diff options
| author | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:42:28 -0700 |
|---|---|---|
| committer | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:42:28 -0700 |
| commit | 525408b316afec9f66c6224bccc8305e5c348a3b (patch) | |
| tree | d2415ac04b63d1fc842a94df89af5bf237d731c1 /13599-h | |
Diffstat (limited to '13599-h')
| -rw-r--r-- | 13599-h/13599-h.htm | 3145 | ||||
| -rw-r--r-- | 13599-h/images/ambrosius.jpg | bin | 0 -> 36185 bytes |
2 files changed, 3145 insertions, 0 deletions
diff --git a/13599-h/13599-h.htm b/13599-h/13599-h.htm new file mode 100644 index 0000000..ecaa034 --- /dev/null +++ b/13599-h/13599-h.htm @@ -0,0 +1,3145 @@ +<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> +<html> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content= + "text/html; charset=UTF-8"> + <title> + The Project Gutenberg eBook of Ambrosius, by Chr. K. F. Molbech + </title> + <style type="text/css"> + + * { font-family: Times;} + P { text-indent: 1em; + margin-top: .75em; + text-align: justify; + margin-bottom: .75em; } + h1.center {text-align: center;} + h2.center {text-align: center;} + h3.center {text-align: center;} + p.center {text-align: center;} + div.center {text-align: center;} + img.center {margin-left: auto; margin-right: auto;} + span.stage {font-size: smaller} + H1,H2,H3,H4,H5,H6 { text-align: left; } + HR { width: 33%; + margin-top: 1em; + margin-bottom: 1em;} + BODY{margin-left: 10%; + margin-right: 10%;} + + .linenum {position: absolute; top: auto; left: 4%;} /* poetry number */ + .note {margin-left: 2em; margin-right: 2em; margin-bottom: 1em;} /* block indent */ + .pagenum {position: absolute; left: 92%; right: 100%; font-size: 8pt; } /* page numbers */ + </style> + </head> + <body> +<div>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 13599 ***</div> + + <h1 class="center">AMBROSIUS.</h1> + <h2 class="center">SKUESPIL I FIRE AKTER</h2> + <h2 class="center"><i>AF</i></h2> + <h2 class="center">CHR. K. F. MOLBECH.</h2> + <div class="center"> + <img class="center" src="images/ambrosius.jpg" + alt="Ambrosius. Skuespil i fire akter" width="250" /> + </div> + <h3 class="center">NIENDE OPLAG.</h3> + <h3 class="center">KJØBENHAVN.</h3> + <h3 class="center">1893</h3> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2><b>PERSONERNE.</b></h2> + <br /> + + <p><b>Baronen.</b></p> + <p><b>Abigael</b>, hans Datter.</p> + <p><b>Bodil</b>, hendes Kammerpige.</p> + <p><b>Geheimeraadinden</b>.</p> + <p><b>Junker Claus</b>, hendes Søn.</p> + <p><b>Ambrosius Stub</b>, Student.</p> + <p><b>Hans Lauritsen</b>, Candidat i Theologien.</p> + <p><b>Jørgen</b>, Kammertjener.</p> + <p><b>Magister Søren</b>, Sognepræst.</p> + <p><b>Peder Rasmussen</b>, Degn.</p> + <p><b>Niels Bruus</b>, Ridefoged.</p> + <p><b>v. Reinsberg</b>, Captain.</p> + <p><b>Gjæster</b>.</p> + <br /> + + <p>Handlingen foregaaer paa en Herregaard i Fyen i Aaret <b>1731</b>.</p> + <br /> + + <hr style="width: 65%;" /> + <h2 class="center">FØRSTE AKT.</h2> + <p class="center"><span class="stage">Have, med Træer og Buske paa begge Sider. + Til Venstre i Forgrunden et gammelt Egetræ med en Bænk foran. I + Baggrunden et lavt Gjærde, over hvilket der er Udsigt til Skove, Marker og en + Landsbykirke i de Fjerne. Hiinsides Gjærdet løber en Vei, som + fører langsmed Haven op til Herregaarden. Solklar + Formiddagsbelysning.</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + <h2>FØRSTE SCENE.</h2> + <br /> + + <p><i>Abigael og Bodil</i> <span class="stage">(komme ind fra + Høire).</span></p> + <p><i>Abigael.</i> Det er ikke Umagen værd at gaae længer, Bodil! Herfra + kan vi see, naar Vognen dreier om Skoven, saa er det tidsnok at vende om. Solen + brænder stærkt, omendskjøndt det er tidligt paa Dagen; vi faaer + ventelig Regn inden Aften.</p> + <p><i>Bodil.</i> Troer Frøkenen det?</p> + <p><i>Abigael.</i> Jeg kan kjende paa mig, at der er Torden i Luften. Saa har jeg + altid en synderlig Uro i Blodet, som om Noget var ventende, jeg veed ikke hvad.</p> + <p><i>Bodil.</i> Det er der da endelig ogsaa, siden I venter Eders Fæstemand + hid i Formiddag.</p> + <p><i>Abigael.</i> Jo pyt! Det skulde vel anfægte mig stort, enten Hr. + Kammerjunkeren kommer eller gaaer.</p> + <p><i>Bodil.</i> Men Frøken, han er jo dog Eders Brudgom! Og blev det ikke med + Jer Faders Minde bestemt, at Jaordet skulde holdes nu i Høst, naar + Kammerjunkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kjøbenhavn?</p> + <p><i>Abigael</i>, Min Brudgom—ja, man siger jo saa. Jeg mindes ellers ikke saa + nøie, hvad jeg svarede ham den Stund, han beilede til mig, for det er saa + længe siden.</p> + <p><i>Bodil</i>. Saa længe siden?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, eftersom jeg endnu var klædt i Løiert og Hue og + laa paa min salig Moders Skjød, da Hr. Claus gjorde mig sin Opvartning + første Gang. Jeg blev jo døbt og trolovet paa samme Dag, saa det er da + en Slump Aar siden.</p> + <p><i>Bodil</i>. Det er vel Frøkenens Spøg? Jeg veed nok, I blev + trolovet paa Vuggen, men siden har I jo....</p> + <p><i>Abigael</i>. Har jeg ikke svaret ham Ja dengang—siden har jeg visselig + ikke gjort det. Thi vel har han sagt mig mange Slags Artigheder, men beilet til + mig—hos mig selv—det har han egentlig ikke. Den Ting har min Fader og + hans Moder ventelig afgjort imellem sig.</p> + <p><i>Bodil</i>. Uden at spørge Jer ad! Men, i Herrens Navn, hvad har I da + bestilt al den Tid, I var sammen med ham her paa Gaarden ifjor?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg? Jeg har dandset med ham, og redet med ham, og hørt paa + ham—og leet ad ham, for, mellem os sagt, han er ikke meget kløgtig; men + han rider godt og danser udmærket.</p> + <p><i>Bodil</i>. Og det er Alt? Men elsker I ham da ikke?</p> + <p><i>Abigael</i>. Elsker ham?... See, der springer en Hare over Marken! Havde jeg nu + min Bøsse, saa var Morten væk! Saa, nu slap han ind bag en + Grøftevold.... Om jeg elsker ham? Aa, du er et Barn, Bodil! Troer du, man + sukker og lamenterer for hinanden i min Stand ligesom i din? Naar du og din Student + engang kommer sammen i et lidet Præste-eller Degnekald, hvad det bliver, saa + faaer I vel tage Kjærligheden til Hjælp, for at bøde paa den magre + Indkomst; men er man adelig født og har Midler nok, saa gives der bedre + Tidkort end at næbbes og kurre. Naa, see nu ikke saa ulykkelig ud—det + bliver nok et Præstekald.</p> + <p><i>Bodil</i>. Tro ikke, at jeg gjør mig Bekymring derover. Jeg er jo selv + en Degnedatter og veed, at jeg har havt et lykkeligt Hjem, endda mine Forældres + Kaar var kun ringe. Og jeg veed ogsaa, at min Fæstemand Hans Lauritsen + tænker som jeg og vil være tilfreds, blot Vorherre under os det daglige + Brød. Men det gjør mig ondt, at Frøkenen taler saa ringeagtende + om det, som jeg selv skatter for den høieste Lykke. Thi det veed jeg, at + hverken Gods eller Guld eller adeligt Navn kunde erstatte mig min Kjærlighed, + om den blev tagen ud af mit Hjerte.</p> + <p><i>Abigael</i>. Du er en god Pige, Bodil; men hvad der gjælder for dig og + dine Lige, gjælder nu engang ikke for mig og mine Lige. "Ørnen sidder + paa høien Hald, og Linden den stander i dyben Dal", hedder det i den gamle + Vise. Der er Urter, som trives bedst i mager Jord, og til dem maa vel + Kjærligheden høre. Hos mig har den i det mindste hverken sat Rod eller + Spire, og Junker Claus er dog ikke den eneste Mand, som har dandset med mig og sagt + mig smukke Ting. For den Sags Skyld kunde jeg ligesaa gjerne gifte mig med Christen + Skeel eller Jørgen Friis eller Erik Trolle—thi derudi er den Ene som den + Anden, at jeg kan vinde dem Alle om en Finger. Og hvem veed, hvad jeg gjør? + Jeg har endnu ikke givet mit Løfte, og til Syvende og sidst er det dog mig, + det angaaer. Jeg vil selv vælge Strikken, sa'e Tyven, det er mig, som skal + hænges!.... Nu maae de vel forresten snart være her. Naar min Fader er + med, gaaer det rask, og der er Heste nok at skifte med. See engang ud, om du ikke + faaer Øje paa Vognen.</p> + <p><i>Bodil</i> <span class="stage">(gaaer op imod Baggrunden og seer ud til + Høire).</span> Nei, endnu er der Intet at see; der er ikke en levende + Sjæl paa hele Veien. Jo, fra den anden Kant kommer der En.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(som har sat sig paa Bænken).</span> En + Bonde?</p> + <p><i>Bodil</i> <span class="stage">(skygger med Haanden for Øinene).</span> + Nei, skjønner jeg ret, er han kjøbstadklædt.... Det var da en + underlig En! Han gaaer barhovedet midt i Solskinnet og bærer Hatten paa en + Kjæp.</p> + <p><i>Abigael</i>. Kommer han her forbi?</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja, det maa han vel, og han skrider rask til. Kanskee det er den nye + Skriverkarl, som den naadige Herre har fæstet!</p> + <p><i>Abigael</i>. Paa din Anbefaling.</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja, det vil da sige paa min Kjærestes, for selv er jeg ikke + kjendt med ham. Men han har gaaet i Skole med Hans Lauritsen, og de fulgtes ad til + Akademiet i Kjøbenhavn.... Hør, kan I høre ham synge? <span + class="stage">(Bag Scenen lyder en munter Sang, som efterhaanden kommer + nærmere.)</span> Det er bestemt ham, for jeg veed, han skal have en kjøn + Røst, og Viser kan han ogsaa digte.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ei, ei! det maa jo være en sjelden Fugl af en Skriver.</p> + <p><i>Bodil</i>. Der er han!</p> + <p><span class="stage">(Abigael vender sig og seer tilbage, uden selv at sees. + Ambrosius, kommer rask ind fra Venstre hiinsides Gjærdet. Han bærer + Hatten og en lille Vadsæk paa sin Stok, og en Luth i et Baand paa Ryggen. Midt + for Scenen standser han i Solskinnet, seer ind i Haven og faaer Øie paa + Bodil.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>ANDEN SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Ambrosius</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Ambrosius</i>. Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har + vel hjemme her, kan jeg tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden?</p> + <p><i>Bodil</i>. Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og + fornemme Gjæster. For Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad + Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at følge, naar de har + Ærind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Høire.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hører I kanskee til Tyendet?</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjærlig + Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, + nu kommer jeg over til Jer.</p> + <p><i>Bodil</i>. Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjønt gaae + tilbage, om ad Ladegaarden.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Skam, der gjør! Skulde jeg nu vende om igjen? Hvor I + gaaer, kan jeg vel og træde, omendskjøndt mine Fødder er + større end Jeres. Vi er jo dog Tyende begge to. <span class="stage">(Han + springer over Gjærdet.)</span> Saa, her har I mig! Og nu rigtig Goddag <span + class="stage">(ryster hendes Haand)</span> og velkommen hid, Ambrosius! Ja, det var + Jer, som skulde sagt det. Jeg havde Brev fra Jer Fæstemand—idag er det + fjorten Dage siden. I veed vel, Attestatsen staaer for Døren. Saasnart han har + absolveret den, reiser han hjem og kommer hid paa Veien. Det skal blive Løier! + Vi har ikke seet hinanden i tre Aar. <span class="stage">(Han har imens taget en + Flaske op af Lommen.)</span> Hans Skaal, den ærlige Karl! Og gid han maa faae + Kaldelse, inden Aaret er omme! <span class="stage">(drikker.)</span> See saa, nu er + den Flaske tømt! Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede—den kostede + mig kuns en Vise. Vil I fylde den igjen, skal I faae samme Betaling. <span + class="stage">(Seer sig om.)</span> Naa, saa det er Baronens Have. Der er ellers nok + saa kjønt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa skulde I være bleven derude.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting!</p> + <p><i>Bodil</i>. I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige + Frøken.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(med Hatten i Haanden).</span> + Frøkenen!</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(fornemt).</span> I er temmelig dristig, at I + saaledes bryder ind i Haven uden Forlov. Gjorde jeg Jer Eders Ret og besværede + mig derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en + Løsgænger.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(stolt)</span> En Løsgænger! + <span class="stage">(godmodig).</span> Naa ja, det er jeg vel i Grunden og, det kan + Frøkenen have Ret i. Men nu skulde jeg jo prøve paa at slaae mig fast, + saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa Døren med det samme ... I mener + det vist heller ikke saa slemt. I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa + mange andre løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og Stære og + Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg + troe.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saamænd, naadige Frøken! Jeg synger med mit + Næb, ligesom de andre Fugle med deres, og kan jeg ikke flyve, saa kan jeg dog + hoppe. Kanskee faaer jeg ogsaa Vinger med Tiden!</p> + <p><i>Abigael</i>. Og bliver til en Skade—ja I seer ud derefter. Men naar + Skaderne skræpper for næsviist, saa skyder man dem.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Men om jeg nu blev til en Sangfugl og satte mig i Træet + udenfor Eders Vindue, vilde I saa endda lade mig skyde?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg tænker ikke, det gjordes behov, al den Stund vi har + Katte nok paa Gaarden. Men lad det nu faae en Ende med den Fuglesnak! Jeg vil forlade + Jer Eders Dristighed, siden I ellers er anbefalet som en skikkelig Person. Hvor + kommer I fra?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Siden jeg forlod Kjøbenhavn for tre Aar siden, har jeg + konditioneret paa forskjellige Steder. I det sidste Fjerdingaar har jeg læst + med Pogene i Vissenbjerg Skole under Degnens Sygdom.</p> + <p><i>Abigael</i>. I er jo Student; hvorfor har I overgivet Studeringen?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ak, naadige Frøken! det var saadan en Skjæbne. Jeg + har havt smaa Kaar fra Barndommen af og har været vant til at hjælpe mig + med Lidt. Et Korn her, et Korn hist, ligesom Fuglene, vi talte om før. Nogle + Skillinger havde jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense, og en Tid fik jeg + frit Bord paa Klosteret i Kjøbenhavn. Siden læste jeg en Stund for + Kosten med en ung Person, som var Søn af en Viintapper, jeg kjendte. Men han + skulde til Tydskland i Lære, og saa blev der slaaet Prop i den Flaske. + Imidlertid, forknyt har jeg aldrig været; jeg boede paa et Tagkammer og slog + mig igjennem som jeg kunde, <span class="stage">(til Bodil).</span> Ja, Eders + Kjærest, Jomfru Bodil, har været mig en trofast Ven. Han havde saa vist + heller ikke Overflod; men hvad han havde, det deelte han med mig af et villigt + Hjerte. Og sommetider gav han mig en Præken oven i Kjøbet, maa I + troe.</p> + <p><i>Bodil</i>. En Præken?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja, naar jeg ikke hang stadig nok i Bøgerne. Han gik nu + altid midt ad Kongeveien, skal jeg sige Jer; jeg havde gjerne saadan et lille + Svinkeærind til Højre og Venstre.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, har I været saa vidtløftig i Alt, som I er i + Eders Tale, saa undrer det mig ikke, at Hans Lauritsen blev utaalmodig. Jeg spurgte, + hvorfor I overgav Studeringen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nu kommer det, naadige Frøken! nu kommer det. Ret som jeg + var bedst i Gang med at læse og havde faaet udbetalt en liden Arv, som var + tilfalden mig efter en Velynder—gik det Hele op i Røg.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvad gik op i Røg?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Alle mine Eiendele, mine Bøger, min Smule Klæder, + min Seng—og Pengene med, som jeg havde syet ind i min Hovedpude. Det var i den + store Ildebrand, som overgik Kjøbenhavn for tre Aar siden. Jeg var gaaet et + Par Miil ud i Landet, for at sige Farvel til Skoven, som begyndte at faae gule Blade. + Og da jeg kom tilbage, hørte jeg Klokkerne kime og saae Luerne slaae iveiret. + Saa var min Klokke slaaet, og der var ikke Andet for mig at gjøre, end at + reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik + det til, naadige Frøken, og jeg takker Gud for det ikke gik værre.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa maa I være nøisom. Mig synes ikke, I har Stort at + takke for, efter hvad I der beretter. Hvad mener du, Bodil?</p> + <p><i>Bodil</i>. Vorherre har dog sparet ham Liv og Helsen. Han kunde jo være + omkommen i det brændende Huus eller have mistet sin Førlighed for + bestandig.</p> + <p><i>Abigael</i>. Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger Andet. Det har jo hver + en Oxe, der gaaer for Ploven, og hver en Bonde, der gaaer bag. <span + class="stage">(til Ambrosius.)</span> Men det er jo heldigt, I kan nøies med + Lidt, siden der ikke er beskaaret Jer Mere.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever, at jeg kan flytte min Fod + og drage min Aande? At jeg kan føle Solen varme mig og Vinden køle min + Pande? Er det lidt, at Vorherre hver Aften tænder sine Stjerner for mig og + lader Maanen lyse heelt ind i mit Kammers? At jeg kan lægge mit Hoved til Hvile + med hans hellige Ord og vaagne styrket og frisk til min Gjerning, naar Dagen gryer? + Herre, min Gud, hvor I maa være rig, naar I kan kalde alt det Lidt!</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(koldt).</span> Hvad der er Meget for En, kan + være Lidt for en Anden. Det er ellers Skade, I ikke fik Attestats, for I + præker godt. Men I kan jo altid blive Degn, om I synger saa vel, som I taler + flydende.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg tager Frøkenen paa Ordet og siger Tak som byder.</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa saaledes var det just ikke meent. Men det er det samme; + skikker I Jer vel, skal jeg rekommandere Jer, naar der bliver et Degnekald ledigt paa + Godset—et, som ikke er for lidet, for I skal vel og giftes og sætte Bo, + kan jeg tænke. I kan jo ved Leilighed lade mig høre, hvordan Eders + Røst klinger. Hvad var det for en Vise, I sang før, da I kom + gaaende?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Giftes? Jo vist, det har gode Veie! Først skulde jeg da + have mig en Fæstemø, og det kan falde vanskeligt nok, naadige + Frøken, for jeg er meer genegen til Venskab end til Kjærlighed, troer + jeg. Eller ogsaa har jeg ikke fundet den Rette endnu—Vorherre raader for det, + som for alt Andet! Men Kjærlighed maa der til. Det er bedre at gaae fri paa bar + Mark, end at være bunden til en Tornebusk.</p> + <p><i>Bodil</i>. Der kan Frøkenen høre; der er Andre, der tænker + om Elskov og Giftermaal ligesom jeg.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ei, gak til Bloksbjerg med din Elskov! Var den saa stor en Lykke, + vilde fornemme Folk vel skatte den saa godt som I og gifte sig derefter.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Siig ikke det, naadige Frøken! Fornemme Folk har saa + meget Andet at tænke paa. Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske sig + selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden.</p> + <p><i>Abigael</i>. Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer Mening + at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig ikke + i Hu....</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I før kom + gaaende?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt + ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme. Jeg + skulde næsten troe, det var Tilfældet før, for jeg mindes, der + fløi en Lærke op ved Siden af mig, da jeg skraaede over Engen, og saa + tænkte jeg ved mig selv: hvem der saadan kunde synge sig høiere og + høiere op imod Himlen! Og saa sang jeg Noget, jeg veed ikke hvad; men muntert + har det været, for det var Lærken, jeg sang omkap med.—Men lyster + Frøkenen at høre en anden Vise, saa staaer jeg til Befaling. + Instrumenterne er i Orden, det ene har jeg i Halsen og det andet paa Ryggen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa skjønner jeg med + det samme, om I kan gjøre Fyldest i en Kirke.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det tænker jeg vel; jeg har da sunget for meer end + eengang, baade i Trinitatis og andre Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel, om + det behøves—men det Instrument fører jeg ikke med mig. Ja, saa + skal det vel sagtens være en Psalme?</p> + <p><i>Abigael</i>. Aa nei, I kan jo synge en af de Viser, I selv har digtet. Men + ingen Elskovsarier eller Sligt—det kjeder mig.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Mig ogsaa, naadige Frøken! saa det kan vi lettelig enes + om. Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit Hjertes + Glæde, dengang Varmen kom i Veiret og Skoven begyndte at grønnes. Giv nu + Agt! <span class="stage">(Han tager Luthen frem, præluderer et Øieblik + og synger derpaa, til en munter Melodi, følgende Strofer:)</span></p> + "Den kjedsom Vinter gik sin Gang,<br /> + Den Dag saa kort, den Nat saa lang<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Forandrer sig</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">Saa lempelig;</span><br /> + Den barske Vind, den mørke Sky<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Maa flye,</span><br /> + Man frygter ei, at Sne og Slud<br /> + Skal møde dem, som vil gaa ud;<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Thi lad os gaae</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">At skue paa,</span><br /> + Hvor smukt Naturen sig beteer<br /> + <span style="margin-left: 4em;">og leer."</span><br /> + <br /> + "Ak see, hvor pyntet Solen gaaer<br /> + Med lange Straaler i sit Haar;<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Den varme Krands</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">Er rette Kands</span><br /> + For alle Ting, som nu maa grye<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Paa ny.</span><br /> + See Fuglene i Flokketal<br /> + I Luftens vide Sommersal;<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Her flyver en</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">Jo med sin Green,</span><br /> + En anden sanker Haar og Straa<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Saa smaa."</span><br /> + <br /> + "Ak see et meget yndigt Syn<br /> + Paa Skovens grønne Øienbryn!<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Den høie Top</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">Skal klædes op,</span><br /> + Og Vaaren pynter Bøgen ud<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Til Brud.</span><br /> + Hist vogter Hyrden Kvæg og Korn;<br /> + Et Hundebjæl, en Lyd af Horn<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Er alt hans Spil;</span><br /> + <span style="margin-left: 4em;">Men hør blot til,</span><br /> + Hvor smukt den Skov ham svare maa.<br /> + <span style="margin-left: 4em;">Derpaa."</span><br /> + <br /> + "Ak, see, hvor speileklar og glat<br /> + Den Sø dog er i Lave sat...."<br /> + + <p><span class="stage">(Sangen afbrydes af den følgende Replik.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>TREDIE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Baronen.</i></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(kommer hurtig ind fra Høire, + klædt i Reisedragt. <i>Ambrosius</i> og Bodil trække sig under den + første Replik noget tilbage).</span></p> + <p>Hvad Djævlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandfærdig, du + holder Concert og Assemblée her i Haven, i Stedet for at tage imod de + Gjæster, som komme til Gaarde. Der kommer jeg kjørende med + Geheimeraadinden og hendes Søn op for Hovedtrappen, og saa er der ingen Andre + tilstede end en Tjener og en Fadeburspige!</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa, naa, slaa mi lidt koldt Vand i Blodet, <span + class="stage">(neier)</span> og velkommen hjem, Hr. Baron! Ulykken er vel ikke + større, end at den kan rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo + netop gaaet herned for at see ud efter Vognen.</p> + <p><i>Baronen</i>. Saa skulde I have holdt bedre Udkig. Ledige Kvindfolk pleier dog + ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med, + tænker jeg.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god + nok?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været + det. Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han har + forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var ifjor, saa....</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad saa?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(leende).</span> Saa kunde han min Tro + være bedre.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden + din salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det, + Vorherredød, have en Ende! Du er fæstet til Junker Claus fra du var + Barn, I har været sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen hid for + at holde Bryllup—vil du nu dreje af og kjøre en anden Vej? Nei, saa + gid...!</p> + <p><i>Abigael</i>. Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har sin + Tid, maa du tænke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands. + Først skal Tøiet kjøbes til min Brudeklædning, og saa skal + det skæres og syes og....</p> + <p><i>Baronen</i>. Sprættes op og syes om og forkortes og forlænges ... + aa, jeg gider ikke høre paa den Snak! Geheimeraadinden er nu ved at skifte + Klæder efter Reisen. Naar hun er færdig, maa du selv gjøre din + Forsømmelse god. Men det siger jeg dig, at dersom.... <span + class="stage">(idet han vender sig, faaer han Øje paa Ambrosius.)</span> Hvad! + Staaer han her endnu? Hvad er han for en Landstryger, og hvad har han at gjøre + her i Haven?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre! Jeg er den Skriver, + som....</p> + <p><i>Baronen</i>. Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han! Men min Have er ingen + Skriverstue og heller ingen Markedsplads for Musikantere og Visekræmmere. + Marsch afsted! Gaa op og meld sig hos Ridefogden, der faaer han at vide, hvad han har + at gjøre. Han faaer sit Kammers for sig selv, tre Daler om Maaneden og + Traktement med Folkene. Naa! hvad venter han paa?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Paa at høre, hvad den naadige Frøken behager at + sige om min Røst.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad for noget?</p> + <p><i>Abigael</i>. Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget og + spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende.</p> + <p><span class="stage">(<i>Jørgen Tjener</i> kommer ind.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FJERDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Jørgen</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Ja saa, og i hvad Anledning, maa jeg spørge? <span + class="stage">(til Jørgen).</span> Har han noget at sige mig, saa vent!</p> + <p><i>Abigael</i>. Der har jo tidt været Tale om, at Degnen skulde sættes + paa Aftægt. I siger selv, at han har en Stemme som en sprukken Jydepotte. Da + jeg hørte at Skriveren baade kunde synge og spille paa Orgel, saa tænkte + jeg, at han maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjælp og siden løse + ham af, naar det gjordes fornødent. Derfor lod jeg ham synge for mig, at jeg + kunde høre, hvad han duede til. Og jeg kan give ham et godt Lov baade for hans + Røst og Færdighed.</p> + <p><i>Baronen</i>. Saamænd, det var ikke saa ilda betænkt. Blind + Høne finder ogsaa et Korn iblandt. Han kunde da være Degn om + Søndagen og Skriverkarl om Hverdagen; det var at slaae to Fluer med een + Smække. Ja, ja, nu faaer vi see, hvordan han skikker sig.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Naadigherren glemmer da ikke, at I har givet mig Haab om at + blive Degnens Eftermand i Kaldet?</p> + <p><i>Baronen</i>. Haab? ja, det kan han frit beholde for mig. Men Kaldet er mit, og + det gi'er jeg til hvem jeg lyster.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Men naadige Herre, betænk at....</p> + <p><i>Baronen</i>. Hold Mund! <span class="stage">(til Abigael.)</span> Jeg gaaer et + Øjeblik over i Ladegaarden, men kommer igjen til Frokosten. Sørg nu + for, at Geheimeraadinden bliver stillet tilfreds, hvis hun, som rimeligt er, skulde + være noget pikeret, <span class="stage">(til Jørgen.)</span> Hvad var + det saa for et Ærind, han havde til mig?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg skulde melde fra Ridefogden, at en af Indsidderne er + greben paa fersk Gjerning imorges, da han var ved at stjæle Kvas i Folehaven. + Ridefogden spørger, om han skal paa Træhesten, eller om Herren vil have + ham paa Vand og Brød i Hullet.</p> + <p><i>Baronen</i> Aa, lad ham slippe med Træhesten, siden det ikke var Andet + end Kvas. <span class="stage">(til Ambrosius.)</span> Han kan følge med og + lade Jørgen vise ham Vei til Skriverstuen. Den vender just ud til Baggaarden, + hvor Træhesten staaer, saa kan han lære at ride med det samme.</p> + <p><span class="stage">(<i>Baronen</i> gaaer ud til Venstre, <i>Ambrosius</i> og + <i>Jørgen</i> til Højre.)</span></p> + <p><i>Abigael</i>. See saa, nu er det Pust overstaaet. Min Fader koger hurtig over, + men det varer ikke længe. Det var nær gaaet ud over Skriveren, om jeg + ikke havde lagt mig imellem. Han huede mig ellers ganske godt, den Person ... hvad + var det, han hed?</p> + <p><i>Bodil</i>. Ambrosius Stub.</p> + <p><i>Abigael</i>. Han er en kjøn Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han + var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at være, For de + er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at træde paa dem, bare for + deres Underdanigheds Skyld.</p> + <p><i>Bodil</i>. Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham haardt nok til, + især i Begyndelsen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel + løbet af ham igjen, siden han ikke lod sig mærke med Noget.</p> + <p><i>Bodil</i>. Siig ikke det, Frøken! Det er ei alle Tanker, som komme til + Tinge, veed I.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er + den Sorg slukt.</p> + <p><i>Bodil</i>. Det kunde dog være, I tog feil. Ofte findes der stolt Hjerte + under luvslidt Kjortel, og....</p> + <p><i>Abigael</i>. Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte + være stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med en + Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en fattig Student, naar + det lyster mig.</p> + <p><i>Bodil</i>. Eet Sind er ikke som et andet, naadige Frøken! Og hvad + Hjertet angaaer, saa tænker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar + alene, men kan være ligesaa ærekjært hos en ringe Tjener som hos en + fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem Fattige og + Rige.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hør, Bodil, jeg synes, du begynder at præke mig noget + meget paa den senere Tid. Det er nok Præstekonen, som stikker dig i Kroppen + allerede. Det kan være priseligt nok, at du tager din Stand og dine Kjendinge i + Forsvar; men skal Mændene være Text, er det bedre, du hører til og + lader mig holde Talen. For i det Kapitel er <i>jeg</i> nok mere bibelfast end + <i>du</i>. Har man nogen Tid hørt Mage! En Skriverkarl skulde være for + stiv, til at jeg kunde bøie ham under min Villie? Paa sine bare Knæ + skulde han ligge for min Fod, kom det mig an derpaa. Du smiler! Troer du det ikke? + Det kunde næsten lyste mig at prøve det Spil, om det ikke var at nedlade + mig for meget.</p> + <p><i>Bodil</i>. For Himlens Skyld! Det er da ikke Frøkenens Alvor?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren! Tag saa flux dine Ord + igjen!</p> + <p><i>Bodil</i>. Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi den Tro har jeg da til ham, + at han er ingen taabelig Gjæk, omendskjøndt han er ung og munter.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ikke for ham! Er du fra Sands og Samling, Pige? Mener du, at + jeg....</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg mener kun, det var en farlig Leg for Eders Rygte, naadige + Frøken, som let kunde give Aarsag til Misforstand.</p> + <p><i>Abigael</i>. Mit Rygte skal jeg nok sørge for. Jeg sidder vel saa + høit til Hest, at jeg kan ride over det Vand uden at stænkes. Nu har du + egget mig, og jeg skal vise dig Syn for Sagn, at de Alle er lige gode, din + Fæstemand ufortalt. Skal vi slaae tilvæds, at inden Maaneden er omme, er + Skriverens Villie saa myg som en Pilevaand, og hans "Stolthed" ligesaa tyndslidt som + hans Kjortel?</p> + <p><i>Bodil</i>. Naadigste Frøken, jeg beder Jer saa bønlig....</p> + <p><i>Abigael</i>. Taber jeg, skal du faae Linned og Uldent til Udstyr, men vinder + jeg ... tys, der kommer Nogen! Tand for Tunge, hører du!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FEMTE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Geheimeraadinden og Junker Claus</i> <span class="stage">(komme ind + fra Høire.)</span></p> + <br /> + + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Naa, her træffe vi endelig den bortfløine + Fugl! Fy skamme dig, du slemme Pigebarn! Du skulde egenlig have Skjænder, at du + saadan absenterer dig.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg beder Eders Naade forlade mig. Jeg var visselig tilsinds, at + tage imod Jer, men....</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ja, ja, det skal være dig tilgivet. Kom saa hid og + giv mig et Kys til Velkomst.</p> + <p><i>Junker Claus</i>. Skjønneste Abigael jeg kaster mig for Eders + Fødder!</p> + <p><i>Abigael</i>. Ak nej, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist + fugtig endnu af Morgenduggen.</p> + <p><i>Claus</i>. Ha, ha, Skjælmsmester! Men den lille Haand faaer jeg dog Lov + at kysse—<i>n'est-ce-pas?</i> <span class="stage">(kysser hendes Haand.)</span> + Men hvor I har embelleret Jer siden ifjor—det er mageløst! Har jeg ikke + Ret, Mama?</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Jo, hun er allerkjæreste!... Goddag, Bodil!... Og + altid saa smagfuldt klædt, efter den sidste Façon.</p> + <p><i>Claus</i>. Og saa denne <i>fraicheur!</i> Man maa sige, hvad man vil; men vore + Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som Naturen. Deres <i>rouge</i> + og deres <i>blanc</i> kan hver for sig være ligesaa vellykket, men denne + charmante Overgang, den har de ikke.</p> + <p><i>Abigael</i>. Tag Jer iagt, Hr. Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den + "charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders + Komplimenter.</p> + <p><i>Claus</i>. "Hr. Kammerjunker!"—Hvorfor taler I mig saa fremmed til?</p> + <p><i>Abigael</i>. Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker?</p> + <p><i>Claus</i>. Ganske vist har Hs. Majestæt havt den Naade ved + Allerhøistsammes Kroningsfest at udnævne mig til opvartende Kammerjunker + hos Hendes Majestæt, vor allernaadigste Dronning; men naar jeg opvarter Eder, + skjønneste Abigael, er det i Kraft af en anden Udnævnelse, som er mig + endnu dyrebarere end den kongelige Gunst. Kald mig derfor ikke Kammerjunker, kald mig + Claus. Og vil I være ret aimable, saa føi blot et lille Ord til, som for + Exempel....</p> + <p><i>Abigael</i>. <i>Junker</i> Claus—ja, med største + Fornøielse. Altsaa, Junker Claus, I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og + Eders Naade trænger vist ogsaa til en Forfriskning. Jeg tænker, Frokosten + er alt serveret; min Fader kommer om et Øieblik, han er kun gaaet over i + Ladegaarden.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person beder jeg kuns + om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let + echaufferet.</p> + <p><i>Abigael</i>. Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade paa Bordet. <span + class="stage">(<i>Bodil</i> gaaer ud til Høire.)</span> Ønsker I heller + ikke Andet, Junker Claus?</p> + <p><i>Claus</i>. I Eders <i>présence</i> fornemmer jeg i Grunden hverken + Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel....</p> + <p><i>Abigael</i>. Et Stykke Postei maaskee?</p> + <p><i>Claus</i>. Tak, hvis det findes.</p> + <p><i>Abigael</i>. Et Par Skiver Skinke?</p> + <p><i>Claus</i>. I er altfor god.</p> + <p><i>Abigael</i>. En lille Agerhøne eller to?</p> + <p><i>Claus. Grand merci, Mademoiselle</i>! Agerhøns er en af mine + Livretter.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. <span class="stage">(med et Blik til Claus.)</span> + Hm!</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(hurtig).</span> Men, som sagt, i Eders + <i>présence</i> tænker jeg hverken paa at spise eller drikke. Jeg + glemmer Alt for Eders Skyld, Alt, om det saa var....</p> + <p><i>Abigael</i>. Agerhøns?</p> + <p><i>Claus</i>. Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! Men I + skal have Lov dertil, thi det klæder Jer allerkjæreste. Den finere + Spøg er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt. Hendes + Majestæts Hoffrøkener harcellerer mig altid ... at sige, naar vi er + <i>entre nous,</i> for Tonen er ellers meget streng ved Hoffet for Tiden ... meget + streng. Oberhofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer. Men i + Krogene—forstaaer mig nok, i de store Vinduesfordybninger, hvor man er cacheret + af Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil more Jer superb, naar I engang + kommer til Hove.</p> + <p><i>Abigael</i>. Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffrøknerne? + Saamænd, det kunde være fristende nok.</p> + <p><i>Claus</i>. Ja, ikke sandt, meget fristende?</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Ah, der har vi den kjære Baron!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SJETTE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Baronen</i> <span class="stage">(kommer ind fra + Venstre).</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede saa + Skam, I sad veds Frokosten for længe siden.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja, Tak for Komplimenten! Men naar jeg er hungrig, + foretrækker jeg min Sjæl en god Steg for en Geheimeraadinde, om hun er + nok saa lækker, det bekjender jeg frit.</p> + <p><i>Claus</i>. Ha, ha, meget morsomt!</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg har en Bøn til Papa, at jeg ikke glemmer det. Jeg vilde + gjerne have Information i Sang og Musik af den nye Skriver—om det ellers kan + forenes med hans Tjeneste.</p> + <p><i>Baronen</i>. Det skulde jeg mene. Han faaer jo Kost og Løn, saa maa han + vel gjøre den Tjeneste, som fordres. Og naar du troer, han er duelig dertil, + saa for mig gjerne.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Den nye Skriver? Hvad er det for en Personnage?</p> + <p><i>Baronen</i>. Aa, det er en ung Karl, som er bleven mig rekommanderet til + Skriverdreng. Han skal synge og spille godt, efter min Datters Sigende.</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(til Abigael)</span> En Skriverdreng! Vil I tage + Information af en Skriverdreng?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at + indvende.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(hurtig).</span> Bevares, hvad skulde + min Søn have at indvende.</p> + <p><i>Claus</i>. Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Han meente kun, det maa være en sjelden + Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saamænd! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklædt + Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.</p> + <p><i>Baronen</i>. Konge! Det skulde da være Stodderkonge, ha, ha, ha!</p> + <p><i>Claus</i>. Ha, ha, meget morsomt!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SYVENDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Jørgen</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Jørgen</i>. Naadige Herre, der er serveret.</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, det var sandfærdig paa Tiden, for jeg er saa hungrig + som en Tærsker.</p> + <p><i>Abigael</i>. Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Agerhønsene op!</p> + <p><i>Claus</i>. Ha, ha, <i>petite friponne!</i> Jeg skal tage dem paa Kornet. Maa + jeg byde Jer Armen, elskværdige Abigael?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg takker; men jeg gaaer hellere forud, for at see, om Alting er + i Orden.</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager Eders Naade?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(standser).</span> Men hvad er dette? Der + kommer jo Ridefogden og Skriveren hæsblæsende hid, og som det lader til, + er de i Skjænderi med hinanden.</p> + <p><i>Baronen</i>. Her i Haven! Jeg troer, Fanden, plager dem.</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>OTTENDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige, Niels Bruus og Ambrosius</i> <span class="stage">(komme ind under + højrøstet Ordstrid. Da de see Herskabet, tie de pludselig og tage + Hattene af).</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Brænder + Gaarden, eller hvad er paa Færde?</p> + <p><i>Niels Bruus</i>. Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knægt har + understaaet sig....</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(paa samme Tid).</span> Jeg beder Baronen + undskylde min Dristighed....</p> + <p><i>Baronen</i>. Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han først, Niels, og + lad mig høre, hvad der er i Veien.</p> + <p><i>Niels Bruus</i>. Der er det i Vejen, naadige Herre, at den nye Skriverkarl, der + staaer, har sat sig op imod Herrens Befaling. Efter Hr. Baronens Ordre lod jeg den + Brændetyv, Skytten bragte hid, sætte paa Træhesten. Da det var + besørget, gik jeg over i Stalden, for at see, om Kjørehestene var + tørret ordentlig af efter Reisen og kunde taale at vandes. Det varede en + Stund, for Bæsterne var temmelig svedige endnu. Men da jeg saa kom ud i + Baggaarden igjen, veed Herren saa, hvad der var gaaen for sig?</p> + <p><i>Baronen</i>. For Djævlen, det er jo det, jeg spørger ham om!</p> + <p><i>Niels</i>. Saa var Træhesten Pinedød tom, var den. Der var ikke + mere Rytter paa den, end der er bag paa min Haand. Mens jeg var i Stalden, var han + der sprunget ud af Vinduet i Skriverstuen og havde løst Krabaten og hjulpet + ham afsted? Hvad synes Naadigherren om det Vovestykke?</p> + <p><i>Baronen</i>. Jeg synes, han er en Ærtekjælling, Niels Bruus, at han + ikke gav Skriveren et Livfuld Hug paa Stedet og lod ham sidde op i Steden for + Brændetyven. Men seent er ikke forsilde! Jeg skal lære den Monsieur, hvem + der er Herre paa Gaarden, han eller jeg.</p> + <p><i>Abigael</i>. Papa maa ikke forivre sig. Hør dog først, hvad + Skriveren har at sige til Undskyldning.</p> + <p><i>Baronen</i>. Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde være! Naa, + tal da! Kan han lukke Munden op!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over mig, da + jeg saae en gammel Mand blive mishandlet.</p> + <p><i>Baronen</i>. En gammel Mand?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja, gammel og skrøbelig. Han kunde jo neppe staae paa + Benene, da de kom slæbende med ham, og han bad saa mindelig for sig. Det skar + mig i Hjertet at see, naadige Herre! for jeg er nu engang noget blødhjertet af + mig. Jeg kom til at tænke paa min egen gamle Fader, som ogsaa er svag og + vanfør, Gud bedre det!</p> + <p><i>Niels</i>. Da havde han dog Kræfter nok til at bære Brændet + hjem paa sin Ryg, den Kjæltring!</p> + <p><i>Baronen</i>. Hold sin Mund, Niels, og lad Skriveren tale!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(til Niels).</span> Kræfter nok! Han + segnede jo om paa Jorden for Jeres Øjne. Og endda satte I ham op paa det + skarpe Bræt, med Brændeknippet paa Ryggen og et Favnestykke bundet til + hver af hans Fødder. Har I da intet Hjerte i Livet, Menneske? Er den fattige + Bonde ikke Guds Skabning saavel som I, fordi han er ussel og trælbunden? I + hørte jo, hvor han græd af Pine, den værkbrudne Stakkel, og + alligevel....</p> + <p><i>Baronen</i>. Var han værkbrudden? Det meldte han mig jo intet om, + Jørgen? Hvem er det?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det er Jens Hansen, naadige Herre!</p> + <p><i>Baronen</i>. Den gamle Jens Hansen fra Vangehusene? Han, som brækkede + Benet sidste Vaar?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, naadige Herre!</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her + paa Gaarden i salig Fruens Tid.</p> + <p><i>Niels</i>. Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent.</p> + <p><i>Baronen</i>. Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Hænger det + saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel være strix, + men der er Maade med Alt. En vanfør Mand sætter man ikke paa + Træhest, ham har Vorherre straffet haardt nok. Han skulde have seet gjennem + Fingre og ladet ham gaae med en Advarsel.</p> + <p><i>Niels</i>. Som Herren befaler. Saa bliver der vist mange Vanføre og + lidet Brændsel paa Godset herefterdags.</p> + <p><i>Baronen</i>. Raisonnerer han? Gjør, hvad jeg siger, eller det gaaer ud + over ham! <span class="stage">(til Ambrosius.)</span> Han er en skikkelig Karl, men + en anden Gang skal han ikke tage sig selv tilrette. Han kan komme til mig, naar han + har Noget paa Hjerte. Nu kan han gaae op til Huusholdersken og lade hende give ham en + Flaske Viin ovenpaa den Alteration.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg skal tømme den + paa Herrens Velgaaende.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(til Ambrosius).</span> Aa, bi et + Øieblik. Min Fader har tilladt, at I maa informere mig nogen Tid i Sang og + Spil, om I ellers har Lyst dertil.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg? Ja med Glæde, naadige Frøken? Paa Lyst skal + det visselig ikke mangle, om jeg blot har Evnen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa er det bedst at begynde strax. I skal faae Bud med Bodil + imorgen tidlig, naar jeg har Lejlighed. Farvel saalænge! <span + class="stage">(gaaer ud til Høire.)</span></p> + <p><i>Baronen</i>. See saa, Eders Naade, nu tænker jeg da, vi har Madro. I maa + forlade, at jeg lod Jer vente.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Bevares Hr. Baron! Forretninger gaaer for Alt. Og det har + været mig og min Søn en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed + at see en Prøve paa Eders fortræffelige Hjerte. Ikke sandt, Claus?</p> + <p><i>Claus</i>. Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse!</p> + <p><i>Baronen</i>. Og nu skal du faae en Prøve paa mit fortræffelige + Kjøkken, Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, + ha, ha, ha!</p> + <p><span class="stage">(<i>Baronen, Geheimeraadinden</i> og Junker <i>Claus</i> ud + til Høire. <i>Ambrosius</i> hilser og følger lidt bag + efter.</span>)</p> + <p><i>Niels</i> <span class="stage">(efter en lille Pause, i hvilken han og + Jørgen betragte hinanden).</span> Hvad siger du til den Konfekt, + Jørgen?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg siger, den er grov, Niels!</p> + <p><i>Niels</i>. Den fordømte Hanekylling! Han er knap kommen en Pind i + Vejret, saa begynder han alt at gale.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det bliver ikke ved det, Niels. Han flyver en Pind eller to + op endnu, hvis han faaer Lov. Og med hver Pind galer han høiere, det kan du + lide paa. Saae du, hvor Frøkenen smidskede til ham? Hun har givet ham + Løfte paa Degne-kaldet, det som jeg skulde ha'e.</p> + <p><i>Niels</i>. Ja saa, har hun det?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Men kanskee han betænker sig og hellere vil være + Ridefoged.</p> + <p><i>Niels</i>. Han skal i Helvede! Før skal jeg knække hans + Halsbeen.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det skal du ikke gjøre, Niels; det er bedre, at han + selv besørger det.</p> + <p><i>Niels</i>. Han selv? Hvad mener du med den Snak?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som + han kunde bryde sin Hals paa.</p> + <p><i>Niels</i>. Hvad skulde det være for en Steen?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved + Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tværs.</p> + <p><i>Niels</i>. Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae til, + Jørgen?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels.</p> + <p><span class="stage">(Tæppet falder.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + <h2 class="center">ANDEN AKT.</h2> + <p class="center"><span class="stage">Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dør med + Reoler paa hver Side. Døre til Venstre og Høire. Et Skrivebord, + Stole.</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FØRSTE SCENE.</h2> + <br /> + + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(kommer fra Baggrunden med en Bog i + Haanden).</span> Det er et synderligt Haandskrift, jeg har fundet her i Baronens + Bibliothek imellem de Bøger, jeg skal gjøre Register over. Det er fuldt + af alskjøns Viser, baade lystige og alvorlige imellem hverandre. Jeg gad vide, + hvem der har sanket alle dem sammen. Det har ventelig været et Fruentimmer, for + Bogstaveringen er noget ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom Vimmelskaftet i + Kjøbenhavn. Lad see engang, kanskee Navnet staaer foran, <span + class="stage">(læser)</span> "Denne Bov er min, kjøv dig en, saa er det + din. Ane Sofie med egen Handt." Det er ikke meget oplysende. <span + class="stage">(blader i Bogen og sætter sig derpaa ved Bordet.)</span> See, her + træffer jeg gamle Kjendinge. Her er Visen om Svend Vonved, som salig Moster + sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er + den om Ellehøien.</p> + <p><span class="stage">(læser:)</span></p> + "Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi,<br /> + Mine Øien de finge en Dvale;<br /> + Der kom gangendes to Jomfruer frem,<br /> + Som gjerne vilde med mig tale."<br /> + + <p><span class="stage">(taler:)</span></p> + <p>To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en + Frøken....</p> + <p><span class="stage">(læser:)</span></p> + "Den ene begyndte en Vise at kvæde<br /> + Saa faurt over alle Kvinder.<br /> + Striden Strøm den stiltes derved,<br /> + Som førre var vant at rinde."<br /> + + <p><span class="stage">(taler:)</span></p> + <p>Det er løierligt nok, men der er Noget ved den naadige Frøken, som + faaer mig til at tænke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er + der ligegodt det i hendes Øine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at see + ind i en Skov i Skumringen. Men en deilig Sangstemme har hun.</p> + <p><span class="stage">(læser:)</span></p> + "Striden Strøm den stiltes derved,<br /> + Som førre var vant at rinde;<br /> + Alle smaa Fiske, i Floden svam,<br /> + De legte med deres Finne."<br /> + + <p><span class="stage">(taler:)</span></p> + <p>Nu har jeg været her paa Gaarden i over to Uger, og vi har sunget og + musiceret sammen hver Dag, men endnu kan jeg ikke blive klog paa hende. Allerbedst + hun er saa mild som Solskin, kan der gaae ligesom en Sky over Ansigtet paa hende, og + endda hun sidder mig ganske nær, kan det være som hun var hundrede Mile + borte. Det er hun da endelig ogsaa, eftersom hun er en adelig Frøken og jeg + kuns en fattig Skriverkarl. Men hver kan jo være god for sig, tænker jeg. + <span class="stage">(læser sagte videre.)</span> Jeg gad ellers vidst, hvad der + siden blev af den Ungersvend. Han slap rigtignok bort fra Elle-kvinden, staaer der, + da Hanen den slog sin Vinge; men det er næsten, som han ikke var rigtig glad + derover, ihvorvel han selv kalder det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun + hvidskede ham i Øre. Visen ender saa underlig alvorligt.</p> + <p><span class="stage">(læser:)</span></p> + "Thi raader jeg hver dannis Svend,<br /> + Som ride vil i Skove,<br /> + Han ride sig ikke til Elvehøi<br /> + Og lægge sig der at sove.<br /> + Siden jeg hende først saae."<br /> + + <p><span class="stage">(taler:)</span></p> + <p>Siden han saae <i>hende</i>, hvad saa? Var det saa forbi med hans Hjertefred + kanskee, eller hvad er Meningen? <span class="stage">(lukker Bogen.)</span> Naa, det + kommer ikke mit Register ved, om der er Mening i Bøgerne eller ei. En + Bibliothecarius har kun med Titlerne at gjøre. <span + class="stage">(skriver.)</span> Nummer 223. En haandskreven Visebog <i>in Quarto</i>, + fordum tilhørende.... Jomfru eller Frøken? Aa, lad hende være + Frøken.... Ane Sofie.... og saa en Stjerne i Stedet for Efternavn. See saa, nu + stiller vi den paa Hylden og tager fat paa den næste. <span class="stage">(Han + gaaer op i Baggrunden, sætter Bogen paa Plads og tager en anden ud, som han + aabner. Medens han er beskjæftiget tiermed, gaaer Døren op, saaledes at + den skjuler ham for de Indtrædende.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + <h2>ANDEN SCENE.</h2> + <p><i>Ambrosius. Jørgen. Peder Rasmussen</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(i Døren.)</span> Kom kun, Peer! + her er Ingen. Her kan I nemmest slippe ind til Baronen. Bær Jer nu klogt ad og + husk, hvad jeg har sagt. Først beder i Herren, om I maa tage Jer en + Hjælpedegn paa den Condition, at I selv lønner ham.</p> + <p><i>Peder</i>. Ja men det gjør jeg ikke.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer! Herregud, har I + ikke begrebet det endnu? I faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele + Indtægten af Embedet ... i det første Aar.</p> + <p><i>Peder</i>. Hele Indtægten?... Ja, men hvad <i>skal</i> jeg med den + Hjælpedegn?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Hør Peer, hvordan er det med Jer? I er vist ikke + rigtig vel?</p> + <p><i>Peder</i>. Det er jeg heller ikke, for jeg ærgrer mig sort over den + Skriverdreng.</p> + <p><i>Jørgen.</i> Det skal I aldrig gjøre, Peer, det er Synd for Jert + kjønne Ansigt.</p> + <p><i>Peder.</i> Men det første jeg træffer ham....!</p> + <p><i>Jørgen.</i> Ja vel, men gjør nu bare som jeg har raadet Jer. Naar + Baronen spørger, hvem den Hjælpedegn skal være, saa nævner I + ikke mig, forstaaer I, men siger blot, at Magister Søren har lovet at + rekommandere Jer en duelig Person.</p> + <p><i>Peder.</i> Hvad er det da for en Person?</p> + <p><i>Jørgen.</i> Herregud, lille Peer, det er jo mig.</p> + <p><i>Peder.</i> Er det ogsaa dig? Har Magisteren da lovet...?</p> + <p><i>Jørgen.</i> Det skal jeg nok bringe i Rigtighed. Magister Søren + skylder mig Tak for adskillige Indbydelser, baade til Middag og Aften, og har ogsaa + lovet at gjengjælde mig.</p> + <p><i>Peder.</i> Ja men hvad skal jeg med den Hjælpedegn?</p> + <p><i>Jørgen.</i> Jeg vil siger Jer en Ting, Peer Ras, og det er, at tager I + ham ikke, saa faaer I ham, og saa bliver det Sidste værre end det + Første, for saa bliver det den nye Skriverdreng.</p> + <p><i>Peter.</i> Den nye Skriverdreng! Nei saa Pinedød, om han skal! Lad mig + saa komme ind til Baronen.</p> + <p><i>Jørgen.</i> Bi lidt, skal jeg melde Jer.</p> + <p><span class="stage">(idet han vender sig, træder <i>Ambrosius</i> + frem.)</span></p> + <p><i>Ambrosius.</i> Den naadige Herre er ikke tilstede.</p> + <p><i>Jørgen.</i> Hvad! Staaer I her og lurer?</p> + <p><i>Ambrosius.</i> Jeg staaer her i Baronens Ærind. Har I sagt Noget, jeg + ikke skulde høre, saa er Skylden Jer egen. Lønlig Ting skal man + lønlig bære, veed I nok. Men hvad I nu har sagt eller ikke sagt, saa + kommer der Ingen ind til Herren, thi han vil hvile sig en Stund efter Ridetouren.</p> + <p><i>Jørgen.</i> Ih see, er I ogsaa bleven Dørvogter nu, tilligemed + Eders andre Bestillinger?</p> + <p><i>Peder</i>. Vil I lukke mig ude fra mit Herskab, I Fuchssvandser? Lad mig komme + ind, siger jeg, eller jeg skal vise Jer, hvem jeg er!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. I kan spare Jer Uleiligheden, for jeg kjender Jer godt fra + Kjøbenhavn.</p> + <p><i>Peder</i>. Fra Kjøbenhavn! Hvad skal det sige? Jeg har jo aldrig havt + Foden i Kjøbenhavn.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ei Snak, det veed jeg bedre. I er jo en gammel Academicus.</p> + <p><i>Peder</i>. Er jeg?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja vist! I deponerede jo fra Slagelse Skole sammen med Poul + Iversen, ogsaa kaldet Poul Finkeljokum.</p> + <p><i>Peder</i>. Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet, eller ogsaa tager han + mig for en Anden.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Skam om jeg gjør! Er I kanskee ikke Peer Degn?</p> + <p><i>Peder</i>. Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg ogsaa, og det skal jeg + vedblive at være, til Trods for alle Lurendreiere og Øientjenere.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer. Er det ikke ogsaa + Jer, som tør synge i Kap med hvilken Degn det skal være?</p> + <p><i>Peder</i>. Jo gu tør jeg det, og med Skriverdrenge oven i + Kjøbet.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Er det ikke Jer, som kan støbe Voxlys?</p> + <p><i>Peder</i>. Det maa jeg vel kunne, eftersom jeg er Degn.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Er det ikke ogsaa Jer, som mener, at Jorden er flak som en + Pandekage?</p> + <p><i>Peder</i>. Ja ret nu skal jeg gi'e ham Pandekage, kan han troe!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Tys, tys! ikke saa høirøstet, Peer!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Er det ikke Jer, som er en Hane?</p> + <p><i>Peder</i>. En Hane! Er jeg en Hane? Nei hør, go'e Karl! nu gaaer det, + Drollen splide mig, for vidt ... slip mig, Jørgen!</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(holder ham tilbage).</span> Nei, nei, + Peer Rasmussen! det gaaer aldrig godt; I maa styre Jer.</p> + <p><i>Peder</i>. Skal jeg taale, at den Skriverpjalt kalder mig for en Hane? Slip + mig, siger jeg!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Saa, til Helvede! der er Baronen. Ja nu faaer I selv rede + for Jer.</p> + <hr style="width: 65%;" /> + <h2>TREDIE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Baronen</i> <span class="stage">(ind fra Høire).</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke + befalet ham at holde Folk fra Dørene, Ambrosius?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men Degnen + vilde ikke lade sig sige.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad for Noget! Sætter han sig op imod sit Herskab, Peer + Rasmussen?</p> + <p><i>Peder</i>. Nei jeg gjør ikke, naadige Herre! Jeg ærer og agter mit + Herskab, baade Baronen og den naadige Frøken, og salig Fruen i hendes Grav, og + den lille Junker, som blev kaldet saa tidlig herfra og ...</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja, Ja, det er godt. Hvad saa meer?</p> + <p><i>Peder</i>. Jeg ærer og agter dem alle tilhobe; men <i>det</i> + tænkte den høivelbaarne salig Herre, som nu vandrer under Himmeriges + Cedere og Palmetræer ... <i>det</i> tænkte han visselig ikke paa for tre + og tredive Aar siden, at hans Livtjener, som han elskede saa høit og gjorde + til Degn og Kirkesanger her paa Stedet før sin salige Ende ... at han skulde + blive skammelig forhaanet og udskjældt for en Hane.</p> + <p><i>Baronen</i>. For en Hane! Hvad er det for Galimathias? Hvem har kaldt ham for + en Hane?</p> + <p><i>Peder</i>. Det har Skriverkarlen gjort; lad ham fralægge sig det, om han + kan! Jeg har Vidne paa hans Mund.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg bekjender mig skyldig, naadige Herre, at jeg har tilladt mig + den Skjemt; men Degnen trængte saa haardt paa, at jeg maatte værge mig, + som jeg bedst kunde. Og saa randt der mig en Komedie i Hu, som jeg kjendte fra + Kjøbenhavn, hvori der forekom en Degn, som hed Peer, og som skjemtviis blev + sammenlignet med en Hane ... det er hele Anledningen.</p> + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(til Degnen).</span> Og for sligt Lapperies + Skyld vækker han mig op af Søvne! Har han ikke Andet at besvære + sig over Skriveren for, saa....</p> + <p><i>Peder</i>. Men det har jeg, høivelbaarne Hr. Baron, det har jeg, for han + har gjort mig til Spot og Spee for hele Menigheden i Søndags, som var den + femtende Søndag efter Trinitatis....</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(sagte).</span> Ti stille, Peer, I + gjør jo kuns Ondt værre.</p> + <p><i>Peder</i>. I min egen Sognekirke, hvor der var baade Høimesse og + Altergang....</p> + <p><i>Baronen</i>. Men i Pokkers Skind og Been, hvad har han da gjort?</p> + <p><i>Peder</i>. Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre! Lige paa een Gang, som + jeg sang det første Psalmevers, saa tog han den. <span class="stage">(til + Ambrosius:)</span> Svar nu til det, om I kan!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja det er let nok, thi hvor Intet er kan man Intet tage. I har + jo ikke Tone skabt i Livet, hvor kan Nogen saa tage Tonen fra Jer?</p> + <p><i>Baronen</i>. Ha, ha, ha! Det har han min Sandten Ret i, Ambrosius!</p> + <p><i>Peder</i>. Ja men....</p> + <p><i>Baronen</i>. Ei, gak til Bloksbjerg! Jeg vil ikke høre paa hans Snak. + Kunde han endda gale som en Hane, gjorde han dog nogen Gavn. For Kirkesangen skal han + herefter blive fritagen. Ambrosius synger med Børnene for det første; + hvad der videre skal skee, vil jeg betænke mig paa. Gaa nu og hold sig en anden + Gang min Befaling efterrettelig! Marsch! <span class="stage">(<i>Degnen</i> ud i + Baggrunden. Baronen til <i>Jørgen</i>, som vil følge:)</span> Stop + lidt, Jørgen, og gjør Rede for sig! Hvad havde <i>han</i> at skaffe her + i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget sig at være Degnens Fortaler?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa ham alt det, jeg + kunde.</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa hvad vilde han da? Herinde har Ingen at bestille uden + Skriveren, som gjør Register over Bøgerne.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg vilde ... jeg skulde ... hente en Bog til Fru + Geheimeraadinden.</p> + <p><i>Baronen</i>. En Bog ... hvad er det for en Bog?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det er ... en Historiebog.</p> + <p><i>Baronen</i>. Men hvilken, i Pokkers Skind og Been? Han kan vel nævne + Titelen!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Titelen? Jo ... den lyder saaledes: En smuk Historie om + Rosanie, født af kongelig Byrd, opfostret af en Bonde, tjent ved Fandens + Hjælp for Spindepige og omsider en regerende Dronning. Trykt i dette Aar.</p> + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(til Ambrosius).</span> Findes den Bog her?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det gjør den vel, naadige Herre; men det er kuns en + maadelig Underholdning for en Dame som Fru Geheimeraadinden. Skal jeg ikke hellere + skikke hende et andet Skrift, enten Peter Paars eller Magister Falsters sidste + Satire: "Verden som et Dolhuus"? Den er nylig udkommen i Trykken?</p> + <p><span class="stage">(Bodil ind fra Venstre).</span></p> + <p><i>Baronen</i>. Vist ikke; giv hende det, hun har begjæret, og lad mig saa + have Ro! <span class="stage">(til Bodil.)</span> Hvad vil hun? Skal hun ogsaa hente + Bøger?</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FJERDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige</i> <span class="stage">(uden Peder Rasmussen).</span> + <i>Bodil</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Bodil</i>. Jeg skulde sige fra Frøkenen, at siden Veiret er saa + skjønt, vilde hun gaa en liden Tour i det Frie, om Skriveren havde Leilighed + at følge med.</p> + <p><i>Baronen</i>. Skriveren ... med Frøken Abigael?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Den naadige Frøken ønskede nylig at faae Navnene + at vide paa de fornemste Urter, som voxe heromkring. Og da jeg fra Barndommen af har + havt Kjærlighed til Blomster og siden lagt mig noget efter den Videnskab, som + kaldes Botaniken, saa har jeg været Frøkenen behjælpelig med at + samle nogle Planter sammen til et lidet Herbarium.</p> + <p><i>Baronen</i>. Seer man det, er han ogsaa Botanicus?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Efter fattig Leilighed. <span class="stage">(til + Jørgen:)</span> Her er den Bog, I forlangte.</p> + <p><span class="stage">(<i>Jørgen</i> tager den og gaaer strax efter ud i + Baggrunden.)</span></p> + <p><i>Baronen</i>. Naa ja, gaa han kun, Bøgerne løbe jo ikke fra + ham.</p> + <p><span class="stage">(<i>Baronen</i> ud til Høire.)</span></p> + <p><i>Ambrosius</i>. Se saa, Bodil! Pokker i Vold med de støvede Bøger! + Nu skal vi ud i det Frie og høre Fuglene synge.</p> + <p><i>Bodil</i>. Det faaer I vel knap at høre saa seent paa Sommeren.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil! Den synger baade + Vaar og Høst, og aldrig har den sunget saa skjønt som siden jeg kom + hid. Hvorfor? Ja det veed jeg ikke, jeg veed kun, at den gjør det. Hvor er + Frøkenen?</p> + <p><i>Bodil</i>. I Havestuen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Vel, saa siig, at jeg kommer strax!</p> + <p><span class="stage">(<i>Bodil</i> ud til Venstre, <i>Ambrosius</i> i + Baggrunden.)</span></p> + <br /> + + <p>Skuepladsen forandres til:</p> + <p><span class="stage">Et Kabinet med Døre i Baggrunden og paa Siderne. Borde, + Stole, Portræter paa Væggene.</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FEMTE SCENE.</h2> + <p><i>Geheimeraadinden og Jørgen</i> <span class="stage">(komme ind fra + Venstre. Geheimeraadinden lægger Hat og Saloppe, som hun har i Haanden, fra sig + paa en Stol.)</span></p> + <br /> + + <p><i>Jørgen</i>. Her er Bogen. Jeg beder underdanigst om Undskyldning, fordi + jeg var saa dristig at foregive, at Eders Naade ønskede den. Men jeg havde + intet andet Værge. Thi nu tør En jo ikke sætte Foden i Bogstuen + engang, siden den nye Skriver har taget Ophold derinde.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Det skal være ham tilgivet for denne Gang. Giv mig + kuns Bogen, saa skal jeg selv levere den tilbage.</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(giver hende Bogen).</span> Jeg takker + underdanigst.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Intet at takke for.—<i>A propos,</i> mig syntes, + han sagde, at Frøken Abigael var gaaet i Haven eller Marken med ... + Skriverkarlen?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, den naadige Frøken skikkede Bud efter ham for + lidt siden. Jeg saae dem gaae ned ad den vestre Allee, som fører til + Enghaven.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Pleier de oftere saaledes at promenere sammen?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Engang imellem. Han gi'er den naadige Frøken + Information ...</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. I Sang og Musik.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja—nei han lærer hende ogsaa noget Andet. Jeg + kan ikke komme Navnet i Hu, men det er nok et Slags Blomstersprog, tror jeg.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hm! Hvor ofte synger Frøkenen med ham?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ikke meer end een Gang om Dagen.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hm! Hvad er det egentlig for en Person, denne + Skriverkarl? Hvor stammer han fra?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Fra Gummerup, Eders Naade.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Gummerup?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det er en Landsby henne ad Assens til. Der er han + født, hans Fader er Skræder.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> Skræder! Men han maa jo dog have faaet nogen + Education ... nogen Opdragelse, mener jeg?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Han blev en Tid holdt til Bogen og naaede nok ogsaa at blive + Student; men videre kom han da ikke. Forresten er han en poleret Karl som i den Tid, + han har været her, har vidst at insinuere sig hos den naadige Herre, saa han nu + ikke aleneste er Skriverkarl, men Sekretær og Bibliothekarius, ja jeg kan + gjerne sige Kammertjener med. Bliver han saaledes ved at stige i den naadige Herres + Gunst, saa kan man jo aldrig vide, <i>hvor</i> langt han kan komme.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Og han musicerer og promenerer hver Dag med + Frøkenen? Det maa jo være en meget habil Person, <span + class="stage">(fornem.)</span> Som sagt, det skal være ham tilgivet, at han har + benyttet mit Navn ved denne Leilighed. Veed han, om min Søn er tilstede!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i + Følge med Herren, og de kom ridende hjem sammen.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale med + ham</p> + <p><i>Jørgen</i>. Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> Ikke for Øieblikket.</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(afsides.)</span> Den Spadseren med + Skriverkarlen lider hun ikke rigtig—jeg tænkte det nok.</p> + <p><span class="stage">(Jørgen ud til Venstre.)</span></p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(alene.)</span> Han er en malicieux + Person, den Tjener, og det er let at mærke, at Skriveren er ham en Torn i + Øiet. Men der er alligevel Noget herudi, som ikke huer mig. Ikke, at jeg har + nogen Mistro til Abigael, paa ingen Maade; men selv en <i>passager</i> Interesse har + sine Inkonvenientser for Øieblikket. Den distraherer, og vi har sandelig ingen + Tid at spilde.—Ah, er du der, Claus! det var godt.</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SJETTE SCENE.</h2> + <p><i>Geheimeraadinden. Junker Claus</i> <span class="stage">(fra + Venstre.)</span></p> + <br /> + + <p><i>Claus. A votre service, chère maman</i>. Jeg ønsker Jer en god + Morgen <span class="stage">(kysser hende paa Haanden)</span>; jeg har jo endnu ikke + hilst paa Mama idag. Har I sovet godt?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Aa jo, det gaaer an. Men jeg vaagnede meget tidlig, og + mens jeg laa vaagen, faldt jeg i adskillige Tanker, dig og dit Giftermaal angaaende. + Vi har nu været her i over fjorten Dage, og endnu er der ikke taget Beslutning + om nogen Ting—undtagen om Medgiften naturligviis, som Baronen og jeg + forlængst har aftalt imellem os. Men om Tiden er Intet bestemt, og vidste jeg + ikke, at Abigael igaar havde faaet adskillige Klædninger og Smykkesager fra + Kjøbenhavn, saa vilde jeg virkelig troe, at hun aldeles ikke tænkte, + hverken paa Jaord eller Bryllup. Men derom maa du, som hendes Tilkommende, da endelig + vide bedre Besked.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg, Mama? Jeg veed ikke det Ringeste.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(skarpt).</span> Veed du heller ikke, + at Abigael hver Dag promenerer i Haven og Skoven med denne Monsieur Ambrosius, som + informerer hende i Musik? For ellers kan jeg underrette dig derom.</p> + <p><i>Claus</i>. Jo vist, de sanker Blomster—til Potpourri eller saadant noget. + Abigael er ganske passionneret derfor. Hun kan synge, som der staaer i den lille + <i>Chanson</i>, du veed: "<i>Cueillir des fleurs, C'est mon bonheur; Tra la la, la + la!"</i></p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Det skal fornøie mig, om det ikkun er Blomsterne, + hun er passionneret for.</p> + <p><i>Claus</i>. Hvorledes mener Mama?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Jeg mener, det er ikke ganske convenabelt, at du lader + din tilkommende Brud streife saaledes omkring i fri Luft med en gemeen Skriverkarl. + Du burde dog i det mindste gjøre Følge.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg? <i>Dieu m'en préserve!</i> Jeg ledsagede dem et Stykke + Vei igaar, men det var ikke til at udholde. De gik hele Tiden langs med en + Grøftevold og talte ikke om Andet end Stilke og Blade og jeg veed ikke + hvad.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Muligen har de talt om andre Ting, da de blev ene.</p> + <p><i>Claus</i>. Om andre Ting? Mama siger det med aaadan en besynderlig Expression. + I troer dog vel aldrig, at en Dame som Frøken Abigael ... <i>ah fi + donc!</i></p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Min hjerte Søn! jeg troer, at du behandler denne + Sag—ligesom, <i>en passant</i> bemærket, adskillige andre + Sager—altfor legert. Du glemmer, at din hele Velfærd dependerer af dette + Ægteskab. Din salig Fader efterlod ikke Andet end Gjæld, og skal din + Stilling ved Hove souteneres, kan det kun skee ved Hjælp af et rigt Parti. For + et saadant har jeg itide sørget, men eftersom Intet er sikkert uden + Døden, og Bryllupet ei engang er berammet endnu, synes mig, du burde + være paa din Post og ikke negligere nogen Omstændighed, som kunde have + Indflydelse paa din Fremtids Lykke.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg er som himmelfalden. Men det kan dog umulig være Mamas + Alvor?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hvilket?</p> + <p><i>Claus</i>. At Frøken Abigael skulde nedlade sig ... ha, ha, det er + altfor morsomt!... nedlade sig til en <i>amourette</i> med en almindelig Skriverdreng + af ganske simpel Extraction,—hun, som har en, jeg tør vel sige, + distingueret Kavaleer til sin Opvartning! Nei, det faaer Mama mig sandelig ikke til + at troe.</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Man har dog hørt saa galt før. Husk paa + Birgitte Krag, som løb bort med en Musikanter, og Marie Grubbe, som giftede + sig tredie Gang med en gemeen Matros eller lignende Karl. Elskov er som Morgendugg, + siger et gammelt Ord; den falder saa snart paa en Torn som paa en Rose.</p> + <p><i>Claus</i>. Ikke hos en Dame med Frøken Abigaels Education—Mama maa + virkelig excusere, at jeg nu tager hendes Parti. Hun kan have sine smaa Feil, som det + er tidsnok at corrigere, naar vi bliver gift; men at hun eller noget Fruentimmer med + hendes Kvaliteter skulde foretrække ... nei, det er paa Ære umuligt, + aldeles umuligt.</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Umuligt, siger du?... Holder du <i>mig</i> for et + Fruentimmer med "Education og Kvaliteter"?</p> + <p><i>Claus</i>. Hvor kan I spørge, Mama? I, som har den fineste Tone og det + mest adelige Comportement af alle Hovedstadens Damer!</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Nu vel ... jeg vil betroe dig Noget. Jeg har ogsaa havt + en Passion, da jeg var ung.</p> + <p><i>Claus</i>. Mama er jo ung endnu.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Da jeg var yngre. Veed du, hvem der var Gjenstanden for + mit første ungdommelige Sværmeri?</p> + <p><i>Claus</i> Var det ikke Papa?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Det var ... min Faders Skytte.</p> + <p><i>Claus</i>. Skytten! Grand-Papa's Skytte! Ham med det krøllede Haar og de + sorte Øine?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ham selv. Lykkeligviis fik hverken han eller noget + Menneske Nys derom; jeg bar denne ubegribelige Passion en kort Tid i Stilhed og blev + derpaa trolovet og gift med din Fader.</p> + <p><i>Claus. Est-il possible!</i> Jeg taber Næse og Mund af Forbauselse.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Tab hvad du vil, men tab kuns ikke dit Giftermaal af + Sigte. Af det, jeg her med megen Overvindelse har betroet dig, kan du i det mindste + lære saa meget, at der undertiden kan paakomme et ellers vel opdraget + Fruentimmer af god Familie en saadan pludselig—hvad skal jeg kalde + det?—Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles kan forvirre hendes Begreber. Jeg + vil ikke paastaae, at der i dette Tilfælde er overhængende Fare; men jeg + holder det dog for rettest, ikke ganske at negligere den Sag. Under alle + Omstændigheder bør denne fortrolige Omgang ikke fortsættes; jeg + skal ved Leilighed tale med Abigael derom, og hvad Skriveren angaaer....</p> + <p><i>Claus</i>. Ham skal jeg expedere, det kan Mama forlade sig paa. Det + første, jeg træffer ham i Abigaels <i>présence</i>, skal jeg + begegne ham saaledes....</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Blot ingen Overilelse, Claus! det kunde gjøre Ondt + værre. Du maa behandle ham....</p> + <p><i>Claus</i>. Overlegent—<i>du haut en bas</i>—Mama har fuldkommen + Ret. Det er just det, jeg har min Force i. Jeg skal vise Frøken Abigael + Forskjellen paa en Kavaler <i>comme il faut</i> og en Skriverkarl ...</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Som oven i Kjøbet er Søn af en + Bondeskræder.</p> + <p><i>Claus</i>. Af en Skræder! Det er mageløst! En <i>tailleur de + campagne</i>, ha, ha, ha!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SYVENDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Baronen</i> <span class="stage">(ind fra Høire).</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Der er nu forspændt, om Eders Naade har Lyst at følge + med og besee min Planteskole?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Med største Fornøielse. Det vil være + mig af særdeles Interesse.</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja, du har vel faaet nok af Morgentouren, Claus?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Min Søn havde just i Sinde at gaae sin Tilkommende + imøde, som er ude at promenere med ...</p> + <p><i>Baronen</i>. Skriveren—jeg veed det; hun har min Tilladelse, Ambrosius er + en honnet og vellært Person.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ganske vist; men mon disse Informationer dog ikke + distrahere Abigael vel meget, saa hun glemmer at fæste Tanken paa det, som er + mere magtpaaliggende?</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvorledes mener Eders Naade?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Jeg mener, hun opsætter bestandig at tage + Bestemmelse om Dagen, baade for Jaordet og Brylluppet.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hun? Det er vel mig, som skal bestemme Dagen, tænker jeg. + Min Datter har ingen anden Villie end min, derfor har jeg heller ikke presseret hende + videre desangaaende. Hun talte forleden om, at hun ventede nogle Klædninger, + eller hvad det var, fra Kjøbenhavn.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Dem har hun faaet igaar, Hr. Baron! Jeg fik just Brev fra + Hendes Naade Oberhofmesterinden med samme Post. Hun skriver, at Hendes Majestæt + allernaadigst har behaget at spørge hende, om min Søns Trolovelse var + declareret, og naar Bryllupet skulde staae, thi hun havde i Sinde at benaade det unge + Par med en Brudegave. Om et Par Uger er min Søns Permission desuden + udløben.</p> + <p><i>Baronen</i>. Om et Par Uger! Ja, Guds Død og Pine, saa er det jo den + høie Tid. Har du ikke talt med Abigael derom, Claus?</p> + <p><i>Claus</i>. Et Par Gange har jeg berørt det—med al mulig + Delicatesse naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig.</p> + <p><i>Baronen</i>. Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt reent + ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg gjøre en + Ende paa Tingen. Om et Par Dage er det min Fødselsdag, jeg pleier saa at + tractere Gaardens Folk og hvem Andre, der indfinder sig i den Anledning. Magister + Søren er da tilstede, og ved den Lejlighed kan Trolovelsen blive declareret og + Bryllupsdagen fastsat. Derved bliver det.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Jeg takker Baronen af ganske Hjerte paa min Søns + og egne Vegne, <span class="stage">(til Claus:)</span> Det er bedst, du strax + opsøger Abigael og meddeler hende den glædelige Tidende. Naar du skynder + dig op ad den vestre Allee, saa træffer du hende sikkert endnu i Enghaven.</p> + <p><i>Claus</i>. Strax, Mama! Jeg henter kun min Hat, saa flyver jeg paa + Kjærlighedens Vinger. <i>Au revoir!</i> <span class="stage">(ud til + Venstre.)</span></p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(seer efter ham).</span> Den + kjære Claus! Saae Baronen, hvor han straalede af Glæde? Ja, Ungdommen er + lykkelig, den har Haabets og Fremtidens charmante Perspectiv foran sig; hvad har vi + Andre?</p> + <p><i>Baronen</i> Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders Naade! og den skulde jeg + mene, var vel saa god som Fremtiden. Man veed, hvad man har, men man veed + Pinedød ikke, hvad man faaer—det er min Troesbekjendelse. Denne Vei, + Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sidefløjen.</p> + <p><span class="stage">(Begge ud til Høire.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>OTTENDE SCENE.</h2> + <p><i>Abigael og Ambrosius</i> <span class="stage">(komme efter et lille Ophold ind + fra Baggrunden. Abigael har nogle Roser i Haanden, Ambrosius en Bunke Planter og + Blomster.)</span></p> + <br /> + + <p><i>Abigael</i>. Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv tørre + dem, nu veed jeg Besked.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Lyster Frøkenen kanskee at synge, saa skal jeg springe + over efter Luthen?</p> + <p><i>Abigael</i>. Aa nei, ikke for Øieblikket, jeg er altfor varm af at gaae; + kanhænde efter Middag. Men I kan blive her en Stund og holde mig med Selskab, + om I ellers har Leilighed.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hjertelig gjerne, naar Frøkenen vil tage tiltakke.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg lider godt at høre Jer tale. I fortæller mig + altid et og andet Nyt, som jeg ikke vidste af tilforn.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Gud bedre det! Jeg har saavist kun fattigt Nyt at opvarte med, + men naar Frøkenen er nøiet....</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg vil baldyre en af disse Roser imens—det er vel sagtens + de sidste i Aar. Saa, nu er Garnet i Urede! det er ventelig Junker Claus, som har + havt at bestille dermed; thi han skal have sine Fingre i Alt. Det er bedst, jeg + vinder det op til Nøgle; I faaer holde det for mig, om I vil.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Naar det kun bliver Jer tilpas; thi jeg er ikke synderlig + øvet i den Gjerning.</p> + <p><i>Abigael</i>. Betyder Intet, den lærer I snart. <span class="stage">(Hun + giver ham Garnet og viser ham tilrette).</span> Nei, Saaledes skal I holde, og stil + Jer saa der! Seer I, det gaaer. <span class="stage">(Vinder et Øieblik og + hører derpaa lidt op)</span> Det var ellers sært, hvad I forhen + berettede om Urters og Blomsters Natur. Man skulde fast troe, I var af den Mening, at + alle de forskjellige Væxter hver især havde ordentlig Liv og Fornemmelse. + Hvor falder I paa Sligt?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Aa, det er kun saadanne Tanker, jeg gjør mig, naar jeg + spadserer omkring i Mark og Skov. Men hvad det angaaer, at Urter og Blomster lever, + saa har man da Syn for Sagn, naadige Frøken!</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(vinder igjen).</span> Hvorledes det?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. De fødes jo og voxer, opdrættes af Vorherre i det + Frie eller af Gartneren i Urtebedet, formerer sig og døer—hvad + gjør vi Mennesker egentlig stort Andet? "Vel <i>født</i> er vel en + Trøst, men bedre vel <i>opdragen</i>, vel <i>gift</i> er Livets Lyst, vel + <i>død</i> er hele Sagen." Det kan man jo for den Sags Skyld ogsaa sige om + Blomsterne.</p> + <p><i>Abigael</i>. Men troer I da ogsaa, de har Fornemmelse af, at de lever?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja visselig har de det. De aabner og lukker sig jo hver eneste + Morgen og Aften, ligesom vi lukker vore Øine, naar vi sover ind, og aabner + dem, naar vi vaagner. Og jeg har læst, at der gives Væxter i fremmede + Lande, der trækker sig sammen ligesom af Smerte, naar Nogen rører dem + med ublid Haand.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(smilende).</span> Saa I mener virkelig, de har + Fornemmelse af Sligt? Men vi Mennesker kan fryde os over Livet, vi kan elske det og + ... <span class="stage">(hører op at vinde)</span> troer I kanskee ogsaa, at + Blomsterne føler Kjærlighed?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det gjør de sikkerlig. Jeg tænker for Exempel, at + de har stor Kjærlighed til Solen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvorfor tænker I det?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Fordi de aabner deres Kalk for dens Straaler, ligesom et + Menneske aabner sit Hjerte, naar han rigtig har Nogen kjær.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(vinder igjen).</span> Der er vel dem, der + holder det lukket.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa troer jeg knap, de elsker rettelig, naadige Frøken! + Men desforuden søger Blomsterne jo og at komme Solen nærmere; de + rækker sig jo ligesom op efter den med deres Blade.</p> + <p><i>Abigael</i>. I mener altsaa, det er Kjendetegn paa Elskov, at man nærmer + sig Den, man har kjær? Saa er det Modsatte vel Tegn paa Kulde?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det sagtens + ikke til.</p> + <p><i>Abigael</i>. I maa komme lidt nærmere hid til mig, ellers kan jeg ikke + vinde ... endnu nærmere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I holder + Jer saa fjernt.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg?—Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig + Skriverkarl lider Jer eller ei.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det kan I aldrig vide. Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, + og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige + Rosenblomme.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(med Liv, idet han træder et Skridt + frem).</span> Troer I da ogsaa, Solen agter paa, hvad Planterne føler?</p> + <p><i>Abigael</i>. Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen + mig altfor nær.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(trædende tilbage).</span> Forlad mig, + jeg tænkte ikke derpaa.</p> + <p><i>Abigael</i>. Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at + Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saamænd, naadige Frøken! Jeg har mangen Gang + tænkt det Samme. Tidt, naar jeg gaaer alene, er det ligesom Træerne fik + Mæle, og som Blomsterne fortalte mig Allehaande.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(holder op at vinde).</span> Ih nei, det gad + jeg høre Noget om. Kom nærmere hid, nu er I atter for langt borte ... og + siig mig engang ... hvad troer I, denne Rosenknop fortæller? Det er vel ikke + Stort, thi den er ikke ret udfoldet endnu.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(som har nærmet sig)</span> + Omendskjøndt den er ung, fortæller den ikke saa lidet, naadige + Frøken! Den fortæller, hvorlunde den først var en Kime, der laa + og drømte i Jordens Mørke, indtil den en Morgenstund vaagnede op som en + liden Spire og saae sig glad forundret omkring i den lyse Luft. Saa sugede den + Næring af Jordens Bryst og slukkede sin Tørst med Duggens klare + Svaledrik. Fra Dag til Dag voxede den i sin grønne Kjortel, og naar det varme, + straalende Solskjær faldt hen over den, saa fornam den en underlig Trang til at + lukke sit Inderste op og give den lyse Sol det Bedste, den eiede. Der var baade Fryd + og Smerte paa een Gang i den Forlængsel. Og alt som den skjød sig + høiere i Veiret og løvedes tættere, blev ogsaa dens Attraa + stærkere, og en Dag samlede den al sin drivende Længsel ligesom i eet + Aandedrag—og saa brast Svøbet for dens unge Kjærlighed. Knoppen + skjød sig rødmende frem af sit Hylster, ligesom en frygtsom + Tilstaaelse, og mens Fuglene sang og de hvide Sommerfugle flagrede omkring den, + kyssede Solen dens røde Mund, og saa ...</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvad saa?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa blev den brudt, og saa døde den.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu.</p> + <p><i>Ambrosius</i> En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel + <i>død</i> er hele Sagen".</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(vinder igjen).</span> Du Frelsens Gud, hvilken + traurig Ende paa <i>den</i> Historie: Sligt har jeg aldrig tænkt paa tilforn. + Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald + vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Smerte? Kanskee. Men jeg tænker, den vilde hellere brydes + og døe for saa skjøn en Haand, end leve, uden at I ændsede + den.</p> + <p><i>Abigael</i>. Nu er I atter kommen mig for nær. I maa passe Afstanden, + Monsieur Ambrosius, hvis I og jeg skal vinde Garn tilsammen.</p> + <p>(<span class="stage"><i>Ambrosius</i> træder et Skridt tilbage.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>NIENDE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Junker Claus</i> <span class="stage">(fra Baggrunden).</span></p> + <br /> + + <p><i>Claus</i>. Ah, endelig finder jeg Jer, elskværdigste Abigael! Jeg har min + Tro ledt efter Jer i en halv Klokketime, baade i Haven og i Marken.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette Steder; thi jeg havde + ingen Tryllepind i Munden, som gjorde mig usynlig, det kan Monsieur Ambrosius vidne + for mig.</p> + <p><i>Claus</i>. En Tryllepind! ha, ha! det er meget morsomt! Ja er I ikke + fortryllet, saa er I paa min Ære fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg kommer da + ikke til Forstyrrelse?</p> + <p><i>Abigael</i>. Aldeles ikke. Her holdes intet Geheimeraad, Enhver har fri + Audients.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg har en Nyhed at meddele Jer—men under fire Øine. + <span class="stage">(til Ambrosius:)</span> Han kan gjerne forføie sig + bort.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Befaler Frøkenen, at jeg skal gaae?</p> + <p><i>Abigael</i>. Endnu ikke; jeg maa først vinde Garnet til Ende.</p> + <p><i>Claus</i>. Tillader I, skal jeg....</p> + <p><i>Abigael</i>. Bevares, det er ingen Bestilling for en af Hans Majestæts + Kammerjunkere! Jeg er desuden strax færdig.</p> + <p><i>Claus</i>. Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det + rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i + Fabelen, hvad var det nu hun hed...?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen + veed nok, hvem jeg mener.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare + smigrende.</p> + <p><i>Claus.</i> Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle!</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa være Prinds Theseus, + eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem er saa + Uhyret?</p> + <p><i>Claus</i>. Uhyret? <span class="stage">(<i>Abigael</i> og <i>Ambrosius</i> + lee.)</span> Han kan spare sin Lystighed, til han kommer ned i Borgstuen, imellem det + andet Tyende. Giv mig Garnet!</p> + <p><i>Abigael</i>. Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I kun + Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste.</p> + <p><i>Claus</i>. Hæ, Prinds Theseus! Nu, som I behager. Det undrer mig + forresten aldeles ikke, at denne Person kan udrette sin Gjerning til Eders + Tilfredshed; thi han maa jo fra Barndommen af være vant at omgaaes med Traad og + Garn.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvorledes mener Hr. Kammerjunkeren?</p> + <p><i>Claus</i>. Efter hvad jeg har hørt, skal han jo være Søn af + en Bondeskræder?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ganske vist; min Fader, som endnu er ilive, er Skræder af + Profession, og jeg skæmmes ingenlunde derover. Skræderiet er jo et + nyttigt, ja i visse Maader et menneskekjærligt Haandværk.</p> + <p><i>Claus</i>. Menneskekjærligt—hvad vil han sige dermed?</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(med Hentydning).</span> Jeg mener, at der er + somme Folk, der skylder Skræderen Alt, hvad de gjælder og gaaer for.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(smilende).</span> Saamænd, I har ikke + saa ganske Uret.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Desforuden er Skræderiet en ærværdig + Haandtering; thi det er jo Vorherre selv, som er Mesteren for alle + Skrædere.</p> + <p><i>Claus</i>. Vorherre! er han fuld eller gal?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ingen af Delene, Hr. Kammerjunker! Er det kanskee ikke Vorherre, + som hvert Foraar smykker den nøgne Jord og skjærer den en skjøn + Dragt af Blomster og grønne Blade? Giver han ikke Dyrene i Skoven nyt Laad og + Fuglene under Himlen nye Fjedre? Har I glemt, hvad der staaer i Evangeliet, at det er + ham, der klæder Lilierne paa Marken? Eller veed I ikke ...</p> + <p><i>Claus</i>. Ja, det er godt. Resten kan han beholde for sig selv eller bruge til + en af sine Viser; jeg skjøtter ikke om Meer af den Tønde, <span + class="stage">(til Abigael:)</span> Tillader I da nu, jeg udretter mit Ærind; + thi siden vi ikke kan blive alene ...</p> + <p><i>Abigael</i>. Haster det saa stærkt, at I ikke kan opsætte det et + Øjeblik?</p> + <p><i>Claus</i> For mig haster det visselig, eftersom al min Lyksalighed dependerer + deraf.</p> + <p><i>Abigael</i>. Bevares, hænger det saaledes sammen? Ja saa skynd Jer + endelig at faae det sagt.</p> + <p><i>Claus</i>. Om et Par Dage er det Eders Faders Fødselsdag, og han har paa + mine indstændige Bønner samtykket i, at vor Trolovelse ved denne + Leilighed bliver declareret.</p> + <p><span class="stage">(<i>Ambrosius</i> gjør uvilkaaarlig en + Bevægelse.)</span></p> + <p><i>Abigael</i>. Men pas dog paa, Monsieur Ambrosius! Der rykkede I jo Garnet + over—<span class="stage">(til Claus:)</span> Ih nei, hvad hører jeg? Saa + det har min Fader samtykket i ... paa Eders indstændige Bønner?</p> + <p><i>Claus</i>. Ja, dyrebare Abigael, det var mit Ærind, at jeg skulde + underrette Jer derom, saa I kan vel tænke, hvor presseret ...</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(med tilbageholdt Vrede).</span> Naa, saa det + var Eders Ærind? I mener altsaa, at <i>mit</i> Samtykke kan I være + foruden, naar I har min Faders?</p> + <p><i>Claus</i>. Eders Samtykke! Men allerkjæreste Frøken, I har jo + ingen Tid sagt Nei dertil.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(heftig).</span> Har jeg kanskee nogen Tid sagt + Ja? Har I Vidner paa min Mund, at jeg har givet Jer min Tro og mit Løfte?</p> + <p><i>Claus</i>. Vidner! Men, <i>ma chère amie</i>, jeg beder Jer + indstændig. Vi har jo været trolovede fra vi var ikke større end + saa. I er jo dog den sammo Abigael og jeg den samme Claus, der blev fæstet til + hinanden som Børn, med vore Forældres <i>consentement</i>.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvis I er den Samme, hvorfor gaaer I da ikke i Sløikjole og + Faldehat og har en Sølvbjælde hængende om Halsen?</p> + <p><i>Claus</i>. Sløikjole, Faldehat! Hvad vil I sige dermed?</p> + <p><i>Abigael</i>. Er I voxet ud af Eders Børneklæder, saa er jeg vel + ogsaa voxet fra <i>mine</i>, tænker jeg. Og beiler I til min Haand, saa faaer I + vel tage mig selv med paa Raad, Hr. Kammerjunker!</p> + <p><i>Claus</i>. Bevares, dyrebareste Abigael! I misforstaaer mig ganske og aldeles. + Naar vi bliver ene To, skal jeg forklare Jer det Hele ...</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa + tillader I vel, at jeg fjerner mig?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... og + mig selv med, troer jeg næsten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at jeg kan + komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg efter Papa ... See + saa, nu er <i>det</i> forbi, og Tak skal I have for Eders Umag!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Intet at takke for, det var kuns en ringe Tjeneste.</p> + <p><i>Claus</i>. Ah, <i>dieu soit béni</i>! Nu begynder Solen at skinne igjen, + mærker jeg.</p> + <p><i>Abigaél</i>. Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men tag Jer ivare, at den + ikke kommer igjen!... Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke gaae + tomhændet. Her er den Rose, I fortalte mig om før ... I kan jo kaste den + bort, naar den er vissen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Kaste den bort!</p> + <p><i>Abigael</i>. Eller gjemme den, ligesom I vil. <span class="stage">(Hun + rækker ham Rosen.)</span></p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg takker Eder, naadige Frøken!</p> + <p><i>Claus</i>. Men <i>jeg</i> da? Siden der er saa godt Kjøb paa Blomster, + at ... hm!... faaer jeg da ikke ogsaa et lidet Forsoningspant?</p> + <p><i>Abigael</i>. Aa, jo, hvorfor ikke? <span class="stage">(Søger imellem + Planterne.)</span> See her, her er en Blomst for Jer, Junker Claus.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg siger tusind Tak ... Hvad er det nu for en? Jeg kjender den saa + godt, men jeg kan ikke komme paa Navnet.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(smilende).</span> Navnet ... ja, det maa I + spørge Monsieur Ambrosius om, det er <i>hans</i> Videnskab.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(ligeledes).</span> Paa Latin kaldes den: + <i>Linaria</i>.</p> + <p><i>Claus</i>. Paa Latin! Kan han ikke sige, hvad den hedder paa Dansk.</p> + <p><i>Ambrosius</i>, Jo, Hr. Kammerjunker, paa Dansk hedder den: Torskemund.</p> + <p><span class="stage">(<i>Abigael</i> leende ud til Venstre. <i>Ambrosius</i> + ligeledes i Baggrunden.)</span></p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(betragter Blomsten med et tvivlsomt + Udtryk).</span> "Torskemund?" <span class="stage">(Pludselig gaaer der et Lys op for + ham, han kaster den i Gulvet og udbryder forbittret:)</span> Torskemund!</p> + <p><span class="stage">(Tæppet falder hurtig.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + <h2 class="center">TREDIE AKT.</h2> + <p class="center"><span class="stage">Kabinet, som i anden Akts femte + Scene.</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FØRSTE SCENE.</h2> + <p><i>Abigael. Bodil.</i></p> + <br /> + + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(betragtende sig i et Haandspeil).</span> Jeg + veed ikke, hvordan du har brugt dine Fingre imorges, Bodil! Min Frisure sidder jo + heelt forkeert.</p> + <p><i>Bodil</i>. Frøkenen var saa utaalmodig og kunde ikke blive tidsnok + færdig.</p> + <p><i>Abigael</i>. Bring mig de Krøller i Orden, og fæst saa en Blomst + her paa Siden. Du kan tage en af Roserne der, de er friske nok endnu. <span + class="stage">(Hun sætter sig, <i>Bodil</i> pynter hende)</span></p> + <p><i>Bodil</i>. Venter Frøkenen Fremmede?</p> + <p><i>Abigael</i>. Fremmede? Nei, jeg venter ingen Andre end Monsieur Ambrosius.</p> + <p><i>Bodil</i>. Er det kanskee for hans Skyld, I vil have Blomst I Haaret?</p> + <p><i>Abigael</i>. For Skriverens? Hvad vil du sige dermed?</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg meente, at ... Frøkenen maa ikke blive vred; men I veed, + han er Hans Lauritsens Ven, og jeg har Ynk af at tænke paa, hvad der vilde + skee, hvis Frøkenen gjorde Alvor af Eders Spøg; det kunde komme ham + dyrt til at staae.</p> + <p><i>Abigael</i>. Dyrt til at staae? Det er en mørk Tale, jeg forstaaer ikke, + hvad du mener.</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg mener, om han nu virkelig fæstede sit Sind til Jer i + Kjærlighed.</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa ja, hvad saa? Det var vel ikke det daarligste Valg, han kunde + gjøre.</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja men ægte ham, det kan I jo dog ikke.</p> + <p><i>Abigael</i>. <span class="stage">(med en Bevægelse).</span> Ægte + ham! Er du galen, Pige? Har du nogen Tid hørt, at en adelig Frøken + ægtede en Skriverkarl?</p> + <p><i>Bodil</i>. Hørt derom har jeg vel, men ...</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja saa, det veed jeg Intet af. Kan hænde der har været + Den, som var saa lidet ærekjær. Men aldrig agter jeg at sætte en + Gaasefjer i mit Adelsskjold—det kan du forlade dig paa!</p> + <p><i>Bodil</i>. Om han nu endda faldt paa den Tanke, Frøken, over al den + Venlighed, I viser ham?</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa var han jo ikke bedre værd, end at spærres inde i + en Daarekiste.</p> + <p><i>Bodil</i>. Forlad mig, naadige Frøken! men nu er det mig, som ikke + forstaaer, hvad I mener. Jeg er kun simpelt lært, veed I nok, og jeg + skjønner ikke rigtig, hvad Tanker I egentlig har.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(betragtende sig i Speilet).</span> Hvad Tanker + jeg har?... Sæt mig den Blomst noget højere op!... Hvad Tanker jeg + har?... Jeg har de Tanker at vise dig, at din Kjærestes Ven er bagt af samme. + Deig, som andre Mandfolk. Hvilke Tanker skulde jeg vel ellers have?</p> + <p><i>Bodil</i>. Men det var jo dog kun Eders Skjemt med det Væddemaal, ikke + sandt, Frøken? Jeg tilstaaer saa gjerne, at jeg har tabt, naar I blot....</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(heftig).</span> Men det <i>har</i> du jo netop + ikke ... ikke endnu mener jeg ... Au, du stikker mig! Hvor du er klodset paa Fingrene + idag! Saa, lad det nu være nok; Hvad stod der saa i Brevet fra Hans + Lauritsen.</p> + <p><i>Bodil</i>. Han skriver, Attestatsen er forbi, og jeg kan vente hans + Besøg hver Dag. Han har et godt Tilbud at gjøre Ambrosius.</p> + <p><i>Abigael</i>. Et Tilbud ... hvorom?</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja, det nævner han ikke.</p> + <p><i>Abigael</i>. Skulde det være om en anden Plads?</p> + <p><i>Bodil</i>. Gid det var saa vel ... for hans Hjertefreds Skyld.</p> + <p><i>Abigael</i>. Saa, begynder du nu igjen at lamentere? Altid gjør du en + Elefant af en Myg. Hjertefred! Troer du, jeg vilde spilde noget Menneskes Hjertefred, + om jeg kunde?</p> + <p><i>Bodil</i>. Ikke med Eders rette Villie, naadige Frøken! Men ... ja, I + faaer holde mig tilgode, at jeg siger det ... jeg troer ikke, Eders eget Hjerte er + saaledes beskaffent, at I skjønner Alt, hvad der gaaer for sig i Andres.</p> + <p><i>Abigael</i>. Mit Hjerte ... hvad veed du om det? Den Bog har hverken du eller + Nogen læst til Ende.</p> + <p><i>Bodil</i>. Kanskee I selv ikke heller.</p> + <p><i>Abigael</i>. Kan saa være, at der er Blade, jeg ikke har læst + endnu. Men hvad jeg skjønner og veed af Erfaring, det er, at man kan + bøie en Mand som en Pilevaad, og naar man slipper ham, staaer han lige rank og + svai endda. Mændene tækkes man gjennem Øiet, skal jeg sige dig, og + der er lang Vei fra Øie til Hjerte.</p> + <p><i>Bodil</i>. Ikke saa langt endda, naadige Frøken! Kjærlighed er som + Taaren, hedder det for et gammelt Ord; den begynder i Øiet og falder i + Barmen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Som Taaren? Det var et underligt Ord. Hvad har Kjærlighed + med Taarer at skaffe? <span class="stage">(med let Spot:)</span> Jeg tænkte, + den var idel Fryd og Herlighed, efter hvad du har fortalt om dig og din + Fæstemand.</p> + <p><i>Bodil</i>. Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast.</p> + <p><i>Abigael</i>. Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamænd, det kan + være, du har Ret; jeg skal tænke derover.—Ved du, om min Fader + kommer hjem til Middag?</p> + <p><i>Bodil</i>. Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og har + taget Ridefogden med. Han vil nok kjøbe Stadsheste til den nye Karosse, har + jeg hørt.</p> + <p><i>Abigael</i>. Til den nye Karosse? Mener du ...</p> + <p><i>Bodil</i>. Den, som hører til Frøkenens Brudestyr.</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa, den. Ja saa er det godt; saa kan du gaae, Bodil. Jeg har ikke + Brug for dig længere. <span class="stage">(Bodil ud i Baggrunden.)</span> ... + Saa, nu bliver altsaa Hestene kjøbt, og en Dag bliver der spændt for og + Vogndøren lukket op, Jørgen Tjener slaaer Trinnet ned, Papa siger + Farvel, og saa ager Abigael til Kjøbenhavn i Følge med ... Aa ja, + hvorfor ikke?... Hvorfor <i>ikke</i>? Men om En nu spurgte, <i>hvorfor</i>? hvad + skulde jeg da svare? Det er sært nok, men det er aldrig faldet mig ind, at + Nogen kunde spørge, hvorfor?... Ja, hvorfor gifter man sig? Fordi Ens + Frænder har bestemt det saa? Eller fordi alle Andre gjør det? Der er dog + Somme, der aldrig gifter sig.., ja, dem er der vel Ingen, der vil ha'e.—Af + Kjærlighed, vilde nu Bodil sige ... den, som begynder i Øiet og synker i + Barmen. Saamænd, ifald man kjendte den.—Skulde det mon være sandt, + at Kjærlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om den nu + alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og afsted til + Kjøbenhavn!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>ANDEN SCENE.</h2> + <p><i>Abigael. Geheimeraadinden</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(kigger ind ad Døren til + Venstre).</span> Er den naadige Frøken alene?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(neier)</span> Til den naadige Frues + Befaling.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(ind).</span> Hvad mener du, mit + hjerte Barn! jeg har igjen faaet Brev fra Oberhofmesterinden. Hun har den Godhed at + lade mig vide, at Fru Christense Kaas agter at sælge sin Gaard næstved + Helliggjæstes Kirke. Din Fader har oftere talt om at kjøbe sig en + Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om Vinteren. Og den + Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to Leiligheder. I den ene kunde + han boe, og I den anden ...</p> + <p><i>Abigael</i>. I selv?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender den. + Deilige Stuer, syv Alen høie, med prægtige Malerier paa Væggene og + svævende Basun-Engle oppe under Loftet. Jeg mindes godt, jeg har været + der i min første Ungdom til Dands og Assemblee. Hvad mener du om at boe i + sligt et stateligt Huus?</p> + <p><i>Abigael</i>. Saamænd, det kunde være artigt nok.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> Naar det blev smukt udstyret med Mobilier og andet + Huusgeraad?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, det maatte der jo til, skulde det see ud efter noget.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> Og Silkegardiner i Vinduerne. Hvilke Kulører lider + du bedst?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg? Aa, Rødt og Gult, tænker jeg! det er de mest + levende.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> De tager sig ogsaa kjønnest ud fra Gaden, naar der + skinner Lys igjennem dem i de mørke Vinteraftener Saa staaer de Forbigaaende + stille paa Fortovet og seer paa Karosserne, som kommer + kjørende—prægtige Vogne med gallonerede Lakaier—kanske somme + med Løbere foran.</p> + <p><i>Abigael</i>. Med Løbere, siger I?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ja, naar de kongelige Herskaber viser Huset den + Ære. Saa bliver, der Stimmel paa Gaden af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer + de med Hattene i Haanden og speider efter de oplyste Vinduer, og den Ene hvisker til + den Anden: Iaften er der fornem Forsamling hos de unge Folk?</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvilke unge Folk?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg mener. Hos dig + og Claus naturligviis.</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa, det er os, som gjør Selskab. Eders Naade seer frem i + Tiden.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ikke saa langt, haaber jeg ... vel?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, hvem kan vide?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hvor langt der er til Vinteren? Det er da let nok at + regne, siden det er Mikkelsdag imorgen.</p> + <p><i>Abigael</i>. Men det kunde jo være, Vinteren kom seent, eller at det slet + ikke blev Vinter, ligesom forleden Aar, da vi havde Violer ved Juletid og Ribsbuskene + begyndte at grønnes i Januari.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hør nu, Abigael, lad os tale et fornuftigt Ord + sammen. Kom hid og sæt dig hos mig. Jeg lægger vel ikke stor Vægt + paa, at du og Claus blev fæstet til hinanden som Børn; thi meget kan + forandres med Tiden, og det er ikke enhver Kvist, der bliver et Træ af. Men nu + er I dog voxet op med den Tanke, og du kjender min Søn saa vel, at du veed, + baade hvad han har og hvad han mangler; thi han gjør saa vist ingen + Røverkule af sit Hjerte. Kanskee kjender han ikke dig fuldt saa nøie, + men som han kjender dig, har han stor Estime og Tilbøielighed for dig, og + bliver han din Husbond, vil han bære dig paa Hænder.</p> + <p><i>Abigael</i>. Om jeg kuns ikke bliver ham for tung?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Kjærlighed gi'er Kræfter og gjør + Alting let.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja ... Kjærlighed. <i>Geheimeraadinden</i>. Tvivler du om, + at han bærer Kjærlighed til dig.</p> + <p><i>Abigael</i>. Han?... Aa nei, det gjør han vel, paa sin Viis.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>, Tilvisse; det kan du slaae tilvæds om, <i>naar</i> + det skal være.</p> + <p><i>Abigael</i>. Tilvæds!... Nei, jeg har slaaet nok tilvæds ... kanske + for meget.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Hvad mener du?</p> + <p><i>Abigael</i>. Intet videre. Men hvad er Eders Naades Mening med alt dette?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Det er, at der nu bør tages endelig Beslutning i + denne Sag. Din Fader har bestemt ... hvis det ellers er dig til Villie, at din + Trolovelse skal celebreres paa hans Fødselsdag.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det veed jeg, Eders Søn har sagt mig det.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Men ikke paa den rette Maade. Du havde Aarsag til at + vredes; thi det var ingen Befaling, men et Ønske.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(smilende).</span> Jeg kjender nok Papas + Ønsker, de banker ikke paa Døren, de gaaer lige ind i Stuen.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Claus har ikke des mindre græmmet sig derover, og + nu frygter han....</p> + <p><i>Abigael</i>. For hvad?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. For at du skal regne ham det til Onde og skyde Jaordet + ud.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa godt nu som + siden.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Altsaa samtykker du?</p> + <p><i>Abigael</i>. Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde mig, + men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert + Øieblik.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(afsides).</span> Skriveren! <span + class="stage">(høit)</span> Nei, nei, mit kjæreste Barn! lad mig nu ikke + gaae bort med halv Besked. Vil du gjøre os Alle den store Glæde, saa lad + det blive afgjort med det Samme.</p> + <p><i>Abigael</i>. Nu vel da ... som I vil; for mig gjerne.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> Der væltede du en Steen fra mit Hjerte. Lad mig + embrassere dig, min allerkjæreste Datter; thi det kan jeg nu altsaa kalde dig. + Jeg vil strax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde hende den glædelige + Begivenhed og lade hende vide, at vi ventelig kjøber Fru Christenses Gaard. + Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een Familie.—Og hør, + <i>à propos</i> om Skriveren. Var det ikke rettest, du nu hørte op med + den Information? Du faaer jo saa meget at tage vare paa, og desuden, naar du kommer + til Kjøbenhavn, kan du jo lade dig instruere af Stadens første + Syngemestere ... ja, om du saa vil, af Hs. Majestæts egen Capelmeister og + Hofcantor, som informerer de kongelige Børn.</p> + <p><i>Abigael</i>. I mener, jeg skulde høre op at synge med Monsieur + Ambrosius? Aa ja, kan hænde, det var det Bedste.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og føielig + idag, min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose + klæder dig smukt!</p> + <p><i>Abigael</i>. Ikke sandt, den er kjøn endnu? Og den har dog staaet i Vand + Natten over.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Du skulde sige ham det idag—Skriveren mener + jeg—at han ikke har nødig at indfinde sig tiere. Du behøver jo + ikke at lade ham vide, hvorfor ... det er ikke engang convenabelt.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvorfor ... nei, det behøves ikke.</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Jeg vil imens gaae ind og skrive Brevet til + Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg overraske Claus—<i>din</i> + Claus—med den lykkelige Tidende. Det banker ... det er formodentlig Skriveren. + <i>Adieu, ma chère! Au revoir!</i></p> + <p><span class="stage">(Hun gaaer ud til Venstre)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>TREDIE SCENE.</h2> + <p><i>Abigael. Ambrosius</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Abigael</i>. Kom ind!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(fra Baggrunden).</span> Her er jeg, efter + Frøkenens Befaling. Jeg veed nu ikke, om Frøkenen vil musicere, eller + kanskee hellere sanke Planter, som igaar. Himlen er høi og klar, og Luften + skikkelig varm for Mikkelsdags Aften at være.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ingen af Delene! Er Frøkenen da ikke vel?</p> + <p><i>Abigael</i>. Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i Huset, + og denne Pude skulde ogsaa baldyres færdig. Min Fader skal have den til + Fødselsdagsgave.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa har Frøkenen kanskee heller ikke Stunder i + Morgen?</p> + <p><i>Abigael</i>. Nei, heller ikke i Morgen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Men i Overmorgen?</p> + <p><i>Abigael</i>. Nei, ikke for det første ... ikke før + Fødselsdagen er omme.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ikke før!</p> + <p><i>Abigael</i>. Der jo kun tre Dage til.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Tre Dage, det er jo en Evighed.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(smilende).</span> Det er allenfals en af de + smaa.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Træer og + Urter. Sæt nu, de visnede alle igjen paa den tredie Dag, saa Jorden blev + øde og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke Blomster med Frøkenen + meer.</p> + <p><i>Abigael</i>. Paa den tredie Dag ... paa min Faders Fødselsdag! Det var + en underlig Tale. Hvorfor skulde Blomsterne just visne paa den Dag?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Aa, jeg veed ikke selv; det var kun et Indfald, jeg fik, som saa + mange andre. Nei, I har Ret, hvorfor skulde de just visne paa den Dag? Det pleier jo + at vare en Stund, inden Vinteren kommer. Man kan faae smukke Høstdage endnu + ... men Sommertiden er da forbi.—Ja, saa vil jeg vente, til Frøkenen + igjen lader mig kalde ... om det skeer nogentid.</p> + <p><i>Abigael</i>. Om det skeer ... hvad vil I sige dermed? I er mig saa synderlig + idag, Monsieur Ambrosius, ikke som I pleier. Er der gaaet Jer Noget imod? Naa, + hvorfor svarer I mig ikke?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Fordi Frøkenen sagtens vil lee mig ud og tænke, jeg + er for gammel til slig Barnagtighed. Men da jeg imorges stod op og saae, at + Rosenknoppen—den, Frøkenen skjænkede mig igaar, allerede var + ganske bleg og vissen, saa ... ja, saa blev jeg noget tungsindig tilmode, og det er + ligesom det sad mig i Kroppen endnu. Men det var jo en Taabelighed, for jeg vidste jo + forud, at saadan en Blomst ikke kan vare evig. Og Frøkenen har vel Aarsag til + at lee.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg leer ikke.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Gjør I ikke! Kan I da forstaae, at det smertede mig?</p> + <p><i>Abigael</i>. Aa ja, jeg lider heller ikke at see Blomster visne. Saa kastede I + den vel bort?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei.</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvad gjorde I da med den?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg ...</p> + <p><i>Abigael</i>. Naa?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg digtede en liden Grav-Skrift over den, og saa gjemte jeg + den.</p> + <p><i>Abigael</i>. En Grav-Skrift? Den maa I lade mig høre.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ak, naadige Frøken, det er kuns en simpel Vise; den + flød mig saadan i Pennen af sig selv.</p> + <p><i>Abigael</i>. Af sig selv, siger I? Jeg meente, det var en Konst at gjøre + Vers?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja, rigtige Vers, som Biskop Kingo og Magister Falster og andre + store Digtere; men ikke saadanne Viser, som jeg laver. De voxer op af sig selv + ligesom Græs paa Marken. Men det gaar ogsaa med dem som med Græsset; idag + blomstrer de, imorgen kastes de paa Ilden.</p> + <p><i>Abigael</i>. Voxer de op—ja, hvordan mener I? Som nu for Exempel den + Vise, I der taler om. Hvordan gik det til, at den "flød Jer i Pennen", som I + kalder det?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det gik saaledes til, at jeg sad og saae paa Blomsten og + tænkte, hvor skjøn den havde været og hvor stor Glæde den + havde forskaffet mig. Og saa kom jeg til at tænke paa, hvor kort den havde + levet, og hvor hurtig alt det Skjønne forgaaer, og ... ja, saa gik det med mig + ligesom jeg fortalte Jer igaar om dem samme Rose, at der kom en underlig, frydfuld og + smertelig Trang over mig til at lukke mit Inderste op og udtale, hvad der + rørte sig derinde. Og alt som jeg betragtede den døde Blomst, var det + ligesom den blev levende igjen indeni mig og voxede og voxede ... og saa sprang Visen + ud. Saadan gik det til, om I ellers forstaaer mig, thi det er ikke saa lige at + forklare Sligt.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg troer nok, jeg har forstaaet Jer. Men Visen? Det var dog mig, + som gav Jer Ilosen, saa faaer I vel give mig Visen til Gjengjæld.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja, den er Skam ikke værd at gjøre sig kostbar for. + Jeg kan sige den for Jer, om I lyster; thi jeg har den opskrevet her hos mig.</p> + <p><span class="stage">(Han tager et Papir op af Lommen og læser + følgende Digt:)</span></p> + "Du deilig Rosenknop,<br /> + Lad mig dig ret betragte<br /> + Og paa den Skønhed agte,<br /> + Som meer end Konst og Pragt<br /> + Er i dit Bæger lagt."<br /> + <br /> + "Du deilig Rosenknop,<br /> + Hvis Blade gjer saa mange<br /> + Smaa Labyrinters Gange<br /> + Og dufte Luften op,<br /> + Du deilig Rosenknop!"<br /> + <br /> + "Du deilig Rosenknop!<br /> + Igaar sad du med Glæde<br /> + Smukt paa dit Tornesæde;<br /> + Men du blev brudt, og see,<br /> + Idag du visnede."<br /> + <br /> + "Du deilig Rosenknop,<br /> + Din friske Farve svinder,<br /> + Dit matte Rødt mig minder,<br /> + At Herlighed forgaaer<br /> + Og Skønhed Ende faaer."<br /> + <br /> + "Du deilig Rosenknop,<br /> + Naturens Mesterstykke!<br /> + Ak, hvor er nu dit Smykke?<br /> + Igaar Du blomstrede,<br /> + Idag du visnede!"<br /> + + <p><i>Abigael</i>. Vil I skjænke mig den Opskrift?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at modtage den. + Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee + bleven kjønnere.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det er et Spørgsmaal. For mig er den kjøn nok.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan være + kjøn nok for Jer, naadige Frøken!</p> + <p><i>Abigael</i>. Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tøve + længere.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(rækker hende Digtet).</span> Her er + den ... men, min Gud! I har Taarer i Øinene! Jeg har dog vel aldrig + krænket Jer med noget Ord?</p> + <p><i>Abigael</i>. Vist ikke ... Farvel!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. For Guds Skyld, naadige Frøken, gaa ikke saaledes bort! + Har jeg været for dristig i min Tale eller er paa nogen Viis gaaen Eder for + nær, saa beder jeg bønlig, at I vil tilgive mig. Jeg kan ikke bære + Eders Vrede.</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg er ikke vred, siger jeg ... hvad skulde jeg vredes for?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Er I da bedrøvet?</p> + <p><i>Abigael</i>. Ikke heller. Jeg veed ikke, hvad der kom mig paa med Eet. Men ved + at høre Eders Vise var det ligesom der blev draget et Tæppe til Side + foran mig, saa jeg fik Udsigt til en anden Verden, der var skjønnere end + denne, og som jeg ikke før havde Kundskab om.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Og det var Visen ... min Vise, som voldte dette?</p> + <p><i>Abigael</i>. Det maa det vel have været. Men det er jo Daarskab og + Indbildning Altsammen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nej, naadige Frøken, det er det visselig ikke! Thi paa + selvsamme Viis gik det mig, da jeg digtede Sangen. Der er en Verden til udenfor + denne—om det er Himmerig og det evige Liv eller Paradisets Have, det veed jeg + ikke; men lysere og herligere er den, end den skjønneste Sommerdag her paa + Jorden. Og mangen en Gang, naar det var mørkest omkring mig, har jeg pludselig + havt en Fornemmelse, som der trak en Sky fra Solen, og saa har den livsalige Verden + ligget foran mig som et Syn og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit fattige + Kammer. Men altid var jeg alene, naar jeg saae den, og Ingen forstod mig, naar jeg + talte derom. Nu veed jeg, at I forstaaer mig, I, som selv er skjønnere og + herligere end Alt, hvad jeg har seet eller drømt om!</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(med tilkæmpet Ro).</span> Agt paa, hvad + I siger, Monsieur Ambrosius! I taler over Jer.</p> + <p><i>Ambrosius.</i> I har Ret, naadige Frøken! Jeg taler over mig ... tilgiv + min Dristighed ... jeg glemte reent mig selv ... jeg blev saa forunderlig glad! Den + Glæde vil I dog aldrig berøve mig?</p> + <p><i>Abigael</i>. Kan I glædes over saa Lidt, skal det være Jer vel + undt. Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har + lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Naar de trende Dage er forbi?</p> + <p><i>Abigael</i>. Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I + forhen sagde.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(med Liv).</span> Nei, naadige Frøken! + Nu troer jeg ikke længer, at de visner!</p> + <p><i>Abigael</i>. Farvel!</p> + <p><span class="stage">(Hun rækker ham Haanden, som han kysser; i det Samme + kommer Junker <i>Claus</i> ind fra Baggrunden).</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FJERDE SCENE.</h2> + <p><i>Abigael. Junker Claus</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Claus. Ah, mille pardons</i>, hvis jeg kommer til Uleilighed! En <i>tête + á tête</i>...?</p> + <p><i>Abigael.</i> Som nu er forbi.</p> + <p><span class="stage">(<i>Ambrosius</i> ud i Baggrunden).</span></p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(afsides).</span> Igjen denne Skriver! <span + class="stage">(høit).</span> Jeg er saa lyksalig, saa lyksalig! Mama har + fortalt mig, at I har samtykket i....</p> + <p><i>Abigael</i>. At gjøre min Fader til Villie ... ja, jeg har + samtykket.</p> + <p><i>Claus</i>. Og mig til Glæde, ikke sandt? Det har I da ogsaa havt lidt i + Eders Tanker ... ikke?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(adspredt).</span> Hvorledes...? Jo, jo vist. + <i>Claus</i> <span class="stage">(afsides).</span> Hun er saa besynderlig distrait, + synes mig, <span class="stage">(høit)</span> Mama har allerede skrevet til + Oberhofmesterinden; om et Par Dage vil det være bekjendt ved Hove.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(som før).</span> Allerede?</p> + <p><i>Claus</i>. Allerede!... Ja, Posten bruger ikke meer end to Dage for at naae + Kjøbenhavn. Og er den glædelige Nyhed først indenfor Slotsporten, + saa farer den som en Løbeild gjennem alle Gemakkerne. Der bliver en + Spørgen og en Hvisken ... aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun smuk? Er hun + høi? Er hun lille? Har hun sorte Øine eller blaa Øine...?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(som før).</span> Hvem mener I?</p> + <p><i>Claus</i>. Hvem jeg mener? <span class="stage">(afsides.)</span> Det er da + ganske mærkværdigt, saa distrait hun er. <span + class="stage">(høit.)</span> Jeg mener naturligvis Jer selv, + elskværdigste Abigael.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(opvaagnende).</span> Mig?... Naa, ja + naturligvis. Undskyld, jeg havde ikke Tankerne med mig.</p> + <p><i>Claus</i>. Nei, I er en Smule distrait idag ... og lidt bevæget, troer + jeg. <i>Mon dieu</i>, Eders smukke Øine er jo ganske røde! Er der gaaet + Jer Noget imod? Eller har I tænkt paa Noget, som har afficeret Jer?</p> + <p><i>Abigael</i>. Tanker er toldfrie, Junker Claus!... Forlad mig, at jeg nu maa + gaae, men jeg har ogsaa et Brev at skrive, som Posten skal have med. Vi sees ved + Middagsbordet.</p> + <p><span class="stage">(Hun neier og gaaer ud til Venstre).</span></p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(alene).</span> Hvad i al Verden betyder dette? + Skriverdrengen kysser hende paa Haanden, hun er ganske bevæget og seer ud, som + hun havde grædt. Skulde Mama virkelig have Ret?... Aa, det er umuligt! og + desuden har hun jo nu samtykket i, at Trolovelsen bliver celebreret. Men ikke desto + mindre ... den Skriverdreng er mig ubehagelig ... han generer mig. Jo meer jeg + tænker paa den Situation, jeg traf dem i ... <i>Sapristi! Il faut le mettre + à la porte, ce monsieur!</i> Vidste jeg bare, hvordan jeg skulde gribe det + an.</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FEMTE SCENE.</h2> + <p><i>Junker Claus. Jørgen</i> <span class="stage">(fra + Baggrunden).</span></p> + <br /> + + <p><i>Claus</i>. Ah, er du der, Jørgen! Du kommer meget <i>à + propos</i>.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Hvad Tid befaler Hr. Kammerjunkeren at ride?</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg rider ikke i Formiddag, jeg er occuperet. Henad Aften rider jeg + kanskee Baronen imøde. Hør Jørgen, kom lidt herhen! + Geheimeraadinden har talt med dig igaar?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, hun har saa, Hr. Kammerjunker! Og i Forgaars ogsaa.</p> + <p><i>Claus</i>. Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa + Gaarden.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg + næsten ogsaa, Hendes Naade gjorde.</p> + <p><i>Claus</i>. Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun spurgte + dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske <i>au fait</i> med Situationen.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Hvad er Hr. Kammerjunkeren?</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg veed Besked, mener jeg. Hør Jørgen!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Hr. Kammerjunker?</p> + <p><i>Claus</i>. Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Skriverkarlen?</p> + <p><i>Claus</i>. Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som trænger sig ind + allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer. + Men ... hvordan skulde jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien? Han er jo + svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa.</p> + <p><i>Claus</i>. Det er netop det, jeg ikke finder passende.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo + bare lade et Ord falde til Frøkenen derom.</p> + <p><i>Claus</i>. Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis + ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa + god, saa nedladende. Nei, jeg præfererer, at han kommer væk. aldeles + væk!</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare ikke sad saa fast i + Sadlen, Hr. Kammerjunker!</p> + <p><i>Claus</i>. Men du er jo et forslagent Hoved, Jørgen; kan du ikke paa en + eller anden Maade faae ham....</p> + <p><i>Jørgen</i>. Til at tabe Stigbøilerne! Jo ... jeg har jo nok + tænkt paa det.</p> + <p><i>Claus</i>. Hvad har du tænkt paa? Du skal ikke gjøre det omsonst, + Jørgen! Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men + naar jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har tænkt paa?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae ham til at + forløbe sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa + Porten.</p> + <p><i>Claus</i>. En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare + længe.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ikke saa længe endda, Hr. Kammerjunker! Den naadige + Herre er svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og + Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har + Noget i Ho'edet.</p> + <p><i>Claus</i>. Drikker han?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af + en Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget.</p> + <p><i>Claus</i>. Naa, og saa mener du...?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jeg mener, man kunde kanskee hjælpe lidt til. Om tre + Dage er det Naadigherrens Fødselsdag, saa kommer der Fremmede paa Gaarden, og + paa den Dag bliver Tyendet ogsaa trakteret. For Skriveren og nogle Fleer bliver der + dækket aparte ved Siden af Borgstuen ... og der pleier ikke at blive sparet paa + Drikkevarer. See, ved den Leilighed tænker jeg nok, man kunde faae ham + overstadig, for baade Ridefogden og Degnen har et godt Øie til ham, og naar + man gav dem et lille Vink ...</p> + <p><i>Claus</i>. Ja, hvad hjælper de Anstalter til? Saa gaar han over i sit + Kammer og sover Rusen ud.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker! Men sæt nu, den + naadige Herre skikker Bud efter ham og befaler, at han skal divertere Selskabet med + Sang og Spil?</p> + <p><i>Claus</i>. Oho! Jeg begynder at forstaae dig. <i>Très bien</i>, det er + meget godt udtænkt ... meget godt! Men ... dersom Baronen nu <i>ikke</i> sender + Bud efter ham?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, men det gjør han bestemt, Hr. Kammerjunker!</p> + <p><i>Claus</i>. Hvor kan du vide det saa sikkert?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Jo, for det sørger Hr. Kammerjunkeren for.</p> + <p><i>Claus</i>. Ah, du mener, at jeg....</p> + <p><i>Jørgen</i>. Og den naadige Frue....</p> + <p><i>Claus</i>. Vi skulde foreslaae Baronen det?</p> + <p><i>Jørgen</i>. Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren + ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt.</p> + <p><i>Claus</i>. Og saa troer du, at Skriveren....</p> + <p><i>Jørgen</i>. Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, + naar der bliver pirret lidt ved ham.</p> + <p><i>Claus</i>. Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag sørger <i>du</i> + for....</p> + <p><i>Jørgen</i>. At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det kan Hr. + Kammerjunkeren forlade sig paa.</p> + <p><i>Claus</i>. Det Andet skal jeg nok besørge.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme + ud før Tiden.</p> + <p><i>Claus</i>. Jeg? Du kan være ganske rolig, min gode Jørgen! jeg er + Diplomat. Naar man har været sex Maaneder <i>Secrétaire intime</i> hos + Hs. Majestæts <i>Envoyé</i> i Paris, saa forstaaer man at behandle en + Affaire delicat. Seer du ... nu gaaer du ud ad den Dør, og jeg ... jeg gaaer + ud ad den ... forstaaer du? Saa er der Ingen, som veed, hvad vi to har talt om.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Nei, det er der ikke, Hr. Kammerjunker! det er sikkert.</p> + <p><span class="stage">(De gaae hver ud ad sin Dør.)</span></p> + <p><span class="stage">Skuepladsen forandres til:</span></p> + <p><span class="stage">Ambrosius's Kammer. Dør ved Siden og i Baggrunden. + Simple Meubler.</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SJETTE SCENE.</h2> + <p><i>Hans Lauritsen. Bodil</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Hans Lauritsen</i> <span class="stage">(i Baggrundsdøren.)</span> Nei, + her er heller Ingen. <span class="stage">(Han træder ind, <i>Bodil</i> + følger.)</span></p> + <p><i>Bodil</i>. Saa kommer han nok strax. Han kan ikke være langt borte, for + her ligger hans Hat ... og Luthen, den pleier han ogsaa at tage med, naar han + spadserer. Han er ventelig ovre i Skriverstuen, siden han ikke var i + Bibliotheket.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Saameget bedre, saa kan vi endnu tale et Ord sammen i + Eenrum, før jeg reiser videre.</p> + <p><i>Bodil</i>. Men at I ogsaa bliver her saa kort, Hans Lauritsen! Det er jo knap + et Par Timer siden I kom hid, og nu vil I allerede afsted!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. I veed jo Aarsagen, Bodil, at min Fader er gammel og + længes efter mig. Nu, da jeg lykkelig har overstaaet Attestatsen, har han ikke + Ro paa sig, før han seer mig paa den samme Prædikestol, hvor han i + tredive Aar har forkyndt Guds Ord for Menigheden.</p> + <p><i>Bodil</i>. Saa bliver I da nu rigtig hans Capellan.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Det gjør jeg, og med Guds Hjælp kanskee ogsaa + hans Eftermand engang. Men han har maget det saa, at vi ikke behøver at vente + paa hans Død for at komme sammen. Saa længe han lever, deler han Bolig + og Indkomster med mig, og hvad der siden skal skee, det raader Vorherre for.</p> + <p><i>Bodil</i>. Nei, for den Glæde, det skal være at boe under Tag med + Jer, min kjæreste Ven! Tro mig, jeg skal blive Jer en trofast Hustru og Eders + Forældre en kjærlig Datter, om jeg maa have Lykke dertil, som jeg har + Villie. Nu har jeg kun eet Ønske tilbage ...</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Og det er?</p> + <p><i>Bodil</i>. At Eders Ungdomsven Ambrosius kunde blive Degn samme Sted; thi her + er ikke godt for ham at være.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Det slog I alt paa for lidt siden, Bodil! Hvad mener I + dermed? Er her Nogen paa Gaarden, som ikke vil ham vel?</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg veed ikke, hvad jeg skal sige. Han har visselig Misundere, men + det fik være det samme, naar blot....</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Naar blot?</p> + <p><i>Bodil</i>. Mig tykkes, den naadige Frøken driver et underligt Spil med + ham, som jeg ikke forstaaer mig paa.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Hvorledes det?</p> + <p><i>Bodil</i>. Hun har moret sig med at drage ham til sig, og det kunde let + hænde, han fæstede sit Sind stærkere til hende, end godt var.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Skulde det være muligt?</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja, jeg er kun lidet klog paa saadanne Ting. Jeg kjender kuns een + Slags Kjærlighed, det er den, jeg bærer til Jer, Hans Lauritsen; men det + har jeg da hørt sige, at der er den Elskov, som kan volde et Menneske stor + Hjertesorg, og det var dog Jammerskade, om noget Saadant skulde hænde den gode + Ambrosius.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Nei, for Himlens Skyld! Vel synes det mig lidet rimeligt, + at en fattig Student, som han, skulde forfalde til saadan Daarskab; men alligevel er + det bedst, han kommer bort jo før, jo heller—og det skal jeg nok + sørge for. Thi det træffer sig saa heldigt, at det Tilbud, jeg har at + gjøre ham, og som han neppe vil undslaae sig for at modtage, er af den + Beskaffenhed, at han strax maa opgive sin Tjeneste og reise herfra.</p> + <p><i>Bodil</i>. Naa, Gud skee Tak! saa kan Alt jo blive godt endnu. Tys, der kommer + han over Gaarden, jeg kan høre ham synge.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Lad os saa være ene, Bodil! Gaa forud til + Ladegaarden, jeg kommer strax efter. Der kan vi endnu tales ved en Stund, mens Vognen + bliver forspændt, og saa tage Afsked med hinanden.</p> + <p><i>Bodil</i>. Ak, allerede!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Jeg kommer snart igjen, kanskee om en Maaned. Og + næste Gang, jeg kjører herfra, tænker jeg nok, vi bliver to i + Age-Sædet, Bodil! <span class="stage">(<i>Bodil</i> ud, et Øieblik efter + <i>Ambrosius</i> ind.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>SYVENDE SCENE.</h2> + <p><i>Hans Lauritsen. Ambrosius</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Goddag. Ambrosius!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad, Hans Lauritsen! Min allerkjæreste Ven, er du her? + <span class="stage">(omfavner ham.)</span> Glæden strømmer jo ind over + mig i denne Dag. Kommer du lige fra Kjøbenhavn?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Ja, og jeg reiser strax videre.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en + Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, + saa længe du vil. Og derinde sover jeg, Sengen er bred nok til To. Du har dog + saa tidt deelt din Seng med mig i gamle Dage, naar jeg var uden Logis, saa det er + Skam ikke meer end billigt, at jeg gjør Gjengjæld.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Tak for Tilbudet, kjære Ambrosius! Men jeg kan + destoværre ikke tage derimod; thi mine Forældre venter mig til bestemt + Tid.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja, saa hjælper ingen Overtalelse, det veed jeg nok. Men + et Glas Viin har du da sagtens Stunder at drikke med mig? Jeg har endnu en Flaske + gammel Rhinskviin her, som Baronen selv har skjænket mig. Det er en Most, kan + du troe, som faaer Hjertet til at hoppe i Livet paa En. <span class="stage">(Han + trækker Flasken op og skjænker.)</span> See her, hvor den spiller i de + grønne Glas! Det er ligesom man saae Maanen skinne paa Vandet. Og saa dufter + den—aa!--som tusinde Blomster. Naa, paa dit Velgaaende, Hans Lauritsen, og + Lykke til vel overstanden Attestats! Den Bom naaede jeg da aldrig at komme over, den + var for høi for mig.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Du kan komme over den endnu, hvis du vil, Ambrosius. Jeg + har et Lykkebud til dig ... See her! <span class="stage">(Han viser <i>Ambrosius</i> + et Brev.)</span></p> + <p><i>Ambrosius</i>. Et Brev til mig! Fra hvem?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Ja gjæt engang!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg har ingen Venner meer i Kjøbenhavn, det jeg veed af, + siden du er borte.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din gamle + Velynder, Professor Holberg.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Holberg! Er Brevet fra ham? <span class="stage">(Han faaer det + og betragter Udskriften.)</span> Ja sandelig! Har du talt med ham? Tænker han + virkelig endnu paa mig—paa "Sanglærken", som han kaldte mig for min + Røsts Skyld? Herregud! Han, som kunde være saa vranten og iilsindet mod + mangen Anden—mig har han aldrig sagt et vredt Ord. Sidste Gang, jeg var hos + ham, for at byde Farvel og takke for alt Godt, kneb han mig i Øret og sagde + med sit lune Smil: "Saa, flyv han nu over til sit Boghvedeland, men kom smukt igjen + ad Aare og pas sine Bøger, at der kan blive noget Andet af ham end en simpel + Sanglærke—hører han det! Gud være med ham! Gaa nu og luk + ikke Døren for høit op, thi saa trækker det!"—Og han har + tilskrevet mig! Men i hvad Anledning?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Læs nu først Brevet, saa skal du faae + nærmere Besked.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(læser).</span> "Saasom jeg har erfaret + af hans gode Ven, Hans Lauritsen, der nu med største Honneur har absolveret + sin <i>examen theologicum</i>, at han endnu er flyvende omkring fra Sted til Sted, og + ei engang som andre honette Fugle har sig et blivende Rede eller <i>domicilium</i> + for Sommertiden: saa skriver jeg dette for at lægge ham alvorlig paa Sinde at + benytte den Occasion, som nu tilbydes ham til at forbedre sine Kaar, og om hvilken + hans Ven paa mine Vegne har paataget sig at instruere ham. Vorherre har + skjænket ham ugemene Gaver i adskillige Retninger, hvilke han vel hidindtil + ikke har havt synderlig Middel til at cultivere—hvis Aarsag jeg ogsaa noget + excuserer hans omflakkende Levnet—men som det nu ved en særdeles god + Tilskikkelse er lagt udi hans egen Haand at gjøre frugtbringende, saavel til + Ære for ham selv, som til Gavn for Fædrelandet. Haabende, at han ikke vil + skyde det gode Tilbud fra sig, som offereres ham, men benytte det paa rette Viis og + Maade, til Instruction og Fremgang i den Videnskab, han saa længe har + negligeret, forbliver jeg i al Oprigtighed hans vel affectionerede <i>Ludvig + Holberg</i>." ... Nei, at jeg har faaet Brev fra ham, skrevet med samme Haand som + Peder Paars og alle de lystige Comedier! Er det ikke, som jeg siger, idag + vælder al Glæde ned over mig! Kom her, Hans Lauritsen, og lad os drikke + Professor Holbergs Skaal. Gid han maa leve længe og skrive mange Comedier + endnu!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Og have Nogen til at agere dem, og Nogen til at see paa + dem—for du veed jo vel, at det danske Theater er lukket for Tiden?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ei, ikke Andet end det! det bliver Skam nok lukket op + igjen.—Og lad mig saa faae at vide, hvad det er for et Tilbud, du har at + gjøre mig.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Tilbudet er kortelig dette: om du vil ledsage en ung + Person, Søn af en rig og agtbar Borger i Kjøbenhavn, til Udlandet, hvor + han skal opholde sig et Aars Tid for sin Uddannelses Skyld. Foruden fri Reise og det + nødvendige Udstyr, erholder du ved din Hjemkomst en Douceur af to hundrede + Daler, som tilligemed hvad du selv kan fortjene, vil være tilstrækkelig + til at fuldføre dine Studeringer og med Guds Hjælp absolvere den + theologiske Examen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Reise, siger du! Men hvor falder man paa, just at udvælge + mig?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Det kan du takke Professor Holberg for, som har + rekommanderet dig ... og kanskee ogsaa mig, som har mindet ham om, at + "Sanglærken" endnu var i Live og sad paa en liden Græstørv herovre + i det fyenske Eiland. Naa, hvad siger du saa til de Udsigter? Mig synes, du seer saa + alvorlig ud med eet?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Tingen er, at ... det overrasker mig ... det kommer saa uventet. + Hvornaar skal Reisen gaae for sig?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Strax. Det unge Menneske er kommen i Følge med mig + over Beltet og oppebier din Ankomst i Odense. Du maa flux begjære din Afsked + hos Baronen og reise herfra i Morgen tidlig. Du kan leie Vogn lige til Odense, der + faaer du Penge til de første Udgifter.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg ... jeg kan ikke reise i Morgen.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Naa, ja—ja da, saa i Overmorgen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Heller ikke i Overmorgen.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Ja, længer gaaer det paa ingen Maade an at vente; jeg + har givet mit bestemte Løfte. Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han + videre med Jens Bang, som opholder sig i Odense og er villig til at geleide ham.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg kan ikke reise herfra for Tiden.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. <i>Kan</i> du ikke ... hvad skal det sige?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg har ikke Lyst ... jeg er fornøiet i min Stilling; + hvorfor skulde jeg saa reise?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. I din Stilling—som Skriverdreng? Det er ellers en + beskeden Lykke, den.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg sigter ikke saa høit; jeg er tilfreds med den + Græstørv, du før talte om.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Saa er det ikke for Græstørvens Skyld ... der + stikker Andet under.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad skulde det være?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Ambrosius! Vi har været Venner fra Barndommen af, vi + har slidt Skolebænke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med hinanden i + Kjøbenhavn ... har du nu ikke længer Fortroende til mig?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Fordi du ikke tilstaaer den rette Aarsag til dit Afslag. + Men jeg kjender den, jeg har hørt en Fugl synge derom.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Om hvad?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Om at du i Blinde har hengivet dig til en ulyksalig Elskov, + som aldrig kan bringe dig Andet end Sorg og Elendighed.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Elskov...! Og <i>du</i> er vidende om det, som jeg knap har + tilstaaet for mig selv!... Nu vel, ja, det er Sandhed, at jeg elsker hende.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Ubesindigt, tankeløst og uden Overlæg!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Uden Overlæg ... det kan saa være; thi det er med + Forstanden, man overlægger, men det er Hjertet, man elsker med. Men + tankeløs er min Kjærlighed ikke; thi aldrig har jeg havt saa mange + Tanker, som nu, og den ene skjønnere end den anden.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Vogt dig for de Tanker, Ambrosius! Det er visselig kun + Lygtemænd, som den onde Frister har sendt for at lede dig vild og fange dig i + sine Snarer.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei, deri feiler du storlig, Hans Lauritsen! Ingensinde har + Fristeren været saa langt fra mig, som siden jeg kom hid, og aldrig har mine + Tanker været renere og bedre, end de er i denne Stund. End ikke det usleste + Kræ paa Jorden kunde jeg nænne at gjøre Fortræd, saa + lyksalig er jeg idag. Det er som jeg havde været blind og var bleven seende. + Alting er nyt for mine Øine; Himlen er høiere, Solen lysere, og naar + jeg gaaer, er det ligesom jeg blev baaren af Vinger. Nei sandelig, det er ikke ondt, + hvad der fylder mit Hjerte med slig en Glæde!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Nu vel, lad saa være, at det ikke er ondt i sig selv, + saa er det dog ondt i sine Følger. Husk paa den vilde Abild, som har + skjønne Blomster, som dog bærer beske Frugter. Saadan et vildt Træ + er ogsaa den Lidenskab, som har betaget dig. Hvortil i al Verden skal det + føre? Jeg veed jo, hvem det er, du har fattet Kjærlighed til. Hun er + over din Stand, og du kan hverken løfte dig op til hendes, eller vente, at hun + skulde nedlade sig til din for at ægte dig.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ægte ... hvem tænker paa Sligt? Elske hende vil jeg, + see hende og høre hende tale—intet Andet. Min Kjærlighed er som + Himmerig, hvor der hverken giftes bort eller tages til Ægte.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Og for saadant ufornuftigt Sværmeries Skyld vil du + sætte hele din Fremtid paa Spil! Hun er jo halvveis trolovet; naar hun nu + gifter sig engang og drager bort herfra, hvad saa?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Naar hun gifter sig...! Ja, naar Himlen falder ned, saa slukkes + Stjernerne. Men saa har jeg dog seet dem skinne!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Men tænker du da ikke paa, at Gud har betroet dig et + Pund, som du ikke skal spilde, men yde ham Rente af?</p> + <p><i>Ambrosius</i>, <span class="stage">(heftig).</span> Hvad kan jeg for, hvad Gud + har betroet mig ... jeg har jo ikke bedt ham derom! Og naar han kræver en + større Rente, end jeg har Kaft til at yde....</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Skam dig, Ambrosius, at tale saa letfærdig! Du skulde + vel vogte dig for at kaste Buløxe til Vorherre, thi han kan let vende det + Skarpe igjen. Gud kræver ingen Mand Meer end han flyer ham, og dig har han + givet saa gode Gaver baade i din Aand og dit Legem, at du burde takke ham paa dine + Knæ og ikke sætte dig op imod hans Villie. Thi det er Guds Villie, at du + skal pleie de Gaver, han har flyet dig, og bruge dem til hans Ære og dine + Medmenneskers Gavn indtil din salige Ende. Han har skjænket dig en klar + Forstand og et godt Nemme, som du har forud for Mange, og endda har han til Overmaal + velsignet dig med Sangens skjønne Konst, som kan trøste og + fornøie baade dig selv og Andre, naar du dyrker den rettelig. Og alt dette kan + du glemme og forkaste, for at jage efter en skinnende Drøm, efter en + Sæbeboble, der brister!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Men naar nu denne skinnende Drøm er hele min Lykke og alt + det, som lyser for mig, Hans Lauritsen!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Saa bliver din Lykke kun stakket, og dit Lys vil snart + være udbrændt.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Lad saa være! Saa lever jeg rigt og kort—jeg + ønsker ikke bedre.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Rigt og kort! Ja hvem staaer dig inde for det? Du faaer vel + tage Livet, som det gives dig. Sæt, du nu kom til at leve længe og + fattigt, hvad saa?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa har jeg den Skat i mit Minde, som er langt meer end Velstand + og gode Dage.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. En Skat i dit Minde! Men er du da fra Sands og Samling, + Ambrosius? Der bydes dig en Fremtid, og den slaaer du Vrag paa, for at nøies + med et Minde! Man skulde sandfærdig troe, du var elleskudt.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. <span class="stage">(slaaet).</span> Elleskudt ... hvor falder + du paa Sligt? Der gives jo ingen Ellepiger, veed jeg, uden i de gamle Viser?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Men der kan være Andre, som har samme Magt.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Troer du?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Det tykkes mig næsten saa. Men er du elleskudt, saa + lad mig være Hanen, som vækker dig. Denne Stund er maaskee Vendepunktet i + dit Liv, Ambrosius! Tag dig sammen og fat en Beslutning. Følg bort med mig + endnu idag, saa kjøre vi sammen til Odense.</p> + <p><i>Ambrosius</i>, <span class="stage">(usikker).</span> Idag, siger du ... men + Baronen er jo netop bortreist og ... <i>Hans Lauritsen</i>. Naa ja, saa skikker du + ham en skriftlig Forklaring fra Odense, saa er den Sag afgjort.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa skulde jeg slet ikke sige Farvel?... Heller ikke til...? + Nei, det kan jeg ikke! Du skal have Tak for dit Venskab, Hans Lauritsen, men du faaer + reise alene. Jeg bliver her.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Og tager ikke imod Professor Holbergs Tilbud? Er det dit + sidste Ord?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja.</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Nu vel, saa faaer du seile din egen Sø. Mands Villie + er Mands Himmerig, siger man jo. Men det hedder ogsaa: Hvo der gjør det, han + vil, maa lide det, han ikke vil. Gid du ei maa komme til at lide for meget, + Ambrosius! Gud være med dig og Farvel!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt?</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Visselig gjør vi det. Jeg bryder ikke med en gammel + Ven, fordi jeg laster hans Daarskab. Men ondt gjør det mig for dig, Ambrosius, + bitterlig ondt.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ei hvad ... Vorherre er Daarernes Formynder! Kom nu, og lad os + tømme det sidste Glas med hinanden! Lykke paa Reisen, Hans Lauritsen ... <span + class="stage">(bevæget.)</span> Tak for alt Godt og ... bær over med mig + ... Jeg kan ikke Andet! Og lev saa vel!</p> + <p><i>Hans Lauritsen</i>. Lev vel!</p> + <p><span class="stage">(De omfavne hinanden, <i>Hans Lauritsen</i> gaaer.)</span></p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(ene).</span> Elleskudt!... Ja, siden jeg + <i>hende</i> først saae!</p> + <p><span class="stage">(Tæppet falder.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2 class="center">FJERDE AKT.</h2> + <p class="center"><span class="stage">(Sal. Dør i Baggrunden. Sidedøre. + Et større og et mindre Bord, Stole m. m.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FØRSTE SCENE.</h2> + <p><span class="stage"><i>Baronen</i> og <i>Geheimeraadinden</i>. Junker <i>Claus</i> + og <i>Abigael</i>, Magister <i>Søren</i> og Captain <i>v. Reinsberg</i>, samt + flere <i>Gjæster</i> (komme ind fra Venstre). Strax efter <i>Jørqen</i> + og <i>Bodil</i>.</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(til Geheimeraadinden).</span> Velbekomme + Maaltidet, Eders Naade!</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(til Abigael).</span> <i>Que bien vous fasse, + Mademoiselle!</i></p> + <p><i>Captainen</i> <span class="stage">(til Magisteren).</span> Prosit die Mahlzeit, + Hr. Magister!</p> + <p><i>Magisteren</i>. Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. + Captain!</p> + <p><i>Baronen</i>. Velbekomme dem Allesammen! Har Nogen af Selskabet Lyst at + smøge Tobak, saa findes der Piber i Bibliotheksstuen. <span class="stage">(til + Geheimeraadinden.)</span> Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer efter den Konst, + ha, ha, ha!</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(leende).</span> Nei, endnu ikke, Hr. + Baron.</p> + <p><i>Claus</i>. Ha, ha, meget morsomt!</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin + herind, Jørgen ... af den ældste.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(ved Kaffebordet).</span> Ønsker Eders + Naade en Kop Kaffe?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(gaaer hen til Bordet).</span> Tak, + mit Barn!</p> + <p><i>Baronen</i>. Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.</p> + <p><i>Claus</i>. Om jeg faaer Lov, saa foretrækker jeg en, Kop Kaffe, som er + tilberedt af Frøken Abigaels hvide Hænder.</p> + <p><i>Abigael</i>. Dermed kan jeg desværre ikke tjene; Kaffen er kogt af + Huusholdersken.</p> + <p><i>Baronen</i>. Og hendes Hænder er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha!</p> + <p><i>Gjæster</i>. Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Claus</i>. Men i det mindste skjænkes den mig dog af Eders Haand.</p> + <p><span class="stage">(Han faaer en Kop, som rækkes ham og senere tages igjen + af Jørgen.)</span></p> + <p><i>Baronen</i>. Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen. Ikke sandt, Hr. + Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller ikke?</p> + <p><i>Captainen</i>. Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, + den er edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen.</p> + <p><i>Baronen</i>. Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere + Jer for at tømme Bouteillen. I er saa vist ikke den første Captain, der + har drukket sin Familie op, ha, ha, ha!</p> + <p><i>Gjæster.</i> Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Magisteren</i> <span class="stage">(med et fyldt Glas).</span> Maa det + være mig tilladt at bringe Hr. Baronen min underdanige Tak for det herlige + Maaltid, saavel hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed + I—næst efter ham, som er alle gode Tings Giver—paa denne Dag, som + saa ofte tilforn, har vederkvæget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, + som har sin Bolig i denne skrøbelige Hytte. Thi ligerviis som man + beklæder og digter et Huus baade udvendig og indvendig, for at den menneskelige + Beboer kan trives og føle Velbefindende derudi: saaledes styrker og + kvæger man ogsaa sit Legem, for at ...</p> + <p><i>Baronen.</i> Ja, kvæg I nu Jert Legem med dette Glas, Magister, og spar + Eders Talegaver til siden. Vi faaer snart Brug for dem.—Hvor Pokker bliver nu + Peder Rasmussen? Han pleier jo van at indfinde sig strax efter Bordet, for at haspe + sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme, saa havde vi det at forslaae Tiden + med.</p> + <p><i>Jørgen</i>. Han er ude i Forstuen og venter kun paa Naadigherrens + Tilladelse, <span class="stage">(afsides til Junker Claus, idet han tager hans + Kop.)</span> Alting er i Orden med Skriveren, Hr. Kammerjunker! Sørg I nu blot + for, at han bliver kaldt herop.</p> + <p><i>Abigael</i>. Ak, Papa! kan vi ikke slippe for de kjedsommelige + Gratulationsvers?</p> + <p><i>Baronen</i>. Vist ikke nei, Barn! det er nu engang Skik og Brug. Den + Gratulation har Degnen jo beredt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke Luft, kunde han + min Salighed tage Skade deraf. Har man først sat Trompeten for Munden, maa man + ogsaa have Lov til at gi'e Lyd ... ikke sandt, Hr. Captain?</p> + <p><i>Captainen</i>. Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trompeter pustet Bakkerne op, + maa han ogsaa blase, ellers riskerer han minsæl, at de springer, ha, ha, + ha!</p> + <p><i>Claus</i>. Vil Baronen tillade mig en Proposition? Kunde det ikke gaae an, at + Skriveren kom op og diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik?</p> + <p><i>Baronen</i>. Ambrosius? Det har du Skam Ret i; ham har jeg slet ikke + tænkt paa.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom Baronen vilde + tillade ... men maaskee gjør Skriveren Vanskeligheder, naar der er Fremmede + tilstede?</p> + <p><i>Baronen</i>. Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjør Vanskeligheder, + naar jeg befaler Noget. Gaa strax ned og hent ham, Jørgen, og siig med det + samme til Degnen, at han skal komme ind. Du kan ogsaa gjerne byde Ridefogden herop + paa et Glas Viin. <span class="stage">(til Geheimeraadinden.)</span> Eders Naade har + vel ikke Noget derimod?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Bevares! det gjør altid et godt Indtryk paa + Tyendet, at Herskabet engang imellem viser dem en lille Nedladenhed ... engang + imellem, ikke for ofte.</p> + <p><i>Baronen</i>, Naa ja, saa gjør, som jeg siger, Jørgen! <span + class="stage">(<i>Jørgen</i> gaaer ud i Baggrunden)</span> Pas paa, nu skal vi + faae en artig Underholdning Skriverkarlen er en habil Person, baade hvad Sang og + Musik anbelanger ... ikke sandt, Abigael?</p> + <p><i>Åbigael</i>. Jo visselig er han det, man ... troer Papa ikke, at + Gjæsterne har meer Lyst til at gaae en Stund i Haven efter Maaltidet?</p> + <p><i>Baronen.</i> I Haven!... Naa ja, for mig gjerne, hvis Nogen præfererer + det. Hvad mener I, Magister Søren?</p> + <p><i>Magisteren</i>. Skal jeg, efter Hr. Baronens gunstige Opfordring, give + <i>min</i> ringe Mening tilkjende herudi ...</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja Gu' skal I saa, kom bare med den!</p> + <p><i>Magisteren</i>. Saa vil jeg erindre om det klassiske Ord, som skrevet + staaer—enten hos Cicero eller Quinctilianus, det mindes jeg ikke ganske + nøie—og som lyder saaledes: "<i>Post coenam stabis seu passus mille + meabis</i>." Det er udlagt: "Efter Bordet skal du staae eller tusind Fodskridt + gaae."</p> + <p><i>Baronen</i>. Staae eller gaae! Ja I bærer nu som sædvanlig Kappen + paa begge Skuldre. Men hvilken af Delene skal det være?</p> + <p><i>Magisteren</i>, Jeg er i det Spørgsmaal aldeles af samme Mening som Hr. + Baronen.</p> + <p><i>Baronen</i>. Det kan jeg begribe, det er I jo altid. For den slemme Syge! Kan I + da ikke engang have en Mening af Jer selv, Magister?</p> + <p><i>Magisteren</i>. Tilvisse, Hr. Baron! Jeg for min Deel foretrækker + unægtelig—med den naadige Frøkens gunstige Tilladelse—at + staae, <i>stare,</i> eller rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet.</p> + <p><i>Baronen</i>. Det vidste jeg saagu nok, og det gjør de Andre ventelig + ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain?</p> + <p><i>Captainen</i>. Granz gewiss, Hr. Baron! Jeg marscherer hver Dag efter Tromlen + og trænger ikke til Motion. Jeg præfererer, med Hr. Baronens Permission, + at forblive her og divertere mig med min Familie, ha, ha, ha!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>ANDEN SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Peder Rasmussen. Ambrosius</i>. <span class="stage">(Strax + efter)</span> <i>Niels Bruus</i> og <i>Jørgen</i> <span class="stage">(fra + Baggrunden).</span></p> + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(træder frem paa Gulvet, bukker for Baronen + og Frøkenen og begynder strax)</span> Den Glædens Sol paany op over + Jorden rinder....</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(der ligeledes er traadt ind).</span> Hr. + Baronen har befalet, jeg skulde komme hid og tage Luthen med ... her er vi begge to! + Men sandt at sige ...</p> + <p><i>Peder</i>. Den Glædens Sol paany op over Jorden rinder....</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(halv høit).</span> Vent lidt, Peer + Rasmussen! Jeg har et Ord paa Munden endnu.</p> + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(ligeledes).</span> Du kan vel gi'e Tid og lade + mig tale først, din Kylling!</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad nu? Hvad er det, I mumler om?</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(leende.)</span> Aa, det er kuns Peer Degn, + som mener, at Hanen bør gale før Kyllingen.</p> + <p><i>Baronen</i>. Bi lidt, Peer, saa kommer Touren strax til ham.</p> + <p><i>Captainen</i>. Halt ein mit der Chargirung! Haltet ein! ha, ha!</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, hvad vilde han saa sige, Ambrosius?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg vilde sige ...ja, hvad var det nu, jeg vilde sige? Mit Hoved + er noget fortumlet.... Jeg vilde bede Baronen undskylde mig ... jeg er ikke ret + oplagt til at synge idag.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad for Noget! Er han ikke oplagt til at synge paa min + Fødselsdag, naar jeg har bestilt ham hid for det Samme?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Her er saa mange Fremmede tilstede, naadige Herre, og som + sagt....</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(sagte til Ambrosius).</span> Gjør ikke + min Fader vred, Ambrosius! I kan jo tænke Jer, at I synger for mig alene.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(sagte).</span> For Jer? Ja, for Jer skal jeg + synge!</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa da, hvad bliver det saa til?</p> + <p><i>Claus</i>. Virtuosen gjør sig kostbar, troer jeg.</p> + <p><i>Peder</i>. Tillader Naadigherren kanske, at jeg imidlertid...?</p> + <p><i>Baronen</i>. Hold sin Mund og vendt til siden, har jeg sagt; ... Naa, + Ambrosius, nu rask! Han kan jo i Nødsfald lave en Vise paa staaende Fod, det + har han jo før viist Prøver paa.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Strax, naadige Herre! Jeg tænker just derpaa.</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(sagte til Jørgen).</span> Jeg er bange, + han ikke har faaet Nok, Jørgen!</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(sagte).</span> Giv kuns Tid, Hr. + Kammerjunker! det kommer pø om pø. Men det kan jo, aldrig skade, at han + faaer et Glas endnu. <span class="stage">(høit.)</span> Tillader Naadigherren + at jeg skjænker for Skriveren og Ridefogden?</p> + <p><i>Baronen</i>. Ja vel, drik sig først et Glas Viin, Ambrosius, saa kommer + Geisten nok over ham.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Den er alt kommen, naadige Herre! Kunde jeg saasandt blot finde + de rette Ord!</p> + <p><i>Baronen</i>. Gjør det saa godt, han kan; lad det kun faae en Ende!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(synger, paa en saadan Maade, at man + mærker, det er Improvisation).</span></p> + Jeg synge skal en Vise,<br /> + Velan, jeg er bered;<br /> + Det Bedste vil jeg prise,<br /> + Som jeg i Verden veed:<br /> + Musikens muntre Lyst<br /> + Og Druesaftens Trøst,<br /> + Men først og sidst den Elskov, der tændtes i mit Bryst.<br /> + <br /> + Den gyldne Viin mig kvæger<br /> + Og gjør mig glad og fri;<br /> + Men har jeg tømt mit Bæger,<br /> + Saa er den Fryd forbi.<br /> + Musik og lystig Sang<br /> + Fornøier mangen Gang,<br /> + Men Glæden svinder hastig alt med den sidste Klang.<br /> + <br /> + Nei, meer end lifligst Drue<br /> + Og deiligste Musik,<br /> + Jeg priser Elskovs Lue,<br /> + Som til mit Hjerte gik.<br /> + Den af et Ord blev fød<br /> + Og flammed op til Glød,<br /> + Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Død!<br /> + + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(afsides).</span> Lirum larum, Katten gjør + Æg.</p> + <p><i>Baronen</i>. Seer han, det gik, Ambrosius! Den Vise var nok efter Fruentimrenes + Smag, de holder af den søde Confect. Om lidt maa han gi'e os en anden, nu er + det Peer Rasmussens Tour. Skjænk i for Skriveren, Jørgen! <span + class="stage">(det skeer).</span></p> + <p><i>Peder</i>. Den Glædens Sol paany op over Jorden rinder ...</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(afbrydende).</span> Skaal, naadige Herre! + Jeg tømmer Glasset paa Eders Velgaaende! Det er en deilig Viin! Den baade + heder og svaler paa engang ... ligesom Kjærligheden. Giv mig et Glas endnu, + Jørgen! <span class="stage">(det skeer.)</span> For nu vil jeg, med Hr. + Baronens Tilladelse, drikke en Skaal for hende, jeg har kjær, hvad enten hun er + fjærn eller nær!... Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad + enten hun er mig fattig Svend god eller ei!...</p> + <p><i>Baronen</i>, Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet, Captain!</p> + <p><i>Captainen</i>. Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han hører + ikke til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvad enten hendes Herkomst er høi eller lav, elske hende + vil jeg, til jeg ligger i min Grav! <span class="stage">(han drikker.)</span></p> + <p><i>Captainen</i>. Han mener nok snarere, til han ligger under Bordet, ha, ha, + ha!</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(sagte til Ambrosius).</span> Ti stille, + Ambrosius! I er jo ikke Jer selv mægtig.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(halv høit).</span> Hvad siger I?... + Nei, I har Ret, jeg er ikke mig selv mægtig.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(som før).</span> Jeg vil tale med Jer. + Kom ned i Haven om lidt, længst ude, ved det gamle Egetræ, hvor vi + første Gang saaes, der træffer I mig. Har I forstaaet det?</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(som før).</span> Ja.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(som før).</span> Og drik saa ikke Meer + ... hører I!... For min Skyld!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(som før).</span> For <i>Eders</i> + Skyld!</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i> <span class="stage">(sagte til Junker Claus).</span> Saae + du, hvor Abigael hviskede til Skriveren, Claus? Det var sagtens Tak for Visen; thi at + den var møntet paa hende, var da tydelig nok. Det er paa Tiden, at dette faaer + en Ende.</p> + <p><span class="stage">(Under denne Replik er <i>Abigael</i> gaaet ud af Døren + til Venstre.)</span></p> + <p><i>Peder</i>. Den Glædens Sol paany op over Jorden rinder....</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Forlad, at jeg afbryder; men mener Baronen ikke, det var + rettest at gjemme Degnens Oration til siden? Det gaaer allerede ud paa Eftermiddagen, + og Ceremonien burde vel ikke skydes for længe ud.</p> + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(halv høit til Niels Bruus).</span> See + saa, nu bliver jeg sat til Krogs igjen! Jeg kommer aldrig til at tale.</p> + <p><i>Captainen</i>. Ceremonien?... Har Hr. Baron arrangeret en Feierlichkeit?</p> + <p><i>Baronen</i>. Hendes Naade mener min Datters Trolovelse med Kammerjunkeren, som + skal gaae for sig idag.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(afsides).</span> Trolovelse!... Idag!</p> + <p><i>Captainen</i>. Ah, jeg gratulerer ærbødigst, Hr. Baron feirer also + en dobbelt Fest.</p> + <p><i>Gjæster</i>. Gratulerer ærbødigst! Ønsker + underdanigst til Lykke!</p> + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(til Geheimeraadinden).</span> En liden Stund + kan det vel vente endnu, Eders Naade! Magister Søren er nok desuden ikke ret + færdig med sin Middagslur ... ha, ha, ha!</p> + <p><i>Magisteren</i> <span class="stage">(farer op).</span> Hr. Baronen behagede at + henvende Ordet til mig? Jeg sad just og memorerede en liden Tale, jeg—om Gud + vil—har tænkt at holde til det unge Par.</p> + <p><i>Baronen</i>, Ja vist gjorde I!... Naa, memoreer I kun videre; jeg skal nok vare + Jer ad, naar Tiden er der.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(afsides).</span> Hørte jeg ogsaa ret? + Det suser for mine Øren som rygende Blæst. Var der ikke Nogen, der + sagde, hun skulde troloves idag?</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(sagte til Junker Claus).</span> Faa ham + nu til at synge, Hr. Kammerjunker! Nu troer jeg, han har Høiden. <span + class="stage">(til Ambrosius, høit.)</span> Et lille Glas endnu, + Ambrosius?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Et Glas!... Ja, skjænk i!... Nei, jeg drikker ikke Meer! + <span class="stage">(Han drager Haanden til sig, men beholder mekanisk + Glasset.)</span></p> + <p><i>Claus</i>. Mig synes ogsaa, at Degnens Oration burde slutte den hele + Festivitet, da det dog først og fremmest er Svigerfaders Fødselsdag, vi + høitideligholde.</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa ja, lad gaae! Degnens Gratulation pleier desuden at vare en + stiv halv Time eller meer, saa det er kanskee raadeligst, den venter til siden, <span + class="stage">(til Peder Rasmussen.)</span> Hans Anretning bliver vel ikke kold, + Peer? Han maa fyre godt under Gryden imens. Skjænk i for ham, Jørgen!... + Men saa maa vi have en Vise til, Ambrosius! <span class="stage">(til + Captainen.)</span> Pas paa, den bliver lystig, kan I troe!</p> + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(halv høit til Jørgen, som + skjænker for ham).</span> Den Grønskolling! Nu skal han igjen have + Fortrinnet. Jeg springer i Flint, gjør jeg!</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(halv høit).</span> Vær + rolig, Peer! Den, som ager med Stude, kommer og frem.—Hørte I ikke, hvad + Skriveren og Frøkenen talte om for lidt siden? De stod jo her næst ved + Jer.</p> + <p><i>Peder</i> <span class="stage">(som før).</span> Hvad skulde jeg + høre efter den Pludder for! Jeg er saa gal i Hovedet, at....</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(som før, til Niels Bruus).</span> + Hørte du heller ikke Noget, Niels?</p> + <p><i>Niels</i> <span class="stage">(halv høit).</span> Jo, mig syntes + Frøkenen snakkede noget om at gaae i Haven, og om det gamle Egetræ ... + men jeg regarderede ikke videre derpaa. Det hørte jeg da, hun sagde, at + Skriverdrengen maatte ikke drikke Meer ... Han har nok ogsaa faaet det, han kan + nøies med idag.</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(afsides).</span> I Haven ... ved det + gamle Egetræ <span class="stage">(seer sig om).</span> Og Frøkenen har + absenteret sig ... nu skal vi see Løier!</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, Ambrosius, hvad bliver der saa af? Synger han eller synger + han ikke? Nu maa han vel sagtens være oplagt?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nu ... ja <i>nu</i> er jeg oplagt! Nu skal I faae en Vise, + naadige Herre ... nei, en Historie ... nei, det er dog en Vise ... om Ungersvenden, + som blev elleskudt.</p> + <p><i>Captainen</i>. Elleskudt? Hvad mener han dermed? Ah ... Hexenschuss ... jeg + kjender det ... i Ryggen.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei, i <i>Hjertet</i> var det ... han har selv fortalt mig det, + skal I vide.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad for Noget! Har han selv fortalt...? Pas paa, nu løber + det rundt for ham, ha, ha, ha!</p> + <p><i>Alle</i>. Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Giv nu Agt! <span class="stage">(synger:)</span></p> + Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi,<br /> + Mine Øien de finge en Dvale;<br /> + Der kom gangendes to Jomfruer frem,<br /> + Som gjerne vilde med mig tale.<br /> + Siden jeg <i>hende</i> først saae.<br /> + + <p><span class="stage">(taler.)</span> Der var egentlig kuns een, for den anden var + en Terne. Men den Ene ... det var Elle-kongens Datter ... Hun var den deiligste + Kvinde paa Jord! Hendes Øine var som den blaae Sø, og hendes Haar + skinnede som Solstraaler ... og saa havde hun en Røst, naar hun kvad ... saa + faur over alle Kvinder, <span class="stage">(synger:)</span></p> + Striden Strøm, den stiltes derved,<br /> + Som førre var vant at rinde;<br /> + Alle smaa Fiske, i Floden svam,<br /> + De legte med deres Finne.<br /> + + <p><i>Claus</i>. Det var meget musikalske Fiske! Hvad mon det har været for en + Sort ... Karudser eller Aborrer? Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius.</i> I skal ikke lee endnu, Hr. Kammerjunker! Det bliver morsommere + siden ... For saa reiste Høien sig paa røde Pæle, og der blev + skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer.</p> + <p><i>Baronen</i>. Var der Trolovelse? Det var som Djævlen! Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Alle</i>. Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja vist var der. Ellepigen skulde jo holde Jaord med sin + Brudgom; <span class="stage">(sagtere.)</span> men hun elskede ham ikke ... veed I, + hvorfor? For han var egentlig en Frø.... <i>Alle</i>. Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeøine. Nei, + <span class="stage">(halv sagte.)</span> det var Ungersvenden, hun elskede. Men det + vidste de Andre Intet af. <span class="stage">(høit.)</span> Den gamle + Ellekonge sad midt for Bordet og drak ... og Præsten ogsaa ... det var en tyk, + sort Skrubtudse, men det kunde Ingen af dem see, ha, ha!</p> + <p><i>Alle</i>. Ha, ha, ha!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(synger:)</span></p> + De dandsed ud, de dandsed ind<br /> + Alt i den Elvefærd;<br /> + Alt sad fauren Ungersvend<br /> + Og støtted sig til sit Sværd.<br /> + + <p><span class="stage">(taler.)</span> Alting dandsede omkring ham ... Træer og + Buske og Stene ... og tilsidst dandsede hans Tanker med ... det løb Altsammen + rundt. Og saa vilde de endda, at han skulde drikke ... var det ikke en skammelig Synd + af dem? De rakte ham Kalken af Guld saa rød, den var fyldt til Randen med + liflig Mjød ... men Ellepigen hviskede til ham: "Drik ikke Meer ... for + <i>min</i> Skyld!" ... <span class="stage">(sagtere.)</span> Der var Ingen, som + hørte det ... <span class="stage">(høit.)</span> Men saa slængte + han Kalken ud af sin Haand <span class="stage">(han slaaer Glasset i Gulvet, saa det + knuses)</span>, og Saa galede Hanen i det Samme...!</p> + <p><i>Baronen</i>. Halløi! Nu bliver han mig lovlig lystig, Ambrosins! Det er + nok det Retteste, han faaer sig en Mundfuld frisk Luft. Han kan gaae sig en Tour i + Haven, saa kommer han vel til sig selv.</p> + <p><i>Ambrosius.</i> I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det!</p> + <p><i>Baronen</i>. Følg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under + Vandspringet, til Rusen er gaaet over.</p> + <p><span class="stage">(<i>Ambrosius</i> ud i Baggrunden, fulgt af <i>Niels + Bruus</i>.)</span></p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(sagte til Jørgen).</span> Men nu slap han + jo fra os!</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(sagte.)</span> Bi kun, Hr. Kammerjunker! + Der kan endnu komme en Slæde i Veien.</p> + <p><i>Baronen</i>. Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den + syndige Skriverkarl. Han har dog ellers en taalelig god Forstand; men naar + Øllet gaaer ind, gaaer Viddet ud, som man siger. Der var jo ikke sund Sands i + Alt, hvad han sagde.</p> + <p><i>Captainen</i>. Lutter Kauderwelsch Alt tilsammen!</p> + <p><i>Magisteren</i>. Bespottelig og uchristelig Overtro, som stammer fra + Djævlen, der er Løgnens Fader.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Kan hænde, der dog var nogen Mening i hans Tale, + Hr. Baron!</p> + <p><i>Baronen</i>. Mening! Hvad Fanden skulde det være for Mening? Undskyld, at + jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Men drukken Mund taler af Hjertens Grund.</p> + <p><i>Baronen</i>. Kan være. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte. + Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at tænke paa.—I er vel + færdig med at memorere Talen, Magister Søren? For ret nu skal Comedien + gaae an.</p> + <p><i>Magisteren</i>. Saasnart Hr. Baronen behager at befale, er jeg rede til at + forrette mit Embedes Pligt og ved Trolovelse sammenknytte disse tvende haabefulde + Skud af ædel Stamme, som i Forveien have forbundet deres Hjerter i + Kjærlighedens Pagt.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvor er nu Abigael henne?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Kald paa Frøkenen, Bodil!</p> + <p><i>Bodil</i> <span class="stage">(som har været beskæftiget ved + Kaffebordet).</span> Frøkenen er gaaet ud for en Stund siden.</p> + <p><i>Baronen</i>. Er hun nu gaaet ud? Men for den slemme Syge, hvor er hun gaaet hen + da?</p> + <p><i>Bodil</i>. Jeg tror, den naadige Frøken gik ned i Haven.</p> + <p><i>Baronen</i>. Hvad Pokker er det nu for Optøier! <span class="stage">(til + Bodil.)</span> Saa gaa ud og led hende op; siig, hun skal flux komme hid!</p> + <p><span class="stage">(<i>Bodil</i> ud i Baggrunden.)</span></p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Det er unægtelig en curieus Idee af den kjære + Abigael at gaae herfra netop i dette Øieblik.</p> + <p><i>Claus</i>. Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven.</p> + <p><i>Jørgen</i> (sagte til Junker Claus.) Kanskee Frøkenen har + Selskab, Hr. Kammerjunker.</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(ligeledes.)</span> Selskab ... hvad vil du sige + med det.</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>TREDIE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Niels Bruus</i> <span class="stage">(ind fra + Baggrunden.)</span></p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i>. Naa, der har vi Niels Bruus tilbage. Fik han saa Skriverens Hoved + sat i Lave igjen, Niels?</p> + <p><i>Niels</i>. Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra + mig.</p> + <p><i>Baronen</i>. Løb han fra dig?</p> + <p><i>Niels</i>. Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring + ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af + sig.</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(til Junker Claus, sagte).</span> + Forstaaer Hr. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente?</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(afsides).</span> <i>Sacré nom!</i> <span + class="stage">(høit.)</span> Kjære Svigerpapa maa excusere mig, men det + foruroliger mig noget, at denne berusede Person befinder sig i Haven paa samme Tid + som Abigael ... jeg vil hellere selv gaae hende imøde, for at der ikke skal + passere noget Ubehageligt.</p> + <p><i>Baronen</i> Ei, hvad Pokker skulde der passere? Skriveren er da ingen + Stratenrøver, veed jeg ... men for mig gjerne.—Vi kan jo Alle gaae hende + imøde, saa er hun da sikker nok. Der kan jo saa alligevel ikke foretages + Noget, før hun kommer igjen, den Landløberske! Behager Eders Naade?</p> + <p><i>Geheimeraadinden.</i> Med Fornøielse.</p> + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(til Magisteren).</span> Gak I ind i + Bibliotheksstuen saalænge, Magister Søren! I holder jo ikke af at movere + Jer efter Bordet, sagde I før. Kanskee er der Nogen, som har Lyst at + gjøre Jer Selskab.</p> + <p><span class="stage">(<i>Baronen</i>, <i>Geheimeraadinden</i>, <i>Captainen</i> o. + fl ud i Baggrunden. <i>Magister Søren</i> og nogle <i>Gjæster</i> ud til + Høire.)</span></p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(til Junker Claus, halv + høit).</span> Hr. Kammerjunker! ... Maa jeg være saa fri at gi'e Hr. + Kammerjunkeren et Raad?</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(ligeledes).</span> <i>Eh bien</i>! Men skynd dig + lidt, jeg staaer som paa Naale.</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(som før).</span> Hr. + Kammerjunkeren skulde faae dem til at gaae ad den østre Allee, bag om + Buskadset, hen til det gamle Egetræ; der troer jeg vist, at Hr. Kammerjunkeren + træffer den naadige Frøken.</p> + <p><i>Claus</i> <span class="stage">(som før).</span> Hvorfor troer du + det?</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(som før)</span> Jo, det har jeg + saadan mine Aarsager til.</p> + <p><i>Claus. A la bonne heure</i>! Saa gaaer vi den Vei.</p> + <p><span class="stage">(Han gaaer ud i Baggrunden).</span></p> + <p><i>Jørgen</i>. Lad os følge bagefter, Niels Bruus! Det kunde jo + være, der blev Noget at udrette for os.—I skulde gaae lidt ned i + Borgstuen imens, Peer Rasmussen! Kanske nogen af Pigerne kunde ha'e Lyst til at see + "den Glædens Sol paany op over Jorden rinde"; saa fik I dog altid Anvendelse + for Jeres Gratulationsvers.</p> + <p><span class="stage">(De gaae alle tre ud i Baggrunden.)</span></p> + <p>Skuepladsen forandres til:</p> + <p><span class="stage">(<i>Haven</i> fra første Akt. Eftermiddagsbelysning, + der efterhaanden gaaer over til Solnedgang.)</span></p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FJERDE SCENE.</h2> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(siddende paa Bænken. Strax efter)</span> + <i>Ambrosius.</i></p> + <br /> + + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(kommer hurtig ind, uden Hat, med Haar og + Halstørklæde i Uorden).</span> Her har I mig, Frøken, Ellepige, + Abigael! Gjør med mig, hvad I vil! <span class="stage">(Han kaster sig halv + knælende over Enden af Bænken.)</span></p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(springer op).</span> Men er I da reent fra + Samling, Ambrosius? Reis Jer op og vær rolig; jeg vil tale med + Jer—hører I?</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(reiser sig).</span> Bi lidt ... der lyder + saa mange Stemmer for mine Øren ... saa, nu tier de ... nu hører jeg + kun Klangen af Eders Røst.</p> + <p><i>Abigael</i>. Vel, saa tag Jer sammen, at I kan forstaae, hvad jeg siger + Jer.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg forstaaer det, naadige Frøken! Jeg veed, hvad I vil + sige ... der var en af Stemmerne, som raabte det til mig før. I skal troloves + idag ... ikke sandt?</p> + <p><i>Abigael</i>. Talen er ikke om mig, men om Eder. Jeg har hørt af Bodil, + at I har faaet et godt og hæderligt Tilbud, som kan lægge Grunden til + Eders Lykke....</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Til <i>min</i> Lykke!</p> + <p><i>Abigael</i>. Ja, og til Ære og Anseelse for Jer i Fremtiden. Det Tilbud + maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjøre Alt + med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken!</p> + <p><i>Abigael</i>. Hvorfor ikke?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det er for seent ... og det er ogsaa for silde.</p> + <p><i>Abigael.</i> For seent og for silde ... hvad mener I?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Det er for seent, thi jeg har alt forkastet det Tilbud, og det + gjøres mig ikke længer. Og det er for silde, for ...</p> + <p><i>Abigael</i>. Nu?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. For om jeg saa reiste tusinde Mile herfra, saa kunde jeg dog + ikke glemme Jer mere.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(efter et kort Ophold).</span> Det + behøver I jo ikke heller.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Hvorfor vil I da have, jeg skal reise?</p> + <p><i>Abigael</i>. Fordi jeg vil Eder vel.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Vil I mig vel, saa lad mig blive, hvor I er. Jeg forlanger jo + ikke Andet end at see Jer og drage min Aande i Eders Nærhed. Det har jo ethvert + Kreatur paa Marken Lov til; er jeg da ringere i Eders Tanker, end den Hest, I rider, + og den Hund, I jager med?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(med mild Bestemthed.)</span> I maa ikke tale + saaledes til mig, Ambrosius! I glemmer, hvem I er og hvem <i>jeg</i> er. I er min + Faders Skriver, og jeg er hans Datter.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Var I ikke ogsaa det, da jeg kom hid? Og dog har I været + mild og venlig imod mig hver eneste Dag. Hvorfor talte I da til mig, og smilte til + mig, og skjænkede mig Blomster ... skal vi da heller aldrig mere sanke Blomster + med hinanden?</p> + <p><i>Abigael</i>. Nei, aldrig meer.</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Saa gik det dog, som jeg sagde engang, at de visnede paa den + tredie Dag. Men hvad bryder I Jer om det? For Eder er der sagtens ingen Blomster + visnet.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det kan I ikke vide ... og det angaaer Jer heller ei. Altsaa, I + vil ikke reise herfra?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei ... med mindre I jager mig bort, og det nænner I dog + ikke ... vel? <i>Abigael</i>. Jage Jer bort ... det har jeg ingen Ret til, <span + class="stage">(sagtere.)</span> jeg mindre end nogen,</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Jeg kan see, at I ynker mig, men det skal I ikke. Det er sandt, + jeg var lystigere, da jeg kom hertil ... mindes I, det var her, jeg stod og sang for + Jer for tre Uger siden? Tre Uger! Hvor den Tid er løben fort! Det er jo som + det var et Øieblik ... men med en Evighed i sig. Ja, lystigere var jeg vel den + Gang, men gladere ... nei, jeg vidste slet ikke, hvad Glæde var.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(betragter ham bevæget.)</span> Veed I + det da nu?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Ja <i>nu</i>!... Nei, see ikke saaledes paa mig, saa forvirres + mine Tanker igjen ... saa ligner I atter Ellepigen, hende, som klapped Svenden ved + hviden Kind og hviskede ham i Øre. I er jo dog ingen Ellepige? Svar mig, + Abigael! Ræk mig Eders Haand, at jeg kan kjende, om Pulsen banker, og om I har + varmt Blod i Aarerne!</p> + <p><i>Abigael</i>. Min Haand ... ja til Farvel! <span class="stage">(Hun rækker + ham Haanden.)</span></p> + <p><i>Ambrosius</i>. Den er varm ... ligesom min ... o, saa kan I ogsaa føle, + hvor jeg elsker Jer! <span class="stage">(Han knæler og bedækker hendes + Haand med Kys.)</span></p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(lægger bevæget den anden Haand paa + hans Hoved.)</span> Stakkels Ambrosius! <span class="stage">(De blive et + Øieblik i denne Stilling, derpaa udraaber hun, idet hun søger at drage + Haanden tilsig:)</span> Der kommer Nogen! For Guds Skyld, slip mig!... Det er for + silde, de har seet os!... Nu vel, saa faaer I tage Følgerne!</p> + <hr style="width: 65%;" /> + + <h2>FEMTE SCENE.</h2> + <p><i>De Forrige. Baronen, Geheimeraadinden, Junker Claus, Captainen o. Fl.</i> <span + class="stage">(komme ind fra Høire. Strax efter)</span> <i>Bodil</i>; <span + class="stage">(siden)</span> <i>Jørgen og Niels Bruus</i>.</p> + <br /> + + <p><i>Baronen</i> <span class="stage">(udenfor).</span> Hvad, for al Landsens Ulykke, + er her paa Færde? <span class="stage">(ind.)</span> Seer jeg Syner ved + høilys Dag, eller holder min Datter Stævnemøde med + Skriverkarlen?</p> + <p><i>Claus</i>. Et lille Afskeds-Rendezvous før Trolovelsen ... det er + virkelig meget ... meget morsomt, ha, ha!</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Fy skam dig, Claus, at spøge med Sligt! Det er + naturligviis et ganske tilfældigt Møde.</p> + <p><i>Captainen</i>. Natürlich ... ganz tilfældig ... men meget + ubehageligt, Eders Naade!</p> + <p><i>Baronen</i>. Tilfældigt! Er det kanskee ogsaa tilfældigt, at den + Slyngel ligger paa Knæ for Abigael, og at hun staaer der og caresserer ham for + mine aabne Øine som en anden Laptaske! Hvad betyder den Comedie?</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(tvivlraadig).</span> Hvad det betyder...? Det + betyder ...</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, ud med Sproget! For Djævlen, kan hun lukke Munden + op?</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Rolig, Hr. Baron! I forskrækker hende.</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(faar Øie paa <i>Bodil</i>; med en + pludselig Beslutning:)</span> Det betyder, at jeg har vundet mit Væddemaal! + Ikke sandt, Bodil?</p> + <p><i>Baronen</i>. Væddemaal! Hvad for et Væddemaal? Red for dig og det + strax? Jeg la'er mig ikke sætte Blaar i Øinene.</p> + <p><i>Abigael</i>. Det Væddemaal, som jeg for tre Uger siden indgik her paa + dette Sted med Bodil, at inden Maaneden var omme, skulde den nye Skriver ligge paa + Knæ for mine Fødder. Bodil kan bekræfte mine Ord ... om det ellers + gjøres behov at føre Vidne i den Sag.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Tænkte jeg det ikke nok! Det Hele var en uskyldig + Spøg.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(ved sig selv).</span> En Spøg ... et + Væddemaal!</p> + <p><i>Claus</i>. Ah, <i>une petite comédie</i>! <span + class="stage">(afsides:)</span> Gud skee Lov, jeg trækker Veiret igjen.</p> + <p><i>Captainen</i>. Ha, ha, ha! Vortrefflich! En Attrape ... og den Skriver er + attrapirt!</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(som før.)</span> Et Væddemaal + ... En Spøg!</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, saaledes hænger det sammen! Ja, hvem Pokker kunde vide + det? Du har slaaet tilvæds med Bodil, siger du...? Det ændrer jo + rigtignok Tingen, hvad <i>dig</i> anbelanger. Men han ... den Landstryger, den + pjaltede Musikanter! At han vover at forgribe sig paa <i>min</i> Datter ... Hvad har + han at sige til sit Forsvar?</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Intet, naadige Herre! <span class="stage">(ved sig selv)</span> + Hun har væddet om mit Hjerteblod!</p> + <p><i>Baronen</i>. Intet, siger han? Ja saa skal han Pinedød ogsaa faae + Løn som forskyldt!</p> + <p><i>Abigael</i>. Tilgiv ham, Papa! Husk, han var ikke sig selv mægtig.</p> + <p><i>Ambrosius</i> <span class="stage">(træder et Skridt tilbage.)</span> Bed + I ikke om Tilgivelse for <i>mig</i>, bed hellere Gud om at tilgive Jer, at I saa + grusomt har leget med min Hjertefred. Thi vel er I en fornem Frøken, og jeg + kuns et ringe Tyende, men beggeto er vi dog skabte i Guds Billede, og det ene + Menneske har ikke Lov til at pine det andet tildøde. Hvad Synd har jeg begaaet + imod Jer, at I saa skammelig har sveget og forraadt mig? I kjendte mig jo ikke, I + havde jo knap seet mig for Eders Øine den Stund, I allerede lagde Snarer for + min Fod. Var det da min Skyld alene, at jeg blev hildet deri? Var den Brøde da + saa stor, at jeg elskede Jer over Alt i Verden? Nu vel, saa har jeg nu bødet + derfor med den bittreste Kvide. Hvad forlanger I meer? Har min ydmyge Elskov forarget + Jer ... velan da, saa river jeg den ud af mit Bryst og kaster den her for Eders Fod + med samt den visne Rose, som I gav mig! <span class="stage">(Han kaster Rosen paa + Jorden.)</span> Og hermed byder jeg Eder Farvel, naadige Frøken! og + ønsker Jer saa gode Dage, som Gud efter dette vil skjænke Jer. Fattig + kom jeg hid, og fattig gaaer jeg bort; men det skal I vide, at ikke for Alt i Verden + vilde jeg endda bytte med Eder! <span class="stage">(Han vender sig for at + gaae.)</span></p> + <p><i>Baronen</i>. Gaaer han bort, siger han? Nei bi lidt, god Karl, saaledes slipper + han ikke! Ned paa sine Knæ og bed om Naade, elendige Pjalt, som han er, eller + jeg skal...!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og + knælet for et Afgudsbillede ... det gjør jeg ikke mere. <i>Jeg</i> + bøier fra nu af kun Knæ for min Gud og Skabermand.</p> + <p><i>Baronen</i>. Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I Hundehullet + med ham, paa Vand og Brød, til han neier sig og be'er om Naade!</p> + <p><i>Jørgen</i> <span class="stage">(sagte til Niels Bruus).</span> Dengang + blev Skriveren da hverken Degn eller Ridefoged, Niels!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Gjør med mig, hvad I vil; I har jo Magten, saa langt ... + eller saa kort, som den rækker.</p> + <p><i>Bodil</i> <span class="stage">(sagte til Abigael).</span> For Guds + Barmhjertigheds Skyld, Frøken! hav dog Medynk med ham og læg Jer + imellem!</p> + <p><i>Abigael</i>. Nei Fader, det maa ikke skee ... jeg beder Jer bønlig, lad + ham frit gaae herfra! <span class="stage">(halv høit.)</span> Jeg har gjort + Jer til Villie og lovet at trolove mig med En, som ... som jeg ikke har kjær. + Det Løfte vil jeg holde, men saa skal I lade Skriveren slippe. Hvis ikke, saa + sværger jeg ved Gud, den Almægtige, jeg giver aldrig Junker Claus min + Haand! I veed, jeg er Eders Datter ... hvad jeg ikke <i>vil</i>, det <i>vil</i> jeg + ikke.</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Lad Naade gaae for Ret, Hr. Baron! Vistnok har han + forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens Regning. Mig + synes, det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer Tilhold om aldrig meer at + sætte Foden paa Eders Grund.</p> + <p><i>Baronen</i>. Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbøn for ham, saa lad ham + da slippe for Hullet. Men bort skal han, og det strax. <span class="stage">(til Niels + Bruus.)</span> Følg op med ham, Niels! Lad ham sanke sine Pjalter sammen i en + Fart, giv ham en Maaneds Løn og kjør ham saa paa Porten! <span + class="stage">(til Ambrosius.)</span> Og vover han nogensinde tiere at lade sig see + her paa Gaarden, saa skal han faae Hundepidsken at smage ... husk vel paa det!</p> + <p><i>Ambrosius</i>. Frygt ikke, Hr. Baron! Jeg vender ikke Foden hid igjen. Det + Baand, som bandt mig til dette Sted, er revet over og knyttes aldrig meer. Kan + hænde, min jordiske Lykketraad er bristet med det samme; men skal der end + herefter falde Skygge over min Vei, saa har jeg dog, lovet være Gud, det Lys i + mit Inderste, som kan lede mig frem igjennem Mørket. Jeg har Guds hellige Ord + til min Trøst, og jeg har Sangen til at lette mit Hjerte. Kanskee jeg i al min + Fattigdom dog er rigere end I, og i al min Ringhed mere høibaaren. Thi vel har + I adeligt Navn og Vaaben, men endda bæres det mig for i denne Stund, som der + var Noget i mig, der kunde overleve Eder!</p> + <p><i>Baronen</i>. Ikke et Ord mere! Marsch, afsted med ham! <span + class="stage">(<i>Ambrosius</i> gaaer ud til Høire, fulgt af <i>Niels + Bruus</i>.)</span></p> + <p><i>Captainen</i>. Maa jeg gjøre Hr. Baron min Compliment for den Execution. + Hr. Baron fører en famos Commando.</p> + <p><i>Baronen</i> Det skulde jeg mene; jeg er ogsaa en gammel Officeer, Hr. + Captain!</p> + <p><i>Geheimeraadinden</i>. Det lakker ad Aften, Hr. Baron! Skulde vi ikke efter + denne lille Distraction tænke paa at faae Ceremonien fra Haanden?</p> + <p><i>Baronen</i>. Jo vist, lad det nu faae en Ende! Ellers memorerer Magister + Søren kanskee saa længe paa sin Tale, at han glemmer den. Ha, ha, ha! + Kom Eders Naade, og lad os gaae i Spidsen.</p> + <p><span class="stage">(<i>Baronen</i>, <i>Geheimeraadinden</i>, <i>Captainen</i>, + <i>Jørgen</i> og <i>Gjæsterne</i> ud til Høire.)</span></p> + <p><i>Claus</i>. Elskværdigste Abigael! Jeg brænder af Utaalmodighed. + Tillader I?</p> + <p><i>Abigael</i>. Om et Øieblik ... jeg har kun et Ord at sige til Bodil. + Hvis I vil gaae forud, skal jeg strax følge efter.</p> + <p><i>Claus</i>. Som I befaler; men bliv ikke for længe borte, thi saa kommer + jeg paa Ære og bortfører Jer med Gevalt, ha, ha, ha! <span + class="stage">(Junker <i>Claus</i> ud til Høire.)</span></p> + <p><i>Bodil</i>. Har den naadige Frøken Noget at befale?</p> + <p><i>Abigael</i>. Nei, jeg ønskede kun at være et Øieblik + alene.</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja saa vil jeg gaae.</p> + <p><i>Abigael</i>. Vist ikke ... du kan gjerne blive. Hvad græder du for?</p> + <p><i>Bodil</i>. Kan I spørge derom?</p> + <p><i>Abigael</i>. Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at + græde over?</p> + <p><i>Bodil</i> Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden, hvor han + hverken har Brød eller Huusly?</p> + <p><i>Abigael</i>. Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted.</p> + <p><i>Bodil</i>. Og hvorfor skulde han straffes? Det var jo dog ikke ham, som var + skyldig.</p> + <p><i>Abigael</i>. Bodil!</p> + <p><i>Bodil</i>. Forlad mig, naadige Frøken! men jeg kjender Jer ikke igjen. + Er I virkelig saa haardhjertet, eller lader I kun saa?</p> + <p><i>Abigael</i> Ti stille, og lad os gaae. <span class="stage">(De gaae op imod + Baggrunden til Høire.)</span> Bi lidt ... er det ikke ham, der kommer?</p> + <p><i>Bodil</i> <span class="stage">(seer ud til Høire.)</span> Jo, det er + ham. See, hvor langsomt han gaaer og seer ned for sig!</p> + <p><i>Abigael</i>. Stille! Kom hid bag Træet ... hurtig, at han ikke faaer + Øie paa os! <span class="stage">(De træde over til Venstre i Forgrunden. + <i>Ambrosius</i> kommer langsomt gaaende fra Høire, henad Veien hinsides + Gjærdet. Han støtter sig til Stokken med den ene Baand, i den anden + bærer han Hat og Vadsæk, Luthen har han i et Baand paa Ryggen. Midt for + Scenen løfter han Hovedet, standser et Øieblik, belyst af Aftensolen, + og seer ind i Haven. Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort + Pause. <i>Abigael</i> løber hen og seer efter ham, skyggende for Solen med + Haanden. Lidt efter kommer hun tilbage)</span></p> + <p><i>Abigael</i>. Nu er han borte. Lad os saa gaae op!</p> + <p><i>Bodil</i>. Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose</p> + <p><i>Abigael</i> <span class="stage">(hurtig).</span> Hvor? Giv mig den!</p> + <p><span class="stage">(<i>Bodil</i> tager den op og rækker hende den. + <i>Abigael</i> betragter den et Øieblik taus, derpaa siger hun:)</span></p> + "Du deilig Rosenknop,<br /> + Igaar du blomstrede,<br /> + Idag du visnede!"<br /> + + <p><span class="stage">(Hun brister i heftig Graad og skjuler sit Ansigt i + Hænderne.)</span></p> + <p><i>Bodil</i>. Græder I? Over ham? men Frøken, saa elskede I ham jo! + Og alligevel...!</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg vidste det jo ikke før nu?</p> + <p><i>Bodil</i>. Og han skal flakke fattig om fra Sted til Sted, mens I, som har + voldt det Altsammen, bliver lønnet med Pryd og Herlighed!</p> + <p><i>Abigael</i>. Jeg ... lønnet!</p> + <p><i>Bodil</i>. Ja I!... See der, der er jo allerede Lønnen!</p> + <p><span class="stage">(Junker <i>Claus</i> kommer ind fra Høire.)</span></p> + <p><i>Abigael</i> Eller Straffen!</p> + <p><span class="stage">(Idet hun vender sig, for at gaae Junker <i>Claus</i> + imøde, falder Tæppet.)</span></p> + <hr style="width: 45%;" /> + + <div>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 13599 ***</div> +</body> +</html> + + diff --git a/13599-h/images/ambrosius.jpg b/13599-h/images/ambrosius.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..309483e --- /dev/null +++ b/13599-h/images/ambrosius.jpg |
