diff options
| author | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:45:07 -0700 |
|---|---|---|
| committer | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:45:07 -0700 |
| commit | 00abcfeddbbef690f432f5fedace23c81059685b (patch) | |
| tree | 5d281673a7a417f85486ca5ddeaae9d10f5412ae /14686-h | |
Diffstat (limited to '14686-h')
| -rw-r--r-- | 14686-h/14686-h.htm | 3652 |
1 files changed, 3652 insertions, 0 deletions
diff --git a/14686-h/14686-h.htm b/14686-h/14686-h.htm new file mode 100644 index 0000000..03e0111 --- /dev/null +++ b/14686-h/14686-h.htm @@ -0,0 +1,3652 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" + "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> + +<HTML> +<HEAD> +<META HTTP-EQUIV="Content-Type" CONTENT="text/html; charset=UTF-8"> +<!-- HTML Post Processed for Distributed Proofreaders by Jim Wiborg --> +<TITLE>HERMÆNDENE PÅ HELGELAND by Henrik Ibsen</TITLE> + +<style type="text/css"> +.speaker {font-style: italic; font-weight: bold} +.spacedtext {letter-spacing: 2pt; } +.stagedir {font-size: 95%;} +.verse1 {margin-left: 2em;} +.verse2 {margin-left: 4em;} + body { margin-left: 15%; margin-right: 15%; } + h1 { margin-left: -4%;} + h2,h3,h4,h5,h6 { margin-left: -4%; } + div.box { border: solid; border-width: thin; width: 100% } +</style> + +</HEAD> + +<BODY> +<div>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 14686 ***</div> + + <!-- ssss ttttttt a rrrrr ttttttt --> + <!-- s t a a r r t --> + <!-- s t aaaaaa rrrrr t --> + <!-- s t a a r r t --> + <!-- ssss t a a r r t --> + +<P ALIGN="CENTER">SKOLEUTGAVER</P> + +<H4 ALIGN="CENTER">AV NORSKE FORFATTERE</H4><br /> + +<CENTER><I>Ved cand. mag. JOH. HERTZBERG</I></CENTER><br /> + +<H1 ALIGN="CENTER"><I>HENRIK IBSEN</I></H1> + +<H1 ALIGN="CENTER"><B>HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND</B></H1> + +<P ALIGN="CENTER"><B>Med anmerkninger av</B></P> + +<P ALIGN="CENTER"><I>stud. mag. BIRGER KNUDSEN</I></P> + +<P ALIGN="CENTER"><B>ANDET OPLAG</B></P> + +<P ALIGN="CENTER"><B>KRISTIANIA OG KJØBENHAVN</B></P> + +<P ALIGN="CENTER">GYLDENDALSKE BOGHANDEL</P> + +<P ALIGN="CENTER">NORDISK FORLAG</P> + +<P ALIGN="CENTER">1918</P> + +<hr size="2" width="80%"> + +<BR /><BR /> + +<div class="box"> +<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act0"><B>ANMERKNINGER</B></a></H3><br> +<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act1">FØRSTE HANDLING.</a></H3><br> +<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act2">ANDEN HANDLING.</a></H3><br> +<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act3">TREDJE HANDLING.</a></H3><br> +<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act4">FJERDE HANDLING.</a></H3><br> +</div> +<br> +<P> + +<BR> +<hr size="2" width="80%"> +<BR> +<BR> + + +<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act0"><B>ANMERKNINGER</B></a></H2> + +<P ALIGN="CENTER"><B>av stud. mag. <I>Birger Knudsen</I></B></P> + +<P> +<span class="spacedtext">Hærmændene på Helgeland</span>, som oprindelig var paabegyndt paa vers, +forelaa færdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater +høsten 1857, men blev henlagt. Om den strid som førtes i den anledning, +se Collin: Bjørnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag +til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opførtes første gang november +s. a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart +av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til +den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare +delvis er hentet fra volsungasagaen; det væsentlige grundlag utgjøres av +ættesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes ført tilbake til +menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i +betragtning. Særlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt, +betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv +spundet ut fra dette motiv. Av de islandske ættesagaer, som han læste i +N. M. Petersens oversættelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg., +1901), har han benyttet Laxdoelasaga, særlig kap. 28-49; desuten Egils +saga og Njaals saga.</P> + +<P>Av kommentarer bør nævnes Ferd. G. Lynners avhandling i smaaskrifter fra +det litteraturhistoriske seminar, utg. av G. Gran; A. Bonus: Ibsen u. +die Isländergeschichte i Preuss. Jahrbücher b. 126; G. Neckels foredrag +i 88 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft für väterlandische +Kultur (1910); Roman Woerner: Henrik Ibsen I.</P> + +<hr size="2" width="80%"> +<P ALIGN="CENTER"><I>Første handling.</I></P> + +<P><span class="spacedtext">Kaares strid med Gunnar</span>, sml. Pet. Egils saga kap. 84 og Njaals +saga kap. 36.</P> + +<P>S. 11. <span class="spacedtext">Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter, +Hjørdis</span>, se ogsaa s. 18; sml. Pet. Egilss. kap. 57.</P> + +<P>Den islandske lov satte følgende betingelser for et gyldig egteskap: 1) +erlæggelse av en bestemt kjøpesum for bruden (mundr), 2) avholdelse av +bryllup, 3) forlovelse.</P> + +<P>S. 17. Holmgang, sml. Pet. Egilss. kap. 68. Holmgang var ingen lovfæstet +indretning, men den var heller ikke forbudt i lovene; forbudt i Norge +ca. 1012.</P> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<P ALIGN="CENTER"><I>Anden handling.</I></P> + +<P>S. 28. <span class="spacedtext">jeg har hørt om en dronning</span> etc., Vols, kap. 7.</P> + +<P>S. 30. <span class="spacedtext">Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg</span> etc. +Fridtjofs saga kap. 6, Tegnérs Frithiofs saga 10. romance og Fayes +Norske Folkesagn s. 55-56.</P> + +<P>S. 31. <span class="spacedtext">draugen</span>. Fayes Folkesagn s. 72-73.</P> + +<P>S. 31. <span class="spacedtext">de døde mænds hjemfærd</span>. Fayes Folkesagn s, 62-66.</P> + +<P>S. 36. <span class="spacedtext">gyvr</span>. Fayes Folkesagn s. 6. Munch: Nordens gamle gude og +heltesagn s. 6.</P> + +<P>S. 36. <span class="spacedtext">Smalserhorn</span>. Snorre: Olaf Trygvesøns saga kap. 85.</P> + +<P>S. 37. <span class="spacedtext">nidstang skal han reise</span> etc., sml. Pet. Egilss. kap. 60.</P> + +<P>S. 40. <span class="spacedtext">Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle</span>, Vols. kap. 31.</P> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<P ALIGN="CENTER"><I>Tredje handling.</I></P> + +<P>S. 43. <span class="spacedtext">Der avles stordåd med hver time nuomstunder</span>, sml. Pet. Laxdœlas. +kap. 49.</P> + +<P>S. 44. <span class="spacedtext">På en drøm, jeg nylig havde</span> etc., sml. Pet. Laxdœlas. kap. 49.</P> + +<P>S. 51. <span class="spacedtext">Lad brænde, lad brænde</span> etc., sml. Pet. Njaalss. kap. 78.</P> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<P ALIGN="CENTER"><I>Fjerde handling.</I></P> + +<P><span class="spacedtext">Ørnulf</span>, sml. Pet. Egilss. kap. 80-81.</P> + +<P>S. 60. <span class="spacedtext">Brage</span>. Gylfaginning, Finnur Jonssons oversættelse kap. 25.</P> + +<P>S. 62. <span class="spacedtext">Suttungs mjød</span>. Munch: Nordens gamle gude- og heltesagn s. 97-99.</P> + +<P>S. 64. <span class="spacedtext">fylgje</span>. Fayes Folkesagn s. 68-72.</P> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<H2 ALIGN="CENTER">HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND</H2> + +<H2 ALIGN="CENTER">SKUESPIL I FIRE HANDLINGER</H2> + +<H2 ALIGN="CENTER">(1858)</H2> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<H3 ALIGN="CENTER">PERSONERNE:</H3> + +<P><span class="verse1"><i><B>ØRNULF</B> <B>FRA FJORDENE</B></i>, landnamsmand på Island.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>SIGURD HIN STÆRKE</B></i>, søkonge.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>GUNNAR HERSE</B></i>, rig bonde på Helgeland.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>THOROLF</B></i>, Ørnulfs yngste søn.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>DAGNY</B></i>, Ørnulfs datter.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>HJØRDIS</B></i>, hans fosterdatter.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>KÅRE</B> <B>BONDE</B></i>, en helgelænding.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>EGIL</B></i>, Gunnars søn, fire år gammel.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>ØRNULFS</B></i> sex ældre sønner.</span></P> + +<P><span class="verse1"><B><i>ØRNULFS</i> og <I>SIGURDS MÆND</i></B>.</span></P> + +<P><span class="verse1"><i><B>GÆSTER, HUSKARLE, TERNER, FREDLØSE MÆND</B></i>, o. s. v.</span></P> + +<hr size="2" width="80%" /> +<P> +<span class="stagedir">(Handlingen foregår i <I>Erik Blodøkses</I> tid på og i nærheden af <I>Gunnars</I> +gård på Helgeland i det nordlige Norge.)</span></P> + +<br /> + +<hr size="2" width="80%" /> +<br /> +<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act1"><B>FØRSTE HANDLING.</B></a></H2> + +<CENTER><P><SPAN CLASS="stagedir"> +<I>(En høj strand, der i baggrunden løber brat ned til søen. Til venstre +et nøst, til højre fjelde og barskov. Masterne af to hærskibe ses nede i +viken; langt ude til højre skjær og høje holmer; søen er i stærkt oprør, +det er vinter med snetykke og storm.)</I></SPAN></P> + +<P><SPAN CLASS="stagedir"><I>(Sigurd kommer op fra skibene; han er klædt i hvid kjortel med +sølvbelte, blå kappe, sokkebrog, lådne sko og stålhue, ved siden bærer +han et kort sakssværd. <SPAN CLASS="spacedtext">Ørnulf</SPAN> viser sig straks efter oppe mellem +fjeldene, klædt i mørk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner +samt lådne sko og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelskåbe +med hætten trukken over stålhuen så at ansigtet for en del skjules. Han +er høj og kæmpemæssigt bygget, med langt hvidt skæg, gammel og lidt +bøjet; væbnet er han med rundt skjold, sværd og spyd.)</I></SPAN></P></CENTER> + +<P><i><B>SIGURD</B> (træder først ind, ser sig om, får øje på nøstet, går raskt +derhen og prøver at bryde døren op).</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (kommer tilsyne på fjeldet, studser ved at se Sigurd, synes at +genkende ham, stiger ned og råber):</i> <BR> +Vig marken, hærmand!</P> + +<P><i><B>SIGURD </B>(vender sig om, lægger hånden på sværdet og svarer):</i><BR> +Det var første gang ifald jeg gjorde det!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Du skal og må! Jeg trænger nøstet til nattely for mine stivfrosne mænd.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Og jeg for en mødig kvinde.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Mine mænd er mere værd end dine kvinder!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Så må skoggangsmænd stå højt i pris på Helgeland!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (hæver spydet).</i><BR> +Dyrt skal du bøde for de ord!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (drager sit sværd).</i><BR> +Nu vil det gaa dig ilde, gubbe!</P> + +<P><i>(Ørnulf styrter ind på ham, Sigurd forvarer sig.)</i></P> + +<P><i>(Dagny og nogle af Sigurds mænd kommer fra stranden; Ørnulfs sex sønner +fra fjeldene til højre.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (der er lidt foran, klædt i rød kjortel, blå kåbe og forværks +hæfte, råber ned til skibene):</i><BR> +Op alle Sigurds mænd! Min husbond strides med en fremmed!</P> + +<P><i><B>ØRNULFS SØNNER</B>.</i><BR> +Til hjælp for gubben! <i>(de stiger ned.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD </B> (til sine mænd).</i><BR> +Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (til sønnerne).</i><BR> +Lad mig slåes i fred! <i>(farer ind på Sigurd.)</i> Jeg vil se dit blod!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Se først dit eget! <i>(sårer ham i armen, så at spydet falder.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +<span class="verse2">Godt var det hugget, hærmand!</span></P> + +<P><span class="verse2">Snygt du sværdet svinger,</span><BR> +<span class="verse2">hvast du veed at ramme; </span><BR> +<span class="verse2">Sigurd selv, hin stærke,</span><BR> +<span class="verse2">står for dig tilskamme!</span></P> + +<P><i><B>SIGURD </B> (smilende).</i><BR> +Så er skammen ham til hæder!</P> + +<P><i><B>ØRNULFS SØNNER</B> (med et udråb af forundring).</i><BR> +Sigurd selv! Sigurd hin stærke!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! +<i>(kaster hætten tilbage.)</i></P> + +<P><B><i>SIGURD</i> og <i>HANS MÆND</i></B>.<BR> +Ørnulf fra fjordene!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (glad, men dog med et udtryk af uro).</i><BR> +Min fader og mine brødre!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Stil dig bag ved mig.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det gjøres ikke behov, <i>(nærmer sig til Sigurd.)</i> Jeg drog kendsel på +dig så såre du kom mig for øje, derfor yppede jeg strid; prøve vilde jeg +om rygtet sagde sandt, når det nævnte dig som den djærveste idrætsmand i +Norge. Nå, fred og forlig være mellem os!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Bedst, ifald det så kunde føje sig.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; så ramme hug har ingen før +skiftet med gamle Ørnulf.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (ryster hans fremrakte hånd).</i><BR> +Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed +byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til +at vælge de vilkår?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes. <i>(til de øvrige</i>.) Så gøres +da vitterligt for alle, hvad sagen gælder. For fem vintre siden lå +Sigurd og Gunnar herse som vikinger på Island og havde fredland der den +vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar med vold og sned min +fosterdatter, Hjørdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og +sejlede bort med hende. For dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede +i sølv, og skal med det din ufredsgerning være sonet.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal +jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra +Ædhelstan i England og så god, som nogen mand har båret den på Island.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ret så min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig +tilsinds!</P> + +<P><i>(hun trykker faderens og brødrenes hænder og taler sagte med dem.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Så stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid +være fuldt så hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine +frænders minde.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Og på mig kan du nu lide, som på din egen æt!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil på stand friste, hvor god du er +mig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Rede skal du finde mig; sig frem, — hvad kræver du?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Din hjælp i råd og dåd. Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge +Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (overrasket).</i><BR> +Gunnar!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (ligeså).</i><BR> +Og Hjørdis, — hvor er de at finde?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hjemme på Gunnars gård, tænker jeg.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Og den ligger — ?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med undertrykt bevægelse</i>). +Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede +fra Island sammen. Vidt for jeg i viking og tjente mange konger +udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i +lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her +nordpå var mig nok vitterligt, men — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (til Ørnulf).</i><BR> +Og i det ærinde for du hjemmefra?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Så er det. <i>(til Sigurd.)</i> At vi to mødtes har været et værk af de +vældige deroppe; de vilde det så. Havde jeg tænkt på ait søke dig, så +vidste jeg lidet hvor du var at finde.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (tankefuld).</i><BR> +Vel sandt, vel sandt! — Men nu den sag med Gunnar, — sig mig, Ørnulf, +tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det må jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg +tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede. Da thingdagene var +tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsmænd, og så kom +kvinderanet på tale; hånlige ord måtte jeg høre, fordi jeg lod den tort +sidde uhævnet på mig så lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til +Norge, søge Gunnar og kræve bod eller hævn for ranet og aldrig fare hjem +til Island igen før jeg havde vidst at fremme min sag.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ja, ja! står det så, da skjønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald +det trænges om.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som +en hæderlig mand. Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt +mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel +og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend +jeg — ; nå ja, — Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, +mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste +til — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (glad).</i><BR> +Thorolf er med? Hvor er han?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ude på skibet. <i>(peger mod baggrunden til højre.)</i> Der skal du se en +gut; stor og stærk og fager er han bleven siden du sad hjemme. Det vil +blive en ypperlig idrætsmand, Sigurd; han vil komme til at ligne dig.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (smilende).</i><BR> +Det er nu som før, skjønner jeg; stedse stod Thorolf dit hjerte nærmest.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Han er den yngste og sin moder lig, deraf kommer det.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men sig mig nu, — dit ærinde hos Gunnar herse, — tænker du alt idag — ?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Heller idag end imorgen. Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet; +vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger +på.</P> + +<P><i>(Kåre bonde kommer ilsomt ind fra højre; han er klædt i grå +vadmelskofte og sid filthat; i hånden holder han en afbrudt gerdestav.)</i></P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Godt møde, hærmænd!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hærmænds møde skattes sjelden godt.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses +husfolk står mig efter livet!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Gunnar herse!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Så har du øvet ondt imot ham!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Min ret har jeg øvet. Vi holdt udgangskvæg sammen på en holme tæt under +land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte +mig for en træl; så bar jeg våben på ham og fældte ham.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det var lovlig gerning.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, så +jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente, +for mine avindsmænd leder om mig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt +som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er +Hjørdis, hans hustru — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> + Hjørdis!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (mumlende).</i><BR> +Ja ja, det kunde ligne hende!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men +så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred +forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges — </P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (ser ud til venstre</i>). +Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke — ?</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Det er Gunnar herse selv!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte.</P> + +<P><i>(Gunnar herse, med nogle mænd, kommer fra venstre. Han er klædt i +husdragt, brun kjortel, sokkebrog, blå kappe og bred hat; af våben har +han kun en liden håndøkse</i>.)</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (standser forundret og uviss ved synet af de forsamlede</i>). +Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt — !</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Der ser du ret nok.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (træder nærmere</i>). +Nu da, hil og sæl på min grund, ifald du kommer med fred.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Vil du som jeg, så skal ingen ufred øves.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (nærmer sig</i>). +Vel mødt, Gunnar!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (glad)</i>. Sigurd — fosterbroder! <i>(ryster hans hånd)</i>. +Ja, er du med, da ved jeg visst, at Ørnulf kommer med fred. <i>(til +Ørnulf.)</i> Ræk mig hånden, gubbe! Hvad ærend du har her nordpå er ikke +svært at skønne; det gælder Hjørdis, din fosterdatter.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden +at søge mit minde.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, så får manden flikke. +Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre +det, så skal vi snart forliges.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med varme</i>). +Det må du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde +ikke alt mit gods forslå!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide på. Men nu en +anden sag; <i>(peger på Kåre)</i> ser du den mand der?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Kåre bonde! <i>(til Ørnulf.)</i> Du ved da, der er ufred mellem os?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Dine mænd har ranet hans kvæg, og for ran bør bødes.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +For drab ligeså; han har dræbt min træl.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Fordi han håned mig.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Jeg har sagt mig rede til forlig.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Men det havde ikke Hjørdis sind til, og imorges, mens du var bonte, +faldt hun over mig og står mig nu efter livet.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (opbragt).</i><BR> + Er det sandt du siger; har hun — ?</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Hvert ord er sandt.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Derfor bad bonden om min bistand, og den skal være ham sikret.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (efter et øjebliks betænkning).</i><BR> +Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det er derfor billigt at jeg +føjer mig efter din vilje. Hør mig, Kåre bonde, jeg er villig til at +lade trællens drab og al den ulempe, der er voldt dig, gå op mod +hinanden.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B> (rækker Gunnar hånden).</i><BR> +Det er gode kår; dem tåger jeg imod.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Og fred skal han have for dig og dine?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (peger ud til højre).</i><BR> +Se der!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (misfornøjet).</i><BR> +Det er Hjørdis!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Med væbnede karle!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Hun søger mig!</P> + +<P><i>(Hjørdis med en flok huskarle. Hun er sortklædt, i kjortel, kåbe og +hætte; karlene er væbnede med sværd og økser, selv bærer hun et let spyd +i hånden.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (standser ved indgangen.)</i> +Mandstærke mødes vi her, som det lader!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (iler hende imøde).</i><BR> +Hil og sæl, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (koldt).</i><BR> +Tak. Jeg har alt spurt at du ikke var langt borte.</P> + +<P><i>(træder nærmere, idet hun kaster et skarpt blik over de forsamlede.)</i></P> + +<P>Gunnar og — Kåre, min avindsmand, — Ørnulf og hans sønner, og — </P> + +<P><i>(idet hun får øje på Sigurd, farer hun næsten umærkeligt sammen, tier +lidt, men fatter sig og siger</i>:)</P> + +<P>Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel på, — men ikke ved jeg, +hvem der er mig bedst sindet.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Vel nok sindet er vi dig alle.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hvis så er, da vil du ikke nægite at give Kåre i min husbonds vold.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det gjøres ikke behov.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Der er nu fred og forlig mellem os.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med undertrykt spot</i>). <BR> +Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! Kåre har truffet +mandstærke venner, og så skønner jeg nok det tyktes dig tryggest — </P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det nytter lidet at ægge mig med hånord! <i>(med vægt.)</i> Kåre har fred for +os!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (tvinger sig).</i><BR> +Godt og vel; har du tilsagt ham fred, så må løftet holdes.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (stærkt, men dog uden hæftighed).</i><BR> +Det må det og det skal det!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (til Hjørdis).</i><BR> +Og der blev så halvvejs sluttet et forlig til, før du kom.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (skarpt).</i><BR> +Mellem dig og Gunnar?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (nikker).</i><BR> +Det gjaldt dig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Vel kan jeg vide hvad det gjaldt; men det siger jeg dig, min +fosterfader, aldrig skal det spørges, at Gunnar herse lod sig skræmme +fordi du kom med vabenfolk til landet; var du kommen som enlig, +vejfarende mand i vor stue, så kunde tvisten lettere jevnes.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ørnulf og hans sønner kommer med fred.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Kan så være, men på andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv, +Gunnar, stoled nok ikke så stærkt på freden igår, da du skikked Egil, +vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf lå i fjorden med hærskib.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (til Gunnar).</i><BR> +Du har skikket din søn sørpå?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være +klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg +falde, end frelse livet ved fejgt forlig.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd må selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Om det skal jeg aldrig trænge til at mindes.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd er en navnkundig drapsmand, men djærvere dåd øved Gunnar, da han +dræbte hvidbjørnen udenfor mit bur.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med et forlegent blik på Sigurd).</i><BR> +Ja ja, lad det så være!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Vel sandt, det er den djærveste dåd, nogen mand har øved på Island, og +derfor — </P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nu ja, lettere kan Gunnar da lempe sig uden at kaldes ræd.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Skal bod gives, så skal og bod kræves. Gunnar, du drages til minde, hvad +du engang har lovet!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ilde betænkt var det løfte; kræver du at det skal holdes?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag. +Så vid da, Ørnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, så skal du +også bøde fordi du dræbte Jøkul, min fader, og tog alt hans gods og eje!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Jøkul faldt i ærlig holmgang; værre tort gjorde dine frænder mig, da de +skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at knæsætte dig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hæder og ingen tort hadde du af at fostre Jøkuls datter.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Værre ufred tør times dig nu, ifald — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder! — Gunnar, hør nu mit sidste +ord; er du villig til at bøde for kvinderanet?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (til Gunnar).</i><BR> +Kom det ihu, som du har lovet!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (til Ørnulf).</i><BR> +Du hører, jeg har gjort et løfte og det må jeg — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (forbittret).</i><BR> +Nok, nok! Aldrig skal det siges mig på art jeg gav bod for ærligt drab!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med kraft).</i><BR> +Så trodser vi dig og dine!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (med stigende vrede).</i><BR> +Og hvem har ret til at kræve bod for Jøkul? Hvor findes hans frænder? +Ingen af dem er ilive! Hvo er hans lovlige eftermålsmand?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det er Gunnar på mine vegne!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller +havde han bødet for ranet, så var han lovlig eftermålsmand, men — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (angst og bønligt</i>). +Fader, fader!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hurtig).</i><BR> +Tal ikke ud!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (med hævet stemme).</i><BR> +Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med hæftighet).</i><BR> +Ørnulf!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (i vildt udbrud).</i><BR> +Forhånet! beskæmmetr! <i>(med dirrende stemme.)</i> Det — det skal du komme +til at angre!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (vedblivende).</i><BR> +Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven! Vil du vinde +hæderligere kår, så må du — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (tvinger sig).</i><BR> +Nej, Ørnulf, bedre véd jeg, hvad der skikker sig. Er jeg kun ait agte +for Gunnars frille, — godt og vel, så må han hædre sig med dåd, — hædre +sig så højt med dåd, at mine kår ingen skam volder mig! Og vogt dig nu, +Ørnulf; her skilles vore veje, men våben skal jeg lade bære på dig og +dine så tidt det så kan føje sig, utryg skal du være både på liv og +lemmer, og det skal hver og en som — <i>(med et hvast blik til Kåre</i>.) Kåre +bonde! Nu ja, Ørnulf tog sig av din sag, og der er fred mellem os, men +ikke vil jeg råde dig til at komme hjem med det første; den dræpte har +mange hævnere, og let kunde det hænde sig at — ja, nu har jeg varet dig +for faren, bær så hvad der følger på. Kom, Gunnar, ruste os må vi nu. En +berømmelig dåd har du øvet på Island, men større dåd må her øves, ifald +ikke din — din frille skal skamme sig over dig og over sig selv!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Vær sindig, Hjørdis; usømmeligt er det at te sig så!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (bedende).</i><BR> +Bliv, fostersøster, — bliv; jeg vil tale min fader tilrette!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (uden at høre på hende).</i><BR> +Hjemad, hjemad! Aldrig blev det mig spået, at jeg skulde friste livet +som en ussel frilleviv; men skal jeg bære dette liv og denne skændsel, +bære det en eneste dag længere, så må min husbond øve noget — noget, som +gjør ham navnkundigere end alle andre mænd! <i>(går ud til højre)</i>.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (dæmpet).</i><BR> +Sigurd, et må du love; vi tales ved før du farer fra landet, <i>(går med +sine mænd til højre)</i>.<BR></P> + +<P><i>(Uveiret er under det foregående ophørt; middagssolen ses som en rød +skive dypt nede ved havranden.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (truende.)</i> +Dyr skal den færd blive dig, fosterdatter!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end bøder til mellem mig og +Gunnar!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvad agter du at gjøre?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene +har gæstet Gunnar herse!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med rolig fasthed).</i><BR> +Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben på ham skal du +aldrig, sålænge jeg er ilive!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ikke det! Om jeg nu så vil det!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ej skal det ske, — end ikke om du så vil det.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (hæftigt).</i><BR> +Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå +mod jer alle!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; +hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og +guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden. +Både i strid og i fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe og han er +mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke, så bold han end er; — nu +godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke ræddes for ufred; men +her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for Gunnar. Gør mig til +vilje i denne sag!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det kan jeg ikke; jeg måtte jo gå til spot for alle kjæmper, ifald jeg +for tomhændet til Island!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tomhændet skal du ikke fare. Her i viken ligger mine to langskibe med +alt det gods, jeg har vundet i viking; der findes mange kostelige +kongegaver, kister med gode våben og andet ypperligt løsøre; tag du det +ene skib, vælg det du tykkes bedst om, det skal være dit med alt hvad +som findes ombord, — lad det være bod for Hjørdis og lad Gunnar fare med +fred.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Brave Sigurd, det vil du gøre for Gunnar!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Give dit halve gods og eje!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (indstændigt).</i><BR> +Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med +dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan +jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, så bliver jeg aldrig +glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (betænker sig).</i><BR> +To gode langskibe, våben og løsøre, — af gods får ingen mand formeget, +men, — <i>(hæftigt)</i> nej, nej, — Hjørdis har truet mig; jeg vil ikke! +Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men hør dog først — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Nej, siger jeg! Selv må jeg fremme min ret; lad så lykken råde.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B> (træder nærmere).</i><BR> +Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter +bedste evne, så kan jeg råde bedre. Regn aldrig på bøder så længe +Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du få, ifald du vil lyde mig.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hævn? Hvad råder du da til?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Til ondt, det ser jeg nok!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (til Ørnulf).</i><BR> +Hør ikke på ham!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet; +lover du at værge mig siden, så vil jeg inat gå til Gunnars gård og +brænde folkene inde. Er det efter dit sind?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Niding!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (roligt.)</i> +Efter mit sind? Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind? +<i>(tordnende)</i> At hugge næse og øren av dig, du usle træl! Lidet kender +du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig +skændselsgerning!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B> (der er vegen tilbage</i>). +Falder du ikke over Gunnar, så falder han over dig!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det har jeg næver og våben itil at hindre.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (til Kåre).</i><BR> +Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B> (ved udgangen).</i><BR> +Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: +angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, — og skal vel +vide at ramme hende! <i>(går ned til søen.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (fortrædeligt).</i><BR> +Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at gå som +Jøkul sagde.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Jøkul?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Jøkul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned på +græsvolden, så på mig og kvad:</P> + +<P><span class="verse2">Jøkuls æt skal Jøkuls bane </span><br> +<span class="verse2">volde ve på alle veje;</span><br> +<span class="verse2">hvo der ejer Jøkuls skatte </span><br> +<span class="verse2">skal ej glædes ved sit eje!</span></P> + +<P>Da han så havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde +han.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det skal du lidet agte.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ja ja, hvem vet! Der går et sikkert sagn om at Jøkul engang gav sine +børn et ulvehjerte at æde, så at de blev gramme i hu; Hjørdis har +forvist fået sin del, det kendes på hende <i>(standser ved at se ud til +højre.)</i> Gunnar! — Skal vi to stedes til møde igen!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (kommer).</i><BR> +Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles +fra dig som din uven.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hvad er din agt?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +At række dig hånden til fred før du rejser. Hør mig alle; følg mig hjem +og bliv som gjæster hos mig sålænge det lyster eder. På soverum og +gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag +eller imorgen.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men Hjørdis — ?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Føjer sig efter min vilje; hun skifted sind på hjemvejen og mente som +jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde gæste os.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja, ja; så må det være!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (tvivlrådig).</i><BR> +Men jeg ved dog ikke om — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du +vægrer dig.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (til Sigurd</i>). +Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang +være mig imod!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; — nej, nej, +det må vi ikke!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg +ikke fred for mig selv.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hæftigt).</i><BR> +Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! <i>(fatter +sig.)</i> Jeg er kong ÆÆdhelstans håndgangne mand, og jeg må til ham i +England endnu i vinter.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Men det kan du jo lige godt.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste +gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det +længst +e.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (bestemt).</i><BR> +Vel, lad så være! Det skal ske som I ønsker, endskønt, — dog, nu står det +fast; der er min hånd; jeg bliver her, og skal gæste dig og Hjørdis.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (ryster hans hånd</i>). +Tak, Sigurd, det vidste jeg vel. — Og du, Ørnulf, du siger som han?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (tvær).</i><BR> +Jeg skal tænke på det; bittert har Hjørdis krænket mig; — idag vil jeg +ikke svare.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja ja, gamle kæmpe, Sigurd og Dagny vil nok vide at glatte din pande. Nu +bereder jeg gildet; far med fred sålænge, og vel mødt i min hal! <i>(går +ud til højre.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (for sig selv).</i><BR> +Hjørdis har skiftet sind, sagde han! Da kender han hende lidet; snarere +må jeg tro at hun pønser på — <i>(afbryder og vender sig til mændene)</i>. Nu, +følg mig alle til skibene; gode varer vil jeg vælge for Gunnar og hans +husfolk.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader, — ja du får ikke fred for +mig før du føier dig.</P> + +<P><i>(Hun går med Sigurd og mændene ned til søen i baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Føjer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, så — ha, vidste jeg +ret at ramme hende! — Thorolf kommer du hid!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (der raskt er trådt ind</i>). <BR> +Som du ser! Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar +herse?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ja!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Og har nu strid med ham?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hm, i det mindste med Hjørdis.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Så vær trøstig; nu får du hævn!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hævn? Hvem hævner mig?</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Hør kun; jeg stod på skibet, da kom en mand løbende med en stav i hånden +og råbte: "Hører du til Ørnulfs hærskib, så hils ham fra Kåre bonde og +sig, at nu tager jeg hævn for os begge." Derpå gik han i en båd og roede +bort, idet han sagde: "Tyve fredløse mænd ligger i fjorden; med dem går +jeg sørpå, og inden kveldstid skal ikke Hjørdis have nogen afkom at rose +sig af."</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort, +Kåre ligger i ufred med ham — </P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Og nu roer han efter og dræber gutten!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (rask besluttet</i>). +Afsted alle; det bytte vil vi strides om!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Hvad har du isinde?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Jeg går med dig!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Sigurd? Er han her i landet?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Der ser du hans hærskibe; vi er forligte; — du følger ham.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Til dine uvenner?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Gå du kun til gildet. Nu skal Hjørdis lære gamle Ørnulf at kende! Men +hør, Thorolf, for ingen nævner du det, jeg nu har isinde; hører du, for +ingen!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Det lover jeg.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (tager hans hånd og ser kærligt på ham).</i><BR> +Farvel da, min vakkre gut; te dig høvisk i gildehuset, så jeg har hæder +af dig. Unødig tale skal du ikke føre; men det du mæler, skal være hvast +som en sværdsæg. Vær vennesæl sålænge godt vises dig; men ægges du, da +skal du ikke tie dertil. Drik ikke mere end du kan bære; men vis heller +ikke hornet fra dig, når det bydes med måde, på det at du ikke skal +holdes for en kvinde — karl.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Nej, vær du tryg!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Så gå nu til gildet i Gunnars gård. Jeg kommer også til gilde, og det på +den vis, som mindst ventes, <i>(muntert til de andre.)</i> Afsted, ulvunger; +slib jeres tænder, — nu skal I få blod at drikke!</P> + +<P><i>(Han går med de ældre sønner til højre i baggrunden).</i></P> + +<P><i>(<B>SIGURD</B> og <B>DAGNY</B> kommer i prægtige gildeklæder fra stranden, fulgte af +to mænd, der bærer en kiste; mændene går straks tilbage igen.)</i></P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (ser efter faderen).</i><BR> +Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg må ikke gå med; det er tungt at +være den yngste i ætten. — Dagny, hil og sæl dig, søster min!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Thorolf! Alle gode vætter, — du er jo bleven voksen!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja ja, du siger sandt.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (rækker ham hånden).</i><BR> +I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Vilde han bare prøve mig, så — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (smilende).</i><BR> +Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig +fast altfor kær.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvor gik han hen?</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Ned til skibet; — afsted nu, han kommer siden!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Der må jeg hjælpe til! <i>(går ned til søen.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (efter en kort betænkning).</i><BR> +<B>DAGNY</B>, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke +længer må dølges.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (forundret).</i><BR> +Hvad mener du?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Farlig? Tænker du at Gunnar — ?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Gunnar er bold og brav; nej, nej, — men bedre var det, ifald jeg havde +faret herfra uden at gæste ham.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du +den?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (viser den frem).</i><BR> +Her om armen; du bød mig bære den.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Kast den på havets bund, så dypt at den aldrig findes; thi den kan blive +mange mænds bane!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ringen!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (dæmpet).</i><BR> +Den kveld, da kvinderanet gik for sig hos din fader, — du mindes vel — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Om jeg mindes!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det er om <span class="spacedtext">det</span> jeg vil tale.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (spændt).</i><BR> +Hvad er det; sig frem!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Du ved der havde været gilde; tidligt gik du til sovestuen; men Hjørdis +blev siddende ved drikkebordet mellem mændene. Flittigt gik hornet +rundt, og allehånde stærke løfter blev svorne. Jeg svor at føre en fager +mø fra Island når jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav +drikken til Hjørdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det løfte, +at ingen kæmpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til +hendes bur, dræbte hvidbjørnen, som der stod bunden ved døren, og bar +hende bort på sine arme.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja ja, det ved jeg!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste +udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds +styrke.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den +dåd.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (dæmpet).</i><BR> +Det blev han, — men — <span class="spacedtext">jeg</span> øved dåden!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (med et udråb).</i><BR> +Du!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i +soverummet. Da sagde han: "Hjørdis er mig kærere, end alle kvinder; jeg +kan ikke leve uden hende". Jeg svared ham: "Så gå til hendes bur; du ved +de vilkår hun har sat". Men han sagde: "Kvindekær mand skatter livet +højt; uvist blev udfaldet, om jeg gik mod bjørnen, og jeg ræddes for at +lade livet nu; thi så mistede jeg Hjørdis med". Længe talte vi sammen, +og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sværd, +tog Gunnars hærklæder på og gik til buret.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (med stolt glæde).</i><BR> +Og du — du blev bjørnens bane!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente +det var Gunnar, som sad hos hende, — hed var hun af mjøden, — hun drog en +ring af sin arm og gav mig; — det er <span class="spacedtext">den</span>, du nu bærer.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (nølende).</i><BR> +Og du blev natten over i buret hos Hjørdis?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Mit sværd lå draget mellem os. <i>(kort ophold.)</i> Før dagen gryde, bar jeg +Hjørdis til Gunnars skib; vor list mærked hun ikke, og han sejled bort +med hende. Derpå gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine +kvinder; — nu, hvad siden fulgte, det ved du; jeg for fra Island med en +fager mø, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig hvor +jeg stævned hen.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (i bevægelse).</i><BR> +Bolde husbond! Du øved hin stordåd; — o, det burde jeg tænkt; ingen, uden +du, var dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde +du vundet, og kåred dog mig! Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald +du ikke alt var mig det kæreste i verden!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Dagny, min gode hustru, nu ved du alt — hvad som trænges. Jeg måtte vare +dig; thi ringen, — lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig +til vilje, så kast den ud — dybt på havbunden!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig! Men +vær du tryg, jeg skal dølge den for alles øjne, og aldrig skal jeg røbe, +hvad du her har sagt mig.</P> + +<P><i>(Thorolf kommer fra skibene med Sigurds mænd)</i>.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> Alt er rede til gildefærden!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Kom da, Sigurd, — du ædle, djærve kæmpe!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Rolig, Dagny, — rolig! I <span class="spacedtext">din</span> makt står det nu, om færden skal +endes med fred eller mandefald! <i>(raskt til de øvrige.)</i>Afsted alle til +gildet i Gunnars gård!</P> + +<P><i>(går med Dagny til højre; de andre følger efter.)</i></P> + +<BR /> + +<hr size="2" width="80%" /> +<BR /> +<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act2"><B>ANDEN HANDLING.</B></a></H2> + +<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Gildestuen hos Gunnar herse. Udgangsdøren er i baggrunden; mindre døre +på sidevæggene. I forgrunden til venstre det store højsæde, ligeover for +dette, til højre, det mindre. Midt på gulvet brænder en stokild på en +muret grue. I baggrunden på begge sider af døren er forhøjninger for +husets kvinder. Fra begge højsæter langs stuevæggene op mod baggrunden +strækker sig to lange borde med bænke om. Det er mørkt udenfor; +stokilden oplyser stuen.)</span></I></P> + +<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Hjørdis og Dagny kommer ind fra højre.)</span></I></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i +gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er +skønt og ypperligt; — hvor kan du så klage?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de så er af jern +eller guld.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Bedre ingen afkom, end en, der er uhæderlig født.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Uhæderlig?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frillesøn; så var hans +ord.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Et ord i vrede, — hvor vil du agte på det!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Jo, jo, Ørnulf havde ret; Egil er veg; det kendes på ham, at han er +ufrels født.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Hjørdis, hvor kan du — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (uden at agte på hende).</i><BR> +Således mægter da skændselen at suge sig ind i blodet, ligesom edderen +efter et ormebid. Der er andet malm i fribårne heltesønner; jeg har hørt +om en dronning, som tog sin søn og syde ham kjortelen fast i kødet, uden +at han blinked med øjnene derved, <i>(med et ondskabsfuldt udtryk.)</i> +Dagny, det vil jeg prøve med Egil!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (oprørt).</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (leende).</i><BR> +Ha, ha, ha! Tænker du det var mit alvor? <i>(forandrer tonen.)</i> Men du må +nu tro mig eller ikke, så kommer der stundom over mig en — en fristende +lyst til slige gerninger; det må vel ligge i ætten, — thi jeg er jo af +jøtunslægt, siges der. — Nå, sæt dig, Dagny; vidt har du faret om i de +fem lange år; — sig mig, — i kongsgårdene var du vel mangengang til gæst?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det var jeg, — fornemmelig hos Ædhelstan i England.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Og var højt hædret overalt; sad på de ypperste sæder ved bordet?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det kan du vide. Som Sigurds hustru — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ja, javist, — en berømmelig mand er Sigurd — skønt Gunnar står over ham.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Gunnar?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +<span class="spacedtext">En</span> dåd øved Gunnar, medens Sigurd ikke turde prøve derpå; — nå, +lad det være; — men sig mig, når Sigurd for i viking og du var med, — når +du hørte sværdene suse i den hvasse leg, når blodet damped rødt på +skibsdækket, — kom der så ikke over dig en utæmmelig lyst efter at +strides blandt mændene; klædte du dig så ikke i hærklæder og tog våben i +hånd?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR></P> + +<P>Aldrig! Hvad tænker du på? Jeg, en kvinde?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +En kvinde, en kvinde, — hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er +istand til! — Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du +sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, — er det sandt, +at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, — svimler hun i sælsom +fryd derved?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (rødmende).</i><BR> +Hjørdis, hvor kan du — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Nu da, sig mig — !</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det tænker jeg forvist du har fornummet.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ja, en gang, kun en eneste; det var hin nat, da Gunnar sad hos mig i +buret; han krysted mig i favn så brynjen brast, og da, da — !</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (udbrydende).</i><BR> +Hvad! Sigurd — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd? Hvo taler om Sigurd? Jeg nævnte Gunnar, — hin nat, da +kvinderanet — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (fatter sig).</i><BR> +Ja ja, jeg mindes, — jeg ved vel — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det var den eneste gang; aldrig, aldrig siden! Jeg tænkte, at jeg var +slagen med trolddom; thi at Gunnar så kunde favne en kvinde, +det — <i>(standser og ser på Dagny.)</i> Er du syg? Mig tykkes, du blir bleg +og rød!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Visst ikke, visst ikke!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (uden at agte på hende).</i><BR> +Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for +mig, og — kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt! +Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved +at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de +tanker, at jeg må være død i den lange tid, og at det er en genganger, +som her står hos dig?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (uhyggeligt tilmode).</i><BR> +Kom — lad os gå — til de andre!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (tager hende i armen).</i><BR> +Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have +siddet her i fem nætter?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Fem nætter?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Her nordpå er hver nat en vinter lang. <i>(raskt med forandret udtryk)</i>. +Tro ellers ikke andet, end at her er vakkert nok! Du skal se syner her, +som du aldrig har set i Englands kongsgårde; vi vil være sammen som +søstre den tid du gæster mig; ned til havet skal vi gå, når uvejret ret +begynder igen; du skal se bølgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede +heste, — og så hvalerne langt derude! De går mod hinanden, som kæmper i +stål og plade! Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg, +at ride foran snekken, vække uvejr og lokke mændene i dybet ved fagre +galdrekvad!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Kan du kvæde galder, Dagny?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (med afsky).</i><BR> +Jeg!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Skændigt taler du mig til; jeg vil gå!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (holder hende tilbage).</i><BR> +Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre! Tænk dig, Dagny, at sidde om +kvælden her ved lugen og høre på draugen, der græder i bådhuset; at +sidde og vente og lytte på de døde mænds hjemfærd; thi her nordpå, her +må de forbi. Det er de djærve mænd, der faldt i strid, de stærke +kvinder, der ikke fristed livet tamt, som du og jeg; i storm og uvejr +suser de gennem luften på sorte heste, med ringlende bjælder! <i>(slår +armene om hende og trykker hende vildt op til sig.)</i> Ha, tænk dig, +Dagny, at fare den sidste færd på så god en ganger!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (idet hun river sig løs).</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis! Slip! Jeg vil ikke +høre på dig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (leende).</i><BR> +Veg er du af sind og let at skræmme!</P> + +<P><i>(Gunnar kommer fra baggrunden med Sigurd og Thorolf.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja forsandt, nu er mine kår de bedste jeg ved; dig, Sigurd, min ærlige +bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har +Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så?</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Det loved han.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Så fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Du har nok gutten kær; thi du nævner ham så tidt.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Men ingen kæmpe.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Nu, nu, — det skal du ikke sige.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men at du skikked ham fra dig — </P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Gid jeg ikke havde gjort det! <i>(halvt sagte.)</i> Men, Sigurd, det ved du +nok: umandigt handler stundom den, der har en kær over alle ting +<i>(højt.)</i> Få mænd havde jeg på gården, og ingen af os kunde være tryg på +livet, da det rygtedes, at Ørnulf lagde til landet med hærskib.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +En ting ved jeg, som bør frelses først, livet siden.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Og det er?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hæder og rygte blandt mænd.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hjørdis!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ej skal det siges Gunnar på, at han har forspildt sin hæder ved denne +gerning.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (strengt).</i><BR> +Det lykkes ingen at ægge mig mod Ørnulfs frænder!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (smilende).</i><BR> +Hm, sig mig, Sigurd, — kan dit skib sejle med al slags vind?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ja, når det styres med kløgt.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Godt, jeg vil også styre mit skib med kløgt, og skal vel komme did, jeg +ønsker, <i>(går op i stuen)</i>.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og urolig).</i><BR> +Sigurd, lad os fare herfra — endnu ikvæld!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nu er det for sent; det var dig selv, som — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu — ; jeg har hørt ord af hende, som +jeg ræddes ved at tænke på.</P> + +<P><i>(<B>SIGURD</B>s mænd samt andre gæster, mænd og kvinder, huskarle og terner +fra baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (efter en kort pause, der udfyldes med gensidige hilsninger o. s. v.).</i> +Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer +siden; det har Thorolf tilsagt mig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (til husfolkene).</i><BR> +Lad øl og mjød bæres om, så løses tungen og sindet gøres lystigt.</P> + +<P><i>(Gunnar fører Sigurd til højsædet til højre. Dagny sætter sig ved +Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham på den anden side af samme +bord. Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder +altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. De øvrige +tager plads opad mod baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (efter et ophold, hvori man drikker sammen og tales sagte ved +over bordet)</i>. +Sjelden hændes, at så mange djærve mænd sidder sammen, som nu ikvæld i +stuen her. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad +hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er +den ypperste.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det tænker forvist ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore +bedrifter, så mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din +Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare så langt nord, og gerne +hører vi på dig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Bjarmelandsrejse er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem +kæmper. Nej, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal tænke at du nødig +hører min husbond prises, så begynd! Sig frem; nævn den dåd du har øvet, +og som du højest skatter.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nu, siden du tvinger mig, får det vel så være. Det er da at nævne, at +jeg lå i viking under Orknø; der kom fiender imod os, men vi ryddet +skibene, og jeg stred alene med de otte mænd.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +God var den dåd; men var du fuldt rustet?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Fuldt rustet, med økse, spyd og skjold.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +God var dåden endda. Nu må du, min husbond, nævne, hvad der +tykkes dig hæderligst af dine bedrifter.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (uvillig).</i><BR> +Jeg vog to bersærker, som havde røvet et handelsskib; derpå sendte jeg +de fangne farmænd hjem og gav dem skibet fri uden løsepenge. Kongen i +England tyktes godt om den bedrift, sagde, jeg havde handlet hæderligt, +og gav mig tak og gode gaver derfor.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Forsandt, Gunnar, bedre bedrift kunde du dog nævne.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (hæftigt).</i><BR> +Jeg roser mig ikke af anden bedrift! Siden jeg sidst for fra Island, har +jeg levet i fred og drevet farmandsfærd. Der skal ikke nævnes mere +heroin!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ifald du selv dølger din hæder, så skal din hustru tale.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hjørdis, ti — jeg byder dig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur +ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog +kun et kort sakssværd i hånden.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (i stærkt oprør.)</i> +Kvinde, ikke et ord mere!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sagte).</i><BR> +Sigurd, vil du tåle — !</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (ligeså).</i><BR> +Vær rolig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (til de øvrige).</i><BR> +Og nu, I gæve mænd, — hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Stille!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med hævet stemme).</i><BR> +Sig frem, det kræves med rette!</P> + +<P><i><B>EN GAMMEL MAND</B> (blandt gæsterne).</i><BR> +Skal sandhed siges, så er Gunnars dåd ypperligere end alt, hvad mænd har +øvet; Gunnar er den djærveste helt, og dernæst Sigurd.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med et blik over bordet).</i><BR> +Ha, Sigurd, Sigurd, ifald du vidste — !</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sagte).</i><BR> +Det er formeget — selv for en ven!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ti, min hustru! <i>(højt til de øvrige)</i>. Ja, visselig er Gunnar den +hæderligste af alle mænd; og det vilde jeg holde ham for til min sidste +dag, om han så aldrig havde øvet hin dåd; thi den agter jeg mindre højt +end I.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Der taler misundelsen af dig, Sigurd viking!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (smilende).</i><BR> +Storlig fejler du nu! <i>(venligt til Gunnar, idet han drikker ham til +over bordet.)</i> Hil dig, ædle Gunnar; fast skal vort venskab stå, hvo der +end prøver på at bryde det.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det prøver ingen, såvidt jeg ved.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro, du bød os hid til +drikkegilde for at vække ufred.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke må gælde for den +ypperste mand i laget!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Nu ja, — bagefter Gunnar er jo også en god plads, og — <i>(med et sideblik +til Thorolf)</i> havde Ørnulf været her, så kunde han fåt det tredje sæde.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt nede; thi han måtte dog +bukke under for Ørnulf.</P> + +<P><i>(Det følgende ordskifte føres fra begge sider under stigende, men dog +undertrykt ophidselse.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det skal du ikke sige! Ørnulf er jo skald, og der mumles om at han har +prist sig selv for større bedrifter, end han har øvet.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Da ve den, der mumler om sligt, så højt at det kommer for mine øren!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med et tirrende smil).</i><BR> +Vilde du hævne det?</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Ja, så det langvejs skulde spørges!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Så vil jeg tømme et horn på, at du først må få skæg på hagen.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Selv skægløs karl er for god til at mundhugges med kvinder.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge +i gruen hjemme på Island, medens dine brødre for i hærfærd.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi så havde du +ikke faret som hærtagen kvinde fra landet!</P> + +<P><i><B>GUNNAR OG SIGURD</B>.</i><BR> +Thorolf!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (på samme tid).</i><BR> +Min broder!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (sagte og bævende af forbitrelse).</i><BR> +Ha, bi — bi kun!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (rækker Gunnar hånden).</i><BR> +Vær ikke vred, Gunnar; — onde ord faldt mig på tungen; men din hustru +ægged mig!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og bedende).</i><BR> +Fostersøster, såsandt du nogentid har havt mig kær, så væk ingen strid!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (leende).</i><BR> +Ved drikkebordet må der skemt til, ifald lystigheden skal trives.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (der har talt sagte med Thorolf).</i><BR> +Du er en brav gut! <i>(rækker ham et sværd, som hænger ved højsædet.)</i> +Der, Thorolf, der har du en god gave. Brug den vel, og lad os være +venner.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ikke skulde du give dine våben bort, Gunnar; thi så vil folk sige, at du +kun skiller dig ved de ting, du ikke selv har brug for!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (som imidlertid har undersøgt sværdet).</i><BR> +Tak for gaven, Gunnar; i uhæderlig færd skal den aldrig svinges.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Skal du holde det løfte, så lån aldrig sværdet til dine brødre.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (vedblivende).</i><BR> +Men hæng det heller ikke på din faders stuevæg; thi der hænger det hos +uhæderlige mænds våben.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Sandt nok, Hjørdis, — din faders økse og skjold har hængt der i mange år.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (tvinger sig).</i><BR> +At Ørnulf vog min fader, — den bedrift fører du altid i munden; men mæler +rygtet sandt, så er gerningen ikke så hæderlig, som du tænker.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Hvad rygte taler du om?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (smilende).</i><BR> +Jeg tør ikke nævne det, thi du vilde blive vred derover.</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Så ti, — det ser jeg helst. <i>(vender sig fra hende.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Nu, det kan jo også gerne siges. Er det sandt, Thorolf, at din fader sad +tre nætter i kvindestak hos gyvren i Smalserhorn og kogte sejd, før han +turde gå til holmgang med Jøkul?</P> + +<P><i>(Alle rejser sig; stærk bevægelse blandt gæsterne.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR, SIGURD OG DAGNY</B></i>. Hjørdis!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (i højeste forbitrelse).</i><BR> +Så arg en løgn har du aldrig spurgt om Ørnulf fra Fjordene! Det har du +selv digtet; thi giftig, som du, må den være, der kan finde på sligt! +Den værste udåd, nogen mand kan øve, har du her påsagt min fader! +<i>(kaster sværdet fra sig.)</i> <span class="spacedtext">Der</span>, Gunnar, der har du gaven igen; +ingen skænk tager jeg med fra det hus, hvor min fader er forhånet!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Thorolf, så hør dog!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har +i denne stund <span class="spacedtext">den</span> i sin vold, som er eder dyrest af alle!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (studsende).</i><BR> +Din fader har — !</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med et utråb).</i><BR> +Hvad siger du!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hæftigt).</i><BR> +Hvor er Ørnulf?</P> + +<P><i><B>THOROLF</B> (med hånlatter</i>). +Sørpå, med mine brødre!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Sørpå!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (udbrydende).</i><BR> +Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; — er +det sandt;</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Gunnar, Gunnar, — hør mig!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Sig frem, ifald du agter dit liv!</P> + +<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> +Du skræmmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse +mod Gunnars gård! Men du, Hjørdis, — glæd dig imens ved de ord jeg hørte +idag: "Før det kvældes skal Gunnar herse og hans hustru ikke have nogen +afkom at rose sig af"! <i>(går ud i baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (i dybeste smerte.)</i> +Dræbt, — dræbt! Min liden Egil dræbt!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (vildt).</i><BR> +Og du — du lader ham gå! Lader Egil, din ætling, ligge uhævnet! Hvermands +niding skal du være ifald — !</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (som ude af sig selv).</i><BR> +Et sværd, — en økse! Det er det sidste bud han bringer! <i>(griber en økse +fra en af de omstående og iler ud.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (vil følge efter</i>). +Gunnar, styr dig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (holder ham tilbage).</i><BR> +Bliv, bliv! Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! <i>(Et udråb høres +fra mængden, der er stimlet sammen ved udgangen.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD OG DAGNY</B>.</i><BR> +Hvad er det?</P> + +<P><i><B>EN STEMME BLANDT MÆNGDEN</B>.</i><BR> +Thorolf faldt!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Thorolf! Ha, slip!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Min broder! O, min broder!</P> + +<P><i>(Sigurd vil ile ud; idetsamme skilles mængden ad, Gunnar træder ind, og +kaster øksen fra sig ved døren.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Nu er det gjort. Egil er hævnet!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Væbne os må vi nu og søge hjælp hos vore venner; thi Thorolf har mange +eftermålsmænd.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (mørkt).</i><BR> +Selv vil han blive sin værste hævner; han vil stå mig +for sindet nat og dag.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Thorolf fik sin løn. For frænders færd må frænder lide.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu før drabet.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Blodnatten er altid den værste; — når den er over, så går det nok. Ved +skændig list har Ørnulf fremmet sin hævn; i åben strid vilde han ikke gå +mod os, lod som han var forligeligt sindet, og falder så over vort +værgeløse barn! Ha, jeg så mere grant end I; jeg tænkte nok, at Ørnulf +var ond og underfundig; vel havde jeg årsag til at ægge dig mod ham og +al hans falske æt.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (ophidset).</i><BR> +Det havde du! Ringe er min hævn at regne mod Ørnulfs udåd. Han misted +Thorolf, men har dog sex sønner igen, og jeg ingen — ingen!</P> + +<P><i><B>EN HUSKARL</B> (ilsomt fra baggrunden).</i><BR> +Ørnulf fra Fjordene kommer!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ørnulf!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> OG FLERE MÆND.</i><BR> +Til våben! Til våben!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (på samme tid).</i><BR> +Min fader!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (som greben af en anelse).</i><BR> +Ørnulf — ! Ha, Gunnar, Gunnar!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (drager sværdet).</i><BR> +Op alle mænd! Hævn over Egils bane!</P> + +<P><i>(Ørnulf kommer ind med Egil på armen.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med et skrig).</i><BR> +Egil!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Her har I liden Egil igen!</P> + +<P><i><B>ALLE</B> (mellem hverandre).</i><BR> +Egil! Egil lever!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (lader sværdet falde).</i><BR> +Ve mig; hvad har jeg gjort!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +O, Thorolf, min broder!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Jeg tænkte det nok;</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (sætter Egil ned).</i><BR> +<span class="spacedtext">Der</span>, Gunnar, har du din vakkre gut!</P> + +<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR> +Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg +rejste!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (til Hjørdis).</i><BR> +Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med undertrykt bevægelse).</i><BR> +Kan hænde!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (ligesom opvågnende</i>). +Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du — du bringer Egil hjem!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det ved jeg.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B></i> +Og glædes ikke mere over at han kommer?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Var han kommen tidligere, så skulde jeg glædet mig mere derover. Men sig +mig alt, — hvad der er hændt!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det er snart sagt. Kåre bonde lagde onde råd op mod eder; med andre +ugerningsmænd for han sørpå efter Egil.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Kåre! <i>(sagte)</i>. Ha, nu skønner jeg Thorolfs ord!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hans færd kom mig for øre; slig udåd måtte aldrig øves. Bod for Jøkul +vilde jeg ikike give, og gerne, Gunnar, havde jeg fældet dig i holmgang, +ifald så skulde være, — men din æt måtte jeg dog frede om; med mine +sønner for jeg da efter Kåre.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (sagte).</i><BR> +En usalig dåd er her øvet!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Da jeg kom til, lå Egils følgesvende bundne, din søn var alt i dine +uvenners magt, og længe skulde de ikke have sparet ham. Hed blev kampen +da! Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted +op på landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (i stærk spænding</i>). +Men du — du Ørnulf — ?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (mørk).</i><BR> +Sex sønner fulgte mig i striden.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (åndeløs).</i><BR> +Men hjemad?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ingen.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (forfærdet).</i><BR> +Ingen! <i>(sagte)</i>. Og Thorolf, Thorolf!</P> + +<P><i>(Dyb bevægelse blandt mængden. Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre +kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Sigurd står smerteligt +bevæget hos hende.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (efter et kort ophold.)</i> +Tungt er det at stå som en frodig gran, og så at kvistes af i et eneste +uvejr. Dog, mand skal leve efter mand; — ræk mig et horn; jeg vil drikke +mine sønners minde. <i>(En af Sigurds mænd bringer et horn.)</i> Hil eder der +I nu rider, mine djærve sønner! Kobberportene skal ikke slå i på eders +hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! <i>(drikker og giver +hornet fra sig.)</i> Og nu hjem til Island; Ørnulfs heltefærd er forbi; det +gamle træ har kun <span class="spacedtext">en</span> grøn gren igen, og den må fredes om. Hvor er +Thorolf?</P> + +<P><i><B>EGIL</B> (til sin fader.)</i> +Ja vis mig Thorolf! Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med +mange, mange hærmænd i stavnen.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også +han, — nej, så stærk jeg end er, — det havde faldet mig for tungt at +bære. Men hvi kommer han ikke? Altid var han den første til at møde sin +fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag +foruden.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ørnulf, Ørnulf!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (med stigende uro.)</i> +Tause står I alle i stuen, det ser jeg nu; — hvad fattes, — hvor er +Thorolf?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Sigurd, Sigurd, — det blir ham det tungeste!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (kæmpende med sig selv.)</i> +Gubbe! — Nej — og dog, det kan jo ikke dølges — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (hæftigt).</i><BR> +Min søn! Hvor er han?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Thorolf er dræpt!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Dræbt! Thorolf? Thorolf? Ha, du lyver!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Jeg gav mit varmeste hjerteblod for at vide ham ilive!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (til Ørnulf.)</i> +Selv er Thorolf skyld i det som hændte; med mørke taler gav han +tilkjende, at du var falden over Egil og havde dræbt ham; — halvt i ufred +skiltes vi sidst fra hverandre; du har før voldt mandefald i min +æt; — og, foruden det, — som en kådmundet svend sad Thorolf ved gildet; +han æggedes ved skemt, og gav mange onde ord fra sig; — først da var det +at Gunnar harmedes; først da bar han våben på din søn; vel skulde jeg +mene, han havde skellig årsag til den gerning.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (rolig).</i><BR> +Det kendes på dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil +det? Er Thorolf dræbt, så er hans saga ude.</P> + +<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR> +Når Thorolf er dræbt, så får jeg ingen hærmænd.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Nej, Egil, — nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. <i>(til +Hjørdis</i>.) Din fader kvad:</P> + +<P><span class="verse2">"Jøkuls æt skal Jøkuls bane </span><BR> +<span class="verse2">volde ve på alle veje".</span></P> + +<P>Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. <i>(tier lidtog vender +sig til en af mændene.)</i> Hvor fik han banehugget?</P> + +<P><i><B>MANDEN</B>.</i><BR> +Tvers over panden.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (tilfreds).</i><BR> +Hm; det er hæderligt sted; så har han ikke vendt ryggen til. Men faldt +han mod siden, eller ind mod Gunnars fødder?</P> + +<P><i><B>MANDEN</B>.</i><BR> +Halvvejs mod siden og halvvejs mod Gunnar.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det spår kun halv hævn; ja, ja, — vi skal se!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (nærmer sig.)</i> +Ørnulf, vel ved jeg, at ikke alt mit gods kan veje tabet op; men kræv af +mig hvad du vil — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (strængt, afbrydende.)</i> +Giv mig Thorolfs lig, og lad mig gå! Hvor ligger han?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (peger taus mod baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (gør et par skridt, men vender sig og siger tordnende til +Sigurd, Dagny og flere, der deltagende vil følge ham):</i> +Bliv! Tænker I at Ørnulf skal følges af sørgehuset, som en klynkende +kvinde! Bliv, siger jeg! — Vel årker jeg Thorolf alene, <i>(med rolig +kraft.)</i> Sønneløs går jeg; men ingen skal sige at han så mig bøjet! +<i>(han går langsomt ud.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med tvungen latter.)</i> +Ja, lad ham gå, som han vil; mandstærke trænger vi ikke til at være, om +han kommer med ufred igen! Nu, Dagny, — nu tænker jeg det er sidste gang +din fader stævner fra Island i sligt ærind!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (oprørt).</i><BR> +O, skændigt!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (ligeså).</i><BR> +Forhåne ham kan du! Forhåne ham — efter det, som her er øvet!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf +imorges; — Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, — kun ikke at han +skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; <span class="spacedtext">er</span> det så, da har jeg +ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er +ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (i stærkt oprør.)</i> +Der fejler du, Hjørdis, — og ret nu skal alle vide, at du lever under ræd +mands tag!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hæftigt.)</i> +Dagny, hvad vil du!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ræd!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med hånlatter.)</i> +Vidløst taler du der!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine +faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre +at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu; — pris aldrig Gunnar for +hin dåd på Island; thi Gunnar er ræd! Sværdet, som lå draget mellem dig +og ransmanden, det hænger ved min husbonds side, — og ringen, som du drog +af din arm, den gav du til Sigurd, <i>(drager den af og holder den højt +ivejret)</i> her er den!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (vildt).</i><BR> +Sigurd!</P> + +<P><i><B>MÆNGDEN</B>.</i><BR> +Sigurd! Sigurd øved dåden!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (skælvende af sindsbevægelse.)</i> +Han, han! — Gunnar, er det sandt!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med ædel ro.)</i> +Sandt er alt; kun ikke at jeg er ræd; — jeg er hverken ræd eller niding.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (bevæget).</i><BR> +Det er du ikke, Gunnar! Det har du aldrig været! <i>(til de øvrige)</i>. +Afsted, mine mænd! Afsted herfra!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (ved udgangen til Hjørdis.)</i> +Hvem er <span class="spacedtext">nu</span> den ypperste mand i laget, <span class="spacedtext">min</span> husbond eller +<span class="spacedtext">din</span>! <i>(hun går ud med Sigurd og hans følge.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (for sig selv.)</i> +Nu har jeg kun en gerning igen; — kun <span class="spacedtext">en</span> dåd at pønse på: Sigurd +eller jeg må dø!</P> + +<BR /> + +<hr size="2" width="80%" /> +<br /> +<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act3"><b>TREDJE HANDLING.</b></a></H2> + +<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(Stuen hos Gunnar herse. Det er dag.)</span></i></P> + +<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Hjørdis sidder på bænken lige for det mindre højsæde beskæftiget med +at flette en buesnor; på bordet ligger en bue og nogle pile.)</span></I></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (idet hun strækker snoren.)</i> +Den er sejg og stærk; <i>(med et blik på pilene)</i> kolven både skarp og +tung — <i>(lader hænderne synke ned i skødet)</i> men hvor findes den ihånd +som — ! <i>(hæftigt.)</i> Forhånet, forhånet af ham, — af Sigurd! Jeg må hade +ham mere end andre, det mærker jeg godt; men mange dage skal ikke gå +med, før jeg har — <i>(grublende)</i> Ja, men armen, som skal øve den dåd — ?</P> + +<P><i>(Gunnar kommer taus og tankefuld fra baggrunden)</i>.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (efter et kort ophold.)</i> +Hvor går det dig, min husbond?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det +ligger og tynger mig for hjertekulen.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Gør som jeg; tag dig til at virke noget.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det må jeg vel.</P> + +<P><i>(Pause; Gunnar går frem og tilbage, bliver opmærksom og nærmer sig +hende.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hvad gør du der?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (uden at se op.)</i> +Binder en buesnor; det ser du nok.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +En buesnor — af dit eget hår!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (smilende).</i><BR> +Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og +jeg har bundet denne her siden daggry.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ser op.)</i> +Hvad er det?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hvor var du inat?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Inat?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Du var ikke i sovestuen.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det vet du?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette — dette, som +hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom — nå ja, jeg vågned; +da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; +glytted på døren; — herinde, her sad du ved stokilden, — den brændte blå +og rød, — du skæftet piler og kvad galder over dem.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Den gerning var nyttig; thi hårdt er brystet, som skal rammes idag.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Jeg skønner dig nok; du vil have Sigurd fældet.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hm, kan hænde.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, så stærkt du +end ægger mig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (smilende).</i><BR> +Mener du det?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det ved jeg!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (rækker ham snoren).</i><BR> +Sig mig, Gunnar, — kan du løse den knude der?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (forsøger det).</i><BR> +Nej, den er flettet for fast og kunstigt.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (reiser sig).</i><BR> +Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Krumme er de mægtiges veje; — dem kender hverken du eller jeg.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +<span class="spacedtext">Et</span> ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os +begge. <i>(Pause; Gunnar står fordybet i sig selv</i>.)</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (der i stilhed har holdt øje med ham)</i>. +Hvad tænker du på?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +På en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det +værk, du nu kræver; Sigurd lå slagen på marken; du stod hos og var såre +bleg. Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men +du lo og svared: "Gladere skulde jeg være, ifald du, Gunnar, lå der i +Sigurds sted."</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med tvungen latter).</i><BR> +Ilde må du kende mig, når slig uvittig drøm kan være dig hinderlig!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hm! — Sig mig, Hjørdis, hvad tykkes dig om stuen her?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Skal jeg sige sandt, Gunnar, — så tykkes det mig stundom for trangt +herinde.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja ja, det har jeg tænkt; vi er en formange.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Kan hænde to.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (der ikke hørte hendes ytring).</i><BR> +Men det skal bødes på.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ser spørgende på ham).</i><BR> +Bødes på? Du er da tilsinds at — ?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +At ruste mine hærskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den hæder igen, +som jeg nu har mistet, fordi du var mig kærere end alle ting.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (tankefuld).</i><BR> +Du farer fra landet? Ja, ja, det tør vel være bedst for os begge.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå +godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast +ræddes for dig; men, sælsomt, — derved er det mest at jeg har dig så kær; +der står en koglende skræk af dig, — det bæres mig for, at du kunde lokke +mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved. +<i>(med stille hovedrysten.)</i> Ugrundeligt er nornens råd; Sigurd skulde +blevet din husbond.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (udbrydende).</i><BR> +Sigurd!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja Sigurd. Det er had og hævn, som forblinder dig, ellers vilde du +skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort dig +livet lysteligit at bære.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (i stærk men undertrykt bevægelse.)</i> +Og <span class="spacedtext">det</span> — <span class="spacedtext">det</span> mener du Sigurd kunde gjort?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Han er stærk af sind, og derhos stolt som du.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (hæftigt).</i><BR> +Hvis så er — <i>(fatter sig)</i> ligegodt, ligegodt! <i>(vildt udbrydende.)</i> +Gunnar, tag Sigurds liv!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Aldrig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ved list og svig blev jeg din hustru; — det skal være glemt! Fem +glædeløse år har jeg siddet her; — glemt skal alt være fra den dag, da +Sigurd ikke lever mere!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Af min hånd skal ingen men voldes ham <i>(viger uvilkårligt tilbage.)</i> +Hjørdis, Hjørdis, du friste mig ikke!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Så må jeg finde mig en anden hævner; længe skal Sigurd ikke tale +forhånelsens ord over mig og dig! <i>(knytter hænderne i krampagtig +forbitrelse.)</i> Hos hende — den enfoldige kvinde — hos hende sidder han kan +hænde nu i enrum, leflende og ler over os; mæler om al den tort, som +overgik mig, da han raned mig i dit sted; fortæller at han listelig lo, +der han stod i det mørke bur, og jeg ikke kendte ham!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det gør han ikke; det gør han ikke!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (stærkt).</i><BR> +Sigurd og Dagny må dø! Jeg kan ikke trække vejret før de to er borte! +<i>(træder tæt hen til ham med funklende øjne og siger vildt, men +hviskende.)</i> Kunde du hjælpe mig med <span class="spacedtext">det</span>, Gunnar, — da skulde jeg +leve med elskov hos dig; da skulde jeg kryste dig i mine arme så varmt +og så vildt, som du aldrig har drømt det!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (vaklende).</i><BR> +Hjørdis! Vilde du — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hånd på værket, Gunnar, — så skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg +da længere gå af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit +smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige +silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, — rider du i fredsom +færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit +horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (næsten overvunden</i>). +Er det sandt; du vilde — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Hævn over Sigurd og +Dagny, og så skal jeg — <i>(standser, da hun ser døren åbnes.)</i> +Dagny, — kommer du hid!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (fra baggrunden).</i><BR> +Du skynde dig, Gunnar herse; — lad dine mænd ruste sig!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ruste sig? Mod hvem?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd +hindred ham nylig; men hvo kan vide — </P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (bevæget).</i><BR> +Det har Sigurd gjort for mig!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Og vi, Hjørdis, — vi som tænkte på — ; ja, det er som jeg siger, — trolddom +ligger over al din tale; hver en dåd tykkes mig fager, når du nævner +den.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (forundret).</i><BR> +Hvad mener du?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Intet, intet! Tak for budskabet, Dagny; nu går jeg at samle mine svende. +<i>(vender sig mod udgangen, men standser og nærmer sig igen.)</i> Sig +mig, — hvor går det Ørnulf?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sænker hovedet).</i><BR> +Spørg ikke om det. Igår bar han Thorolfs lig til skibene; nu kaster han +en haug ved stranden; — der skal hans sønner lægges. <i>(<span class="spacedtext">Gunnar</span> tier +og går ud i baggrunden)</i>.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Før kveldstid er der ingen fare. <i>(nærmer sig.)</i> Hjørdis, jeg har et +ærind til på gården; det er til dig jeg kommer.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Til mig? Efter det, som gik for sig igår?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Mest efter det. Hjørdis, fostersøster, bær ikke had til mig; glem de +ord, som sorg og onde vætter lagde mig i munden; forlad mig al den tort +jeg voldte dig; thi, tro du mig, jeg er nu tifold usaligere end du!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Usalig — du; — Sigurds hustru?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +<span class="spacedtext">Mit</span> værk er jo alt det, som øvedes, — at der blev yppet strid, at +Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er +<span class="spacedtext">jeg</span> skyld i! Ve mig; — så gode var mine kår; men aldrig blir jeg +glad mere efter denne dag.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (som greben af en pludselig tanke).</i><BR> +Men før — i de fem lange år — i al den tid var lykken med dig?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Kan du tvivle om det!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hm; igår tvivled jeg ikke, men — </P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Hvad mener du?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Å, ikke stort; lad os tale om andre ting.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej visst ikke. Hjørdis sig mig — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det gavner dig lidet; dog, siden du så vil det — <i>(med et ondskabsfuldt +udtryk.)</i> Kan du mindes engang, hist på Island; — vi var på thinget +sammen med Ørnulf, din fader, og sad med vore legesøstre i thingboden, +som kvinders skik er; da kom to fremmede mænd ind i boden.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Sigurd og Gunnar.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen +skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi +de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig +hustruer der på øen. Da sagde Sigurd: "Tungt vil det falde mig at finde +den kvinde, jeg kan fæste min hu til". Ørnulf lo, og mente det skortet +ikke Island på højættede kvinder og heller ikke på dem, der var rige; +men Sigurd svared: "Hugprud hustru har helten behov. Den, jeg vil vælge, +må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så +høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig; +hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med +øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden +hæder". Ej sandt, så talte Sigurd?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (usikker).</i><BR> +Det gjorde han — men — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Slig skulde hun være, den kvinde, som kunde gøre ham livet fagert; og +så — <i>(med et foragteligt smil)</i> så kåred han dig!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (smerteligt studsende).</i><BR> +Ha, du mener at — ?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle, +på det at Sigurd kunde hædres ved dig; — ej så?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej, Hjørdis, men — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det +godt at være, hvor striden brændte som stærkest; — har du ikke?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (dybt bevæget).</i><BR> +Nej, nej!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Har du da været ræd av sind, så at Sigurd voldtes skam derved?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (overvældet).</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (hånligt smilende).</i><BR> +Men gode var da dine kår i al den tid; — mener du at Sigurd kan sige det +samme!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Lad mig være. Ve mig; du har gjort mig for klog på mig selv!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Et skemtsomt ord, så græder du straks! Tænk nu bare ikke på det. Se her, +hvad jeg har gjort idag; <i>(tåger nogle pile fra bordet)</i> — hvor spidse og +skarpe du! Ej sandt, jeg forstår mig godt på at hvæsse pile?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Og på at <span class="spacedtext">bruge</span> dem med; du rammer sikkert, Hjørdis! Alt det du +nys har sagt mig, — på det tænkte jeg aldrig før. <i>(hæftigere.)</i> Men at +Sigurd — ! At jeg i al den tid skulde gjort ham livet tungt og +uhæderligt; — nej, nej, det kan ikke være sandt!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Nå nå, trøst dig, Dagny; det <span class="spacedtext">er</span> jo heller ikke sandt. Ja, var +Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være, dengang +stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; — nu +nøies han med ringere lykke.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er +ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således +skal det ikke blive ved.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hvad vil du?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længer +være ham hinderlig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Du tænker da på — ?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Stille, der kommer folk! <i>(En huskarl fra baggrunden)</i>.</P> + +<P><i><B>KARLEN</B>.</i><BR> +Sigurd viking kommer til gården!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid.</P> + +<P><B><I>KARLEN</I></B>.<BR> +Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Godt, godt, det ved jeg; gå da! <i>(Karlen går; til Dagny, der ligeledes +vil gå)</i>. Hvor vil du hen?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi må skilles, +det skjønner jeg nok; men <span class="spacedtext">nu</span> at stedes til møde med ham, — nej, +nej, det kan jeg ikke. <i>(går ud til venstre)</i>.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ser en stund taus efter hende).</i><BR> +Og hende var det jeg vilde — <i>(fortseetter tanken ved et blik på +buesnoren)</i>. Ringe hævn havde det været; — nej, nu hug jeg bedre til! Hm; +det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!</P> + +<P><i>(<B>SIGURD</B> fra baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det er Gunnar du søger, kan jeg tænke; sæt dig ned, ret nu kommer han. +<i>(vil gå.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nej bliv; det er dig jeg søger mere end ham.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Mig?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Og vel var det jeg traf dig alene.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Kommer du for at krænke mig, så er det dig visst lidet hiniderligt om +stuen stod fuld både af mænd og kvinder.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Å ja, jeg kender så godt de tanker du har om mig.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (bittert).</i><BR> +Jeg gør dig uret kan hænde! Nej, nej, Sigurd, forgiftig har du været for +alle mine levedage. Kom ihu, det var dig, som øved hin skændige list; +det var dig, som sad hos mig i buret, gøgled elskov mens du lisfeligt lo +derved, slængte mig bort til Gunnar, thi for ham var jeg god nok +endda, — og for så fra landet med den kvinde, du havde kjær!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Mangt værk mægter mænds vilje at fremme; men de store gerninger styres +af skæbnen, — så er det gået med os to.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Vel sandt; onde norner råder over verden; men deres magt er ringe, ifald +de ikke finder hjælpere i vort eget bryst. Lykken times den, der er +stærk nok til at stævne i strid mod nornen; — det er <span class="spacedtext">det</span> jeg nu +vil gøre.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvad mener du?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Jeg vil vove en styrkeprøve med dem — med dem, som er over mig. Men lad +os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. <i>(hun sætter sig +ved bordet)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (efter et kort ophold).</i><BR> +Du virker gode våben for Gunnar.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med et stille smil).</i><BR> +Ikke for Gunnar, men <span class="spacedtext">mod</span> dig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det må vel komme ud på et.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Å ja, det må vel så; thi er jeg nornen voksen, da skal du og +Gunnar sent eller tidligt — <i>(holder inde, læner sig bagover mod bordet, +ser smilende på ham og siger med forandret udtryk i stemmen:)</i> Hm; ved +du, hvad mig stundom tykkes? Tidt finder jeg min fryd ved at male mig +lystige billeder i sindet; jeg sidder da og lukker øjnene og tænker: Nu +kommer Sigurd hin stærke til landet; — han vil brænde os inde, mig og min +husbond. Alle Gunnars mænd er faldne; kun han og jeg er igen; — de tænder +taget udenfra; — "Et bueskud", siger Gunnar "et eneste kan frelse +os"; — da brister snoren — "Hjørdis, skær en fletning af dit hår og gør en +buesnor deraf, — det gælder livet!" — Men jeg ler — "Lad brænde, lad +brænde — livet er mig ikke en håndfuld hår værd!"</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Der er en sælsom magt i al din tale. <i>(nærmer sig.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ser koldt på ham).</i><BR> +Du sætter dig hos mig?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Du tænker jeg er dig gram af hjertet. Hjørdis, det er sidste +gang, vi tales ved; der er noget, som nager mig lig en sot, og på den +vis kan jeg ikke rejse; du må kende mig bedre.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hvad vil du?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Fortælle dig en saga.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Er den tung?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tung som livet selv.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (bittert).</i><BR> +Ved du, at livet kan være tungt?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Døm om det, når min saga er ude.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Så fortæl; jeg arbejder imens.</P> + +<P><i>(han sætter sig på en liden krak ved hendes højre side.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods +og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen så +vide de end for om.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Å ja, vi kan kalde dem så. Langt om længe kom de til Island; der bode en +gammel landnamsmand, som var faret fra Norge i kong Haralds tider. Han +havde to fagre kvinder i sit hus; men den ene, hans fosterdatter, var +dog den ypperligste; thi hun var forstandig og stærk af sind, og +hærmændene talte om hende mellem sig, og ingen af dem havde set fagrere +kvinde, så tyktes dem begge.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (spændt).</i><BR> +Begge? Vil du spotte mig?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Gunnar tænkte på hende nat og dag, og det gjorde nok Sigurd med; men +begge taug, og på hende var ikke at mærke om Gunnar hued hende; men at +hun ej var Sigurd god, det var lettere at skønne.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (åndeløs).</i><BR> +Bliv ved, det beder jeg — !</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Dog, desmere måtte Sigurd tænke på hende; men det var der ingen som +vidste om. Da hændte det sig en kvæld at der var drikkelag, og svor da +hin stolte kvinde at ingen mand skulde eje hende, uden den, der øved et +storværk, som hun nævnte. Højt slog da Sigurds bryst af fryd; thi han +kendte kraft i sig til at øve dåden; men Gunnar tok ham i enrum, nævnte +om sin elskov; — Sigurd taug med sin, og gik så til — </P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (udbrydende).</i><BR> +Sigurd, Sigurd! <i>(betvinger sig.)</i> Og den saga — er den sand?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det er den. En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; på anden vis +kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en +anden kvinde.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Og fik hende kær?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Jeg lærte at skatte hende; men der er kun <span class="spacedtext">en</span> kvinde, som Sigurd +har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de +mødtes. <i>(rejser sig.)</i> Her ender min saga, lad os skilles nu. — Farvel, +Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (springer op).</i><BR> +Nej bliv! Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (studsende).</i><BR> +Jeg gjort? Hvad fattes dig?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Og alt det siger du mig nu! Men nej, — det kan ej være sandhed!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed — du skulde lære at +dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (folder uvilkårligt hænderne og ser på ham i stille +forbauselse):</i> +Elsket, — elsket mig — du! <i>(hæftigt, idet hun træder test hen til ham:)</i> +Jeg tror dig ikke! <i>(ser stivt på ham og udbryder i vild smerte)</i>. Jo, +det er sandt og — usaligt for os begge! <i>(slår hænderne for ansigtet og +fjerner sig.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (forfærdet).</i><BR> +Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (stille, kæmpende mellem gråd og latter).</i><BR> +Bryd dig ikke om mig! Det var kun <span class="spacedtext">det</span> jeg mente, at — <i>(lægger +hånden på hans arm.)</i> Sigurd, du har ikke sagt din saga tilende; hin +stolte kvinde, som du nævnte, — hun har elsket dig igen!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (farer tilbage).</i><BR> +Du!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med fatning).</i><BR> +Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu. Du siger jeg var taus +og umild mod dig; hvad kan da en kvinde bedre gøre? Kunde jeg byde min +elskov frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyktes mig stedse at være +den ypperligste af alle mænd; og så at vide dig som en andens +husbond, — det voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (rystet).</i><BR> +Et usaligt spind har nornen spundet om os to.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Selv er du skyld deri: stærkt og kækt sømmer det sig manden at handle. +Da jeg satte hint svære vilkår for den der skulde vinde mig, da tænkte +jeg forvist på dig; — og dog kunde du — !</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Jeg kendte Gunnars sjælesot; jeg alene kunde læge den; — hvad var vel så +for mig at vælge mellem? Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør +jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (rask).</i><BR> +Nu vel, Sigurd, — et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er +knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hovedrystende).</i><BR> +Det kan ej ske; vi må jo skilles igen.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det må vi ikke. Jeg elsker dig, det tør jeg nu sige uden at blues; thi +min elskov er ikke leflende, som de vege kvinders; var jeg en mand, — ved +alle vældige magter, jeg kunde endda elske dig således, som jeg nu gør +det! Op da, Sigurd! Lykken er vel en stordåd værd; vi er begge fri, når +vi selv vil det, og da er legen vunden.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Fri? Hvad mener du?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hvad er vel Dagny for dig? Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end +Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der på, om to usle +liv forspildes!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg +følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen. <i>(Bevægelse hos +Sigurd.)</i> Det er ikke som din hustru jeg vil følge dig; thi jeg har hørt +en anden til, og den kvinde lever, som før har hvilet dig nær. Nej, +Sigurd, ikke som din hustru, men som hine stærke kvinder, som Hildes +søstre vil jeg følge dig, ildne dig til strid og til mandig færd, så at +dit navn kan gå vidt over landene; i sværdlegen vil jeg stå dig næst, +færdes blandt dine kæmper i uvejr og vikingstævne; og når dit drapa +kvædes, da skal det bære bud om Sigurd og Hjørdis tilhobe!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Så var engang min fagreste drøm, nu er det for sent; Gunnar og Dagny +står mellem os, og der har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge +elskov for Gunnars skyld; — skal jeg bære kviden derved, så må ikke min +gerning være fåfængt. Og nu Dagny; — troskyldig og fuld af lid for hun +fra hjem og frænder; ingen tid må hun tænke at jeg længtes mod Hjørdis, +så tidt hun tog mig i favn.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Og for slig sags skyld vil du lægge en tyngsel på dit liv! Hvad fik du +da kraft og styrke til, og derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener +du det nu længer kan være sømmelig lod for mig at sidde på Gunnars gård? +Nej, Sigurd, tro du mig, her er mangt at tage hånd i for en mand som du. +Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille +sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem, +stride og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers kongestol.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være +glemt; — frist mig ikke!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med højhed.)</i> +Det er nornens råd at vi to skal holde sammen; det <span class="spacedtext">kan</span> ej ændres; +grant ser jeg nu mit hverv i livet: at gøre dig berømmelig over alle +lande. Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde +rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu +da jeg ved du elsker mig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med tvungen kulde).</i><BR> +Hvis så er, — da vid, — jeg har elsket dig; nu er det forbi; — jeg har +glemt de dage.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, +da kan du aldrig glemme det.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (hæftigt).</i><BR> +Det må jeg; det vil jeg nu!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Lad så være; men du <span class="spacedtext">kan</span> det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes +ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ha, det gør du ikke.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det gør jeg!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig. +Jeg vil, jeg må følge dig, — ud i livet og i striden; det er mig for lavt +under loftet i Gunnar herses stue!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med eftertryk).</i><BR> +Men hæder mellem mænd har du dog skattet højt; der er skellig grund til +strid mellem mig og Gunnar. Ifald nu han faldt for min hånd, vilde du +endda røbe alt og følge mig?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (studsende).</i><BR> +Hvi spørger du så?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Svar mig først; hvad vilde du gøre, ifald jeg blev din husbonds +banemand?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ser stivt på ham).</i><BR> +Da måtte jeg tie og aldrig hvile før jeg havde fået dig fældet.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med et smil).</i><BR> +Godt, Hjørdis; — det vidste jeg vel.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (hastigt).</i><BR> +Men så kan ej ske!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det <span class="spacedtext">må</span> ske; selv har du nu kastet tærning om Gunnars liv og mit!</P> + +<P><i>(<span class="spacedtext">Gunnar</span> med nogle <span class="spacedtext">huskarle</span> fra baggrunden)</i>.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (mørkt til Hjørdis).</i><BR> +Se så; nu spirer den sæd du har sået!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (nærmer sig).</i><BR> +Hvad går dig imod?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Sigurd, er det dig! Hvad der går mig imod? Ikke andet, end jeg vel måtte +vente. Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog +jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (spændt).</i><BR> +Nu?</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Tvær lød talen hvorhelst jeg kom; min færd mod Kåre var lidet hæderlig, +blev der sagt; — hm, der blev sagt andre ting med, som jeg ikke kan +nævne; — jeg er jo en forhånet mand; det er mig påsagt at jeg har øvet +nidingsværk; det holdes nu for skændsel at dele sag med mig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Længe skal det ikke holdes for skændsel; før kvælden kommer, skal du +være mandstærk nok mod Kåre.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Sigurd!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (sagte, triumferende).</i><BR> +Ha, det vidste jeg nok!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (med tvungen styrke).</i><BR> +Men så er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar +herse, — du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg +dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (gør i hæftig indre bevægelse et skridt hen imod Sigurd, men +fatter sig og bliver ubevægelig stående under det følgende)</i>.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (i højeste overraskelse).</i><BR> +Til holmgang — ! Mig! — Du skemter, Sigurd!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil på liv og +død; en af os må falde!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (bittert).</i><BR> +Ha, jeg skønner det vel. Du var til enetale med Hjørdis da jeg kom; hun +har ægget dig påny!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Kan hænde! <i>(halvt til Hjørdis)</i>. Højsindet kvinde må jo værge om sin +husbonds hæder. <i>(til mændene i baggrunden.)</i> Og I, karle, gå nu til +Gunnars grander og sig dem, at imorgen skifter han sværdhugg med mig; +ræd vil ingen nævne den mand, som bærer våben på Sigurd viking!</P> + +<P><i>(Karlene går ud i baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (går raskt hen til Sigurd og trykker hans hænder i stærk +bevægelse)</i>.</P> + +<P><B>SIGURD</B>, min bolde broder, nu først forstår jeg dig! Du vover livet for +min hæder, som du fordum voved det for min lykke!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tak din hustru; hun har mest del i min færd. Imorgen når solen rinder — </P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Jeg møder dig. <i>(blød.)</i> Fosterbroder, vil du have et godt sværd af mig; +det er en kostelig gave.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tak; men lad det hænge; — ingen ved, om jeg næste kveld har brug for det.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (ryster hans hånd).</i><BR> +Farvel, Sigurd!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Farvel igen og lykke til værket!</P> + +<P><i>(De skilles, Gunnar går ud til venstre, Sigurd kaster et blik på +Hjørdis og går ud i baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (efter en pause, sagte og tankefuld).</i><BR> +Til holmgang imorgen? Hvem vil falde? <i>(tier lidt og udbryder derpå, som +greben af en stærk beslutning.)</i> Lad falde hvem der vil, — Sigurd og jeg +skal endda blive sammen!</P> + +<BR /> + +<hr size="2" width="80%"> +<br /> +<H2 ALIGN="CENTER"><a name ="act4"><B>FJERDE HANDLING.</B></a></H2> + + +<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(Ved strandbredden. Det er aften; månen ses fra og til mellem mørke, +sønderrevne uvejrsskyer. I baggrunden en sort, nylig opkastet +gravhaug.)</span></i></P> + +<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(<SPAN CLASS="spacedtext">Ørnulf</SPAN> sidder på en sten til højre i forgrunden med blottet +hoved, albuerne hvilende på knæerne og med ansigtet skjult i sine +hænder. Hans <SPAN CLASS="spacedtext">mænd</SPAN> graver ved haugen, nogle lyser med tyrifakler. +Efter et kort ophold kommer <SPAN CLASS="spacedtext">Sigurd</SPAN> og <SPAN CLASS="spacedtext">Dagny</SPAN> ud fra +bådhuset, hvor en stokild brænder.)</span></i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (dæmpet).</i><BR> +Der sidder han endnu. <i>(holder Sigurd tilbage.)</i> Nej, tal ikke til ham!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Du har ret; det er for tidligt; lad ham heller sidde med sig selv.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (går over mod højre og betragter faderen med stille sorg).</i><BR> +Så stærk var han igår da han tog Thorolfs lig på ryggen; så stærk var +han, mens de grov på haugen; men da de alle var lagt derinde, og jord og +stene kastet over, — da tog sorgen ham; da var det som han sluknede. +<i>(tørrer tårerne af.)</i> Sig mig, Sigurd, når tænker du at fare hjem til +Island?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Såsnart uvejret stilner af og jeg får endt min handel med Gunnar herse.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Og så vil du købe land og bygge dig en gård og aldrig fare i leding +mere?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ja ja, — det har jeg lovet dig.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var +jeg dig værdig til viv?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Ja ja, Dagny, lid på mit ord.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Så er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er +øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, +og — </P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi +sidder hjemme på Island!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (mildt bebrejdende).</i><BR> +Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet!</P> + +<P><i><B>EN AF MÆNDENE</B> (nærmer sig).</i><BR> +Se så, nu er haugen istand.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (ligesom opvågnende).</i><BR> +Haugen? Er den — nå ja — </P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tal nu, til ham, Dagny!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (nærmer sig).</i><BR> +Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt +derinde.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja, men du — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Jeg? Jeg fryser ikke.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Du har intet spist idag; vil du ikke gå ind? Natverdsbordet står rede.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Lad natverdsbordet stå; jeg er ikke sulten.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Men at sidde her så stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet +vant til det.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke +trække vejret.</P> + +<P><i>(han skjuler igen ansigtet med sine hænder. Ophold. Dagny sætter sig +hos ham.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island?</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (uden at se op).</i><BR> +Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (smerteligt).</i><BR> +Fader!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (løfter hovedet).</i><BR> +Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er +det gjort, tænker jeg.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Sligt kan du ikke tænke på!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt +mine sønner. <i>(hæftigt.)</i> Gå fra mig! — Gå, gå!</P> + +<P><i>(han skjuler igen sit ansigt.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (sagte til Dagny, som rejser sig.)</i> +Lad ham sidde lidt endnu.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Nej, jeg får friste et råd til; — jeg kender ham. <i>(til Ørnulf.)</i> Dit +dagværk er endt siger du; det er det dog ikke. Højlagt har du dine +sønner; — men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (hovedrystende).</i><BR> +Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om +dem, og det kan ingen i ætten uden du.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (ser spørgende på Sigurd).</i><BR> +Kvæde? Hvad tykkes <span class="spacedtext">dig</span>, Sigurd?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes +over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner +har du tid nok.</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste +kvadet på kævle!</P> + +<P><i>(Mændene nærmer sig med faklerne, så at der dannes en gruppe omkring +ham; han tier lidt og tænker sig om, derpå siger han:)</i></P> + +<P><span class="verse2">Sind, som svær-mod stinger, </span><BR> +<span class="verse2">savner Brages glæde; </span><BR> +<span class="verse2">sorgfuld skald så såre </span><BR> +<span class="verse2">kvides ved at kvæde.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Skaldeguden skænked </span><BR> +<span class="verse2">evne mig at sjunge; — </span><BR> +<span class="verse2">klinge lad min klage </span><BR> +<span class="verse2">for mit tab, det tunge! <i>(rejser sig.)</i></span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Harmfuld norne hærged </span><BR> +<span class="verse2">hårdt mig verdens veje, </span><BR> +<span class="verse2">listed lykken fra mig, </span><BR> +<span class="verse2">ødte Ørnulfs eje.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Sønner syv til Ørnulf </span><BR> +<span class="verse2">blev af guder givet; — </span><BR> +<span class="verse2">nu går gubben ensom, </span><BR> +<span class="verse2">sønneløs i livet.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Sønner syv, så fagre, </span><BR> +<span class="verse2">fostred mellem sværde, </span><BR> +<span class="verse2">værned vikings hvide </span><BR> +<span class="verse2">hår, som gævest gærde.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Nu er gærdet jævnet, </span><BR> +<span class="verse2">mine sønner døde; </span><BR> +<span class="verse2">glædeløs står gubben, </span><BR> +<span class="verse2">og hans hus står øde.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Thorolf, — du, min yngste!</span> <BR> +<span class="verse2">Boldest blandt de bolde! </span><BR> +<span class="verse2">Lidet gad jeg klage, </span><BR> +<span class="verse2">fik jeg <span class="spacedtext">dig</span> beholde!</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Vén du var, som våren, </span><BR> +<span class="verse2">mod din fader kærlig, </span><BR> +<span class="verse2">arted dig at ældes </span><BR> +<span class="verse2">til en helt så herlig.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Ulivs-sår, usaligt, </span><BR> +<span class="verse2">værste ve mon volde, </span><BR> +<span class="verse2">har min gamle bringe </span><BR> +<span class="verse2">klemt, som mellem skjolde.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Nidsyg norne nødig </span><BR> +<span class="verse2">nægted mig sit eje, — </span><BR> +<span class="verse2">dryssed smertens rigdom </span><BR> +<span class="verse2">over Ørnulfs veje.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Vegt er visst mit værge. </span><BR> +<span class="verse2">Fik jeg guders evne, </span><BR> +<span class="verse2"><span class="spacedtext">en</span> da blev min idræt; </span><BR> +<span class="verse2">nornens færd at hævne.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2"><span class="spacedtext">En</span> da blev min gerning: </span><BR> +<span class="verse2">nornens fald at friste, — </span><BR> +<span class="verse2">hun, som har mig røvet </span><BR> +<span class="verse2">alt — og nu det sidste!</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Har hun <span class="spacedtext">alt</span> mig røvet? </span><BR> +<span class="verse2">Nej, det har hun ikke; </span><BR> +<span class="verse2">tidligt fik jo Ørnulf </span><BR> +<span class="verse2">Suttungs mjød at drikke, <i>(med stigende begejstring.)</i></span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Mine sønner tog hun;</span> <BR> +<span class="verse2">men hun gav min tunge </span><BR> +<span class="verse2">evnen til i kvæder</span> <BR> +<span class="verse2">ud min sorg at sjunge.</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">På min mund hun lagde </span><BR> +<span class="verse2">sangens fagre gave; — </span><BR> +<span class="verse2">lydt da lad den klinge, </span><BR> +<span class="verse2">selv ved sønners grave!</span><BR></P> + +<P><span class="verse2">Hil jer, sønner gæve!</span> <BR> +<span class="verse2">Hil jer, der I rider! </span><BR> +<span class="verse2">Gudegaven læger </span><BR> +<span class="verse2">verdens ve og kvider!</span><BR></P> + +<P><i>(han trækker et dybt åndedrag, stryger håret fra panden og siger +roligt:)</i></P> + +<P>Se så, nu er Ørnulf stærk og sund igen. <i>(til mændene.)</i> Kom med til +natverdsbordet, drenge; vi har havt et tungt dagværk!</P> + +<P><i>(går med karlene ind i bådhuset.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Priset være de høje i himlen, som skænkte mig så godt et råd! <i>(til +Sigurd.)</i> Vil du ikke gå ind?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nej, jeg har liden lyst. Sig mig, er alle ting rede til imorgen?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist +at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det give alle gode magter, at du aldrig må græde for min skyld, <i>(han +standser og ser ud.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Hvad lytter du på?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hører du ikke — <span class="spacedtext">der</span>! <i>(peger til venstre.)</i></P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (idet han går lidt op mod baggrunden).</i><BR> +Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. <i>(råber.)</i> Hvem kommer?</P> + +<P><i><B>KÅRE BONDE</B> (udenfor til venstre).</i><BR> +Kendte folk, Sigurd viking!</P> + +<P><i>(<span class="spacedtext">Kåre bonde med en flok bevæbnede mænd</span> fra venstre.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvor agter I jer hen?</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Til Gunnar Herses gård?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Med ufred?</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Ja, det kan du lide på! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig +kært nok!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Kan vel være.</P> + +<P><i><B>KÅRE</B>.</i><BR> +Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, så +kommer han med vege våben til mødet.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde!</P> + +<P><i><B>KÅRE</B> (med trodsig latter).</i><BR> +Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, så skal vi lyse op for +dig! — Kom, alle mand, se, her går vejen!</P> + +<P><i>(de går alle ud til højre i baggrunden)</i>.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (går rask hen til døren og råber ind):</i> Op fra bordet, Ørnulf; +tag hævn over Kåre bonde!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (kommer ud med de øvrige).</i><BR> +Kåre bonde, — hvor er han?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ha, ha, — lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det +samme; siden vil jeg søge Kåre.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nej, det er gavnløst råd; Kåre må du søge inat, hvis du vil ramme ham; +thi er udåden øvet, så stævner han tilfjelds. Gunnar har jeg æsket til +holmgang; han er dig viss nok, ifald ikke jeg selv — nå ja, +ligegodt, — inat må han skærmes mod sine uvenner; ilde var det om slig +ugerningsmand, som Kåre, tog hævnen fra mig!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Sandt siger du der. Inat vil jeg skærme Thorolfs bane; men i morgen må +han fældes!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +<span class="spacedtext">Han</span> eller <span class="spacedtext">jeg</span>, — det kan du lide på!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Så kom da til hævn for Ørnulfs æt! <i>(han går med mændene til højre i +baggrunden.)</i></P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Dagny, følg med; — <span class="spacedtext">jeg</span> må blive; thi rygtet om tvekampen er alt på +vandring mellem folk, og jeg kan ikke møde Gunnar før tiden kommer; men +du, — styr og råd din fader; hæderligt må han fare frem; i Gunnars gård +er mange kvinder; ingen mén må voldes Hjørdis eller de andre.</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja, ja, jeg vil med. På Hjørdis tænker du dog; tak for det hjertelag!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Gå, gå, Dagny!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i +buret, og værger sig nok selv.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det tænker jeg med; men gå du endda; styr din faders færd; våg over alle +og — over Gunnars hustru!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Lid på mig. Vel mødt igen! <i>(hun går efter de forrige)</i>.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt +i fare. <i>(lytter)</i>. Jeg hører skrig og sværdhug; — de er alt ved gården, +<i>(vil over til højre, men standser og viger forbauset tilbage.)</i> +Hjørdis! Hun kommer hid!</P> + +<P><i>(<span class="spacedtext">Hjørdis</span> klædt i kort rød skarlagenskjortel, med gyldne +våbenstykker; hjelm, pandser, arm- og benskinner. Hendes hår er udslået; +på ryggen bærer hun et kogger, og ved beltet et lidet skjold; i hånden +har hun buen med hårsnoren.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (ilsomt og seende sig tilbage som om hun ængstedes af noget, +der forfulgte hende, går tæt hen til Sigurd, tager ham ved armen og +siger dæmpet):</i> +Sigurd, Sigurd, kan du se den?</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvem? Hvor?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Ulven <span class="spacedtext">der</span> — lige ved; den rører sig ikke; den ser på mig med to +røde øjne! — Det er min fylgje, Sigurd! Tre gange har den vist sig for +mig; det betyder at jeg visselig skal dø inat!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Der sank den i jorden! Ja, ja, nu har den varslet mig.</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Du er syg; kom og gå ind!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Nej, her vil jeg vente; jeg har ikke lang tid igen!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hvad er der hændt med dig?</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Hvad der er hændt? Det ved jeg ikke; men sandt var det, du sagde idag, +at Gunnar og Dagny stod mellem os; bort fra dem og fra livet må vi; da +kan vi blive sammen!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Vi? Ha, du mener — !</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (med højhed).</i><BR> +Jeg blev hjemløs i verden fra den dag du tog en anden til viv. Ilde +handled du dengang! Alle gode gaver kan manden give til sin fuldtro +ven, — alt, kun ikke den kvinde han har kær; thi gør han det, da bryder +han nornens lønlige spind og to liv forspildes. Der er en usvigelig røst +i mig, som siger at jeg blev til, for at mit stærke sind skulde løfte og +bære dig i de tunge tider, og at du fødtes, for at jeg i <span class="spacedtext">en</span> mand +kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg, +Sigurd, — havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og +jeg lykkeligere end alle andre!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Unyttig er den klage nu. Mener du det er lysteligt, det liv jeg har +ivente? Hver dag at være Dagny nær og gøgle en elskov, som hjertet +klemmes ved. Og dog, det må så være; ændres kan det ikke.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (under stigende vildhed).</i><BR> +Det <span class="spacedtext">skal</span> det dog! Ud af livet vil vi begge gå! Ser du denne +buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad +over den! <i>(lægger en pil i buen, der er spændt.)</i> Hør! Hør! hvor det +suser højt oppe! Det er de dødes hjemfærd; jeg har hekset dem hid; — i +lag med dem skal vi følges!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B> (viger tilbage).</i><BR> +Hjørdis, Hjørdis, — jeg ræddes for dig!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (uden at agte på ham).</i><BR> +Ingen magt kan ændre vor skjæbne nu! O, ja — det er også bedre så, end om +du havde fæstet mig hernede i livet; end om jeg havde siddet på din gård +for at væve lin og uld og føde dig afkom, — fy, fy!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Hold op! Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en +sjælesot på dig! <i>(forfærdet.)</i> Ha, se — se! Gunnars gård, — den brænder!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars +bjælkestue!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Men Egil, din søn — de fælder ham!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Lad fældes, — så fældes min skændsel med det samme!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Og Gunnar, — de tager din husbonds liv!</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B>.</i><BR> +Det agter jeg ikke! Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd, +så må det være; her i landet gror ikke lykken for mig; — den hvide gud +kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke +stærke, som før; — de sover, de sidder halvt som skygger; — med dem vil vi +strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på himlens kongestol, og +selv vil jeg sidde dig næst! <i>(Uvejret bryder løs.)</i> Hør, hør, der +kommer vort følge! Kan du se de sorte jagende heste; en for mig og en +for dig; <i>(kaster buen til kinden og skyder.)</i> Så far da den sidste +færd!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Vel truffet, Hjørdis! <i>(han falder.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (jublende, idet hun iler til ham.)</i> +Sigurd, min broder, — nu hører vi hinanden til!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (forfærdet).</i><BR> +Du — ! Ha, nej, nej!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende; — det er +op til <span class="spacedtext">ham</span> jeg nu går.</P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (i fortvivlelse).</i><BR> +Og jeg — ! <i>(slipper buen.)</i> Ve, ve!</P> + +<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR> +Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig +til Gunnar. Tak, Hjørdis; — nu er jeg så let og fri. <i>(dør.)</i></P> + +<P><i><B>HJØRDIS</B> (stille).</i><BR> +Død! Så har jeg visselig forspildt min sjæl! <i>(Uvejret vokser, hun +udbryder vildt.)</i> De kommer! Jeg har galdret dem hid! Men nej, nej; — jeg +følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, — de ser +mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! <i>(iler ud på fjeldkanten i +baggrunden.)</i> Der er de over mig; — og intet ly, intet skjul! Jo, på +havets bund kan hænde! <i>(hun styrter sig ud.)</i></P> + +<P><i>(<span class="spacedtext">Ørnulf</span>, <span class="spacedtext">Dagny</span>, <span class="spacedtext">Gunnar</span> med <span class="spacedtext">Egil</span>, samt <span class="spacedtext">Sigurds</span> og +<span class="spacedtext">Ørnulfs</span> mænd kommer etterhånden ind fra højre.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (vendt mod gravhaugen).</i><BR> +Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (kommer).</i><BR> +Fader, fader, — skrækken dræber mig; — al den blodige færd — og +uvejret; — hør, hør!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (med Egil på armen).</i><BR> +Giv fred og ly for mit barn!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Gunnar herse!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din +vold; gør som dig tykkes!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ja, ind, ind! <i>(går henimod bådhuset, får øje på liget og udstøder et +skrig:)</i> Sigurd, min husbond; — de har dræbt ham. <i>(kaster sig ned ved +ham.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B> (iler til).</i><BR> +Sigurd!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (sætter Egil ned).</i><BR> +Sigurd dræbt!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (ser fortvivlet på mændene, der står om den døde).</i><BR> +Nej, nej, det er ikke så; — han må være ilive endnu! <i>(bemærker buen.)</i> +Ha, hvad er det! <i>(rejser sig.)</i></P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Datter, det er nok, som du først sagde, — Sigurd er fældet.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (som greben af en pludselig tanke).</i><BR> +Og Hjørdis! — Har Hjørdis været her?</P> + +<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og med fatning).</i><BR> +Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har været her.</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Ja, jeg tænkte det nok!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Ti, ti! <i>(for sig selv.)</i> Så bittert har hun da hadet ham!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (sagte).</i><BR> +Fældet ham — natten før holmgangen, så har hun endda elsket mig.</P> + +<P><i>(Alle farer forfærdede sammen; Åsgårdsrejden suser gennem luften.)</i></P> + +<P><i><B>EGIL</B> (med skræk).</i><BR> +Fader! Se, se!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Hvad er det?</P> + +<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR> +Deroppe — alle de sorte heste — !</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Det er skyerne, som — </P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Nej, det er de dødes hjemfærd.</P> + +<P><i><B>EGIL</B> (med et skrig).</i><BR> +Moder er med dem!</P> + +<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR> +Alle gode magter!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Barn, hvad siger du!</P> + +<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR> +Der — foran — på den sorte hest! Fader, fader!</P> + +<P><i>(Egil klynger sig forfærdet op til faderen; kort pause; uvejret drager +forbi, skyerne skilles, månen skinner fredeligt ud over landskabet.)</i></P> + +<P><i><B>GUNNAR</B> (stille og smerteligt).</i><BR> +Nu er Hjørdis visselig død!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Det er vel så, Gunnar; — og på hende havde jeg mere at hævne end på dig. +Dyrt blev mødet for os begge; — <span class="spacedtext">der</span> er min hånd; fred og +forsoning!</P> + +<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR> +Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!</P> + +<P><i><B>ØRNULF</B>.</i><BR> +Ja, til Island, og sent vil vor hærfærd glemmes:</P> + +<P><span class="verse2">Højt om heltefærd og stærke</span><BR> +<span class="verse2">kæmpers leg på norske strande </span><BR> +<span class="verse2">skal til sildigst æt fra Island </span><BR> +<span class="verse2">sjunges over nordens lande!</span><BR></P> + +<hr size="2" width="80%" /> + +<div>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 14686 ***</div> +</BODY> +</HTML> |