diff options
Diffstat (limited to 'old/13599.txt')
| -rw-r--r-- | old/13599.txt | 4648 |
1 files changed, 4648 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/13599.txt b/old/13599.txt new file mode 100644 index 0000000..bd44e69 --- /dev/null +++ b/old/13599.txt @@ -0,0 +1,4648 @@ +The Project Gutenberg EBook of Ambrosius, by Chris K.F. Molbech + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Ambrosius + +Author: Chris K.F. Molbech + +Release Date: October 6, 2004 [EBook #13599] + +Language: Danish + +Character set encoding: ASCII + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK AMBROSIUS *** + + + + +Produced by Miranda van de Heijning and the Online Distributed +Proofreading Team. + + + + + + + +AMBROSIUS. + +SKUESPIL I FIRE AKTER + +AF + +CHR. K. F. MOLBECH. + + + +NIENDE OPLAG. + +KJOBENHAVN. + +1893 + + + + + +#PERSONERNE.# + + +#Baronen.# + +#Abigael#, hans Datter. + +#Bodil#, hendes Kammerpige. + +#Geheimeraadinden#. + +#Junker Claus#, hendes Son. + +#Ambrosius Stub#, Student. + +#Hans Lauritsen#, Candidat i Theologien. + +#Jorgen#, Kammertjener. + +#Magister Soren#, Sognepraest. + +#Peder Rasmussen#, Degn. + +#Niels Bruus#, Ridefoged. + +#v. Reinsberg#, Captain. + +#Gjaester#. + + +Handlingen foregaaer paa en Herregaard i Fyen i Aaret #1731#. + + + +FORSTE AKT. + + + + + * * * * * + +#Have, med Traeer og Buske paa begge Sider. Til Venstre i Forgrunden et +gammelt Egetrae med en Baenk foran. I Baggrunden et lavt Gjaerde, over +hvilket der er Udsigt til Skove, Marker og en Landsbykirke i de Fjerne. +Hiinsides Gjaerdet lober en Vei, som forer langsmed Haven op til +Herregaarden. Solklar Formiddagsbelysning.# + + * * * * * + + + + +FORSTE SCENE. + + +#_Abigael og Bodil_ (komme ind fra Hoire).# + +_Abigael._ Det er ikke Umagen vaerd at gaae laenger, Bodil! Herfra kan vi +see, naar Vognen dreier om Skoven, saa er det tidsnok at vende om. Solen +braender staerkt, omendskjondt det er tidligt paa Dagen; vi faaer ventelig +Regn inden Aften. + +_Bodil._ Troer Frokenen det? + +_Abigael._ Jeg kan kjende paa mig, at der er Torden i Luften. Saa har +jeg altid en synderlig Uro i Blodet, som om Noget var ventende, jeg veed +ikke hvad. + +_Bodil._ Det er der da endelig ogsaa, siden I venter Eders Faestemand hid +i Formiddag. + +_Abigael._ Jo pyt! Det skulde vel anfaegte mig stort, enten Hr. +Kammerjunkeren kommer eller gaaer. + +_Bodil._ Men Froken, han er jo dog Eders Brudgom! Og blev det ikke med +Jer Faders Minde bestemt, at Jaordet skulde holdes nu i Host, naar +Kammerjunkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kjobenhavn? + +_Abigael_, Min Brudgom--ja, man siger jo saa. Jeg mindes ellers ikke +saa noie, hvad jeg svarede ham den Stund, han beilede til mig, for det +er saa laenge siden. + +_Bodil_. Saa laenge siden? + +_Abigael_. Ja, eftersom jeg endnu var klaedt i Loiert og Hue og laa paa +min salig Moders Skjod, da Hr. Claus gjorde mig sin Opvartning forste +Gang. Jeg blev jo dobt og trolovet paa samme Dag, saa det er da en Slump +Aar siden. + +_Bodil_. Det er vel Frokenens Spog? Jeg veed nok, I blev trolovet paa +Vuggen, men siden har I jo.... + +_Abigael_. Har jeg ikke svaret ham Ja dengang--siden har jeg visselig +ikke gjort det. Thi vel har han sagt mig mange Slags Artigheder, men +beilet til mig--hos mig selv--det har han egentlig ikke. Den Ting har +min Fader og hans Moder ventelig afgjort imellem sig. + +_Bodil_. Uden at sporge Jer ad! Men, i Herrens Navn, hvad har I da +bestilt al den Tid, I var sammen med ham her paa Gaarden ifjor? + +_Abigael_. Jeg? Jeg har dandset med ham, og redet med ham, og hort paa +ham--og leet ad ham, for, mellem os sagt, han er ikke meget klogtig; men +han rider godt og danser udmaerket. + +_Bodil_. Og det er Alt? Men elsker I ham da ikke? + +_Abigael_. Elsker ham?... See, der springer en Hare over Marken! Havde +jeg nu min Bosse, saa var Morten vaek! Saa, nu slap han ind bag en +Groftevold.... Om jeg elsker ham? Aa, du er et Barn, Bodil! Troer du, +man sukker og lamenterer for hinanden i min Stand ligesom i din? Naar du +og din Student engang kommer sammen i et lidet Praeste-eller Degnekald, +hvad det bliver, saa faaer I vel tage Kjaerligheden til Hjaelp, for at +bode paa den magre Indkomst; men er man adelig fodt og har Midler nok, +saa gives der bedre Tidkort end at naebbes og kurre. Naa, see nu ikke saa +ulykkelig ud--det bliver nok et Praestekald. + +_Bodil_. Tro ikke, at jeg gjor mig Bekymring derover. Jeg er jo selv en +Degnedatter og veed, at jeg har havt et lykkeligt Hjem, endda mine +Foraeldres Kaar var kun ringe. Og jeg veed ogsaa, at min Faestemand Hans +Lauritsen taenker som jeg og vil vaere tilfreds, blot Vorherre under os +det daglige Brod. Men det gjor mig ondt, at Frokenen taler saa +ringeagtende om det, som jeg selv skatter for den hoieste Lykke. Thi det +veed jeg, at hverken Gods eller Guld eller adeligt Navn kunde erstatte +mig min Kjaerlighed, om den blev tagen ud af mit Hjerte. + +_Abigael_. Du er en god Pige, Bodil; men hvad der gjaelder for dig og +dine Lige, gjaelder nu engang ikke for mig og mine Lige. "Ornen sidder +paa hoien Hald, og Linden den stander i dyben Dal", hedder det i den +gamle Vise. Der er Urter, som trives bedst i mager Jord, og til dem maa +vel Kjaerligheden hore. Hos mig har den i det mindste hverken sat Rod +eller Spire, og Junker Claus er dog ikke den eneste Mand, som har +dandset med mig og sagt mig smukke Ting. For den Sags Skyld kunde jeg +ligesaa gjerne gifte mig med Christen Skeel eller Jorgen Friis eller +Erik Trolle--thi derudi er den Ene som den Anden, at jeg kan vinde dem +Alle om en Finger. Og hvem veed, hvad jeg gjor? Jeg har endnu ikke givet +mit Lofte, og til Syvende og sidst er det dog mig, det angaaer. Jeg vil +selv vaelge Strikken, sa'e Tyven, det er mig, som skal haenges!... Nu +maae de vel forresten snart vaere her. Naar min Fader er med, gaaer det +rask, og der er Heste nok at skifte med. See engang ud, om du ikke +faaer Oje paa Vognen. + +_Bodil_ #(gaaer op imod Baggrunden og seer ud til Hoire).# Nei, endnu +er der Intet at see; der er ikke en levende Sjael paa hele Veien. Jo, fra +den anden Kant kommer der En. + +_Abigael_ #(som har sat sig paa Baenken).# En Bonde? + +_Bodil_ #(skygger med Haanden for Oinene).# Nei, skjonner jeg ret, er +han kjobstadklaedt.... Det var da en underlig En! Han gaaer barhovedet +midt i Solskinnet og baerer Hatten paa en Kjaep. + +_Abigael_. Kommer han her forbi? + +_Bodil_. Ja, det maa han vel, og han skrider rask til. Kanskee det er +den nye Skriverkarl, som den naadige Herre har faestet! + +_Abigael_. Paa din Anbefaling. + +_Bodil_. Ja, det vil da sige paa min Kjaerestes, for selv er jeg ikke +kjendt med ham. Men han har gaaet i Skole med Hans Lauritsen, og de +fulgtes ad til Akademiet i Kjobenhavn.... Hor, kan I hore ham synge? +#(Bag Scenen lyder en munter Sang, som efterhaanden kommer naermere.)# +Det er bestemt ham, for jeg veed, han skal have en kjon Rost, og Viser +kan han ogsaa digte. + +_Abigael_. Ei, ei! det maa jo vaere en sjelden Fugl af en Skriver. + +_Bodil_. Der er han! + +#(Abigael vender sig og seer tilbage, uden selv at sees. Ambrosius, +kommer rask ind fra Venstre hiinsides Gjaerdet. Han baerer Hatten og en +lille Vadsaek paa sin Stok, og en Luth i et Baand paa Ryggen. Midt for +Scenen standser han i Solskinnet, seer ind i Haven og faaer Oie paa +Bodil.)# + + + + +ANDEN SCENE. + +_De Forrige. Ambrosius_. + + +_Ambrosius_. Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I +har vel hjemme her, kan jeg taenke. Forer denne Vei ret op til Gaarden? + +_Bodil_. Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og +fornemme Gjaester. For Tyendet og Hovbonderne gaaer Veien om ad +Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at folge, naar de har +AErind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Hoire. + +_Ambrosius_. Horer I kanskee til Tyendet? + +_Bodil_. Jeg er Kammerpige hos den naadige Froken. + +_Ambrosius_. Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjaerlig Hilsen +til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi +lidt, nu kommer jeg over til Jer. + +_Bodil_. Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjont gaae +tilbage, om ad Ladegaarden. + +_Ambrosius_. Skam, der gjor! Skulde jeg nu vende om igjen? Hvor I gaaer, +kan jeg vel og traede, omendskjondt mine Fodder er storre end Jeres. Vi +er jo dog Tyende begge to. #(Han springer over Gjaerdet.)# Saa, her +har I mig! Og nu rigtig Goddag #(ryster hendes Haand)# og velkommen +hid, Ambrosius! Ja, det var Jer, som skulde sagt det. Jeg havde Brev fra +Jer Faestemand--idag er det fjorten Dage siden. I veed vel, Attestatsen +staaer for Doren. Saasnart han har absolveret den, reiser han hjem og +kommer hid paa Veien. Det skal blive Loier! Vi har ikke seet hinanden i +tre Aar. #(Han har imens taget en Flaske op af Lommen.)# Hans Skaal, +den aerlige Karl! Og gid han maa faae Kaldelse, inden Aaret er omme! +#(drikker.)# See saa, nu er den Flaske tomt! Jeg fik den i Kroen, +hvor jeg overnattede--den kostede mig kuns en Vise. Vil I fylde den +igjen, skal I faae samme Betaling. #(Seer sig om.)# Naa, saa det er +Baronens Have. Der er ellers nok saa kjont udenfor, synes mig; der har +man en friere Udsigt. + +_Abigael_. Saa skulde I vaere bleven derude. + +_Ambrosius_. Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting! + +_Bodil_. I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den +naadige Froken. + +_Ambrosius_ #(med Hatten i Haanden).# Frokenen! + +_Abigael_ #(fornemt).# I er temmelig dristig, at I saaledes bryder +ind i Haven uden Forlov. Gjorde jeg Jer Eders Ret og besvaerede mig +derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en Losgaenger. + +_Ambrosius_ #(stolt)# En Losgaenger! #(godmodig).# Naa ja, det er +jeg vel i Grunden og, det kan Frokenen have Ret i. Men nu skulde jeg jo +prove paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa +Doren med det samme ... I mener det vist heller ikke saa slemt. I +Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre lose Fugle +gjor hver Dag, baade Skader og Staere og Finker og hvad de allesammen +hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe. + +_Abigael_. Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl? + +_Ambrosius_. Saamaend, naadige Froken! Jeg synger med mit Naeb, ligesom de +andre Fugle med deres, og kan jeg ikke flyve, saa kan jeg dog hoppe. +Kanskee faaer jeg ogsaa Vinger med Tiden! + +_Abigael_. Og bliver til en Skade--ja I seer ud derefter. Men naar +Skaderne skraepper for naesviist, saa skyder man dem. + +_Ambrosius_. Men om jeg nu blev til en Sangfugl og satte mig i Traeet +udenfor Eders Vindue, vilde I saa endda lade mig skyde? + +_Abigael_. Jeg taenker ikke, det gjordes behov, al den Stund vi har Katte +nok paa Gaarden. Men lad det nu faae en Ende med den Fuglesnak! Jeg vil +forlade Jer Eders Dristighed, siden I ellers er anbefalet som en +skikkelig Person. Hvor kommer I fra? + +_Ambrosius_. Siden jeg forlod Kjobenhavn for tre Aar siden, har jeg +konditioneret paa forskjellige Steder. I det sidste Fjerdingaar har jeg +laest med Pogene i Vissenbjerg Skole under Degnens Sygdom. + +_Abigael_. I er jo Student; hvorfor har I overgivet Studeringen? + +_Ambrosius_. Ak, naadige Froken! det var saadan en Skjaebne. Jeg har havt +smaa Kaar fra Barndommen af og har vaeret vant til at hjaelpe mig med +Lidt. Et Korn her, et Korn hist, ligesom Fuglene, vi talte om for. Nogle +Skillinger havde jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense, og en +Tid fik jeg frit Bord paa Klosteret i Kjobenhavn. Siden laeste jeg en +Stund for Kosten med en ung Person, som var Son af en Viintapper, jeg +kjendte. Men han skulde til Tydskland i Laere, og saa blev der slaaet +Prop i den Flaske. Imidlertid, forknyt har jeg aldrig vaeret; jeg boede +paa et Tagkammer og slog mig igjennem som jeg kunde, #(til Bodil).# +Ja, Eders Kjaerest, Jomfru Bodil, har vaeret mig en trofast Ven. Han havde +saa vist heller ikke Overflod; men hvad han havde, det deelte han med +mig af et villigt Hjerte. Og sommetider gav han mig en Praeken oven i +Kjobet, maa I troe. + +_Bodil_. En Praeken? + +_Ambrosius_. Ja, naar jeg ikke hang stadig nok i Bogerne. Han gik nu +altid midt ad Kongeveien, skal jeg sige Jer; jeg havde gjerne saadan et +lille Svinkeaerind til Hojre og Venstre. + +_Abigael_. Ja, har I vaeret saa vidtloftig i Alt, som I er i Eders Tale, +saa undrer det mig ikke, at Hans Lauritsen blev utaalmodig. Jeg spurgte, +hvorfor I overgav Studeringen. + +_Ambrosius_. Nu kommer det, naadige Froken! nu kommer det. Ret som jeg +var bedst i Gang med at laese og havde faaet udbetalt en liden Arv, som +var tilfalden mig efter en Velynder--gik det Hele op i Rog. + +_Abigael_. Hvad gik op i Rog? + +_Ambrosius_. Alle mine Eiendele, mine Boger, min Smule Klaeder, min +Seng--og Pengene med, som jeg havde syet ind i min Hovedpude. Det var i +den store Ildebrand, som overgik Kjobenhavn for tre Aar siden. Jeg var +gaaet et Par Miil ud i Landet, for at sige Farvel til Skoven, som +begyndte at faae gule Blade. Og da jeg kom tilbage, horte jeg Klokkerne +kime og saae Luerne slaae iveiret. Saa var min Klokke slaaet, og der var +ikke Andet for mig at gjore, end at reise over til mit Hjemsted her i +Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik det til, naadige +Froken, og jeg takker Gud for det ikke gik vaerre. + +_Abigael_. Saa maa I vaere noisom. Mig synes ikke, I har Stort at takke +for, efter hvad I der beretter. Hvad mener du, Bodil? + +_Bodil_. Vorherre har dog sparet ham Liv og Helsen. Han kunde jo vaere +omkommen i det braendende Huus eller have mistet sin Forlighed for +bestandig. + +_Abigael_. Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger Andet. Det har jo +hver en Oxe, der gaaer for Ploven, og hver en Bonde, der gaaer bag. +#(til Ambrosius.)# Men det er jo heldigt, I kan noies med Lidt, siden +der ikke er beskaaret Jer Mere. + +_Ambrosius_. Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever, at jeg kan flytte +min Fod og drage min Aande? At jeg kan fole Solen varme mig og Vinden +kole min Pande? Er det lidt, at Vorherre hver Aften taender sine Stjerner +for mig og lader Maanen lyse heelt ind i mit Kammers? At jeg kan laegge +mit Hoved til Hvile med hans hellige Ord og vaagne styrket og frisk til +min Gjerning, naar Dagen gryer? Herre, min Gud, hvor I maa vaere rig, +naar I kan kalde alt det Lidt! + +_Abigael_ #(koldt).# Hvad der er Meget for En, kan vaere Lidt for en +Anden. Det er ellers Skade, I ikke fik Attestats, for I praeker godt. Men +I kan jo altid blive Degn, om I synger saa vel, som I taler flydende. + +_Ambrosius_. Jeg tager Frokenen paa Ordet og siger Tak som byder. + +_Abigael_. Naa saaledes var det just ikke meent. Men det er det samme; +skikker I Jer vel, skal jeg rekommandere Jer, naar der bliver et +Degnekald ledigt paa Godset--et, som ikke er for lidet, for I skal vel +og giftes og saette Bo, kan jeg taenke. I kan jo ved Leilighed lade mig +hore, hvordan Eders Rost klinger. Hvad var det for en Vise, I sang for, +da I kom gaaende? + +_Ambrosius_. Giftes? Jo vist, det har gode Veie! Forst skulde jeg da +have mig en Faestemo, og det kan falde vanskeligt nok, naadige Froken, +for jeg er meer genegen til Venskab end til Kjaerlighed, troer jeg. Eller +ogsaa har jeg ikke fundet den Rette endnu--Vorherre raader for det, som +for alt Andet! Men Kjaerlighed maa der til. Det er bedre at gaae fri paa +bar Mark, end at vaere bunden til en Tornebusk. + +_Bodil_. Der kan Frokenen hore; der er Andre, der taenker om Elskov og +Giftermaal ligesom jeg. + +_Abigael_. Ei, gak til Bloksbjerg med din Elskov! Var den saa stor en +Lykke, vilde fornemme Folk vel skatte den saa godt som I og gifte sig +derefter. + +_Ambrosius_. Siig ikke det, naadige Froken! Fornemme Folk har saa meget +Andet at taenke paa. Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske +sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden. + +_Abigael_. Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer +Mening at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om. + +_Ambrosius_. Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig +ikke i Hu.... + +_Abigael_. Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I for kom gaaende? + +_Ambrosius_. Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som +faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med +det samme. Jeg skulde naesten troe, det var Tilfaeldet for, for jeg +mindes, der floi en Laerke op ved Siden af mig, da jeg skraaede over +Engen, og saa taenkte jeg ved mig selv: hvem der saadan kunde synge sig +hoiere og hoiere op imod Himlen! Og saa sang jeg Noget, jeg veed ikke +hvad; men muntert har det vaeret, for det var Laerken, jeg sang omkap +med.--Men lyster Frokenen at hore en anden Vise, saa staaer jeg til +Befaling. Instrumenterne er i Orden, det ene har jeg i Halsen og det +andet paa Ryggen. + +_Abigael_. Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa skjonner jeg med det +samme, om I kan gjore Fyldest i en Kirke. + +_Ambrosius_. Det taenker jeg vel; jeg har da sunget for meer end eengang, +baade i Trinitatis og andre Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel, +om det behoves--men det Instrument forer jeg ikke med mig. Ja, saa skal +det vel sagtens vaere en Psalme? + +_Abigael_. Aa nei, I kan jo synge en af de Viser, I selv har digtet. Men +ingen Elskovsarier eller Sligt--det kjeder mig. + +_Ambrosius_. Mig ogsaa, naadige Froken! saa det kan vi lettelig enes om. +Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit +Hjertes Glaede, dengang Varmen kom i Veiret og Skoven begyndte at +gronnes. Giv nu Agt! #(Han tager Luthen frem, praeluderer et Oieblik og +synger derpaa, til en munter Melodi, folgende Strofer:)# + + +"Den kjedsom Vinter gik sin Gang, +Den Dag saa kort, den Nat saa lang + Forandrer sig + Saa lempelig; +Den barske Vind, den morke Sky + Maa flye, +Man frygter ei, at Sne og Slud +Skal mode dem, som vil gaa ud; + Thi lad os gaae + At skue paa, +Hvor smukt Naturen sig beteer + og leer." + +"Ak see, hvor pyntet Solen gaaer +Med lange Straaler i sit Haar; + Den varme Krands + Er rette Kands +For alle Ting, som nu maa grye + Paa ny. +See Fuglene i Flokketal +I Luftens vide Sommersal; + Her flyver en + Jo med sin Green, +En anden sanker Haar og Straa + Saa smaa." + +"Ak see et meget yndigt Syn +Paa Skovens gronne Oienbryn! + Den hoie Top + Skal klaedes op, +Og Vaaren pynter Bogen ud + Til Brud. +Hist vogter Hyrden Kvaeg og Korn; +Et Hundebjael, en Lyd af Horn + Er alt hans Spil; + Men hor blot til, +Hvor smukt den Skov ham svare maa. + Derpaa." + +"Ak, see, hvor speileklar og glat +Den So dog er i Lave sat...." + + +#(Sangen afbrydes af den folgende Replik.)# + + + + +TREDIE SCENE. + +_De Forrige. Baronen._ + + +_Baronen_ #(kommer hurtig ind fra Hoire, klaedt i Reisedragt. _Ambrosius_ +og Bodil traekke sig under den forste Replik noget tilbage).# + +Hvad Djaevlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandfaerdig, du +holder Concert og Assemblee her i Haven, i Stedet for at tage imod de +Gjaester, som komme til Gaarde. Der kommer jeg kjorende med +Geheimeraadinden og hendes Son op for Hovedtrappen, og saa er der ingen +Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige! + +_Abigael_. Naa, naa, slaa mi lidt koldt Vand i Blodet, #(neier)# og +velkommen hjem, Hr. Baron! Ulykken er vel ikke storre, end at den kan +rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo netop gaaet herned +for at see ud efter Vognen. + +_Baronen_. Saa skulde I have holdt bedre Udkig. Ledige Kvindfolk pleier +dog ellers at have Oine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente. + +_Abigael_. Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med, +taenker jeg. + +_Baronen_. Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke laenger god nok? + +_Abigael_. Ikke laengere? I veed jo ei, om han nogen Tid har vaeret det. +Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo haende, han +har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var +ifjor, saa.... + +_Baronen_. Hvad saa? + +_Abigael_ #(leende).# Saa kunde han min Tro vaere bedre. + +_Baronen_. Hor, Abigael, gjor mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din +salig Moders Dod har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal +det, Vorherredod, have en Ende! Du er faestet til Junker Claus fra du var +Barn, I har vaeret sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen +hid for at holde Bryllup--vil du nu dreje af og kjore en anden Vej? Nei, +saa gid...! + +_Abigael_. Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har +sin Tid, maa du taenke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands. +Forst skal Toiet kjobes til min Brudeklaedning, og saa skal det skaeres og +syes og.... + +_Baronen_. Spraettes op og syes om og forkortes og forlaenges ... aa, jeg +gider ikke hore paa den Snak! Geheimeraadinden er nu ved at skifte +Klaeder efter Reisen. Naar hun er faerdig, maa du selv gjore din +Forsommelse god. Men det siger jeg dig, at dersom.... #(idet han vender +sig, faaer han Oje paa Ambrosius.)# Hvad! Staaer han her endnu? Hvad +er han for en Landstryger, og hvad har han at gjore her i Haven? + +_Ambrosius_. Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre! Jeg er den +Skriver, som.... + +_Baronen_. Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han! Men min Have er +ingen Skriverstue og heller ingen Markedsplads for Musikantere og +Visekraemmere. Marsch afsted! Gaa op og meld sig hos Ridefogden, der +faaer han at vide, hvad han har at gjore. Han faaer sit Kammers for sig +selv, tre Daler om Maaneden og Traktement med Folkene. Naa! hvad venter +han paa? + +_Ambrosius_. Paa at hore, hvad den naadige Froken behager at sige om min +Rost. + +_Baronen_. Hvad for noget? + +_Abigael_. Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget og +spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende. + +#(_Jorgen Tjener_ kommer ind.)# + + + + +FJERDE SCENE. + +_De Forrige. Jorgen_. + + +_Baronen_. Ja saa, og i hvad Anledning, maa jeg sporge? #(til +Jorgen).# Har han noget at sige mig, saa vent! + +_Abigael_. Der har jo tidt vaeret Tale om, at Degnen skulde saettes paa +Aftaegt. I siger selv, at han har en Stemme som en sprukken Jydepotte. Da +jeg horte at Skriveren baade kunde synge og spille paa Orgel, saa taenkte +jeg, at han maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjaelp og siden lose +ham af, naar det gjordes fornodent. Derfor lod jeg ham synge for mig, at +jeg kunde hore, hvad han duede til. Og jeg kan give ham et godt Lov +baade for hans Rost og Faerdighed. + +_Baronen_. Saamaend, det var ikke saa ilda betaenkt. Blind Hone finder +ogsaa et Korn iblandt. Han kunde da vaere Degn om Sondagen og Skriverkarl +om Hverdagen; det var at slaae to Fluer med een Smaekke. Ja, ja, nu faaer +vi see, hvordan han skikker sig. + +_Jorgen_. Naadigherren glemmer da ikke, at I har givet mig Haab om at +blive Degnens Eftermand i Kaldet? + +_Baronen_. Haab? ja, det kan han frit beholde for mig. Men Kaldet er +mit, og det gi'er jeg til hvem jeg lyster. + +_Jorgen_. Men naadige Herre, betaenk at.... + +_Baronen_. Hold Mund! #(til Abigael.)# Jeg gaaer et Ojeblik over i +Ladegaarden, men kommer igjen til Frokosten. Sorg nu for, at +Geheimeraadinden bliver stillet tilfreds, hvis hun, som rimeligt er, +skulde vaere noget pikeret, #(til Jorgen.)# Hvad var det saa for et +AErind, han havde til mig? + +_Jorgen_. Jeg skulde melde fra Ridefogden, at en af Indsidderne er +greben paa fersk Gjerning imorges, da han var ved at stjaele Kvas i +Folehaven. Ridefogden sporger, om han skal paa Traehesten, eller om +Herren vil have ham paa Vand og Brod i Hullet. + +_Baronen_ Aa, lad ham slippe med Traehesten, siden det ikke var Andet end +Kvas. #(til Ambrosius.)# Han kan folge med og lade Jorgen vise ham +Vei til Skriverstuen. Den vender just ud til Baggaarden, hvor Traehesten +staaer, saa kan han laere at ride med det samme. + +#(_Baronen_ gaaer ud til Venstre, _Ambrosius_ og _Jorgen_ til +Hojre.)# + +_Abigael_. See saa, nu er det Pust overstaaet. Min Fader koger hurtig +over, men det varer ikke laenge. Det var naer gaaet ud over Skriveren, om +jeg ikke havde lagt mig imellem. Han huede mig ellers ganske godt, den +Person ... hvad var det, han hed? + +_Bodil_. Ambrosius Stub. + +_Abigael_. Han er en kjon Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han +var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at vaere, +For de er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at traede paa dem, +bare for deres Underdanigheds Skyld. + +_Bodil_. Da synes mig ellers, Frokenen talte ham haardt nok til, isaer i +Begyndelsen. + +_Abigael_. Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel +lobet af ham igjen, siden han ikke lod sig maerke med Noget. + +_Bodil_. Siig ikke det, Froken! Det er ei alle Tanker, som komme til +Tinge, veed I. + +_Abigael_. Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, +saa er den Sorg slukt. + +_Bodil_. Det kunde dog vaere, I tog feil. Ofte findes der stolt Hjerte +under luvslidt Kjortel, og.... + +_Abigael_. Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte +vaere stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med +en Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en +fattig Student, naar det lyster mig. + +_Bodil_. Eet Sind er ikke som et andet, naadige Froken! Og hvad Hjertet +angaaer, saa taenker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar +alene, men kan vaere ligesaa aerekjaert hos en ringe Tjener som hos en +fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem +Fattige og Rige. + +_Abigael_. Hor, Bodil, jeg synes, du begynder at praeke mig noget meget +paa den senere Tid. Det er nok Praestekonen, som stikker dig i Kroppen +allerede. Det kan vaere priseligt nok, at du tager din Stand og dine +Kjendinge i Forsvar; men skal Maendene vaere Text, er det bedre, du horer +til og lader mig holde Talen. For i det Kapitel er _jeg_ nok mere +bibelfast end _du_. Har man nogen Tid hort Mage! En Skriverkarl skulde +vaere for stiv, til at jeg kunde boie ham under min Villie? Paa sine bare +Knae skulde han ligge for min Fod, kom det mig an derpaa. Du smiler! +Troer du det ikke? Det kunde naesten lyste mig at prove det Spil, om det +ikke var at nedlade mig for meget. + +_Bodil_. For Himlens Skyld! Det er da ikke Frokenens Alvor? + +_Abigael_. Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren! Tag saa flux dine +Ord igjen! + +_Bodil_. Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi den Tro har jeg da til +ham, at han er ingen taabelig Gjaek, omendskjondt han er ung og munter. + +_Abigael_. Ikke for ham! Er du fra Sands og Samling, Pige? Mener du, at +jeg.... + +_Bodil_. Jeg mener kun, det var en farlig Leg for Eders Rygte, naadige +Froken, som let kunde give Aarsag til Misforstand. + +_Abigael_. Mit Rygte skal jeg nok sorge for. Jeg sidder vel saa hoit +til Hest, at jeg kan ride over det Vand uden at staenkes. Nu har du egget +mig, og jeg skal vise dig Syn for Sagn, at de Alle er lige gode, din +Faestemand ufortalt. Skal vi slaae tilvaeds, at inden Maaneden er omme, er +Skriverens Villie saa myg som en Pilevaand, og hans "Stolthed" ligesaa +tyndslidt som hans Kjortel? + +_Bodil_. Naadigste Froken, jeg beder Jer saa bonlig.... + +_Abigael_. Taber jeg, skal du faae Linned og Uldent til Udstyr, men +vinder jeg ... tys, der kommer Nogen! Tand for Tunge, horer du! + + + + +FEMTE SCENE. + +_De Forrige. Geheimeraadinden og Junker Claus_ #(komme ind fra +Hoire.)# + + +_Geheimeraadinden_. Naa, her traeffe vi endelig den bortfloine Fugl! Fy +skamme dig, du slemme Pigebarn! Du skulde egenlig have Skjaender, at du +saadan absenterer dig. + +_Abigael_. Jeg beder Eders Naade forlade mig. Jeg var visselig tilsinds, +at tage imod Jer, men.... + +_Geheimeraadinden_. Ja, ja, det skal vaere dig tilgivet. Kom saa hid og +giv mig et Kys til Velkomst. + +_Junker Claus_. Skjonneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fodder! + +_Abigael_. Ak nej, gjor det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist +fugtig endnu af Morgenduggen. + +_Claus_. Ha, ha, Skjaelmsmester! Men den lille Haand faaer jeg dog Lov at +kysse--_n'est-ce-pas?_ #(kysser hendes Haand.)# Men hvor I har +embelleret Jer siden ifjor--det er magelost! Har jeg ikke Ret, Mama? + +_Geheimeraadinden._ Jo, hun er allerkjaereste!... Goddag, Bodil!... Og +altid saa smagfuldt klaedt, efter den sidste Facon. + +_Claus_. Og saa denne _fraicheur!_ Man maa sige, hvad man vil; men vore +Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som Naturen. Deres +_rouge_ og deres _blanc_ kan hver for sig vaere ligesaa vellykket, men +denne charmante Overgang, den har de ikke. + +_Abigael_. Tag Jer iagt, Hr. Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den +"charmante Overgang"; I gior mig jo heelt rod i Hovedet med Eders +Komplimenter. + +_Claus_. "Hr. Kammerjunker!"--Hvorfor taler I mig saa fremmed til? + +_Abigael_. Er I da ikke Hans Majestaets Kammerjunker? + +_Claus_. Ganske vist har Hs. Majestaet havt den Naade ved +Allerhoistsammes Kroningsfest at udnaevne mig til opvartende Kammerjunker +hos Hendes Majestaet, vor allernaadigste Dronning; men naar jeg opvarter +Eder, skjonneste Abigael, er det i Kraft af en anden Udnaevnelse, som er +mig endnu dyrebarere end den kongelige Gunst. Kald mig derfor ikke +Kammerjunker, kald mig Claus. Og vil I vaere ret aimable, saa foi blot et +lille Ord til, som for Exempel.... + +_Abigael_. _Junker_ Claus--ja, med storste Fornoielse. Altsaa, Junker +Claus, I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og Eders Naade traenger vist +ogsaa til en Forfriskning. Jeg taenker, Frokosten er alt serveret; min +Fader kommer om et Oieblik, han er kun gaaet over i Ladegaarden. + +_Geheimeraadinden_. Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person beder jeg +kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg +bliver saa let echaufferet. + +_Abigael_. Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade paa Bordet. +#(_Bodil_ gaaer ud til Hoire.)# Onsker I heller ikke Andet, Junker +Claus? + +_Claus_. I Eders _presence_ fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller +Torst. Men en lille Bagatel.... + +_Abigael_. Et Stykke Postei maaskee? + +_Claus_. Tak, hvis det findes. + +_Abigael_. Et Par Skiver Skinke? + +_Claus_. I er altfor god. + +_Abigael_. En lille Agerhone eller to? + +_Claus. Grand merci, Mademoiselle_! Agerhons er en af mine Livretter. + +_Geheimeraadinden_. #(med et Blik til Claus.)# Hm! + +_Claus_ #(hurtig).# Men, som sagt, i Eders _presence_ taenker jeg +hverken paa at spise eller drikke. Jeg glemmer Alt for Eders Skyld, Alt, +om det saa var.... + +_Abigael_. Agerhons? + +_Claus_. Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! +Men I skal have Lov dertil, thi det klaeder Jer allerkjaereste. Den finere +Spog er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt. Hendes +Majestaets Hoffrokener harcellerer mig altid ... at sige, naar vi er +_entre nous,_ for Tonen er ellers meget streng ved Hoffet for Tiden ... +meget streng. Oberhofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer. Men i +Krogene--forstaaer mig nok, i de store Vinduesfordybninger, hvor man er +cacheret af Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil more Jer +superb, naar I engang kommer til Hove. + +_Abigael_. Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffroknerne? Saamaend, +det kunde vaere fristende nok. + +_Claus_. Ja, ikke sandt, meget fristende? + +_Geheimeraadinden._ Ah, der har vi den kjaere Baron! + + + + +SJETTE SCENE. + +_De Forrige. Baronen_ #(kommer ind fra Venstre).# + + +_Baronen_. Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede +saa Skam, I sad veds Frokosten for laenge siden. + +_Geheimeraadinden_. Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste. + +_Baronen_. Ja, Tak for Komplimenten! Men naar jeg er hungrig, +foretraekker jeg min Sjael en god Steg for en Geheimeraadinde, om hun er +nok saa laekker, det bekjender jeg frit. + +_Claus_. Ha, ha, meget morsomt! + +_Abigael_. Jeg har en Bon til Papa, at jeg ikke glemmer det. Jeg vilde +gjerne have Information i Sang og Musik af den nye Skriver--om det +ellers kan forenes med hans Tjeneste. + +_Baronen_. Det skulde jeg mene. Han faaer jo Kost og Lon, saa maa han +vel gjore den Tjeneste, som fordres. Og naar du troer, han er duelig +dertil, saa for mig gjerne. + +_Geheimeraadinden_. Den nye Skriver? Hvad er det for en Personnage? + +_Baronen_. Aa, det er en ung Karl, som er bleven mig rekommanderet til +Skriverdreng. Han skal synge og spille godt, efter min Datters Sigende. + +_Claus_ #(til Abigael)# En Skriverdreng! Vil I tage Information af en +Skriverdreng? + +_Abigael_. Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at +indvende. + +_Geheimeraadinden_ #(hurtig).# Bevares, hvad skulde min Son have at +indvende. + +_Claus_. Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende? + +_Geheimeraadinden_. Han meente kun, det maa vaere en sjelden +Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter. + +_Abigael_. Saamaend! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklaedt +Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret. + +_Baronen_. Konge! Det skulde da vaere Stodderkonge, ha, ha, ha! + +_Claus_. Ha, ha, meget morsomt! + + + + +SYVENDE SCENE. + +_De Forrige. Jorgen_. + + +_Jorgen_. Naadige Herre, der er serveret. + +_Baronen_. Naa, det var sandfaerdig paa Tiden, for jeg er saa hungrig som +en Taersker. + +_Abigael_. Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Agerhonsene op! + +_Claus_. Ha, ha, _petite friponne!_ Jeg skal tage dem paa Kornet. Maa +jeg byde Jer Armen, elskvaerdige Abigael? + +_Abigael_. Jeg takker; men jeg gaaer hellere forud, for at see, om +Alting er i Orden. + +_Baronen_. Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager Eders Naade? + +_Abigael_ #(standser).# Men hvad er dette? Der kommer jo Ridefogden +og Skriveren haesblaesende hid, og som det lader til, er de i Skjaenderi +med hinanden. + +_Baronen_. Her i Haven! Jeg troer, Fanden, plager dem. + + + + +OTTENDE SCENE. + +_De Forrige, Niels Bruus og Ambrosius_ #(komme ind under hojrostet +Ordstrid. Da de see Herskabet, tie de pludselig og tage Hattene af).# + + +_Baronen_. Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Braender +Gaarden, eller hvad er paa Faerde? + +_Niels Bruus_. Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knaegt har +understaaet sig.... + +_Ambrosius_ #(paa samme Tid).# Jeg beder Baronen undskylde min +Dristighed.... + +_Baronen_. Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han forst, Niels, og lad +mig hore, hvad der er i Veien. + +_Niels Bruus_. Der er det i Vejen, naadige Herre, at den nye +Skriverkarl, der staaer, har sat sig op imod Herrens Befaling. Efter Hr. +Baronens Ordre lod jeg den Braendetyv, Skytten bragte hid, saette paa +Traehesten. Da det var besorget, gik jeg over i Stalden, for at see, om +Kjorehestene var torret ordentlig af efter Reisen og kunde taale at +vandes. Det varede en Stund, for Baesterne var temmelig svedige endnu. +Men da jeg saa kom ud i Baggaarden igjen, veed Herren saa, hvad der var +gaaen for sig? + +_Baronen_. For Djaevlen, det er jo det, jeg sporger ham om! + +_Niels_. Saa var Traehesten Pinedod tom, var den. Der var ikke mere +Rytter paa den, end der er bag paa min Haand. Mens jeg var i Stalden, +var han der sprunget ud af Vinduet i Skriverstuen og havde lost Krabaten +og hjulpet ham afsted? Hvad synes Naadigherren om det Vovestykke? + +_Baronen_. Jeg synes, han er en AErtekjaelling, Niels Bruus, at han ikke +gav Skriveren et Livfuld Hug paa Stedet og lod ham sidde op i Steden for +Braendetyven. Men seent er ikke forsilde! Jeg skal laere den Monsieur, +hvem der er Herre paa Gaarden, han eller jeg. + +_Abigael_. Papa maa ikke forivre sig. Hor dog forst, hvad Skriveren har +at sige til Undskyldning. + +_Baronen_. Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde vaere! Naa, +tal da! Kan han lukke Munden op! + +_Ambrosius_. Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over +mig, da jeg saae en gammel Mand blive mishandlet. + +_Baronen_. En gammel Mand? + +_Ambrosius_. Ja, gammel og skrobelig. Han kunde jo neppe staae paa +Benene, da de kom slaebende med ham, og han bad saa mindelig for sig. Det +skar mig i Hjertet at see, naadige Herre! for jeg er nu engang noget +blodhjertet af mig. Jeg kom til at taenke paa min egen gamle Fader, som +ogsaa er svag og vanfor, Gud bedre det! + +_Niels_. Da havde han dog Kraefter nok til at baere Braendet hjem paa sin +Ryg, den Kjaeltring! + +_Baronen_. Hold sin Mund, Niels, og lad Skriveren tale! + +_Ambrosius_ #(til Niels).# Kraefter nok! Han segnede jo om paa Jorden +for Jeres Ojne. Og endda satte I ham op paa det skarpe Braet, med +Braendeknippet paa Ryggen og et Favnestykke bundet til hver af hans +Fodder. Har I da intet Hjerte i Livet, Menneske? Er den fattige Bonde +ikke Guds Skabning saavel som I, fordi han er ussel og traelbunden? I +horte jo, hvor han graed af Pine, den vaerkbrudne Stakkel, og +alligevel.... + +_Baronen_. Var han vaerkbrudden? Det meldte han mig jo intet om, Jorgen? +Hvem er det? + +_Jorgen_. Det er Jens Hansen, naadige Herre! + +_Baronen_. Den gamle Jens Hansen fra Vangehusene? Han, som braekkede +Benet sidste Vaar? + +_Jorgen_. Ja, naadige Herre! + +_Baronen_. Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo +tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid. + +_Niels_. Jeg taenkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent. + +_Baronen_. Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Haenger det saaledes +sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel vaere strix, men +der er Maade med Alt. En vanfor Mand saetter man ikke paa Traehest, ham +har Vorherre straffet haardt nok. Han skulde have seet gjennem Fingre og +ladet ham gaae med en Advarsel. + +_Niels_. Som Herren befaler. Saa bliver der vist mange Vanfore og lidet +Braendsel paa Godset herefterdags. + +_Baronen_. Raisonnerer han? Gjor, hvad jeg siger, eller det gaaer ud +over ham! #(til Ambrosius.)# Han er en skikkelig Karl, men en anden +Gang skal han ikke tage sig selv tilrette. Han kan komme til mig, naar +han har Noget paa Hjerte. Nu kan han gaae op til Huusholdersken og lade +hende give ham en Flaske Viin ovenpaa den Alteration. + +_Ambrosius_. Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg skal tomme den paa +Herrens Velgaaende. + +_Abigael_ #(til Ambrosius).# Aa, bi et Oieblik. Min Fader har +tilladt, at I maa informere mig nogen Tid i Sang og Spil, om I ellers +har Lyst dertil. + +_Ambrosius_. Jeg? Ja med Glaede, naadige Froken? Paa Lyst skal det +visselig ikke mangle, om jeg blot har Evnen. + +_Abigael_. Saa er det bedst at begynde strax. I skal faae Bud med Bodil +imorgen tidlig, naar jeg har Lejlighed. Farvel saalaenge! #(gaaer ud til +Hoire.)# + +_Baronen_. See saa, Eders Naade, nu taenker jeg da, vi har Madro. I maa +forlade, at jeg lod Jer vente. + +_Geheimeraadinden_. Bevares Hr. Baron! Forretninger gaaer for Alt. Og +det har vaeret mig og min Son en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne +Leilighed at see en Prove paa Eders fortraeffelige Hjerte. Ikke sandt, +Claus? + +_Claus_. Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse! + +_Baronen_. Og nu skal du faae en Prove paa mit fortraeffelige Kjokken, +Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, +ha, ha, ha! + +#(_Baronen, Geheimeraadinden_ og Junker _Claus_ ud til Hoire. +_Ambrosius_ hilser og folger lidt bag efter.#) + +_Niels_ #(efter en lille Pause, i hvilken han og Jorgen betragte +hinanden).# Hvad siger du til den Konfekt, Jorgen? + +_Jorgen_. Jeg siger, den er grov, Niels! + +_Niels_. Den fordomte Hanekylling! Han er knap kommen en Pind i Vejret, +saa begynder han alt at gale. + +_Jorgen_. Det bliver ikke ved det, Niels. Han flyver en Pind eller to op +endnu, hvis han faaer Lov. Og med hver Pind galer han hoiere, det kan du +lide paa. Saae du, hvor Frokenen smidskede til ham? Hun har givet ham +Lofte paa Degne-kaldet, det som jeg skulde ha'e. + +_Niels_. Ja saa, har hun det? + +_Jorgen_. Men kanskee han betaenker sig og hellere vil vaere Ridefoged. + +_Niels_. Han skal i Helvede! For skal jeg knaekke hans Halsbeen. + +_Jorgen_. Det skal du ikke gjore, Niels; det er bedre, at han selv +besorger det. + +_Niels_. Han selv? Hvad mener du med den Snak? + +_Jorgen_. Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som +han kunde bryde sin Hals paa. + +_Niels_. Hvad skulde det vaere for en Steen? + +_Jorgen_. Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved +Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tvaers. + +_Niels_. Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae +til, Jorgen? + +_Jorgen_. Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels. + +#(Taeppet falder.)# + + * * * * * + + + + +ANDEN AKT. + + + + + * * * * * + +#Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dor med Reoler paa hver Side. Dore til +Venstre og Hoire. Et Skrivebord, Stole.# + + * * * * * + + + + +FORSTE SCENE. + + +_Ambrosius_ #(kommer fra Baggrunden med en Bog i Haanden).# Det er et +synderligt Haandskrift, jeg har fundet her i Baronens Bibliothek imellem +de Boger, jeg skal gjore Register over. Det er fuldt af alskjons Viser, +baade lystige og alvorlige imellem hverandre. Jeg gad vide, hvem der har +sanket alle dem sammen. Det har ventelig vaeret et Fruentimmer, for +Bogstaveringen er noget ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom +Vimmelskaftet i Kjobenhavn. Lad see engang, kanskee Navnet staaer foran, +#(laeser)# "Denne Bov er min, kjov dig en, saa er det din. Ane Sofie +med egen Handt." Det er ikke meget oplysende. #(blader i Bogen og saetter +sig derpaa ved Bordet.)# See, her traeffer jeg gamle Kjendinge. Her er +Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille, +og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Ellehoien. + +#(laeser:)# + + +"Jeg lagde mit Hoved til Elvehoi, +Mine Oien de finge en Dvale; +Der kom gangendes to Jomfruer frem, +Som gjerne vilde med mig tale." + + +#(taler:)# + +To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en +Froken.... + +#(laeser:)# + + +"Den ene begyndte en Vise at kvaede +Saa faurt over alle Kvinder. +Striden Strom den stiltes derved, +Som forre var vant at rinde." + + +#(taler:)# + +Det er loierligt nok, men der er Noget ved den naadige Froken, som faaer +mig til at taenke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er +der ligegodt det i hendes Oine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at +see ind i en Skov i Skumringen. Men en deilig Sangstemme har hun. + +#(laeser:)# + + +"Striden Strom den stiltes derved, +Som forre var vant at rinde; +Alle smaa Fiske, i Floden svam, +De legte med deres Finne." + + +#(taler:)# + +Nu har jeg vaeret her paa Gaarden i over to Uger, og vi har sunget og +musiceret sammen hver Dag, men endnu kan jeg ikke blive klog paa hende. +Allerbedst hun er saa mild som Solskin, kan der gaae ligesom en Sky over +Ansigtet paa hende, og endda hun sidder mig ganske naer, kan det vaere som +hun var hundrede Mile borte. Det er hun da endelig ogsaa, eftersom hun +er en adelig Froken og jeg kuns en fattig Skriverkarl. Men hver kan jo +vaere god for sig, taenker jeg. #(laeser sagte videre.)# Jeg gad ellers +vidst, hvad der siden blev af den Ungersvend. Han slap rigtignok bort +fra Elle-kvinden, staaer der, da Hanen den slog sin Vinge; men det er +naesten, som han ikke var rigtig glad derover, ihvorvel han selv kalder +det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun hvidskede ham i Ore. +Visen ender saa underlig alvorligt. + +#(laeser:)# + + +"Thi raader jeg hver dannis Svend, +Som ride vil i Skove, +Han ride sig ikke til Elvehoi +Og laegge sig der at sove. +Siden jeg hende forst saae." + + +#(taler:)# + +Siden han saae _hende_, hvad saa? Var det saa forbi med hans Hjertefred +kanskee, eller hvad er Meningen? #(lukker Bogen.)# Naa, det kommer +ikke mit Register ved, om der er Mening i Bogerne eller ei. En +Bibliothecarius har kun med Titlerne at gjore. #(skriver.)# Nummer +223. En haandskreven Visebog _in Quarto_, fordum tilhorende.... Jomfru +eller Froken? Aa, lad hende vaere Froken.... Ane Sofie.... og saa en +Stjerne i Stedet for Efternavn. See saa, nu stiller vi den paa Hylden og +tager fat paa den naeste. #(Han gaaer op i Baggrunden, saetter Bogen paa +Plads og tager en anden ud, som han aabner. Medens han er beskjaeftiget +tiermed, gaaer Doren op, saaledes at den skjuler ham for de +Indtraedende.)# + + + + +ANDEN SCENE. + +_Ambrosius. Jorgen. Peder Rasmussen_. + + +_Jorgen_ #(i Doren.)# Kom kun, Peer! her er Ingen. Her kan I nemmest +slippe ind til Baronen. Baer Jer nu klogt ad og husk, hvad jeg har sagt. +Forst beder i Herren, om I maa tage Jer en Hjaelpedegn paa den Condition, +at I selv lonner ham. + +_Peder_. Ja men det gjor jeg ikke. + +_Jorgen_. Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer! Herregud, har I +ikke begrebet det endnu? I faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele +Indtaegten af Embedet ... i det forste Aar. + +_Peder_. Hele Indtaegten?... Ja, men hvad _skal_ jeg med den Hjaelpedegn? + +_Jorgen_. Hor Peer, hvordan er det med Jer? I er vist ikke rigtig vel? + +_Peder_. Det er jeg heller ikke, for jeg aergrer mig sort over den +Skriverdreng. + +_Jorgen._ Det skal I aldrig gjore, Peer, det er Synd for Jert kjonne +Ansigt. + +_Peder._ Men det forste jeg traeffer ham...! + +_Jorgen._ Ja vel, men gjor nu bare som jeg har raadet Jer. Naar Baronen +sporger, hvem den Hjaelpedegn skal vaere, saa naevner I ikke mig, forstaaer +I, men siger blot, at Magister Soren har lovet at rekommandere Jer en +duelig Person. + +_Peder._ Hvad er det da for en Person? + +_Jorgen._ Herregud, lille Peer, det er jo mig. + +_Peder._ Er det ogsaa dig? Har Magisteren da lovet...? + +_Jorgen._ Det skal jeg nok bringe i Rigtighed. Magister Soren skylder +mig Tak for adskillige Indbydelser, baade til Middag og Aften, og har +ogsaa lovet at gjengjaelde mig. + +_Peder._ Ja men hvad skal jeg med den Hjaelpedegn? + +_Jorgen._ Jeg vil siger Jer en Ting, Peer Ras, og det er, at tager I ham +ikke, saa faaer I ham, og saa bliver det Sidste vaerre end det Forste, +for saa bliver det den nye Skriverdreng. + +_Peter._ Den nye Skriverdreng! Nei saa Pinedod, om han skal! Lad mig saa +komme ind til Baronen. + +_Jorgen._ Bi lidt, skal jeg melde Jer. + +#(idet han vender sig, traeder _Ambrosius_ frem.)# + +_Ambrosius._ Den naadige Herre er ikke tilstede. + +_Jorgen._ Hvad! Staaer I her og lurer? + +_Ambrosius._ Jeg staaer her i Baronens AErind. Har I sagt Noget, jeg ikke +skulde hore, saa er Skylden Jer egen. Lonlig Ting skal man lonlig baere, +veed I nok. Men hvad I nu har sagt eller ikke sagt, saa kommer der Ingen +ind til Herren, thi han vil hvile sig en Stund efter Ridetouren. + +_Jorgen._ Ih see, er I ogsaa bleven Dorvogter nu, tilligemed Eders andre +Bestillinger? + +_Peder_. Vil I lukke mig ude fra mit Herskab, I Fuchssvandser? Lad mig +komme ind, siger jeg, eller jeg skal vise Jer, hvem jeg er! + +_Ambrosius_. I kan spare Jer Uleiligheden, for jeg kjender Jer godt fra +Kjobenhavn. + +_Peder_. Fra Kjobenhavn! Hvad skal det sige? Jeg har jo aldrig havt +Foden i Kjobenhavn. + +_Ambrosius_. Ei Snak, det veed jeg bedre. I er jo en gammel Academicus. + +_Peder_. Er jeg? + +_Ambrosius_. Ja vist! I deponerede jo fra Slagelse Skole sammen med Poul +Iversen, ogsaa kaldet Poul Finkeljokum. + +_Peder_. Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet, eller ogsaa tager +han mig for en Anden. + +_Ambrosius_. Skam om jeg gjor! Er I kanskee ikke Peer Degn? + +_Peder_. Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg ogsaa, og det skal jeg +vedblive at vaere, til Trods for alle Lurendreiere og Oientjenere. + +_Ambrosius_. Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer. Er det ikke +ogsaa Jer, som tor synge i Kap med hvilken Degn det skal vaere? + +_Peder_. Jo gu tor jeg det, og med Skriverdrenge oven i Kjobet. + +_Ambrosius_. Er det ikke Jer, som kan stobe Voxlys? + +_Peder_. Det maa jeg vel kunne, eftersom jeg er Degn. + +_Ambrosius_. Er det ikke ogsaa Jer, som mener, at Jorden er flak som en +Pandekage? + +_Peder_. Ja ret nu skal jeg gi'e ham Pandekage, kan han troe! + +_Jorgen_. Tys, tys! ikke saa hoirostet, Peer! + +_Ambrosius_. Er det ikke Jer, som er en Hane? + +_Peder_. En Hane! Er jeg en Hane? Nei hor, go'e Karl! nu gaaer det, +Drollen splide mig, for vidt ... slip mig, Jorgen! + +_Jorgen_ #(holder ham tilbage).# Nei, nei, Peer Rasmussen! det gaaer +aldrig godt; I maa styre Jer. + +_Peder_. Skal jeg taale, at den Skriverpjalt kalder mig for en Hane? +Slip mig, siger jeg! + +_Jorgen_. Saa, til Helvede! der er Baronen. Ja nu faaer I selv rede for +Jer. + + + + +TREDIE SCENE. + +#_De Forrige. Baronen_ (ind fra Hoire).# + + +_Baronen_. Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke +befalet ham at holde Folk fra Dorene, Ambrosius? + +_Ambrosius_. Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men +Degnen vilde ikke lade sig sige. + +_Baronen_. Hvad for Noget! Saetter han sig op imod sit Herskab, Peer +Rasmussen? + +_Peder_. Nei jeg gjor ikke, naadige Herre! Jeg aerer og agter mit +Herskab, baade Baronen og den naadige Froken, og salig Fruen i hendes +Grav, og den lille Junker, som blev kaldet saa tidlig herfra og ... + +_Baronen_. Ja, Ja, det er godt. Hvad saa meer? + +_Peder_. Jeg aerer og agter dem alle tilhobe; men _det_ taenkte den +hoivelbaarne salig Herre, som nu vandrer under Himmeriges Cedere og +Palmetraeer ... _det_ taenkte han visselig ikke paa for tre og tredive Aar +siden, at hans Livtjener, som han elskede saa hoit og gjorde til Degn og +Kirkesanger her paa Stedet for sin salige Ende ... at han skulde blive +skammelig forhaanet og udskjaeldt for en Hane. + +_Baronen_. For en Hane! Hvad er det for Galimathias? Hvem har kaldt ham +for en Hane? + +_Peder_. Det har Skriverkarlen gjort; lad ham fralaegge sig det, om han +kan! Jeg har Vidne paa hans Mund. + +_Ambrosius_. Jeg bekjender mig skyldig, naadige Herre, at jeg har +tilladt mig den Skjemt; men Degnen traengte saa haardt paa, at jeg maatte +vaerge mig, som jeg bedst kunde. Og saa randt der mig en Komedie i Hu, +som jeg kjendte fra Kjobenhavn, hvori der forekom en Degn, som hed Peer, +og som skjemtviis blev sammenlignet med en Hane ... det er hele +Anledningen. + +_Baronen_ #(til Degnen).# Og for sligt Lapperies Skyld vaekker han mig +op af Sovne! Har han ikke Andet at besvaere sig over Skriveren for, +saa.... + +_Peder_. Men det har jeg, hoivelbaarne Hr. Baron, det har jeg, for han +har gjort mig til Spot og Spee for hele Menigheden i Sondags, som var +den femtende Sondag efter Trinitatis.... + +_Jorgen_ #(sagte).# Ti stille, Peer, I gjor jo kuns Ondt vaerre. + +_Peder_. I min egen Sognekirke, hvor der var baade Hoimesse og +Altergang.... + +_Baronen_. Men i Pokkers Skind og Been, hvad har han da gjort? + +_Peder_. Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre! Lige paa een Gang, +som jeg sang det forste Psalmevers, saa tog han den. #(til +Ambrosius:)# Svar nu til det, om I kan! + +_Ambrosius_. Ja det er let nok, thi hvor Intet er kan man Intet tage. I +har jo ikke Tone skabt i Livet, hvor kan Nogen saa tage Tonen fra Jer? + +_Baronen_. Ha, ha, ha! Det har han min Sandten Ret i, Ambrosius! + +_Peder_. Ja men.... + +_Baronen_. Ei, gak til Bloksbjerg! Jeg vil ikke hore paa hans Snak. +Kunde han endda gale som en Hane, gjorde han dog nogen Gavn. For +Kirkesangen skal han herefter blive fritagen. Ambrosius synger med +Bornene for det forste; hvad der videre skal skee, vil jeg betaenke mig +paa. Gaa nu og hold sig en anden Gang min Befaling efterrettelig! +Marsch! #(_Degnen_ ud i Baggrunden. Baronen til _Jorgen_, som vil +folge:)# Stop lidt, Jorgen, og gjor Rede for sig! Hvad havde _han_ at +skaffe her i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget sig at vaere +Degnens Fortaler? + +_Jorgen_. Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa ham alt det, jeg +kunde. + +_Baronen_. Naa hvad vilde han da? Herinde har Ingen at bestille uden +Skriveren, som gjor Register over Bogerne. + +_Jorgen_. Jeg vilde ... jeg skulde ... hente en Bog til Fru +Geheimeraadinden. + +_Baronen_. En Bog ... hvad er det for en Bog? + +_Jorgen_. Det er ... en Historiebog. + +_Baronen_. Men hvilken, i Pokkers Skind og Been? Han kan vel naevne +Titelen! + +_Jorgen_. Titelen? Jo ... den lyder saaledes: En smuk Historie om +Rosanie, fodt af kongelig Byrd, opfostret af en Bonde, tjent ved Fandens +Hjaelp for Spindepige og omsider en regerende Dronning. Trykt i dette +Aar. + +_Baronen_ #(til Ambrosius).# Findes den Bog her? + +_Ambrosius_. Det gjor den vel, naadige Herre; men det er kuns en +maadelig Underholdning for en Dame som Fru Geheimeraadinden. Skal jeg +ikke hellere skikke hende et andet Skrift, enten Peter Paars eller +Magister Falsters sidste Satire: "Verden som et Dolhuus"? Den er nylig +udkommen i Trykken? + +#(Bodil ind fra Venstre).# + +_Baronen_. Vist ikke; giv hende det, hun har begjaeret, og lad mig saa +have Ro! #(til Bodil.)# Hvad vil hun? Skal hun ogsaa hente Boger? + + + + +FJERDE SCENE. + +#_De Forrige_ (uden Peder Rasmussen). _Bodil_.# + + +_Bodil_. Jeg skulde sige fra Frokenen, at siden Veiret er saa skjont, +vilde hun gaa en liden Tour i det Frie, om Skriveren havde Leilighed at +folge med. + +_Baronen_. Skriveren ... med Froken Abigael? + +_Ambrosius_. Den naadige Froken onskede nylig at faae Navnene at vide +paa de fornemste Urter, som voxe heromkring. Og da jeg fra Barndommen af +har havt Kjaerlighed til Blomster og siden lagt mig noget efter den +Videnskab, som kaldes Botaniken, saa har jeg vaeret Frokenen behjaelpelig +med at samle nogle Planter sammen til et lidet Herbarium. + +_Baronen_. Seer man det, er han ogsaa Botanicus? + +_Ambrosius_. Efter fattig Leilighed. #(til Jorgen:)# Her er den Bog, +I forlangte. + +#(_Jorgen_ tager den og gaaer strax efter ud i Baggrunden.)# + +_Baronen_. Naa ja, gaa han kun, Bogerne lobe jo ikke fra ham. + +#(_Baronen_ ud til Hoire.)# + +_Ambrosius_. Se saa, Bodil! Pokker i Vold med de stovede Boger! Nu skal +vi ud i det Frie og hore Fuglene synge. + +_Bodil_. Det faaer I vel knap at hore saa seent paa Sommeren. + +_Ambrosius_. Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil! Den synger +baade Vaar og Host, og aldrig har den sunget saa skjont som siden jeg +kom hid. Hvorfor? Ja det veed jeg ikke, jeg veed kun, at den gjor det. +Hvor er Frokenen? + +_Bodil_. I Havestuen. + +_Ambrosius_. Vel, saa siig, at jeg kommer strax! + +#(_Bodil_ ud til Venstre, _Ambrosius_ i Baggrunden.)# + + +Skuepladsen forandres til: + +#Et Kabinet med Dore i Baggrunden og paa Siderne. Borde, Stole, +Portraeter paa Vaeggene.# + + + + +FEMTE SCENE. + +_Geheimeraadinden og Jorgen_ #(komme ind fra Venstre. Geheimeraadinden +laegger Hat og Saloppe, som hun har i Haanden, fra sig paa en Stol.)# + + +_Jorgen_. Her er Bogen. Jeg beder underdanigst om Undskyldning, fordi +jeg var saa dristig at foregive, at Eders Naade onskede den. Men jeg +havde intet andet Vaerge. Thi nu tor En jo ikke saette Foden i Bogstuen +engang, siden den nye Skriver har taget Ophold derinde. + +_Geheimeraadinden_. Det skal vaere ham tilgivet for denne Gang. Giv mig +kuns Bogen, saa skal jeg selv levere den tilbage. + +_Jorgen_ #(giver hende Bogen).# Jeg takker underdanigst. + +_Geheimeraadinden_. Intet at takke for.--_A propos,_ mig syntes, han +sagde, at Froken Abigael var gaaet i Haven eller Marken med ... +Skriverkarlen? + +_Jorgen_. Ja, den naadige Froken skikkede Bud efter ham for lidt siden. +Jeg saae dem gaae ned ad den vestre Allee, som forer til Enghaven. + +_Geheimeraadinden_. Pleier de oftere saaledes at promenere sammen? + +_Jorgen_. Engang imellem. Han gi'er den naadige Froken Information ... + +_Geheimeraadinden_. I Sang og Musik. + +_Jorgen_. Ja--nei han laerer hende ogsaa noget Andet. Jeg kan ikke komme +Navnet i Hu, men det er nok et Slags Blomstersprog, tror jeg. + +_Geheimeraadinden_. Hm! Hvor ofte synger Frokenen med ham? + +_Jorgen_. Ikke meer end een Gang om Dagen. + +_Geheimeraadinden_. Hm! Hvad er det egentlig for en Person, denne +Skriverkarl? Hvor stammer han fra? + +_Jorgen_. Fra Gummerup, Eders Naade. + +_Geheimeraadinden_. Gummerup? + +_Jorgen_. Det er en Landsby henne ad Assens til. Der er han fodt, hans +Fader er Skraeder. + +_Geheimeraadinden_ Skraeder! Men han maa jo dog have faaet nogen +Education ... nogen Opdragelse, mener jeg? + +_Jorgen_. Han blev en Tid holdt til Bogen og naaede nok ogsaa at blive +Student; men videre kom han da ikke. Forresten er han en poleret Karl +som i den Tid, han har vaeret her, har vidst at insinuere sig hos den +naadige Herre, saa han nu ikke aleneste er Skriverkarl, men Sekretaer og +Bibliothekarius, ja jeg kan gjerne sige Kammertjener med. Bliver han +saaledes ved at stige i den naadige Herres Gunst, saa kan man jo aldrig +vide, _hvor_ langt han kan komme. + +_Geheimeraadinden_. Og han musicerer og promenerer hver Dag med +Frokenen? Det maa jo vaere en meget habil Person, #(fornem.)# Som +sagt, det skal vaere ham tilgivet, at han har benyttet mit Navn ved denne +Leilighed. Veed han, om min Son er tilstede! + +_Jorgen_. Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i Folge med +Herren, og de kom ridende hjem sammen. + +_Geheimeraadinden_. Saa lad ham vide, at jeg onsker at tale med ham + +_Jorgen_. Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale? + +_Geheimeraadinden_ Ikke for Oieblikket. + +_Jorgen_ #(afsides.)# Den Spadseren med Skriverkarlen lider hun ikke +rigtig--jeg taenkte det nok. + +#(Jorgen ud til Venstre.)# + +_Geheimeraadinden_ #(alene.)# Han er en malicieux Person, den Tjener, +og det er let at maerke, at Skriveren er ham en Torn i Oiet. Men der er +alligevel Noget herudi, som ikke huer mig. Ikke, at jeg har nogen Mistro +til Abigael, paa ingen Maade; men selv en _passager_ Interesse har sine +Inkonvenientser for Oieblikket. Den distraherer, og vi har sandelig +ingen Tid at spilde.--Ah, er du der, Claus! det var godt. + + + + +SJETTE SCENE. + +_Geheimeraadinden. Junker Claus_ #(fra Venstre.)# + + +_Claus. A votre service, chere maman_. Jeg onsker Jer en god Morgen +#(kysser hende paa Haanden)#; jeg har jo endnu ikke hilst paa Mama +idag. Har I sovet godt? + +_Geheimeraadinden_. Aa jo, det gaaer an. Men jeg vaagnede meget tidlig, +og mens jeg laa vaagen, faldt jeg i adskillige Tanker, dig og dit +Giftermaal angaaende. Vi har nu vaeret her i over fjorten Dage, og endnu +er der ikke taget Beslutning om nogen Ting--undtagen om Medgiften +naturligviis, som Baronen og jeg forlaengst har aftalt imellem os. Men om +Tiden er Intet bestemt, og vidste jeg ikke, at Abigael igaar havde faaet +adskillige Klaedninger og Smykkesager fra Kjobenhavn, saa vilde jeg +virkelig troe, at hun aldeles ikke taenkte, hverken paa Jaord eller +Bryllup. Men derom maa du, som hendes Tilkommende, da endelig vide bedre +Besked. + +_Claus_. Jeg, Mama? Jeg veed ikke det Ringeste. + +_Geheimeraadinden_ #(skarpt).# Veed du heller ikke, at Abigael hver +Dag promenerer i Haven og Skoven med denne Monsieur Ambrosius, som +informerer hende i Musik? For ellers kan jeg underrette dig derom. + +_Claus_. Jo vist, de sanker Blomster--til Potpourri eller saadant noget. +Abigael er ganske passionneret derfor. Hun kan synge, som der staaer i +den lille _Chanson_, du veed: "_Cueillir des fleurs, C'est mon bonheur; +Tra la la, la la!"_ + +_Geheimeraadinden_. Det skal fornoie mig, om det ikkun er Blomsterne, +hun er passionneret for. + +_Claus_. Hvorledes mener Mama? + +_Geheimeraadinden_. Jeg mener, det er ikke ganske convenabelt, at du +lader din tilkommende Brud streife saaledes omkring i fri Luft med en +gemeen Skriverkarl. Du burde dog i det mindste gjore Folge. + +_Claus_. Jeg? _Dieu m'en preserve!_ Jeg ledsagede dem et Stykke Vei +igaar, men det var ikke til at udholde. De gik hele Tiden langs med en +Groftevold og talte ikke om Andet end Stilke og Blade og jeg veed ikke +hvad. + +_Geheimeraadinden_. Muligen har de talt om andre Ting, da de blev ene. + +_Claus_. Om andre Ting? Mama siger det med aaadan en besynderlig +Expression. I troer dog vel aldrig, at en Dame som Froken Abigael ... +_ah fi donc!_ + +_Geheimeraadinden_. Min hjerte Son! jeg troer, at du behandler denne +Sag--ligesom, _en passant_ bemaerket, adskillige andre Sager--altfor +legert. Du glemmer, at din hele Velfaerd dependerer af dette AEgteskab. +Din salig Fader efterlod ikke Andet end Gjaeld, og skal din Stilling ved +Hove souteneres, kan det kun skee ved Hjaelp af et rigt Parti. For et +saadant har jeg itide sorget, men eftersom Intet er sikkert uden Doden, +og Bryllupet ei engang er berammet endnu, synes mig, du burde vaere paa +din Post og ikke negligere nogen Omstaendighed, som kunde have +Indflydelse paa din Fremtids Lykke. + +_Claus_. Jeg er som himmelfalden. Men det kan dog umulig vaere Mamas +Alvor? + +_Geheimeraadinden_. Hvilket? + +_Claus_. At Froken Abigael skulde nedlade sig ... ha, ha, det er altfor +morsomt!... nedlade sig til en _amourette_ med en almindelig +Skriverdreng af ganske simpel Extraction,--hun, som har en, jeg tor vel +sige, distingueret Kavaleer til sin Opvartning! Nei, det faaer Mama mig +sandelig ikke til at troe. + +_Geheimeraadinden._ Man har dog hort saa galt for. Husk paa Birgitte +Krag, som lob bort med en Musikanter, og Marie Grubbe, som giftede sig +tredie Gang med en gemeen Matros eller lignende Karl. Elskov er som +Morgendugg, siger et gammelt Ord; den falder saa snart paa en Torn som +paa en Rose. + +_Claus_. Ikke hos en Dame med Froken Abigaels Education--Mama maa +virkelig excusere, at jeg nu tager hendes Parti. Hun kan have sine smaa +Feil, som det er tidsnok at corrigere, naar vi bliver gift; men at hun +eller noget Fruentimmer med hendes Kvaliteter skulde foretraekke ... nei, +det er paa AEre umuligt, aldeles umuligt. + +_Geheimeraadinden._ Umuligt, siger du?... Holder du _mig_ for et +Fruentimmer med "Education og Kvaliteter"? + +_Claus_. Hvor kan I sporge, Mama? I, som har den fineste Tone og det +mest adelige Comportement af alle Hovedstadens Damer! + +_Geheimeraadinden_. Nu vel ... jeg vil betroe dig Noget. Jeg har ogsaa +havt en Passion, da jeg var ung. + +_Claus_. Mama er jo ung endnu. + +_Geheimeraadinden_. Da jeg var yngre. Veed du, hvem der var Gjenstanden +for mit forste ungdommelige Svaermeri? + +_Claus_ Var det ikke Papa? + +_Geheimeraadinden_. Det var ... min Faders Skytte. + +_Claus_. Skytten! Grand-Papa's Skytte! Ham med det krollede Haar og de +sorte Oine? + +_Geheimeraadinden_. Ham selv. Lykkeligviis fik hverken han eller noget +Menneske Nys derom; jeg bar denne ubegribelige Passion en kort Tid i +Stilhed og blev derpaa trolovet og gift med din Fader. + +_Claus. Est-il possible!_ Jeg taber Naese og Mund af Forbauselse. + +_Geheimeraadinden_. Tab hvad du vil, men tab kuns ikke dit Giftermaal af +Sigte. Af det, jeg her med megen Overvindelse har betroet dig, kan du i +det mindste laere saa meget, at der undertiden kan paakomme et ellers vel +opdraget Fruentimmer af god Familie en saadan pludselig--hvad skal jeg +kalde det?--Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles kan forvirre hendes +Begreber. Jeg vil ikke paastaae, at der i dette Tilfaelde er overhaengende +Fare; men jeg holder det dog for rettest, ikke ganske at negligere den +Sag. Under alle Omstaendigheder bor denne fortrolige Omgang ikke +fortsaettes; jeg skal ved Leilighed tale med Abigael derom, og hvad +Skriveren angaaer.... + +_Claus_. Ham skal jeg expedere, det kan Mama forlade sig paa. Det +forste, jeg traeffer ham i Abigaels _presence_, skal jeg begegne ham +saaledes.... + +_Geheimeraadinden_. Blot ingen Overilelse, Claus! det kunde gjore Ondt +vaerre. Du maa behandle ham.... + +_Claus_. Overlegent--_du haut en bas_--Mama har fuldkommen Ret. Det er +just det, jeg har min Force i. Jeg skal vise Froken Abigael Forskjellen +paa en Kavaler _comme il faut_ og en Skriverkarl ... + +_Geheimeraadinden_. Som oven i Kjobet er Son af en Bondeskraeder. + +_Claus_. Af en Skraeder! Det er magelost! En _tailleur de campagne_, ha, +ha, ha! + + + + +SYVENDE SCENE. + +_De Forrige. Baronen_ #(ind fra Hoire).# + + +_Baronen_. Der er nu forspaendt, om Eders Naade har Lyst at folge med og +besee min Planteskole? + +_Geheimeraadinden_. Med storste Fornoielse. Det vil vaere mig af +saerdeles Interesse. + +_Baronen_. Ja, du har vel faaet nok af Morgentouren, Claus? + +_Geheimeraadinden_. Min Son havde just i Sinde at gaae sin Tilkommende +imode, som er ude at promenere med ... + +_Baronen_. Skriveren--jeg veed det; hun har min Tilladelse, Ambrosius er +en honnet og vellaert Person. + +_Geheimeraadinden_. Ganske vist; men mon disse Informationer dog ikke +distrahere Abigael vel meget, saa hun glemmer at faeste Tanken paa det, +som er mere magtpaaliggende? + +_Baronen_. Hvorledes mener Eders Naade? + +_Geheimeraadinden_. Jeg mener, hun opsaetter bestandig at tage +Bestemmelse om Dagen, baade for Jaordet og Brylluppet. + +_Baronen_. Hun? Det er vel mig, som skal bestemme Dagen, taenker jeg. Min +Datter har ingen anden Villie end min, derfor har jeg heller ikke +presseret hende videre desangaaende. Hun talte forleden om, at hun +ventede nogle Klaedninger, eller hvad det var, fra Kjobenhavn. + +_Geheimeraadinden_. Dem har hun faaet igaar, Hr. Baron! Jeg fik just +Brev fra Hendes Naade Oberhofmesterinden med samme Post. Hun skriver, at +Hendes Majestaet allernaadigst har behaget at sporge hende, om min Sons +Trolovelse var declareret, og naar Bryllupet skulde staae, thi hun havde +i Sinde at benaade det unge Par med en Brudegave. Om et Par Uger er min +Sons Permission desuden udloben. + +_Baronen_. Om et Par Uger! Ja, Guds Dod og Pine, saa er det jo den hoie +Tid. Har du ikke talt med Abigael derom, Claus? + +_Claus_. Et Par Gange har jeg berort det--med al mulig Delicatesse +naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig. + +_Baronen_. Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt +reent ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg +gjore en Ende paa Tingen. Om et Par Dage er det min Fodselsdag, jeg +pleier saa at tractere Gaardens Folk og hvem Andre, der indfinder sig i +den Anledning. Magister Soren er da tilstede, og ved den Lejlighed kan +Trolovelsen blive declareret og Bryllupsdagen fastsat. Derved bliver +det. + +_Geheimeraadinden_. Jeg takker Baronen af ganske Hjerte paa min Sons og +egne Vegne, #(til Claus:)# Det er bedst, du strax opsoger Abigael og +meddeler hende den glaedelige Tidende. Naar du skynder dig op ad den +vestre Allee, saa traeffer du hende sikkert endnu i Enghaven. + +_Claus_. Strax, Mama! Jeg henter kun min Hat, saa flyver jeg paa +Kjaerlighedens Vinger. _Au revoir!_ #(ud til Venstre.)# + +_Geheimeraadinden_ #(seer efter ham).# Den kjaere Claus! Saae Baronen, +hvor han straalede af Glaede? Ja, Ungdommen er lykkelig, den har Haabets +og Fremtidens charmante Perspectiv foran sig; hvad har vi Andre? + +_Baronen_ Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders Naade! og den skulde +jeg mene, var vel saa god som Fremtiden. Man veed, hvad man har, men man +veed Pinedod ikke, hvad man faaer--det er min Troesbekjendelse. Denne +Vei, Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sideflojen. + +#(Begge ud til Hoire.)# + + + + +OTTENDE SCENE. + +_Abigael og Ambrosius_ #(komme efter et lille Ophold ind fra Baggrunden. +Abigael har nogle Roser i Haanden, Ambrosius en Bunke Planter og +Blomster.)# + + +_Abigael_. Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv torre dem, +nu veed jeg Besked. + +_Ambrosius_. Lyster Frokenen kanskee at synge, saa skal jeg springe over +efter Luthen? + +_Abigael_. Aa nei, ikke for Oieblikket, jeg er altfor varm af at gaae; +kanhaende efter Middag. Men I kan blive her en Stund og holde mig med +Selskab, om I ellers har Leilighed. + +_Ambrosius_. Hjertelig gjerne, naar Frokenen vil tage tiltakke. + +_Abigael_. Jeg lider godt at hore Jer tale. I fortaeller mig altid et og +andet Nyt, som jeg ikke vidste af tilforn. + +_Ambrosius_. Gud bedre det! Jeg har saavist kun fattigt Nyt at opvarte +med, men naar Frokenen er noiet.... + +_Abigael_. Jeg vil baldyre en af disse Roser imens--det er vel sagtens +de sidste i Aar. Saa, nu er Garnet i Urede! det er ventelig Junker +Claus, som har havt at bestille dermed; thi han skal have sine Fingre i +Alt. Det er bedst, jeg vinder det op til Nogle; I faaer holde det for +mig, om I vil. + +_Ambrosius_. Naar det kun bliver Jer tilpas; thi jeg er ikke synderlig +ovet i den Gjerning. + +_Abigael_. Betyder Intet, den laerer I snart. #(Hun giver ham Garnet og +viser ham tilrette).# Nei, Saaledes skal I holde, og stil Jer saa +der! Seer I, det gaaer. #(Vinder et Oieblik og horer derpaa lidt op)# +Det var ellers saert, hvad I forhen berettede om Urters og Blomsters +Natur. Man skulde fast troe, I var af den Mening, at alle de +forskjellige Vaexter hver isaer havde ordentlig Liv og Fornemmelse. Hvor +falder I paa Sligt? + +_Ambrosius_. Aa, det er kun saadanne Tanker, jeg gjor mig, naar jeg +spadserer omkring i Mark og Skov. Men hvad det angaaer, at Urter og +Blomster lever, saa har man da Syn for Sagn, naadige Froken! + +_Abigael_ #(vinder igjen).# Hvorledes det? + +_Ambrosius_. De fodes jo og voxer, opdraettes af Vorherre i det Frie +eller af Gartneren i Urtebedet, formerer sig og doer--hvad gjor vi +Mennesker egentlig stort Andet? "Vel _fodt_ er vel en Trost, men bedre +vel _opdragen_, vel _gift_ er Livets Lyst, vel _dod_ er hele Sagen." Det +kan man jo for den Sags Skyld ogsaa sige om Blomsterne. + +_Abigael_. Men troer I da ogsaa, de har Fornemmelse af, at de lever? + +_Ambrosius_. Ja visselig har de det. De aabner og lukker sig jo hver +eneste Morgen og Aften, ligesom vi lukker vore Oine, naar vi sover ind, +og aabner dem, naar vi vaagner. Og jeg har laest, at der gives Vaexter i +fremmede Lande, der traekker sig sammen ligesom af Smerte, naar Nogen +rorer dem med ublid Haand. + +_Abigael_ #(smilende).# Saa I mener virkelig, de har Fornemmelse af +Sligt? Men vi Mennesker kan fryde os over Livet, vi kan elske det og ... +#(horer op at vinde)# troer I kanskee ogsaa, at Blomsterne foler +Kjaerlighed? + +_Ambrosius_. Det gjor de sikkerlig. Jeg taenker for Exempel, at de har +stor Kjaerlighed til Solen. + +_Abigael_. Hvorfor taenker I det? + +_Ambrosius_. Fordi de aabner deres Kalk for dens Straaler, ligesom et +Menneske aabner sit Hjerte, naar han rigtig har Nogen kjaer. + +_Abigael_ #(vinder igjen).# Der er vel dem, der holder det lukket. + +_Ambrosius_. Saa troer jeg knap, de elsker rettelig, naadige Froken! Men +desforuden soger Blomsterne jo og at komme Solen naermere; de raekker sig +jo ligesom op efter den med deres Blade. + +_Abigael_. I mener altsaa, det er Kjendetegn paa Elskov, at man naermer +sig Den, man har kjaer? Saa er det Modsatte vel Tegn paa Kulde? + +_Ambrosius_. Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det +sagtens ikke til. + +_Abigael_. I maa komme lidt naermere hid til mig, ellers kan jeg ikke +vinde ... endnu naermere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I +holder Jer saa fjernt. + +_Ambrosius_. Jeg?--Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig +Skriverkarl lider Jer eller ei. + +_Abigael_. Det kan I aldrig vide. Jeg er da ikke bedre end Solen, I +talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Graes +og den rige Rosenblomme. + +_Ambrosius_ #(med Liv, idet han traeder et Skridt frem).# Troer I da +ogsaa, Solen agter paa, hvad Planterne foler? + +_Abigael_. Hm! Det siger jeg ikke, den gjor. Pas paa, nu er I kommen mig +altfor naer. + +_Ambrosius_ #(traedende tilbage).# Forlad mig, jeg taenkte ikke derpaa. + +_Abigael_. Efter Eders Ord at domme, skulde man naesten troe, at Urter og +Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. + +_Ambrosius_. Saamaend, naadige Froken! Jeg har mangen Gang taenkt det +Samme. Tidt, naar jeg gaaer alene, er det ligesom Traeerne fik Maele, og +som Blomsterne fortalte mig Allehaande. + +_Abigael_ #(holder op at vinde).# Ih nei, det gad jeg hore Noget om. +Kom naermere hid, nu er I atter for langt borte ... og siig mig engang +... hvad troer I, denne Rosenknop fortaeller? Det er vel ikke Stort, thi +den er ikke ret udfoldet endnu. + +_Ambrosius_ #(som har naermet sig)# Omendskjondt den er ung, fortaeller +den ikke saa lidet, naadige Froken! Den fortaeller, hvorlunde den forst +var en Kime, der laa og dromte i Jordens Morke, indtil den en +Morgenstund vaagnede op som en liden Spire og saae sig glad forundret +omkring i den lyse Luft. Saa sugede den Naering af Jordens Bryst og +slukkede sin Torst med Duggens klare Svaledrik. Fra Dag til Dag voxede +den i sin gronne Kjortel, og naar det varme, straalende Solskjaer faldt +hen over den, saa fornam den en underlig Trang til at lukke sit Inderste +op og give den lyse Sol det Bedste, den eiede. Der var baade Fryd og +Smerte paa een Gang i den Forlaengsel. Og alt som den skjod sig hoiere i +Veiret og lovedes taettere, blev ogsaa dens Attraa staerkere, og en Dag +samlede den al sin drivende Laengsel ligesom i eet Aandedrag--og saa +brast Svobet for dens unge Kjaerlighed. Knoppen skjod sig rodmende frem +af sit Hylster, ligesom en frygtsom Tilstaaelse, og mens Fuglene sang og +de hvide Sommerfugle flagrede omkring den, kyssede Solen dens rode Mund, +og saa ... + +_Abigael_. Hvad saa? + +_Ambrosius_. Saa blev den brudt, og saa dode den. + +_Abigael_. Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. + +_Ambrosius_ En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. +"Vel _dod_ er hele Sagen". + +_Abigael_ #(vinder igjen).# Du Frelsens Gud, hvilken traurig Ende paa +_den_ Historie: Sligt har jeg aldrig taenkt paa tilforn. Troer I, den +stakkels Blomst folte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg +saa vist onske, det var ugjort. + +_Ambrosius_. Smerte? Kanskee. Men jeg taenker, den vilde hellere brydes +og doe for saa skjon en Haand, end leve, uden at I aendsede den. + +_Abigael_. Nu er I atter kommen mig for naer. I maa passe Afstanden, +Monsieur Ambrosius, hvis I og jeg skal vinde Garn tilsammen. + +(#_Ambrosius_ traeder et Skridt tilbage.)# + + + + +NIENDE SCENE. + +_De Forrige. Junker Claus_ #(fra Baggrunden).# + + +_Claus_. Ah, endelig finder jeg Jer, elskvaerdigste Abigael! Jeg har min +Tro ledt efter Jer i en halv Klokketime, baade i Haven og i Marken. + +_Abigael_. Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette Steder; thi jeg +havde ingen Tryllepind i Munden, som gjorde mig usynlig, det kan +Monsieur Ambrosius vidne for mig. + +_Claus_. En Tryllepind! ha, ha! det er meget morsomt! Ja er I ikke +fortryllet, saa er I paa min AEre fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg +kommer da ikke til Forstyrrelse? + +_Abigael_. Aldeles ikke. Her holdes intet Geheimeraad, Enhver har fri +Audients. + +_Claus_. Jeg har en Nyhed at meddele Jer--men under fire Oine. #(til +Ambrosius:)# Han kan gjerne forfoie sig bort. + +_Ambrosius_. Befaler Frokenen, at jeg skal gaae? + +_Abigael_. Endnu ikke; jeg maa forst vinde Garnet til Ende. + +_Claus_. Tillader I, skal jeg.... + +_Abigael_. Bevares, det er ingen Bestilling for en af Hans Majestaets +Kammerjunkere! Jeg er desuden strax faerdig. + +_Claus_. Hvor allerkjaereste det klaeder Jer at vinde det rosenrode Garn +med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, +hvad var det nu hun hed...? + +_Ambrosius_. Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. + +_Claus_. Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frokenen +veed nok, hvem jeg mener. + +_Abigael_. Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare +smigrende. + +_Claus._ Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle! + +_Abigael_. Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa vaere Prinds Theseus, +eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem +er saa Uhyret? + +_Claus_. Uhyret? #(_Abigael_ og _Ambrosius_ lee.)# Han kan spare sin +Lystighed, til han kommer ned i Borgstuen, imellem det andet Tyende. Giv +mig Garnet! + +_Abigael_. Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I +kun Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans +Tjeneste. + +_Claus_. Hae, Prinds Theseus! Nu, som I behager. Det undrer mig forresten +aldeles ikke, at denne Person kan udrette sin Gjerning til Eders +Tilfredshed; thi han maa jo fra Barndommen af vaere vant at omgaaes med +Traad og Garn. + +_Ambrosius_. Hvorledes mener Hr. Kammerjunkeren? + +_Claus_. Efter hvad jeg har hort, skal han jo vaere Son af en +Bondeskraeder? + +_Ambrosius_. Ganske vist; min Fader, som endnu er ilive, er Skraeder af +Profession, og jeg skaemmes ingenlunde derover. Skraederiet er jo et +nyttigt, ja i visse Maader et menneskekjaerligt Haandvaerk. + +_Claus_. Menneskekjaerligt--hvad vil han sige dermed? + +_Ambrosius_ #(med Hentydning).# Jeg mener, at der er somme Folk, der +skylder Skraederen Alt, hvad de gjaelder og gaaer for. + +_Abigael_ #(smilende).# Saamaend, I har ikke saa ganske Uret. + +_Ambrosius_. Desforuden er Skraederiet en aervaerdig Haandtering; thi det +er jo Vorherre selv, som er Mesteren for alle Skraedere. + +_Claus_. Vorherre! er han fuld eller gal? + +_Ambrosius_. Ingen af Delene, Hr. Kammerjunker! Er det kanskee ikke +Vorherre, som hvert Foraar smykker den nogne Jord og skjaerer den en +skjon Dragt af Blomster og gronne Blade? Giver han ikke Dyrene i Skoven +nyt Laad og Fuglene under Himlen nye Fjedre? Har I glemt, hvad der +staaer i Evangeliet, at det er ham, der klaeder Lilierne paa Marken? +Eller veed I ikke ... + +_Claus_. Ja, det er godt. Resten kan han beholde for sig selv eller +bruge til en af sine Viser; jeg skjotter ikke om Meer af den Tonde, +#(til Abigael:)# Tillader I da nu, jeg udretter mit AErind; thi siden +vi ikke kan blive alene ... + +_Abigael_. Haster det saa staerkt, at I ikke kan opsaette det et Ojeblik? + +_Claus_ For mig haster det visselig, eftersom al min Lyksalighed +dependerer deraf. + +_Abigael_. Bevares, haenger det saaledes sammen? Ja saa skynd Jer endelig +at faae det sagt. + +_Claus_. Om et Par Dage er det Eders Faders Fodselsdag, og han har paa +mine indstaendige Bonner samtykket i, at vor Trolovelse ved denne +Leilighed bliver declareret. + +#(_Ambrosius_ gjor uvilkaaarlig en Bevaegelse.)# + +_Abigael_. Men pas dog paa, Monsieur Ambrosius! Der rykkede I jo Garnet +over--#(til Claus:)# Ih nei, hvad horer jeg? Saa det har min Fader +samtykket i ... paa Eders indstaendige Bonner? + +_Claus_. Ja, dyrebare Abigael, det var mit AErind, at jeg skulde +underrette Jer derom, saa I kan vel taenke, hvor presseret ... + +_Abigael_ #(med tilbageholdt Vrede).# Naa, saa det var Eders AErind? I +mener altsaa, at _mit_ Samtykke kan I vaere foruden, naar I har min +Faders? + +_Claus_. Eders Samtykke! Men allerkjaereste Froken, I har jo ingen Tid +sagt Nei dertil. + +_Abigael_ #(heftig).# Har jeg kanskee nogen Tid sagt Ja? Har I +Vidner paa min Mund, at jeg har givet Jer min Tro og mit Lofte? + +_Claus_. Vidner! Men, _ma chere amie_, jeg beder Jer indstaendig. Vi har +jo vaeret trolovede fra vi var ikke storre end saa. I er jo dog den sammo +Abigael og jeg den samme Claus, der blev faestet til hinanden som Born, +med vore Foraeldres _consentement_. + +_Abigael_. Hvis I er den Samme, hvorfor gaaer I da ikke i Sloikjole og +Faldehat og har en Solvbjaelde haengende om Halsen? + +_Claus_. Sloikjole, Faldehat! Hvad vil I sige dermed? + +_Abigael_. Er I voxet ud af Eders Borneklaeder, saa er jeg vel ogsaa +voxet fra _mine_, taenker jeg. Og beiler I til min Haand, saa faaer I vel +tage mig selv med paa Raad, Hr. Kammerjunker! + +_Claus_. Bevares, dyrebareste Abigael! I misforstaaer mig ganske og +aldeles. Naar vi bliver ene To, skal jeg forklare Jer det Hele ... + +_Ambrosius_. Har Frokenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa tillader +I vel, at jeg fjerner mig? + +_Abigael_. Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... +og mig selv med, troer jeg naesten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at +jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg +efter Papa ... See saa, nu er _det_ forbi, og Tak skal I have for Eders +Umag! + +_Ambrosius_. Intet at takke for, det var kuns en ringe Tjeneste. + +_Claus_. Ah, _dieu soit beni_! Nu begynder Solen at skinne igjen, maerker +jeg. + +_Abigael_. Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men tag Jer ivare, at den +ikke kommer igjen!... Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke gaae +tomhaendet. Her er den Rose, I fortalte mig om for ... I kan jo kaste den +bort, naar den er vissen. + +_Ambrosius_. Kaste den bort! + +_Abigael_. Eller gjemme den, ligesom I vil. #(Hun raekker ham Rosen.)# + +_Ambrosius_. Jeg takker Eder, naadige Froken! + +_Claus_. Men _jeg_ da? Siden der er saa godt Kjob paa Blomster, at ... +hm!... faaer jeg da ikke ogsaa et lidet Forsoningspant? + +_Abigael_. Aa, jo, hvorfor ikke? #(Soger imellem Planterne.)# See +her, her er en Blomst for Jer, Junker Claus. + +_Claus_. Jeg siger tusind Tak ... Hvad er det nu for en? Jeg kjender den +saa godt, men jeg kan ikke komme paa Navnet. + +_Abigael_ #(smilende).# Navnet ... ja, det maa I sporge Monsieur +Ambrosius om, det er _hans_ Videnskab. + +_Ambrosius_ #(ligeledes).# Paa Latin kaldes den: _Linaria_. + +_Claus_. Paa Latin! Kan han ikke sige, hvad den hedder paa Dansk. + +_Ambrosius_, Jo, Hr. Kammerjunker, paa Dansk hedder den: Torskemund. + +#(_Abigael_ leende ud til Venstre. _Ambrosius_ ligeledes i +Baggrunden.)# + +_Claus_ #(betragter Blomsten med et tvivlsomt Udtryk).# "Torskemund?" +#(Pludselig gaaer der et Lys op for ham, han kaster den i Gulvet og +udbryder forbittret:)# Torskemund! + +#(Taeppet falder hurtig.)# + + + + +TREDIE AKT. + + + + + * * * * * + +#Kabinet, som i anden Akts femte Scene.# + + * * * * * + + + + + +FORSTE SCENE. + +_Abigael. Bodil._ + + +_Abigael_ #(betragtende sig i et Haandspeil).# Jeg veed ikke, hvordan +du har brugt dine Fingre imorges, Bodil! Min Frisure sidder jo heelt +forkeert. + +_Bodil_. Frokenen var saa utaalmodig og kunde ikke blive tidsnok faerdig. + +_Abigael_. Bring mig de Kroller i Orden, og faest saa en Blomst her paa +Siden. Du kan tage en af Roserne der, de er friske nok endnu. #(Hun +saetter sig, _Bodil_ pynter hende)# + +_Bodil_. Venter Frokenen Fremmede? + +_Abigael_. Fremmede? Nei, jeg venter ingen Andre end Monsieur Ambrosius. + +_Bodil_. Er det kanskee for hans Skyld, I vil have Blomst I Haaret? + +_Abigael_. For Skriverens? Hvad vil du sige dermed? + +_Bodil_. Jeg meente, at ... Frokenen maa ikke blive vred; men I veed, +han er Hans Lauritsens Ven, og jeg har Ynk af at taenke paa, hvad der +vilde skee, hvis Frokenen gjorde Alvor af Eders Spog; det kunde komme +ham dyrt til at staae. + +_Abigael_. Dyrt til at staae? Det er en mork Tale, jeg forstaaer ikke, +hvad du mener. + +_Bodil_. Jeg mener, om han nu virkelig faestede sit Sind til Jer i +Kjaerlighed. + +_Abigael_. Naa ja, hvad saa? Det var vel ikke det daarligste Valg, han +kunde gjore. + +_Bodil_. Ja men aegte ham, det kan I jo dog ikke. + +_Abigael_. #(med en Bevaegelse).# AEgte ham! Er du galen, Pige? Har du +nogen Tid hort, at en adelig Froken aegtede en Skriverkarl? + +_Bodil_. Hort derom har jeg vel, men ... + +_Abigael_. Ja saa, det veed jeg Intet af. Kan haende der har vaeret Den, +som var saa lidet aerekjaer. Men aldrig agter jeg at saette en Gaasefjer i +mit Adelsskjold--det kan du forlade dig paa! + +_Bodil_. Om han nu endda faldt paa den Tanke, Froken, over al den +Venlighed, I viser ham? + +_Abigael_. Saa var han jo ikke bedre vaerd, end at spaerres inde i en +Daarekiste. + +_Bodil_. Forlad mig, naadige Froken! men nu er det mig, som ikke +forstaaer, hvad I mener. Jeg er kun simpelt laert, veed I nok, og jeg +skjonner ikke rigtig, hvad Tanker I egentlig har. + +_Abigael_ #(betragtende sig i Speilet).# Hvad Tanker jeg har?... Saet +mig den Blomst noget hojere op!... Hvad Tanker jeg har?... Jeg har de +Tanker at vise dig, at din Kjaerestes Ven er bagt af samme. Deig, som +andre Mandfolk. Hvilke Tanker skulde jeg vel ellers have? + +_Bodil_. Men det var jo dog kun Eders Skjemt med det Vaeddemaal, ikke +sandt, Froken? Jeg tilstaaer saa gjerne, at jeg har tabt, naar I blot.... + +_Abigael_ #(heftig).# Men det _har_ du jo netop ikke ... ikke endnu +mener jeg ... Au, du stikker mig! Hvor du er klodset paa Fingrene idag! +Saa, lad det nu vaere nok; Hvad stod der saa i Brevet fra Hans Lauritsen. + +_Bodil_. Han skriver, Attestatsen er forbi, og jeg kan vente hans Besog +hver Dag. Han har et godt Tilbud at gjore Ambrosius. + +_Abigael_. Et Tilbud ... hvorom? + +_Bodil_. Ja, det naevner han ikke. + +_Abigael_. Skulde det vaere om en anden Plads? + +_Bodil_. Gid det var saa vel ... for hans Hjertefreds Skyld. + +_Abigael_. Saa, begynder du nu igjen at lamentere? Altid gjor du en +Elefant af en Myg. Hjertefred! Troer du, jeg vilde spilde noget +Menneskes Hjertefred, om jeg kunde? + +_Bodil_. Ikke med Eders rette Villie, naadige Froken! Men ... ja, I +faaer holde mig tilgode, at jeg siger det ... jeg troer ikke, Eders eget +Hjerte er saaledes beskaffent, at I skjonner Alt, hvad der gaaer for sig +i Andres. + +_Abigael_. Mit Hjerte ... hvad veed du om det? Den Bog har hverken du +eller Nogen laest til Ende. + +_Bodil_. Kanskee I selv ikke heller. + +_Abigael_. Kan saa vaere, at der er Blade, jeg ikke har laest endnu. Men +hvad jeg skjonner og veed af Erfaring, det er, at man kan boie en Mand +som en Pilevaad, og naar man slipper ham, staaer han lige rank og svai +endda. Maendene taekkes man gjennem Oiet, skal jeg sige dig, og der er +lang Vei fra Oie til Hjerte. + +_Bodil_. Ikke saa langt endda, naadige Froken! Kjaerlighed er som Taaren, +hedder det for et gammelt Ord; den begynder i Oiet og falder i Barmen. + +_Abigael_. Som Taaren? Det var et underligt Ord. Hvad har Kjaerlighed med +Taarer at skaffe? #(med let Spot:)# Jeg taenkte, den var idel Fryd og +Herlighed, efter hvad du har fortalt om dig og din Faestemand. + +_Bodil_. Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast. + +_Abigael_. Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamaend, det kan +vaere, du har Ret; jeg skal taenke derover.--Ved du, om min Fader kommer +hjem til Middag? + +_Bodil_. Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og +har taget Ridefogden med. Han vil nok kjobe Stadsheste til den nye +Karosse, har jeg hort. + +_Abigael_. Til den nye Karosse? Mener du ... + +_Bodil_. Den, som horer til Frokenens Brudestyr. + +_Abigael_. Naa, den. Ja saa er det godt; saa kan du gaae, Bodil. Jeg har +ikke Brug for dig laengere. #(Bodil ud i Baggrunden.)# ... Saa, nu +bliver altsaa Hestene kjobt, og en Dag bliver der spaendt for og +Vogndoren lukket op, Jorgen Tjener slaaer Trinnet ned, Papa siger +Farvel, og saa ager Abigael til Kjobenhavn i Folge med ... Aa ja, +hvorfor ikke?... Hvorfor _ikke_? Men om En nu spurgte, _hvorfor_? hvad +skulde jeg da svare? Det er saert nok, men det er aldrig faldet mig ind, +at Nogen kunde sporge, hvorfor?... Ja, hvorfor gifter man sig? Fordi Ens +Fraender har bestemt det saa? Eller fordi alle Andre gjor det? Der er dog +Somme, der aldrig gifter sig..., ja, dem er der vel Ingen, der vil +ha'e.--Af Kjaerlighed, vilde nu Bodil sige ... den, som begynder i Oiet +og synker i Barmen. Saamaend, ifald man kjendte den.--Skulde det mon vaere +sandt, at Kjaerlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om +den nu alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og +afsted til Kjobenhavn! + + + + +ANDEN SCENE. + +_Abigael. Geheimeraadinden_. + + +_Geheimeraadinden_ #(kigger ind ad Doren til Venstre).# Er den +naadige Froken alene? + +_Abigael_ #(neier)# Til den naadige Frues Befaling. + +_Geheimeraadinden_ #(ind).# Hvad mener du, mit hjerte Barn! jeg har +igjen faaet Brev fra Oberhofmesterinden. Hun har den Godhed at lade mig +vide, at Fru Christense Kaas agter at saelge sin Gaard naestved +Helliggjaestes Kirke. Din Fader har oftere talt om at kjobe sig en +Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om +Vinteren. Og den Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to +Leiligheder. I den ene kunde han boe, og I den anden ... + +_Abigael_. I selv? + +_Geheimeraadinden_. Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender +den. Deilige Stuer, syv Alen hoie, med praegtige Malerier paa Vaeggene og +svaevende Basun-Engle oppe under Loftet. Jeg mindes godt, jeg har vaeret +der i min forste Ungdom til Dands og Assemblee. Hvad mener du om at boe +i sligt et stateligt Huus? + +_Abigael_. Saamaend, det kunde vaere artigt nok. + +_Geheimeraadinden_ Naar det blev smukt udstyret med Mobilier og andet +Huusgeraad? + +_Abigael_. Ja, det maatte der jo til, skulde det see ud efter noget. + +_Geheimeraadinden_ Og Silkegardiner i Vinduerne. Hvilke Kulorer lider du +bedst? + +_Abigael_. Jeg? Aa, Rodt og Gult, taenker jeg! det er de mest levende. + +_Geheimeraadinden_ De tager sig ogsaa kjonnest ud fra Gaden, naar der +skinner Lys igjennem dem i de morke Vinteraftener Saa staaer de +Forbigaaende stille paa Fortovet og seer paa Karosserne, som kommer +kjorende--praegtige Vogne med gallonerede Lakaier--kanske somme med +Lobere foran. + +_Abigael_. Med Lobere, siger I? + +_Geheimeraadinden_. Ja, naar de kongelige Herskaber viser Huset den AEre. +Saa bliver, der Stimmel paa Gaden af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer +de med Hattene i Haanden og speider efter de oplyste Vinduer, og den Ene +hvisker til den Anden: Iaften er der fornem Forsamling hos de unge +Folk? + +_Abigael_. Hvilke unge Folk? + +_Geheimeraadinden_. Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg mener. Hos +dig og Claus naturligviis. + +_Abigael_. Naa, det er os, som gjor Selskab. Eders Naade seer frem i +Tiden. + +_Geheimeraadinden_. Ikke saa langt, haaber jeg ... vel? + +_Abigael_. Ja, hvem kan vide? + +_Geheimeraadinden_. Hvor langt der er til Vinteren? Det er da let nok at +regne, siden det er Mikkelsdag imorgen. + +_Abigael_. Men det kunde jo vaere, Vinteren kom seent, eller at det slet +ikke blev Vinter, ligesom forleden Aar, da vi havde Violer ved Juletid +og Ribsbuskene begyndte at gronnes i Januari. + +_Geheimeraadinden_. Hor nu, Abigael, lad os tale et fornuftigt Ord +sammen. Kom hid og saet dig hos mig. Jeg laegger vel ikke stor Vaegt paa, +at du og Claus blev faestet til hinanden som Born; thi meget kan +forandres med Tiden, og det er ikke enhver Kvist, der bliver et Trae af. +Men nu er I dog voxet op med den Tanke, og du kjender min Son saa vel, +at du veed, baade hvad han har og hvad han mangler; thi han gjor saa +vist ingen Roverkule af sit Hjerte. Kanskee kjender han ikke dig fuldt +saa noie, men som han kjender dig, har han stor Estime og Tilboielighed +for dig, og bliver han din Husbond, vil han baere dig paa Haender. + +_Abigael_. Om jeg kuns ikke bliver ham for tung? + +_Geheimeraadinden_. Kjaerlighed gi'er Kraefter og gjor Alting let. + +_Abigael_. Ja ... Kjaerlighed. _Geheimeraadinden_. Tvivler du om, at +han baerer Kjaerlighed til dig. + +_Abigael_. Han?... Aa nei, det gjor han vel, paa sin Viis. + +_Geheimeraadinden_, Tilvisse; det kan du slaae tilvaeds om, _naar_ det +skal vaere. + +_Abigael_. Tilvaeds!... Nei, jeg har slaaet nok tilvaeds ... kanske for +meget. + +_Geheimeraadinden_. Hvad mener du? + +_Abigael_. Intet videre. Men hvad er Eders Naades Mening med alt dette? + +_Geheimeraadinden_. Det er, at der nu bor tages endelig Beslutning i +denne Sag. Din Fader har bestemt ... hvis det ellers er dig til Villie, +at din Trolovelse skal celebreres paa hans Fodselsdag. + +_Abigael_. Det veed jeg, Eders Son har sagt mig det. + +_Geheimeraadinden_. Men ikke paa den rette Maade. Du havde Aarsag til at +vredes; thi det var ingen Befaling, men et Onske. + +_Abigael_ #(smilende).# Jeg kjender nok Papas Onsker, de banker ikke +paa Doren, de gaaer lige ind i Stuen. + +_Geheimeraadinden_. Claus har ikke des mindre graemmet sig derover, og nu +frygter han.... + +_Abigael_. For hvad? + +_Geheimeraadinden_. For at du skal regne ham det til Onde og skyde +Jaordet ud. + +_Abigael_. Hm, skal det vaere, kan det jo skee lige saa godt nu som +siden. + +_Geheimeraadinden_. Altsaa samtykker du? + +_Abigael_. Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde +mig, men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert +Oieblik. + +_Geheimeraadinden_ #(afsides).# Skriveren! #(hoit)# Nei, nei, mit +kjaereste Barn! lad mig nu ikke gaae bort med halv Besked. Vil du gjore +os Alle den store Glaede, saa lad det blive afgjort med det Samme. + +_Abigael_. Nu vel da ... som I vil; for mig gjerne. + +_Geheimeraadinden_ Der vaeltede du en Steen fra mit Hjerte. Lad mig +embrassere dig, min allerkjaereste Datter; thi det kan jeg nu altsaa +kalde dig. Jeg vil strax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde +hende den glaedelige Begivenhed og lade hende vide, at vi ventelig kjober +Fru Christenses Gaard. Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een +Familie.--Og hor, _a propos_ om Skriveren. Var det ikke rettest, du nu +horte op med den Information? Du faaer jo saa meget at tage vare paa, og +desuden, naar du kommer til Kjobenhavn, kan du jo lade dig instruere af +Stadens forste Syngemestere ... ja, om du saa vil, af Hs. Majestaets egen +Capelmeister og Hofcantor, som informerer de kongelige Born. + +_Abigael_. I mener, jeg skulde hore op at synge med Monsieur Ambrosius? +Aa ja, kan haende, det var det Bedste. + +_Geheimeraadinden_. Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og foielig idag, +min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose +klaeder dig smukt! + +_Abigael_. Ikke sandt, den er kjon endnu? Og den har dog staaet i Vand +Natten over. + +_Geheimeraadinden_. Du skulde sige ham det idag--Skriveren mener jeg--at +han ikke har nodig at indfinde sig tiere. Du behover jo ikke at lade ham +vide, hvorfor ... det er ikke engang convenabelt. + +_Abigael_. Hvorfor ... nei, det behoves ikke. + +_Geheimeraadinden._ Jeg vil imens gaae ind og skrive Brevet til +Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg overraske Claus--_din_ +Claus--med den lykkelige Tidende. Det banker ... det er formodentlig +Skriveren. _Adieu, ma chere! Au revoir!_ + +#(Hun gaaer ud til Venstre)# + + + + +TREDIE SCENE. + +_Abigael. Ambrosius_. + + +_Abigael_. Kom ind! + +_Ambrosius_ #(fra Baggrunden).# Her er jeg, efter Frokenens Befaling. +Jeg veed nu ikke, om Frokenen vil musicere, eller kanskee hellere sanke +Planter, som igaar. Himlen er hoi og klar, og Luften skikkelig varm for +Mikkelsdags Aften at vaere. + +_Abigael_. Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius. + +_Ambrosius_. Ingen af Delene! Er Frokenen da ikke vel? + +_Abigael_. Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i +Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres faerdig. Min Fader skal have +den til Fodselsdagsgave. + +_Ambrosius_. Saa har Frokenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen? + +_Abigael_. Nei, heller ikke i Morgen. + +_Ambrosius_. Men i Overmorgen? + +_Abigael_. Nei, ikke for det forste ... ikke for Fodselsdagen er omme. + +_Ambrosius_. Ikke for! + +_Abigael_. Der jo kun tre Dage til. + +_Ambrosius_. Tre Dage, det er jo en Evighed. + +_Abigael_ #(smilende).# Det er allenfals en af de smaa. + +_Ambrosius_. I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Traeer og +Urter. Saet nu, de visnede alle igjen paa den tredie Dag, saa Jorden blev +ode og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke Blomster med Frokenen +meer. + +_Abigael_. Paa den tredie Dag ... paa min Faders Fodselsdag! Det var en +underlig Tale. Hvorfor skulde Blomsterne just visne paa den Dag? + +_Ambrosius_. Aa, jeg veed ikke selv; det var kun et Indfald, jeg fik, +som saa mange andre. Nei, I har Ret, hvorfor skulde de just visne paa +den Dag? Det pleier jo at vare en Stund, inden Vinteren kommer. Man kan +faae smukke Hostdage endnu ... men Sommertiden er da forbi.--Ja, saa vil +jeg vente, til Frokenen igjen lader mig kalde ... om det skeer nogentid. + +_Abigael_. Om det skeer ... hvad vil I sige dermed? I er mig saa +synderlig idag, Monsieur Ambrosius, ikke som I pleier. Er der gaaet Jer +Noget imod? Naa, hvorfor svarer I mig ikke? + +_Ambrosius_. Fordi Frokenen sagtens vil lee mig ud og taenke, jeg er for +gammel til slig Barnagtighed. Men da jeg imorges stod op og saae, at +Rosenknoppen--den, Frokenen skjaenkede mig igaar, allerede var ganske +bleg og vissen, saa ... ja, saa blev jeg noget tungsindig tilmode, og +det er ligesom det sad mig i Kroppen endnu. Men det var jo en +Taabelighed, for jeg vidste jo forud, at saadan en Blomst ikke kan vare +evig. Og Frokenen har vel Aarsag til at lee. + +_Abigael_. Jeg leer ikke. + +_Ambrosius_. Gjor I ikke! Kan I da forstaae, at det smertede mig? + +_Abigael_. Aa ja, jeg lider heller ikke at see Blomster visne. Saa +kastede I den vel bort? + +_Ambrosius_. Nei. + +_Abigael_. Hvad gjorde I da med den? + +_Ambrosius_. Jeg ... + +_Abigael_. Naa? + +*** + +_Ambrosius_. Jeg digtede en liden Grav-Skrift over den, og saa gjemte +jeg den. + +_Abigael_. En Grav-Skrift? Den maa I lade mig hore. + +_Ambrosius_. Ak, naadige Froken, det er kuns en simpel Vise; den flod +mig saadan i Pennen af sig selv. + +_Abigael_. Af sig selv, siger I? Jeg meente, det var en Konst at gjore +Vers? + +_Ambrosius_. Ja, rigtige Vers, som Biskop Kingo og Magister Falster og +andre store Digtere; men ikke saadanne Viser, som jeg laver. De voxer op +af sig selv ligesom Graes paa Marken. Men det gaar ogsaa med dem som med +Graesset; idag blomstrer de, imorgen kastes de paa Ilden. + +_Abigael_. Voxer de op--ja, hvordan mener I? Som nu for Exempel den +Vise, I der taler om. Hvordan gik det til, at den "flod Jer i Pennen", +som I kalder det? + +_Ambrosius_. Det gik saaledes til, at jeg sad og saae paa Blomsten og +taenkte, hvor skjon den havde vaeret og hvor stor Glaede den havde +forskaffet mig. Og saa kom jeg til at taenke paa, hvor kort den havde +levet, og hvor hurtig alt det Skjonne forgaaer, og ... ja, saa gik det +med mig ligesom jeg fortalte Jer igaar om dem samme Rose, at der kom en +underlig, frydfuld og smertelig Trang over mig til at lukke mit Inderste +op og udtale, hvad der rorte sig derinde. Og alt som jeg betragtede den +dode Blomst, var det ligesom den blev levende igjen indeni mig og voxede +og voxede ... og saa sprang Visen ud. Saadan gik det til, om I ellers +forstaaer mig, thi det er ikke saa lige at forklare Sligt. + +_Abigael_. Jeg troer nok, jeg har forstaaet Jer. Men Visen? Det var dog +mig, som gav Jer Ilosen, saa faaer I vel give mig Visen til Gjengjaeld. + +_Ambrosius_. Ja, den er Skam ikke vaerd at gjore sig kostbar for. Jeg kan +sige den for Jer, om I lyster; thi jeg har den opskrevet her hos mig. + +#(Han tager et Papir op af Lommen og laeser folgende Digt:)# + + +"Du deilig Rosenknop, +Lad mig dig ret betragte +Og paa den Skonhed agte, +Som meer end Konst og Pragt +Er i dit Baeger lagt." + +"Du deilig Rosenknop, +Hvis Blade gjer saa mange +Smaa Labyrinters Gange +Og dufte Luften op, +Du deilig Rosenknop!" + +"Du deilig Rosenknop! +Igaar sad du med Glaede +Smukt paa dit Tornesaede; +Men du blev brudt, og see, +Idag du visnede." + +"Du deilig Rosenknop, +Din friske Farve svinder, +Dit matte Rodt mig minder, +At Herlighed forgaaer +Og Skonhed Ende faaer." + +"Du deilig Rosenknop, +Naturens Mesterstykke! +Ak, hvor er nu dit Smykke? +Igaar Du blomstrede, +Idag du visnede!" + + +_Abigael_. Vil I skjaenke mig den Opskrift? + +_Ambrosius_. Gjerne, hvis Frokenen vil vaerdiges at modtage den. Havde +jeg taenkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee +bleven kjonnere. + +_Abigael_. Det er et Sporgsmaal. For mig er den kjon nok. + +_Ambrosius_. Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan vaere kjon nok +for Jer, naadige Froken! + +_Abigael_. Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tove laengere. + +_Ambrosius_ #(raekker hende Digtet).# Her er den ... men, min Gud! I +har Taarer i Oinene! Jeg har dog vel aldrig kraenket Jer med noget Ord? + +_Abigael_. Vist ikke ... Farvel! + +_Ambrosius_. For Guds Skyld, naadige Froken, gaa ikke saaledes bort! Har +jeg vaeret for dristig i min Tale eller er paa nogen Viis gaaen Eder for +naer, saa beder jeg bonlig, at I vil tilgive mig. Jeg kan ikke baere Eders +Vrede. + +_Abigael_. Jeg er ikke vred, siger jeg ... hvad skulde jeg vredes for? + +_Ambrosius_. Er I da bedrovet? + +_Abigael_. Ikke heller. Jeg veed ikke, hvad der kom mig paa med Eet. Men +ved at hore Eders Vise var det ligesom der blev draget et Taeppe til Side +foran mig, saa jeg fik Udsigt til en anden Verden, der var skjonnere end +denne, og som jeg ikke for havde Kundskab om. + +_Ambrosius_. Og det var Visen ... min Vise, som voldte dette? + +_Abigael_. Det maa det vel have vaeret. Men det er jo Daarskab og +Indbildning Altsammen. + +_Ambrosius_. Nej, naadige Froken, det er det visselig ikke! Thi paa +selvsamme Viis gik det mig, da jeg digtede Sangen. Der er en Verden til +udenfor denne--om det er Himmerig og det evige Liv eller Paradisets +Have, det veed jeg ikke; men lysere og herligere er den, end den +skjonneste Sommerdag her paa Jorden. Og mangen en Gang, naar det var +morkest omkring mig, har jeg pludselig havt en Fornemmelse, som der trak +en Sky fra Solen, og saa har den livsalige Verden ligget foran mig som +et Syn og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit fattige Kammer. +Men altid var jeg alene, naar jeg saae den, og Ingen forstod mig, naar +jeg talte derom. Nu veed jeg, at I forstaaer mig, I, som selv er +skjonnere og herligere end Alt, hvad jeg har seet eller dromt om! + +_Abigael_ #(med tilkaempet Ro).# Agt paa, hvad I siger, Monsieur +Ambrosius! I taler over Jer. + +_Ambrosius._ I har Ret, naadige Froken! Jeg taler over mig ... tilgiv +min Dristighed ... jeg glemte reent mig selv ... jeg blev saa +forunderlig glad! Den Glaede vil I dog aldrig berove mig? + +_Abigael_. Kan I glaedes over saa Lidt, skal det vaere Jer vel undt. Jeg +horer Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har laert mig, +baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. + +_Ambrosius_. Naar de trende Dage er forbi? + +_Abigael_. Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, +som I forhen sagde. + +_Ambrosius_ #(med Liv).# Nei, naadige Froken! Nu troer jeg ikke +laenger, at de visner! + +_Abigael_. Farvel! + +#(Hun raekker ham Haanden, som han kysser; i det Samme kommer Junker +_Claus_ ind fra Baggrunden).# + + + + +FJERDE SCENE. + +_Abigael. Junker Claus_. + + +_Claus. Ah, mille pardons_, hvis jeg kommer til Uleilighed! En _tete a +tete_...? + +_Abigael._ Som nu er forbi. + +#(_Ambrosius_ ud i Baggrunden).# + +_Claus_ #(afsides).# Igjen denne Skriver! #(hoit).# Jeg er saa +lyksalig, saa lyksalig! Mama har fortalt mig, at I har samtykket i.... + +_Abigael_. At gjore min Fader til Villie ... ja, jeg har samtykket. + +_Claus_. Og mig til Glaede, ikke sandt? Det har I da ogsaa havt lidt i +Eders Tanker ... ikke? + +_Abigael_ #(adspredt).# Hvorledes...? Jo, jo vist. _Claus_ +#(afsides).# Hun er saa besynderlig distrait, synes mig, #(hoit)# +Mama har allerede skrevet til Oberhofmesterinden; om et Par Dage vil det +vaere bekjendt ved Hove. + +_Abigael_ #(som for).# Allerede? + +_Claus_. Allerede!... Ja, Posten bruger ikke meer end to Dage for at +naae Kjobenhavn. Og er den glaedelige Nyhed forst indenfor Slotsporten, +saa farer den som en Lobeild gjennem alle Gemakkerne. Der bliver en +Sporgen og en Hvisken ... aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun smuk? +Er hun hoi? Er hun lille? Har hun sorte Oine eller blaa Oine...? + +_Abigael_ #(som for).# Hvem mener I? + +_Claus_. Hvem jeg mener? #(afsides.)# Det er da ganske maerkvaerdigt, +saa distrait hun er. #(hoit.)# Jeg mener naturligvis Jer selv, +elskvaerdigste Abigael. + +_Abigael_ #(opvaagnende).# Mig?... Naa, ja naturligvis. Undskyld, jeg +havde ikke Tankerne med mig. + +_Claus_. Nei, I er en Smule distrait idag ... og lidt bevaeget, troer +jeg. _Mon dieu_, Eders smukke Oine er jo ganske rode! Er der gaaet Jer +Noget imod? Eller har I taenkt paa Noget, som har afficeret Jer? + +_Abigael_. Tanker er toldfrie, Junker Claus!... Forlad mig, at jeg nu +maa gaae, men jeg har ogsaa et Brev at skrive, som Posten skal have med. +Vi sees ved Middagsbordet. + +#(Hun neier og gaaer ud til Venstre).# + +_Claus_ #(alene).# Hvad i al Verden betyder dette? Skriverdrengen +kysser hende paa Haanden, hun er ganske bevaeget og seer ud, som hun +havde graedt. Skulde Mama virkelig have Ret?... Aa, det er umuligt! og +desuden har hun jo nu samtykket i, at Trolovelsen bliver celebreret. Men +ikke desto mindre ... den Skriverdreng er mig ubehagelig ... han generer +mig. Jo meer jeg taenker paa den Situation, jeg traf dem i ... _Sapristi! +Il faut le mettre a la porte, ce monsieur!_ Vidste jeg bare, hvordan +jeg skulde gribe det an. + + + + +FEMTE SCENE. + +_Junker Claus. Jorgen_ #(fra Baggrunden).# + + +_Claus_. Ah, er du der, Jorgen! Du kommer meget _a propos_. + +_Jorgen_. Hvad Tid befaler Hr. Kammerjunkeren at ride? + +_Claus_. Jeg rider ikke i Formiddag, jeg er occuperet. Henad Aften rider +jeg kanskee Baronen imode. Hor Jorgen, kom lidt herhen! Geheimeraadinden +har talt med dig igaar? + +_Jorgen_. Ja, hun har saa, Hr. Kammerjunker! Og i Forgaars ogsaa. + +_Claus_. Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa +Gaarden. + +_Jorgen_. Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg naesten +ogsaa, Hendes Naade gjorde. + +_Claus_. Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun +spurgte dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske _au fait_ med +Situationen. + +_Jorgen_. Hvad er Hr. Kammerjunkeren? + +_Claus_. Jeg veed Besked, mener jeg. Hor Jorgen! + +_Jorgen_. Hr. Kammerjunker? + +_Claus_. Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen. + +_Jorgen_. Skriverkarlen? + +_Claus_. Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som traenger sig ind +allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig. + +_Jorgen_. Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer. +Men ... hvordan skulde jeg baere mig ad med at skaffe ham af Veien? Han +er jo svaert i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Froken +ogsaa. + +_Claus_. Det er netop det, jeg ikke finder passende. + +_Jorgen_. Aa nei saamaend. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade +et Ord falde til Frokenen derom. + +_Claus_. Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har +naturligviis ikke taenkt paa at der kunde vaere noget Stodende deri; hun +er saa god, saa nedladende. Nei, jeg praefererer, at han kommer vaek. +aldeles vaek! + +_Jorgen_. Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare ikke sad saa fast i +Sadlen, Hr. Kammerjunker! + +_Claus_. Men du er jo et forslagent Hoved, Jorgen; kan du ikke paa en +eller anden Maade faae ham.... + +_Jorgen_. Til at tabe Stigboilerne! Jo ... jeg har jo nok taenkt paa det. + +_Claus_. Hvad har du taenkt paa? Du skal ikke gjore det omsonst, Jorgen! +Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men naar +jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har taenkt paa? + +_Jorgen_. Jeg har taenkt, at man muligens kunde faae ham til at forlobe +sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa +Porten. + +_Claus_. En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare +laenge. + +_Jorgen_. Ikke saa laenge endda, Hr. Kammerjunker! Den naadige Herre er +svaert hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og +Skriveren ta'er nu ikke saa noie vare paa sin Mund ... isaer naar han har +Noget i Ho'edet. + +_Claus_. Drikker han? + +_Jorgen_. Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en +Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget. + +_Claus_. Naa, og saa mener du...? + +_Jorgen_. Jeg mener, man kunde kanskee hjaelpe lidt til. Om tre Dage er +det Naadigherrens Fodselsdag, saa kommer der Fremmede paa Gaarden, og +paa den Dag bliver Tyendet ogsaa trakteret. For Skriveren og nogle Fleer +bliver der daekket aparte ved Siden af Borgstuen ... og der pleier ikke +at blive sparet paa Drikkevarer. See, ved den Leilighed taenker jeg nok, +man kunde faae ham overstadig, for baade Ridefogden og Degnen har et +godt Oie til ham, og naar man gav dem et lille Vink ... + +_Claus_. Ja, hvad hjaelper de Anstalter til? Saa gaar han over i sit +Kammer og sover Rusen ud. + +_Jorgen_. Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker! Men saet nu, den naadige +Herre skikker Bud efter ham og befaler, at han skal divertere Selskabet +med Sang og Spil? + +_Claus_. Oho! Jeg begynder at forstaae dig. _Tres bien_, det er meget +godt udtaenkt ... meget godt! Men ... dersom Baronen nu _ikke_ sender Bud +efter ham? + +_Jorgen_. Ja, men det gjor han bestemt, Hr. Kammerjunker! + +_Claus_. Hvor kan du vide det saa sikkert? + +_Jorgen_. Jo, for det sorger Hr. Kammerjunkeren for. + +_Claus_. Ah, du mener, at jeg.... + +_Jorgen_. Og den naadige Frue.... + +_Claus_. Vi skulde foreslaae Baronen det? + +_Jorgen_. Ja, men ikke for efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt +Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt. + +_Claus_. Og saa troer du, at Skriveren.... + +_Jorgen_. Kunde forlobe sig ... jo, det taenker jeg nok, naar der bliver +pirret lidt ved ham. + +_Claus_. Godt. Altsaa paa Baronens Fodselsdag sorger _du_ for.... + +_Jorgen_. At Skriveren faaer god Bevaertning? Jo, det kan Hr. +Kammerjunkeren forlade sig paa. + +_Claus_. Det Andet skal jeg nok besorge. + +_Jorgen_. Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme +ud for Tiden. + +_Claus_. Jeg? Du kan vaere ganske rolig, min gode Jorgen! jeg er +Diplomat. Naar man har vaeret sex Maaneder _Secretaire intime_ hos Hs. +Majestaets _Envoye_ i Paris, saa forstaaer man at behandle en Affaire +delicat. Seer du ... nu gaaer du ud ad den Dor, og jeg ... jeg gaaer ud +ad den ... forstaaer du? Saa er der Ingen, som veed, hvad vi to har talt +om. + +_Jorgen_. Nei, det er der ikke, Hr. Kammerjunker! det er sikkert. + +#(De gaae hver ud ad sin Dor.)# + +#Skuepladsen forandres til:# + +#Ambrosius's Kammer. Dor ved Siden og i Baggrunden. Simple Meubler.# + + + + +SJETTE SCENE. + +_Hans Lauritsen. Bodil_. + + +_Hans Lauritsen_ #(i Baggrundsdoren.)# Nei, her er heller Ingen. +#(Han traeder ind, _Bodil_ folger.)# + +_Bodil_. Saa kommer han nok strax. Han kan ikke vaere langt borte, for +her ligger hans Hat ... og Luthen, den pleier han ogsaa at tage med, +naar han spadserer. Han er ventelig ovre i Skriverstuen, siden han ikke +var i Bibliotheket. + +_Hans Lauritsen_. Saameget bedre, saa kan vi endnu tale et Ord sammen i +Eenrum, for jeg reiser videre. + +_Bodil_. Men at I ogsaa bliver her saa kort, Hans Lauritsen! Det er jo +knap et Par Timer siden I kom hid, og nu vil I allerede afsted! + +_Hans Lauritsen_. I veed jo Aarsagen, Bodil, at min Fader er gammel og +laenges efter mig. Nu, da jeg lykkelig har overstaaet Attestatsen, har +han ikke Ro paa sig, for han seer mig paa den samme Praedikestol, hvor +han i tredive Aar har forkyndt Guds Ord for Menigheden. + +_Bodil_. Saa bliver I da nu rigtig hans Capellan. + +_Hans Lauritsen_. Det gjor jeg, og med Guds Hjaelp kanskee ogsaa hans +Eftermand engang. Men han har maget det saa, at vi ikke behover at vente +paa hans Dod for at komme sammen. Saa laenge han lever, deler han Bolig +og Indkomster med mig, og hvad der siden skal skee, det raader Vorherre +for. + +_Bodil_. Nei, for den Glaede, det skal vaere at boe under Tag med Jer, min +kjaereste Ven! Tro mig, jeg skal blive Jer en trofast Hustru og Eders +Foraeldre en kjaerlig Datter, om jeg maa have Lykke dertil, som jeg har +Villie. Nu har jeg kun eet Onske tilbage ... + +_Hans Lauritsen_. Og det er? + +_Bodil_. At Eders Ungdomsven Ambrosius kunde blive Degn samme Sted; thi +her er ikke godt for ham at vaere. + +_Hans Lauritsen_. Det slog I alt paa for lidt siden, Bodil! Hvad mener I +dermed? Er her Nogen paa Gaarden, som ikke vil ham vel? + +_Bodil_. Jeg veed ikke, hvad jeg skal sige. Han har visselig Misundere, +men det fik vaere det samme, naar blot.... + +_Hans Lauritsen_. Naar blot? + +_Bodil_. Mig tykkes, den naadige Froken driver et underligt Spil med +ham, som jeg ikke forstaaer mig paa. + +_Hans Lauritsen_. Hvorledes det? + +_Bodil_. Hun har moret sig med at drage ham til sig, og det kunde let +haende, han faestede sit Sind staerkere til hende, end godt var. + +_Hans Lauritsen_. Skulde det vaere muligt? + +_Bodil_. Ja, jeg er kun lidet klog paa saadanne Ting. Jeg kjender kuns +een Slags Kjaerlighed, det er den, jeg baerer til Jer, Hans Lauritsen; men +det har jeg da hort sige, at der er den Elskov, som kan volde et +Menneske stor Hjertesorg, og det var dog Jammerskade, om noget Saadant +skulde haende den gode Ambrosius. + +_Hans Lauritsen_. Nei, for Himlens Skyld! Vel synes det mig lidet +rimeligt, at en fattig Student, som han, skulde forfalde til saadan +Daarskab; men alligevel er det bedst, han kommer bort jo for, jo +heller--og det skal jeg nok sorge for. Thi det traeffer sig saa heldigt, +at det Tilbud, jeg har at gjore ham, og som han neppe vil undslaae sig +for at modtage, er af den Beskaffenhed, at han strax maa opgive sin +Tjeneste og reise herfra. + +_Bodil_. Naa, Gud skee Tak! saa kan Alt jo blive godt endnu. Tys, der +kommer han over Gaarden, jeg kan hore ham synge. + +_Hans Lauritsen_. Lad os saa vaere ene, Bodil! Gaa forud til Ladegaarden, +jeg kommer strax efter. Der kan vi endnu tales ved en Stund, mens Vognen +bliver forspaendt, og saa tage Afsked med hinanden. + +_Bodil_. Ak, allerede! + +_Hans Lauritsen_. Jeg kommer snart igjen, kanskee om en Maaned. Og naeste +Gang, jeg kjorer herfra, taenker jeg nok, vi bliver to i Age-Saedet, +Bodil! #(_Bodil_ ud, et Oieblik efter _Ambrosius_ ind.)# + + + + +SYVENDE SCENE. + +_Hans Lauritsen. Ambrosius_. + + +_Hans Lauritsen_. Goddag. Ambrosius! + +_Ambrosius_. Hvad, Hans Lauritsen! Min allerkjaereste Ven, er du her? +#(omfavner ham.)# Glaeden strommer jo ind over mig i denne Dag. Kommer +du lige fra Kjobenhavn? + +_Hans Lauritsen_. Ja, og jeg reiser strax videre. + +_Ambrosius_. Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her +en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det +er ogsaa dit, saa laenge du vil. Og derinde sover jeg, Sengen er bred nok +til To. Du har dog saa tidt deelt din Seng med mig i gamle Dage, naar +jeg var uden Logis, saa det er Skam ikke meer end billigt, at jeg gjor +Gjengjaeld. + +_Hans Lauritsen_. Tak for Tilbudet, kjaere Ambrosius! Men jeg kan +destovaerre ikke tage derimod; thi mine Foraeldre venter mig til bestemt +Tid. + +_Ambrosius_. Ja, saa hjaelper ingen Overtalelse, det veed jeg nok. Men et +Glas Viin har du da sagtens Stunder at drikke med mig? Jeg har endnu en +Flaske gammel Rhinskviin her, som Baronen selv har skjaenket mig. Det er +en Most, kan du troe, som faaer Hjertet til at hoppe i Livet paa En. +#(Han traekker Flasken op og skjaenker.)# See her, hvor den spiller i +de gronne Glas! Det er ligesom man saae Maanen skinne paa Vandet. Og saa +dufter den--aa!--som tusinde Blomster. Naa, paa dit Velgaaende, Hans +Lauritsen, og Lykke til vel overstanden Attestats! Den Bom naaede jeg da +aldrig at komme over, den var for hoi for mig. + +_Hans Lauritsen_. Du kan komme over den endnu, hvis du vil, Ambrosius. +Jeg har et Lykkebud til dig ... See her! #(Han viser _Ambrosius_ et +Brev.)# + +_Ambrosius_. Et Brev til mig! Fra hvem? + +_Hans Lauritsen_. Ja gjaet engang! + +_Ambrosius_. Jeg har ingen Venner meer i Kjobenhavn, det jeg veed af, +siden du er borte. + +_Hans Lauritsen_. Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din +gamle Velynder, Professor Holberg. + +_Ambrosius_. Holberg! Er Brevet fra ham? #(Han faaer det og betragter +Udskriften.)# Ja sandelig! Har du talt med ham? Taenker han virkelig +endnu paa mig--paa "Sanglaerken", som han kaldte mig for min Rosts Skyld? +Herregud! Han, som kunde vaere saa vranten og iilsindet mod mangen +Anden--mig har han aldrig sagt et vredt Ord. Sidste Gang, jeg var hos +ham, for at byde Farvel og takke for alt Godt, kneb han mig i Oret og +sagde med sit lune Smil: "Saa, flyv han nu over til sit Boghvedeland, +men kom smukt igjen ad Aare og pas sine Boger, at der kan blive noget +Andet af ham end en simpel Sanglaerke--horer han det! Gud vaere med ham! +Gaa nu og luk ikke Doren for hoit op, thi saa traekker det!"--Og han har +tilskrevet mig! Men i hvad Anledning? + +_Hans Lauritsen_. Laes nu forst Brevet, saa skal du faae naermere Besked. + +_Ambrosius_ #(laeser).# "Saasom jeg har erfaret af hans gode Ven, Hans +Lauritsen, der nu med storste Honneur har absolveret sin _examen +theologicum_, at han endnu er flyvende omkring fra Sted til Sted, og ei +engang som andre honette Fugle har sig et blivende Rede eller +_domicilium_ for Sommertiden: saa skriver jeg dette for at laegge ham +alvorlig paa Sinde at benytte den Occasion, som nu tilbydes ham til at +forbedre sine Kaar, og om hvilken hans Ven paa mine Vegne har paataget +sig at instruere ham. Vorherre har skjaenket ham ugemene Gaver i +adskillige Retninger, hvilke han vel hidindtil ikke har havt synderlig +Middel til at cultivere--hvis Aarsag jeg ogsaa noget excuserer hans +omflakkende Levnet--men som det nu ved en saerdeles god Tilskikkelse er +lagt udi hans egen Haand at gjore frugtbringende, saavel til AEre for ham +selv, som til Gavn for Faedrelandet. Haabende, at han ikke vil skyde det +gode Tilbud fra sig, som offereres ham, men benytte det paa rette Viis +og Maade, til Instruction og Fremgang i den Videnskab, han saa laenge +har negligeret, forbliver jeg i al Oprigtighed hans vel affectionerede +_Ludvig Holberg_." ... Nei, at jeg har faaet Brev fra ham, skrevet med +samme Haand som Peder Paars og alle de lystige Comedier! Er det ikke, +som jeg siger, idag vaelder al Glaede ned over mig! Kom her, Hans +Lauritsen, og lad os drikke Professor Holbergs Skaal. Gid han maa leve +laenge og skrive mange Comedier endnu! + +_Hans Lauritsen_. Og have Nogen til at agere dem, og Nogen til at see +paa dem--for du veed jo vel, at det danske Theater er lukket for Tiden? + +_Ambrosius_. Ei, ikke Andet end det! det bliver Skam nok lukket op +igjen.--Og lad mig saa faae at vide, hvad det er for et Tilbud, du har +at gjore mig. + +_Hans Lauritsen_. Tilbudet er kortelig dette: om du vil ledsage en ung +Person, Son af en rig og agtbar Borger i Kjobenhavn, til Udlandet, hvor +han skal opholde sig et Aars Tid for sin Uddannelses Skyld. Foruden fri +Reise og det nodvendige Udstyr, erholder du ved din Hjemkomst en Douceur +af to hundrede Daler, som tilligemed hvad du selv kan fortjene, vil vaere +tilstraekkelig til at fuldfore dine Studeringer og med Guds Hjaelp +absolvere den theologiske Examen. + +_Ambrosius_. Reise, siger du! Men hvor falder man paa, just at udvaelge +mig? + +_Hans Lauritsen_. Det kan du takke Professor Holberg for, som har +rekommanderet dig ... og kanskee ogsaa mig, som har mindet ham om, at +"Sanglaerken" endnu var i Live og sad paa en liden Graestorv herovre i det +fyenske Eiland. Naa, hvad siger du saa til de Udsigter? Mig synes, du +seer saa alvorlig ud med eet? + +_Ambrosius_. Tingen er, at ... det overrasker mig ... det kommer saa +uventet. Hvornaar skal Reisen gaae for sig? + +_Hans Lauritsen_. Strax. Det unge Menneske er kommen i Folge med mig +over Beltet og oppebier din Ankomst i Odense. Du maa flux begjaere din +Afsked hos Baronen og reise herfra i Morgen tidlig. Du kan leie Vogn +lige til Odense, der faaer du Penge til de forste Udgifter. + +_Ambrosius_. Jeg ... jeg kan ikke reise i Morgen. + +_Hans Lauritsen_. Naa, ja--ja da, saa i Overmorgen. + +_Ambrosius_. Heller ikke i Overmorgen. + +_Hans Lauritsen_. Ja, laenger gaaer det paa ingen Maade an at vente; jeg +har givet mit bestemte Lofte. Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han +videre med Jens Bang, som opholder sig i Odense og er villig til at +geleide ham. + +_Ambrosius_. Jeg kan ikke reise herfra for Tiden. + +_Hans Lauritsen_. _Kan_ du ikke ... hvad skal det sige? + +_Ambrosius_. Jeg har ikke Lyst ... jeg er fornoiet i min Stilling; +hvorfor skulde jeg saa reise? + +_Hans Lauritsen_. I din Stilling--som Skriverdreng? Det er ellers en +beskeden Lykke, den. + +_Ambrosius_. Jeg sigter ikke saa hoit; jeg er tilfreds med den Graestorv, +du for talte om. + +_Hans Lauritsen_. Saa er det ikke for Graestorvens Skyld ... der stikker +Andet under. + +_Ambrosius_. Hvad skulde det vaere? + +_Hans Lauritsen_. Ambrosius! Vi har vaeret Venner fra Barndommen af, vi +har slidt Skolebaenke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med +hinanden i Kjobenhavn ... har du nu ikke laenger Fortroende til mig? + +_Ambrosius_. Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom? + +_Hans Lauritsen_. Fordi du ikke tilstaaer den rette Aarsag til dit +Afslag. Men jeg kjender den, jeg har hort en Fugl synge derom. + +_Ambrosius_. Om hvad? + +_Hans Lauritsen_. Om at du i Blinde har hengivet dig til en ulyksalig +Elskov, som aldrig kan bringe dig Andet end Sorg og Elendighed. + +_Ambrosius_. Elskov...! Og _du_ er vidende om det, som jeg knap har +tilstaaet for mig selv!... Nu vel, ja, det er Sandhed, at jeg elsker +hende. + +_Hans Lauritsen_. Ubesindigt, tankelost og uden Overlaeg! + +_Ambrosius_. Uden Overlaeg ... det kan saa vaere; thi det er med +Forstanden, man overlaegger, men det er Hjertet, man elsker med. Men +tankelos er min Kjaerlighed ikke; thi aldrig har jeg havt saa mange +Tanker, som nu, og den ene skjonnere end den anden. + +_Hans Lauritsen_. Vogt dig for de Tanker, Ambrosius! Det er visselig kun +Lygtemaend, som den onde Frister har sendt for at lede dig vild og fange +dig i sine Snarer. + +_Ambrosius_. Nei, deri feiler du storlig, Hans Lauritsen! Ingensinde har +Fristeren vaeret saa langt fra mig, som siden jeg kom hid, og aldrig har +mine Tanker vaeret renere og bedre, end de er i denne Stund. End ikke det +usleste Krae paa Jorden kunde jeg naenne at gjore Fortraed, saa lyksalig er +jeg idag. Det er som jeg havde vaeret blind og var bleven seende. Alting +er nyt for mine Oine; Himlen er hoiere, Solen lysere, og naar jeg gaaer, +er det ligesom jeg blev baaren af Vinger. Nei sandelig, det er ikke +ondt, hvad der fylder mit Hjerte med slig en Glaede! + +_Hans Lauritsen_. Nu vel, lad saa vaere, at det ikke er ondt i sig selv, +saa er det dog ondt i sine Folger. Husk paa den vilde Abild, som har +skjonne Blomster, som dog baerer beske Frugter. Saadan et vildt Trae er +ogsaa den Lidenskab, som har betaget dig. Hvortil i al Verden skal det +fore? Jeg veed jo, hvem det er, du har fattet Kjaerlighed til. Hun er +over din Stand, og du kan hverken lofte dig op til hendes, eller vente, +at hun skulde nedlade sig til din for at aegte dig. + +_Ambrosius_. AEgte ... hvem taenker paa Sligt? Elske hende vil jeg, see +hende og hore hende tale--intet Andet. Min Kjaerlighed er som Himmerig, +hvor der hverken giftes bort eller tages til AEgte. + +_Hans Lauritsen_. Og for saadant ufornuftigt Svaermeries Skyld vil du +saette hele din Fremtid paa Spil! Hun er jo halvveis trolovet; naar hun +nu gifter sig engang og drager bort herfra, hvad saa? + +_Ambrosius_. Naar hun gifter sig...! Ja, naar Himlen falder ned, saa +slukkes Stjernerne. Men saa har jeg dog seet dem skinne! + +_Hans Lauritsen_. Men taenker du da ikke paa, at Gud har betroet dig et +Pund, som du ikke skal spilde, men yde ham Rente af? + +_Ambrosius_, #(heftig).# Hvad kan jeg for, hvad Gud har betroet mig +... jeg har jo ikke bedt ham derom! Og naar han kraever en storre Rente, +end jeg har Kaft til at yde.... + +_Hans Lauritsen_. Skam dig, Ambrosius, at tale saa letfaerdig! Du skulde +vel vogte dig for at kaste Buloxe til Vorherre, thi han kan let vende +det Skarpe igjen. Gud kraever ingen Mand Meer end han flyer ham, og dig +har han givet saa gode Gaver baade i din Aand og dit Legem, at du burde +takke ham paa dine Knae og ikke saette dig op imod hans Villie. Thi det er +Guds Villie, at du skal pleie de Gaver, han har flyet dig, og bruge dem +til hans AEre og dine Medmenneskers Gavn indtil din salige Ende. Han har +skjaenket dig en klar Forstand og et godt Nemme, som du har forud for +Mange, og endda har han til Overmaal velsignet dig med Sangens skjonne +Konst, som kan troste og fornoie baade dig selv og Andre, naar du dyrker +den rettelig. Og alt dette kan du glemme og forkaste, for at jage efter +en skinnende Drom, efter en Saebeboble, der brister! + +_Ambrosius_. Men naar nu denne skinnende Drom er hele min Lykke og alt +det, som lyser for mig, Hans Lauritsen! + +_Hans Lauritsen_. Saa bliver din Lykke kun stakket, og dit Lys vil snart +vaere udbraendt. + +_Ambrosius_. Lad saa vaere! Saa lever jeg rigt og kort--jeg onsker ikke +bedre. + +_Hans Lauritsen_. Rigt og kort! Ja hvem staaer dig inde for det? Du +faaer vel tage Livet, som det gives dig. Saet, du nu kom til at leve +laenge og fattigt, hvad saa? + +_Ambrosius_. Saa har jeg den Skat i mit Minde, som er langt meer end +Velstand og gode Dage. + +_Hans Lauritsen_. En Skat i dit Minde! Men er du da fra Sands og +Samling, Ambrosius? Der bydes dig en Fremtid, og den slaaer du Vrag paa, +for at noies med et Minde! Man skulde sandfaerdig troe, du var elleskudt. + +_Ambrosius_. #(slaaet).# Elleskudt ... hvor falder du paa Sligt? Der +gives jo ingen Ellepiger, veed jeg, uden i de gamle Viser? + +_Hans Lauritsen_. Men der kan vaere Andre, som har samme Magt. + +_Ambrosius_. Troer du? + +_Hans Lauritsen_. Det tykkes mig naesten saa. Men er du elleskudt, saa +lad mig vaere Hanen, som vaekker dig. Denne Stund er maaskee Vendepunktet +i dit Liv, Ambrosius! Tag dig sammen og fat en Beslutning. Folg bort med +mig endnu idag, saa kjore vi sammen til Odense. + +_Ambrosius_, #(usikker).# Idag, siger du ... men Baronen er jo netop +bortreist og ... _Hans Lauritsen_. Naa ja, saa skikker du ham en +skriftlig Forklaring fra Odense, saa er den Sag afgjort. + +_Ambrosius_. Saa skulde jeg slet ikke sige Farvel?... Heller ikke +til...? Nei, det kan jeg ikke! Du skal have Tak for dit Venskab, Hans +Lauritsen, men du faaer reise alene. Jeg bliver her. + +_Hans Lauritsen_. Og tager ikke imod Professor Holbergs Tilbud? Er det +dit sidste Ord? + +_Ambrosius_. Ja. + +_Hans Lauritsen_. Nu vel, saa faaer du seile din egen So. Mands Villie +er Mands Himmerig, siger man jo. Men det hedder ogsaa: Hvo der gjor det, +han vil, maa lide det, han ikke vil. Gid du ei maa komme til at lide for +meget, Ambrosius! Gud vaere med dig og Farvel! + +_Ambrosius_. Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt? + +_Hans Lauritsen_. Visselig gjor vi det. Jeg bryder ikke med en gammel +Ven, fordi jeg laster hans Daarskab. Men ondt gjor det mig for dig, +Ambrosius, bitterlig ondt. + +_Ambrosius_. Ei hvad ... Vorherre er Daarernes Formynder! Kom nu, og lad +os tomme det sidste Glas med hinanden! Lykke paa Reisen, Hans Lauritsen +... #(bevaeget.)# Tak for alt Godt og ... baer over med mig ... Jeg kan +ikke Andet! Og lev saa vel! + +_Hans Lauritsen_. Lev vel! + +#(De omfavne hinanden, _Hans Lauritsen_ gaaer.)# + +_Ambrosius_ #(ene).# Elleskudt!... Ja, siden jeg _hende_ forst saae! + +#(Taeppet falder.)# + + * * * * * + + + + +FJERDE AKT. + + + + + * * * * * + +#(Sal. Dor i Baggrunden. Sidedore. Et storre og et mindre Bord, Stole m. +m)# + + * * * * * + + + + + +FORSTE SCENE. + +#_Baronen_ og _Geheimeraadinden_. Junker _Claus_ og _Abigael_, Magister +_Soren_ og Captain _v. Reinsberg_, samt flere _Gjaester_ (komme ind fra +Venstre). Strax efter _Jorqen_ og _Bodil_.# + + +_Baronen_ #(til Geheimeraadinden).# Velbekomme Maaltidet, Eders +Naade! + +_Claus_ #(til Abigael).# _Que bien vous fasse, Mademoiselle!_ + +_Captainen_ #(til Magisteren).# Prosit die Mahlzeit, Hr. Magister! + +_Magisteren_. Jeg onsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain! + +_Baronen_. Velbekomme dem Allesammen! Har Nogen af Selskabet Lyst at +smoge Tobak, saa findes der Piber i Bibliotheksstuen. #(til +Geheimeraadinden.)# Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer efter +den Konst, ha, ha, ha! + +_Geheimeraadinden_ #(leende).# Nei, endnu ikke, Hr. Baron. + +_Claus_. Ha, ha, meget morsomt! + +_Baronen_. Ja, jeg ikke heller. Saet et Par Bouteiller Rhinskviin herind, +Jorgen ... af den aeldste. + +_Abigael_ #(ved Kaffebordet).# Onsker Eders Naade en Kop Kaffe? + +_Geheimeraadinden_ #(gaaer hen til Bordet).# Tak, mit Barn! + +_Baronen_. Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med. + +_Claus_. Om jeg faaer Lov, saa foretraekker jeg en, Kop Kaffe, som er +tilberedt af Froken Abigaels hvide Haender. + +_Abigael_. Dermed kan jeg desvaerre ikke tjene; Kaffen er kogt af +Huusholdersken. + +_Baronen_. Og hendes Haender er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha! + +_Gjaester_. Ha, ha, ha! + +_Claus_. Men i det mindste skjaenkes den mig dog af Eders Haand. + +#(Han faaer en Kop, som raekkes ham og senere tages igjen af Jorgen.)# + +_Baronen_. Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen. Ikke sandt, Hr. +Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller +ikke? + +_Captainen_. Jeg takker aerbodigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er +edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen. + +_Baronen_. Er den af Jer Familie? Ja, saa behover I jo ikke at genere +Jer for at tomme Bouteillen. I er saa vist ikke den forste Captain, der +har drukket sin Familie op, ha, ha, ha! + +_Gjaester._ Ha, ha, ha! + +_Magisteren_ #(med et fyldt Glas).# Maa det vaere mig tilladt at +bringe Hr. Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel +hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I--naest efter +ham, som er alle gode Tings Giver--paa denne Dag, som saa ofte tilforn, +har vederkvaeget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin +Bolig i denne skrobelige Hytte. Thi ligerviis som man beklaeder og digter +et Huus baade udvendig og indvendig, for at den menneskelige Beboer kan +trives og fole Velbefindende derudi: saaledes styrker og kvaeger man +ogsaa sit Legem, for at ... + +_Baronen._ Ja, kvaeg I nu Jert Legem med dette Glas, Magister, og spar +Eders Talegaver til siden. Vi faaer snart Brug for dem.--Hvor Pokker +bliver nu Peder Rasmussen? Han pleier jo van at indfinde sig strax efter +Bordet, for at haspe sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme, +saa havde vi det at forslaae Tiden med. + +_Jorgen_. Han er ude i Forstuen og venter kun paa Naadigherrens +Tilladelse, #(afsides til Junker Claus, idet han tager hans Kop.)# +Alting er i Orden med Skriveren, Hr. Kammerjunker! Sorg I nu blot for, +at han bliver kaldt herop. + +_Abigael_. Ak, Papa! kan vi ikke slippe for de kjedsommelige +Gratulationsvers? + +_Baronen_. Vist ikke nei, Barn! det er nu engang Skik og Brug. Den +Gratulation har Degnen jo beredt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke +Luft, kunde han min Salighed tage Skade deraf. Har man forst sat +Trompeten for Munden, maa man ogsaa have Lov til at gi'e Lyd ... ikke +sandt, Hr. Captain? + +_Captainen_. Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trompeter pustet Bakkerne +op, maa han ogsaa blase, ellers riskerer han minsael, at de springer, ha, +ha, ha! + +_Claus_. Vil Baronen tillade mig en Proposition? Kunde det ikke gaae an, +at Skriveren kom op og diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik? + +_Baronen_. Ambrosius? Det har du Skam Ret i; ham har jeg slet ikke taenkt +paa. + +_Geheimeraadinden_. Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom Baronen +vilde tillade ... men maaskee gjor Skriveren Vanskeligheder, naar der er +Fremmede tilstede? + +_Baronen_. Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjor Vanskeligheder, naar +jeg befaler Noget. Gaa strax ned og hent ham, Jorgen, og siig med det +samme til Degnen, at han skal komme ind. Du kan ogsaa gjerne byde +Ridefogden herop paa et Glas Viin. #(til Geheimeraadinden.)# Eders +Naade har vel ikke Noget derimod? + +_Geheimeraadinden_. Bevares! det gjor altid et godt Indtryk paa Tyendet, +at Herskabet engang imellem viser dem en lille Nedladenhed ... engang +imellem, ikke for ofte. + +_Baronen_, Naa ja, saa gjor, som jeg siger, Jorgen! #(_Jorgen_ gaaer ud +i Baggrunden)# Pas paa, nu skal vi faae en artig Underholdning +Skriverkarlen er en habil Person, baade hvad Sang og Musik anbelanger +... ikke sandt, Abigael? + +_Abigael_. Jo visselig er han det, man ... troer Papa ikke, at Gjaesterne +har meer Lyst til at gaae en Stund i Haven efter Maaltidet? + +_Baronen._ I Haven!... Naa ja, for mig gjerne, hvis Nogen praefererer +det. Hvad mener I, Magister Soren? + +_Magisteren_. Skal jeg, efter Hr. Baronens gunstige Opfordring, give +_min_ ringe Mening tilkjende herudi ... + +_Baronen_. Ja Gu' skal I saa, kom bare med den! + +_Magisteren_. Saa vil jeg erindre om det klassiske Ord, som skrevet +staaer--enten hos Cicero eller Quinctilianus, det mindes jeg ikke ganske +noie--og som lyder saaledes: "_Post coenam stabis seu passus mille +meabis_." Det er udlagt: "Efter Bordet skal du staae eller tusind +Fodskridt gaae." + +_Baronen_. Staae eller gaae! Ja I baerer nu som saedvanlig Kappen paa +begge Skuldre. Men hvilken af Delene skal det vaere? + +_Magisteren_, Jeg er i det Sporgsmaal aldeles af samme Mening som Hr. +Baronen. + +_Baronen_. Det kan jeg begribe, det er I jo altid. For den slemme Syge! +Kan I da ikke engang have en Mening af Jer selv, Magister? + +_Magisteren_. Tilvisse, Hr. Baron! Jeg for min Deel foretraekker +unaegtelig--med den naadige Frokens gunstige Tilladelse--at staae, +_stare,_ eller rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet. + +_Baronen_. Det vidste jeg saagu nok, og det gjor de Andre ventelig +ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain? + +_Captainen_. Granz gewiss, Hr. Baron! Jeg marscherer hver Dag efter +Tromlen og traenger ikke til Motion. Jeg praefererer, med Hr. Baronens +Permission, at forblive her og divertere mig med min Familie, ha, ha, +ha! + + + + +ANDEN SCENE. + +_De Forrige. Peder Rasmussen. Ambrosius_. #(Strax efter)# _Niels +Bruus_ og _Jorgen_ #(fra Baggrunden).# + +_Peder_ #(traeder frem paa Gulvet, bukker for Baronen og Frokenen og +begynder strax)# Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder.... + +_Ambrosius_ #(der ligeledes er traadt ind).# Hr. Baronen har befalet, +jeg skulde komme hid og tage Luthen med ... her er vi begge to! Men +sandt at sige ... + +_Peder_. Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder.... + +_Ambrosius_ #(halv hoit).# Vent lidt, Peer Rasmussen! Jeg har et Ord +paa Munden endnu. + +_Peder_ #(ligeledes).# Du kan vel gi'e Tid og lade mig tale forst, +din Kylling! + +_Baronen_. Hvad nu? Hvad er det, I mumler om? + +_Ambrosius_ #(leende.)# Aa, det er kuns Peer Degn, som mener, at +Hanen bor gale for Kyllingen. + +_Baronen_. Bi lidt, Peer, saa kommer Touren strax til ham. + +_Captainen_. Halt ein mit der Chargirung! Haltet ein! ha, ha! + +_Baronen_. Naa, hvad vilde han saa sige, Ambrosius? + +_Ambrosius_. Jeg vilde sige ...ja, hvad var det nu, jeg vilde sige? Mit +Hoved er noget fortumlet.... Jeg vilde bede Baronen undskylde mig ... +jeg er ikke ret oplagt til at synge idag. + +_Baronen_. Hvad for Noget! Er han ikke oplagt til at synge paa min +Fodselsdag, naar jeg har bestilt ham hid for det Samme? + +_Ambrosius_. Her er saa mange Fremmede tilstede, naadige Herre, og som +sagt.... + +_Abigael_ #(sagte til Ambrosius).# Gjor ikke min Fader vred, +Ambrosius! I kan jo taenke Jer, at I synger for mig alene. + +_Ambrosius_ #(sagte).# For Jer? Ja, for Jer skal jeg synge! + +_Baronen_. Naa da, hvad bliver det saa til? + +_Claus_. Virtuosen gjor sig kostbar, troer jeg. + +_Peder_. Tillader Naadigherren kanske, at jeg imidlertid...? + +_Baronen_. Hold sin Mund og vendt til siden, har jeg sagt; ... Naa, +Ambrosius, nu rask! Han kan jo i Nodsfald lave en Vise paa staaende Fod, +det har han jo for viist Prover paa. + +_Ambrosius_. Strax, naadige Herre! Jeg taenker just derpaa. + +_Claus_ #(sagte til Jorgen).# Jeg er bange, han ikke har faaet Nok, +Jorgen! + +_Jorgen_ #(sagte).# Giv kuns Tid, Hr. Kammerjunker! det kommer po om +po. Men det kan jo, aldrig skade, at han faaer et Glas endnu. +#(hoit.)# Tillader Naadigherren at jeg skjaenker for Skriveren og +Ridefogden? + +_Baronen_. Ja vel, drik sig forst et Glas Viin, Ambrosius, saa kommer +Geisten nok over ham. + +_Ambrosius_. Den er alt kommen, naadige Herre! Kunde jeg saasandt blot +finde de rette Ord! + +_Baronen_. Gjor det saa godt, han kan; lad det kun faae en Ende! + +_Ambrosius_ #(synger, paa en saadan Maade, at man maerker, det er +Improvisation).# + + +Jeg synge skal en Vise, +Velan, jeg er bered; +Det Bedste vil jeg prise, +Som jeg i Verden veed: +Musikens muntre Lyst +Og Druesaftens Trost, +Men forst og sidst den Elskov, der taendtes i mit Bryst. + +Den gyldne Viin mig kvaeger +Og gjor mig glad og fri; +Men har jeg tomt mit Baeger, +Saa er den Fryd forbi. +Musik og lystig Sang +Fornoier mangen Gang, +Men Glaeden svinder hastig alt med den sidste Klang. + +Nei, meer end lifligst Drue +Og deiligste Musik, +Jeg priser Elskovs Lue, +Som til mit Hjerte gik. +Den af et Ord blev fod +Og flammed op til Glod, +Men slukkes kan den aldrig, den braender til min Dod! + + +_Peder_ #(afsides).# Lirum larum, Katten gjor AEg. + +_Baronen_. Seer han, det gik, Ambrosius! Den Vise var nok efter +Fruentimrenes Smag, de holder af den sode Confect. Om lidt maa han gi'e +os en anden, nu er det Peer Rasmussens Tour. Skjaenk i for Skriveren, +Jorgen! #(det skeer).# + +_Peder_. Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder ... + +_Ambrosius_ #(afbrydende).# Skaal, naadige Herre! Jeg tommer Glasset +paa Eders Velgaaende! Det er en deilig Viin! Den baade heder og svaler +paa engang ... ligesom Kjaerligheden. Giv mig et Glas endnu, Jorgen! +#(det skeer.)# For nu vil jeg, med Hr. Baronens Tilladelse, drikke en +Skaal for hende, jeg har kjaer, hvad enten hun er fjaern eller naer!... +Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad enten hun er mig +fattig Svend god eller ei!... + +_Baronen_, Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet, +Captain! + +_Captainen_. Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han horer ikke +til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha! + +_Ambrosius_. Hvad enten hendes Herkomst er hoi eller lav, elske hende +vil jeg, til jeg ligger i min Grav! #(han drikker.)# + +_Captainen_. Han mener nok snarere, til han ligger under Bordet, ha, ha, +ha! + +_Abigael_ #(sagte til Ambrosius).# Ti stille, Ambrosius! I er jo ikke +Jer selv maegtig. + +_Ambrosius_ #(halv hoit).# Hvad siger I?... Nei, I har Ret, jeg er +ikke mig selv maegtig. + +_Abigael_ #(som for).# Jeg vil tale med Jer. Kom ned i Haven om lidt, +laengst ude, ved det gamle Egetrae, hvor vi forste Gang saaes, der traeffer +I mig. Har I forstaaet det? + +_Ambrosius_ #(som for).# Ja. + +_Abigael_ #(som for).# Og drik saa ikke Meer ... horer I!... For min +Skyld! + +_Ambrosius_ #(som for).# For _Eders_ Skyld! + +_Geheimeraadinden_ #(sagte til Junker Claus).# Saae du, hvor Abigael +hviskede til Skriveren, Claus? Det var sagtens Tak for Visen; thi at den +var montet paa hende, var da tydelig nok. Det er paa Tiden, at dette +faaer en Ende. + +#(Under denne Replik er _Abigael_ gaaet ud af Doren til Venstre.)# + +_Peder_. Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder.... + +_Geheimeraadinden_. Forlad, at jeg afbryder; men mener Baronen ikke, det +var rettest at gjemme Degnens Oration til siden? Det gaaer allerede ud +paa Eftermiddagen, og Ceremonien burde vel ikke skydes for laenge ud. + +_Peder_ #(halv hoit til Niels Bruus).# See saa, nu bliver jeg sat +til Krogs igjen! Jeg kommer aldrig til at tale. + +_Captainen_. Ceremonien?... Har Hr. Baron arrangeret en Feierlichkeit? + +_Baronen_. Hendes Naade mener min Datters Trolovelse med Kammerjunkeren, +som skal gaae for sig idag. + +_Ambrosius_ #(afsides).# Trolovelse!... Idag! + +_Captainen_. Ah, jeg gratulerer aerbodigst, Hr. Baron feirer also en +dobbelt Fest. + +_Gjaester_. Gratulerer aerbodigst! Onsker underdanigst til Lykke! + +_Baronen_ #(til Geheimeraadinden).# En liden Stund kan det vel vente +endnu, Eders Naade! Magister Soren er nok desuden ikke ret faerdig med +sin Middagslur ... ha, ha, ha! + +_Magisteren_ #(farer op).# Hr. Baronen behagede at henvende Ordet til +mig? Jeg sad just og memorerede en liden Tale, jeg--om Gud vil--har +taenkt at holde til det unge Par. + +_Baronen_, Ja vist gjorde I!... Naa, memoreer I kun videre; jeg skal nok +vare Jer ad, naar Tiden er der. + +_Ambrosius_ #(afsides).# Horte jeg ogsaa ret? Det suser for mine Oren +som rygende Blaest. Var der ikke Nogen, der sagde, hun skulde troloves +idag? + +_Jorgen_ #(sagte til Junker Claus).# Faa ham nu til at synge, Hr. +Kammerjunker! Nu troer jeg, han har Hoiden. #(til Ambrosius, hoit.)# +Et lille Glas endnu, Ambrosius? + +_Ambrosius_. Et Glas!... Ja, skjaenk i!... Nei, jeg drikker ikke Meer! +#(Han drager Haanden til sig, men beholder mekanisk Glasset.)# + +_Claus_. Mig synes ogsaa, at Degnens Oration burde slutte den hele +Festivitet, da det dog forst og fremmest er Svigerfaders Fodselsdag, vi +hoitideligholde. + +_Baronen_. Naa ja, lad gaae! Degnens Gratulation pleier desuden at vare +en stiv halv Time eller meer, saa det er kanskee raadeligst, den venter +til siden, #(til Peder Rasmussen.)# Hans Anretning bliver vel ikke +kold, Peer? Han maa fyre godt under Gryden imens. Skjaenk i for ham, +Jorgen!... Men saa maa vi have en Vise til, Ambrosius! #(til +Captainen.)# Pas paa, den bliver lystig, kan I troe! + +_Peder_ #(halv hoit til Jorgen, som skjaenker for ham).# Den +Gronskolling! Nu skal han igjen have Fortrinnet. Jeg springer i Flint, +gjor jeg! + +_Jorgen_ #(halv hoit).# Vaer rolig, Peer! Den, som ager med Stude, +kommer og frem.--Horte I ikke, hvad Skriveren og Frokenen talte om for +lidt siden? De stod jo her naest ved Jer. + +_Peder_ #(som for).# Hvad skulde jeg hore efter den Pludder for! Jeg +er saa gal i Hovedet, at.... + +_Jorgen_ #(som for, til Niels Bruus).# Horte du heller ikke Noget, +Niels? + +_Niels_ #(halv hoit).# Jo, mig syntes Frokenen snakkede noget om at +gaae i Haven, og om det gamle Egetrae ... men jeg regarderede ikke videre +derpaa. Det horte jeg da, hun sagde, at Skriverdrengen maatte ikke +drikke Meer ... Han har nok ogsaa faaet det, han kan noies med idag. + +_Jorgen_ #(afsides).# I Haven ... ved det gamle Egetrae #(seer sig +om).# Og Frokenen har absenteret sig ... nu skal vi see Loier! + +_Baronen_. Naa, Ambrosius, hvad bliver der saa af? Synger han eller +synger han ikke? Nu maa han vel sagtens vaere oplagt? + +_Ambrosius_. Nu ... ja _nu_ er jeg oplagt! Nu skal I faae en Vise, +naadige Herre ... nei, en Historie ... nei, det er dog en Vise ... om +Ungersvenden, som blev elleskudt. + +_Captainen_. Elleskudt? Hvad mener han dermed? Ah ... Hexenschuss ... +jeg kjender det ... i Ryggen. + +_Ambrosius_. Nei, i _Hjertet_ var det ... han har selv fortalt mig det, +skal I vide. + +_Baronen_. Hvad for Noget! Har han selv fortalt...? Pas paa, nu lober +det rundt for ham, ha, ha, ha! + +_Alle_. Ha, ha, ha! + +_Ambrosius_. Giv nu Agt! #(synger:)# + + +Jeg lagde mit Hoved til Elvehoi, +Mine Oien de finge en Dvale; +Der kom gangendes to Jomfruer frem, +Som gjerne vilde med mig tale. +Siden jeg _hende_ forst saae. + + +#(taler.)# Der var egentlig kuns een, for den anden var en Terne. Men +den Ene ... det var Elle-kongens Datter ... Hun var den deiligste Kvinde +paa Jord! Hendes Oine var som den blaae So, og hendes Haar skinnede som +Solstraaler ... og saa havde hun en Rost, naar hun kvad ... saa faur +over alle Kvinder, #(synger:)# + + +Striden Strom, den stiltes derved, +Som forre var vant at rinde; +Alle smaa Fiske, i Floden svam, +De legte med deres Finne. + + +_Claus_. Det var meget musikalske Fiske! Hvad mon det har vaeret for en +Sort ... Karudser eller Aborrer? Ha, ha, ha! + +_Ambrosius._ I skal ikke lee endnu, Hr. Kammerjunker! Det bliver +morsommere siden ... For saa reiste Hoien sig paa rode Paele, og der blev +skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer. + +_Baronen_. Var der Trolovelse? Det var som Djaevlen! Ha, ha, ha! + +_Alle_. Ha, ha, ha! + +_Ambrosius_. Ja vist var der. Ellepigen skulde jo holde Jaord med sin +Brudgom; #(sagtere.)# men hun elskede ham ikke ... veed I, hvorfor? +For han var egentlig en Fro.... _Alle_. Ha, ha, ha! + +_Ambrosius_. Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeoine. Nei, #(halv +sagte.)# det var Ungersvenden, hun elskede. Men det vidste de Andre +Intet af. #(hoit.)# Den gamle Ellekonge sad midt for Bordet og drak +... og Praesten ogsaa ... det var en tyk, sort Skrubtudse, men det kunde +Ingen af dem see, ha, ha! + +_Alle_. Ha, ha, ha! + +_Ambrosius_ #(synger:)# + + +De dandsed ud, de dandsed ind +Alt i den Elvefaerd; +Alt sad fauren Ungersvend +Og stotted sig til sit Svaerd. + + +#(taler.)# Alting dandsede omkring ham ... Traeer og Buske og Stene +... og tilsidst dandsede hans Tanker med ... det lob Altsammen rundt. Og +saa vilde de endda, at han skulde drikke ... var det ikke en skammelig +Synd af dem? De rakte ham Kalken af Guld saa rod, den var fyldt til +Randen med liflig Mjod ... men Ellepigen hviskede til ham: "Drik ikke +Meer ... for _min_ Skyld!" ... #(sagtere.)# Der var Ingen, som horte +det ... #(hoit.)# Men saa slaengte han Kalken ud af sin Haand #(han +slaaer Glasset i Gulvet, saa det knuses)#, og Saa galede Hanen i det +Samme...! + +_Baronen_. Halloi! Nu bliver han mig lovlig lystig, Ambrosins! Det er +nok det Retteste, han faaer sig en Mundfuld frisk Luft. Han kan gaae sig +en Tour i Haven, saa kommer han vel til sig selv. + +_Ambrosius._ I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det! + +_Baronen_. Folg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under +Vandspringet, til Rusen er gaaet over. + +#(_Ambrosius_ ud i Baggrunden, fulgt af _Niels Bruus_.)# + +_Claus_ #(sagte til Jorgen).# Men nu slap han jo fra os! + +_Jorgen_ #(sagte.)# Bi kun, Hr. Kammerjunker! Der kan endnu komme en +Slaede i Veien. + +_Baronen_. Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den +syndige Skriverkarl. Han har dog ellers en taalelig god Forstand; men +naar Ollet gaaer ind, gaaer Viddet ud, som man siger. Der var jo ikke +sund Sands i Alt, hvad han sagde. + +_Captainen_. Lutter Kauderwelsch Alt tilsammen! + +_Magisteren_. Bespottelig og uchristelig Overtro, som stammer fra +Djaevlen, der er Lognens Fader. + +_Geheimeraadinden_. Kan haende, der dog var nogen Mening i hans Tale, Hr. +Baron! + +_Baronen_. Mening! Hvad Fanden skulde det vaere for Mening? Undskyld, at +jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele. + +_Geheimeraadinden_. Men drukken Mund taler af Hjertens Grund. + +_Baronen_. Kan vaere. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte. +Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at taenke paa.--I er vel +faerdig med at memorere Talen, Magister Soren? For ret nu skal Comedien +gaae an. + +_Magisteren_. Saasnart Hr. Baronen behager at befale, er jeg rede til at +forrette mit Embedes Pligt og ved Trolovelse sammenknytte disse tvende +haabefulde Skud af aedel Stamme, som i Forveien have forbundet deres +Hjerter i Kjaerlighedens Pagt. + +_Baronen_. Hvor er nu Abigael henne? + +_Geheimeraadinden_. Kald paa Frokenen, Bodil! + +_Bodil_ #(som har vaeret beskaeftiget ved Kaffebordet).# Frokenen er +gaaet ud for en Stund siden. + +_Baronen_. Er hun nu gaaet ud? Men for den slemme Syge, hvor er hun +gaaet hen da? + +_Bodil_. Jeg tror, den naadige Froken gik ned i Haven. + +_Baronen_. Hvad Pokker er det nu for Optoier! #(til Bodil.)# Saa gaa +ud og led hende op; siig, hun skal flux komme hid! + +#(_Bodil_ ud i Baggrunden.)# + +_Geheimeraadinden._ Det er unaegtelig en curieus Idee af den kjaere +Abigael at gaae herfra netop i dette Oieblik. + +_Claus_. Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven. + +_Jorgen_ (sagte til Junker Claus.) Kanskee Frokenen har Selskab, Hr. +Kammerjunker. + +_Claus_ #(ligeledes.)# Selskab ... hvad vil du sige med det. + + + + +TREDIE SCENE. + +_De Forrige. Niels Bruus_ #(ind fra Baggrunden.)# + + +_Baronen_. Naa, der har vi Niels Bruus tilbage. Fik han saa Skriverens +Hoved sat i Lave igjen, Niels? + +_Niels_. Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han lob fra +mig. + +_Baronen_. Lob han fra dig? + +_Niels_. Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld +Fiirspring ned igjennem Haven, og saa taenkte jeg, det var bedst at lade +ham rende Rusen af sig. + +_Jorgen_ #(til Junker Claus, sagte).# Forstaaer Hr. Kammerjunkeren +nu, hvad jeg meente? + +_Claus_ #(afsides).# _Sacre nom!_ #(hoit.)# Kjaere Svigerpapa maa +excusere mig, men det foruroliger mig noget, at denne berusede Person +befinder sig i Haven paa samme Tid som Abigael ... jeg vil hellere selv +gaae hende imode, for at der ikke skal passere noget Ubehageligt. + +_Baronen_ Ei, hvad Pokker skulde der passere? Skriveren er da ingen +Stratenrover, veed jeg ... men for mig gjerne.--Vi kan jo Alle gaae +hende imode, saa er hun da sikker nok. Der kan jo saa alligevel ikke +foretages Noget, for hun kommer igjen, den Landloberske! Behager Eders +Naade? + +_Geheimeraadinden._ Med Fornoielse. + +_Baronen_ #(til Magisteren).# Gak I ind i Bibliotheksstuen saalaenge, +Magister Soren! I holder jo ikke af at movere Jer efter Bordet, sagde I +for. Kanskee er der Nogen, som har Lyst at gjore Jer Selskab. + +#(_Baronen_, _Geheimeraadinden_, _Captainen_ o. fl ud i Baggrunden. +_Magister Soren_ og nogle _Gjaester_ ud til Hoire.)# + +_Jorgen_ #(til Junker Claus, halv hoit).# Hr. Kammerjunker! ... Maa +jeg vaere saa fri at gi'e Hr. Kammerjunkeren et Raad? + +_Claus_ #(ligeledes).# _Eh bien_! Men skynd dig lidt, jeg staaer som +paa Naale. + +_Jorgen_ #(som for).# Hr. Kammerjunkeren skulde faae dem til at gaae +ad den ostre Allee, bag om Buskadset, hen til det gamle Egetrae; der +troer jeg vist, at Hr. Kammerjunkeren traeffer den naadige Froken. + +_Claus_ #(som for).# Hvorfor troer du det? + +_Jorgen_ #(som for)# Jo, det har jeg saadan mine Aarsager til. + +_Claus. A la bonne heure_! Saa gaaer vi den Vei. + +#(Han gaaer ud i Baggrunden).# + +_Jorgen_. Lad os folge bagefter, Niels Bruus! Det kunde jo vaere, der +blev Noget at udrette for os.--I skulde gaae lidt ned i Borgstuen imens, +Peer Rasmussen! Kanske nogen af Pigerne kunde ha'e Lyst til at see "den +Glaedens Sol paany op over Jorden rinde"; saa fik I dog altid Anvendelse +for Jeres Gratulationsvers. + +#(De gaae alle tre ud i Baggrunden.)# + +Skuepladsen forandres til: + +#(_Haven_ fra forste Akt. Eftermiddagsbelysning, der efterhaanden gaaer +over til Solnedgang.)# + + + + +FJERDE SCENE. + +_Abigael_ #(siddende paa Baenken. Strax efter)# _Ambrosius._ + + +_Ambrosius_ #(kommer hurtig ind, uden Hat, med Haar og Halstorklaede i +Uorden).# Her har I mig, Froken, Ellepige, Abigael! Gjor med mig, +hvad I vil! #(Han kaster sig halv knaelende over Enden af Baenken.)# + +_Abigael_ #(springer op).# Men er I da reent fra Samling, Ambrosius? +Reis Jer op og vaer rolig; jeg vil tale med Jer--horer I? + +_Ambrosius_ #(reiser sig).# Bi lidt ... der lyder saa mange Stemmer +for mine Oren ... saa, nu tier de ... nu horer jeg kun Klangen af Eders +Rost. + +_Abigael_. Vel, saa tag Jer sammen, at I kan forstaae, hvad jeg siger +Jer. + +_Ambrosius_. Jeg forstaaer det, naadige Froken! Jeg veed, hvad I vil +sige ... der var en af Stemmerne, som raabte det til mig for. I skal +troloves idag ... ikke sandt? + +_Abigael_. Talen er ikke om mig, men om Eder. Jeg har hort af Bodil, at +I har faaet et godt og haederligt Tilbud, som kan laegge Grunden til Eders +Lykke.... + +_Ambrosius_. Til _min_ Lykke! + +_Abigael_. Ja, og til AEre og Anseelse for Jer i Fremtiden. Det Tilbud +maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjore +Alt med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke? + +_Ambrosius_. Reise ... det nytter Intet, naadige Froken! + +_Abigael_. Hvorfor ikke? + +_Ambrosius_. Det er for seent ... og det er ogsaa for silde. + +_Abigael._ For seent og for silde ... hvad mener I? + +_Ambrosius_. Det er for seent, thi jeg har alt forkastet det Tilbud, og +det gjores mig ikke laenger. Og det er for silde, for ... + +_Abigael_. Nu? + +_Ambrosius_. For om jeg saa reiste tusinde Mile herfra, saa kunde jeg +dog ikke glemme Jer mere. + +_Abigael_ #(efter et kort Ophold).# Det behover I jo ikke heller. + +_Ambrosius_. Hvorfor vil I da have, jeg skal reise? + +_Abigael_. Fordi jeg vil Eder vel. + +_Ambrosius_. Vil I mig vel, saa lad mig blive, hvor I er. Jeg forlanger +jo ikke Andet end at see Jer og drage min Aande i Eders Naerhed. Det har +jo ethvert Kreatur paa Marken Lov til; er jeg da ringere i Eders Tanker, +end den Hest, I rider, og den Hund, I jager med? + +_Abigael_ #(med mild Bestemthed.)# I maa ikke tale saaledes til mig, +Ambrosius! I glemmer, hvem I er og hvem _jeg_ er. I er min Faders +Skriver, og jeg er hans Datter. + +_Ambrosius_. Var I ikke ogsaa det, da jeg kom hid? Og dog har I vaeret +mild og venlig imod mig hver eneste Dag. Hvorfor talte I da til mig, og +smilte til mig, og skjaenkede mig Blomster ... skal vi da heller aldrig +mere sanke Blomster med hinanden? + +_Abigael_. Nei, aldrig meer. + +_Ambrosius_. Saa gik det dog, som jeg sagde engang, at de visnede paa +den tredie Dag. Men hvad bryder I Jer om det? For Eder er der sagtens +ingen Blomster visnet. + +_Abigael_. Det kan I ikke vide ... og det angaaer Jer heller ei. Altsaa, +I vil ikke reise herfra? + +_Ambrosius_. Nei ... med mindre I jager mig bort, og det naenner I dog +ikke ... vel? _Abigael_. Jage Jer bort ... det har jeg ingen Ret til, +#(sagtere.)# jeg mindre end nogen, + +_Ambrosius_. Jeg kan see, at I ynker mig, men det skal I ikke. Det er +sandt, jeg var lystigere, da jeg kom hertil ... mindes I, det var her, +jeg stod og sang for Jer for tre Uger siden? Tre Uger! Hvor den Tid er +loben fort! Det er jo som det var et Oieblik ... men med en Evighed i +sig. Ja, lystigere var jeg vel den Gang, men gladere ... nei, jeg vidste +slet ikke, hvad Glaede var. + +_Abigael_ #(betragter ham bevaeget.)# Veed I det da nu? + +_Ambrosius_. Ja _nu_!... Nei, see ikke saaledes paa mig, saa forvirres +mine Tanker igjen ... saa ligner I atter Ellepigen, hende, som klapped +Svenden ved hviden Kind og hviskede ham i Ore. I er jo dog ingen +Ellepige? Svar mig, Abigael! Raek mig Eders Haand, at jeg kan kjende, om +Pulsen banker, og om I har varmt Blod i Aarerne! + +_Abigael_. Min Haand ... ja til Farvel! #(Hun raekker ham Haanden.)# + +_Ambrosius_. Den er varm ... ligesom min ... o, saa kan I ogsaa fole, +hvor jeg elsker Jer! #(Han knaeler og bedaekker hendes Haand med Kys.)# + +_Abigael_ #(laegger bevaeget den anden Haand paa hans Hoved.)# Stakkels +Ambrosius! #(De blive et Oieblik i denne Stilling, derpaa udraaber hun, +idet hun soger at drage Haanden tilsig:)# Der kommer Nogen! For Guds +Skyld, slip mig!... Det er for silde, de har seet os!... Nu vel, saa +faaer I tage Folgerne! + + + + +FEMTE SCENE. + +#_De Forrige. Baronen, Geheimeraadinden, Junker Claus, Captainen o. Fl._ +(komme ind fra Hoire. Strax efter) _Bodil_; (siden) _Jorgen og Niels +Bruus_.# + + +_Baronen_ #(udenfor).# Hvad, for al Landsens Ulykke, er her paa +Faerde? #(ind.)# Seer jeg Syner ved hoilys Dag, eller holder min +Datter Staevnemode med Skriverkarlen? + +_Claus_. Et lille Afskeds-Rendezvous for Trolovelsen ... det er virkelig +meget ... meget morsomt, ha, ha! + +_Geheimeraadinden_. Fy skam dig, Claus, at spoge med Sligt! Det er +naturligviis et ganske tilfaeldigt Mode. + +_Captainen_. Natuerlich ... ganz tilfaeldig ... men meget ubehageligt, +Eders Naade! + +_Baronen_. Tilfaeldigt! Er det kanskee ogsaa tilfaeldigt, at den Slyngel +ligger paa Knae for Abigael, og at hun staaer der og caresserer ham for +mine aabne Oine som en anden Laptaske! Hvad betyder den Comedie? + +_Abigael_ #(tvivlraadig).# Hvad det betyder...? Det betyder ... + +_Baronen_. Naa, ud med Sproget! For Djaevlen, kan hun lukke Munden op? + +_Geheimeraadinden_. Rolig, Hr. Baron! I forskraekker hende. + +_Abigael_ #(faar Oie paa _Bodil_; med en pludselig Beslutning:)# Det +betyder, at jeg har vundet mit Vaeddemaal! Ikke sandt, Bodil? + +_Baronen_. Vaeddemaal! Hvad for et Vaeddemaal? Red for dig og det strax? +Jeg la'er mig ikke saette Blaar i Oinene. + +_Abigael_. Det Vaeddemaal, som jeg for tre Uger siden indgik her paa +dette Sted med Bodil, at inden Maaneden var omme, skulde den nye Skriver +ligge paa Knae for mine Fodder. Bodil kan bekraefte mine Ord ... om det +ellers gjores behov at fore Vidne i den Sag. + +_Geheimeraadinden_. Taenkte jeg det ikke nok! Det Hele var en uskyldig +Spog. + +_Ambrosius_ #(ved sig selv).# En Spog ... et Vaeddemaal! + +_Claus_. Ah, _une petite comedie_! #(afsides:)# Gud skee Lov, jeg +traekker Veiret igjen. + +_Captainen_. Ha, ha, ha! Vortrefflich! En Attrape ... og den Skriver er +attrapirt! + +_Ambrosius_ #(som for.)# Et Vaeddemaal ... En Spog! + +_Baronen_. Naa, saaledes haenger det sammen! Ja, hvem Pokker kunde vide +det? Du har slaaet tilvaeds med Bodil, siger du...? Det aendrer jo +rigtignok Tingen, hvad _dig_ anbelanger. Men han ... den Landstryger, +den pjaltede Musikanter! At han vover at forgribe sig paa _min_ Datter +... Hvad har han at sige til sit Forsvar? + +_Ambrosius_. Intet, naadige Herre! #(ved sig selv)# Hun har vaeddet om +mit Hjerteblod! + +_Baronen_. Intet, siger han? Ja saa skal han Pinedod ogsaa faae Lon som +forskyldt! + +_Abigael_. Tilgiv ham, Papa! Husk, han var ikke sig selv maegtig. + +_Ambrosius_ #(traeder et Skridt tilbage.)# Bed I ikke om Tilgivelse +for _mig_, bed hellere Gud om at tilgive Jer, at I saa grusomt har leget +med min Hjertefred. Thi vel er I en fornem Froken, og jeg kuns et ringe +Tyende, men beggeto er vi dog skabte i Guds Billede, og det ene Menneske +har ikke Lov til at pine det andet tildode. Hvad Synd har jeg begaaet +imod Jer, at I saa skammelig har sveget og forraadt mig? I kjendte mig +jo ikke, I havde jo knap seet mig for Eders Oine den Stund, I allerede +lagde Snarer for min Fod. Var det da min Skyld alene, at jeg blev hildet +deri? Var den Brode da saa stor, at jeg elskede Jer over Alt i Verden? +Nu vel, saa har jeg nu bodet derfor med den bittreste Kvide. Hvad +forlanger I meer? Har min ydmyge Elskov forarget Jer ... velan da, saa +river jeg den ud af mit Bryst og kaster den her for Eders Fod med samt +den visne Rose, som I gav mig! #(Han kaster Rosen paa Jorden.)# Og +hermed byder jeg Eder Farvel, naadige Froken! og onsker Jer saa gode +Dage, som Gud efter dette vil skjaenke Jer. Fattig kom jeg hid, og fattig +gaaer jeg bort; men det skal I vide, at ikke for Alt i Verden vilde jeg +endda bytte med Eder! #(Han vender sig for at gaae.)# + +_Baronen_. Gaaer han bort, siger han? Nei bi lidt, god Karl, saaledes +slipper han ikke! Ned paa sine Knae og bed om Naade, elendige Pjalt, som +han er, eller jeg skal...! + +_Ambrosius_. Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og +knaelet for et Afgudsbillede ... det gjor jeg ikke mere. _Jeg_ boier fra +nu af kun Knae for min Gud og Skabermand. + +_Baronen_. Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I +Hundehullet med ham, paa Vand og Brod, til han neier sig og be'er om +Naade! + +_Jorgen_ #(sagte til Niels Bruus).# Dengang blev Skriveren da hverken +Degn eller Ridefoged, Niels! + +_Ambrosius_. Gjor med mig, hvad I vil; I har jo Magten, saa langt ... +eller saa kort, som den raekker. + +_Bodil_ #(sagte til Abigael).# For Guds Barmhjertigheds Skyld, +Froken! hav dog Medynk med ham og laeg Jer imellem! + +_Abigael_. Nei Fader, det maa ikke skee ... jeg beder Jer bonlig, lad +ham frit gaae herfra! #(halv hoit.)# Jeg har gjort Jer til Villie og +lovet at trolove mig med En, som ... som jeg ikke har kjaer. Det Lofte +vil jeg holde, men saa skal I lade Skriveren slippe. Hvis ikke, saa +svaerger jeg ved Gud, den Almaegtige, jeg giver aldrig Junker Claus min +Haand! I veed, jeg er Eders Datter ... hvad jeg ikke _vil_, det _vil_ +jeg ikke. + +_Geheimeraadinden_. Lad Naade gaae for Ret, Hr. Baron! Vistnok har han +forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens +Regning. Mig synes, det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer +Tilhold om aldrig meer at saette Foden paa Eders Grund. + +_Baronen_. Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbon for ham, saa lad ham da +slippe for Hullet. Men bort skal han, og det strax. #(til Niels +Bruus.)# Folg op med ham, Niels! Lad ham sanke sine Pjalter sammen i +en Fart, giv ham en Maaneds Lon og kjor ham saa paa Porten! #(til +Ambrosius.)# Og vover han nogensinde tiere at lade sig see her paa +Gaarden, saa skal han faae Hundepidsken at smage ... husk vel paa det! + +_Ambrosius_. Frygt ikke, Hr. Baron! Jeg vender ikke Foden hid igjen. Det +Baand, som bandt mig til dette Sted, er revet over og knyttes aldrig +meer. Kan haende, min jordiske Lykketraad er bristet med det samme; men +skal der end herefter falde Skygge over min Vei, saa har jeg dog, lovet +vaere Gud, det Lys i mit Inderste, som kan lede mig frem igjennem Morket. +Jeg har Guds hellige Ord til min Trost, og jeg har Sangen til at lette +mit Hjerte. Kanskee jeg i al min Fattigdom dog er rigere end I, og i al +min Ringhed mere hoibaaren. Thi vel har I adeligt Navn og Vaaben, men +endda baeres det mig for i denne Stund, som der var Noget i mig, der +kunde overleve Eder! + +_Baronen_. Ikke et Ord mere! Marsch, afsted med ham! #(_Ambrosius_ gaaer +ud til Hoire, fulgt af _Niels Bruus_.)# + +_Captainen_. Maa jeg gjore Hr. Baron min Compliment for den Execution. +Hr. Baron forer en famos Commando. + +_Baronen_ Det skulde jeg mene; jeg er ogsaa en gammel Officeer, Hr. +Captain! + +_Geheimeraadinden_. Det lakker ad Aften, Hr. Baron! Skulde vi ikke efter +denne lille Distraction taenke paa at faae Ceremonien fra Haanden? + +_Baronen_. Jo vist, lad det nu faae en Ende! Ellers memorerer Magister +Soren kanskee saa laenge paa sin Tale, at han glemmer den. Ha, ha, ha! +Kom Eders Naade, og lad os gaae i Spidsen. + +#(_Baronen_, _Geheimeraadinden_, _Captainen_, _Jorgen_ og _Gjaesterne_ ud +til Hoire.)# + +_Claus_. Elskvaerdigste Abigael! Jeg braender af Utaalmodighed. Tillader +I? + +_Abigael_. Om et Oieblik ... jeg har kun et Ord at sige til Bodil. Hvis +I vil gaae forud, skal jeg strax folge efter. + +_Claus_. Som I befaler; men bliv ikke for laenge borte, thi saa kommer +jeg paa AEre og bortforer Jer med Gevalt, ha, ha, ha! #(Junker _Claus_ ud +til Hoire.)# + +_Bodil_. Har den naadige Froken Noget at befale? + +_Abigael_. Nei, jeg onskede kun at vaere et Oieblik alene. + +_Bodil_. Ja saa vil jeg gaae. + +_Abigael_. Vist ikke ... du kan gjerne blive. Hvad graeder du for? + +_Bodil_. Kan I sporge derom? + +_Abigael_. Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at +graede over? + +_Bodil_ Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden, +hvor han hverken har Brod eller Huusly? + +_Abigael_. Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted. + +_Bodil_. Og hvorfor skulde han straffes? Det var jo dog ikke ham, som +var skyldig. + +_Abigael_. Bodil! + +_Bodil_. Forlad mig, naadige Froken! men jeg kjender Jer ikke igjen. Er +I virkelig saa haardhjertet, eller lader I kun saa? + +_Abigael_ Ti stille, og lad os gaae. #(De gaae op imod Baggrunden til +Hoire.)# Bi lidt ... er det ikke ham, der kommer? + +_Bodil_ #(seer ud til Hoire.)# Jo, det er ham. See, hvor langsomt +han gaaer og seer ned for sig! + +_Abigael_. Stille! Kom hid bag Traeet ... hurtig, at han ikke faaer Oie +paa os! #(De traede over til Venstre i Forgrunden. _Ambrosius_ kommer +langsomt gaaende fra Hoire, henad Veien hinsides Gjaerdet. Han stotter +sig til Stokken med den ene Baand, i den anden baerer han Hat og Vadsaek, +Luthen har han i et Baand paa Ryggen. Midt for Scenen lofter han +Hovedet, standser et Oieblik, belyst af Aftensolen, og seer ind i Haven. +Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort Pause. +_Abigael_ lober hen og seer efter ham, skyggende for Solen med Haanden. +Lidt efter kommer hun tilbage)# + +_Abigael_. Nu er han borte. Lad os saa gaae op! + +_Bodil_. Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose + +_Abigael_ #(hurtig).# Hvor? Giv mig den! + +#(_Bodil_ tager den op og raekker hende den. _Abigael_ betragter den et +Oieblik taus, derpaa siger hun:)# + + +"Du deilig Rosenknop, +Igaar du blomstrede, +Idag du visnede!" + + +#(Hun brister i heftig Graad og skjuler sit Ansigt i Haenderne.)# + +_Bodil_. Graeder I? Over ham? men Froken, saa elskede I ham jo! Og +alligevel...! + +_Abigael_. Jeg vidste det jo ikke for nu? + +_Bodil_. Og han skal flakke fattig om fra Sted til Sted, mens I, som har +voldt det Altsammen, bliver lonnet med Pryd og Herlighed! + +_Abigael_. Jeg ... lonnet! + +_Bodil_. Ja I!... See der, der er jo allerede Lonnen! + +#(Junker _Claus_ kommer ind fra Hoire.)# + +_Abigael_ Eller Straffen! + +#(Idet hun vender sig, for at gaae Junker _Claus_ imode, falder +Taeppet.)# + + * * * * * + + + + + + + + + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Ambrosius, by Chris K.F. Molbech + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK AMBROSIUS *** + +***** This file should be named 13599.txt or 13599.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/3/5/9/13599/ + +Produced by Miranda van de Heijning and the Online Distributed +Proofreading Team. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |