initial commit of ebook 34272HEADmain

9 files changed, 3618 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/34272-8.txt b/34272-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..fd29ca5
--- /dev/null
+++ b/34272-8.txt
@@ -0,0 +1,1691 @@
+Project Gutenberg's Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding
+
+Author: Christian Flor
+
+Release Date: November 10, 2010 [EBook #34272]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+Afskriverens bemærkninger: Denne bog er oprindelig trykt med
+frakturskrift; i nedenstående tekst er _ brugt til at angive
+antikvaskrift, mens symbolet ~ er brugt til at angive
+s p a t i e r e t tekst. Originalteksten skelner ikke mellem
+stort I og J, og ved angivelse af initialer har det derfor
+sjældent været muligt at skelne. Nedenstående tekst anvender
+I. i sådanne tvivlstilfælde.
+
+
+
+
+ Beretning
+ om
+ Folke-Høiskolen i Rødding
+
+ af
+
+ C. Flor,
+ Professor.
+
+
+ Med tvende Steentryk.
+
+
+ Kjøbenhavn.
+
+ Trykt hos J. C. Scharling.
+
+ 1846.
+
+
+
+
+Den høiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i
+Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om
+Folke-Høiskolen i Rødding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med
+dens nuværende Tilstand og tidligere Skjæbne. Ligesaa fuldt som jeg
+erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og
+allene skyldes, at Høiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette
+Ønske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at
+underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Læreanstalts
+Virksomhed, til hvis Grundlæggelse og Vedligeholdelse den største
+Deel af deres Bidrag ere anvendte.
+
+Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Følger, har en
+besværlig Fødsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde
+siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde,
+altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Høiskolen i Rødding komme
+til at bære rige og herlige Frugter; thi det varede længe inden den
+kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede
+havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Nøiere herom, kunde
+vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne
+Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne
+Henseende at levere udførligere Meddelelser, saa afholde dog flere
+gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor
+Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at
+Alt, hvad der bliver sagt, skal være sandt.
+
+    Rødding Høiskole i Marts 1846.
+                                                Flor.
+
+
+
+
+Høiskolen i Rødding er ikke den først paatænkte Høiskole her i
+Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Præster og
+Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i
+Meolden stod, en Indbydelse til at oprette »en Dansk Høiskole i
+Sønderjylland«. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine
+Grundprinciper temmelig overeens med den for Rødding-Høiskole, vilde,
+som mere lig det Sædvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang
+hos Publikum, og maaskee havt færre Vanskeligheder at kæmpe imod end
+den herværende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal
+var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvækkelse, og disses
+Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den,
+som de gjorde det mod Rødding-Høiskole. Ifølge Planen vilde den
+projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig
+ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at
+flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den
+Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig
+Leilighed til at realisere en større og mere omfattende Idee om en
+national Folke-Høiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af
+at faae iværksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at
+splitte Kræfterne, stille den ene i Bero, og prøve paa den vigtigste,
+om endog vanskeligste, først. Da derfor den »Slesvigske Forening«
+havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en større
+Folke-Høiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelæste den i en
+Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes
+aftrykt i »Dannevirke« for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede
+at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald
+hos det større Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre
+for aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv
+Nationalitetssagens og Forfatterens nøiere Venner frygtede for, at
+den var for chimairisk og uudførlig i Virkeligheden. Ikke destomindre
+lovede den Kjøbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters
+Fremme i Nord-Slesvig at ville understøtte Høiskole-Sagen med et Laan
+af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang
+Tid. Den Slesvigske Forening udnævnte imidlertid i en Forsamling den
+17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmænd Hans Nissen,
+Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjøbe en
+passende Gaard og ellers foretage alt det Fornødne til Sagens Fremme.
+Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nærmere til »et
+Udkast til Indretningen af en Folke-Høiskole i Nordslesvig«, (aftrykt
+i »Dannevirke« for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt en
+gunstigere Bedømmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee bedre.
+De tre ovennævnte Gaardmænd indgave nu i den Slesvigske Forenings
+Navn en allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt om at maatte
+oprette en Høiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjøbte de i
+Vinterens Løb en Gaard af Krigsassessor Kjær i Rødding By for 12,000
+Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at
+denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for
+isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme:
+Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri
+Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske
+Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen
+anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans
+Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem
+man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt
+imellem Øst og Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to
+Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde
+indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens
+Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar
+1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede
+Gaardkjøb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende
+Høiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel
+Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor
+Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau,
+Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og
+Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være
+betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres
+Valg faldt paa Cand. i Theol. J. Wegener, som flere af Directionens
+Medlemmer personlig havde lært at kjende ved Skamlingsfesten, og som
+opholdt sig som Huuslærer hos Provst Plesner paa Langeland, og man
+aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som
+bragte Directionen til at foretrække ham for enhver anden af dem, den
+kunde tænke paa: hans varme og stærke Følelse for Fædreland og
+Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Høiskoles Vigtighed og for
+Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange
+Betænkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjære
+Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fædrelandets
+Tjeneste, men om han vilde være istand til at opfylde dets store
+Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for
+saavidt hjulpen, især da ogsaa den anden Lærer blev antagen, Cand. i
+Theol. Müller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det
+Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestæt til at
+oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde
+blive os nægtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H.
+M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Høiskole i det
+nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad
+Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes
+da, at Høiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.
+
+Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Løb
+Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa
+paa Høiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det nægtedes de
+dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stændersalen som de
+tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte
+Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte
+Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtløftige
+og dog resultatløse Undersøgelse om denne Extracts Forfatterskab; den
+overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til
+at oprette Høiskolen kom, skjøndt kort tilforn Oprettelsen af en
+Slesvigholstensk Høiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget --
+alt Dette og meget Andet nedslog i høi Grad de dansksindede Bønders
+Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhøieste Regjering
+imod sig, vilde al Modstand være forgjæves, og, med Bondestandens
+naturlige Forkjærlighed for Fred og Ro, bleve de trætte og kjede af
+den bestandige og frugtesløse Kamp imod det antidanske Parti, trak
+sig tilbage hver til Sit, og opgave at tænke paa Andet end deres egne
+Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke
+gunstige for Høiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig
+selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare
+adspredte omkring i Landet, ingen i Nærheden af Rødding, og følte kun
+liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den
+19de October ankom til Rødding, maatte han vistnok strax fornæmme, at
+her skulde hans Kjærlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at
+give sig i Kampen for den, sættes paa den alleralvorligste Prøve. Men
+han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Høiskolen til den
+fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han
+formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid
+ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en
+kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld
+Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.
+
+Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange
+Elever der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 _à_ 6 havde meldt
+sig, og da det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at
+afholde Enhver fra at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig
+20 Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Løb kom to til).
+Foruden disses Fædre og Formyndere vare ogsaa endeel af den
+Slesvigske Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den
+store Læsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en
+Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt
+Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der
+holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi
+Grundstenen syntes dog nu at være lagt til det nye aandelige
+Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig
+gjøre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og Øvelserne
+begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lærer, _Cand. theol._ Müller
+søgte nu at gjøre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en
+usædvanlig Opgave, de havde at løse, thi Eleverne vare saare
+forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over
+Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbørligt Hensyn
+til Elevernes hidtilværende Stilling og Dannelse, fulgte det af
+Høiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjøre
+Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for
+høit og for fremskridende for de ringere. Høiskolen beholdt desværre
+Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og
+Forældrenes Kjærlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu
+her i Nord-Slesvig disse skjønne levende Mindesmærker om sin
+Virksomhed friske og usvækkede, ligesom han heller ikke kan faae
+Rødding-Høiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den
+forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev
+gjort ham om et betydeligt Præstekald, troede han ikke at turde
+afvise, da Erfaringen allerede havde lært ham, at hans af Naturen
+svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke længe vilde kunne holde
+ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede
+ogsaa i sin nye Stilling at kunne være Høiskolen til mangfoldig Gavn.
+
+Der skulde altsaa søges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man
+maatte næsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og
+vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i
+aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af
+Savn og Besværligheder, og tilbød Intet af det man kalder
+Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort
+sagt aldeles Intet uden for Den, der følte Drift til at arbeide i
+Patriotismens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, og betragtede
+Høiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen
+kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at træde ind i en
+saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et
+saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde
+blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller træt af den
+daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den
+Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrøvelige Følger. Da
+besluttede Prof. Flor som Den, der følte, at han var nærmest til at
+gjøre Alt for at frelse Høiskolens Existens, at opgive sin Stilling i
+Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rødding og overtage
+Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt
+ordnet, at Høiskolen kunde ansees for at have overstaaet de største
+Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilværelse. Comitteen i
+Kjøbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde
+indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjøre Alt hvad der stod i
+dens Magt for under disse Omstændigheder at opretholde det begyndte
+Værk. Han søgte derfor og erholdt af Hans Majestæt allernaadigst sin
+Afsked.
+
+Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig
+antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling
+af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men
+ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for
+en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa
+Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde
+opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned
+som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde
+og dygtige unge Naturforsker, _Dr. phil._ Poulsen, som i Udlandet
+særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til
+Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin
+Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen.
+Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin
+Understøttelse ved at skjenke os Apparater til et Beløb af 200
+Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket
+Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private
+Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.
+
+Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft
+og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om
+Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde
+overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren.
+Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10
+Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en
+ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.
+
+Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i
+Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end
+nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By,
+hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere
+Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til
+dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den
+Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der
+maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes,
+saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og
+Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især
+da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender.
+Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret
+vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den
+Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for
+Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset,
+beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa
+vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle
+Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort,
+deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige
+Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette
+deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i
+Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa
+længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da
+det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens
+Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det
+Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en
+trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og
+vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover,
+ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf
+lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at
+anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de
+ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor
+en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont,
+og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til
+Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen
+heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker
+deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en
+tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa
+Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden
+kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger
+savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne,
+om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan
+begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten
+faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om
+Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.
+
+For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem
+bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har
+givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke
+har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin
+Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og
+at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi
+ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer,
+men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med
+Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den
+læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget
+Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil
+maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men
+Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet
+sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid
+kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig
+fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det
+Sædvanlige.
+
+Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet
+Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om
+Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.
+
+Den første Vinter vare alle Eleverne, 20-22 samlede i een Klasse, og
+vare følgende:
+
+  1) ~N. Staal~, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.
+  2) ~P. Skau~, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.
+  3) ~P. M. Sørensen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.
+  4) ~Fr. Møller~, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.
+  5) ~H. P. Bramsengaard~, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.
+  6) ~J. J. Møller~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
+  7) ~N. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
+  8) ~S. A. Smidt~, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.
+  9) ~P. Arnkiel~, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.
+ 10) ~B. Refslund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter
+        Paaske).
+ 11) ~H. I. Bergholdt~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
+ 12) ~A. Lorentzen~, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.
+ 13) ~P. Raun~, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.
+ 14) ~C. E. Ravn~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
+ 15) ~Th. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
+ 16) ~I. Boisen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
+ 17) ~C. Lund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
+ 18) ~N. Nissen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
+ 19) ~S. Lund~, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
+ 20) ~I. P. Appel~, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.
+ 21) ~M. N. Møller~, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.
+ 22) ~M. Gundersen~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved
+        Fastelavn).
+
+Timetabellen for Ugen lød saaledes:
+
+ Fædrelandshistorie                         4 Timer.
+ Verdenshistorie                            3   "
+ Geografi                                   3   "
+ Forstandsøvelser (moralske, psychologiske
+ og statistiske Gjenstande mundtlig og
+ skriftlig behandlede)                      4   "
+ Dansk                                      6   "
+ Tydsk                                      2   "
+ Naturhistorie                              3   "
+ Geometri                                   2   "
+ Tegning eller Ridsning                     4   "
+ Regning                                    2   "
+ Gymnastik                                  4   "
+ Sang (foruden Løverdag Efterm.)            2   "
+
+Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i
+det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og
+mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik
+og blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette
+sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at
+foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.
+
+Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af
+Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel
+i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der
+forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik
+naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og
+det nye Lærerpersonale.
+
+Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:
+
+om Formiddagen:
+
+ Theoretisk Landvæsen             8 Timer.
+ Physik                           2   "
+ Geographi                        2   "
+ Historie og Statistik            6   "
+ Dansk                            6   "
+
+om Eftermiddagen:
+
+ Arithmetik og Regning            4 Timer.
+ Geometri                         2   "
+ Tegning                          3   "
+ Tydsk                            3   "
+ Dansk                            2   "
+ Gymnastik (Svømning)             4   "
+ Sang foruden Løverd. Eft.        2   "
+
+Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis
+til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori
+Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at
+_Dr._ Poulsen var ankommen, ansattes:
+
+ Theoretisk Landvæsen             8 Timer.
+ Physik                           2   "
+ Geographi                        2   "
+ Historie og Statistik            4   "
+ Dansk                            4   "
+ Arithmetik og Regning            4   "
+ Geometri                         2   "
+ Botanik                          4   "
+ Tydsk                            4   "
+ Gymnastik eller Svømning         4   "
+ Sang (foruden Løverd. Eft.)      2   "
+
+og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for
+Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.
+
+Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have
+nogen almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste
+Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig
+og lære at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over
+Høiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7-8
+Al. bred, og paa sit Dybeste 2-3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule
+Vand og det Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik
+Hr. Müller samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det
+ufordeelagtige Veir, lært at svømme, hvorom de virkelig paa en
+Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden
+Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de
+Forandringer, som skulde foretages med Læsetimerne, efterat _Dr._
+Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom,
+svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for
+Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det første ikke kunde
+undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om
+Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske
+ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage høre, om
+de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede
+faaet de botaniske Timer saa kjære, at Talen ikke mere var om at
+opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I
+Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og
+Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde
+fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor
+leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et Par svenske Viser
+de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups
+Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette gjorde han
+og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af Svensk
+Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf Høiskolen
+eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om Aftenen for dem
+af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt og hørte paa med
+saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at
+fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke været dertil.
+
+Indeværende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November.
+Skolen besøges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev
+de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede
+inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende.
+Følgende nye kom til:
+
+ 12) ~F. Wind~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
+ 13) ~I. Riis~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.
+ 14) ~P. Jacobsen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.
+ 15) ~P. Roost~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.
+ 16) ~P. L. Møller~, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.
+ 17) ~Jep Chr. Wilfang~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.
+ 18) ~B. Mikkelsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
+ 19) ~H. I. Jensen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
+ 20) ~I. G. Wilfang~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
+ 21) ~H. C. Clemmensen~, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.
+ 22) ~N. Jepsen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
+ 23) ~C. Thomsen~, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.
+ 24) ~C. F. Buch~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
+ 25) ~F. E. Anker~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
+ 26) ~C. Juul~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
+ 27) ~P. Johansen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
+ 28) ~M. Brorsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
+ 29) ~P. M. Winther~, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.
+ 30) ~I. A. Tonnesen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
+ 31) ~I. H. Friis~, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.
+ 32) ~N. Gram~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
+ 33) ~P. Raun~, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.
+ 34) ~N. I. Clausen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
+ 35) ~L. Poulsen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.
+ 36) ~N. L. Nygaard~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
+ 37) ~H. Boisen~, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
+ 38) ~P. I. Lund~, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
+ 39) ~H. Nielsen~, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.
+ 40) ~M. Gundersen~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.
+ 41) ~M. N. Møller~, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.
+ 42) ~I. Poulsen~, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.[1]
+
+  [1] Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er
+  bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved
+  Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til
+  Sommer kunde holde det bedre ud. -- En Snedker I. C. Jensen fra
+  Hygom, som i nogle Uger besøgte Høiskolen, have vi ikke anført, da
+  baade hans Profession og den lange Afstand forbød ham at vedblive
+  sine Vandringer hertil.
+
+Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan
+altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket
+skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem
+i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser,
+endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig
+efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette
+Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:
+
+For øverste Afdeling:
+
+ Fædrelandshistorie                       2 Timer.
+ Verdenshistorie                          2   "
+ Dansk Læsning                            2   "
+ Danske Udarbeidelser -- Løverdag Eftermiddag
+ Sproglære                                2   "
+ Tydsk                                    2   "
+ Mathematik (Stereometri og Arithmetik)   2   "
+ Chemi                                    6   "
+ Geografi og Jordbundslære                4   "
+ Theoretisk Landvæsen                     8   "
+ Landmaaler-Tegning                       2   "
+ Sang                                     2   "
+ Gymnastik                                6   "
+
+For den nederste Afdeling:
+
+ Fædrelandshistorie                       2 Timer.
+ Verdenshistorie                          2   "
+ Dansk Læsning                            2   "
+ Danske Skriveøvelser                     3   "
+ Sproglære                                2   "
+ Tydsk                                    2   "
+ Geometri                                 2   "
+ Regning                                  1   "
+ Chemi                                    6   "
+ Geografi og Jordbundslære                4   "
+ Theoretisk Landvæsen                     8   "
+ Sang                                     2   "
+ Gymnastik                                6   "
+
+Idet vi nu skulle meddele Læserne vore Betragtninger i Anledning af
+indeværende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den
+Bemærkning, at vi maae i høi Grad være tilfredse med Elevernes Lyst,
+Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville iøvrigt, som ovenfor
+sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de
+Spørgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevæger det store
+Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de
+tidligere gjorte Forsøg og Erfaringer her paa Høiskolen.
+
+1. ~Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de
+mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og
+videbegjærligere Naturer~. Det er ikke allene den eneste Maade for
+Lærerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har
+nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af største
+Vigtighed, at de aandelig Stærkere, til hvad Stand de end høre, faae
+den ~rette~ Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an,
+hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først
+ind paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter. Men
+Skole-Erfaringen lærer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt
+tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages
+Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede ad en altfor langsom
+Underviisning, hvoraf Følgen hos os, hvor Oplysningen er den eneste
+Fordeel af Skolegangen, nødvendigen maatte blive, at de snart gik
+bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og det er
+endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente hermed.
+Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at faae
+lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa vilde
+de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse, som
+dagligt Samliv med de mere Begavede udøver. Man kan være temmelig
+sikker paa, at saa længe den mindre Begavede vedbliver at besøge en
+saadan Læreanstalt, der egentlig er anlagt for høiere Aandskræfter
+end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfængelighed
+end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Følelsen af den
+underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor
+Erfaring her paa Høiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller
+gammel, bestyrker denne Mening. Vi have al Grund til at tvivle paa,
+at det vilde staae i Lærernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen
+Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som
+skeet er (hvor ringe det endog kan være), dersom ikke de opvaktere
+Kammerater havde været deres Omgang. Og noget Liv og Vækkelse i
+Sjæleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde
+paa en saadan Anstalt.
+
+2. Et andet Grund-Princip her er: ~ingen Tilgangs- eller
+Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med
+Examinationer som muligt~. Da man endnu i Almindelighed staaer i den
+Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade
+os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemærke
+udtrykkeligen, at Talen her kun er om ~vor~ Læreanstalt, og at vi
+ikke indlade os paa Raisonnement om andre Læreanstalter, der have
+andre Formaal.
+
+Hvad ~Tilgangs-Examen~ angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den
+her paa Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab
+om, hvilke positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte
+Elev besidder. Men om vi nu erfarede dette, endog med langt
+større Sikkerhed end det i Virkeligheden er muligt, saa blev
+Eleverne derved jo hverken duligere eller uduligere til at
+profitere af Underviisningen, og da vi dog ikke kunde forandre
+Underviisningsplanen efter de forskjellige Elevers forskjellige
+Kundskaber, saa vilde Følgen kun blive, at vi kunde afvise Nogle som
+umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse
+af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske tilfulde bedømme uden
+han selv efterat have prøvet det. Vi antage, at de, som komme til
+Høiskolen, nogenlunde godt kunne læse, skrive og regne. Kan de mere,
+saa er det godt; men kan de ikke engang dette, saa bliver det deres
+egen Sag at skaffe sig den fornødne Færdighed heri (thi Høiskolen
+indlader sig ikke paa at bibringe den saakaldte Børnelærdom), eller
+at bære Savnet deraf. Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke
+indtruffet her, og vil vel heller ikke let indtræffe, da Enhver, som
+vil optages som Elev, maa melde sig hos Forstanderen, som da gjør
+opmærksom paa denne Forudsætning. Ved en mundtlig Samtale, der mere
+har Conversationens end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa
+langt bedre udforske, hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i
+Underviisningen eller ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen,
+eller rettere, det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han
+har nogen virkelig Lyst og Trang til aandelig Oplysning. En
+Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke være Eleverne til nogen Gavn.
+Derimod have mange af dem erklæret, at hvis de først skulde have
+været examinerede, vilde Undseelse for at forraade deres Uvidenhed
+have afholdt dem fra Høiskolen, og det mange af dem, der have meest
+Hoved og meest Glæde af Underviisningen.
+
+~Afgangs-Examen~ have vi heller ikke. Det Vigtigste ved
+Underviisningen paa vor Høiskole er ikke de positive Kundskaber og
+Færdigheder, som vi søge at bibringe Eleverne, men snarere det hele
+aandelige Liv, som bliver vakt og næret hos dem, saa at deres
+Forstand bliver skarpere, deres Dømmekraft modnere, deres Hjerte
+aabnere og ædlere, at der vækkes hos dem Sands for Orden, Skjønhed og
+et smagfuldt Liv, at Lyst til Beskjæftigelse kan træde istedetfor den
+sædvanlige Dorskhedsvane, at deres Sind og derved deres Væsen kan
+blive frimodigere, deres Følelse for Kammeratskab og Fædreland blive
+vakt, næret og styrket. Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved
+en offentlig Examen. Men hvis det virkelig er tilstede, vil det efter
+deres Ophold paa Høiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opførsel,
+og erfares Intet deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de
+ved en Afgangsexamen fra Høiskolen havde formaaet at aflægge et Slags
+Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig
+Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er
+umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor
+begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde
+Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold
+gjør offentlige Examiner nødvendige, naar nemlig en vis Bestilning
+kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte
+Kundskaber og Færdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have
+Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der læres paa Høiskolen,
+saa er den allersikkreste Maade at overbevise sig herom den, at man
+personlig tager Plads i Læresalen, hvilken altid staaer aaben for
+enhver anstændig Person. -- Netop fordi det er Høiskolens Plan, ikke
+at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser
+og Meninger, som mere vi høiere Staaende end de selv ønske at de
+maatte være opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor
+egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornøieligt, netop
+derfor ansee vi det for dobbelt nødvendigt, at vi afholde os fra
+ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen
+Tiltrækningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare,
+hvad ~Folket~ i Virkeligheden ønsker og behøver af aandelig
+Oplysning?
+
+Hvad endelig ~den daglige Examination i Timerne~ angaaer, da finder
+denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens
+Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den
+Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt
+som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare
+kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en
+Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersøgelse,
+hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver især, have forstaaet og
+opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er Øvelser og
+Færdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter
+og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik,
+Regning, Tegning, Landmaaling, Læse-, Skrive- og Taleøvelser o. s.
+v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil
+kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som
+Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske,
+naturvidenskabelige, landøkonomiske Foredrag bruges Examination kun
+undtagelsesviis, naar der er nogen særdeles Grund dertil.
+
+3. ~Underviisningen i Naturvidenskaberne~. Den Overbeviisning, at
+Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter bør optages
+med iblandt Læregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig,
+at vi ikke behøve at føre noget Forsvar for, at vi have indrømmet dem
+en betydelig Plads paa Rødding Høiskole. Spørgsmaalet er, hvis vi
+ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da
+hele denne Underviisning har været overladt til _Dr._ Poulsen, som,
+saavidt vore Finantsers ængstelige Tilstand tillod det, har havt
+temmelig fri Raadighed til at følge sine Anskuelser baade med Hensyn
+til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de nødvendigste
+Indretninger og Anlæg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne,
+hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele
+vi herved vore Læsere.
+
+»Den fuldstændige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for
+Naturvidenskaberne, som først ved Udpakningen og Ordningen af mine
+egne Samlinger kunde hæves, anviste ~Botaniken~ den første Plads i
+den naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det
+botaniske Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne
+Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe
+Iagttagelsen, og med Hensyn til Landmandens særegne Tarv at gjøre ham
+bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres geographiske
+Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa fattelig som
+mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der toges ved
+Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige og til de
+indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne bekjendte, deels
+ved speciel at tage dem i Betragtning under Udviklingen af de
+vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de ugentlige Udflugter
+i Omegnen. Paa disse fremhævedes isærdeleshed de forskjellige
+Localiteters Characteer-Planter -- Hedernes, Mosernes, Engenes og
+Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes Characteerplanter, de
+dyrkede Steders Ukrudsplanter, Klitvegetationen o. s. v.
+
+Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de
+Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev
+dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og
+Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.
+
+I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas
+Geographi, hvorom senere skal tilføies nogle Bemærkninger, og den
+mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden Apparater.
+
+I Vinterhalvaaret begyndtes Rækken af de naturvidenskabelige Foredrag
+med ~Læren om de vægtløse Stoffer~. Varmelæren blev paa Grund af dens
+rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udførlig
+afhandlet, Læren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt
+de forklare almindelige Naturphænomener og store Anvendelser i
+Livet. Derpaa fulgte ~Chemien~, hvis elementaire Deel, ligesom
+Impoderabilierne, oplystes ved en Mængde Forsøg, der ere uundgaaelig
+nødvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne
+anstilles i rig Fylde uden betydelige pekuniære Offere. Ved
+Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie
+og Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af
+Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store
+Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved
+deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for
+Tilhørerne, hvorefter først vor Jordbundslære, som udvikledes under
+Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel
+af Chemien afhandles især de Stoffer, som oplyse Plante- og
+Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie.
+Til næste Sommer vil hertil slutte sig Gjødningslæren og
+Plantenæringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved
+Chemien.
+
+Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa ~Geographien~
+overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et
+nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ældre Elever ønskede at
+deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske
+Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie før Menneskets
+Optræden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af
+geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens
+senere Forandringer og Planternes, især de europæiske Culturplanters
+geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrændsning,
+afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isærdeleshed
+Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske
+Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske
+Forhold. Danmarks Jordbundslære blev, paa Grund af dens Vigtighed for
+vore Landmænd, omstændelig udviklet. I den politiske Geographie
+fremhæves især de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og
+Industrie. Saavidt muligt anskueliggjøres Underviisningen ved
+Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og
+Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget
+vækkes.
+
+Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere ~Samlinger~
+uundgaaelig nødvendige; jo mere Underviisningen kan understøttes ved
+Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes
+Opfatningen og forhøies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede før
+det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rødding, været mig
+magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet
+hjemsendtes en meget fuldstændig Axsamling og en Frøesamling af de
+europæiske Kulturplanter, som har en særegen Værd derved, at den for
+største Delen hidrører fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det
+syntes mig ønskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og
+i Sommerens Løb blev derfor Indhegningen og Anlæget af en lille
+~Forsøgsmark~ paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et
+anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og
+Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede
+blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstændig uberørte af
+Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae
+Partier. Foruden denne Forsøgsmark udførtes i forrige Sommer en Deel
+Træeplantninger og en lille ~Træeskole~ anlagdes, som har til Hensigt
+at bibringe Nordslesvigerne Smag for Træeplantning og Øvelse i
+Frugttræernes Forædling. Et passende Sted blev udseet til Anlæget af
+en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne
+vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjøkkenhaven, som var aldeles
+forsømt, blev omlagt og udvidet.
+
+Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske
+Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte
+Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur.
+Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstændige Markfred her i
+Egnen, vælges saa nær ved Bygningen som mueligt, men derved kunde
+rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge
+meget lavt. Til at understøtte Underviisningen i Physik, Chemie og
+Naturhistorie, blev et lille ~Laboratorium~ indrettet i Efteraaret og
+et lille tilstødende Værelse bestemtes til Opbevaringssted for de
+~naturhistoriske Samlinger~. Af saadanne er allerede i forrige Aar et
+fædrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter
+anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med særdeles Hensyn
+til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Høiskolen, blive indrettet
+for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den
+physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt
+Bidrag fra Selskabet til Naturlærens Udbredelse og en Deel Apparater
+fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og
+Maskiner vilde være i høi Grad ønskelig og vil maaskee efterhaanden
+ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.
+
+Med Hensyn til den naturvidenskabelige Underviisning i Almindelighed
+maae bemærkes, at jeg ingenlunde, selv i min dristigste Forventning
+om Bondestandens Modtagelighed for Naturvidenskaberne, i Begyndelsen
+turde vove at give mine Foredrag den Udstrækning, som de efterhaanden
+have faaet og som den stigende Videbegjærlighed og udholdende Iver
+hos Eleverne ansporede mig til at give dem. Elevernes Interesse for
+disse viste sig ingenlunde allene der, hvor Naturvidenskaberne oplyse
+deres specielle Fag eller hvor Hensyn til Nytten for Livet var
+fremherskende, men ligesaavel der, hvor kun den aandelige
+Videbegjærlighed kunde søge Næring. Naturligviis kunde ikke alle med
+lige Lethed følge disse Foredrag, men at de i Almindelighed blev
+rigtigt opfattede og forstaaede, fik jeg uden egentlig Examination
+Kundskab om, deels ved engang for alle at tillade Afbrydelse i
+Foredraget ved Spørgsmaal, som ikke sjelden benyttes, deels derved at
+Eleverne henvendte sig til mig om Aftenen for at faae Oplysning om
+det, der ikke var bleven dem fuldkommen klart. Men uagtet Interessen
+for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens Øiemed, viste
+sig større end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen
+bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Høiskole som denne, i
+Almindelighed igjennem Anvendelsen bør vække og vedligeholde
+Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man,
+saavidt mueligt, bør hente Exemplerne fra den Kreds af Phænomener,
+som er Landmanden bekjendt.
+
+Den fuldstændige Mangel paa passende Lærebøger nødte mig til, paa
+Elevernes indstændige Opfordring, at dictere Hefter, hvilket vel er
+meget tidsspildende, men dog ogsaa giver Leilighed til udførligere at
+udvikle og opklare mange Punkter.
+
+Den i høi Grad opmuntrende Opmærksomhed og stærkt udtalte Glæde, som
+de unge Mennesker af Bondestanden have viist ved ethvert Lys, som
+Naturvidenskaberne i saa rigt Maal ere i Stand til at udbrede over
+deres Fag; den Iver hvormed de søge Hjelpemidler til senere at
+fortsætte og udvide Kundskaben til dem, afgiver det bedste praktiske
+Beviis for, hvor meget Underviisningen i Naturvidenskab her er paa
+sin Plads. Den bør aldrig mangle ved en Bondehøiskole eller en
+Agerdyrkningsskole, selv hvis man ved disse blot tænker sig
+Agerbruget som den eneste Gjenstand for deres Virksomhed.«
+
+4. ~Underviisningen i Modersmaalet~ maae vi ogsaa særskilt omtale
+med nogle Ord, da vi ansee den for at være ligesaa vigtig som den af
+Mange er forsømt og misforstaaet. Man synes ikke at indsee, at der i
+Grunden slet ikke kan være Tale om Oplysning, i det mindste ikke hos
+Folket, uden igjennem Modersmaalet. Om vi end kjende noget til et
+andet Sprog, saa er Modersmaalet dog ikke allene det eneste, vi
+rigtig forstaae, saaledes at vi begribe og føle Betydningen af
+ethvert Ord; men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og
+være enige med dem, der ere vore Landsmænd og have samme aandelige
+Natur som vi: kun af dem kunne vi erholde Noget, som kan blive vort
+Eget, som i aandelig Forstand kan blive til Kjød og Blod i os. Det er
+altsaa ikke allene det eneste Sprog, hvori vi rigtigt kunne udtrykke,
+hvad der lever og bevæger sig i os, Tanker eller Følelser, men ogsaa
+det eneste, der kan skaffe os vor rette aandelige Næring.
+Underviisningen i Modersmaalet maa derfor baade lære os at tale, læse
+og skrive rigtigt. Men sædvanlig beskjeftiger man sig formeget med
+det sidste, for lidet, med Læsning og slet ikke med Talen. Det er som
+om man ansaae det for ligegyldigt, hvor daarligt man kom fra at tale
+eller læse, naar kun Det, man satte paa Papiret, tog sig godt ud.
+Dette gjør man nu vel næppe; men man beroliger sig rimeligviis ved
+den Forestilling, at ethvert Menneske kan tale, og at Enhver, som har
+»lært at læse«, kan læse. Men denne Forestilling er falsk, hvis man
+ved at tale mener: at udtrykke sig tydeligt og bestemt, og ved at
+læse mener: ikke blot med Øinene at overfare eller med Munden
+fremsige de Ord, som staae i Bogen, men tillige baade selv forstaae
+Ordenes Mening (forsaavidt Indholdet ikke overstiger vore aandelige
+Kræfter) og oplæse dem saaledes, at det bliver let for Tilhørerne at
+fatte den. Naar man undtager dem, der have faaet en videnskabelig
+Dannelse eller som høre til de meget dannede Kredse, saa findes en
+saadan Færdighed kun enkeltviis hos den borgerlige Stand i Stæderne
+og sjelden; i Bondestanden paa Landet næsten aldrig. Vi kunne tale af
+Erfaring; thi i Rødding Høiskole ere Elever fra mange Egne og flere
+af dem ere af Naturen gode Hoveder, ja nogle endog vante til Læsning,
+og dog have vi ikke havt et eneste Exempel paa, at de i Ordets
+ovenfor angivne Betydning kunne læse eller tale. Naar de skulle læse
+op af en Bog, falder det dem slet ikke ind, at de have Lov til at
+udtale Ordene saaledes som de ere vante til at udtale dem ved
+mundtlig Samtale (vi mene naturligviis ikke deres særegne
+provinsielle Dialect; thi den veed Bonden saavel i Slesvig som
+andensteds i Danmark godt at moderere, naar han taler med dannede
+Folk) de troe, at Ordene skulle udtales nøiagtigt efter Bogstaverne,
+og dette tager deres Opmærksomhed saa meget i Beslag, at de ikke
+tænke paa Meningen, naar Sætningerne ikke ere særdeles korte eller
+simple. De miste saaledes mere eller mindre det Udbytte, Læsningen
+skulde give dem. Og idet de ikke ere i Vane med altid at følge
+Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke læse med den rette
+Betoning, d. v. s. fremhæve de Ord eller Stavelser, som skal
+fremhæves, for at hele Sætningens Betydning kan komme klart for
+Dagen. Tilhørerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.
+
+Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle
+Læsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels
+fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det
+besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lære voksne
+Mennesker at læse, som efter deres Tanker burde anvendes til
+Skriveøvelser; men Tid efter anden begynde de at føle, at de ved at
+øve sig i at læse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til
+Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde være lukket for dem og som
+dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs
+Næring. Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det
+er baade for dem selv og Andre, at kunne læse rigtig i Bog og læse
+godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lære det. Ja
+de Klogere begynde endog at erkjende, at det første nødvendige
+Skridt, for at de kunne lære at føre en god Stil, er Øvelse i at læse
+velskrevne Bøger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt,
+at de ikke straks, naar de komme paa Høiskolen, sættes til at
+udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfængeligbed
+sædvanlig bringe dem til at hige efter. Erfaringen her lærer, at
+»Flors Haandbog i den Danske Litteratur« ingenlunde er dem for høi,
+naar man kun, som man bør, tillige benytter Bogens Indhold som Stof
+til alle Slags Betragtninger og Oplysninger. Saaledes at anvende
+~Læsetimerne i Modersmaalet~ til at øve dem i og vænne dem til, Intet
+at læse uden at ville forstaae Meningen deraf, og i at læse det
+saaledes op, at denne Mening ogsaa bliver let at forstaae for
+Tilhørerne, og endelig til at dvæle ved Indholdet selv, som de dog,
+da Stykkerne aldrig høre til det blot videnskabelige Fag, med nogen
+Hjelp maae kunne fatte, er unægtelig langt gavnligere og
+interessantere, end blot at lære dem, hvad der er Subject, Prædicat
+og Object, om Ordet er et Substantiv eller Adjectiv o. s. v.,
+hvilket, om end ikke ganske unyttigt, i det mindste ikke for Alle kan
+være til synderlig Gavn eller Morskab.
+
+Med Øvelserne i at ~tale~ er det hidtil gaaet langsomt, ikke fordi
+vi ansee det for mindre vigtigt, men fordi Tiden ikke har villet
+strække til og fordi der i denne Henseende allerede udrettes meget,
+hvor de daglig høre gode frie Foredrag af deres Lærere og hvor
+mundtlig Samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange
+forskjellige, for dem selv vigtige og interessante, Gjenstande idelig
+finder Sted.
+
+Angaaende ~Skrive-Øvelserne~ have vi, foruden hvad der ovenfor er
+bemærket, intet Særdeles at tilføie, da vi omtrent følge samme
+Methode, som de fleste andre Steder er brugelig.
+
+5. En Ting, hvori Rødding-Høiskole ogsaa er forskjellig fra de
+sædvanlige Læreanstalter er, ~at der ikke er fastsat nogen bestemt
+Tid for Elevernes Ophold paa samme~. Dette medfører vistnok
+adskillige Ulemper, hvoriblandt de økonomiske dog maaskee ere de
+største. Men deels stod det ikke i vor Magt at indrette det
+anderledes, i det mindste i Begyndelsen, da Indretningen var
+fuldkommen ny og ubekjendt, Forventningerne selv hos vore Venner kun
+ubetydelige og vore Modstanderes Anstrængelser for at holde Elever
+borte meget heldige, deels staae vi endnu i den Formening, at
+Eleverne baade i aandelig og moralsk Henseende have bedst af, ikke at
+være tvungne til at være her længere end de have Lyst til. Den
+oprindelige Plan er anlagt paa to Aar, saaledes at i den Tid Det
+kunde blive tilendebragt, som vi havde meent at ville foredrage,
+fordeelt paa fire Halvaar, hvori dog hvert Cursus skulde udgjøre
+noget Selvstændigt for sig. Men Erfaringen har lært, at paa saa lang
+Tid har Ingen villet binde sig, og at Eleverne hidtil kun have
+indmeldt sig for et halvt Aar, ligesom det især er Vinteren, de ville
+benytte hertil. Af de 20-22, som den første Vinter besøgte Høiskolen,
+gik de 12 bort om Foraaret; men de 10 havde dog faaet saa megen Lyst
+til at fortsætte den begyndte Uddannelse, at de bleve Sommeren over,
+og disse ere samtlige forblevne her i Vinter, rigtignok med den
+Bestemmelse, til Foraaret at drage herfra. Om dette nu virkelig vil
+skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der
+ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først
+kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Skjøndt det har staaet
+Enhver frit for at forlade Høiskolen i Halvaarets Løb, naar han
+lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som
+ønskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre
+af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds
+Skyld eller fordi de, som Haandværkere, ikke længer kunde være borte
+fra Hjemmet.
+
+Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte
+Skoletid, tør vi ikke forudsige. Det var jo let at gjøre til fast
+Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et
+halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen
+fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis
+Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det
+sidste, saa gribe vi nødig til dette Middel, før Høiskolens
+financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til
+Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hører
+hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at
+modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen
+angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette
+maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have
+overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde
+Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne,
+eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra
+Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde være
+unaturligt eller uønskeligt, at Sommeren for flere af de unge
+Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, især
+Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Høiskolen, ligesom det
+allene er Menneskekjærlighed og Patriotisme der har grundlagt den,
+saa kunne vi ikke ønske nogen anden Bevæggrund for Elevernes Ophold
+paa Høiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der
+præsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her,
+saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle
+Stykker ei lade sig forklare.
+
+Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan
+tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, især for Landmanden, maatte have
+noget særdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er
+ikke Tilfældet. Uagtet vor Høiskole er et ligesaa fuldstændigt og
+lærerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet
+(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de
+egentlige Landvæsensgjenstande have vi særskilt indsendt en Beretning
+til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke denne Deel
+af Underviisningen, som vore Elever sætte mest Priis paa. Grunden er
+vel den, at de ikke høre til Tjenesteklassen og ville ikke oplæres
+til at være Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der tænke
+paa at komme til at drive Landvæsenet i det Store, men ere i
+Almindelighed velhavende Gaardmandssønner, der troe at besidde
+tilstrækkelig Forstand paa og Øvelse i det praktiske Landvæsen, og at
+de i al Fald, naar de først her ere blevne aandelig vakte og dannede,
+nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt
+i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle,
+saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen
+overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive
+besøgt om Sommeren som om Vinteren.
+
+6. Med Hensyn til ~Vedligeholdelsen af Orden og Sædelighed er
+det for en Deel overladt til Eleverne selv at sørge derfor~. I
+Underviisningstimerne, naar Læreren er tilstede, falder Sagen saa at
+sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker
+sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af største
+Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at
+arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres
+Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa
+liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjøndt Høiskolen hverken
+har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres
+Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den
+formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan
+blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse
+Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for
+Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke
+Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lærere, der i ingen
+Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte
+denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjøre den
+Opposition, der hos Undergivne saa ofte næsten af sig selv viser sig
+imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen
+Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at
+forfatte de Love, som de ansaae for nødvendige og tilstrækkelige til
+at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre
+enhver af Elevhusets Beboere den fornødne Ro og Fred til at kunne
+arbeide paa sit Værelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af
+nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og
+derpaa i dennes og Inspectors Overværelse debatteret og vedtaget i en
+Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det
+maa interessere Enhver, som vil vide nøiere Beskeed med Anstaltens
+Væsen, at kjende dem. (See Bilaget.)
+
+Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at sørge
+for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af
+Elevhuset ere forpligtede til øieblikkelig Lydighed ei allene imod
+Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af
+disse skulde see sig foranlediget til at gjøre Brug af sin naturlige
+Politimyndighed. Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det
+er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne
+Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres
+Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem
+dem. Om den Omstændighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil
+gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har
+bidraget noget hertil, tør vi, skjøndt tilbøielige til at troe det,
+vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre
+Omstændigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for,
+at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men
+at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og
+Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte
+befrygtes i saa Henseende at være nødvendigen knyttede til deres
+Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar
+Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Særegent, som mere
+nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi
+vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere
+komne til Høiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de ædleste
+Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra
+saa forskjellige Egne og baade i aandelige og moralske Anlæg saa
+forskjellige at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har sendt os
+fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere i det
+Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller ikke
+udviklede til det Onde. Iøvrigt er det ganske interessant at lægge
+Mærke til, hvorledes de have følt Uleilighederne ved deres
+constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor
+vanskeligt det falder dem baade at føre Scepteret og at underkaste
+sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have
+ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at
+Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder. Men denne, som baade
+fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende
+communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant
+Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne
+Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette
+moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i
+Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres
+Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne. Resultatet er nu
+blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde
+sig for Øieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med
+den største Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa
+gjøre de det dog i alle vigtigere Punkter.
+
+~Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid~, d. v. s. den Tid de ikke
+ere i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved
+Kl. 8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den
+følgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlæst hvad i Timerne
+er foredraget, eller og læst i Moerskabsbøger (Høiskolens Bibliothek
+er ikke just daarligt, men kunde godt trænge til Hjælp), gjort
+hinanden Besøg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til
+Kl. 10 forblive Lamperne tændte i Spisesalen; det staaer da til dem
+selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for
+at øve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende
+Maade, eller for at læse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere
+meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse
+Dage er en Skydebane bleven færdig, ved hvilke Øvelser der
+naturligviis vil blive sørget for den fornødne Forsigtighed. Hver
+anden Søndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i
+Vinter Forstanderen forelæst dem en Prædiken, hvortil Sangforeningen
+har sunget Psalmerne. Om Søndag Aften har han forelæst dem af
+Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de
+sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse«
+til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid
+glade og fornøiede.
+
+
+
+
+Bilag.
+
+Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.
+
+
+Foreningens Formaal.
+
+§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god
+Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.
+
+
+Foreningens Organisation.
+
+§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en
+Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa
+Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to
+Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.
+
+§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid
+at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre,
+i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en
+endelig Dom, alle Medlemmernes Mellemværender, være sig Tvivl eller
+Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne paa
+Generalforsamlingerne.
+
+§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver
+Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte
+Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed,
+saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes
+Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til
+enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.
+
+§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb
+forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til
+enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling
+skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at
+aflægge Regnskab for Kassens Behold.
+
+§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse
+til samtlige Medlemmers Bedste.
+
+§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør
+afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk,
+eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar
+han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse;
+og Kassereren, naar han har været uredelig.
+
+
+Almindelige Lovbestemmelser.
+
+§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets
+Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som
+udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent
+og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.
+
+§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens
+Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til
+denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende
+og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og
+afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.
+
+§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset
+bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske
+ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra
+Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa
+sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser.
+Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde
+Roligheden igjen.
+
+Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder
+sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos
+Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß
+Cour.
+
+§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider,
+har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i
+Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige
+Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.
+
+§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen
+fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed,
+udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.
+
+§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes:
+at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er
+frit.
+
+§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for
+hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for
+ærekrænkende eller ikke.
+
+§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod
+ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren
+ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal
+Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog
+fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og
+Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde
+ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.
+
+Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.
+
+                                    M. Brorsen,
+                                    f. T. Formand.
+    I November 1845.
+
+
+
+
+[Illustration: Folke-Høiskolen i Rødding.]
+
+ No.  1    Spisesal i Elevhuset
+  ,   2-7  Stuer à 2 Elever
+  ,   8-9    ,   , 4   ,
+  ,  10-11 Inspector
+  ,  12    Tjeneren
+  ,  13-14 Stuer à 2 Elever
+  ,  15    Gang
+  ,  16    Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer à 2 El.
+  ,  17    Brænde og Tørv
+
+  ,  18 {  Sviin
+  ,  19 {  Høns
+  ,  20 {  1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne
+
+  ,  21 {  Køer
+  ,  22 {  Heste
+  ,  23 {  Selekammer
+  ,  24 {  Karlekammer
+
+  ,  25 {  Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft
+  ,  26 {  Spisekammer
+  ,  27 {  Kjøkken
+  ,  28 {  Melkestue
+  ,  29 {  Gang
+  ,  30 {  Folkestue
+  ,  31 {  Bryggers
+  ,  32 {  Pigekammer
+  ,  33 {  Huusholdersken
+
+  ,  34    Museum
+  ,  35    Laboratorium
+  ,  39 og 42 Læsestuer
+  ,  41    Gang
+  ,  36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen
+  ,  40    Trappe til Loftet, hvor 2 Vær. til en Lærer og et Par andre do.
+  ,  45-46 2 Værelser for en Lærer
+  ,  47    Redskaber
+  ,  48-50 Lo og Lader
+  ,  51    Vognport
+  ,  52    Intenderet Gymnastikhuus og a.T..
+  ,  53    Urtekjelder
+  ,  54    Bagerhuus.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by 
+Christian Flor
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN ***
+
+***** This file should be named 34272-8.txt or 34272-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/2/7/34272/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/34272-8.zip b/34272-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..59a86cf
--- /dev/null
+++ b/34272-8.zip
diff --git a/34272-h.zip b/34272-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..4970f77
--- /dev/null
+++ b/34272-h.zip
diff --git a/34272-h/34272-h.htm b/34272-h/34272-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..6a152f2
--- /dev/null
+++ b/34272-h/34272-h.htm
@@ -0,0 +1,1911 @@
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
+    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
+<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da">
+  <head>
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
+    <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
+    <title>Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by C. Flor; an eBook from Project Gutenberg</title>
+    <style type="text/css">
+    /* <![CDATA[ */
+body {
+    margin: auto 10%;
+}
+
+h1,h2,h3,h4,h5,h6 {
+    text-align: center;
+    clear: both;
+}
+
+p {
+    margin: .75em auto;
+    text-align: justify;
+}
+
+hr {
+    width: 33%;
+    margin: 2em auto;
+    clear: both;
+}
+
+table {
+    margin-left: 10%;
+}
+td { vertical-align: top; }
+td.hours { padding-left: 1em; min-width: 5em; }
+.repeat  { padding-left: 1em; }
+td.repeat{ padding-left: .5em; }
+td.topbord { border-top: solid 1px black; }
+table.legend { margin-left: 2%; }
+
+ul { padding-left: 0; margin-left: 0; }
+ul li { list-style-type: none; }
+ul li .linum { padding-right: .3em; }
+ul li .sp { padding-left: .5em; }
+
+.pagenum {
+    /*visibility: hidden;*/
+    color: #999;
+    position: absolute;
+    left: 92%;
+    font-size: smaller;
+    text-align: right;
+    font-variant: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-transform: none;
+    text-decoration: none;
+    letter-spacing: normal;
+} /* page numbers */
+a[title].pagenum:after { content: attr(title); }
+
+em {
+    letter-spacing: .2em;
+    margin-right: -.2em;
+    font-style: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-decoration: none;
+    font-variant: normal;
+}
+
+.center    { text-align: center; }
+.gesperrt  { letter-spacing: .2em; margin-right: -.2em; font-style: normal; }
+.antiqua   { font-family: sans-serif; font-size: 85%; }
+.bold      { font-weight: bold; }
+.smaller   { font-size: 80%; }
+.larger    { font-size: 125%; }
+.right     { text-align: right; padding-right: 4em; }
+.left      { text-align: left; padding-left: 4em; }
+
+/* Images */
+img         { border: 2px solid black; }
+.caption    { text-align: center; }
+.fl_left    { float: left; font-size: 70%; }
+.fl_right   { float: right; font-size: 70%; }
+.fl_clear   { clear: both; }
+
+.figcenter {
+    margin: auto;
+    text-align: center;
+}
+
+.figleft {
+    float: left;
+    clear: left;
+    margin: 1em 1em 1em 0;
+    padding: 0;
+    text-align: center;
+}
+
+/* Footnotes */
+.footnote        { margin: auto 10%; font-size: .9em; }
+.footnote .label { position: absolute; right: 84%; text-align: right; }
+
+.fnanchor {
+    vertical-align: top;
+    font-size: 70%;
+    text-decoration: none;
+}
+sup { vertical-align: top; }
+
+/***/
+
+.trnote {
+    font-size: 90%;
+    background-color: #ccc;
+    color: #000;
+    border: dotted 1px black;
+    margin: 2em 15%;
+    padding: 1em;
+}
+.trnote ul li { list-style-type: none; }
+
+.b0 { margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; }
+.b0 + p { margin-top: 0; padding-top: 0.2em; }
+
+.topmarg  { margin-top: 2em; }
+
+.w65 { width: 65%; }
+hr.chapbreak, .w45 { width: 45%; }
+hr.tb, .w25 { width: 25%; }
+.w95 { width: 95%; }
+.w600  { width: 600px; }
+.w400  { width: 420px; }
+.w400 img { padding: 10px; }
+
+a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ }
+.sic { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ }
+.ij { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ }
+
+    /* ]]> */
+    </style>
+  </head>
+<body>
+
+
+<pre>
+
+Project Gutenberg's Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding
+
+Author: Christian Flor
+
+Release Date: November 10, 2010 [EBook #34272]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+
+<div class="trnote">
+<h2>Afskriverens bemærkninger</h2>
+
+<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning
+er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig trykt med frakturskrift; i
+nedenstående tekst er antikvaskrift angivet med
+en <span class="antiqua">grotesk/sans serif</span> font.
+Originalteksten skelner ikke mellem stort I og J, og ved angivelse af
+initialer har det derfor sjældent været muligt at skelne. I
+nedenstående tekst er anvendt I. i sådanne tvivlstilfælde. En
+<a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a> er placeret
+sidst i bogen.</p>
+</div>
+
+<div class="figcenter w600">
+<img src="images/frontis.jpg" width="600" height="403" alt="Maleri af højskolen" title="" />
+</div>
+
+
+<hr class="w65" />
+<h1><span class="gesperrt">Beretning</span><br />
+<span class="smaller">om</span><br />
+Folke-Høiskolen i Rødding</h1>
+
+<p class="center topmarg">af<br /><br />
+<span class="larger bold topmarg">C. Flor</span>,<br />
+<span class="bold">Professor</span>.</p>
+
+<hr class="w25 topmarg" />
+
+<p class="center topmarg">Med tvende Steentryk.</p>
+
+<hr class="w25 topmarg" />
+
+<p class="center">Kjøbenhavn.<br />
+Trykt hos <span class="ij" title="bekræftet, J.">J.</span> C. Scharling.<br />
+1846.</p>
+
+
+<hr class="w65" />
+
+<p>Den høiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i
+Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om
+Folke-Høiskolen i Rødding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med
+dens nuværende Tilstand og tidligere Skjæbne. Ligesaa fuldt som jeg
+erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og
+allene skyldes, at Høiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette
+Ønske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at
+underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Læreanstalts
+Virksomhed, til hvis Grundlæggelse og Vedligeholdelse den største
+Deel af deres Bidrag ere anvendte.</p>
+
+<p>Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Følger, har en
+besværlig Fødsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde
+siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde,
+altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Høiskolen i Rødding komme
+til at bære rige og herlige Frugter; thi det varede længe inden den
+kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede
+havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Nøiere herom, kunde
+vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne
+Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne
+Henseende at levere udførligere Meddelelser, saa afholde dog flere
+gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor
+Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at
+Alt, hvad der bliver sagt, skal være sandt.</p>
+
+<p class="left bold">Rødding Høiskole i Marts 1846.</p>
+
+<p class="right bold larger">Flor.</p>
+
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<p><a class="pagenum" name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"></a></p>
+
+<p>Høiskolen i Rødding er ikke den først paatænkte Høiskole her i
+Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Præster og
+Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i
+Meolden stod, en Indbydelse til at oprette »en Dansk Høiskole i
+Sønderjylland«. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine
+Grundprinciper temmelig overeens med den for Rødding-Høiskole, vilde,
+som mere lig det Sædvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang
+hos Publikum, og maaskee havt færre Vanskeligheder at kæmpe imod end
+den herværende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal
+var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvækkelse, og disses
+Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den,
+som de gjorde det mod Rødding-Høiskole. Ifølge Planen vilde den
+projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig
+ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at
+flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den
+Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig
+Leilighed til at realisere en større og mere omfattende Idee om en
+national Folke-Høiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af
+at faae iværksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at
+splitte Kræfterne, stille den ene i Bero, og prøve paa den vigtigste,
+om endog vanskeligste, først. Da derfor den »Slesvigske Forening«
+havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en større
+Folke-Høiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelæste den i en
+Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes
+aftrykt i »Dannevirke« for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede
+at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald
+hos det større Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre for
+aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv
+Nationalitetssagens og Forfatterens nøiere Venner frygtede for, at
+den var for chimairisk og uudførlig i Virkeligheden. Ikke destomindre
+lovede den Kjøbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters
+Fremme i Nord-Slesvig at ville understøtte Høiskole-Sagen med et Laan
+af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang
+Tid. Den Slesvigske Forening udnævnte imidlertid i en Forsamling den
+17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmænd Hans Nissen,
+Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjøbe en
+passende Gaard og ellers foretage alt det Fornødne til Sagens Fremme.
+Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nærmere til »et
+Udkast til Indretningen af en Folke-Høiskole i Nordslesvig<span class="corr" title="rettet, tilføjet «">«</span>,
+(aftrykt i »Dannevirke« for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt
+en gunstigere Bedømmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee
+bedre. De tre ovennævnte Gaardmænd indgave nu i den Slesvigske
+Forenings Navn en allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt om at
+maatte oprette en Høiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjøbte de i
+Vinterens Løb en Gaard af Krigsassessor Kjær i Rødding By for 12,000
+Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at
+denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for
+isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme:
+Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri
+Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske
+Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen
+anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans
+Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem
+man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt
+imellem Øst og<a class="pagenum" name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"></a> Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to
+Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde
+indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens
+Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar
+1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede
+Gaardkjøb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende
+Høiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel
+Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor
+Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau,
+Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og
+Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være
+betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres
+Valg faldt paa Cand. i Theol. <span class="ij" title="Johan">J.</span> Wegener, som flere af Directionens
+Medlemmer personlig havde lært at kjende ved Skamlingsfesten, og som
+opholdt sig som Huuslærer hos Provst Plesner paa Langeland, og man
+aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som
+bragte Directionen til at foretrække ham for enhver anden af dem, den
+kunde tænke paa: hans varme og stærke Følelse for Fædreland og
+Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Høiskoles Vigtighed og for
+Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange
+Betænkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjære
+Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fædrelandets
+Tjeneste, men om han vilde være istand til at opfylde dets store
+Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for
+saavidt hjulpen, især da ogsaa den anden Lærer blev antagen, Cand. i
+Theol. Müller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det
+Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestæt til at
+oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde
+blive os nægtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H.
+M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Høiskole i det
+nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad
+Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes
+da, at Høiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.</p>
+
+<p>Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Løb
+Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa
+paa Høiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det nægtedes de
+dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stændersalen som de
+tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte
+Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte
+Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtløftige
+og dog resultatløse Undersøgelse om denne Extracts Forfatterskab; den
+overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til
+at oprette Høiskolen kom, skjøndt kort tilforn Oprettelsen af en
+Slesvigholstensk Høiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget &mdash;
+alt Dette og meget Andet nedslog i høi Grad de dansksindede Bønders
+Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhøieste Regjering
+imod sig, vilde al Modstand være forgjæves, og, med Bondestandens
+naturlige Forkjærlighed for Fred og Ro, bleve de trætte og kjede af
+den bestandige og frugtesløse Kamp imod det antidanske Parti, trak
+sig tilbage hver til Sit, og opgave at tænke paa Andet end deres egne
+Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke
+gunstige for Høiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig
+selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare
+adspredte omkring i Landet, ingen i Nærheden af Rødding, og følte kun
+liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den
+19de October ankom til Rødding, maatte han vistnok strax fornæmme, at
+her skulde hans Kjærlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at
+give sig i Kampen for den, sættes paa den alleralvorligste Prøve. Men
+han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Høiskolen til den
+fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han
+formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid
+ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en
+kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld
+Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.</p>
+
+<p>Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange Elever
+der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 <span class="antiqua">à</span> 6 havde meldt sig, og da
+det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at afholde
+Enhver fra<a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a> at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig 20
+Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Løb kom to til). Foruden
+disses Fædre og Formyndere vare ogsaa endeel af den Slesvigske
+Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den store
+Læsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en
+Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt
+Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der
+holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi
+Grundstenen syntes dog nu at være lagt til det nye aandelige
+Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig
+gjøre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og Øvelserne
+begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lærer, <span class="antiqua">Cand. theol.</span> Müller
+søgte nu at gjøre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en
+usædvanlig Opgave, de havde at løse, thi Eleverne vare saare
+forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over
+Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbørligt Hensyn
+til Elevernes hidtilværende Stilling og Dannelse, fulgte det af
+Høiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjøre
+Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for
+høit og for fremskridende for de ringere. Høiskolen beholdt desværre
+Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og
+Forældrenes Kjærlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu her
+i Nord-Slesvig disse skjønne levende Mindesmærker om sin Virksomhed
+friske og usvækkede, ligesom han heller ikke kan faae
+Rødding-Høiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den
+forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev
+gjort ham om et betydeligt Præstekald, troede han ikke at turde
+afvise, da Erfaringen allerede havde lært ham, at hans af Naturen
+svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke længe vilde kunne holde
+ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede
+ogsaa i sin nye Stilling at kunne være Høiskolen til mangfoldig Gavn.</p>
+
+<p>Der skulde altsaa søges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man
+maatte næsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og
+vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i
+aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af
+Savn og Besværligheder, og tilbød Intet af det man kalder
+Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort
+sagt aldeles Intet uden for Den, der følte Drift til at arbeide i
+Patriotismens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, og betragtede
+Høiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen
+kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at træde ind i en
+saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et
+saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde
+blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller træt af den
+daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den
+Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrøvelige Følger. Da
+besluttede Prof. Flor som Den, der følte, at han var nærmest til at
+gjøre Alt for at frelse Høiskolens Existens, at opgive sin Stilling i
+Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rødding og overtage
+Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt
+ordnet, at Høiskolen kunde ansees for at have overstaaet de største
+Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilværelse. Comitteen i
+Kjøbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde
+indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjøre Alt hvad der stod i
+dens Magt for under disse Omstændigheder at opretholde det begyndte
+Værk. Han søgte derfor og erholdt af Hans Majestæt allernaadigst sin
+Afsked.</p>
+
+<p>Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig
+antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling
+af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men
+ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for
+en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa
+Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde
+opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned
+som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde
+og dygtige unge Naturforsker, <span class="antiqua">Dr. phil.</span> Poulsen, som i Udlandet
+særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til
+Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin
+Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen.
+Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin
+Understøttelse ved at skjenke os<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a> Apparater til et Beløb af 200
+Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket
+Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private
+Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.</p>
+
+<p>Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft
+og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om
+Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde
+overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren.
+Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10
+Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en
+ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.</p>
+
+<p>Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i
+Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end
+nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By,
+hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere
+Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til
+dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den
+Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der
+maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes,
+saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og
+Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især
+da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender.
+Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret
+vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den
+Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for
+Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset,
+beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa
+vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle
+Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort,
+deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige
+Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette
+deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i
+Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa
+længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da
+det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens
+Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det
+Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en
+trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og
+vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover,
+ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf
+lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at
+anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de
+ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor
+en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont,
+og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til
+Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen
+heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker
+deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en
+tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa
+Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden
+kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger
+savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne,
+om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan
+begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten
+faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om
+Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.</p>
+
+<p>For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem
+bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har
+givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke
+har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin
+Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og
+at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi
+ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer,
+men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med
+Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den
+læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget
+Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil
+maaskee synes dem i Adskilligt ikke at<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a> svare til Udkastet. Men
+Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet
+sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid
+kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig
+fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det
+Sædvanlige.</p>
+
+<p>Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet
+Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om
+Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.</p>
+
+<p>Den første Vinter vare alle Eleverne, 20&mdash;22 samlede i een Klasse, og
+vare følgende:</p>
+
+<ul>
+<li><span class="linum sp">1)</span> N. <span class="gesperrt">Staal</span>, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">2)</span> P. <span class="gesperrt">Skau</span>, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.</li>
+<li><span class="linum sp">3)</span> P. M. <span class="gesperrt">Sørensen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">4)</span> <span class="gesperrt">Fr</span>. <span class="gesperrt">Møller</span>, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">5)</span> H. P. <span class="gesperrt">Bramsengaard</span>, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">6)</span> <span class="ij" title="eller J. J.">I. I.</span> <span class="gesperrt">Møller</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">7)</span> N. <span class="gesperrt">Windfeldt</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum sp">8)</span> S. A. <span class="gesperrt">Smidt</span>, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.</li>
+<li><span class="linum sp">9)</span> P. <span class="gesperrt">Arnkiel</span>, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">10)</span> B. <span class="gesperrt">Refslund</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter Paaske).</li>
+<li><span class="linum">11)</span> H. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Bergholdt</span>, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.</li>
+<li><span class="linum">12)</span> A. <span class="gesperrt">Lorentzen</span>, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.</li>
+<li><span class="linum">13)</span> P. <span class="gesperrt">Raun</span>, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.</li>
+<li><span class="linum">14)</span> C. E. <span class="gesperrt">Ravn</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.</li>
+<li><span class="linum">15)</span> <span class="gesperrt">Th</span>. <span class="gesperrt">Windfeldt</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">16)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Boisen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.</li>
+<li><span class="linum">17)</span> C. <span class="gesperrt">Lund</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.</li>
+<li><span class="linum">18)</span> N. <span class="gesperrt">Nissen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.</li>
+<li><span class="linum">19)</span> S. <span class="gesperrt">Lund</span>, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li>
+<li><span class="linum">20)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> P. <span class="gesperrt">Appel</span>, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.</li>
+<li><span class="linum">21)</span> M. N. <span class="gesperrt">Møller</span>, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.</li>
+<li><span class="linum">22)</span> M. <span class="gesperrt">Gundersen</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved Fastelavn).</li>
+</ul>
+
+<p>Timetabellen for Ugen lød saaledes:</p>
+
+<table summary="timetabel">
+<tr><td>Fædrelandshistorie             </td><td class="hours">4 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Verdenshistorie                </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geografi                       </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Forstandsøvelser (moralske, psychologiske
+og statistiske Gjenstande mundtlig og
+skriftlig behandlede)                  </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk                          </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tydsk                          </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Naturhistorie                  </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geometri                       </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tegning eller Ridsning         </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Regning                        </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Gymnastik                      </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sang (foruden Løverdag Efterm.)</td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i
+det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og
+mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik
+og<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a> blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette
+sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at
+foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.</p>
+
+<p>Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af
+Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel
+i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der
+forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik
+naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og
+det nye Lærerpersonale.</p>
+
+<p>Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:</p>
+
+<p>om Formiddagen:</p>
+
+<table summary="timefordeling, formiddag">
+<tr><td>Theoretisk Landvæsen         </td><td class="hours">8 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Physik                       </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geographi                    </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Historie og Statistik        </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk                        </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>om Eftermiddagen:</p>
+
+<table summary="timefordeling, eftermiddag">
+<tr><td>Arithmetik og Regning        </td><td class="hours">4 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Geometri                     </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tegning                      </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tydsk                        </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk                        </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Gymnastik (Svømning)         </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sang foruden Løverd. Eft.    </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis
+til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori
+Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at
+<span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen var ankommen, ansattes:</p>
+
+<table summary="timefordeling, efterfølgende">
+<tr><td>Theoretisk Landvæsen         </td><td class="hours">8 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Physik                       </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geographi                    </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Historie og Statistik        </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk                        </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Arithmetik og Regning        </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geometri                     </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Botanik                      </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tydsk                        </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Gymnastik eller Svømning     </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sang (foruden Løverd. Eft.)  </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for
+Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.</p>
+
+<p>Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have nogen
+almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste Middel,
+som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig og lære
+at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over Høiskolens Mark,
+hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7&mdash;8 Al. bred, og paa
+sit Dybeste 2&mdash;3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule Vand og det
+Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik Hr. Müller
+samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det ufordeelagtige Veir,
+lært at svømme, hvorom de virkelig paa en Excursion i Efteraaret
+overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden Erfaring var den, at da
+Forstanderen meddelte Eleverne de Forandringer, som skulde foretages
+med Læsetimerne, efterat <span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen var ankommen, og derefter
+spurgte dem, hvad de syntes derom, svarede de, at de ugjerne mistede
+nogen af deres historiske Timer for Botanikens Skyld. Han sagde dem,
+at dette for det første ikke kunde undgaaes, fordi Botaniken egentlig
+kun kunde bibringes dem om Sommeren, der allerede var rykket langt
+frem, og fordi de vare ganske ukyndige i denne Videnskab; imidlertid
+vilde han om 14 Dage høre, om de vare af samme Mening som nu. Men i
+denne Tid havde de allerede faaet de botaniske Timer saa kjære, at
+Talen ikke mere var om at opgive nogen af dem. En tredie ligesaa
+interessant Erfaring. I Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger
+en Reise til Jylland og Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie,
+som altsaa skulde fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne,
+der af Prof. Flor leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et
+Par<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a> svenske Viser de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i
+Hr. Krarups Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette
+gjorde han og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af
+Svensk Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf
+Høiskolen eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om
+Aftenen for dem af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt
+og hørte paa med saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have
+bedet ham om at fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke
+været dertil.</p>
+
+<p>Indeværende Vinter-Halvaar 18<sup class="smaller">45</sup>/<span class="smaller">46</span> er begyndt den 17de November.
+Skolen besøges i dette af 42 Elever<span class="corr" title="rettet, tilføjet punktum">.</span> Af de 12 Sommer-Elever
+forblev de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed
+allerede inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu
+sengeliggende. Følgende nye kom til:</p>
+
+<ul>
+<li><span class="linum">12)</span> F. <span class="gesperrt">Wind</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.</li>
+<li><span class="linum">13)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Riis</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.</li>
+<li><span class="linum">14)</span> P. <span class="gesperrt">Jacobsen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.</li>
+<li><span class="linum">15)</span> P. <span class="gesperrt">Roost</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.</li>
+<li><span class="linum">16)</span> P. L. <span class="gesperrt">Møller</span>, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.</li>
+<li><span class="linum">17)</span> <span class="gesperrt">Jep Chr</span>. <span class="gesperrt">Wilfang</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">18)</span> B. <span class="gesperrt">Mikkelsen</span>, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li>
+<li><span class="linum">19)</span> H. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Jensen</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li>
+<li><span class="linum">20)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> G. <span class="gesperrt">Wilfang</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li>
+<li><span class="linum">21)</span> H. C. <span class="gesperrt">Clemmensen</span>, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.</li>
+<li><span class="linum">22)</span> N. <span class="gesperrt">Jepsen</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">23)</span> C. <span class="gesperrt">Thomsen</span>, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">24)</span> C. F. <span class="gesperrt">Buch</span>, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">25)</span> F. E. <span class="gesperrt">Anker</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.</li>
+<li><span class="linum">26)</span> C. <span class="gesperrt">Juul</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.</li>
+<li><span class="linum">27)</span> P. <span class="gesperrt">Johansen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.</li>
+<li><span class="linum">28)</span> M. <span class="gesperrt">Brorsen</span>, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.</li>
+<li><span class="linum">29)</span> P. M. <span class="gesperrt">Winther</span>, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.</li>
+<li><span class="linum">30)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> A. <span class="gesperrt"><span class="sic" title="[sic]">Tonnesen</span></span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">31)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> H. <span class="gesperrt">Friis</span>, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.</li>
+<li><span class="linum">32)</span> N. <span class="gesperrt">Gram</span>, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.</li>
+<li><span class="linum">33)</span> P. <span class="gesperrt">Raun</span>, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.</li>
+<li><span class="linum">34)</span> N. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Clausen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">35)</span> L. <span class="gesperrt">Poulsen</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">36)</span> N. L. <span class="gesperrt">Nygaard</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.</li>
+<li><span class="linum">37)</span> H. <span class="gesperrt">Boisen</span>, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li>
+<li><span class="linum">38)</span> P. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Lund</span>, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">39)</span> H. <span class="gesperrt">Nielsen</span>, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.</li>
+<li><span class="linum">40)</span> M. <span class="gesperrt">Gundersen</span>, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.</li>
+<li><span class="linum">41)</span> M. N. <span class="gesperrt">Møller</span>, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.</li>
+<li><span class="linum">42)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Poulsen</span>, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor">[1]</a></li>
+</ul>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1"><span class="label">[1]</span></a> Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun
+er bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved
+Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til
+Sommer kunde holde det bedre ud. &mdash; En Snedker <span class="ij" title="eller J.">I.</span> C. Jensen fra
+Hygom, som i nogle Uger besøgte Høiskolen, have vi ikke anført, da
+baade hans Profession og den lange Afstand forbød ham at vedblive
+sine Vandringer hertil.</p></div>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a>
+Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan
+altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket
+skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem
+i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser,
+endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig
+efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette
+Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:</p>
+
+<p>For øverste Afdeling:</p>
+
+<table summary="timetabel, øverste afdeling">
+<tr><td>Fædrelandshistorie                       </td><td class="hours">2 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Verdenshistorie                          </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk Læsning                            </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td colspan="2">Danske Udarbeidelser &mdash; Løverdag Eftermiddag</td></tr>
+<tr><td>Sproglære                                </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tydsk                                    </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Mathematik (Stereometri og Arithmetik)   </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Chemi                                    </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geografi og Jordbundslære                </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Theoretisk Landvæsen                     </td><td class="hours">8<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Landmaaler-Tegning                       </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sang                                     </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Gymnastik                                </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>For den nederste Afdeling:</p>
+
+<table summary="timetabel, nederste afdeling">
+<tr><td>Fædrelandshistorie                       </td><td class="hours">2 Timer.</td></tr>
+<tr><td>Verdenshistorie                          </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Dansk Læsning                            </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Danske Skriveøvelser                     </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sproglære                                </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Tydsk                                    </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geometri                                 </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Regning                                  </td><td class="hours">1<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Chemi                                    </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Geografi og Jordbundslære                </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Theoretisk Landvæsen                     </td><td class="hours">8<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Sang                                     </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr>
+<tr><td>Gymnastik                                </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr>
+</table>
+
+<p>Idet vi nu skulle meddele Læserne vore Betragtninger i Anledning af
+indeværende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den
+Bemærkning, at vi maae i høi Grad være tilfredse med Elevernes Lyst,
+Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville iøvrigt, som ovenfor
+sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de
+Spørgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevæger det store
+Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de
+tidligere gjorte Forsøg og Erfaringer her paa Høiskolen.</p>
+
+<p>1. <em>Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de
+mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og
+videbegjærligere Naturer</em>. Det er ikke allene den eneste Maade for
+Lærerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har
+nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af største
+Vigtighed, at de aandelig Stærkere, til hvad Stand de end høre, faae
+den <em>rette</em> Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an,
+hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først ind
+paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter. Men
+Skole-Erfaringen lærer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt
+tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages
+Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede <span class="sic" title="[sic]">ad</span> en altfor
+langsom Underviisning, hvoraf Følgen hos os, hvor Oplysningen er den
+eneste Fordeel af Skolegangen, nødvendigen maatte blive, at de snart
+gik bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og
+det er endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente
+hermed. Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at
+faae lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa
+vilde de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse,
+som dagligt Samliv med de mere Begavede udøver. Man kan være temmelig
+sikker paa, at saa længe den mindre Begavede vedbliver at besøge en
+saadan Læreanstalt, der egentlig er anlagt for høiere Aandskræfter
+end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfængelighed
+end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Følelsen af den
+underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor
+Erfaring her paa Høiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller
+gammel, bestyrker denne Mening. Vi<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a> have al Grund til at tvivle paa,
+at det vilde staae i Lærernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen
+Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som
+skeet er (hvor ringe det endog kan være), dersom ikke de opvaktere
+Kammerater havde været deres Omgang. Og noget Liv og Vækkelse i
+Sjæleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde
+paa en saadan Anstalt.</p>
+
+<p>2. Et andet Grund-Princip her er: <em>ingen Tilgangs- eller
+Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med
+Examinationer som muligt</em>. Da man endnu i Almindelighed staaer i den
+Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade
+os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemærke
+udtrykkeligen, at Talen her kun er om <em>vor</em> Læreanstalt, og at vi ikke
+indlade os paa Raisonnement om andre Læreanstalter, der have andre
+Formaal.</p>
+
+<p>Hvad <em>Tilgangs-Examen</em> angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den her paa
+Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab om, hvilke
+positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte Elev besidder. Men
+om vi nu erfarede dette, endog med langt større Sikkerhed end det i
+Virkeligheden er muligt, saa blev Eleverne derved jo hverken duligere
+eller uduligere til at profitere af Underviisningen, og da vi dog
+ikke kunde forandre Underviisningsplanen efter de forskjellige
+Elevers forskjellige Kundskaber, saa vilde Følgen kun blive, at vi
+kunde afvise Nogle som umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig
+har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet
+<a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="Menneskene">Menneske</a> tilfulde bedømme uden han selv efterat have
+prøvet det. Vi antage, at de, som komme til Høiskolen, nogenlunde
+godt kunne læse, skrive og regne. Kan de mere, saa er det godt; men
+kan de ikke engang dette, saa bliver det deres egen Sag at skaffe sig
+den fornødne Færdighed heri (thi Høiskolen indlader sig ikke paa at
+bibringe den saakaldte Børnelærdom), eller at bære Savnet deraf.
+Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke indtruffet her, og vil vel
+heller ikke let indtræffe, da Enhver, som vil optages som Elev, maa
+melde sig hos Forstanderen, som da gjør opmærksom paa denne
+Forudsætning. Ved en mundtlig Samtale, der mere har Conversationens
+end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa langt bedre udforske,
+hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i Underviisningen eller
+ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen<span class="corr" title="rettet, tilføjet komma">,</span> eller rettere,
+det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han har nogen virkelig Lyst
+og Trang til aandelig Oplysning. En Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke
+være Eleverne til nogen Gavn. Derimod have mange af dem erklæret, at
+hvis de først skulde have været examinerede, vilde Undseelse for at
+forraade deres Uvidenhed have afholdt dem fra Høiskolen, og det mange
+af dem, der have meest Hoved og meest Glæde af Underviisningen.</p>
+
+<p><em>Afgangs-Examen</em> have vi heller ikke. Det Vigtigste ved Underviisningen
+paa vor Høiskole er ikke de positive Kundskaber og Færdigheder, som
+vi søge at bibringe Eleverne, men snarere det hele aandelige Liv, som
+bliver vakt og næret hos dem, saa at deres Forstand bliver skarpere,
+deres Dømmekraft modnere, deres Hjerte aabnere og ædlere, at der
+vækkes hos dem Sands for Orden, Skjønhed og et smagfuldt Liv, at Lyst
+til Beskjæftigelse kan træde istedetfor den sædvanlige Dorskhedsvane,
+at deres Sind og derved deres Væsen kan blive frimodigere, deres
+Følelse for Kammeratskab og Fædreland blive vakt, næret og styrket.
+Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved en offentlig Examen. Men
+hvis det virkelig er tilstede, vil det efter deres Ophold paa
+Høiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opførsel, og erfares Intet
+deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de ved en
+Afgangsexamen fra Høiskolen havde formaaet at aflægge et Slags
+Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig
+Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er
+umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor
+begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde
+Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold
+gjør offentlige Examiner nødvendige, naar nemlig en vis Bestilning
+kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte
+Kundskaber og Færdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have
+Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der læres paa Høiskolen,
+saa er den allersikkreste Maade<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a> at overbevise sig herom den, at man
+personlig tager Plads i Læresalen, hvilken altid staaer aaben for
+enhver anstændig Person. &mdash; Netop fordi det er Høiskolens Plan, ikke
+at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser
+og Meninger, som mere vi høiere Staaende end de selv ønske at de
+maatte være opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor
+egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornøieligt, netop
+derfor ansee vi det for dobbelt nødvendigt, at vi afholde os fra
+ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen
+Tiltrækningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare,
+hvad <em>Folket</em> i Virkeligheden ønsker og behøver af aandelig Oplysning?</p>
+
+<p>Hvad endelig <em>den daglige Examination i Timerne</em> angaaer, da finder
+denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens
+Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den
+Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt
+som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare
+kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en
+Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersøgelse,
+hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver især, have forstaaet og
+opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er Øvelser og
+Færdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter
+og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik,
+Regning, Tegning, Landmaaling, Læse-, Skrive<span class="corr" title="rettet, tilføjet -">-</span> og Taleøvelser o.
+s. v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil
+kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som
+Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske,
+naturvidenskabelige, landøkonomiske Foredrag bruges Examination kun
+undtagelsesviis, naar der er nogen særdeles Grund dertil.</p>
+
+<p>3. <em>Underviisningen i Naturvidenskaberne</em>. Den Overbeviisning, at
+Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter bør optages
+med iblandt Læregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig,
+at vi ikke behøve at føre noget Forsvar for, at vi have indrømmet dem
+en betydelig Plads paa Rødding Høiskole. Spørgsmaalet er, hvis vi
+ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da
+hele denne Underviisning har været overladt til <span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen, som,
+saavidt vore Finantsers ængstelige Tilstand tillod det, har havt
+temmelig fri Raadighed til at følge sine Anskuelser baade med Hensyn
+til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de nødvendigste
+Indretninger og Anlæg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne,
+hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele
+vi herved vore Læsere.</p>
+
+<p>»Den fuldstændige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for
+Naturvidenskaberne, som først ved Udpakningen og Ordningen af mine
+egne Samlinger kunde hæves, anviste <em>Botaniken</em> den første Plads i den
+naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det botaniske
+Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne Øiet for
+Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe
+<a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="Iagtagelsen">Iagttagelsen</a>, og med Hensyn til Landmandens særegne
+Tarv at gjøre ham bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres
+geographiske Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa
+fattelig som mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der
+toges ved Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige
+og til de indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne
+bekjendte, deels ved speciel at tage dem i Betragtning under
+Udviklingen af de vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de
+ugentlige Udflugter i Omegnen. Paa disse fremhævedes isærdeleshed de
+forskjellige Localiteters Characteer-Planter &mdash; Hedernes, Mosernes,
+Engenes og Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes
+<span class="sic" title="[sic]">Characteerplanter</span>, de dyrkede Steders <span class="sic" title="[sic]">Ukrudsplanter</span>,
+Klitvegetationen o. s. v.</p>
+
+<p>Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de
+Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev
+dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og
+Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.</p>
+
+<p>I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas
+Geographi, hvorom senere skal tilføies nogle Bemærkninger, og den
+mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden
+Apparater.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a>
+I Vinterhalvaaret begyndtes Rækken af de naturvidenskabelige Foredrag
+med <em>Læren om de vægtløse Stoffer</em>. Varmelæren blev paa Grund af dens
+rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udførlig
+afhandlet, Læren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt de
+forklare almindelige Naturphænomener og store Anvendelser i Livet.
+Derpaa fulgte <em>Chemien</em>, hvis elementaire Deel, ligesom
+Impoderabilierne, oplystes ved en Mængde Forsøg, der ere uundgaaelig
+nødvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne
+anstilles i rig Fylde uden betydelige pekuniære Offere. Ved
+Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie og
+Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af
+Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store
+Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved
+deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for
+Tilhørerne, hvorefter først vor Jordbundslære, som udvikledes under
+Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel af
+Chemien afhandles især de Stoffer, som oplyse Plante- og
+Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie.
+Til næste Sommer vil hertil slutte sig Gjødningslæren og
+Plantenæringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved
+Chemien.</p>
+
+<p>Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa <em>Geographien</em>
+overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et
+nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ældre Elever ønskede at
+deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske
+Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie før Menneskets
+Optræden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af
+geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens
+senere Forandringer og Planternes, især de europæiske Culturplanters
+geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrændsning,
+afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isærdeleshed
+Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske
+Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske
+Forhold. Danmarks Jordbundslære blev, paa Grund af dens Vigtighed for
+vore Landmænd, omstændelig udviklet. I den politiske Geographie
+fremhæves især de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og
+Industrie. Saavidt muligt anskueliggjøres Underviisningen ved
+Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og
+Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget
+vækkes.</p>
+
+<p>Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere <em>Samlinger</em>
+uundgaaelig nødvendige; jo mere Underviisningen kan understøttes ved
+Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes
+Opfatningen og forhøies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede før
+det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rødding, været mig
+magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet
+hjemsendtes en meget fuldstændig Axsamling og en Frøesamling af de
+europæiske Kulturplanter, som har en særegen Værd derved, at den for
+største Delen hidrører fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det
+syntes mig ønskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og
+i Sommerens Løb blev derfor Indhegningen og Anlæget af en lille
+<em>Forsøgsmark</em> paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et
+anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og
+Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede
+blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstændig uberørte af
+Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae
+Partier. Foruden denne Forsøgsmark udførtes i forrige Sommer en Deel
+Træeplantninger og en lille <em>Træeskole</em> anlagdes, som har til Hensigt
+at bibringe Nordslesvigerne Smag for Træeplantning og Øvelse i
+Frugttræernes Forædling. Et passende Sted blev udseet til Anlæget af
+en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne
+vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjøkkenhaven, som var aldeles
+forsømt, blev omlagt og udvidet.</p>
+
+<p>Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske
+Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte
+Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur.
+Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstændige Markfred her i
+Egnen, vælges saa nær ved Bygningen som mueligt, men derved kunde
+rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge
+meget lavt. Til at understøtte Underviisningen<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> i Physik, Chemie og
+Naturhistorie, blev et lille <em>Laboratorium</em> indrettet i Efteraaret og
+et lille tilstødende Værelse bestemtes til Opbevaringssted for de
+<em>naturhistoriske Samlinger</em>. Af saadanne er allerede i forrige Aar et
+fædrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter
+anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med særdeles Hensyn
+til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Høiskolen, blive indrettet
+for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den
+physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt
+Bidrag fra Selskabet til Naturlærens Udbredelse og en Deel Apparater
+fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og
+Maskiner vilde være i høi Grad ønskelig og vil maaskee efterhaanden
+ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.</p>
+
+<p>Med Hensyn til den naturvidenskabelige Underviisning i Almindelighed
+maae bemærkes, at jeg ingenlunde, selv i min dristigste Forventning
+om Bondestandens Modtagelighed for Naturvidenskaberne, i Begyndelsen
+turde vove at give mine Foredrag den Udstrækning, som de efterhaanden
+have faaet og som den stigende Videbegjærlighed og udholdende Iver
+hos Eleverne ansporede mig til at give dem. Elevernes Interesse for
+disse viste sig ingenlunde allene der, hvor Naturvidenskaberne oplyse
+deres specielle Fag eller hvor Hensyn til Nytten for Livet var
+fremherskende, men ligesaavel der, hvor kun den aandelige
+Videbegjærlighed kunde søge Næring. Naturligviis kunde ikke alle med
+lige Lethed følge disse Foredrag, men at de i Almindelighed blev
+rigtigt opfattede og forstaaede, fik jeg uden egentlig Examination
+Kundskab om, deels ved engang for alle at tillade Afbrydelse i
+Foredraget ved Spørgsmaal, som ikke sjelden benyttes, deels derved at
+Eleverne henvendte sig til mig om Aftenen for at faae Oplysning om
+det, der ikke var bleven dem fuldkommen klart. Men uagtet Interessen
+for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens Øiemed, viste
+sig større end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen
+bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Høiskole som denne, i
+Almindelighed igjennem Anvendelsen bør vække og vedligeholde
+Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man,
+saavidt mueligt, bør hente Exemplerne fra den Kreds af Phænomener,
+som er Landmanden bekjendt.</p>
+
+<p>Den fuldstændige Mangel paa passende Lærebøger nødte mig til, paa
+Elevernes indstændige Opfordring, at dictere Hefter, hvilket vel er
+meget tidsspildende, men dog ogsaa giver Leilighed til udførligere at
+udvikle og opklare mange Punkter.</p>
+
+<p>Den i høi Grad opmuntrende Opmærksomhed og stærkt udtalte Glæde, som
+de unge Mennesker af Bondestanden have viist ved ethvert Lys, som
+Naturvidenskaberne i saa rigt Maal ere i Stand til at udbrede over
+deres Fag; den Iver hvormed de søge Hjelpemidler til senere at
+fortsætte og udvide Kundskaben til dem, afgiver det bedste praktiske
+Beviis for, hvor meget Underviisningen i Naturvidenskab her er paa
+sin Plads. Den bør aldrig mangle ved en Bondehøiskole eller en
+Agerdyrkningsskole, selv hvis man ved disse blot tænker sig
+Agerbruget som den eneste Gjenstand for deres Virksomhed.«</p>
+
+<p>4. <em>Underviisningen i Modersmaalet</em> maae vi ogsaa særskilt omtale med
+nogle Ord, da vi ansee den for at være ligesaa vigtig som den af
+Mange er forsømt og misforstaaet. Man synes ikke at indsee, at der i
+Grunden slet ikke kan være Tale om Oplysning, i det mindste ikke hos
+Folket, uden igjennem Modersmaalet. Om vi end kjende noget til et
+andet Sprog, saa er Modersmaalet dog ikke allene det eneste, vi
+rigtig forstaae, saaledes at vi begribe og føle Betydningen af
+ethvert Ord; men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og
+være enige med dem, der ere vore Landsmænd og have samme aandelige
+Natur som vi: kun af dem kunne vi erholde Noget, som kan blive vort
+Eget, som i aandelig Forstand kan blive til Kjød og Blod i os. Det er
+altsaa ikke allene det eneste Sprog, hvori vi rigtigt kunne udtrykke,
+hvad der lever og bevæger sig i os, Tanker eller Følelser, men ogsaa
+det eneste, der kan skaffe os vor rette aandelige Næring.
+Underviisningen i Modersmaalet maa derfor baade lære os at tale, læse
+og skrive rigtigt. Men sædvanlig beskjeftiger man sig formeget med
+det sidste, for lidet,<a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a> med Læsning og slet ikke med Talen. Det er
+som om man ansaae det for ligegyldigt, hvor daarligt man kom fra at
+tale eller læse, naar kun Det, man satte paa Papiret, tog sig godt
+ud. Dette gjør man nu vel næppe; men man beroliger sig rimeligviis
+ved den Forestilling, at ethvert Menneske kan tale, og at Enhver, som
+har »lært at læse«, kan læse. Men denne Forestilling er falsk, hvis
+man ved at tale mener: at udtrykke sig tydeligt og bestemt, og ved at
+læse mener: ikke blot med Øinene at overfare eller med Munden
+fremsige de Ord, som staae i Bogen, men tillige baade selv forstaae
+Ordenes Mening (forsaavidt Indholdet ikke overstiger vore aandelige
+Kræfter) og oplæse dem saaledes, at det bliver let for Tilhørerne at
+fatte <span class="sic" title="[sic]">den</span>. Naar man undtager dem, der have faaet en
+videnskabelig Dannelse eller som høre til de meget dannede Kredse,
+saa findes en saadan Færdighed kun enkeltviis hos den borgerlige
+Stand i Stæderne og sjelden; i Bondestanden paa Landet næsten aldrig.
+Vi kunne tale af Erfaring; thi i Rødding Høiskole ere Elever fra
+mange Egne og flere af dem ere af Naturen gode Hoveder, ja nogle
+endog vante til Læsning, og dog have vi ikke havt et eneste Exempel
+paa, at de i Ordets ovenfor angivne Betydning kunne læse eller tale.
+Naar de skulle læse op af en Bog, falder det dem slet ikke ind, at de
+have Lov til at udtale Ordene saaledes som de ere vante til at udtale
+dem ved mundtlig Samtale (vi mene naturligviis ikke deres særegne
+provinsielle Dialect; thi den veed Bonden saavel i Slesvig som
+andensteds i Danmark godt at moderere, naar han taler med dannede
+Folk) de troe, at Ordene skulle udtales nøiagtigt efter Bogstaverne,
+og dette tager deres Opmærksomhed saa meget i Beslag, at de ikke
+tænke paa Meningen, naar Sætningerne ikke ere særdeles korte eller
+simple. De miste saaledes mere eller mindre det Udbytte, Læsningen
+skulde give dem. Og idet de ikke ere i Vane med altid at følge
+Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke læse med den rette
+Betoning, d. v. s. fremhæve de Ord eller Stavelser, som skal
+fremhæves, for at hele Sætningens Betydning kan komme klart for
+Dagen. Tilhørerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.</p>
+
+<p>Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle
+Læsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels
+fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det
+besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lære voksne
+Mennesker at læse, som efter deres Tanker burde anvendes til
+Skriveøvelser; men Tid efter anden begynde de at føle, at de ved at
+øve sig i at læse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til
+Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde være lukket for dem og som
+dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs
+Næring. Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det
+er baade for dem selv og Andre, at kunne læse rigtig i Bog og læse
+godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lære det. Ja
+de Klogere begynde endog at erkjende, at det første nødvendige
+Skridt, for at de kunne lære at føre en god Stil, er Øvelse i at læse
+velskrevne Bøger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt,
+at de ikke straks, naar de komme paa Høiskolen, sættes til at
+udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfængeligbed
+sædvanlig bringe dem til at hige efter. Erfaringen her lærer, at
+»Flors Haandbog i den Danske Litteratur« ingenlunde er dem for høi,
+naar man kun, som man bør, tillige benytter Bogens Indhold som Stof
+til alle Slags Betragtninger og Oplysninger. Saaledes at anvende
+<em>Læsetimerne i Modersmaalet</em> til at øve dem i og vænne dem til, Intet
+at læse uden at ville forstaae Meningen deraf, og i at læse det
+saaledes op, at denne Mening ogsaa bliver let at forstaae for
+Tilhørerne, og endelig til at dvæle ved Indholdet selv, som de dog,
+da Stykkerne aldrig høre til det blot videnskabelige Fag, med nogen
+Hjelp maae kunne fatte, er unægtelig langt gavnligere og
+interessantere, end blot at lære dem, hvad der er Subject, Prædicat
+og Object, om Ordet er et Substantiv eller Adjectiv o. s. v.,
+hvilket, om end ikke ganske unyttigt, i det mindste ikke for Alle kan
+være til synderlig Gavn eller Morskab.</p>
+
+<p>Med Øvelserne i at <em>tale</em> er det hidtil gaaet langsomt, ikke fordi vi
+ansee det for mindre vigtigt, men fordi Tiden ikke har villet strække
+til og fordi der i denne Henseende allerede udrettes meget, hvor de
+daglig høre gode frie Foredrag<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a> af deres Lærere og hvor mundtlig
+Samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange forskjellige,
+for dem selv vigtige og interessante, Gjenstande idelig finder Sted.</p>
+
+<p>Angaaende <em>Skrive-Øvelserne</em> have vi, foruden hvad der ovenfor er
+bemærket, intet Særdeles at tilføie, da vi omtrent følge samme
+Methode, som de fleste andre Steder er brugelig.</p>
+
+<p>5. En Ting, hvori Rødding-Høiskole ogsaa er forskjellig fra de
+sædvanlige Læreanstalter er, <em>at der ikke er fastsat nogen bestemt Tid
+for Elevernes Ophold paa samme</em>. Dette medfører vistnok adskillige
+Ulemper, hvoriblandt de økonomiske dog maaskee ere de største. Men
+deels stod det ikke i vor Magt at indrette det anderledes, i det
+mindste i Begyndelsen, da Indretningen var fuldkommen ny og
+ubekjendt, Forventningerne selv hos vore Venner kun ubetydelige og
+vore Modstanderes Anstrængelser for at holde Elever borte meget
+heldige, deels staae vi endnu i den Formening, at Eleverne baade i
+aandelig og moralsk Henseende have bedst af, ikke at være tvungne til
+at være her længere end de have Lyst til. Den oprindelige Plan er
+anlagt paa to Aar, saaledes at i den Tid Det kunde blive
+tilendebragt, som vi havde meent at ville foredrage, fordeelt paa
+fire Halvaar, hvori dog hvert Cursus skulde udgjøre noget
+Selvstændigt for sig. Men Erfaringen har lært, at paa saa lang Tid
+har Ingen villet binde sig, og at Eleverne hidtil kun have indmeldt
+sig for et halvt Aar, ligesom det især er Vinteren, de ville benytte
+hertil. Af de 20&mdash;22, som den første Vinter besøgte Høiskolen, gik de
+12 bort om Foraaret; men de 10 havde dog faaet saa megen Lyst til at
+fortsætte den begyndte Uddannelse, at de bleve Sommeren over, og
+disse ere samtlige forblevne her i Vinter, rigtignok med den
+Bestemmelse, til Foraaret at drage herfra. Om dette nu virkelig vil
+skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der
+ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først
+kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Skjøndt det har staaet
+Enhver frit for at forlade Høiskolen i Halvaarets Løb, naar han
+lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som
+ønskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre
+af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds
+Skyld eller fordi de, som Haandværkere, ikke længer kunde være borte
+fra Hjemmet.</p>
+
+<p>Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte
+Skoletid, tør vi ikke forudsige. Det var jo let at gjøre til fast
+Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et
+halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen
+fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis
+Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det
+sidste, saa gribe vi nødig til dette Middel, før Høiskolens
+financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til
+Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hører
+hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at
+modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen
+angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette
+maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have
+overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde
+Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne,
+eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra
+Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde være
+unaturligt eller uønskeligt, at Sommeren for flere af de unge
+Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, især
+Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Høiskolen, ligesom det
+allene er Menneskekjærlighed og Patriotisme der har grundlagt den,
+saa kunne vi ikke ønske nogen anden Bevæggrund for Elevernes Ophold
+paa Høiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der
+præsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her,
+saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle
+Stykker ei lade sig forklare.</p>
+
+<p>Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan
+tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, især for Landmanden, maatte have
+noget særdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er
+ikke Tilfældet. Uagtet vor Høiskole er et ligesaa fuldstændigt og
+lærerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet
+(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de
+egentlige Landvæsensgjenstande have vi særskilt indsendt en<a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a>
+Beretning til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke
+denne Deel af Underviisningen, som vore Elever sætte mest Priis paa.
+Grunden er vel den, at de ikke høre til Tjenesteklassen og ville ikke
+oplæres til at være Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der
+tænke paa at komme til at drive Landvæsenet i det Store, men ere i
+Almindelighed velhavende Gaardmandssønner, der troe at besidde
+tilstrækkelig Forstand paa og Øvelse i det praktiske Landvæsen, og at
+de i al Fald, naar de først her ere blevne aandelig vakte og dannede,
+nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt
+i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle,
+saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen
+overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive
+besøgt om Sommeren som om Vinteren.</p>
+
+<p>6. Med Hensyn til <em>Vedligeholdelsen af Orden og Sædelighed er det for
+en Deel overladt til Eleverne selv at sørge derfor</em>. I
+Underviisningstimerne, naar Læreren er tilstede, falder Sagen saa at
+sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker
+sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af største
+Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at
+arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres
+Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa
+liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjøndt Høiskolen hverken
+har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres
+Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den
+formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan
+blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse
+Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for
+Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke
+Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lærere, der i ingen
+Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte
+denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjøre den
+Opposition, der hos Undergivne saa ofte næsten af sig selv viser sig
+imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen
+Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at
+forfatte de Love, som de ansaae for nødvendige og tilstrækkelige til
+at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre
+enhver af Elevhusets Beboere den fornødne Ro og Fred til at kunne
+arbeide paa sit Værelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af
+nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og
+derpaa i dennes og Inspectors Overværelse debatteret og vedtaget i en
+Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det
+maa interessere Enhver, som vil vide nøiere Beskeed med Anstaltens
+Væsen, at kjende dem. (See <a href="#Bilag">Bilaget</a>.)</p>
+
+<p>Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at sørge
+for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af
+Elevhuset ere forpligtede til øieblikkelig Lydighed ei allene imod
+Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af
+disse skulde see sig foranlediget til at gjøre Brug af sin naturlige
+Politimyndighed. Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det
+er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne
+Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres
+Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem
+dem. Om den Omstændighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil
+gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har
+bidraget noget hertil, tør vi, skjøndt tilbøielige til at troe det,
+vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre
+Omstændigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for,
+at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men
+at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og
+Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte
+befrygtes i saa Henseende at være nødvendigen knyttede til deres
+Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar
+Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Særegent, som mere
+nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi
+vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere
+komne til Høiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de ædleste
+Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra
+saa forskjellige Egne og baade i <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="aandelig">aandelige</a> og moralske
+Anlæg saa forskjellige<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a> at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har
+sendt os fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere
+i det Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller
+ikke udviklede til det Onde. Iøvrigt er det ganske interessant at
+lægge Mærke til, hvorledes de have følt Uleilighederne ved deres
+constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor
+vanskeligt det falder dem baade at føre Scepteret og at underkaste
+sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have
+ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at
+Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder. Men denne, som baade
+fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende
+communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant
+Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne
+Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette
+moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i
+Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres
+Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne. Resultatet er nu
+blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde
+sig for Øieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med
+den største Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa
+gjøre de det dog i alle vigtigere Punkter.</p>
+
+<p><em>Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid</em>, d. v. s. den Tid de ikke ere
+i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved Kl.
+8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den
+følgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlæst hvad i Timerne
+er foredraget, eller og læst i Moerskabsbøger (Høiskolens Bibliothek
+er ikke just daarligt, men kunde godt trænge til Hjælp), gjort
+hinanden Besøg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til
+Kl. 10 forblive Lamperne tændte i Spisesalen; det staaer da til dem
+selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for
+at øve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende
+Maade, eller for at læse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere
+meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse
+Dage er en Skydebane bleven færdig, ved hvilke Øvelser der
+naturligviis vil blive sørget for den fornødne Forsigtighed. Hver
+anden Søndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i
+Vinter Forstanderen forelæst dem en Prædiken, hvortil Sangforeningen
+har sunget Psalmerne. Om Søndag Aften har han forelæst dem af
+Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de
+sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse«
+til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid
+glade og fornøiede.</p>
+
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<p><a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a></p>
+<h2><a name="Bilag" id="Bilag"></a>Bilag.</h2>
+
+<h3>Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.</h3>
+
+
+<h4>Foreningens Formaal.</h4>
+
+<p>§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god
+Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.</p>
+
+
+<h4>Foreningens Organisation.</h4>
+
+<p>§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en
+Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa
+Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to
+Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.</p>
+
+<p>§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid
+at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre,
+i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en
+endelig Dom, alle Medlemmernes <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="Mellemværende">Mellemværender</a>, være
+sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede
+Forhandlingerne paa Generalforsamlingerne.</p>
+
+<p>§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver
+Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte
+Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed,
+saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes
+Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til
+enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.</p>
+
+<p>§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb
+forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til
+enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling
+skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at
+aflægge Regnskab for Kassens Behold.</p>
+
+<p>§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse
+til samtlige Medlemmers Bedste.</p>
+
+<p>§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør
+afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk,
+eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar
+han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse;
+og Kassereren, naar han har været uredelig.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a></p>
+<h4>Almindelige Lovbestemmelser.</h4>
+
+<p>§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets
+Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som
+udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent
+og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.</p>
+
+<p>§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens
+Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til
+denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende
+og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og
+afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.</p>
+
+<p>§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset
+bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske
+ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra
+Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa
+sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser.
+Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde
+Roligheden igjen.</p>
+
+<p>Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder
+sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos
+Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß
+Cour.</p>
+
+<p>§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider,
+har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i
+Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige
+Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.</p>
+
+<p>§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen
+fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed,
+udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.</p>
+
+<p>§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes:
+at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er
+frit.</p>
+
+<p>§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for
+hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for
+ærekrænkende eller ikke.</p>
+
+<p>§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod
+ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren
+ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal
+Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog
+fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og
+Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde
+ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.</p>
+
+<p>Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.</p>
+
+<p class="right b0">
+<span class="bold">M. Brorsen</span>,<br />
+f. T. Formand.
+</p>
+
+<p class="left">I November 1845.</p>
+
+
+
+<hr class="w95 topmarg" />
+<div class="figleft w400">
+<img src="images/map.jpg" width="400" height="539"
+ alt="Kort over højskolen" title="Folke-Høiskolen i Rødding." /><br />
+<div class="caption">
+<span class="fl_left">Afsat af A. Schmidt, Elev på Høiskolen.</span>
+<span class="fl_right">Em. Bærentzen &amp; C<sup>o</sup>. lith. Inst.</span>
+<div class="fl_clear bold">Folke-Høiskolen i Rødding.</div>
+</div>
+</div>
+
+
+<table class="legend" summary="forklaring til tegningen">
+<tr><td>No.     </td><td> 1   </td><td>Spisesal i Elevhuset</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td> 2-7 </td><td>Stuer à 2 Elever</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td> 8-9 </td><td>Stuer à 4 Elever</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>10-11</td><td>Inspector</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>12   </td><td>Tjeneren</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>13-14</td><td><span class="corr" title="rettet, tilføjet Stuer">Stuer</span> à 2 Elever</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>15   </td><td>Gang</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>16   </td><td>Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer à 2 El.</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>17   </td><td>Brænde og Tørv</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>18   </td><td class="topbord">Sviin</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>19   </td><td>Høns</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>20   </td><td>1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>21   </td><td class="topbord">Køer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>22   </td><td>Heste</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>23   </td><td>Selekammer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>24   </td><td>Karlekammer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>25   </td><td class="topbord">Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>26   </td><td>Spisekammer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>27   </td><td>Kjøkken</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>28   </td><td>Melkestue</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>29   </td><td>Gang</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>30   </td><td>Folkestue</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>31   </td><td>Bryggers</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>32   </td><td>Pigekammer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>33   </td><td>Huusholdersken</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>34   </td><td class="topbord">Museum</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>35   </td><td>Laboratorium</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td colspan="2">39 og 42 Læsestuer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>41   </td><td>Gang</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td colspan="2">36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>40   </td><td>Trappe til Loftet, hvor 2 Vær. til en Lærer og et Par andre d<sup>o</sup>.</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>45-46</td><td>2 Værelser for en Lærer</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>47   </td><td>Redskaber</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>48-50</td><td>Lo og Lader</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>51   </td><td>Vognport</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>52   </td><td>Intenderet Gymnastikhuus og a.T..</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>53   </td><td>Urtekjelder</td></tr>
+<tr><td class="repeat">, </td><td>54   </td><td>Bagerhuus.</td></tr>
+</table>
+
+
+<div class="fl_clear"></div>
+<p>[I øvrigt på tegningen: Kjøkkenhave, Frugttræer, Træskole,
+Lysthave, Humlehave, Forsøgsmark.<br />
+Målestok: 1, 2, 3, 4, 5, 10, 20, 30, 40, 50 danske Alen.]</p>
+
+<hr class="w95" />
+
+<div class="trnote">
+<h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Afskriverens rettelser</h2>
+<ul>
+<li><a href="#rett_1">s. 13</a>:  hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske[Menneskene] tilfulde</li>
+<li><a href="#rett_2">s. 14</a>:  Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe Iagttagelsen[Iagtagelsen], og med Hensyn til Landmandens særegne</li>
+<li><a href="#rett_3">s. 19</a>:  den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra saa forskjellige Egne og baade i aandelige[aandelig] og moralske Anlæg saa forskjellige</li>
+<li><a href="#rett_4">s. 21</a>:  alle Medlemmernes Mellemværender[Mellemværende], være sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne</li>
+</ul>
+</div>
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by 
+Christian Flor
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN ***
+
+***** This file should be named 34272-h.htm or 34272-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/2/7/34272/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</body>
+</html>
diff --git a/34272-h/images/frontis.jpg b/34272-h/images/frontis.jpg
new file mode 100644
index 0000000..40f6aad
--- /dev/null
+++ b/34272-h/images/frontis.jpg
diff --git a/34272-h/images/map.jpg b/34272-h/images/map.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f7211fd
--- /dev/null
+++ b/34272-h/images/map.jpg
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..21db7d7
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #34272 (https://www.gutenberg.org/ebooks/34272)