4 files changed, 8087 insertions, 0 deletions

diff --git a/old/14686-8.txt b/old/14686-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..1d34b3c
--- /dev/null
+++ b/old/14686-8.txt
@@ -0,0 +1,4019 @@
+The Project Gutenberg EBook of Hærmændene på Helgeland, by Henrik Ibsen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Hærmændene på Helgeland
+       Med anmerkninger av stud. mag. Birger Knudsen
+
+Author: Henrik Ibsen
+
+Release Date: January 13, 2005 [EBook #14686]
+
+Language: Norwegian
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND ***
+
+
+
+
+Produced by Jim Wiborg and the Online Distributed Proofreading Team
+at https://www.pgdp.net
+
+
+
+
+
+_SKOLEUTGAVER_
+
+AV NORSKE FORFATTERE
+
+Ved _cand. mag. JOH. HERTZBERG_
+
+_HENRIK IBSEN_
+
+_HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND_
+
+_Med anmerkninger av_
+
+_stud. mag. BIRGER KNUDSEN_
+
+_ANDET OPLAG_
+
+_KRISTIANIA OG KJØBENHAVN_
+
+GYLDENDALSKE BOGHANDEL
+
+NORDISK FORLAG
+
+1918
+
+
+
+ANMERKNINGER
+
+av stud. mag. _Birger Knudsen_
+
+
+_Hærmændene på Helgeland_, som oprindelig var paabegyndt paa vers,
+forelaa færdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater
+høsten 1857, men blev henlagt. Om den strid som førtes i den anledning,
+se Collin: Bjørnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag
+til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opførtes første gang november
+s.a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart
+av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til
+den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare
+delvis er hentet fra volsungasagaen; det væsentlige grundlag utgjøres av
+ættesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes ført tilbake til
+menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i
+betragtning. Særlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt,
+betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv
+spundet ut fra dette motiv. Av de islandske ættesagaer, som han læste i
+N. M. Petersens oversættelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg.,
+1901), har han benyttet Laxdoelasaga, særlig kap. 28-49; desuten Egils
+saga og Njaals saga.
+
+Av kommentarer bør nævnes Ferd. G. Lynners avhandling i smaaskrifter fra
+det litteraturhistoriske seminar, utg. av G. Gran; A. Bonus: Ibsen u.
+die Isländergeschichte i Preuss. Jahrbücher b. 126; G. Neckels foredrag
+i 88 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft für väterlandische
+Kultur (1910); Roman Woerner: Henrik Ibsen I.
+
+
+_Første handling._
+
+_Kaares strid med Gunnar_, sml. Pet. Egils saga kap. 84 og Njaals
+saga kap. 36.
+
+S. 11. _Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter,
+Hjørdis_, se ogsaa s. 18; sml. Pet. Egilss. kap. 57.
+
+Den islandske lov satte følgende betingelser for et gyldig egteskap: 1)
+erlæggelse av en bestemt kjøpesum for bruden (mundr), 2) avholdelse av
+bryllup, 3) forlovelse.
+
+S. 17. Holmgang, sml. Pet. Egilss. kap. 68. Holmgang var ingen lovfæstet
+indretning, men den var heller ikke forbudt i lovene; forbudt i Norge
+ca. 1012.
+
+       *       *       *       *       *
+
+_Anden handling._
+
+S. 28. _jeg har hørt om en dronning_ etc., Vols, kap. 7.
+
+S. 30. _Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg_ etc.
+Fridtjofs saga kap. 6, Tegnérs Frithiofs saga 10. romance og Fayes
+Norske Folkesagn s. 55-56.
+
+S. 31. _draugen_. Fayes Folkesagn s. 72-73.
+
+S. 31. _de døde mænds hjemfærd_. Fayes Folkesagn s. 62-66.
+
+S. 36. _gyvr_. Fayes Folkesagn s. 6. Munch: Nordens gamle gude og
+heltesagn s. 6.
+
+S. 36. _Smalserhorn_. Snorre: Olaf Trygvesøns saga kap. 85.
+
+S. 37. _nidstang skal han reise_ etc., sml. Pet. Egilss. kap. 60.
+
+S. 40. _Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle_, Vols. kap. 31.
+
+       *       *       *       *       *
+
+_Tredje handling._
+
+S. 43. _Der avles stordåd med hver time nuomstunder_, sml. Pet. Laxdoelas.
+kap. 49.
+
+S. 44. _På en drøm, jeg nylig havde_ etc., sml. Pet. Laxdoelas. kap. 49.
+
+S. 51. _Lad brænde, lad brænde_ etc., sml. Pet. Njaalss. kap. 78.
+
+       *       *       *       *       *
+
+_Fjerde handling._
+
+_Ørnulf_, sml. Pet. Egilss. kap. 80-81.
+
+S. 60. _Brage_. Gylfaginning, Finnur Jonssons oversættelse kap. 25.
+
+S. 62. _Suttungs mjød_. Munch: Nordens gamle gude- og heltesagn s. 97-99.
+
+S. 64. _fylgje_. Fayes Folkesagn s. 68-72.
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+
+
+HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND
+
+SKUESPIL I FIRE HANDLINGER
+
+(1858)
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+
+
+PERSONERNE:
+
+_ØRNULF FRA FJORDENE_, landnamsmand på Island.
+
+_SIGURD HIN STÆRKE_, søkonge.
+
+_GUNNAR HERSE_, rig bonde på Helgeland.
+
+_THOROLF_, Ørnulfs yngste søn.
+
+_DAGNY_, Ørnulfs datter.
+
+_HJØRDIS_, hans fosterdatter.
+
+_KÅRE BONDE_, en helgelænding.
+
+_EGIL_, Gunnars søn, fire år gammel.
+
+_ØRNULFS_ sex ældre sønner.
+
+_ØRNULFS_ og _SIGURDS MÆND_.
+
+_GÆSTER, HUSKARLE, TERNER, FREDLØSE MÆND_, o.s.v.
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+(Handlingen foregår i _Erik Blodøkses_ tid på og i nærheden af _Gunnars_
+gård på Helgeland i det nordlige Norge.)
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+
+
+FØRSTE HANDLING.
+
+
+_(En høj strand, der i baggrunden løber brat ned til søen. Til venstre
+et nøst, til højre fjelde og barskov. Masterne af to hærskibe ses nede i
+viken; langt ude til højre skjær og høje holmer; søen er i stærkt oprør,
+det er vinter med snetykke og storm.)
+
+(Sigurd kommer op fra skibene; han er klædt i hvid kjortel med
+sølvbelte, blå kappe, sokkebrog, lådne sko og stålhue, ved siden bærer
+han et kort sakssværd. _Ørnulf_ viser sig straks efter oppe mellem
+fjeldene, klædt i mørk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner
+samt lådne sko og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelskåbe
+med hætten trukken over stålhuen så at ansigtet for en del skjules. Han
+er høj og kæmpemæssigt bygget, med langt hvidt skæg, gammel og lidt
+bøjet; væbnet er han med rundt skjold, sværd og spyd.)_
+
+_SIGURD (træder først ind, ser sig om, får øje på nøstet, går raskt
+derhen og prøver at bryde døren op)._
+
+_ØRNULF (kommer tilsyne på fjeldet, studser ved at se Sigurd, synes at
+genkende ham, stiger ned og råber):_
+Vig marken, hærmand!
+
+_SIGURD (vender sig om, lægger hånden på sværdet og svarer):_
+Det var første gang ifald jeg gjorde det!
+
+_ØRNULF._
+Du skal og må! Jeg trænger nøstet til nattely for mine stivfrosne mænd.
+
+_SIGURD._
+Og jeg for en mødig kvinde.
+
+_ØRNULF._
+Mine mænd er mere værd end dine kvinder!
+
+_SIGURD._
+Så må skoggangsmænd stå højt i pris på Helgeland!
+
+_ØRNULF (hæver spydet)._
+Dyrt skal du bøde for de ord!
+
+_SIGURD (drager sit sværd)._
+Nu vil det gaa dig ilde, gubbe!
+
+_(Ørnulf styrter ind på ham, Sigurd forvarer sig.)_
+
+_(Dagny og nogle af Sigurds mænd kommer fra stranden; Ørnulfs sex sønner
+fra fjeldene til højre.)_
+
+_DAGNY (der er lidt foran, klædt i rød kjortel, blå kåbe og forværks
+hæfte, råber ned til skibene):_
+Op alle Sigurds mænd! Min husbond strides med en fremmed!
+
+_ØRNULFS SØNNER._
+Til hjælp for gubben! _(de stiger ned.)_
+
+_SIGURD (til sine mænd)._
+Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene!
+
+_ØRNULF (til sønnerne)._
+Lad mig slåes i fred! _(farer ind på Sigurd.)_ Jeg vil se dit blod!
+
+_SIGURD._
+Se først dit eget! _(sårer ham i armen, så at spydet falder.)_
+
+_ØRNULF._
+
+  Godt var det hugget, hærmand!
+
+  Snygt du sværdet svinger,
+  hvast du veed at ramme;
+  Sigurd selv, hin stærke,
+  står for dig tilskamme!
+
+_SIGURD (smilende)._
+Så er skammen ham til hæder!
+
+_ØRNULFS SØNNER (med et udråb af forundring)._
+Sigurd selv! Sigurd hin stærke!
+
+_ØRNULF._
+Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter!
+_(kaster hætten tilbage.)_
+
+_SIGURD_ og _HANS MÆND_.
+Ørnulf fra fjordene!
+
+_DAGNY (glad, men dog med et udtryk af uro)._
+Min fader og mine brødre!
+
+_SIGURD._
+Stil dig bag ved mig.
+
+_ØRNULF._
+Det gjøres ikke behov, _(nærmer sig til Sigurd.)_ Jeg drog kendsel på
+dig så såre du kom mig for øje, derfor yppede jeg strid; prøve vilde jeg
+om rygtet sagde sandt, når det nævnte dig som den djærveste idrætsmand i
+Norge. Nå, fred og forlig være mellem os!
+
+_SIGURD._
+Bedst, ifald det så kunde føje sig.
+
+_ØRNULF._
+Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; så ramme hug har ingen før
+skiftet med gamle Ørnulf.
+
+_SIGURD (ryster hans fremrakte hånd)._
+Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed
+byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til
+at vælge de vilkår?
+
+_ØRNULF._
+Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes. _(til de øvrige_.) Så gøres
+da vitterligt for alle, hvad sagen gælder. For fem vintre siden lå
+Sigurd og Gunnar herse som vikinger på Island og havde fredland der den
+vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar med vold og sned min
+fosterdatter, Hjørdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og
+sejlede bort med hende. For dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede
+i sølv, og skal med det din ufredsgerning være sonet.
+
+_SIGURD._
+Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal
+jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra
+Ædhelstan i England og så god, som nogen mand har båret den på Island.
+
+_DAGNY._
+Ret så min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig
+tilsinds!
+
+_(hun trykker faderens og brødrenes hænder og taler sagte med dem.)_
+
+_ØRNULF._
+Så stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid
+være fuldt så hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine
+frænders minde.
+
+_SIGURD._
+Og på mig kan du nu lide, som på din egen æt!
+
+_ØRNULF._
+Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil på stand friste, hvor god du er
+mig.
+
+_SIGURD._
+Rede skal du finde mig; sig frem,--hvad kræver du?
+
+_ØRNULF._
+Din hjælp i råd og dåd. Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge
+Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis.
+
+_SIGURD (overrasket)._
+Gunnar!
+
+_DAGNY (ligeså)._
+Og Hjørdis,--hvor er de at finde?
+
+_ØRNULF._
+Hjemme på Gunnars gård, tænker jeg.
+
+_SIGURD._
+Og den ligger--?
+
+_ØRNULF._
+Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det?
+
+_SIGURD (med undertrykt bevægelse)._
+Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede
+fra Island sammen. Vidt for jeg i viking og tjente mange konger
+udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i
+lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her
+nordpå var mig nok vitterligt, men--
+
+_DAGNY (til Ørnulf)._
+Og i det ærinde for du hjemmefra?
+
+_ØRNULF._
+Så er det. _(til Sigurd.)_ At vi to mødtes har været et værk af de
+vældige deroppe; de vilde det så. Havde jeg tænkt på ait søke dig, så
+vidste jeg lidet hvor du var at finde.
+
+_SIGURD (tankefuld)._
+Vel sandt, vel sandt!--Men nu den sag med Gunnar,--sig mig, Ørnulf,
+tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt?
+
+_ØRNULF._
+Det må jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg
+tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede. Da thingdagene var
+tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsmænd, og så kom
+kvinderanet på tale; hånlige ord måtte jeg høre, fordi jeg lod den tort
+sidde uhævnet på mig så lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til
+Norge, søge Gunnar og kræve bod eller hævn for ranet og aldrig fare hjem
+til Island igen før jeg havde vidst at fremme min sag.
+
+_SIGURD._
+Ja, ja! står det så, da skjønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald
+det trænges om.
+
+_ØRNULF._
+Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som
+en hæderlig mand. Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt
+mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel
+og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend
+jeg--; nå ja,--Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden,
+mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste
+til--
+
+_DAGNY (glad)._
+Thorolf er med? Hvor er han?
+
+_ØRNULF._
+Ude på skibet. _(peger mod baggrunden til højre.)_ Der skal du se en
+gut; stor og stærk og fager er han bleven siden du sad hjemme. Det vil
+blive en ypperlig idrætsmand, Sigurd; han vil komme til at ligne dig.
+
+_DAGNY (smilende)._
+Det er nu som før, skjønner jeg; stedse stod Thorolf dit hjerte nærmest.
+
+_ØRNULF._
+Han er den yngste og sin moder lig, deraf kommer det.
+
+_SIGURD._
+Men sig mig nu,--dit ærinde hos Gunnar herse,--tænker du alt idag--?
+
+_ØRNULF._
+Heller idag end imorgen. Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet;
+vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger
+på.
+
+_(Kåre bonde kommer ilsomt ind fra højre; han er klædt i grå
+vadmelskofte og sid filthat; i hånden holder han en afbrudt gerdestav.)_
+
+_KÅRE._
+Godt møde, hærmænd!
+
+_ØRNULF._
+Hærmænds møde skattes sjelden godt.
+
+_KÅRE._
+Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses
+husfolk står mig efter livet!
+
+_ØRNULF._
+Gunnar herse!
+
+_SIGURD._
+Så har du øvet ondt imot ham!
+
+_KÅRE._
+Min ret har jeg øvet. Vi holdt udgangskvæg sammen på en holme tæt under
+land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte
+mig for en træl; så bar jeg våben på ham og fældte ham.
+
+_ØRNULF._
+Det var lovlig gerning.
+
+_KÅRE._
+Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, så
+jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente,
+for mine avindsmænd leder om mig.
+
+_SIGURD._
+Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt
+som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand.
+
+_KÅRE._
+Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er
+Hjørdis, hans hustru--
+
+_DAGNY._
+ Hjørdis!
+
+_ØRNULF (mumlende)._
+Ja ja, det kunde ligne hende!
+
+_KÅRE._
+Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men
+så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred
+forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges--
+
+_SIGURD (ser ud til venstre_).
+Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke--?
+
+_KÅRE._
+Det er Gunnar herse selv!
+
+_ØRNULF._
+Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte.
+
+_(Gunnar herse, med nogle mænd, kommer fra venstre. Han er klædt i
+husdragt, brun kjortel, sokkebrog, blå kappe og bred hat; af våben har
+han kun en liden håndøkse_.)
+
+_GUNNAR (standser forundret og uviss ved synet af de forsamlede_).
+Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt--!
+
+_ØRNULF._
+Der ser du ret nok.
+
+_GUNNAR (træder nærmere_).
+Nu da, hil og sæl på min grund, ifald du kommer med fred.
+
+_ØRNULF._
+Vil du som jeg, så skal ingen ufred øves.
+
+_SIGURD (nærmer sig_).
+Vel mødt, Gunnar!
+
+_GUNNAR (glad)_. Sigurd--fosterbroder! _(ryster hans hånd)_.
+Ja, er du med, da ved jeg visst, at Ørnulf kommer med fred. _(til
+Ørnulf.)_ Ræk mig hånden, gubbe! Hvad ærend du har her nordpå er ikke
+svært at skønne; det gælder Hjørdis, din fosterdatter.
+
+_ØRNULF._
+Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden
+at søge mit minde.
+
+_GUNNAR._
+Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, så får manden flikke.
+Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre
+det, så skal vi snart forliges.
+
+_SIGURD._
+Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig.
+
+_GUNNAR (med varme_).
+Det må du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde
+ikke alt mit gods forslå!
+
+_ØRNULF._
+Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide på. Men nu en
+anden sag; _(peger på Kåre)_ ser du den mand der?
+
+_GUNNAR._
+Kåre bonde! _(til Ørnulf.)_ Du ved da, der er ufred mellem os?
+
+_ØRNULF._
+Dine mænd har ranet hans kvæg, og for ran bør bødes.
+
+_GUNNAR._
+For drab ligeså; han har dræbt min træl.
+
+_KÅRE._
+Fordi han håned mig.
+
+_GUNNAR._
+Jeg har sagt mig rede til forlig.
+
+_KÅRE._
+Men det havde ikke Hjørdis sind til, og imorges, mens du var bonte,
+faldt hun over mig og står mig nu efter livet.
+
+_GUNNAR (opbragt)._
+ Er det sandt du siger; har hun--?
+
+_KÅRE._
+Hvert ord er sandt.
+
+_ØRNULF._
+Derfor bad bonden om min bistand, og den skal være ham sikret.
+
+_GUNNAR (efter et øjebliks betænkning)._
+Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det er derfor billigt at jeg
+føjer mig efter din vilje. Hør mig, Kåre bonde, jeg er villig til at
+lade trællens drab og al den ulempe, der er voldt dig, gå op mod
+hinanden.
+
+_KÅRE (rækker Gunnar hånden)._
+Det er gode kår; dem tåger jeg imod.
+
+_ØRNULF._
+Og fred skal han have for dig og dine?
+
+_GUNNAR._
+Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes.
+
+_SIGURD (peger ud til højre)._
+Se der!
+
+_GUNNAR (misfornøjet)._
+Det er Hjørdis!
+
+_ØRNULF._
+Med væbnede karle!
+
+_KÅRE._
+Hun søger mig!
+
+_(Hjørdis med en flok huskarle. Hun er sortklædt, i kjortel, kåbe og
+hætte; karlene er væbnede med sværd og økser, selv bærer hun et let spyd
+i hånden.)_
+
+_HJØRDIS (standser ved indgangen.)_
+Mandstærke mødes vi her, som det lader!
+
+_DAGNY (iler hende imøde)._
+Hil og sæl, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (koldt)._
+Tak. Jeg har alt spurt at du ikke var langt borte.
+
+_(træder nærmere, idet hun kaster et skarpt blik over de forsamlede.)_
+
+Gunnar og--Kåre, min avindsmand,--Ørnulf og hans sønner, og--
+
+_(idet hun får øje på Sigurd, farer hun næsten umærkeligt sammen, tier
+lidt, men fatter sig og siger_:)
+
+Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel på,--men ikke ved jeg,
+hvem der er mig bedst sindet.
+
+_ØRNULF._
+Vel nok sindet er vi dig alle.
+
+_HJØRDIS._
+Hvis så er, da vil du ikke nægite at give Kåre i min husbonds vold.
+
+_ØRNULF._
+Det gjøres ikke behov.
+
+_GUNNAR._
+Der er nu fred og forlig mellem os.
+
+_HJØRDIS (med undertrykt spot_).
+Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! Kåre har truffet
+mandstærke venner, og så skønner jeg nok det tyktes dig tryggest--
+
+_GUNNAR._
+Det nytter lidet at ægge mig med hånord! _(med vægt.)_ Kåre har fred for
+os!
+
+_HJØRDIS (tvinger sig)._
+Godt og vel; har du tilsagt ham fred, så må løftet holdes.
+
+_GUNNAR (stærkt, men dog uden hæftighed)._
+Det må det og det skal det!
+
+_ØRNULF (til Hjørdis)._
+Og der blev så halvvejs sluttet et forlig til, før du kom.
+
+_HJØRDIS (skarpt)._
+Mellem dig og Gunnar?
+
+_ØRNULF (nikker)._
+Det gjaldt dig.
+
+_HJØRDIS._
+Vel kan jeg vide hvad det gjaldt; men det siger jeg dig, min
+fosterfader, aldrig skal det spørges, at Gunnar herse lod sig skræmme
+fordi du kom med vabenfolk til landet; var du kommen som enlig,
+vejfarende mand i vor stue, så kunde tvisten lettere jevnes.
+
+_GUNNAR._
+Ørnulf og hans sønner kommer med fred.
+
+_HJØRDIS._
+Kan så være, men på andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv,
+Gunnar, stoled nok ikke så stærkt på freden igår, da du skikked Egil,
+vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf lå i fjorden med hærskib.
+
+_SIGURD (til Gunnar)._
+Du har skikket din søn sørpå?
+
+_HJØRDIS._
+Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!
+
+_ØRNULF._
+Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være
+klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget.
+
+_HJØRDIS._
+Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg
+falde, end frelse livet ved fejgt forlig.
+
+_DAGNY._
+Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det.
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd må selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.
+
+_SIGURD._
+Om det skal jeg aldrig trænge til at mindes.
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd er en navnkundig drapsmand, men djærvere dåd øved Gunnar, da han
+dræbte hvidbjørnen udenfor mit bur.
+
+_GUNNAR (med et forlegent blik på Sigurd)._
+Ja ja, lad det så være!
+
+_ØRNULF._
+Vel sandt, det er den djærveste dåd, nogen mand har øved på Island, og
+derfor--
+
+_SIGURD._
+Nu ja, lettere kan Gunnar da lempe sig uden at kaldes ræd.
+
+_HJØRDIS._
+Skal bod gives, så skal og bod kræves. Gunnar, du drages til minde, hvad
+du engang har lovet!
+
+_GUNNAR._
+Ilde betænkt var det løfte; kræver du at det skal holdes?
+
+_HJØRDIS._
+Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag.
+Så vid da, Ørnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, så skal du
+også bøde fordi du dræbte Jøkul, min fader, og tog alt hans gods og eje!
+
+_ØRNULF._
+Jøkul faldt i ærlig holmgang; værre tort gjorde dine frænder mig, da de
+skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at knæsætte dig.
+
+_HJØRDIS._
+Hæder og ingen tort hadde du af at fostre Jøkuls datter.
+
+_ØRNULF._
+Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg.
+
+_HJØRDIS._
+Værre ufred tør times dig nu, ifald--
+
+_ØRNULF._
+Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder!--Gunnar, hør nu mit sidste
+ord; er du villig til at bøde for kvinderanet?
+
+_HJØRDIS (til Gunnar)._
+Kom det ihu, som du har lovet!
+
+_GUNNAR (til Ørnulf)._
+Du hører, jeg har gjort et løfte og det må jeg--
+
+_ØRNULF (forbittret)._
+Nok, nok! Aldrig skal det siges mig på art jeg gav bod for ærligt drab!
+
+_HJØRDIS (med kraft)._
+Så trodser vi dig og dine!
+
+_ØRNULF (med stigende vrede)._
+Og hvem har ret til at kræve bod for Jøkul? Hvor findes hans frænder?
+Ingen af dem er ilive! Hvo er hans lovlige eftermålsmand?
+
+_HJØRDIS._
+Det er Gunnar på mine vegne!
+
+_ØRNULF._
+Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller
+havde han bødet for ranet, så var han lovlig eftermålsmand, men--
+
+_DAGNY (angst og bønligt_).
+Fader, fader!
+
+_SIGURD (hurtig)._
+Tal ikke ud!
+
+_ØRNULF (med hævet stemme)._
+Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond!
+
+_GUNNAR (med hæftighet)._
+Ørnulf!
+
+_HJØRDIS (i vildt udbrud)._
+Forhånet! beskæmmetr! _(med dirrende stemme.)_ Det--det skal du komme
+til at angre!
+
+_ØRNULF (vedblivende)._
+Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven! Vil du vinde
+hæderligere kår, så må du--
+
+_HJØRDIS (tvinger sig)._
+Nej, Ørnulf, bedre véd jeg, hvad der skikker sig. Er jeg kun ait agte
+for Gunnars frille,--godt og vel, så må han hædre sig med dåd,--hædre
+sig så højt med dåd, at mine kår ingen skam volder mig! Og vogt dig nu,
+Ørnulf; her skilles vore veje, men våben skal jeg lade bære på dig og
+dine så tidt det så kan føje sig, utryg skal du være både på liv og
+lemmer, og det skal hver og en som--_(med et hvast blik til Kåre_.) Kåre
+bonde! Nu ja, Ørnulf tog sig av din sag, og der er fred mellem os, men
+ikke vil jeg råde dig til at komme hjem med det første; den dræpte har
+mange hævnere, og let kunde det hænde sig at--ja, nu har jeg varet dig
+for faren, bær så hvad der følger på. Kom, Gunnar, ruste os må vi nu. En
+berømmelig dåd har du øvet på Island, men større dåd må her øves, ifald
+ikke din--din frille skal skamme sig over dig og over sig selv!
+
+_GUNNAR._
+Vær sindig, Hjørdis; usømmeligt er det at te sig så!
+
+_DAGNY (bedende)._
+Bliv, fostersøster,--bliv; jeg vil tale min fader tilrette!
+
+_HJØRDIS (uden at høre på hende)._
+Hjemad, hjemad! Aldrig blev det mig spået, at jeg skulde friste livet
+som en ussel frilleviv; men skal jeg bære dette liv og denne skændsel,
+bære det en eneste dag længere, så må min husbond øve noget--noget, som
+gjør ham navnkundigere end alle andre mænd! _(går ud til højre)_.
+
+_GUNNAR (dæmpet)._
+Sigurd, et må du love; vi tales ved før du farer fra landet, _(går med
+sine mænd til højre)_.
+
+_(Uveiret er under det foregående ophørt; middagssolen ses som en rød
+skive dypt nede ved havranden.)_
+
+_ØRNULF (truende.)_
+Dyr skal den færd blive dig, fosterdatter!
+
+_DAGNY._
+Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde!
+
+_ØRNULF._
+Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end bøder til mellem mig og
+Gunnar!
+
+_SIGURD._
+Hvad agter du at gjøre?
+
+_ØRNULF._
+Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene
+har gæstet Gunnar herse!
+
+_SIGURD (med rolig fasthed)._
+Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben på ham skal du
+aldrig, sålænge jeg er ilive!
+
+_ØRNULF._
+Ikke det! Om jeg nu så vil det!
+
+_SIGURD._
+Ej skal det ske,--end ikke om du så vil det.
+
+_ØRNULF (hæftigt)._
+Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå
+mod jer alle!
+
+_SIGURD._
+Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen;
+hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og
+guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde.
+
+_ØRNULF._
+Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!
+
+_SIGURD._
+Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden.
+Både i strid og i fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe og han er
+mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke, så bold han end er;--nu
+godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke ræddes for ufred; men
+her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for Gunnar. Gør mig til
+vilje i denne sag!
+
+_ØRNULF._
+Det kan jeg ikke; jeg måtte jo gå til spot for alle kjæmper, ifald jeg
+for tomhændet til Island!
+
+_SIGURD._
+Tomhændet skal du ikke fare. Her i viken ligger mine to langskibe med
+alt det gods, jeg har vundet i viking; der findes mange kostelige
+kongegaver, kister med gode våben og andet ypperligt løsøre; tag du det
+ene skib, vælg det du tykkes bedst om, det skal være dit med alt hvad
+som findes ombord,--lad det være bod for Hjørdis og lad Gunnar fare med
+fred.
+
+_ØRNULF._
+Brave Sigurd, det vil du gøre for Gunnar!
+
+_SIGURD._
+For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget.
+
+_ØRNULF._
+Give dit halve gods og eje!
+
+_SIGURD (indstændigt)._
+Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med
+dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan
+jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, så bliver jeg aldrig
+glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du?
+
+_ØRNULF (betænker sig)._
+To gode langskibe, våben og løsøre,--af gods får ingen mand formeget,
+men,--_(hæftigt)_ nej, nej,--Hjørdis har truet mig; jeg vil ikke!
+Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!
+
+_SIGURD._
+Men hør dog først--
+
+_ØRNULF._
+Nej, siger jeg! Selv må jeg fremme min ret; lad så lykken råde.
+
+_KÅRE (træder nærmere)._
+Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter
+bedste evne, så kan jeg råde bedre. Regn aldrig på bøder så længe
+Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du få, ifald du vil lyde mig.
+
+_ØRNULF._
+Hævn? Hvad råder du da til?
+
+_SIGURD._
+Til ondt, det ser jeg nok!
+
+_DAGNY (til Ørnulf)._
+Hør ikke på ham!
+
+_KÅRE._
+Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet;
+lover du at værge mig siden, så vil jeg inat gå til Gunnars gård og
+brænde folkene inde. Er det efter dit sind?
+
+_SIGURD._
+Niding!
+
+_ØRNULF (roligt.)_
+Efter mit sind? Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind?
+_(tordnende)_ At hugge næse og øren av dig, du usle træl! Lidet kender
+du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig
+skændselsgerning!
+
+_KÅRE (der er vegen tilbage_).
+Falder du ikke over Gunnar, så falder han over dig!
+
+_ØRNULF._
+Det har jeg næver og våben itil at hindre.
+
+_SIGURD (til Kåre)._
+Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem!
+
+_KÅRE (ved udgangen)._
+Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg:
+angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis,--og skal vel
+vide at ramme hende! _(går ned til søen.)_
+
+_DAGNY._
+Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres!
+
+_ØRNULF (fortrædeligt)._
+Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
+
+_DAGNY._
+Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende.
+
+_ØRNULF._
+Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at gå som
+Jøkul sagde.
+
+_SIGURD._
+Jøkul?
+
+_ØRNULF._
+Jøkul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned på
+græsvolden, så på mig og kvad:
+
+  Jøkuls æt skal Jøkuls bane
+  volde ve på alle veje;
+  hvo der ejer Jøkuls skatte
+  skal ej glædes ved sit eje!
+
+Da han så havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde
+han.
+
+_SIGURD._
+Det skal du lidet agte.
+
+_ØRNULF._
+Ja ja, hvem vet! Der går et sikkert sagn om at Jøkul engang gav sine
+børn et ulvehjerte at æde, så at de blev gramme i hu; Hjørdis har
+forvist fået sin del, det kendes på hende _(standser ved at se ud til
+højre.)_ Gunnar!--Skal vi to stedes til møde igen!
+
+_GUNNAR (kommer)._
+Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles
+fra dig som din uven.
+
+_ØRNULF._
+Hvad er din agt?
+
+_GUNNAR._
+At række dig hånden til fred før du rejser. Hør mig alle; følg mig hjem
+og bliv som gjæster hos mig sålænge det lyster eder. På soverum og
+gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag
+eller imorgen.
+
+_SIGURD._
+Men Hjørdis--?
+
+_GUNNAR._
+Føjer sig efter min vilje; hun skifted sind på hjemvejen og mente som
+jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde gæste os.
+
+_DAGNY._
+Ja, ja; så må det være!
+
+_SIGURD (tvivlrådig)._
+Men jeg ved dog ikke om--
+
+_DAGNY._
+Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du
+vægrer dig.
+
+_GUNNAR (til Sigurd_).
+Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang
+være mig imod!
+
+_DAGNY._
+Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen;--nej, nej,
+det må vi ikke!
+
+_GUNNAR._
+Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg
+ikke fred for mig selv.
+
+_SIGURD (hæftigt)._
+Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! _(fatter
+sig.)_ Jeg er kong ÆÆdhelstans håndgangne mand, og jeg må til ham i
+England endnu i vinter.
+
+_DAGNY._
+Men det kan du jo lige godt.
+
+_GUNNAR._
+Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste
+gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det
+længst
+e.
+
+_DAGNY._
+Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag.
+
+_SIGURD (bestemt)._
+Vel, lad så være! Det skal ske som I ønsker, endskønt,--dog, nu står det
+fast; der er min hånd; jeg bliver her, og skal gæste dig og Hjørdis.
+
+_GUNNAR (ryster hans hånd_).
+Tak, Sigurd, det vidste jeg vel.--Og du, Ørnulf, du siger som han?
+
+_ØRNULF (tvær)._
+Jeg skal tænke på det; bittert har Hjørdis krænket mig;--idag vil jeg
+ikke svare.
+
+_GUNNAR._
+Ja ja, gamle kæmpe, Sigurd og Dagny vil nok vide at glatte din pande. Nu
+bereder jeg gildet; far med fred sålænge, og vel mødt i min hal! _(går
+ud til højre.)_
+
+_SIGURD (for sig selv)._
+Hjørdis har skiftet sind, sagde han! Da kender han hende lidet; snarere
+må jeg tro at hun pønser på--_(afbryder og vender sig til mændene)_. Nu,
+følg mig alle til skibene; gode varer vil jeg vælge for Gunnar og hans
+husfolk.
+
+_DAGNY._
+Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader,--ja du får ikke fred for
+mig før du føier dig.
+
+_(Hun går med Sigurd og mændene ned til søen i baggrunden.)_
+
+_ØRNULF._
+Føjer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, så--ha, vidste jeg
+ret at ramme hende!--Thorolf kommer du hid!
+
+_THOROLF (der raskt er trådt ind_).
+Som du ser! Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar
+herse?
+
+_ØRNULF._
+Ja!
+
+_THOROLF._
+Og har nu strid med ham?
+
+_ØRNULF._
+Hm, i det mindste med Hjørdis.
+
+_THOROLF._
+Så vær trøstig; nu får du hævn!
+
+_ØRNULF._
+Hævn? Hvem hævner mig?
+
+_THOROLF._
+Hør kun; jeg stod på skibet, da kom en mand løbende med en stav i hånden
+og råbte: "Hører du til Ørnulfs hærskib, så hils ham fra Kåre bonde og
+sig, at nu tager jeg hævn for os begge." Derpå gik han i en båd og roede
+bort, idet han sagde: "Tyve fredløse mænd ligger i fjorden; med dem går
+jeg sørpå, og inden kveldstid skal ikke Hjørdis have nogen afkom at rose
+sig af."
+
+_ØRNULF._
+Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort,
+Kåre ligger i ufred med ham--
+
+_THOROLF._
+Og nu roer han efter og dræber gutten!
+
+_ØRNULF (rask besluttet_).
+Afsted alle; det bytte vil vi strides om!
+
+_THOROLF._
+Hvad har du isinde?
+
+_ØRNULF._
+Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn!
+
+_THOROLF._
+Jeg går med dig!
+
+_ØRNULF._
+Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.
+
+_THOROLF._
+Sigurd? Er han her i landet?
+
+_ØRNULF._
+Der ser du hans hærskibe; vi er forligte;--du følger ham.
+
+_THOROLF._
+Til dine uvenner?
+
+_ØRNULF._
+Gå du kun til gildet. Nu skal Hjørdis lære gamle Ørnulf at kende! Men
+hør, Thorolf, for ingen nævner du det, jeg nu har isinde; hører du, for
+ingen!
+
+_THOROLF._
+Det lover jeg.
+
+_ØRNULF (tager hans hånd og ser kærligt på ham)._
+Farvel da, min vakkre gut; te dig høvisk i gildehuset, så jeg har hæder
+af dig. Unødig tale skal du ikke føre; men det du mæler, skal være hvast
+som en sværdsæg. Vær vennesæl sålænge godt vises dig; men ægges du, da
+skal du ikke tie dertil. Drik ikke mere end du kan bære; men vis heller
+ikke hornet fra dig, når det bydes med måde, på det at du ikke skal
+holdes for en kvinde--karl.
+
+_THOROLF._
+Nej, vær du tryg!
+
+_ØRNULF._
+Så gå nu til gildet i Gunnars gård. Jeg kommer også til gilde, og det på
+den vis, som mindst ventes, _(muntert til de andre.)_ Afsted, ulvunger;
+slib jeres tænder,--nu skal I få blod at drikke!
+
+_(Han går med de ældre sønner til højre i baggrunden)._
+
+_(Sigurd og Dagny kommer i prægtige gildeklæder fra stranden, fulgte af
+to mænd, der bærer en kiste; mændene går straks tilbage igen.)_
+
+_THOROLF (ser efter faderen)._
+Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg må ikke gå med; det er tungt at
+være den yngste i ætten.--Dagny, hil og sæl dig, søster min!
+
+_DAGNY._
+Thorolf! Alle gode vætter,--du er jo bleven voksen!
+
+_THOROLF._
+Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene--
+
+_DAGNY._
+Ja ja, du siger sandt.
+
+_SIGURD (rækker ham hånden)._
+I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler.
+
+_THOROLF._
+Vilde han bare prøve mig, så--
+
+_DAGNY (smilende)._
+Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig
+fast altfor kær.
+
+_SIGURD._
+Hvor gik han hen?
+
+_THOROLF._
+Ned til skibet;--afsted nu, han kommer siden!
+
+_SIGURD._
+Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene.
+
+_THOROLF._
+Der må jeg hjælpe til! _(går ned til søen.)_
+
+_SIGURD (efter en kort betænkning)._
+Dagny, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke
+længer må dølges.
+
+_DAGNY (forundret)._
+Hvad mener du?
+
+_SIGURD._
+Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård.
+
+_DAGNY._
+Farlig? Tænker du at Gunnar--?
+
+_SIGURD._
+Gunnar er bold og brav; nej, nej,--men bedre var det, ifald jeg havde
+faret herfra uden at gæste ham.
+
+_DAGNY._
+Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det?
+
+_SIGURD._
+Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du
+den?
+
+_DAGNY (viser den frem)._
+Her om armen; du bød mig bære den.
+
+_SIGURD._
+Kast den på havets bund, så dypt at den aldrig findes; thi den kan blive
+mange mænds bane!
+
+_DAGNY._
+Ringen!
+
+_SIGURD (dæmpet)._
+Den kveld, da kvinderanet gik for sig hos din fader,--du mindes vel--
+
+_DAGNY._
+Om jeg mindes!
+
+_SIGURD._
+Det er om _det_ jeg vil tale.
+
+_DAGNY (spændt)._
+Hvad er det; sig frem!
+
+_SIGURD._
+Du ved der havde været gilde; tidligt gik du til sovestuen; men Hjørdis
+blev siddende ved drikkebordet mellem mændene. Flittigt gik hornet
+rundt, og allehånde stærke løfter blev svorne. Jeg svor at føre en fager
+mø fra Island når jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav
+drikken til Hjørdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det løfte,
+at ingen kæmpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til
+hendes bur, dræbte hvidbjørnen, som der stod bunden ved døren, og bar
+hende bort på sine arme.
+
+_DAGNY._
+Ja ja, det ved jeg!
+
+_SIGURD._
+Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste
+udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds
+styrke.
+
+_DAGNY._
+Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den
+dåd.
+
+_SIGURD (dæmpet)._
+Det blev han,--men--_jeg_ øved dåden!
+
+_DAGNY (med et udråb)._
+Du!
+
+_SIGURD._
+Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i
+soverummet. Da sagde han: "Hjørdis er mig kærere, end alle kvinder; jeg
+kan ikke leve uden hende". Jeg svared ham: "Så gå til hendes bur; du ved
+de vilkår hun har sat". Men han sagde: "Kvindekær mand skatter livet
+højt; uvist blev udfaldet, om jeg gik mod bjørnen, og jeg ræddes for at
+lade livet nu; thi så mistede jeg Hjørdis med". Længe talte vi sammen,
+og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sværd,
+tog Gunnars hærklæder på og gik til buret.
+
+_DAGNY (med stolt glæde)._
+Og du--du blev bjørnens bane!
+
+_SIGURD._
+Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente
+det var Gunnar, som sad hos hende,--hed var hun af mjøden,--hun drog en
+ring af sin arm og gav mig;--det er _den_, du nu bærer.
+
+_DAGNY (nølende)._
+Og du blev natten over i buret hos Hjørdis?
+
+_SIGURD._
+Mit sværd lå draget mellem os. _(kort ophold.)_ Før dagen gryde, bar jeg
+Hjørdis til Gunnars skib; vor list mærked hun ikke, og han sejled bort
+med hende. Derpå gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine
+kvinder;--nu, hvad siden fulgte, det ved du; jeg for fra Island med en
+fager mø, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig hvor
+jeg stævned hen.
+
+_DAGNY (i bevægelse)._
+Bolde husbond! Du øved hin stordåd;--o, det burde jeg tænkt; ingen, uden
+du, var dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde
+du vundet, og kåred dog mig! Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald
+du ikke alt var mig det kæreste i verden!
+
+_SIGURD._
+Dagny, min gode hustru, nu ved du alt--hvad som trænges. Jeg måtte vare
+dig; thi ringen,--lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig
+til vilje, så kast den ud--dybt på havbunden!
+
+_DAGNY._
+Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig! Men
+vær du tryg, jeg skal dølge den for alles øjne, og aldrig skal jeg røbe,
+hvad du her har sagt mig.
+
+_(Thorolf kommer fra skibene med Sigurds mænd)_.
+
+_THOROLF_. Alt er rede til gildefærden!
+
+_DAGNY._
+Kom da, Sigurd,--du ædle, djærve kæmpe!
+
+_SIGURD._
+Rolig, Dagny,--rolig! I _din_ makt står det nu, om færden skal
+endes med fred eller mandefald! _(raskt til de øvrige.)_Afsted alle til
+gildet i Gunnars gård!
+
+_(går med Dagny til højre; de andre følger efter.)_
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+ANDEN HANDLING.
+
+
+
+
+_(Gildestuen hos Gunnar herse. Udgangsdøren er i baggrunden; mindre døre
+på sidevæggene. I forgrunden til venstre det store højsæde, ligeover for
+dette, til højre, det mindre. Midt på gulvet brænder en stokild på en
+muret grue. I baggrunden på begge sider af døren er forhøjninger for
+husets kvinder. Fra begge højsæter langs stuevæggene op mod baggrunden
+strækker sig to lange borde med bænke om. Det er mørkt udenfor;
+stokilden oplyser stuen.)
+
+(Hjørdis og Dagny kommer ind fra højre.)_
+
+_DAGNY._
+Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i
+gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er
+skønt og ypperligt;--hvor kan du så klage?
+
+_HJØRDIS._
+Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de så er af jern
+eller guld.
+
+_DAGNY._
+I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.
+
+_HJØRDIS._
+Bedre ingen afkom, end en, der er uhæderlig født.
+
+_DAGNY._
+Uhæderlig?
+
+_HJØRDIS._
+Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frillesøn; så var hans
+ord.
+
+_DAGNY._
+Et ord i vrede,--hvor vil du agte på det!
+
+_HJØRDIS._
+Jo, jo, Ørnulf havde ret; Egil er veg; det kendes på ham, at han er
+ufrels født.
+
+_DAGNY._
+Hjørdis, hvor kan du--!
+
+_HJØRDIS (uden at agte på hende)._
+Således mægter da skændselen at suge sig ind i blodet, ligesom edderen
+efter et ormebid. Der er andet malm i fribårne heltesønner; jeg har hørt
+om en dronning, som tog sin søn og syde ham kjortelen fast i kødet, uden
+at han blinked med øjnene derved, _(med et ondskabsfuldt udtryk.)_
+Dagny, det vil jeg prøve med Egil!
+
+_DAGNY (oprørt)._
+Hjørdis, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (leende)._
+Ha, ha, ha! Tænker du det var mit alvor? _(forandrer tonen.)_ Men du må
+nu tro mig eller ikke, så kommer der stundom over mig en--en fristende
+lyst til slige gerninger; det må vel ligge i ætten,--thi jeg er jo af
+jøtunslægt, siges der.--Nå, sæt dig, Dagny; vidt har du faret om i de
+fem lange år;--sig mig,--i kongsgårdene var du vel mangengang til gæst?
+
+_DAGNY._
+Det var jeg,--fornemmelig hos Ædhelstan i England.
+
+_HJØRDIS._
+Og var højt hædret overalt; sad på de ypperste sæder ved bordet?
+
+_DAGNY._
+Det kan du vide. Som Sigurds hustru--
+
+_HJØRDIS._
+Ja, javist,--en berømmelig mand er Sigurd--skønt Gunnar står over ham.
+
+_DAGNY._
+Gunnar?
+
+_HJØRDIS._
+_En_ dåd øved Gunnar, medens Sigurd ikke turde prøve derpå;--nå,
+lad det være;--men sig mig, når Sigurd for i viking og du var med,--når
+du hørte sværdene suse i den hvasse leg, når blodet damped rødt på
+skibsdækket,--kom der så ikke over dig en utæmmelig lyst efter at
+strides blandt mændene; klædte du dig så ikke i hærklæder og tog våben i
+hånd?
+
+_DAGNY._
+
+Aldrig! Hvad tænker du på? Jeg, en kvinde?
+
+_HJØRDIS._
+En kvinde, en kvinde,--hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er
+istand til!--Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du
+sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær,--er det sandt,
+at da brænder hendes blod, hendes bryst banker,--svimler hun i sælsom
+fryd derved?
+
+_DAGNY (rødmende)._
+Hjørdis, hvor kan du--!
+
+_HJØRDIS._
+Nu da, sig mig--!
+
+_DAGNY._
+Det tænker jeg forvist du har fornummet.
+
+_HJØRDIS._
+Ja, en gang, kun en eneste; det var hin nat, da Gunnar sad hos mig i
+buret; han krysted mig i favn så brynjen brast, og da, da--!
+
+_DAGNY (udbrydende)._
+Hvad! Sigurd--!
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd? Hvo taler om Sigurd? Jeg nævnte Gunnar,--hin nat, da
+kvinderanet--
+
+_DAGNY (fatter sig)._
+Ja ja, jeg mindes,--jeg ved vel--
+
+_HJØRDIS._
+Det var den eneste gang; aldrig, aldrig siden! Jeg tænkte, at jeg var
+slagen med trolddom; thi at Gunnar så kunde favne en kvinde,
+det--_(standser og ser på Dagny.)_ Er du syg? Mig tykkes, du blir bleg
+og rød!
+
+_DAGNY._
+Visst ikke, visst ikke!
+
+_HJØRDIS (uden at agte på hende)._
+Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for
+mig, og--kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt!
+Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved
+at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de
+tanker, at jeg må være død i den lange tid, og at det er en genganger,
+som her står hos dig?
+
+_DAGNY (uhyggeligt tilmode)._
+Kom--lad os gå--til de andre!
+
+_HJØRDIS (tager hende i armen)._
+Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have
+siddet her i fem nætter?
+
+_DAGNY._
+Fem nætter?
+
+_HJØRDIS._
+Her nordpå er hver nat en vinter lang. _(raskt med forandret udtryk)_.
+Tro ellers ikke andet, end at her er vakkert nok! Du skal se syner her,
+som du aldrig har set i Englands kongsgårde; vi vil være sammen som
+søstre den tid du gæster mig; ned til havet skal vi gå, når uvejret ret
+begynder igen; du skal se bølgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede
+heste,--og så hvalerne langt derude! De går mod hinanden, som kæmper i
+stål og plade! Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg,
+at ride foran snekken, vække uvejr og lokke mændene i dybet ved fagre
+galdrekvad!
+
+_DAGNY._
+O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så!
+
+_HJØRDIS._
+Kan du kvæde galder, Dagny?
+
+_DAGNY (med afsky)._
+Jeg!
+
+_HJØRDIS._
+Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd?
+
+_DAGNY._
+Skændigt taler du mig til; jeg vil gå!
+
+_HJØRDIS (holder hende tilbage)._
+Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre! Tænk dig, Dagny, at sidde om
+kvælden her ved lugen og høre på draugen, der græder i bådhuset; at
+sidde og vente og lytte på de døde mænds hjemfærd; thi her nordpå, her
+må de forbi. Det er de djærve mænd, der faldt i strid, de stærke
+kvinder, der ikke fristed livet tamt, som du og jeg; i storm og uvejr
+suser de gennem luften på sorte heste, med ringlende bjælder! _(slår
+armene om hende og trykker hende vildt op til sig.)_ Ha, tænk dig,
+Dagny, at fare den sidste færd på så god en ganger!
+
+_DAGNY (idet hun river sig løs)._
+Hjørdis, Hjørdis! Slip! Jeg vil ikke
+høre på dig!
+
+_HJØRDIS (leende)._
+Veg er du af sind og let at skræmme!
+
+_(Gunnar kommer fra baggrunden med Sigurd og Thorolf.)_
+
+_GUNNAR._
+Ja forsandt, nu er mine kår de bedste jeg ved; dig, Sigurd, min ærlige
+bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har
+Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så?
+
+_THOROLF._
+Det loved han.
+
+_GUNNAR._
+Så fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.
+
+_THOROLF._
+Du har nok gutten kær; thi du nævner ham så tidt.
+
+_GUNNAR._
+Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive.
+
+_HJØRDIS._
+Men ingen kæmpe.
+
+_GUNNAR._
+Nu, nu,--det skal du ikke sige.
+
+_SIGURD._
+Men at du skikked ham fra dig--
+
+_GUNNAR._
+Gid jeg ikke havde gjort det! _(halvt sagte.)_ Men, Sigurd, det ved du
+nok: umandigt handler stundom den, der har en kær over alle ting
+_(højt.)_ Få mænd havde jeg på gården, og ingen af os kunde være tryg på
+livet, da det rygtedes, at Ørnulf lagde til landet med hærskib.
+
+_HJØRDIS._
+En ting ved jeg, som bør frelses først, livet siden.
+
+_THOROLF._
+Og det er?
+
+_HJØRDIS._
+Hæder og rygte blandt mænd.
+
+_GUNNAR._
+Hjørdis!
+
+_SIGURD._
+Ej skal det siges Gunnar på, at han har forspildt sin hæder ved denne
+gerning.
+
+_GUNNAR (strengt)._
+Det lykkes ingen at ægge mig mod Ørnulfs frænder!
+
+_HJØRDIS (smilende)._
+Hm, sig mig, Sigurd,--kan dit skib sejle med al slags vind?
+
+_SIGURD._
+Ja, når det styres med kløgt.
+
+_HJØRDIS._
+Godt, jeg vil også styre mit skib med kløgt, og skal vel komme did, jeg
+ønsker, _(går op i stuen)_.
+
+_DAGNY (sagte og urolig)._
+Sigurd, lad os fare herfra--endnu ikvæld!
+
+_SIGURD._
+Nu er det for sent; det var dig selv, som--
+
+_DAGNY._
+Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu--; jeg har hørt ord af hende, som
+jeg ræddes ved at tænke på.
+
+_(Sigurds mænd samt andre gæster, mænd og kvinder, huskarle og terner
+fra baggrunden.)_
+
+_GUNNAR (efter en kort pause, der udfyldes med gensidige hilsninger o.s.v.)._
+Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer
+siden; det har Thorolf tilsagt mig.
+
+_HJØRDIS (til husfolkene)._
+Lad øl og mjød bæres om, så løses tungen og sindet gøres lystigt.
+
+_(Gunnar fører Sigurd til højsædet til højre. Dagny sætter sig ved
+Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham på den anden side af samme
+bord. Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder
+altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. De øvrige
+tager plads opad mod baggrunden.)_
+
+_HJØRDIS (efter et ophold, hvori man drikker sammen og tales sagte ved
+over bordet)_.
+Sjelden hændes, at så mange djærve mænd sidder sammen, som nu ikvæld i
+stuen her. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad
+hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er
+den ypperste.
+
+_GUNNAR._
+Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved.
+
+_HJØRDIS._
+Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.
+
+_SIGURD._
+Det tænker forvist ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore
+bedrifter, så mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din
+Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare så langt nord, og gerne
+hører vi på dig.
+
+_HJØRDIS._
+Bjarmelandsrejse er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem
+kæmper. Nej, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal tænke at du nødig
+hører min husbond prises, så begynd! Sig frem; nævn den dåd du har øvet,
+og som du højest skatter.
+
+_SIGURD._
+Nu, siden du tvinger mig, får det vel så være. Det er da at nævne, at
+jeg lå i viking under Orknø; der kom fiender imod os, men vi ryddet
+skibene, og jeg stred alene med de otte mænd.
+
+_HJØRDIS._
+God var den dåd; men var du fuldt rustet?
+
+_SIGURD._
+Fuldt rustet, med økse, spyd og skjold.
+
+_HJØRDIS._
+God var dåden endda. Nu må du, min husbond, nævne, hvad der
+tykkes dig hæderligst af dine bedrifter.
+
+_GUNNAR (uvillig)._
+Jeg vog to bersærker, som havde røvet et handelsskib; derpå sendte jeg
+de fangne farmænd hjem og gav dem skibet fri uden løsepenge. Kongen i
+England tyktes godt om den bedrift, sagde, jeg havde handlet hæderligt,
+og gav mig tak og gode gaver derfor.
+
+_HJØRDIS._
+Forsandt, Gunnar, bedre bedrift kunde du dog nævne.
+
+_GUNNAR (hæftigt)._
+Jeg roser mig ikke af anden bedrift! Siden jeg sidst for fra Island, har
+jeg levet i fred og drevet farmandsfærd. Der skal ikke nævnes mere
+heroin!
+
+_HJØRDIS._
+Ifald du selv dølger din hæder, så skal din hustru tale.
+
+_GUNNAR._
+Hjørdis, ti--jeg byder dig!
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur
+ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog
+kun et kort sakssværd i hånden.
+
+_GUNNAR (i stærkt oprør.)_
+Kvinde, ikke et ord mere!
+
+_DAGNY (sagte)._
+Sigurd, vil du tåle--!
+
+_SIGURD (ligeså)._
+Vær rolig!
+
+_HJØRDIS (til de øvrige)._
+Og nu, I gæve mænd,--hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar?
+
+_GUNNAR._
+Stille!
+
+_HJØRDIS (med hævet stemme)._
+Sig frem, det kræves med rette!
+
+_EN GAMMEL MAND (blandt gæsterne)._
+Skal sandhed siges, så er Gunnars dåd ypperligere end alt, hvad mænd har
+øvet; Gunnar er den djærveste helt, og dernæst Sigurd.
+
+_GUNNAR (med et blik over bordet)._
+Ha, Sigurd, Sigurd, ifald du vidste--!
+
+_DAGNY (sagte)._
+Det er formeget--selv for en ven!
+
+_SIGURD._
+Ti, min hustru! _(højt til de øvrige)_. Ja, visselig er Gunnar den
+hæderligste af alle mænd; og det vilde jeg holde ham for til min sidste
+dag, om han så aldrig havde øvet hin dåd; thi den agter jeg mindre højt
+end I.
+
+_HJØRDIS._
+Der taler misundelsen af dig, Sigurd viking!
+
+_SIGURD (smilende)._
+Storlig fejler du nu! _(venligt til Gunnar, idet han drikker ham til
+over bordet.)_ Hil dig, ædle Gunnar; fast skal vort venskab stå, hvo der
+end prøver på at bryde det.
+
+_HJØRDIS._
+Det prøver ingen, såvidt jeg ved.
+
+_SIGURD._
+Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro, du bød os hid til
+drikkegilde for at vække ufred.
+
+_HJØRDIS._
+Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke må gælde for den
+ypperste mand i laget!
+
+_SIGURD._
+Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv.
+
+_HJØRDIS._
+Nu ja,--bagefter Gunnar er jo også en god plads, og--_(med et sideblik
+til Thorolf)_ havde Ørnulf været her, så kunde han fåt det tredje sæde.
+
+_THOROLF._
+Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt nede; thi han måtte dog
+bukke under for Ørnulf.
+
+_(Det følgende ordskifte føres fra begge sider under stigende, men dog
+undertrykt ophidselse.)_
+
+_HJØRDIS._
+Det skal du ikke sige! Ørnulf er jo skald, og der mumles om at han har
+prist sig selv for større bedrifter, end han har øvet.
+
+_THOROLF._
+Da ve den, der mumler om sligt, så højt at det kommer for mine øren!
+
+_HJØRDIS (med et tirrende smil)._
+Vilde du hævne det?
+
+_THOROLF._
+Ja, så det langvejs skulde spørges!
+
+_HJØRDIS._
+Så vil jeg tømme et horn på, at du først må få skæg på hagen.
+
+_THOROLF._
+Selv skægløs karl er for god til at mundhugges med kvinder.
+
+_HJØRDIS._
+Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge
+i gruen hjemme på Island, medens dine brødre for i hærfærd.
+
+_THOROLF._
+Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi så havde du
+ikke faret som hærtagen kvinde fra landet!
+
+_GUNNAR OG SIGURD._
+Thorolf!
+
+_DAGNY (på samme tid)._
+Min broder!
+
+_HJØRDIS (sagte og bævende af forbitrelse)._
+Ha, bi--bi kun!
+
+_THOROLF (rækker Gunnar hånden)._
+Vær ikke vred, Gunnar;--onde ord faldt mig på tungen; men din hustru
+ægged mig!
+
+_DAGNY (sagte og bedende)._
+Fostersøster, såsandt du nogentid har havt mig kær, så væk ingen strid!
+
+_HJØRDIS (leende)._
+Ved drikkebordet må der skemt til, ifald lystigheden skal trives.
+
+_GUNNAR (der har talt sagte med Thorolf)._
+Du er en brav gut! _(rækker ham et sværd, som hænger ved højsædet.)_
+Der, Thorolf, der har du en god gave. Brug den vel, og lad os være
+venner.
+
+_HJØRDIS._
+Ikke skulde du give dine våben bort, Gunnar; thi så vil folk sige, at du
+kun skiller dig ved de ting, du ikke selv har brug for!
+
+_THOROLF (som imidlertid har undersøgt sværdet)._
+Tak for gaven, Gunnar; i uhæderlig færd skal den aldrig svinges.
+
+_HJØRDIS._
+Skal du holde det løfte, så lån aldrig sværdet til dine brødre.
+
+_GUNNAR._
+Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (vedblivende)._
+Men hæng det heller ikke på din faders stuevæg; thi der hænger det hos
+uhæderlige mænds våben.
+
+_THOROLF._
+Sandt nok, Hjørdis,--din faders økse og skjold har hængt der i mange år.
+
+_HJØRDIS (tvinger sig)._
+At Ørnulf vog min fader,--den bedrift fører du altid i munden; men mæler
+rygtet sandt, så er gerningen ikke så hæderlig, som du tænker.
+
+_THOROLF._
+Hvad rygte taler du om?
+
+_HJØRDIS (smilende)._
+Jeg tør ikke nævne det, thi du vilde blive vred derover.
+
+_THOROLF._
+Så ti,--det ser jeg helst. _(vender sig fra hende.)_
+
+_HJØRDIS._
+Nu, det kan jo også gerne siges. Er det sandt, Thorolf, at din fader sad
+tre nætter i kvindestak hos gyvren i Smalserhorn og kogte sejd, før han
+turde gå til holmgang med Jøkul?
+
+_(Alle rejser sig; stærk bevægelse blandt gæsterne.)_
+
+_GUNNAR, SIGURD OG DAGNY_. Hjørdis!
+
+_THOROLF (i højeste forbitrelse)._
+Så arg en løgn har du aldrig spurgt om Ørnulf fra Fjordene! Det har du
+selv digtet; thi giftig, som du, må den være, der kan finde på sligt!
+Den værste udåd, nogen mand kan øve, har du her påsagt min fader!
+_(kaster sværdet fra sig.)_ _Der_, Gunnar, der har du gaven igen;
+ingen skænk tager jeg med fra det hus, hvor min fader er forhånet!
+
+_GUNNAR._
+Thorolf, så hør dog!
+
+_THOROLF._
+Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har
+i denne stund _den_ i sin vold, som er eder dyrest af alle!
+
+_HJØRDIS (studsende)._
+Din fader har--!
+
+_GUNNAR (med et utråb)._
+Hvad siger du!
+
+_SIGURD (hæftigt)._
+Hvor er Ørnulf?
+
+_THOROLF (med hånlatter_).
+Sørpå, med mine brødre!
+
+_GUNNAR._
+Sørpå!
+
+_HJØRDIS (udbrydende)._
+Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn!
+
+_GUNNAR._
+Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem;--er
+det sandt;
+
+_SIGURD._
+Gunnar, Gunnar,--hør mig!
+
+_GUNNAR._
+Sig frem, ifald du agter dit liv!
+
+_THOROLF._
+Du skræmmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse
+mod Gunnars gård! Men du, Hjørdis,--glæd dig imens ved de ord jeg hørte
+idag: "Før det kvældes skal Gunnar herse og hans hustru ikke have nogen
+afkom at rose sig af"! _(går ud i baggrunden.)_
+
+_GUNNAR (i dybeste smerte.)_
+Dræbt,--dræbt! Min liden Egil dræbt!
+
+_HJØRDIS (vildt)._
+Og du--du lader ham gå! Lader Egil, din ætling, ligge uhævnet! Hvermands
+niding skal du være ifald--!
+
+_GUNNAR (som ude af sig selv)._
+Et sværd,--en økse! Det er det sidste bud han bringer! _(griber en økse
+fra en af de omstående og iler ud.)_
+
+_SIGURD (vil følge efter_).
+Gunnar, styr dig!
+
+_HJØRDIS (holder ham tilbage)._
+Bliv, bliv! Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! _(Et udråb høres
+fra mængden, der er stimlet sammen ved udgangen.)_
+
+_SIGURD OG DAGNY._
+Hvad er det?
+
+_EN STEMME BLANDT MÆNGDEN._
+Thorolf faldt!
+
+_SIGURD._
+Thorolf! Ha, slip!
+
+_DAGNY._
+Min broder! O, min broder!
+
+_(Sigurd vil ile ud; idetsamme skilles mængden ad, Gunnar træder ind, og
+kaster øksen fra sig ved døren.)_
+
+_GUNNAR._
+Nu er det gjort. Egil er hævnet!
+
+_SIGURD._
+Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden.
+
+_GUNNAR._
+Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!
+
+_HJØRDIS._
+Væbne os må vi nu og søge hjælp hos vore venner; thi Thorolf har mange
+eftermålsmænd.
+
+_GUNNAR (mørkt)._
+Selv vil han blive sin værste hævner; han vil stå mig
+for sindet nat og dag.
+
+_HJØRDIS._
+Thorolf fik sin løn. For frænders færd må frænder lide.
+
+_GUNNAR._
+Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu før drabet.
+
+_HJØRDIS._
+Blodnatten er altid den værste;--når den er over, så går det nok. Ved
+skændig list har Ørnulf fremmet sin hævn; i åben strid vilde han ikke gå
+mod os, lod som han var forligeligt sindet, og falder så over vort
+værgeløse barn! Ha, jeg så mere grant end I; jeg tænkte nok, at Ørnulf
+var ond og underfundig; vel havde jeg årsag til at ægge dig mod ham og
+al hans falske æt.
+
+_GUNNAR (ophidset)._
+Det havde du! Ringe er min hævn at regne mod Ørnulfs udåd. Han misted
+Thorolf, men har dog sex sønner igen, og jeg ingen--ingen!
+
+_EN HUSKARL (ilsomt fra baggrunden)._
+Ørnulf fra Fjordene kommer!
+
+_GUNNAR._
+Ørnulf!
+
+_HJØRDIS OG FLERE MÆND._
+Til våben! Til våben!
+
+_DAGNY (på samme tid)._
+Min fader!
+
+_SIGURD (som greben af en anelse)._
+Ørnulf--! Ha, Gunnar, Gunnar!
+
+_GUNNAR (drager sværdet)._
+Op alle mænd! Hævn over Egils bane!
+
+_(Ørnulf kommer ind med Egil på armen.)_
+
+_GUNNAR (med et skrig)._
+Egil!
+
+_ØRNULF._
+Her har I liden Egil igen!
+
+_ALLE (mellem hverandre)._
+Egil! Egil lever!
+
+_GUNNAR (lader sværdet falde)._
+Ve mig; hvad har jeg gjort!
+
+_DAGNY._
+O, Thorolf, min broder!
+
+_SIGURD._
+Jeg tænkte det nok;
+
+_ØRNULF (sætter Egil ned)._
+_Der_, Gunnar, har du din vakkre gut!
+
+_EGIL._
+Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg
+rejste!
+
+_ØRNULF (til Hjørdis)._
+Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges.
+
+_HJØRDIS (med undertrykt bevægelse)._
+Kan hænde!
+
+_GUNNAR (ligesom opvågnende_).
+Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du--du bringer Egil hjem!
+
+_ØRNULF._
+Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær.
+
+_GUNNAR._
+Det ved jeg.
+
+_ØRNULF_
+Og glædes ikke mere over at han kommer?
+
+_GUNNAR._
+Var han kommen tidligere, så skulde jeg glædet mig mere derover. Men sig
+mig alt,--hvad der er hændt!
+
+_ØRNULF._
+Det er snart sagt. Kåre bonde lagde onde råd op mod eder; med andre
+ugerningsmænd for han sørpå efter Egil.
+
+_GUNNAR._
+Kåre! _(sagte)_. Ha, nu skønner jeg Thorolfs ord!
+
+_ØRNULF._
+Hans færd kom mig for øre; slig udåd måtte aldrig øves. Bod for Jøkul
+vilde jeg ikike give, og gerne, Gunnar, havde jeg fældet dig i holmgang,
+ifald så skulde være,--men din æt måtte jeg dog frede om; med mine
+sønner for jeg da efter Kåre.
+
+_SIGURD (sagte)._
+En usalig dåd er her øvet!
+
+_ØRNULF._
+Da jeg kom til, lå Egils følgesvende bundne, din søn var alt i dine
+uvenners magt, og længe skulde de ikke have sparet ham. Hed blev kampen
+da! Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted
+op på landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække.
+
+_GUNNAR (i stærk spænding_).
+Men du--du Ørnulf--?
+
+_ØRNULF (mørk)._
+Sex sønner fulgte mig i striden.
+
+_GUNNAR (åndeløs)._
+Men hjemad?
+
+_ØRNULF._
+Ingen.
+
+_GUNNAR (forfærdet)._
+Ingen! _(sagte)_. Og Thorolf, Thorolf!
+
+_(Dyb bevægelse blandt mængden. Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre
+kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Sigurd står smerteligt
+bevæget hos hende.)_
+
+_ØRNULF (efter et kort ophold.)_
+Tungt er det at stå som en frodig gran, og så at kvistes af i et eneste
+uvejr. Dog, mand skal leve efter mand;--ræk mig et horn; jeg vil drikke
+mine sønners minde. _(En af Sigurds mænd bringer et horn.)_ Hil eder der
+I nu rider, mine djærve sønner! Kobberportene skal ikke slå i på eders
+hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! _(drikker og giver
+hornet fra sig.)_ Og nu hjem til Island; Ørnulfs heltefærd er forbi; det
+gamle træ har kun _en_ grøn gren igen, og den må fredes om. Hvor er
+Thorolf?
+
+_EGIL (til sin fader.)_
+Ja vis mig Thorolf! Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med
+mange, mange hærmænd i stavnen.
+
+_ØRNULF._
+Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også
+han,--nej, så stærk jeg end er,--det havde faldet mig for tungt at
+bære. Men hvi kommer han ikke? Altid var han den første til at møde sin
+fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag
+foruden.
+
+_GUNNAR._
+Ørnulf, Ørnulf!
+
+_ØRNULF (med stigende uro.)_
+Tause står I alle i stuen, det ser jeg nu;--hvad fattes,--hvor er
+Thorolf?
+
+_DAGNY._
+Sigurd, Sigurd,--det blir ham det tungeste!
+
+_GUNNAR (kæmpende med sig selv.)_
+Gubbe!--Nej--og dog, det kan jo ikke dølges--
+
+_ØRNULF (hæftigt)._
+Min søn! Hvor er han?
+
+_GUNNAR._
+Thorolf er dræpt!
+
+_ØRNULF._
+Dræbt! Thorolf? Thorolf? Ha, du lyver!
+
+_GUNNAR._
+Jeg gav mit varmeste hjerteblod for at vide ham ilive!
+
+_HJØRDIS (til Ørnulf.)_
+Selv er Thorolf skyld i det som hændte; med mørke taler gav han
+tilkjende, at du var falden over Egil og havde dræbt ham;--halvt i ufred
+skiltes vi sidst fra hverandre; du har før voldt mandefald i min
+æt;--og, foruden det,--som en kådmundet svend sad Thorolf ved gildet;
+han æggedes ved skemt, og gav mange onde ord fra sig;--først da var det
+at Gunnar harmedes; først da bar han våben på din søn; vel skulde jeg
+mene, han havde skellig årsag til den gerning.
+
+_ØRNULF (rolig)._
+Det kendes på dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil
+det? Er Thorolf dræbt, så er hans saga ude.
+
+_EGIL._
+Når Thorolf er dræbt, så får jeg ingen hærmænd.
+
+_ØRNULF._
+Nej, Egil,--nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. _(til
+Hjørdis_.) Din fader kvad:
+
+  "Jøkuls æt skal Jøkuls bane
+  volde ve på alle veje".
+
+Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. _(tier lidtog vender
+sig til en af mændene.)_ Hvor fik han banehugget?
+
+_MANDEN._
+Tvers over panden.
+
+_ØRNULF (tilfreds)._
+Hm; det er hæderligt sted; så har han ikke vendt ryggen til. Men faldt
+han mod siden, eller ind mod Gunnars fødder?
+
+_MANDEN._
+Halvvejs mod siden og halvvejs mod Gunnar.
+
+_ØRNULF._
+Det spår kun halv hævn; ja, ja,--vi skal se!
+
+_GUNNAR (nærmer sig.)_
+Ørnulf, vel ved jeg, at ikke alt mit gods kan veje tabet op; men kræv af
+mig hvad du vil--
+
+_ØRNULF (strængt, afbrydende.)_
+Giv mig Thorolfs lig, og lad mig gå! Hvor ligger han?
+
+_GUNNAR (peger taus mod baggrunden.)_
+
+_ØRNULF (gør et par skridt, men vender sig og siger tordnende til
+Sigurd, Dagny og flere, der deltagende vil følge ham):_
+Bliv! Tænker I at Ørnulf skal følges af sørgehuset, som en klynkende
+kvinde! Bliv, siger jeg!--Vel årker jeg Thorolf alene, _(med rolig
+kraft.)_ Sønneløs går jeg; men ingen skal sige at han så mig bøjet!
+_(han går langsomt ud.)_
+
+_HJØRDIS (med tvungen latter.)_
+Ja, lad ham gå, som han vil; mandstærke trænger vi ikke til at være, om
+han kommer med ufred igen! Nu, Dagny,--nu tænker jeg det er sidste gang
+din fader stævner fra Island i sligt ærind!
+
+_SIGURD (oprørt)._
+O, skændigt!
+
+_DAGNY (ligeså)._
+Forhåne ham kan du! Forhåne ham--efter det, som her er øvet!
+
+_HJØRDIS._
+Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf
+imorges;--Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet,--kun ikke at han
+skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; _er_ det så, da har jeg
+ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er
+ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond!
+
+_DAGNY (i stærkt oprør.)_
+Der fejler du, Hjørdis,--og ret nu skal alle vide, at du lever under ræd
+mands tag!
+
+_SIGURD (hæftigt.)_
+Dagny, hvad vil du!
+
+_GUNNAR._
+Ræd!
+
+_HJØRDIS (med hånlatter.)_
+Vidløst taler du der!
+
+_DAGNY._
+Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine
+faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre
+at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu;--pris aldrig Gunnar for
+hin dåd på Island; thi Gunnar er ræd! Sværdet, som lå draget mellem dig
+og ransmanden, det hænger ved min husbonds side,--og ringen, som du drog
+af din arm, den gav du til Sigurd, _(drager den af og holder den højt
+ivejret)_ her er den!
+
+_HJØRDIS (vildt)._
+Sigurd!
+
+_MÆNGDEN._
+Sigurd! Sigurd øved dåden!
+
+_HJØRDIS (skælvende af sindsbevægelse.)_
+Han, han!--Gunnar, er det sandt!
+
+_GUNNAR (med ædel ro.)_
+Sandt er alt; kun ikke at jeg er ræd;--jeg er hverken ræd eller niding.
+
+_SIGURD (bevæget)._
+Det er du ikke, Gunnar! Det har du aldrig været! _(til de øvrige)_.
+Afsted, mine mænd! Afsted herfra!
+
+_DAGNY (ved udgangen til Hjørdis.)_
+Hvem er _nu_ den ypperste mand i laget, _min_ husbond eller
+_din_! _(hun går ud med Sigurd og hans følge.)_
+
+_HJØRDIS (for sig selv.)_
+Nu har jeg kun en gerning igen;--kun _en_ dåd at pønse på: Sigurd
+eller jeg må dø!
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+TREDJE HANDLING.
+
+
+
+
+_(Stuen hos Gunnar herse. Det er dag.)_
+
+_(Hjørdis sidder på bænken lige for det mindre højsæde beskæftiget med
+at flette en buesnor; på bordet ligger en bue og nogle pile.)_
+
+_HJØRDIS (idet hun strækker snoren.)_
+Den er sejg og stærk; _(med et blik på pilene)_ kolven både skarp og
+tung--_(lader hænderne synke ned i skødet)_ men hvor findes den ihånd
+som--! _(hæftigt.)_ Forhånet, forhånet af ham,--af Sigurd! Jeg må hade
+ham mere end andre, det mærker jeg godt; men mange dage skal ikke gå
+med, før jeg har--_(grublende)_ Ja, men armen, som skal øve den dåd--?
+
+_(Gunnar kommer taus og tankefuld fra baggrunden)._
+
+_HJØRDIS (efter et kort ophold.)_
+Hvor går det dig, min husbond?
+
+_GUNNAR._
+Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det
+ligger og tynger mig for hjertekulen.
+
+_HJØRDIS._
+Gør som jeg; tag dig til at virke noget.
+
+_GUNNAR._
+Det må jeg vel.
+
+_(Pause; Gunnar går frem og tilbage, bliver opmærksom og nærmer sig
+hende.)_
+
+_GUNNAR._
+Hvad gør du der?
+
+_HJØRDIS (uden at se op.)_
+Binder en buesnor; det ser du nok.
+
+_GUNNAR._
+En buesnor--af dit eget hår!
+
+_HJØRDIS (smilende)._
+Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og
+jeg har bundet denne her siden daggry.
+
+_GUNNAR._
+Hjørdis, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (ser op.)_
+Hvad er det?
+
+_GUNNAR._
+Hvor var du inat?
+
+_HJØRDIS._
+Inat?
+
+_GUNNAR._
+Du var ikke i sovestuen.
+
+_HJØRDIS._
+Det vet du?
+
+_GUNNAR._
+Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette--dette, som
+hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom--nå ja, jeg vågned;
+da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op;
+glytted på døren;--herinde, her sad du ved stokilden,--den brændte blå
+og rød,--du skæftet piler og kvad galder over dem.
+
+_HJØRDIS._
+Den gerning var nyttig; thi hårdt er brystet, som skal rammes idag.
+
+_GUNNAR._
+Jeg skønner dig nok; du vil have Sigurd fældet.
+
+_HJØRDIS._
+Hm, kan hænde.
+
+_GUNNAR._
+Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, så stærkt du
+end ægger mig.
+
+_HJØRDIS (smilende)._
+Mener du det?
+
+_GUNNAR._
+Det ved jeg!
+
+_HJØRDIS (rækker ham snoren)._
+Sig mig, Gunnar,--kan du løse den knude der?
+
+_GUNNAR (forsøger det)._
+Nej, den er flettet for fast og kunstigt.
+
+_HJØRDIS (reiser sig)._
+Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse!
+
+_GUNNAR._
+Krumme er de mægtiges veje;--dem kender hverken du eller jeg.
+
+_HJØRDIS._
+_Et_ ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os
+begge. _(Pause; Gunnar står fordybet i sig selv_.)
+
+_HJØRDIS (der i stilhed har holdt øje med ham)._
+Hvad tænker du på?
+
+_GUNNAR._
+På en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det
+værk, du nu kræver; Sigurd lå slagen på marken; du stod hos og var såre
+bleg. Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men
+du lo og svared: "Gladere skulde jeg være, ifald du, Gunnar, lå der i
+Sigurds sted."
+
+_HJØRDIS (med tvungen latter)._
+Ilde må du kende mig, når slig uvittig drøm kan være dig hinderlig!
+
+_GUNNAR._
+Hm!--Sig mig, Hjørdis, hvad tykkes dig om stuen her?
+
+_HJØRDIS._
+Skal jeg sige sandt, Gunnar,--så tykkes det mig stundom for trangt
+herinde.
+
+_GUNNAR._
+Ja ja, det har jeg tænkt; vi er en formange.
+
+_HJØRDIS._
+Kan hænde to.
+
+_GUNNAR (der ikke hørte hendes ytring)._
+Men det skal bødes på.
+
+_HJØRDIS (ser spørgende på ham)._
+Bødes på? Du er da tilsinds at--?
+
+_GUNNAR._
+At ruste mine hærskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den hæder igen,
+som jeg nu har mistet, fordi du var mig kærere end alle ting.
+
+_HJØRDIS (tankefuld)._
+Du farer fra landet? Ja, ja, det tør vel være bedst for os begge.
+
+_GUNNAR._
+Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå
+godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast
+ræddes for dig; men, sælsomt,--derved er det mest at jeg har dig så kær;
+der står en koglende skræk af dig,--det bæres mig for, at du kunde lokke
+mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved.
+_(med stille hovedrysten.)_ Ugrundeligt er nornens råd; Sigurd skulde
+blevet din husbond.
+
+_HJØRDIS (udbrydende)._
+Sigurd!
+
+_GUNNAR._
+Ja Sigurd. Det er had og hævn, som forblinder dig, ellers vilde du
+skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort dig
+livet lysteligit at bære.
+
+_HJØRDIS (i stærk men undertrykt bevægelse.)_
+Og _det_--_det_ mener du Sigurd kunde gjort?
+
+_GUNNAR._
+Han er stærk af sind, og derhos stolt som du.
+
+_HJØRDIS (hæftigt)._
+Hvis så er--_(fatter sig)_ ligegodt, ligegodt! _(vildt udbrydende.)_
+Gunnar, tag Sigurds liv!
+
+_GUNNAR._
+Aldrig!
+
+_HJØRDIS._
+Ved list og svig blev jeg din hustru;--det skal være glemt! Fem
+glædeløse år har jeg siddet her;--glemt skal alt være fra den dag, da
+Sigurd ikke lever mere!
+
+_GUNNAR._
+Af min hånd skal ingen men voldes ham _(viger uvilkårligt tilbage.)_
+Hjørdis, Hjørdis, du friste mig ikke!
+
+_HJØRDIS._
+Så må jeg finde mig en anden hævner; længe skal Sigurd ikke tale
+forhånelsens ord over mig og dig! _(knytter hænderne i krampagtig
+forbitrelse.)_ Hos hende--den enfoldige kvinde--hos hende sidder han kan
+hænde nu i enrum, leflende og ler over os; mæler om al den tort, som
+overgik mig, da han raned mig i dit sted; fortæller at han listelig lo,
+der han stod i det mørke bur, og jeg ikke kendte ham!
+
+_GUNNAR._
+Det gør han ikke; det gør han ikke!
+
+_HJØRDIS (stærkt)._
+Sigurd og Dagny må dø! Jeg kan ikke trække vejret før de to er borte!
+_(træder tæt hen til ham med funklende øjne og siger vildt, men
+hviskende.)_ Kunde du hjælpe mig med _det_, Gunnar,--da skulde jeg
+leve med elskov hos dig; da skulde jeg kryste dig i mine arme så varmt
+og så vildt, som du aldrig har drømt det!
+
+_GUNNAR (vaklende)._
+Hjørdis! Vilde du--!
+
+_HJØRDIS._
+Hånd på værket, Gunnar,--så skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg
+da længere gå af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit
+smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige
+silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig,--rider du i fredsom
+færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit
+horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!
+
+_GUNNAR (næsten overvunden_).
+Er det sandt; du vilde--!
+
+_HJØRDIS._
+Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Hævn over Sigurd og
+Dagny, og så skal jeg--_(standser, da hun ser døren åbnes.)_
+Dagny,--kommer du hid!
+
+_DAGNY (fra baggrunden)._
+Du skynde dig, Gunnar herse;--lad dine mænd ruste sig!
+
+_GUNNAR._
+Ruste sig? Mod hvem?
+
+_DAGNY._
+Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd
+hindred ham nylig; men hvo kan vide--
+
+_GUNNAR (bevæget)._
+Det har Sigurd gjort for mig!
+
+_DAGNY._
+Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.
+
+_GUNNAR._
+Og vi, Hjørdis,--vi som tænkte på--; ja, det er som jeg siger,--trolddom
+ligger over al din tale; hver en dåd tykkes mig fager, når du nævner
+den.
+
+_DAGNY (forundret)._
+Hvad mener du?
+
+_GUNNAR._
+Intet, intet! Tak for budskabet, Dagny; nu går jeg at samle mine svende.
+_(vender sig mod udgangen, men standser og nærmer sig igen.)_ Sig
+mig,--hvor går det Ørnulf?
+
+_DAGNY (sænker hovedet)._
+Spørg ikke om det. Igår bar han Thorolfs lig til skibene; nu kaster han
+en haug ved stranden;--der skal hans sønner lægges. _(Gunnar tier
+og går ud i baggrunden)_.
+
+_DAGNY._
+Før kveldstid er der ingen fare. _(nærmer sig.)_ Hjørdis, jeg har et
+ærind til på gården; det er til dig jeg kommer.
+
+_HJØRDIS._
+Til mig? Efter det, som gik for sig igår?
+
+_DAGNY._
+Mest efter det. Hjørdis, fostersøster, bær ikke had til mig; glem de
+ord, som sorg og onde vætter lagde mig i munden; forlad mig al den tort
+jeg voldte dig; thi, tro du mig, jeg er nu tifold usaligere end du!
+
+_HJØRDIS._
+Usalig--du;--Sigurds hustru?
+
+_DAGNY._
+_Mit_ værk er jo alt det, som øvedes,--at der blev yppet strid, at
+Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er
+_jeg_ skyld i! Ve mig;--så gode var mine kår; men aldrig blir jeg
+glad mere efter denne dag.
+
+_HJØRDIS (som greben af en pludselig tanke)._
+Men før--i de fem lange år--i al den tid var lykken med dig?
+
+_DAGNY._
+Kan du tvivle om det!
+
+_HJØRDIS._
+Hm; igår tvivled jeg ikke, men--
+
+_DAGNY._
+Hvad mener du?
+
+_HJØRDIS._
+Å, ikke stort; lad os tale om andre ting.
+
+_DAGNY._
+Nej visst ikke. Hjørdis sig mig--!
+
+_HJØRDIS._
+Det gavner dig lidet; dog, siden du så vil det--_(med et ondskabsfuldt
+udtryk.)_ Kan du mindes engang, hist på Island;--vi var på thinget
+sammen med Ørnulf, din fader, og sad med vore legesøstre i thingboden,
+som kvinders skik er; da kom to fremmede mænd ind i boden.
+
+_DAGNY._
+Sigurd og Gunnar.
+
+_HJØRDIS._
+De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen
+skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi
+de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig
+hustruer der på øen. Da sagde Sigurd: "Tungt vil det falde mig at finde
+den kvinde, jeg kan fæste min hu til". Ørnulf lo, og mente det skortet
+ikke Island på højættede kvinder og heller ikke på dem, der var rige;
+men Sigurd svared: "Hugprud hustru har helten behov. Den, jeg vil vælge,
+må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så
+høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig;
+hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med
+øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden
+hæder". Ej sandt, så talte Sigurd?
+
+_DAGNY (usikker)._
+Det gjorde han--men--
+
+_HJØRDIS._
+Slig skulde hun være, den kvinde, som kunde gøre ham livet fagert; og
+så--_(med et foragteligt smil)_ så kåred han dig!
+
+_DAGNY (smerteligt studsende)._
+Ha, du mener at--?
+
+_HJØRDIS._
+Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle,
+på det at Sigurd kunde hædres ved dig;--ej så?
+
+_DAGNY._
+Nej, Hjørdis, men--
+
+_HJØRDIS._
+Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det
+godt at være, hvor striden brændte som stærkest;--har du ikke?
+
+_DAGNY (dybt bevæget)._
+Nej, nej!
+
+_HJØRDIS._
+Har du da været ræd av sind, så at Sigurd voldtes skam derved?
+
+_DAGNY (overvældet)._
+Hjørdis, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (hånligt smilende)._
+Men gode var da dine kår i al den tid;--mener du at Sigurd kan sige det
+samme!
+
+_DAGNY._
+Lad mig være. Ve mig; du har gjort mig for klog på mig selv!
+
+_HJØRDIS._
+Et skemtsomt ord, så græder du straks! Tænk nu bare ikke på det. Se her,
+hvad jeg har gjort idag; _(tåger nogle pile fra bordet)_--hvor spidse og
+skarpe du! Ej sandt, jeg forstår mig godt på at hvæsse pile?
+
+_DAGNY._
+Og på at _bruge_ dem med; du rammer sikkert, Hjørdis! Alt det du
+nys har sagt mig,--på det tænkte jeg aldrig før. _(hæftigere.)_ Men at
+Sigurd--! At jeg i al den tid skulde gjort ham livet tungt og
+uhæderligt;--nej, nej, det kan ikke være sandt!
+
+_HJØRDIS._
+Nå nå, trøst dig, Dagny; det _er_ jo heller ikke sandt. Ja, var
+Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være, dengang
+stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet;--nu
+nøies han med ringere lykke.
+
+_DAGNY._
+Nej Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er
+ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således
+skal det ikke blive ved.
+
+_HJØRDIS._
+Hvad vil du?
+
+_DAGNY._
+Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længer
+være ham hinderlig.
+
+_HJØRDIS._
+Du tænker da på--?
+
+_DAGNY._
+Stille, der kommer folk! _(En huskarl fra baggrunden)_.
+
+_KARLEN._
+Sigurd viking kommer til gården!
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid.
+
+_KARLEN._
+Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil--
+
+_HJØRDIS._
+Godt, godt, det ved jeg; gå da! _(Karlen går; til Dagny, der ligeledes
+vil gå)_. Hvor vil du hen?
+
+_DAGNY._
+Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi må skilles,
+det skjønner jeg nok; men _nu_ at stedes til møde med ham,--nej,
+nej, det kan jeg ikke. _(går ud til venstre)_.
+
+_HJØRDIS (ser en stund taus efter hende)._
+Og hende var det jeg vilde--_(fortseetter tanken ved et blik på
+buesnoren)_. Ringe hævn havde det været;--nej, nu hug jeg bedre til! Hm;
+det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!
+
+_(Sigurd fra baggrunden.)_
+
+_HJØRDIS._
+Det er Gunnar du søger, kan jeg tænke; sæt dig ned, ret nu kommer han.
+_(vil gå.)_
+
+_SIGURD._
+Nej bliv; det er dig jeg søger mere end ham.
+
+_HJØRDIS._
+Mig?
+
+_SIGURD._
+Og vel var det jeg traf dig alene.
+
+_HJØRDIS._
+Kommer du for at krænke mig, så er det dig visst lidet hiniderligt om
+stuen stod fuld både af mænd og kvinder.
+
+_SIGURD._
+Å ja, jeg kender så godt de tanker du har om mig.
+
+_HJØRDIS (bittert)._
+Jeg gør dig uret kan hænde! Nej, nej, Sigurd, forgiftig har du været for
+alle mine levedage. Kom ihu, det var dig, som øved hin skændige list;
+det var dig, som sad hos mig i buret, gøgled elskov mens du lisfeligt lo
+derved, slængte mig bort til Gunnar, thi for ham var jeg god nok
+endda,--og for så fra landet med den kvinde, du havde kjær!
+
+_SIGURD._
+Mangt værk mægter mænds vilje at fremme; men de store gerninger styres
+af skæbnen,--så er det gået med os to.
+
+_HJØRDIS._
+Vel sandt; onde norner råder over verden; men deres magt er ringe, ifald
+de ikke finder hjælpere i vort eget bryst. Lykken times den, der er
+stærk nok til at stævne i strid mod nornen;--det er _det_ jeg nu
+vil gøre.
+
+_SIGURD._
+Hvad mener du?
+
+_HJØRDIS._
+Jeg vil vove en styrkeprøve med dem--med dem, som er over mig. Men lad
+os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. _(hun sætter sig
+ved bordet)_
+
+_SIGURD (efter et kort ophold)._
+Du virker gode våben for Gunnar.
+
+_HJØRDIS (med et stille smil)._
+Ikke for Gunnar, men _mod_ dig.
+
+_SIGURD._
+Det må vel komme ud på et.
+
+_HJØRDIS._
+Å ja, det må vel så; thi er jeg nornen voksen, da skal du og
+Gunnar sent eller tidligt--_(holder inde, læner sig bagover mod bordet,
+ser smilende på ham og siger med forandret udtryk i stemmen:)_ Hm; ved
+du, hvad mig stundom tykkes? Tidt finder jeg min fryd ved at male mig
+lystige billeder i sindet; jeg sidder da og lukker øjnene og tænker: Nu
+kommer Sigurd hin stærke til landet;--han vil brænde os inde, mig og min
+husbond. Alle Gunnars mænd er faldne; kun han og jeg er igen;--de tænder
+taget udenfra;--"Et bueskud", siger Gunnar "et eneste kan frelse
+os";--da brister snoren--"Hjørdis, skær en fletning af dit hår og gør en
+buesnor deraf,--det gælder livet!"--Men jeg ler--"Lad brænde, lad
+brænde--livet er mig ikke en håndfuld hår værd!"
+
+_SIGURD._
+Der er en sælsom magt i al din tale. _(nærmer sig.)_
+
+_HJØRDIS (ser koldt på ham)._
+Du sætter dig hos mig?
+
+_SIGURD._
+Du tænker jeg er dig gram af hjertet. Hjørdis, det er sidste
+gang, vi tales ved; der er noget, som nager mig lig en sot, og på den
+vis kan jeg ikke rejse; du må kende mig bedre.
+
+_HJØRDIS._
+Hvad vil du?
+
+_SIGURD._
+Fortælle dig en saga.
+
+_HJØRDIS._
+Er den tung?
+
+_SIGURD._
+Tung som livet selv.
+
+_HJØRDIS (bittert)._
+Ved du, at livet kan være tungt?
+
+_SIGURD._
+Døm om det, når min saga er ude.
+
+_HJØRDIS._
+Så fortæl; jeg arbejder imens.
+
+_(han sætter sig på en liden krak ved hendes højre side.)_
+
+_SIGURD._
+Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods
+og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen så
+vide de end for om.
+
+_HJØRDIS._
+Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar?
+
+_SIGURD._
+Å ja, vi kan kalde dem så. Langt om længe kom de til Island; der bode en
+gammel landnamsmand, som var faret fra Norge i kong Haralds tider. Han
+havde to fagre kvinder i sit hus; men den ene, hans fosterdatter, var
+dog den ypperligste; thi hun var forstandig og stærk af sind, og
+hærmændene talte om hende mellem sig, og ingen af dem havde set fagrere
+kvinde, så tyktes dem begge.
+
+_HJØRDIS (spændt)._
+Begge? Vil du spotte mig?
+
+_SIGURD._
+Gunnar tænkte på hende nat og dag, og det gjorde nok Sigurd med; men
+begge taug, og på hende var ikke at mærke om Gunnar hued hende; men at
+hun ej var Sigurd god, det var lettere at skønne.
+
+_HJØRDIS (åndeløs)._
+Bliv ved, det beder jeg--!
+
+_SIGURD._
+Dog, desmere måtte Sigurd tænke på hende; men det var der ingen som
+vidste om. Da hændte det sig en kvæld at der var drikkelag, og svor da
+hin stolte kvinde at ingen mand skulde eje hende, uden den, der øved et
+storværk, som hun nævnte. Højt slog da Sigurds bryst af fryd; thi han
+kendte kraft i sig til at øve dåden; men Gunnar tok ham i enrum, nævnte
+om sin elskov;--Sigurd taug med sin, og gik så til--
+
+_HJØRDIS (udbrydende)._
+Sigurd, Sigurd! _(betvinger sig.)_ Og den saga--er den sand?
+
+_SIGURD._
+Det er den. En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; på anden vis
+kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en
+anden kvinde.
+
+_HJØRDIS._
+Og fik hende kær?
+
+_SIGURD._
+Jeg lærte at skatte hende; men der er kun _en_ kvinde, som Sigurd
+har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de
+mødtes. _(rejser sig.)_ Her ender min saga, lad os skilles nu.--Farvel,
+Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere.
+
+_HJØRDIS (springer op)._
+Nej bliv! Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort!
+
+_SIGURD (studsende)._
+Jeg gjort? Hvad fattes dig?
+
+_HJØRDIS._
+Og alt det siger du mig nu! Men nej,--det kan ej være sandhed!
+
+_SIGURD._
+Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed--du skulde lære at
+dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu!
+
+_HJØRDIS (folder uvilkårligt hænderne og ser på ham i stille
+forbauselse):_
+Elsket,--elsket mig--du! _(hæftigt, idet hun træder test hen til ham:)_
+Jeg tror dig ikke! _(ser stivt på ham og udbryder i vild smerte)_. Jo,
+det er sandt og--usaligt for os begge! _(slår hænderne for ansigtet og
+fjerner sig.)_
+
+_SIGURD (forfærdet)._
+Hjørdis!
+
+_HJØRDIS (stille, kæmpende mellem gråd og latter)._
+Bryd dig ikke om mig! Det var kun _det_ jeg mente, at--_(lægger
+hånden på hans arm.)_ Sigurd, du har ikke sagt din saga tilende; hin
+stolte kvinde, som du nævnte,--hun har elsket dig igen!
+
+_SIGURD (farer tilbage)._
+Du!
+
+_HJØRDIS (med fatning)._
+Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu. Du siger jeg var taus
+og umild mod dig; hvad kan da en kvinde bedre gøre? Kunde jeg byde min
+elskov frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyktes mig stedse at være
+den ypperligste af alle mænd; og så at vide dig som en andens
+husbond,--det voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod!
+
+_SIGURD (rystet)._
+Et usaligt spind har nornen spundet om os to.
+
+_HJØRDIS._
+Selv er du skyld deri: stærkt og kækt sømmer det sig manden at handle.
+Da jeg satte hint svære vilkår for den der skulde vinde mig, da tænkte
+jeg forvist på dig;--og dog kunde du--!
+
+_SIGURD._
+Jeg kendte Gunnars sjælesot; jeg alene kunde læge den;--hvad var vel så
+for mig at vælge mellem? Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør
+jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt.
+
+_HJØRDIS (rask)._
+Nu vel, Sigurd,--et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er
+knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag.
+
+_SIGURD (hovedrystende)._
+Det kan ej ske; vi må jo skilles igen.
+
+_HJØRDIS._
+Det må vi ikke. Jeg elsker dig, det tør jeg nu sige uden at blues; thi
+min elskov er ikke leflende, som de vege kvinders; var jeg en mand,--ved
+alle vældige magter, jeg kunde endda elske dig således, som jeg nu gør
+det! Op da, Sigurd! Lykken er vel en stordåd værd; vi er begge fri, når
+vi selv vil det, og da er legen vunden.
+
+_SIGURD._
+Fri? Hvad mener du?
+
+_HJØRDIS._
+Hvad er vel Dagny for dig? Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end
+Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der på, om to usle
+liv forspildes!
+
+_SIGURD._
+Hjørdis, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS._
+Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg
+følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen. _(Bevægelse hos
+Sigurd.)_ Det er ikke som din hustru jeg vil følge dig; thi jeg har hørt
+en anden til, og den kvinde lever, som før har hvilet dig nær. Nej,
+Sigurd, ikke som din hustru, men som hine stærke kvinder, som Hildes
+søstre vil jeg følge dig, ildne dig til strid og til mandig færd, så at
+dit navn kan gå vidt over landene; i sværdlegen vil jeg stå dig næst,
+færdes blandt dine kæmper i uvejr og vikingstævne; og når dit drapa
+kvædes, da skal det bære bud om Sigurd og Hjørdis tilhobe!
+
+_SIGURD._
+Så var engang min fagreste drøm, nu er det for sent; Gunnar og Dagny
+står mellem os, og der har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge
+elskov for Gunnars skyld;--skal jeg bære kviden derved, så må ikke min
+gerning være fåfængt. Og nu Dagny;--troskyldig og fuld af lid for hun
+fra hjem og frænder; ingen tid må hun tænke at jeg længtes mod Hjørdis,
+så tidt hun tog mig i favn.
+
+_HJØRDIS._
+Og for slig sags skyld vil du lægge en tyngsel på dit liv! Hvad fik du
+da kraft og styrke til, og derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener
+du det nu længer kan være sømmelig lod for mig at sidde på Gunnars gård?
+Nej, Sigurd, tro du mig, her er mangt at tage hånd i for en mand som du.
+Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille
+sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem,
+stride og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers kongestol.
+
+_SIGURD._
+Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være
+glemt;--frist mig ikke!
+
+_HJØRDIS (med højhed.)_
+Det er nornens råd at vi to skal holde sammen; det _kan_ ej ændres;
+grant ser jeg nu mit hverv i livet: at gøre dig berømmelig over alle
+lande. Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde
+rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu
+da jeg ved du elsker mig.
+
+_SIGURD (med tvungen kulde)._
+Hvis så er,--da vid,--jeg har elsket dig; nu er det forbi;--jeg har
+glemt de dage.
+
+_HJØRDIS._
+Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig,
+da kan du aldrig glemme det.
+
+_SIGURD (hæftigt)._
+Det må jeg; det vil jeg nu!
+
+_HJØRDIS._
+Lad så være; men du _kan_ det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes
+ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt.
+
+_SIGURD._
+Ha, det gør du ikke.
+
+_HJØRDIS._
+Det gør jeg!
+
+_SIGURD._
+Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være.
+
+_HJØRDIS._
+Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.
+Jeg vil, jeg må følge dig,--ud i livet og i striden; det er mig for lavt
+under loftet i Gunnar herses stue!
+
+_SIGURD (med eftertryk)._
+Men hæder mellem mænd har du dog skattet højt; der er skellig grund til
+strid mellem mig og Gunnar. Ifald nu han faldt for min hånd, vilde du
+endda røbe alt og følge mig?
+
+_HJØRDIS (studsende)._
+Hvi spørger du så?
+
+_SIGURD._
+Svar mig først; hvad vilde du gøre, ifald jeg blev din husbonds
+banemand?
+
+_HJØRDIS (ser stivt på ham)._
+Da måtte jeg tie og aldrig hvile før jeg havde fået dig fældet.
+
+_SIGURD (med et smil)._
+Godt, Hjørdis;--det vidste jeg vel.
+
+_HJØRDIS (hastigt)._
+Men så kan ej ske!
+
+_SIGURD._
+Det _må_ ske; selv har du nu kastet tærning om Gunnars liv og mit!
+
+_(Gunnar med nogle huskarle fra baggrunden)._
+
+_GUNNAR (mørkt til Hjørdis)._
+Se så; nu spirer den sæd du har sået!
+
+_SIGURD (nærmer sig)._
+Hvad går dig imod?
+
+_GUNNAR._
+Sigurd, er det dig! Hvad der går mig imod? Ikke andet, end jeg vel måtte
+vente. Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog
+jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham.
+
+_HJØRDIS (spændt)._
+Nu?
+
+_GUNNAR._
+Tvær lød talen hvorhelst jeg kom; min færd mod Kåre var lidet hæderlig,
+blev der sagt;--hm, der blev sagt andre ting med, som jeg ikke kan
+nævne;--jeg er jo en forhånet mand; det er mig påsagt at jeg har øvet
+nidingsværk; det holdes nu for skændsel at dele sag med mig.
+
+_SIGURD._
+Længe skal det ikke holdes for skændsel; før kvælden kommer, skal du
+være mandstærk nok mod Kåre.
+
+_GUNNAR._
+Sigurd!
+
+_HJØRDIS (sagte, triumferende)._
+Ha, det vidste jeg nok!
+
+_SIGURD (med tvungen styrke)._
+Men så er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar
+herse,--du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg
+dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder!
+
+_HJØRDIS (gør i hæftig indre bevægelse et skridt hen imod Sigurd, men
+fatter sig og bliver ubevægelig stående under det følgende)_.
+
+_GUNNAR (i højeste overraskelse)._
+Til holmgang--! Mig!--Du skemter, Sigurd!
+
+_SIGURD._
+Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil på liv og
+død; en af os må falde!
+
+_GUNNAR (bittert)._
+Ha, jeg skønner det vel. Du var til enetale med Hjørdis da jeg kom; hun
+har ægget dig påny!
+
+_SIGURD._
+Kan hænde! _(halvt til Hjørdis)_. Højsindet kvinde må jo værge om sin
+husbonds hæder. _(til mændene i baggrunden.)_ Og I, karle, gå nu til
+Gunnars grander og sig dem, at imorgen skifter han sværdhugg med mig;
+ræd vil ingen nævne den mand, som bærer våben på Sigurd viking!
+
+_(Karlene går ud i baggrunden.)_
+
+_GUNNAR (går raskt hen til Sigurd og trykker hans hænder i stærk
+bevægelse)_.
+
+Sigurd, min bolde broder, nu først forstår jeg dig! Du vover livet for
+min hæder, som du fordum voved det for min lykke!
+
+_SIGURD._
+Tak din hustru; hun har mest del i min færd. Imorgen når solen rinder--
+
+_GUNNAR._
+Jeg møder dig. _(blød.)_ Fosterbroder, vil du have et godt sværd af mig;
+det er en kostelig gave.
+
+_SIGURD._
+Tak; men lad det hænge;--ingen ved, om jeg næste kveld har brug for det.
+
+_GUNNAR (ryster hans hånd)._
+Farvel, Sigurd!
+
+_SIGURD._
+Farvel igen og lykke til værket!
+
+_(De skilles, Gunnar går ud til venstre, Sigurd kaster et blik på
+Hjørdis og går ud i baggrunden.)_
+
+_HJØRDIS (efter en pause, sagte og tankefuld)._
+Til holmgang imorgen? Hvem vil falde? _(tier lidt og udbryder derpå, som
+greben af en stærk beslutning.)_ Lad falde hvem der vil,--Sigurd og jeg
+skal endda blive sammen!
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+FJERDE HANDLING.
+
+
+
+
+_(Ved strandbredden. Det er aften; månen ses fra og til mellem mørke,
+sønderrevne uvejrsskyer. I baggrunden en sort, nylig opkastet
+gravhaug.)_
+
+_(Ørnulf sidder på en sten til højre i forgrunden med blottet
+hoved, albuerne hvilende på knæerne og med ansigtet skjult i sine
+hænder. Hans mænd graver ved haugen, nogle lyser med tyrifakler.
+Efter et kort ophold kommer Sigurd og Dagny ud fra bådhuset,
+hvor en stokild brænder.)_
+
+_DAGNY (dæmpet)._
+Der sidder han endnu. _(holder Sigurd tilbage.)_ Nej, tal ikke til ham!
+
+_SIGURD._
+Du har ret; det er for tidligt; lad ham heller sidde med sig selv.
+
+_DAGNY (går over mod højre og betragter faderen med stille sorg)._
+Så stærk var han igår da han tog Thorolfs lig på ryggen; så stærk var
+han, mens de grov på haugen; men da de alle var lagt derinde, og jord og
+stene kastet over,--da tog sorgen ham; da var det som han sluknede.
+_(tørrer tårerne af.)_ Sig mig, Sigurd, når tænker du at fare hjem til
+Island?
+
+_SIGURD._
+Såsnart uvejret stilner af og jeg får endt min handel med Gunnar herse.
+
+_DAGNY._
+Og så vil du købe land og bygge dig en gård og aldrig fare i leding
+mere?
+
+_SIGURD._
+Ja ja,--det har jeg lovet dig.
+
+_DAGNY._
+Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var
+jeg dig værdig til viv?
+
+_SIGURD._
+Ja ja, Dagny, lid på mit ord.
+
+_DAGNY._
+Så er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er
+øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis,
+og--
+
+_SIGURD._
+Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi
+sidder hjemme på Island!
+
+_DAGNY (mildt bebrejdende)._
+Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet!
+
+_EN AF MÆNDENE (nærmer sig)._
+Se så, nu er haugen istand.
+
+_ØRNULF (ligesom opvågnende)._
+Haugen? Er den--nå ja--
+
+_SIGURD._
+Tal nu, til ham, Dagny!
+
+_DAGNY (nærmer sig)._
+Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat.
+
+_ØRNULF._
+Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt
+derinde.
+
+_DAGNY._
+Ja, men du--
+
+_ØRNULF._
+Jeg? Jeg fryser ikke.
+
+_DAGNY._
+Du har intet spist idag; vil du ikke gå ind? Natverdsbordet står rede.
+
+_ØRNULF._
+Lad natverdsbordet stå; jeg er ikke sulten.
+
+_DAGNY._
+Men at sidde her så stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet
+vant til det.
+
+_ØRNULF._
+Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke
+trække vejret.
+
+_(han skjuler igen ansigtet med sine hænder. Ophold. Dagny sætter sig
+hos ham.)_
+
+_DAGNY._
+Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island?
+
+_ØRNULF (uden at se op)._
+Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner.
+
+_DAGNY (smerteligt)._
+Fader!
+
+_ØRNULF (løfter hovedet)._
+Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er
+det gjort, tænker jeg.
+
+_SIGURD._
+Sligt kan du ikke tænke på!
+
+_ØRNULF._
+Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt
+mine sønner. _(hæftigt.)_ Gå fra mig!--Gå, gå!
+
+_(han skjuler igen sit ansigt.)_
+
+_SIGURD (sagte til Dagny, som rejser sig.)_
+Lad ham sidde lidt endnu.
+
+_DAGNY._
+Nej, jeg får friste et råd til;--jeg kender ham. _(til Ørnulf.)_ Dit
+dagværk er endt siger du; det er det dog ikke. Højlagt har du dine
+sønner;--men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde.
+
+_ØRNULF (hovedrystende)._
+Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel.
+
+_DAGNY._
+Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om
+dem, og det kan ingen i ætten uden du.
+
+_ØRNULF (ser spørgende på Sigurd)._
+Kvæde? Hvad tykkes _dig_, Sigurd?
+
+_SIGURD._
+Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger.
+
+_DAGNY._
+Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes
+over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner
+har du tid nok.
+
+_ØRNULF._
+Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste
+kvadet på kævle!
+
+_(Mændene nærmer sig med faklerne, så at der dannes en gruppe omkring
+ham; han tier lidt og tænker sig om, derpå siger han:)_
+
+  Sind, som svær-mod stinger,
+  savner Brages glæde;
+  sorgfuld skald så såre
+  kvides ved at kvæde.
+
+  Skaldeguden skænked
+  evne mig at sjunge;--
+  klinge lad min klage
+  for mit tab, det tunge! _(rejser sig.)_
+
+  Harmfuld norne hærged
+  hårdt mig verdens veje,
+  listed lykken fra mig,
+  ødte Ørnulfs eje.
+
+  Sønner syv til Ørnulf
+  blev af guder givet;--
+  nu går gubben ensom,
+  sønneløs i livet.
+
+  Sønner syv, så fagre,
+  fostred mellem sværde,
+  værned vikings hvide
+  hår, som gævest gærde.
+
+  Nu er gærdet jævnet,
+  mine sønner døde;
+  glædeløs står gubben,
+  og hans hus står øde.
+
+  Thorolf,--du, min yngste!
+  Boldest blandt de bolde!
+  Lidet gad jeg klage,
+  fik jeg _dig_ beholde!
+
+  Vén du var, som våren,
+  mod din fader kærlig,
+  arted dig at ældes
+  til en helt så herlig.
+
+  Ulivs-sår, usaligt,
+  værste ve mon volde,
+  har min gamle bringe
+  klemt, som mellem skjolde.
+
+  Nidsyg norne nødig
+  nægted mig sit eje,--
+  dryssed smertens rigdom
+  over Ørnulfs veje.
+
+  Vegt er visst mit værge.
+  Fik jeg guders evne,
+  _en_ da blev min idræt;
+  nornens færd at hævne.
+
+  _En_ da blev min gerning:
+  nornens fald at friste,--
+  hun, som har mig røvet
+  alt--og nu det sidste!
+
+  Har hun _alt_ mig røvet?
+  Nej, det har hun ikke;
+  tidligt fik jo Ørnulf
+  Suttungs mjød at drikke, _(med stigende begejstring.)_
+
+  Mine sønner tog hun;
+  men hun gav min tunge
+  evnen til i kvæder
+  ud min sorg at sjunge.
+
+  På min mund hun lagde
+  sangens fagre gave;--
+  lydt da lad den klinge,
+  selv ved sønners grave!
+
+  Hil jer, sønner gæve!
+  Hil jer, der I rider!
+  Gudegaven læger
+  verdens ve og kvider!
+
+_(han trækker et dybt åndedrag, stryger håret fra panden og siger
+roligt:)_
+
+Se så, nu er Ørnulf stærk og sund igen. _(til mændene.)_ Kom med til
+natverdsbordet, drenge; vi har havt et tungt dagværk!
+
+_(går med karlene ind i bådhuset.)_
+
+_DAGNY._
+Priset være de høje i himlen, som skænkte mig så godt et råd! _(til
+Sigurd.)_ Vil du ikke gå ind?
+
+_SIGURD._
+Nej, jeg har liden lyst. Sig mig, er alle ting rede til imorgen?
+
+_DAGNY._
+Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist
+at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved.
+
+_SIGURD._
+Det give alle gode magter, at du aldrig må græde for min skyld, _(han
+standser og ser ud.)_
+
+_DAGNY._
+Hvad lytter du på?
+
+_SIGURD._
+Hører du ikke--_der_! _(peger til venstre.)_
+
+_DAGNY._
+Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet!
+
+_SIGURD (idet han går lidt op mod baggrunden)._
+Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. _(råber.)_ Hvem kommer?
+
+_KÅRE BONDE (udenfor til venstre)._
+Kendte folk, Sigurd viking!
+
+_(Kåre bonde med en flok bevæbnede mænd fra venstre.)_
+
+_SIGURD._
+Hvor agter I jer hen?
+
+_KÅRE._
+Til Gunnar Herses gård?
+
+_SIGURD._
+Med ufred?
+
+_KÅRE._
+Ja, det kan du lide på! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig
+kært nok!
+
+_SIGURD._
+Kan vel være.
+
+_KÅRE._
+Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, så
+kommer han med vege våben til mødet.
+
+_SIGURD._
+Det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde!
+
+_KÅRE (med trodsig latter)._
+Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, så skal vi lyse op for
+dig!--Kom, alle mand, se, her går vejen!
+
+_(de går alle ud til højre i baggrunden)._
+
+_DAGNY._
+Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre!
+
+_SIGURD (går rask hen til døren og råber ind):_ Op fra bordet, Ørnulf;
+tag hævn over Kåre bonde!
+
+_ØRNULF (kommer ud med de øvrige)._
+Kåre bonde,--hvor er han?
+
+_SIGURD._
+Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde!
+
+_ØRNULF._
+Ha, ha,--lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det
+samme; siden vil jeg søge Kåre.
+
+_SIGURD._
+Nej, det er gavnløst råd; Kåre må du søge inat, hvis du vil ramme ham;
+thi er udåden øvet, så stævner han tilfjelds. Gunnar har jeg æsket til
+holmgang; han er dig viss nok, ifald ikke jeg selv--nå ja,
+ligegodt,--inat må han skærmes mod sine uvenner; ilde var det om slig
+ugerningsmand, som Kåre, tog hævnen fra mig!
+
+_ØRNULF._
+Sandt siger du der. Inat vil jeg skærme Thorolfs bane; men i morgen må
+han fældes!
+
+_SIGURD._
+_Han_ eller _jeg_,--det kan du lide på!
+
+_ØRNULF._
+Så kom da til hævn for Ørnulfs æt! _(han går med mændene til højre i
+baggrunden.)_
+
+_SIGURD._
+Dagny, følg med;--_jeg_ må blive; thi rygtet om tvekampen er alt på
+vandring mellem folk, og jeg kan ikke møde Gunnar før tiden kommer; men
+du,--styr og råd din fader; hæderligt må han fare frem; i Gunnars gård
+er mange kvinder; ingen mén må voldes Hjørdis eller de andre.
+
+_DAGNY._
+Ja, ja, jeg vil med. På Hjørdis tænker du dog; tak for det hjertelag!
+
+_SIGURD._
+Gå, gå, Dagny!
+
+_DAGNY._
+Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i
+buret, og værger sig nok selv.
+
+_SIGURD._
+Det tænker jeg med; men gå du endda; styr din faders færd; våg over alle
+og--over Gunnars hustru!
+
+_DAGNY._
+Lid på mig. Vel mødt igen! _(hun går efter de forrige)_.
+
+_SIGURD._
+Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt
+i fare. _(lytter)_. Jeg hører skrig og sværdhug;--de er alt ved gården,
+_(vil over til højre, men standser og viger forbauset tilbage.)_
+Hjørdis! Hun kommer hid!
+
+_(Hjørdis klædt i kort rød skarlagenskjortel, med gyldne
+våbenstykker; hjelm, pandser, arm- og benskinner. Hendes hår er udslået;
+på ryggen bærer hun et kogger, og ved beltet et lidet skjold; i hånden
+har hun buen med hårsnoren.)_
+
+_HJØRDIS (ilsomt og seende sig tilbage som om hun ængstedes af noget,
+der forfulgte hende, går tæt hen til Sigurd, tager ham ved armen og
+siger dæmpet):_
+Sigurd, Sigurd, kan du se den?
+
+_SIGURD._
+Hvem? Hvor?
+
+_HJØRDIS._
+Ulven _der_--lige ved; den rører sig ikke; den ser på mig med to
+røde øjne!--Det er min fylgje, Sigurd! Tre gange har den vist sig for
+mig; det betyder at jeg visselig skal dø inat!
+
+_SIGURD._
+Hjørdis, Hjørdis!
+
+_HJØRDIS._
+Der sank den i jorden! Ja, ja, nu har den varslet mig.
+
+_SIGURD._
+Du er syg; kom og gå ind!
+
+_HJØRDIS._
+Nej, her vil jeg vente; jeg har ikke lang tid igen!
+
+_SIGURD._
+Hvad er der hændt med dig?
+
+_HJØRDIS._
+Hvad der er hændt? Det ved jeg ikke; men sandt var det, du sagde idag,
+at Gunnar og Dagny stod mellem os; bort fra dem og fra livet må vi; da
+kan vi blive sammen!
+
+_SIGURD._
+Vi? Ha, du mener--!
+
+_HJØRDIS (med højhed)._
+Jeg blev hjemløs i verden fra den dag du tog en anden til viv. Ilde
+handled du dengang! Alle gode gaver kan manden give til sin fuldtro
+ven,--alt, kun ikke den kvinde han har kær; thi gør han det, da bryder
+han nornens lønlige spind og to liv forspildes. Der er en usvigelig røst
+i mig, som siger at jeg blev til, for at mit stærke sind skulde løfte og
+bære dig i de tunge tider, og at du fødtes, for at jeg i _en_ mand
+kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg,
+Sigurd,--havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og
+jeg lykkeligere end alle andre!
+
+_SIGURD._
+Unyttig er den klage nu. Mener du det er lysteligt, det liv jeg har
+ivente? Hver dag at være Dagny nær og gøgle en elskov, som hjertet
+klemmes ved. Og dog, det må så være; ændres kan det ikke.
+
+_HJØRDIS (under stigende vildhed)._
+Det _skal_ det dog! Ud af livet vil vi begge gå! Ser du denne
+buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad
+over den! _(lægger en pil i buen, der er spændt.)_ Hør! Hør! hvor det
+suser højt oppe! Det er de dødes hjemfærd; jeg har hekset dem hid;--i
+lag med dem skal vi følges!
+
+_SIGURD (viger tilbage)._
+Hjørdis, Hjørdis,--jeg ræddes for dig!
+
+_HJØRDIS (uden at agte på ham)._
+Ingen magt kan ændre vor skjæbne nu! O, ja--det er også bedre så, end om
+du havde fæstet mig hernede i livet; end om jeg havde siddet på din gård
+for at væve lin og uld og føde dig afkom,--fy, fy!
+
+_SIGURD._
+Hold op! Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en
+sjælesot på dig! _(forfærdet.)_ Ha, se--se! Gunnars gård,--den brænder!
+
+_HJØRDIS._
+Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars
+bjælkestue!
+
+_SIGURD._
+Men Egil, din søn--de fælder ham!
+
+_HJØRDIS._
+Lad fældes,--så fældes min skændsel med det samme!
+
+_SIGURD._
+Og Gunnar,--de tager din husbonds liv!
+
+_HJØRDIS._
+Det agter jeg ikke! Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd,
+så må det være; her i landet gror ikke lykken for mig;--den hvide gud
+kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke
+stærke, som før;--de sover, de sidder halvt som skygger;--med dem vil vi
+strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på himlens kongestol, og
+selv vil jeg sidde dig næst! _(Uvejret bryder løs.)_ Hør, hør, der
+kommer vort følge! Kan du se de sorte jagende heste; en for mig og en
+for dig; _(kaster buen til kinden og skyder.)_ Så far da den sidste
+færd!
+
+_SIGURD._
+Vel truffet, Hjørdis! _(han falder.)_
+
+_HJØRDIS (jublende, idet hun iler til ham.)_
+Sigurd, min broder,--nu hører vi hinanden til!
+
+_SIGURD._
+Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand.
+
+_HJØRDIS (forfærdet)._
+Du--! Ha, nej, nej!
+
+_SIGURD._
+Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende;--det er
+op til _ham_ jeg nu går.
+
+_HJØRDIS (i fortvivlelse)._
+Og jeg--! _(slipper buen.)_ Ve, ve!
+
+_SIGURD._
+Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig
+til Gunnar. Tak, Hjørdis;--nu er jeg så let og fri. _(dør.)_
+
+_HJØRDIS (stille)._
+Død! Så har jeg visselig forspildt min sjæl! _(Uvejret vokser, hun
+udbryder vildt.)_ De kommer! Jeg har galdret dem hid! Men nej, nej;--jeg
+følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej,--de ser
+mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! _(iler ud på fjeldkanten i
+baggrunden.)_ Der er de over mig;--og intet ly, intet skjul! Jo, på
+havets bund kan hænde! _(hun styrter sig ud.)_
+
+_(Ørnulf, Dagny, Gunnar med Egil, samt Sigurds og
+Ørnulfs mænd kommer etterhånden ind fra højre.)_
+
+_ØRNULF (vendt mod gravhaugen)._
+Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke!
+
+_DAGNY (kommer)._
+Fader, fader,--skrækken dræber mig;--al den blodige færd--og
+uvejret;--hør, hør!
+
+_GUNNAR (med Egil på armen)._
+Giv fred og ly for mit barn!
+
+_ØRNULF._
+Gunnar herse!
+
+_GUNNAR._
+Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din
+vold; gør som dig tykkes!
+
+_ØRNULF._
+Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude!
+
+_DAGNY._
+Ja, ind, ind! _(går henimod bådhuset, får øje på liget og udstøder et
+skrig:)_ Sigurd, min husbond;--de har dræbt ham. _(kaster sig ned ved
+ham.)_
+
+_ØRNULF (iler til)._
+Sigurd!
+
+_GUNNAR (sætter Egil ned)._
+Sigurd dræbt!
+
+_DAGNY (ser fortvivlet på mændene, der står om den døde)._
+Nej, nej, det er ikke så;--han må være ilive endnu! _(bemærker buen.)_
+Ha, hvad er det! _(rejser sig.)_
+
+_ØRNULF._
+Datter, det er nok, som du først sagde,--Sigurd er fældet.
+
+_GUNNAR (som greben af en pludselig tanke)._
+Og Hjørdis!--Har Hjørdis været her?
+
+_DAGNY (sagte og med fatning)._
+Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har været her.
+
+_GUNNAR._
+Ja, jeg tænkte det nok!
+
+_DAGNY._
+Ti, ti! _(for sig selv.)_ Så bittert har hun da hadet ham!
+
+_GUNNAR (sagte)._
+Fældet ham--natten før holmgangen, så har hun endda elsket mig.
+
+_(Alle farer forfærdede sammen; Åsgårdsrejden suser gennem luften.)_
+
+_EGIL (med skræk)._
+Fader! Se, se!
+
+_GUNNAR._
+Hvad er det?
+
+_EGIL._
+Deroppe--alle de sorte heste--!
+
+_GUNNAR._
+Det er skyerne, som--
+
+_ØRNULF._
+Nej, det er de dødes hjemfærd.
+
+_EGIL (med et skrig)._
+Moder er med dem!
+
+_DAGNY._
+Alle gode magter!
+
+_GUNNAR._
+Barn, hvad siger du!
+
+_EGIL._
+Der--foran--på den sorte hest! Fader, fader!
+
+_(Egil klynger sig forfærdet op til faderen; kort pause; uvejret drager
+forbi, skyerne skilles, månen skinner fredeligt ud over landskabet.)_
+
+_GUNNAR (stille og smerteligt)._
+Nu er Hjørdis visselig død!
+
+_ØRNULF._
+Det er vel så, Gunnar;--og på hende havde jeg mere at hævne end på dig.
+Dyrt blev mødet for os begge;--_der_ er min hånd; fred og
+forsoning!
+
+_GUNNAR._
+Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!
+
+_ØRNULF._
+Ja, til Island, og sent vil vor hærfærd glemmes:
+
+  Højt om heltefærd og stærke
+  kæmpers leg på norske strande
+  skal til sildigst æt fra Island
+  sjunges over nordens lande!
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Hærmændene på Helgeland, by Henrik Ibsen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND ***
+
+***** This file should be named 14686-8.txt or 14686-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/1/4/6/8/14686/
+
+Produced by Jim Wiborg and the Online Distributed Proofreading Team
+at https://www.pgdp.net
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/old/14686-8.zip b/old/14686-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..fb3f232
--- /dev/null
+++ b/old/14686-8.zip
diff --git a/old/14686-h.zip b/old/14686-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..f239597
--- /dev/null
+++ b/old/14686-h.zip
diff --git a/old/14686-h/14686-h.htm b/old/14686-h/14686-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..602fa1d
--- /dev/null
+++ b/old/14686-h/14686-h.htm
@@ -0,0 +1,4068 @@
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
+        "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">
+
+<HTML>
+<HEAD>
+<META HTTP-EQUIV="Content-Type" CONTENT="text/html; charset=iso-8859-1">
+<!-- HTML Post Processed for Distributed Proofreaders by Jim Wiborg -->
+<TITLE>HERM&AElig;NDENE P&Aring; HELGELAND by Henrik Ibsen</TITLE>
+
+<style type="text/css">
+.speaker {font-style: italic; font-weight: bold}
+.spacedtext {letter-spacing: 2pt; }
+.stagedir   {font-size: 95%;}
+.verse1     {margin-left: 2em;}
+.verse2     {margin-left: 4em;}
+ body { margin-left: 15%; margin-right: 15%; }
+ h1 { margin-left: -4%;}
+ h2,h3,h4,h5,h6 { margin-left: -4%; }
+ div.box { border: solid; border-width: thin; width: 100% }
+</style>
+
+</HEAD>
+
+<BODY>
+
+
+<pre>
+
+The Project Gutenberg EBook of Hærmændene på Helgeland, by Henrik Ibsen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Hærmændene på Helgeland
+       Med anmerkninger av stud. mag. Birger Knudsen
+
+Author: Henrik Ibsen
+
+Release Date: January 13, 2005 [EBook #14686]
+
+Language: Norwegian
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND ***
+
+
+
+
+Produced by Jim Wiborg and the Online Distributed Proofreading Team
+at https://www.pgdp.net
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+    <!--    ssss    ttttttt      a        rrrrr     ttttttt       -->
+    <!--   s           t        a  a      r     r      t          -->
+    <!--      s        t       aaaaaa     rrrrr        t          -->
+    <!--        s      t      a      a    r    r       t          -->
+    <!--    ssss       t     a        a   r     r      t          -->
+
+<P ALIGN="CENTER">SKOLEUTGAVER</P>
+
+<H4 ALIGN="CENTER">AV NORSKE FORFATTERE</H4><br />
+
+<CENTER><I>Ved cand. mag. JOH. HERTZBERG</I></CENTER><br />
+
+<H1 ALIGN="CENTER"><I>HENRIK IBSEN</I></H1>
+
+<H1 ALIGN="CENTER"><B>H&AElig;RM&AElig;NDENE P&Aring; HELGELAND</B></H1>
+
+<P ALIGN="CENTER"><B>Med anmerkninger av</B></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><I>stud. mag. BIRGER KNUDSEN</I></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><B>ANDET OPLAG</B></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><B>KRISTIANIA OG KJ&Oslash;BENHAVN</B></P>
+
+<P ALIGN="CENTER">GYLDENDALSKE BOGHANDEL</P>
+
+<P ALIGN="CENTER">NORDISK FORLAG</P>
+
+<P ALIGN="CENTER">1918</P>
+
+<hr size="2" width="80%">
+
+<BR /><BR />
+
+<div class="box">
+<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act0"><B>ANMERKNINGER</B></a></H3><br>
+<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act1">F&Oslash;RSTE HANDLING.</a></H3><br>
+<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act2">ANDEN HANDLING.</a></H3><br>
+<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act3">TREDJE HANDLING.</a></H3><br>
+<H3 ALIGN="CENTER"><a href="#act4">FJERDE HANDLING.</a></H3><br>
+</div>
+<br>
+<P>
+
+<BR>
+<hr size="2" width="80%">
+<BR>
+<BR>
+
+
+<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act0"><B>ANMERKNINGER</B></a></H2>
+
+<P ALIGN="CENTER"><B>av stud. mag. <I>Birger Knudsen</I></B></P>
+
+<P>
+<span class="spacedtext">H&aelig;rm&aelig;ndene p&aring; Helgeland</span>, som oprindelig var paabegyndt paa vers,
+forelaa f&aelig;rdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater
+h&oslash;sten 1857, men blev henlagt. Om den strid som f&oslash;rtes i den anledning,
+se Collin: Bj&oslash;rnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag
+til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opf&oslash;rtes f&oslash;rste gang november
+s.&nbsp;a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart
+av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til
+den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare
+delvis er hentet fra volsungasagaen; det v&aelig;sentlige grundlag utgj&oslash;res av
+&aelig;ttesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes f&oslash;rt tilbake til
+menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i
+betragtning. S&aelig;rlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt,
+betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv
+spundet ut fra dette motiv. Av de islandske &aelig;ttesagaer, som han l&aelig;ste i
+N. M. Petersens overs&aelig;ttelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg.,
+1901), har han benyttet Laxdoelasaga, s&aelig;rlig kap. 28-49; desuten Egils
+saga og Njaals saga.</P>
+
+<P>Av kommentarer b&oslash;r n&aelig;vnes Ferd. G. Lynners avhandling i smaaskrifter fra
+det litteraturhistoriske seminar, utg. av G. Gran; A. Bonus: Ibsen u.
+die Isl&auml;ndergeschichte i Preuss. Jahrb&uuml;cher b. 126; G. Neckels foredrag
+i 88 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft f&uuml;r v&auml;terlandische
+Kultur (1910); Roman Woerner: Henrik Ibsen I.</P>
+
+<hr size="2" width="80%">
+<P ALIGN="CENTER"><I>F&oslash;rste handling.</I></P>
+
+<P><span class="spacedtext">Kaares strid med Gunnar</span>, sml. Pet. Egils saga kap. 84 og Njaals
+saga kap. 36.</P>
+
+<P>S. 11. <span class="spacedtext">Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter,
+Hj&oslash;rdis</span>, se ogsaa s. 18; sml. Pet. Egilss. kap. 57.</P>
+
+<P>Den islandske lov satte f&oslash;lgende betingelser for et gyldig egteskap: 1)
+erl&aelig;ggelse av en bestemt kj&oslash;pesum for bruden (mundr), 2) avholdelse av
+bryllup, 3) forlovelse.</P>
+
+<P>S. 17. Holmgang, sml. Pet. Egilss. kap. 68. Holmgang var ingen lovf&aelig;stet
+indretning, men den var heller ikke forbudt i lovene; forbudt i Norge
+ca. 1012.</P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+<P ALIGN="CENTER"><I>Anden handling.</I></P>
+
+<P>S. 28. <span class="spacedtext">jeg har h&oslash;rt om en dronning</span> etc., Vols, kap. 7.</P>
+
+<P>S. 30. <span class="spacedtext">Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde p&aring; hvalens ryg</span> etc.
+Fridtjofs saga kap. 6, Tegn&eacute;rs Frithiofs saga 10. romance og Fayes
+Norske Folkesagn s. 55-56.</P>
+
+<P>S. 31. <span class="spacedtext">draugen</span>. Fayes Folkesagn s. 72-73.</P>
+
+<P>S. 31. <span class="spacedtext">de d&oslash;de m&aelig;nds hjemf&aelig;rd</span>. Fayes Folkesagn s, 62-66.</P>
+
+<P>S. 36. <span class="spacedtext">gyvr</span>. Fayes Folkesagn s. 6. Munch: Nordens gamle gude og
+heltesagn s. 6.</P>
+
+<P>S. 36. <span class="spacedtext">Smalserhorn</span>. Snorre: Olaf Trygves&oslash;ns saga kap. 85.</P>
+
+<P>S. 37. <span class="spacedtext">nidstang skal han reise</span> etc., sml. Pet. Egilss. kap. 60.</P>
+
+<P>S. 40. <span class="spacedtext">Kobberportene skal ikke sl&aring; i p&aring; eders h&aelig;le</span>, Vols. kap. 31.</P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+<P ALIGN="CENTER"><I>Tredje handling.</I></P>
+
+<P>S. 43. <span class="spacedtext">Der avles stord&aring;d med hver time nuomstunder</span>, sml. Pet. Laxd&oelig;las.
+kap. 49.</P>
+
+<P>S. 44. <span class="spacedtext">P&aring; en dr&oslash;m, jeg nylig havde</span> etc., sml. Pet. Laxd&oelig;las. kap. 49.</P>
+
+<P>S. 51. <span class="spacedtext">Lad br&aelig;nde, lad br&aelig;nde</span> etc., sml. Pet. Njaalss. kap. 78.</P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+<P ALIGN="CENTER"><I>Fjerde handling.</I></P>
+
+<P><span class="spacedtext">&Oslash;rnulf</span>, sml. Pet. Egilss. kap. 80-81.</P>
+
+<P>S. 60. <span class="spacedtext">Brage</span>. Gylfaginning, Finnur Jonssons overs&aelig;ttelse kap. 25.</P>
+
+<P>S. 62. <span class="spacedtext">Suttungs mj&oslash;d</span>. Munch: Nordens gamle gude- og heltesagn s. 97-99.</P>
+
+<P>S. 64. <span class="spacedtext">fylgje</span>. Fayes Folkesagn s. 68-72.</P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+<H2 ALIGN="CENTER">H&AElig;RM&AElig;NDENE P&Aring; HELGELAND</H2>
+
+<H2 ALIGN="CENTER">SKUESPIL I FIRE HANDLINGER</H2>
+
+<H2 ALIGN="CENTER">(1858)</H2>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+<H3 ALIGN="CENTER">PERSONERNE:</H3>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>&Oslash;RNULF</B> <B>FRA FJORDENE</B></i>, landnamsmand p&aring; Island.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>SIGURD HIN ST&AElig;RKE</B></i>, s&oslash;konge.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>GUNNAR HERSE</B></i>, rig bonde p&aring; Helgeland.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>THOROLF</B></i>, &Oslash;rnulfs yngste s&oslash;n.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>DAGNY</B></i>, &Oslash;rnulfs datter.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B></i>, hans fosterdatter.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>K&Aring;RE</B> <B>BONDE</B></i>, en helgel&aelig;nding.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>EGIL</B></i>, Gunnars s&oslash;n, fire &aring;r gammel.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>&Oslash;RNULFS</B></i> sex &aelig;ldre s&oslash;nner.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><B><i>&Oslash;RNULFS</i> og <I>SIGURDS M&AElig;ND</i></B>.</span></P>
+
+<P><span class="verse1"><i><B>G&AElig;STER, HUSKARLE, TERNER, FREDL&Oslash;SE M&AElig;ND</B></i>, o.&nbsp;s.&nbsp;v.</span></P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+<P>
+<span class="stagedir">(Handlingen foreg&aring;r i <I>Erik Blod&oslash;kses</I> tid p&aring; og i n&aelig;rheden af <I>Gunnars</I>
+g&aring;rd p&aring; Helgeland i det nordlige Norge.)</span></P>
+
+<br />
+
+<hr size="2" width="80%" />
+<br />
+<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act1"><B>F&Oslash;RSTE HANDLING.</B></a></H2>
+
+<CENTER><P><SPAN CLASS="stagedir">
+<I>(En h&oslash;j strand, der i baggrunden l&oslash;ber brat ned til s&oslash;en. Til venstre
+et n&oslash;st, til h&oslash;jre fjelde og barskov. Masterne af to h&aelig;rskibe ses nede i
+viken; langt ude til h&oslash;jre skj&aelig;r og h&oslash;je holmer; s&oslash;en er i st&aelig;rkt opr&oslash;r,
+det er vinter med snetykke og storm.)</I></SPAN></P>
+
+<P><SPAN CLASS="stagedir"><I>(Sigurd kommer op fra skibene; han er kl&aelig;dt i hvid kjortel med
+s&oslash;lvbelte, bl&aring; kappe, sokkebrog, l&aring;dne sko og st&aring;lhue, ved siden b&aelig;rer
+han et kort sakssv&aelig;rd. <SPAN CLASS="spacedtext">&Oslash;rnulf</SPAN> viser sig straks efter oppe mellem
+fjeldene, kl&aelig;dt i m&oslash;rk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner
+samt l&aring;dne sko og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelsk&aring;be
+med h&aelig;tten trukken over st&aring;lhuen s&aring; at ansigtet for en del skjules. Han
+er h&oslash;j og k&aelig;mpem&aelig;ssigt bygget, med langt hvidt sk&aelig;g, gammel og lidt
+b&oslash;jet; v&aelig;bnet er han med rundt skjold, sv&aelig;rd og spyd.)</I></SPAN></P></CENTER>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (tr&aelig;der f&oslash;rst ind, ser sig om, f&aring;r &oslash;je p&aring; n&oslash;stet, g&aring;r raskt
+derhen og pr&oslash;ver at bryde d&oslash;ren op).</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (kommer tilsyne p&aring; fjeldet, studser ved at se Sigurd, synes at
+genkende ham, stiger ned og r&aring;ber):</i> <BR>
+Vig marken, h&aelig;rmand!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD </B>(vender sig om, l&aelig;gger h&aring;nden p&aring; sv&aelig;rdet og svarer):</i><BR>
+Det var f&oslash;rste gang ifald jeg gjorde det!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Du skal og m&aring;! Jeg tr&aelig;nger n&oslash;stet til nattely for mine stivfrosne m&aelig;nd.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Og jeg for en m&oslash;dig kvinde.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Mine m&aelig;nd er mere v&aelig;rd end dine kvinder!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+S&aring; m&aring; skoggangsm&aelig;nd st&aring; h&oslash;jt i pris p&aring; Helgeland!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (h&aelig;ver spydet).</i><BR>
+Dyrt skal du b&oslash;de for de ord!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (drager sit sv&aelig;rd).</i><BR>
+Nu vil det gaa dig ilde, gubbe!</P>
+
+<P><i>(&Oslash;rnulf styrter ind p&aring; ham, Sigurd forvarer sig.)</i></P>
+
+<P><i>(Dagny og nogle af Sigurds m&aelig;nd kommer fra stranden; &Oslash;rnulfs sex s&oslash;nner
+fra fjeldene til h&oslash;jre.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (der er lidt foran, kl&aelig;dt i r&oslash;d kjortel, bl&aring; k&aring;be og forv&aelig;rks
+h&aelig;fte, r&aring;ber ned til skibene):</i><BR>
+Op alle Sigurds m&aelig;nd! Min husbond strides med en fremmed!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULFS S&Oslash;NNER</B>.</i><BR>
+Til hj&aelig;lp for gubben! <i>(de stiger ned.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD </B> (til sine m&aelig;nd).</i><BR>
+Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (til s&oslash;nnerne).</i><BR>
+Lad mig sl&aring;es i fred! <i>(farer ind p&aring; Sigurd.)</i> Jeg vil se dit blod!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Se f&oslash;rst dit eget! <i>(s&aring;rer ham i armen, s&aring; at spydet falder.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+<span class="verse2">Godt var det hugget, h&aelig;rmand!</span></P>
+
+<P><span class="verse2">Snygt du sv&aelig;rdet svinger,</span><BR>
+<span class="verse2">hvast du veed at ramme; </span><BR>
+<span class="verse2">Sigurd selv, hin st&aelig;rke,</span><BR>
+<span class="verse2">st&aring;r for dig tilskamme!</span></P>
+
+<P><i><B>SIGURD </B> (smilende).</i><BR>
+S&aring; er skammen ham til h&aelig;der!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULFS S&Oslash;NNER</B> (med et udr&aring;b af forundring).</i><BR>
+Sigurd selv! Sigurd hin st&aelig;rke!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter!
+<i>(kaster h&aelig;tten tilbage.)</i></P>
+
+<P><B><i>SIGURD</i> og <i>HANS M&AElig;ND</i></B>.<BR>
+&Oslash;rnulf fra fjordene!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (glad, men dog med et udtryk af uro).</i><BR>
+Min fader og mine br&oslash;dre!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Stil dig bag ved mig.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det gj&oslash;res ikke behov, <i>(n&aelig;rmer sig til Sigurd.)</i> Jeg drog kendsel p&aring;
+dig s&aring; s&aring;re du kom mig for &oslash;je, derfor yppede jeg strid; pr&oslash;ve vilde jeg
+om rygtet sagde sandt, n&aring;r det n&aelig;vnte dig som den dj&aelig;rveste idr&aelig;tsmand i
+Norge. N&aring;, fred og forlig v&aelig;re mellem os!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Bedst, ifald det s&aring; kunde f&oslash;je sig.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Der er min h&aring;nd. Du er en ypperlig k&aelig;mpe; s&aring; ramme hug har ingen f&oslash;r
+skiftet med gamle &Oslash;rnulf.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (ryster hans fremrakte h&aring;nd).</i><BR>
+Lad det v&aelig;re de sidste sv&aelig;rdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed
+byder jeg dig selvd&oslash;mme i den sag, der er os imellem; er du villig til
+at v&aelig;lge de vilk&aring;r?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det er jeg, og ret nu skal tvisten j&aelig;vnes. <i>(til de &oslash;vrige</i>.) S&aring; g&oslash;res
+da vitterligt for alle, hvad sagen g&aelig;lder. For fem vintre siden l&aring;
+Sigurd og Gunnar herse som vikinger p&aring; Island og havde fredland der den
+vinter t&aelig;t under min g&aring;rd. Da rante Gunnar med vold og sned min
+fosterdatter, Hj&oslash;rdis; men du, Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og
+sejlede bort med hende. For dette ran d&oslash;mmes du til at b&oslash;de tre hundrede
+i s&oslash;lv, og skal med det din ufredsgerning v&aelig;re sonet.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Billige k&aring;r tykkes mig at v&aelig;re, hvad du der byder; de tre hundrede skal
+jeg udrede og l&aelig;gger til en br&aelig;mmet silkek&aring;be; det er en kongegave fra
+&AElig;dhelstan i England og s&aring; god, som nogen mand har b&aring;ret den p&aring; Island.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ret s&aring; min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu f&oslash;rst er jeg frejdig
+tilsinds!</P>
+
+<P><i>(hun trykker faderens og br&oslash;drenes h&aelig;nder og taler sagte med dem.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+S&aring; st&aring; da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid
+v&aelig;re fuldt s&aring; h&aelig;derlig at agte, som var hun dig lovligt f&aelig;stet med sine
+fr&aelig;nders minde.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Og p&aring; mig kan du nu lide, som p&aring; din egen &aelig;t!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det t&aelig;nker jeg forvisst jeg kan, og vil p&aring; stand friste, hvor god du er
+mig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Rede skal du finde mig; sig frem,  &mdash;  hvad kr&aelig;ver du?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Din hj&aelig;lp i r&aring;d og d&aring;d. Jeg har st&aelig;vnet hid til Helgeland for at s&oslash;ge
+Gunnar herse og kr&aelig;ve ransb&oslash;der for Hj&oslash;rdis.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (overrasket).</i><BR>
+Gunnar!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (liges&aring;).</i><BR>
+Og Hj&oslash;rdis,  &mdash;  hvor er de at finde?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Hjemme p&aring; Gunnars g&aring;rd, t&aelig;nker jeg.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Og den ligger  &mdash;  ?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med undertrykt bev&aelig;gelse</i>).
+Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede
+fra Island sammen. Vidt for jeg i viking og tjente mange konger
+udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i
+lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin f&aelig;dreneg&aring;rd her
+nordp&aring; var mig nok vitterligt, men  &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (til &Oslash;rnulf).</i><BR>
+Og i det &aelig;rinde for du hjemmefra?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+S&aring; er det. <i>(til Sigurd.)</i> At vi to m&oslash;dtes har v&aelig;ret et v&aelig;rk af de
+v&aelig;ldige deroppe; de vilde det s&aring;. Havde jeg t&aelig;nkt p&aring; ait s&oslash;ke dig, s&aring;
+vidste jeg lidet hvor du var at finde.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (tankefuld).</i><BR>
+Vel sandt, vel sandt!  &mdash;  Men nu den sag med Gunnar,  &mdash;  sig mig, &Oslash;rnulf,
+t&aelig;nker du at drive den st&aelig;rkt, af al formue, b&aring;de med godt og ondt?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det m&aring; jeg g&oslash;re. H&oslash;r til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg
+tilthings og der var mange h&aelig;derlige m&aelig;nd tilstede. Da thingdagene var
+tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsm&aelig;nd, og s&aring; kom
+kvinderanet p&aring; tale; h&aring;nlige ord m&aring;tte jeg h&oslash;re, fordi jeg lod den tort
+sidde uh&aelig;vnet p&aring; mig s&aring; lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til
+Norge, s&oslash;ge Gunnar og kr&aelig;ve bod eller h&aelig;vn for ranet og aldrig fare hjem
+til Island igen f&oslash;r jeg havde vidst at fremme min sag.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ja, ja! st&aring;r det s&aring;, da skj&oslash;nner jeg nok at sagen m&aring; drives st&aelig;rkt ifald
+det tr&aelig;nges om.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det m&aring; den; men ubillig skal jeg ikke v&aelig;re, og Gunnar er mig n&aelig;vnt som
+en h&aelig;derlig mand. Glad er jeg ogs&aring; at jeg for i denne f&aelig;rd; tiden faldt
+mig lang p&aring; Island tilslut; derude p&aring; de bl&aring; vande var jeg bleven gammel
+og gr&aring;, det bares mig for som jeg m&aring;tte ud p&aring; dem engang til f&oslash;rend
+jeg  &mdash;  ; n&aring; ja,  &mdash;  Bergthora, min gode hustru, var jo d&oslash;d for l&aelig;nge siden,
+mine &aelig;ldste s&oslash;nner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste
+til  &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (glad).</i><BR>
+Thorolf er med? Hvor er han?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ude p&aring; skibet. <i>(peger mod baggrunden til h&oslash;jre.)</i> Der skal du se en
+gut; stor og st&aelig;rk og fager er han bleven siden du sad hjemme. Det vil
+blive en ypperlig idr&aelig;tsmand, Sigurd; han vil komme til at ligne dig.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (smilende).</i><BR>
+Det er nu som f&oslash;r, skj&oslash;nner jeg; stedse stod Thorolf dit hjerte n&aelig;rmest.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Han er den yngste og sin moder lig, deraf kommer det.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men sig mig nu,  &mdash;  dit &aelig;rinde hos Gunnar herse,  &mdash;  t&aelig;nker du alt idag  &mdash;  ?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Heller idag end imorgen. Med rimelige b&oslash;der skal jeg v&aelig;re forn&oslash;jet;
+v&aelig;grer Gunnar sig ved sligt forlig, s&aring; f&aring;r han friste de k&aring;r, som f&oslash;lger
+p&aring;.</P>
+
+<P><i>(K&aring;re bonde kommer ilsomt ind fra h&oslash;jre; han er kl&aelig;dt i gr&aring;
+vadmelskofte og sid filthat; i h&aring;nden holder han en afbrudt gerdestav.)</i></P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Godt m&oslash;de, h&aelig;rm&aelig;nd!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+H&aelig;rm&aelig;nds m&oslash;de skattes sjelden godt.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Er I h&aelig;derlige m&aelig;nd, s&aring; tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses
+husfolk st&aring;r mig efter livet!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Gunnar herse!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+S&aring; har du &oslash;vet ondt imot ham!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Min ret har jeg &oslash;vet. Vi holdt udgangskv&aelig;g sammen p&aring; en holme t&aelig;t under
+land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af m&aelig;ndene sk&aelig;ldte
+mig for en tr&aelig;l; s&aring; bar jeg v&aring;ben p&aring; ham og f&aelig;ldte ham.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det var lovlig gerning.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, s&aring;
+jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente,
+for mine avindsm&aelig;nd leder om mig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar s&aring; godt
+som mig selv, og det veed jeg: aldrig &oslash;ved han uskel mod fredelig mand.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Gunnar har ingen del i al den uf&aelig;rd, han er s&oslash;nderp&aring; landet; nej, det er
+Hj&oslash;rdis, hans hustru  &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+&nbsp;Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (mumlende).</i><BR>
+Ja ja, det kunde ligne hende!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Gunnar b&oslash;d jeg bod for tr&aelig;llen, og den var han villig til at t&aring;ge, men
+s&aring; kom Hj&oslash;dis til, &aelig;gged sin husbond med mange h&aring;nlige ord og hindred
+forliget; siden drog Gunnar s&oslash;rp&aring;, og imorges  &mdash; </P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (ser ud til venstre</i>).
+Der kommer vejfarende m&aelig;nd nordefter, er det ikke  &mdash;  ?</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Det er Gunnar herse selv!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+V&aelig;r nu tr&oslash;stig, jeg t&aelig;nker nok, jeg skal f&aring; jer forligte.</P>
+
+<P><i>(Gunnar herse, med nogle m&aelig;nd, kommer fra venstre. Han er kl&aelig;dt i
+husdragt, brun kjortel, sokkebrog, bl&aring; kappe og bred hat; af v&aring;ben har
+han kun en liden h&aring;nd&oslash;kse</i>.)</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (standser forundret og uviss ved synet af de forsamlede</i>).
+&Oslash;rnulf fra Fjordene! Ja forsandt  &mdash;  !</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Der ser du ret nok.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (tr&aelig;der n&aelig;rmere</i>).
+Nu da, hil og s&aelig;l p&aring; min grund, ifald du kommer med fred.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Vil du som jeg, s&aring; skal ingen ufred &oslash;ves.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (n&aelig;rmer sig</i>).
+Vel m&oslash;dt, Gunnar!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (glad)</i>. Sigurd  &mdash;  fosterbroder! <i>(ryster hans h&aring;nd)</i>.
+Ja, er du med, da ved jeg visst, at &Oslash;rnulf kommer med fred. <i>(til
+&Oslash;rnulf.)</i> R&aelig;k mig h&aring;nden, gubbe! Hvad &aelig;rend du har her nordp&aring; er ikke
+sv&aelig;rt at sk&oslash;nne; det g&aelig;lder Hj&oslash;rdis, din fosterdatter.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden
+at s&oslash;ge mit minde.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Du kommer med ret og skel; har svenden fl&aelig;ngt, s&aring; f&aring;r manden flikke.
+L&aelig;nge har jeg ventet dig, &Oslash;rnulf, for den sags skyld, og kan b&oslash;der g&oslash;re
+det, s&aring; skal vi snart forliges.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det mener jeg med. &Oslash;rnulf vil v&aelig;re rimelig.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med varme</i>).
+Det m&aring; du gubbe; skulde du v&aelig;rds&aelig;tte hende som det b&oslash;r sig, da vilde
+ikke alt mit gods forsl&aring;!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Jeg skal rette mig efter lov og vedt&aelig;gt, det kan du lide p&aring;. Men nu en
+anden sag; <i>(peger p&aring; K&aring;re)</i> ser du den mand der?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+K&aring;re bonde! <i>(til &Oslash;rnulf.)</i> Du ved da, der er ufred mellem os?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Dine m&aelig;nd har ranet hans kv&aelig;g, og for ran b&oslash;r b&oslash;des.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+For drab liges&aring;; han har dr&aelig;bt min tr&aelig;l.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Fordi han h&aring;ned mig.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Jeg har sagt mig rede til forlig.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Men det havde ikke Hj&oslash;rdis sind til, og imorges, mens du var bonte,
+faldt hun over mig og st&aring;r mig nu efter livet.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (opbragt).</i><BR>
+&nbsp;Er det sandt du siger; har hun  &mdash;  ?</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Hvert ord er sandt.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Derfor bad bonden om min bistand, og den skal v&aelig;re ham sikret.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (efter et &oslash;jebliks bet&aelig;nkning).</i><BR>
+H&aelig;derligt har du handlet mod mig, &Oslash;rnulf; det er derfor billigt at jeg
+f&oslash;jer mig efter din vilje. H&oslash;r mig, K&aring;re bonde, jeg er villig til at
+lade tr&aelig;llens drab og al den ulempe, der er voldt dig, g&aring; op mod
+hinanden.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B> (r&aelig;kker Gunnar h&aring;nden).</i><BR>
+Det er gode k&aring;r; dem t&aring;ger jeg imod.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Og fred skal han have for dig og dine?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Fred hjemme og hvorhelst han ellers f&aelig;rdes.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (peger ud til h&oslash;jre).</i><BR>
+Se der!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (misforn&oslash;jet).</i><BR>
+Det er Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Med v&aelig;bnede karle!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Hun s&oslash;ger mig!</P>
+
+<P><i>(Hj&oslash;rdis med en flok huskarle. Hun er sortkl&aelig;dt, i kjortel, k&aring;be og
+h&aelig;tte; karlene er v&aelig;bnede med sv&aelig;rd og &oslash;kser, selv b&aelig;rer hun et let spyd
+i h&aring;nden.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (standser ved indgangen.)</i>
+Mandst&aelig;rke m&oslash;des vi her, som det lader!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (iler hende im&oslash;de).</i><BR>
+Hil og s&aelig;l, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (koldt).</i><BR>
+Tak. Jeg har alt spurt at du ikke var langt borte.</P>
+
+<P><i>(tr&aelig;der n&aelig;rmere, idet hun kaster et skarpt blik over de forsamlede.)</i></P>
+
+<P>Gunnar og  &mdash;  K&aring;re, min avindsmand,  &mdash;  &Oslash;rnulf og hans s&oslash;nner, og  &mdash;  </P>
+
+<P><i>(idet hun f&aring;r &oslash;je p&aring; Sigurd, farer hun n&aelig;sten um&aelig;rkeligt sammen, tier
+lidt, men fatter sig og siger</i>:)</P>
+
+<P>Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel p&aring;,  &mdash;  men ikke ved jeg,
+hvem der er mig bedst sindet.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Vel nok sindet er vi dig alle.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hvis s&aring; er, da vil du ikke n&aelig;gite at give K&aring;re i min husbonds vold.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det gj&oslash;res ikke behov.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Der er nu fred og forlig mellem os.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med undertrykt spot</i>). <BR>
+Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! K&aring;re har truffet
+mandst&aelig;rke venner, og s&aring; sk&oslash;nner jeg nok det tyktes dig tryggest  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det nytter lidet at &aelig;gge mig med h&aring;nord! <i>(med v&aelig;gt.)</i> K&aring;re har fred for
+os!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (tvinger sig).</i><BR>
+Godt og vel; har du tilsagt ham fred, s&aring; m&aring; l&oslash;ftet holdes.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (st&aelig;rkt, men dog uden h&aelig;ftighed).</i><BR>
+Det m&aring; det og det skal det!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (til Hj&oslash;rdis).</i><BR>
+Og der blev s&aring; halvvejs sluttet et forlig til, f&oslash;r du kom.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (skarpt).</i><BR>
+Mellem dig og Gunnar?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (nikker).</i><BR>
+Det gjaldt dig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Vel kan jeg vide hvad det gjaldt; men det siger jeg dig, min
+fosterfader, aldrig skal det sp&oslash;rges, at Gunnar herse lod sig skr&aelig;mme
+fordi du kom med vabenfolk til landet; var du kommen som enlig,
+vejfarende mand i vor stue, s&aring; kunde tvisten lettere jevnes.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+&Oslash;rnulf og hans s&oslash;nner kommer med fred.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Kan s&aring; v&aelig;re, men p&aring; andet s&aelig;t vil det lyde i folkemunde, og du selv,
+Gunnar, stoled nok ikke s&aring; st&aelig;rkt p&aring; freden ig&aring;r, da du skikked Egil,
+vor s&oslash;n, s&oslash;rp&aring; s&aring;snart det spurgtes at &Oslash;rnulf l&aring; i fjorden med h&aelig;rskib.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (til Gunnar).</i><BR>
+Du har skikket din s&oslash;n s&oslash;rp&aring;?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ja, for at han kunde v&aelig;re tryg, ifald &Oslash;rnulf faldt over os!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ikke skulde du spotte med det, Hj&oslash;rdis; hvad Gunnar har gjort turde v&aelig;re
+klog mands gerning, s&aring;fremt du hindrer forliget.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Lykken r&aring;der for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg
+falde, end frelse livet ved fejgt forlig.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd m&aring; selv vide bedst, hvad hans h&aelig;der kan t&aring;le.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Om det skal jeg aldrig tr&aelig;nge til at mindes.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd er en navnkundig drapsmand, men dj&aelig;rvere d&aring;d &oslash;ved Gunnar, da han
+dr&aelig;bte hvidbj&oslash;rnen udenfor mit bur.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med et forlegent blik p&aring; Sigurd).</i><BR>
+Ja ja, lad det s&aring; v&aelig;re!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Vel sandt, det er den dj&aelig;rveste d&aring;d, nogen mand har &oslash;ved p&aring; Island, og
+derfor  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nu ja, lettere kan Gunnar da lempe sig uden at kaldes r&aelig;d.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Skal bod gives, s&aring; skal og bod kr&aelig;ves. Gunnar, du drages til minde, hvad
+du engang har lovet!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ilde bet&aelig;nkt var det l&oslash;fte; kr&aelig;ver du at det skal holdes?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag.
+S&aring; vid da, &Oslash;rnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, s&aring; skal du
+ogs&aring; b&oslash;de fordi du dr&aelig;bte J&oslash;kul, min fader, og tog alt hans gods og eje!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+J&oslash;kul faldt i &aelig;rlig holmgang; v&aelig;rre tort gjorde dine fr&aelig;nder mig, da de
+skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at kn&aelig;s&aelig;tte dig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+H&aelig;der og ingen tort hadde du af at fostre J&oslash;kuls datter.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+V&aelig;rre ufred t&oslash;r times dig nu, ifald  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder!  &mdash;  Gunnar, h&oslash;r nu mit sidste
+ord; er du villig til at b&oslash;de for kvinderanet?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (til Gunnar).</i><BR>
+Kom det ihu, som du har lovet!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (til &Oslash;rnulf).</i><BR>
+Du h&oslash;rer, jeg har gjort et l&oslash;fte og det m&aring; jeg  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (forbittret).</i><BR>
+Nok, nok! Aldrig skal det siges mig p&aring; art jeg gav bod for &aelig;rligt drab!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med kraft).</i><BR>
+S&aring; trodser vi dig og dine!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (med stigende vrede).</i><BR>
+Og hvem har ret til at kr&aelig;ve bod for J&oslash;kul? Hvor findes hans fr&aelig;nder?
+Ingen af dem er ilive! Hvo er hans lovlige efterm&aring;lsmand?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det er Gunnar p&aring; mine vegne!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Gunnar! Ja, var du f&aelig;atet til ham med din fosterfaders samtykke, eller
+havde han b&oslash;det for ranet, s&aring; var han lovlig efterm&aring;lsmand, men  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (angst og b&oslash;nligt</i>).
+Fader, fader!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (hurtig).</i><BR>
+Tal ikke ud!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (med h&aelig;vet stemme).</i><BR>
+Jo, h&oslash;jt skal det siges! H&aelig;rtagen kvinde har ingen lovlig husbond!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med h&aelig;ftighet).</i><BR>
+&Oslash;rnulf!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (i vildt udbrud).</i><BR>
+Forh&aring;net! besk&aelig;mmetr! <i>(med dirrende stemme.)</i> Det  &mdash;  det skal du komme
+til at angre!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (vedblivende).</i><BR>
+H&aelig;rtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven! Vil du vinde
+h&aelig;derligere k&aring;r, s&aring; m&aring; du  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (tvinger sig).</i><BR>
+Nej, &Oslash;rnulf, bedre v&eacute;d jeg, hvad der skikker sig. Er jeg kun ait agte
+for Gunnars frille,  &mdash;  godt og vel, s&aring; m&aring; han h&aelig;dre sig med d&aring;d,  &mdash;  h&aelig;dre
+sig s&aring; h&oslash;jt med d&aring;d, at mine k&aring;r ingen skam volder mig! Og vogt dig nu,
+&Oslash;rnulf; her skilles vore veje, men v&aring;ben skal jeg lade b&aelig;re p&aring; dig og
+dine s&aring; tidt det s&aring; kan f&oslash;je sig, utryg skal du v&aelig;re b&aring;de p&aring; liv og
+lemmer, og det skal hver og en som  &mdash;  <i>(med et hvast blik til K&aring;re</i>.) K&aring;re
+bonde! Nu ja, &Oslash;rnulf tog sig av din sag, og der er fred mellem os, men
+ikke vil jeg r&aring;de dig til at komme hjem med det f&oslash;rste; den dr&aelig;pte har
+mange h&aelig;vnere, og let kunde det h&aelig;nde sig at  &mdash;  ja, nu har jeg varet dig
+for faren, b&aelig;r s&aring; hvad der f&oslash;lger p&aring;. Kom, Gunnar, ruste os m&aring; vi nu. En
+ber&oslash;mmelig d&aring;d har du &oslash;vet p&aring; Island, men st&oslash;rre d&aring;d m&aring; her &oslash;ves, ifald
+ikke din  &mdash;  din frille skal skamme sig over dig og over sig selv!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+V&aelig;r sindig, Hj&oslash;rdis; us&oslash;mmeligt er det at te sig s&aring;!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (bedende).</i><BR>
+Bliv, fosters&oslash;ster,  &mdash;  bliv; jeg vil tale min fader tilrette!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (uden at h&oslash;re p&aring; hende).</i><BR>
+Hjemad, hjemad! Aldrig blev det mig sp&aring;et, at jeg skulde friste livet
+som en ussel frilleviv; men skal jeg b&aelig;re dette liv og denne sk&aelig;ndsel,
+b&aelig;re det en eneste dag l&aelig;ngere, s&aring; m&aring; min husbond &oslash;ve noget  &mdash;  noget, som
+gj&oslash;r ham navnkundigere end alle andre m&aelig;nd! <i>(g&aring;r ud til h&oslash;jre)</i>.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (d&aelig;mpet).</i><BR>
+Sigurd, et m&aring; du love; vi tales ved f&oslash;r du farer fra landet, <i>(g&aring;r med
+sine m&aelig;nd til h&oslash;jre)</i>.<BR></P>
+
+<P><i>(Uveiret er under det foreg&aring;ende oph&oslash;rt; middagssolen ses som en r&oslash;d
+skive dypt nede ved havranden.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (truende.)</i>
+Dyr skal den f&aelig;rd blive dig, fosterdatter!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end b&oslash;der til mellem mig og
+Gunnar!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvad agter du at gj&oslash;re?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det ved jeg ikke; men langvejs skal det sp&oslash;rges at &Oslash;rnulf fra Fjordene
+har g&aelig;stet Gunnar herse!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med rolig fasthed).</i><BR>
+Kan h&aelig;nde; men det siger jeg dig, &Oslash;rnulf, b&aelig;re v&aring;ben p&aring; ham skal du
+aldrig, s&aring;l&aelig;nge jeg er ilive!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ikke det! Om jeg nu s&aring; vil det!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ej skal det ske,  &mdash;  end ikke om du s&aring; vil det.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at g&aring;
+mod jer alle!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+H&oslash;r mig vel, &Oslash;rnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen;
+h&aelig;derligt forlig er der mellem os, Dagny er mig k&aelig;rere end v&aring;ben og
+guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes n&aelig;rmeste fr&aelig;nde.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det ventet jeg af dig, dj&aelig;rve Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden.
+B&aring;de i strid og i fredsomme k&aring;r har vi fristet lykken tilhobe og han er
+mig k&aelig;rest af alle m&aelig;nd; h&aelig;rf&aelig;rd huer han ikke, s&aring; bold han end er;  &mdash;  nu
+godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke r&aelig;ddes for ufred; men
+her st&aring;r jeg frem, &Oslash;rnulf, og beder om forlig for Gunnar. G&oslash;r mig til
+vilje i denne sag!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det kan jeg ikke; jeg m&aring;tte jo g&aring; til spot for alle kj&aelig;mper, ifald jeg
+for tomh&aelig;ndet til Island!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tomh&aelig;ndet skal du ikke fare. Her i viken ligger mine to langskibe med
+alt det gods, jeg har vundet i viking; der findes mange kostelige
+kongegaver, kister med gode v&aring;ben og andet ypperligt l&oslash;s&oslash;re; tag du det
+ene skib, v&aelig;lg det du tykkes bedst om, det skal v&aelig;re dit med alt hvad
+som findes ombord,  &mdash;  lad det v&aelig;re bod for Hj&oslash;rdis og lad Gunnar fare med
+fred.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Brave Sigurd, det vil du g&oslash;re for Gunnar!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+For en fuldtro ven kan ingen mand g&oslash;re formeget.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Give dit halve gods og eje!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (indst&aelig;ndigt).</i><BR>
+Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med
+dig til Island som den fattigste mand i dit f&oslash;lge; hvad jeg giver, kan
+jeg vinde ind igen; men &oslash;ver du h&aelig;rv&aelig;rk mod Gunnar, s&aring; bliver jeg aldrig
+glad mere. Nu, &Oslash;rnulf, hvad svarer du?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (bet&aelig;nker sig).</i><BR>
+To gode langskibe, v&aring;ben og l&oslash;s&oslash;re,  &mdash;  af gods f&aring;r ingen mand formeget,
+men,  &mdash;  <i>(h&aelig;ftigt)</i> nej, nej,  &mdash;  Hj&oslash;rdis har truet mig; jeg vil ikke!
+Uh&aelig;derligt var det, om jeg tog din eiendom!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men h&oslash;r dog f&oslash;rst  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Nej, siger jeg! Selv m&aring; jeg fremme min ret; lad s&aring; lykken r&aring;de.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B> (tr&aelig;der n&aelig;rmere).</i><BR>
+Vennes&aelig;le r&aring;d er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter
+bedste evne, s&aring; kan jeg r&aring;de bedre. Regn aldrig p&aring; b&oslash;der s&aring; l&aelig;nge
+Hj&oslash;rdis har noget at sige; men h&aelig;vn kan du f&aring;, ifald du vil lyde mig.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+H&aelig;vn? Hvad r&aring;der du da til?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Til ondt, det ser jeg nok!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (til &Oslash;rnulf).</i><BR>
+H&oslash;r ikke p&aring; ham!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis har sagt mig fredl&oslash;s, med list vil hun st&aring; mig efter livet;
+lover du at v&aelig;rge mig siden, s&aring; vil jeg inat g&aring; til Gunnars g&aring;rd og
+br&aelig;nde folkene inde. Er det efter dit sind?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Niding!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (roligt.)</i>
+Efter mit sind? Ved du, K&aring;re, hvad der er mere efter mit sind?
+<i>(tordnende)</i> At hugge n&aelig;se og &oslash;ren av dig, du usle tr&aelig;l! Lidet kender
+du gamle &Oslash;rnulf, ifald du mener at han vil v&aelig;re halvt om slig
+sk&aelig;ndselsgerning!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B> (der er vegen tilbage</i>).
+Falder du ikke over Gunnar, s&aring; falder han over dig!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det har jeg n&aelig;ver og v&aring;ben itil at hindre.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (til K&aring;re).</i><BR>
+Og nu bort fra os! H&aelig;derlige m&aelig;nd har skam af dit samkvem!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B> (ved udgangen).</i><BR>
+Ja ja, jeg f&aring;r da v&aelig;rge mig selv s&aring; godt jeg kan; men det siger jeg:
+angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hj&oslash;rdis,  &mdash;  og skal vel
+vide at ramme hende! <i>(g&aring;r ned til s&oslash;en.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Han p&oslash;nser p&aring; h&aelig;vn. Sigurd, det m&aring; hindres!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (fortr&aelig;deligt).</i><BR>
+&Aring;, lad ham g&oslash;re hvad han lyster; hun er ikke bedre v&aelig;rd!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at g&aring; som
+J&oslash;kul sagde.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+J&oslash;kul?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+J&oslash;kul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned p&aring;
+gr&aelig;svolden, s&aring; p&aring; mig og kvad:</P>
+
+<P><span class="verse2">J&oslash;kuls &aelig;t skal J&oslash;kuls bane </span><br>
+<span class="verse2">volde ve p&aring; alle veje;</span><br>
+<span class="verse2">hvo der ejer J&oslash;kuls skatte </span><br>
+<span class="verse2">skal ej gl&aelig;des ved sit eje!</span></P>
+
+<P>Da han s&aring; havde kv&aelig;det, taug han stille en stund og lo, og derp&aring; d&oslash;de
+han.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det skal du lidet agte.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ja ja, hvem vet! Der g&aring;r et sikkert sagn om at J&oslash;kul engang gav sine
+b&oslash;rn et ulvehjerte at &aelig;de, s&aring; at de blev gramme i hu; Hj&oslash;rdis har
+forvist f&aring;et sin del, det kendes p&aring; hende <i>(standser ved at se ud til
+h&oslash;jre.)</i> Gunnar!  &mdash;  Skal vi to stedes til m&oslash;de igen!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (kommer).</i><BR>
+Ja, &Oslash;rnulf, du f&aring;r t&aelig;nke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles
+fra dig som din uven.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Hvad er din agt?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+At r&aelig;kke dig h&aring;nden til fred f&oslash;r du rejser. H&oslash;r mig alle; f&oslash;lg mig hjem
+og bliv som gj&aelig;ster hos mig s&aring;l&aelig;nge det lyster eder. P&aring; soverum og
+gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag
+eller imorgen.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men Hj&oslash;rdis  &mdash;  ?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+F&oslash;jer sig efter min vilje; hun skifted sind p&aring; hjemvejen og mente som
+jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde g&aelig;ste os.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja, ja; s&aring; m&aring; det v&aelig;re!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (tvivlr&aring;dig).</i><BR>
+Men jeg ved dog ikke om  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg m&aring;tte kende dig ilde ifald du
+v&aelig;grer dig.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (til Sigurd</i>).
+Venskab har du vist mig hvorhelst vi f&aelig;rdedes; du vil ikke denne gang
+v&aelig;re mig imod!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Og at fare fra landet, medens Hj&oslash;rdis sidder med had igen;  &mdash;  nej, nej,
+det m&aring; vi ikke!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Stor uret har jeg &oslash;vet mod &Oslash;rnulf; f&oslash;r det er gjort godt igen f&aring;r jeg
+ikke fred for mig selv.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Alt andet kan jeg gj&oslash;re for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! <i>(fatter
+sig.)</i> Jeg er kong &AElig;&AElig;dhelstans h&aring;ndgangne mand, og jeg m&aring; til ham i
+England endnu i vinter.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Men det kan du jo lige godt.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ingen ved hvad lod m&aelig;nd kan m&oslash;de; kan h&aelig;nde, Sigurd, at det er sidste
+gang vi tr&aelig;ffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hj&aelig;lpsom i det
+l&aelig;ngst
+e.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (bestemt).</i><BR>
+Vel, lad s&aring; v&aelig;re! Det skal ske som I &oslash;nsker, endsk&oslash;nt,  &mdash;  dog, nu st&aring;r det
+fast; der er min h&aring;nd; jeg bliver her, og skal g&aelig;ste dig og Hj&oslash;rdis.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (ryster hans h&aring;nd</i>).
+Tak, Sigurd, det vidste jeg vel.  &mdash;  Og du, &Oslash;rnulf, du siger som han?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (tv&aelig;r).</i><BR>
+Jeg skal t&aelig;nke p&aring; det; bittert har Hj&oslash;rdis kr&aelig;nket mig;  &mdash;  idag vil jeg
+ikke svare.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja ja, gamle k&aelig;mpe, Sigurd og Dagny vil nok vide at glatte din pande. Nu
+bereder jeg gildet; far med fred s&aring;l&aelig;nge, og vel m&oslash;dt i min hal! <i>(g&aring;r
+ud til h&oslash;jre.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (for sig selv).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis har skiftet sind, sagde han! Da kender han hende lidet; snarere
+m&aring; jeg tro at hun p&oslash;nser p&aring;  &mdash;  <i>(afbryder og vender sig til m&aelig;ndene)</i>. Nu,
+f&oslash;lg mig alle til skibene; gode varer vil jeg v&aelig;lge for Gunnar og hans
+husfolk.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader,  &mdash;  ja du f&aring;r ikke fred for
+mig f&oslash;r du f&oslash;ier dig.</P>
+
+<P><i>(Hun g&aring;r med Sigurd og m&aelig;ndene ned til s&oslash;en i baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+F&oslash;jer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, s&aring;  &mdash;  ha, vidste jeg
+ret at ramme hende!  &mdash;  Thorolf kommer du hid!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (der raskt er tr&aring;dt ind</i>). <BR>
+Som du ser! Er det sandt der sp&oslash;rges, har du v&aelig;ret til m&oslash;de med Gunnar
+herse?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ja!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Og har nu strid med ham?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Hm, i det mindste med Hj&oslash;rdis.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+S&aring; v&aelig;r tr&oslash;stig; nu f&aring;r du h&aelig;vn!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+H&aelig;vn? Hvem h&aelig;vner mig?</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+H&oslash;r kun; jeg stod p&aring; skibet, da kom en mand l&oslash;bende med en stav i h&aring;nden
+og r&aring;bte: "H&oslash;rer du til &Oslash;rnulfs h&aelig;rskib, s&aring; hils ham fra K&aring;re bonde og
+sig, at nu tager jeg h&aelig;vn for os begge." Derp&aring; gik han i en b&aring;d og roede
+bort, idet han sagde: "Tyve fredl&oslash;se m&aelig;nd ligger i fjorden; med dem g&aring;r
+jeg s&oslash;rp&aring;, og inden kveldstid skal ikke Hj&oslash;rdis have nogen afkom at rose
+sig af."</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det sagde han! Ha, ha, nu skj&oslash;nner jeg; Gunnar har skikket sin s&oslash;n bort,
+K&aring;re ligger i ufred med ham  &mdash;  </P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Og nu roer han efter og dr&aelig;ber gutten!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (rask besluttet</i>).
+Afsted alle; det bytte vil vi strides om!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Hvad har du isinde?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke K&aring;re, som tager h&aelig;vn!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Jeg g&aring;r med dig!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Nej, du f&oslash;lger Sigurd og din s&oslash;ster til Gunnars g&aring;rd.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Sigurd? Er han her i landet?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Der ser du hans h&aelig;rskibe; vi er forligte;  &mdash;  du f&oslash;lger ham.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Til dine uvenner?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+G&aring; du kun til gildet. Nu skal Hj&oslash;rdis l&aelig;re gamle &Oslash;rnulf at kende! Men
+h&oslash;r, Thorolf, for ingen n&aelig;vner du det, jeg nu har isinde; h&oslash;rer du, for
+ingen!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Det lover jeg.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (tager hans h&aring;nd og ser k&aelig;rligt p&aring; ham).</i><BR>
+Farvel da, min vakkre gut; te dig h&oslash;visk i gildehuset, s&aring; jeg har h&aelig;der
+af dig. Un&oslash;dig tale skal du ikke f&oslash;re; men det du m&aelig;ler, skal v&aelig;re hvast
+som en sv&aelig;rds&aelig;g. V&aelig;r vennes&aelig;l s&aring;l&aelig;nge godt vises dig; men &aelig;gges du, da
+skal du ikke tie dertil. Drik ikke mere end du kan b&aelig;re; men vis heller
+ikke hornet fra dig, n&aring;r det bydes med m&aring;de, p&aring; det at du ikke skal
+holdes for en kvinde &mdash; karl.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Nej, v&aelig;r du tryg!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+S&aring; g&aring; nu til gildet i Gunnars g&aring;rd. Jeg kommer ogs&aring; til gilde, og det p&aring;
+den vis, som mindst ventes, <i>(muntert til de andre.)</i> Afsted, ulvunger;
+slib jeres t&aelig;nder, &mdash; nu skal I f&aring; blod at drikke!</P>
+
+<P><i>(Han g&aring;r med de &aelig;ldre s&oslash;nner til h&oslash;jre i baggrunden).</i></P>
+
+<P><i>(<B>SIGURD</B> og <B>DAGNY</B> kommer i pr&aelig;gtige gildekl&aelig;der fra stranden, fulgte af
+to m&aelig;nd, der b&aelig;rer en kiste; m&aelig;ndene g&aring;r straks tilbage igen.)</i></P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (ser efter faderen).</i><BR>
+Nu farer de alle ud for at sl&aring;es, og jeg m&aring; ikke g&aring; med; det er tungt at
+v&aelig;re den yngste i &aelig;tten. &mdash; Dagny, hil og s&aelig;l dig, s&oslash;ster min!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Thorolf! Alle gode v&aelig;tter, &mdash; du er jo bleven voksen!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Nu ja, i fem &aring;r skulde jeg vel mene &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja ja, du siger sandt.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (r&aelig;kker ham h&aring;nden).</i><BR>
+I dig f&aring;r &Oslash;rnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Vilde han bare pr&oslash;ve mig, s&aring; &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (smilende).</i><BR>
+Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig
+fast altfor k&aelig;r.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvor gik han hen?</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Ned til skibet; &mdash; afsted nu, han kommer siden!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Jeg venter p&aring; mine m&aelig;nd, de bringer varer op og f&aelig;ster skibene.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Der m&aring; jeg hj&aelig;lpe til! <i>(g&aring;r ned til s&oslash;en.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (efter en kort bet&aelig;nkning).</i><BR>
+<B>DAGNY</B>, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke
+l&aelig;nger m&aring; d&oslash;lges.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (forundret).</i><BR>
+Hvad mener du?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Farlig t&oslash;r den blive, denne f&aelig;rd til Gunnars g&aring;rd.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Farlig? T&aelig;nker du at Gunnar &mdash; ?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Gunnar er bold og brav; nej, nej, &mdash; men bedre var det, ifald jeg havde
+faret herfra uden at g&aelig;ste ham.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Du g&oslash;r mig r&aelig;d! Sigurd, hvad er det?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Svar mig f&oslash;rst p&aring; et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du
+den?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (viser den frem).</i><BR>
+Her om armen; du b&oslash;d mig b&aelig;re den.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Kast den p&aring; havets bund, s&aring; dypt at den aldrig findes; thi den kan blive
+mange m&aelig;nds bane!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ringen!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (d&aelig;mpet).</i><BR>
+Den kveld, da kvinderanet gik for sig hos din fader, &mdash; du mindes vel &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Om jeg mindes!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det er om <span class="spacedtext">det</span> jeg vil tale.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sp&aelig;ndt).</i><BR>
+Hvad er det; sig frem!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Du ved der havde v&aelig;ret gilde; tidligt gik du til sovestuen; men Hj&oslash;rdis
+blev siddende ved drikkebordet mellem m&aelig;ndene. Flittigt gik hornet
+rundt, og alleh&aring;nde st&aelig;rke l&oslash;fter blev svorne. Jeg svor at f&oslash;re en fager
+m&oslash; fra Island n&aring;r jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav
+drikken til Hj&oslash;rdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det l&oslash;fte,
+at ingen k&aelig;mpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til
+hendes bur, dr&aelig;bte hvidbj&oslash;rnen, som der stod bunden ved d&oslash;ren, og bar
+hende bort p&aring; sine arme.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja ja, det ved jeg!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men alle mente de, at det var ug&oslash;rligt; thi bj&oslash;rnen var det vildeste
+udyr; ingen uden Hj&oslash;rdis kunde komme den n&aelig;r, og den havde tyve m&aelig;nds
+styrke.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Men Gunnar f&aelig;ldte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den
+d&aring;d.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (d&aelig;mpet).</i><BR>
+Det blev han, &mdash; men &mdash; <span class="spacedtext">jeg</span> &oslash;ved d&aring;den!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (med et udr&aring;b).</i><BR>
+Du!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Da m&aelig;ndene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig f&oslash;lge med til enetale i
+soverummet. Da sagde han: "Hj&oslash;rdis er mig k&aelig;rere, end alle kvinder; jeg
+kan ikke leve uden hende". Jeg svared ham: "S&aring; g&aring; til hendes bur; du ved
+de vilk&aring;r hun har sat". Men han sagde: "Kvindek&aelig;r mand skatter livet
+h&oslash;jt; uvist blev udfaldet, om jeg gik mod bj&oslash;rnen, og jeg r&aelig;ddes for at
+lade livet nu; thi s&aring; mistede jeg Hj&oslash;rdis med". L&aelig;nge talte vi sammen,
+og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sv&aelig;rd,
+tog Gunnars h&aelig;rkl&aelig;der p&aring; og gik til buret.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (med stolt gl&aelig;de).</i><BR>
+Og du &mdash; du blev bj&oslash;rnens bane!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det blev jeg. I buret var m&oslash;rkt, som under ravnens vinger; Hj&oslash;rdis mente
+det var Gunnar, som sad hos hende, &mdash; hed var hun af mj&oslash;den, &mdash; hun drog en
+ring af sin arm og gav mig; &mdash; det er <span class="spacedtext">den</span>, du nu b&aelig;rer.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (n&oslash;lende).</i><BR>
+Og du blev natten over i buret hos Hj&oslash;rdis?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Mit sv&aelig;rd l&aring; draget mellem os. <i>(kort ophold.)</i> F&oslash;r dagen gryde, bar jeg
+Hj&oslash;rdis til Gunnars skib; vor list m&aelig;rked hun ikke, og han sejled bort
+med hende. Derp&aring; gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine
+kvinder; &mdash; nu, hvad siden fulgte, det ved du; jeg for fra Island med en
+fager m&oslash;, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig hvor
+jeg st&aelig;vned hen.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (i bev&aelig;gelse).</i><BR>
+Bolde husbond! Du &oslash;ved hin stord&aring;d; &mdash; o, det burde jeg t&aelig;nkt; ingen, uden
+du, var dertil istand! Hj&oslash;rdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde
+du vundet, og k&aring;red dog mig! Tifold k&aelig;rere m&aring;tte du v&aelig;re mig nu, ifald
+du ikke alt var mig det k&aelig;reste i verden!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Dagny, min gode hustru, nu ved du alt &mdash; hvad som tr&aelig;nges. Jeg m&aring;tte vare
+dig; thi ringen, &mdash; lad den aldrig komme Hj&oslash;rdis for &oslash;je! Vil du g&oslash;re mig
+til vilje, s&aring; kast den ud &mdash; dybt p&aring; havbunden!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej, Sigurd, dertil er den mig for k&aelig;r; den er jo en sk&aelig;nk fra dig! Men
+v&aelig;r du tryg, jeg skal d&oslash;lge den for alles &oslash;jne, og aldrig skal jeg r&oslash;be,
+hvad du her har sagt mig.</P>
+
+<P><i>(Thorolf kommer fra skibene med Sigurds m&aelig;nd)</i>.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR> Alt er rede til gildef&aelig;rden!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Kom da, Sigurd, &mdash; du &aelig;dle, dj&aelig;rve k&aelig;mpe!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Rolig, Dagny, &mdash; rolig! I <span class="spacedtext">din</span> makt st&aring;r det nu, om f&aelig;rden skal
+endes med fred eller mandefald! <i>(raskt til de &oslash;vrige.)</i>Afsted alle til
+gildet i Gunnars g&aring;rd!</P>
+
+<P><i>(g&aring;r med Dagny til h&oslash;jre; de andre f&oslash;lger efter.)</i></P>
+
+<BR />
+
+<hr size="2" width="80%" />
+<BR />
+<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act2"><B>ANDEN HANDLING.</B></a></H2>
+
+<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Gildestuen hos Gunnar herse. Udgangsd&oslash;ren er i baggrunden; mindre d&oslash;re
+p&aring; sidev&aelig;ggene. I forgrunden til venstre det store h&oslash;js&aelig;de, ligeover for
+dette, til h&oslash;jre, det mindre. Midt p&aring; gulvet br&aelig;nder en stokild p&aring; en
+muret grue. I baggrunden p&aring; begge sider af d&oslash;ren er forh&oslash;jninger for
+husets kvinder. Fra begge h&oslash;js&aelig;ter langs stuev&aelig;ggene op mod baggrunden
+str&aelig;kker sig to lange borde med b&aelig;nke om. Det er m&oslash;rkt udenfor;
+stokilden oplyser stuen.)</span></I></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Hj&oslash;rdis og Dagny kommer ind fra h&oslash;jre.)</span></I></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej, Hj&oslash;rdis, jeg sk&oslash;nner mig ikke p&aring; dig; nu har du vist mig om i
+g&aring;rden; jeg ved ikke den ting det skorter dig p&aring;, og alt det du ejer er
+sk&oslash;nt og ypperligt; &mdash; hvor kan du s&aring; klage?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hm, s&aelig;t en &oslash;rn i bur og den vil bide i st&aelig;ngerne, enten de s&aring; er af jern
+eller guld.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Bedre ingen afkom, end en, der er uh&aelig;derlig f&oslash;dt.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Uh&aelig;derlig?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frilles&oslash;n; s&aring; var hans
+ord.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Et ord i vrede, &mdash; hvor vil du agte p&aring; det!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Jo, jo, &Oslash;rnulf havde ret; Egil er veg; det kendes p&aring; ham, at han er
+ufrels f&oslash;dt.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, hvor kan du &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (uden at agte p&aring; hende).</i><BR>
+S&aring;ledes m&aelig;gter da sk&aelig;ndselen at suge sig ind i blodet, ligesom edderen
+efter et ormebid. Der er andet malm i frib&aring;rne heltes&oslash;nner; jeg har h&oslash;rt
+om en dronning, som tog sin s&oslash;n og syde ham kjortelen fast i k&oslash;det, uden
+at han blinked med &oslash;jnene derved, <i>(med et ondskabsfuldt udtryk.)</i>
+Dagny, det vil jeg pr&oslash;ve med Egil!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (opr&oslash;rt).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (leende).</i><BR>
+Ha, ha, ha! T&aelig;nker du det var mit alvor? <i>(forandrer tonen.)</i> Men du m&aring;
+nu tro mig eller ikke, s&aring; kommer der stundom over mig en &mdash; en fristende
+lyst til slige gerninger; det m&aring; vel ligge i &aelig;tten, &mdash; thi jeg er jo af
+j&oslash;tunsl&aelig;gt, siges der. &mdash; N&aring;, s&aelig;t dig, Dagny; vidt har du faret om i de
+fem lange &aring;r; &mdash; sig mig, &mdash; i kongsg&aring;rdene var du vel mangengang til g&aelig;st?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det var jeg, &mdash; fornemmelig hos &AElig;dhelstan i England.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Og var h&oslash;jt h&aelig;dret overalt; sad p&aring; de ypperste s&aelig;der ved bordet?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det kan du vide. Som Sigurds hustru &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ja, javist, &mdash; en ber&oslash;mmelig mand er Sigurd &mdash; sk&oslash;nt Gunnar st&aring;r over ham.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Gunnar?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+<span class="spacedtext">En</span> d&aring;d &oslash;ved Gunnar, medens Sigurd ikke turde pr&oslash;ve derp&aring;; &mdash; n&aring;,
+lad det v&aelig;re; &mdash; men sig mig, n&aring;r Sigurd for i viking og du var med, &mdash; n&aring;r
+du h&oslash;rte sv&aelig;rdene suse i den hvasse leg, n&aring;r blodet damped r&oslash;dt p&aring;
+skibsd&aelig;kket, &mdash; kom der s&aring; ikke over dig en ut&aelig;mmelig lyst efter at
+strides blandt m&aelig;ndene; kl&aelig;dte du dig s&aring; ikke i h&aelig;rkl&aelig;der og tog v&aring;ben i
+h&aring;nd?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR></P>
+
+<P>Aldrig! Hvad t&aelig;nker du p&aring;? Jeg, en kvinde?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+En kvinde, en kvinde, &mdash; hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er
+istand til! &mdash; Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det m&aring; du
+sikkert vide: N&aring;r en mand favner den kvinde, han har k&aelig;r, &mdash; er det sandt,
+at da br&aelig;nder hendes blod, hendes bryst banker, &mdash; svimler hun i s&aelig;lsom
+fryd derved?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (r&oslash;dmende).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, hvor kan du &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Nu da, sig mig &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det t&aelig;nker jeg forvist du har fornummet.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ja, en gang, kun en eneste; det var hin nat, da Gunnar sad hos mig i
+buret; han krysted mig i favn s&aring; brynjen brast, og da, da &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (udbrydende).</i><BR>
+Hvad! Sigurd &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd? Hvo taler om Sigurd? Jeg n&aelig;vnte Gunnar, &mdash; hin nat, da
+kvinderanet &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (fatter sig).</i><BR>
+Ja ja, jeg mindes, &mdash; jeg ved vel &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det var den eneste gang; aldrig, aldrig siden! Jeg t&aelig;nkte, at jeg var
+slagen med trolddom; thi at Gunnar s&aring; kunde favne en kvinde,
+det &mdash; <i>(standser og ser p&aring; Dagny.)</i> Er du syg? Mig tykkes, du blir bleg
+og r&oslash;d!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Visst ikke, visst ikke!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (uden at agte p&aring; hende).</i><BR>
+Nej, i lystig ledingsf&aelig;rd skulde jeg g&aring;et; det havde v&aelig;ret bedre for
+mig, og &mdash; kan h&aelig;nde for os alle. Det havde v&aelig;ret et liv, fuldt og rigt!
+Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? R&aelig;ddes du ikke ved
+at v&aelig;re i enrum med mig i stuen, nu da det er m&oslash;rkt? F&aring;r du ikke de
+tanker, at jeg m&aring; v&aelig;re d&oslash;d i den lange tid, og at det er en genganger,
+som her st&aring;r hos dig?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (uhyggeligt tilmode).</i><BR>
+Kom &mdash; lad os g&aring; &mdash; til de andre!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (tager hende i armen).</i><BR>
+Nej bliv! Sk&oslash;nner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have
+siddet her i fem n&aelig;tter?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Fem n&aelig;tter?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Her nordp&aring; er hver nat en vinter lang. <i>(raskt med forandret udtryk)</i>.
+Tro ellers ikke andet, end at her er vakkert nok! Du skal se syner her,
+som du aldrig har set i Englands kongsg&aring;rde; vi vil v&aelig;re sammen som
+s&oslash;stre den tid du g&aelig;ster mig; ned til havet skal vi g&aring;, n&aring;r uvejret ret
+begynder igen; du skal se b&oslash;lgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede
+heste, &mdash; og s&aring; hvalerne langt derude! De g&aring;r mod hinanden, som k&aelig;mper i
+st&aring;l og plade! Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde p&aring; hvalens ryg,
+at ride foran snekken, v&aelig;kke uvejr og lokke m&aelig;ndene i dybet ved fagre
+galdrekvad!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+O fy, Hj&oslash;rdis, hvor kan du tale s&aring;!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Kan du kv&aelig;de galder, Dagny?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (med afsky).</i><BR>
+Jeg!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ja, jeg t&aelig;nkte det; hvormed lokked du da Sigurd?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sk&aelig;ndigt taler du mig til; jeg vil g&aring;!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (holder hende tilbage).</i><BR>
+Fordi jeg sk&aelig;mter! Nej, h&oslash;r kun videre! T&aelig;nk dig, Dagny, at sidde om
+kv&aelig;lden her ved lugen og h&oslash;re p&aring; draugen, der gr&aelig;der i b&aring;dhuset; at
+sidde og vente og lytte p&aring; de d&oslash;de m&aelig;nds hjemf&aelig;rd; thi her nordp&aring;, her
+m&aring; de forbi. Det er de dj&aelig;rve m&aelig;nd, der faldt i strid, de st&aelig;rke
+kvinder, der ikke fristed livet tamt, som du og jeg; i storm og uvejr
+suser de gennem luften p&aring; sorte heste, med ringlende bj&aelig;lder! <i>(sl&aring;r
+armene om hende og trykker hende vildt op til sig.)</i> Ha, t&aelig;nk dig,
+Dagny, at fare den sidste f&aelig;rd p&aring; s&aring; god en ganger!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (idet hun river sig l&oslash;s).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis! Slip! Jeg vil ikke
+h&oslash;re p&aring; dig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (leende).</i><BR>
+Veg er du af sind og let at skr&aelig;mme!</P>
+
+<P><i>(Gunnar kommer fra baggrunden med Sigurd og Thorolf.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja forsandt, nu er mine k&aring;r de bedste jeg ved; dig, Sigurd, min &aelig;rlige
+bolde broder har jeg fundet igen, fuldt s&aring; trofast som f&oslash;r; jeg har
+&Oslash;rnulfs &aelig;tling under mit tag, og gubben selv f&oslash;lger snart efter, ej s&aring;?</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Det loved han.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+S&aring; fattes mig kun, at liden Egil sad hjemme.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Du har nok gutten k&aelig;r; thi du n&aelig;vner ham s&aring; tidt.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennes&aelig;l vil han blive.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Men ingen k&aelig;mpe.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Nu, nu, &mdash; det skal du ikke sige.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men at du skikked ham fra dig &mdash; </P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Gid jeg ikke havde gjort det! <i>(halvt sagte.)</i> Men, Sigurd, det ved du
+nok: umandigt handler stundom den, der har en k&aelig;r over alle ting
+<i>(h&oslash;jt.)</i> F&aring; m&aelig;nd havde jeg p&aring; g&aring;rden, og ingen af os kunde v&aelig;re tryg p&aring;
+livet, da det rygtedes, at &Oslash;rnulf lagde til landet med h&aelig;rskib.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+En ting ved jeg, som b&oslash;r frelses f&oslash;rst, livet siden.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Og det er?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+H&aelig;der og rygte blandt m&aelig;nd.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ej skal det siges Gunnar p&aring;, at han har forspildt sin h&aelig;der ved denne
+gerning.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (strengt).</i><BR>
+Det lykkes ingen at &aelig;gge mig mod &Oslash;rnulfs fr&aelig;nder!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (smilende).</i><BR>
+Hm, sig mig, Sigurd, &mdash; kan dit skib sejle med al slags vind?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ja, n&aring;r det styres med kl&oslash;gt.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Godt, jeg vil ogs&aring; styre mit skib med kl&oslash;gt, og skal vel komme did, jeg
+&oslash;nsker, <i>(g&aring;r op i stuen)</i>.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og urolig).</i><BR>
+Sigurd, lad os fare herfra &mdash; endnu ikv&aelig;ld!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nu er det for sent; det var dig selv, som &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Dengang havde jeg Hj&oslash;rdis k&aelig;r; men nu &mdash; ; jeg har h&oslash;rt ord af hende, som
+jeg r&aelig;ddes ved at t&aelig;nke p&aring;.</P>
+
+<P><i>(<B>SIGURD</B>s m&aelig;nd samt andre g&aelig;ster, m&aelig;nd og kvinder, huskarle og terner
+fra baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (efter en kort pause, der udfyldes med gensidige hilsninger o.&nbsp;s.&nbsp;v.).</i>
+Nu til drikkebordet! Min fornemste g&aelig;st, &Oslash;rnulf fra Fjordene, kommer
+siden; det har Thorolf tilsagt mig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (til husfolkene).</i><BR>
+Lad &oslash;l og mj&oslash;d b&aelig;res om, s&aring; l&oslash;ses tungen og sindet g&oslash;res lystigt.</P>
+
+<P><i>(Gunnar f&oslash;rer Sigurd til h&oslash;js&aelig;det til h&oslash;jre. Dagny s&aelig;tter sig ved
+Sigurds h&oslash;jre side, Hj&oslash;rdis ligeover for ham p&aring; den anden side af samme
+bord. Thorolf anvises plads p&aring; samme m&aring;de ved det andet bord og sidder
+alts&aring; lige for Gunnar, der s&aelig;tter sig i det store h&oslash;js&aelig;de. De &oslash;vrige
+tager plads opad mod baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (efter et ophold, hvori man drikker sammen og tales sagte ved
+over bordet)</i>.
+Sjelden h&aelig;ndes, at s&aring; mange dj&aelig;rve m&aelig;nd sidder sammen, som nu ikv&aelig;ld i
+stuen her. Godt vilde det derfor s&oslash;mme sig at &oslash;ve den gamle morskab: Lad
+hver mand n&aelig;vne sine bedrifter, s&aring; m&aring; alle d&oslash;mme sig imellem, hvo der er
+den ypperste.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ikke t&aelig;nkte jeg, at Gunnar herse var r&aelig;d.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det t&aelig;nker forvist ingen; men sent blev vi f&aelig;rdige, skulde vi n&aelig;vne vore
+bedrifter, s&aring; mange vi her er. Fort&aelig;l os heller, Gunnar, om din
+Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare s&aring; langt nord, og gerne
+h&oslash;rer vi p&aring; dig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Bjarmelandsrejse er farmands v&aelig;rk og lidet s&oslash;mmelig at n&aelig;vne mellem
+k&aelig;mper. Nej, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal t&aelig;nke at du n&oslash;dig
+h&oslash;rer min husbond prises, s&aring; begynd! Sig frem; n&aelig;vn den d&aring;d du har &oslash;vet,
+og som du h&oslash;jest skatter.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nu, siden du tvinger mig, f&aring;r det vel s&aring; v&aelig;re. Det er da at n&aelig;vne, at
+jeg l&aring; i viking under Orkn&oslash;; der kom fiender imod os, men vi ryddet
+skibene, og jeg stred alene med de otte m&aelig;nd.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+God var den d&aring;d; men var du fuldt rustet?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Fuldt rustet, med &oslash;kse, spyd og skjold.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+God var d&aring;den endda. Nu m&aring; du, min husbond, n&aelig;vne, hvad der
+tykkes dig h&aelig;derligst af dine bedrifter.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (uvillig).</i><BR>
+Jeg vog to bers&aelig;rker, som havde r&oslash;vet et handelsskib; derp&aring; sendte jeg
+de fangne farm&aelig;nd hjem og gav dem skibet fri uden l&oslash;sepenge. Kongen i
+England tyktes godt om den bedrift, sagde, jeg havde handlet h&aelig;derligt,
+og gav mig tak og gode gaver derfor.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Forsandt, Gunnar, bedre bedrift kunde du dog n&aelig;vne.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Jeg roser mig ikke af anden bedrift! Siden jeg sidst for fra Island, har
+jeg levet i fred og drevet farmandsf&aelig;rd. Der skal ikke n&aelig;vnes mere
+heroin!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ifald du selv d&oslash;lger din h&aelig;der, s&aring; skal din hustru tale.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, ti &mdash; jeg byder dig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd stred mod otte m&aelig;nd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur
+ved m&oslash;rk nat, f&aelig;ldte bj&oslash;rnen, som havde tyve m&aelig;nds styrke, og bar dog
+kun et kort sakssv&aelig;rd i h&aring;nden.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (i st&aelig;rkt opr&oslash;r.)</i>
+Kvinde, ikke et ord mere!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sagte).</i><BR>
+Sigurd, vil du t&aring;le &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (liges&aring;).</i><BR>
+V&aelig;r rolig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (til de &oslash;vrige).</i><BR>
+Og nu, I g&aelig;ve m&aelig;nd, &mdash; hvo er dj&aelig;rvest, Sigurd eller Gunnar?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Stille!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med h&aelig;vet stemme).</i><BR>
+Sig frem, det kr&aelig;ves med rette!</P>
+
+<P><i><B>EN GAMMEL MAND</B> (blandt g&aelig;sterne).</i><BR>
+Skal sandhed siges, s&aring; er Gunnars d&aring;d ypperligere end alt, hvad m&aelig;nd har
+&oslash;vet; Gunnar er den dj&aelig;rveste helt, og dern&aelig;st Sigurd.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med et blik over bordet).</i><BR>
+Ha, Sigurd, Sigurd, ifald du vidste &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sagte).</i><BR>
+Det er formeget &mdash; selv for en ven!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ti, min hustru! <i>(h&oslash;jt til de &oslash;vrige)</i>. Ja, visselig er Gunnar den
+h&aelig;derligste af alle m&aelig;nd; og det vilde jeg holde ham for til min sidste
+dag, om han s&aring; aldrig havde &oslash;vet hin d&aring;d; thi den agter jeg mindre h&oslash;jt
+end I.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Der taler misundelsen af dig, Sigurd viking!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (smilende).</i><BR>
+Storlig fejler du nu! <i>(venligt til Gunnar, idet han drikker ham til
+over bordet.)</i> Hil dig, &aelig;dle Gunnar; fast skal vort venskab st&aring;, hvo der
+end pr&oslash;ver p&aring; at bryde det.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det pr&oslash;ver ingen, s&aring;vidt jeg ved.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Sig ikke det; n&aelig;sten kunde jeg fristes til at tro, du b&oslash;d os hid til
+drikkegilde for at v&aelig;kke ufred.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke m&aring; g&aelig;lde for den
+ypperste mand i laget!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Altid har jeg agtet Gunnar h&oslash;jere end mig selv.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Nu ja, &mdash; bagefter Gunnar er jo ogs&aring; en god plads, og &mdash; <i>(med et sideblik
+til Thorolf)</i> havde &Oslash;rnulf v&aelig;ret her, s&aring; kunde han f&aring;t det tredje s&aelig;de.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Da kom J&oslash;kul, din fader, til at b&aelig;nkes langt nede; thi han m&aring;tte dog
+bukke under for &Oslash;rnulf.</P>
+
+<P><i>(Det f&oslash;lgende ordskifte f&oslash;res fra begge sider under stigende, men dog
+undertrykt ophidselse.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det skal du ikke sige! &Oslash;rnulf er jo skald, og der mumles om at han har
+prist sig selv for st&oslash;rre bedrifter, end han har &oslash;vet.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Da ve den, der mumler om sligt, s&aring; h&oslash;jt at det kommer for mine &oslash;ren!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med et tirrende smil).</i><BR>
+Vilde du h&aelig;vne det?</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Ja, s&aring; det langvejs skulde sp&oslash;rges!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+S&aring; vil jeg t&oslash;mme et horn p&aring;, at du f&oslash;rst m&aring; f&aring; sk&aelig;g p&aring; hagen.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Selv sk&aelig;gl&oslash;s karl er for god til at mundhugges med kvinder.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Men for veg til at sl&aring;s med m&aelig;nd; det var derfor din fader lod dig ligge
+i gruen hjemme p&aring; Island, medens dine br&oslash;dre for i h&aelig;rf&aelig;rd.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Ilde var det, at han ikke holdt liges&aring; godt &oslash;je med dig; thi s&aring; havde du
+ikke faret som h&aelig;rtagen kvinde fra landet!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR OG SIGURD</B>.</i><BR>
+Thorolf!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (p&aring; samme tid).</i><BR>
+Min broder!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (sagte og b&aelig;vende af forbitrelse).</i><BR>
+Ha, bi &mdash; bi kun!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (r&aelig;kker Gunnar h&aring;nden).</i><BR>
+V&aelig;r ikke vred, Gunnar; &mdash; onde ord faldt mig p&aring; tungen; men din hustru
+&aelig;gged mig!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og bedende).</i><BR>
+Fosters&oslash;ster, s&aring;sandt du nogentid har havt mig k&aelig;r, s&aring; v&aelig;k ingen strid!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (leende).</i><BR>
+Ved drikkebordet m&aring; der skemt til, ifald lystigheden skal trives.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (der har talt sagte med Thorolf).</i><BR>
+Du er en brav gut! <i>(r&aelig;kker ham et sv&aelig;rd, som h&aelig;nger ved h&oslash;js&aelig;det.)</i>
+Der, Thorolf, der har du en god gave. Brug den vel, og lad os v&aelig;re
+venner.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ikke skulde du give dine v&aring;ben bort, Gunnar; thi s&aring; vil folk sige, at du
+kun skiller dig ved de ting, du ikke selv har brug for!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (som imidlertid har unders&oslash;gt sv&aelig;rdet).</i><BR>
+Tak for gaven, Gunnar; i uh&aelig;derlig f&aelig;rd skal den aldrig svinges.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Skal du holde det l&oslash;fte, s&aring; l&aring;n aldrig sv&aelig;rdet til dine br&oslash;dre.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (vedblivende).</i><BR>
+Men h&aelig;ng det heller ikke p&aring; din faders stuev&aelig;g; thi der h&aelig;nger det hos
+uh&aelig;derlige m&aelig;nds v&aring;ben.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Sandt nok, Hj&oslash;rdis, &mdash; din faders &oslash;kse og skjold har h&aelig;ngt der i mange &aring;r.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (tvinger sig).</i><BR>
+At &Oslash;rnulf vog min fader, &mdash; den bedrift f&oslash;rer du altid i munden; men m&aelig;ler
+rygtet sandt, s&aring; er gerningen ikke s&aring; h&aelig;derlig, som du t&aelig;nker.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Hvad rygte taler du om?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (smilende).</i><BR>
+Jeg t&oslash;r ikke n&aelig;vne det, thi du vilde blive vred derover.</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+S&aring; ti, &mdash; det ser jeg helst. <i>(vender sig fra hende.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Nu, det kan jo ogs&aring; gerne siges. Er det sandt, Thorolf, at din fader sad
+tre n&aelig;tter i kvindestak hos gyvren i Smalserhorn og kogte sejd, f&oslash;r han
+turde g&aring; til holmgang med J&oslash;kul?</P>
+
+<P><i>(Alle rejser sig; st&aelig;rk bev&aelig;gelse blandt g&aelig;sterne.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR, SIGURD OG DAGNY</B></i>. Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (i h&oslash;jeste forbitrelse).</i><BR>
+S&aring; arg en l&oslash;gn har du aldrig spurgt om &Oslash;rnulf fra Fjordene! Det har du
+selv digtet; thi giftig, som du, m&aring; den v&aelig;re, der kan finde p&aring; sligt!
+Den v&aelig;rste ud&aring;d, nogen mand kan &oslash;ve, har du her p&aring;sagt min fader!
+<i>(kaster sv&aelig;rdet fra sig.)</i> <span class="spacedtext">Der</span>, Gunnar, der har du gaven igen;
+ingen sk&aelig;nk tager jeg med fra det hus, hvor min fader er forh&aring;net!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Thorolf, s&aring; h&oslash;r dog!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Lad mig g&aring;. Men se dig for skulde b&aring;de du og Hj&oslash;rdis; thi min fader har
+i denne stund <span class="spacedtext">den</span> i sin vold, som er eder dyrest af alle!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (studsende).</i><BR>
+Din fader har &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med et utr&aring;b).</i><BR>
+Hvad siger du!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Hvor er &Oslash;rnulf?</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B> (med h&aring;nlatter</i>).
+S&oslash;rp&aring;, med mine br&oslash;dre!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+S&oslash;rp&aring;!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (udbrydende).</i><BR>
+Gunnar! &Oslash;rnulf har dr&aelig;bt Egil, vor s&oslash;n!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Dr&aelig;bt! Egil dr&aelig;bt! Da ve &Oslash;rnulf og al hans &aelig;t! Thorolf, sig frem; &mdash; er
+det sandt;</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Gunnar, Gunnar, &mdash; h&oslash;r mig!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Sig frem, ifald du agter dit liv!</P>
+
+<P><i><B>THOROLF</B>.</i><BR>
+Du skr&aelig;mmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse
+mod Gunnars g&aring;rd! Men du, Hj&oslash;rdis, &mdash; gl&aelig;d dig imens ved de ord jeg h&oslash;rte
+idag: "F&oslash;r det kv&aelig;ldes skal Gunnar herse og hans hustru ikke have nogen
+afkom at rose sig af"! <i>(g&aring;r ud i baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (i dybeste smerte.)</i>
+Dr&aelig;bt, &mdash; dr&aelig;bt! Min liden Egil dr&aelig;bt!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (vildt).</i><BR>
+Og du &mdash; du lader ham g&aring;! Lader Egil, din &aelig;tling, ligge uh&aelig;vnet! Hvermands
+niding skal du v&aelig;re ifald &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (som ude af sig selv).</i><BR>
+Et sv&aelig;rd, &mdash; en &oslash;kse! Det er det sidste bud han bringer! <i>(griber en &oslash;kse
+fra en af de omst&aring;ende og iler ud.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (vil f&oslash;lge efter</i>).
+Gunnar, styr dig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (holder ham tilbage).</i><BR>
+Bliv, bliv! M&aelig;ndene vil skille dem; jeg kender Gunnar! <i>(Et udr&aring;b h&oslash;res
+fra m&aelig;ngden, der er stimlet sammen ved udgangen.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD OG DAGNY</B>.</i><BR>
+Hvad er det?</P>
+
+<P><i><B>EN STEMME BLANDT M&AElig;NGDEN</B>.</i><BR>
+Thorolf faldt!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Thorolf! Ha, slip!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Min broder! O, min broder!</P>
+
+<P><i>(Sigurd vil ile ud; idetsamme skilles m&aelig;ngden ad, Gunnar tr&aelig;der ind, og
+kaster &oslash;ksen fra sig ved d&oslash;ren.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Nu er det gjort. Egil er h&aelig;vnet!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Vel dig, ifald du ikke har v&aelig;ret for rap p&aring; h&aring;nden.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Kan h&aelig;nde, kan h&aelig;nde; men Egil, Egil, min fagre gut!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+V&aelig;bne os m&aring; vi nu og s&oslash;ge hj&aelig;lp hos vore venner; thi Thorolf har mange
+efterm&aring;lsm&aelig;nd.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (m&oslash;rkt).</i><BR>
+Selv vil han blive sin v&aelig;rste h&aelig;vner; han vil st&aring; mig
+for sindet nat og dag.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Thorolf fik sin l&oslash;n. For fr&aelig;nders f&aelig;rd m&aring; fr&aelig;nder lide.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu f&oslash;r drabet.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Blodnatten er altid den v&aelig;rste; &mdash; n&aring;r den er over, s&aring; g&aring;r det nok. Ved
+sk&aelig;ndig list har &Oslash;rnulf fremmet sin h&aelig;vn; i &aring;ben strid vilde han ikke g&aring;
+mod os, lod som han var forligeligt sindet, og falder s&aring; over vort
+v&aelig;rgel&oslash;se barn! Ha, jeg s&aring; mere grant end I; jeg t&aelig;nkte nok, at &Oslash;rnulf
+var ond og underfundig; vel havde jeg &aring;rsag til at &aelig;gge dig mod ham og
+al hans falske &aelig;t.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (ophidset).</i><BR>
+Det havde du! Ringe er min h&aelig;vn at regne mod &Oslash;rnulfs ud&aring;d. Han misted
+Thorolf, men har dog sex s&oslash;nner igen, og jeg ingen &mdash; ingen!</P>
+
+<P><i><B>EN HUSKARL</B> (ilsomt fra baggrunden).</i><BR>
+&Oslash;rnulf fra Fjordene kommer!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+&Oslash;rnulf!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> OG FLERE M&AElig;ND.</i><BR>
+Til v&aring;ben! Til v&aring;ben!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (p&aring; samme tid).</i><BR>
+Min fader!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (som greben af en anelse).</i><BR>
+&Oslash;rnulf &mdash; ! Ha, Gunnar, Gunnar!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (drager sv&aelig;rdet).</i><BR>
+Op alle m&aelig;nd! H&aelig;vn over Egils bane!</P>
+
+<P><i>(&Oslash;rnulf kommer ind med Egil p&aring; armen.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med et skrig).</i><BR>
+Egil!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Her har I liden Egil igen!</P>
+
+<P><i><B>ALLE</B> (mellem hverandre).</i><BR>
+Egil! Egil lever!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (lader sv&aelig;rdet falde).</i><BR>
+Ve mig; hvad har jeg gjort!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+O, Thorolf, min broder!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Jeg t&aelig;nkte det nok;</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (s&aelig;tter Egil ned).</i><BR>
+<span class="spacedtext">Der</span>, Gunnar, har du din vakkre gut!</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR>
+Fader! Gamle &Oslash;rnulf vilde ikke g&oslash;re mig ondt, som du sagde da jeg
+rejste!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (til Hj&oslash;rdis).</i><BR>
+Nu har jeg givet bod for din fader; nu t&aelig;nker jeg nok vi kan forliges.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med undertrykt bev&aelig;gelse).</i><BR>
+Kan h&aelig;nde!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (ligesom opv&aring;gnende</i>).
+Er det en h&aelig;slig dr&oslash;m, der forvilder mig! Du &mdash; du bringer Egil hjem!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Som du ser; men det m&aring; du vide, at han har v&aelig;ret d&oslash;den n&aelig;r.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det ved jeg.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B></i>
+Og gl&aelig;des ikke mere over at han kommer?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Var han kommen tidligere, s&aring; skulde jeg gl&aelig;det mig mere derover. Men sig
+mig alt, &mdash; hvad der er h&aelig;ndt!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det er snart sagt. K&aring;re bonde lagde onde r&aring;d op mod eder; med andre
+ugerningsm&aelig;nd for han s&oslash;rp&aring; efter Egil.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+K&aring;re! <i>(sagte)</i>. Ha, nu sk&oslash;nner jeg Thorolfs ord!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Hans f&aelig;rd kom mig for &oslash;re; slig ud&aring;d m&aring;tte aldrig &oslash;ves. Bod for J&oslash;kul
+vilde jeg ikike give, og gerne, Gunnar, havde jeg f&aelig;ldet dig i holmgang,
+ifald s&aring; skulde v&aelig;re, &mdash; men din &aelig;t m&aring;tte jeg dog frede om; med mine
+s&oslash;nner for jeg da efter K&aring;re.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (sagte).</i><BR>
+En usalig d&aring;d er her &oslash;vet!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Da jeg kom til, l&aring; Egils f&oslash;lgesvende bundne, din s&oslash;n var alt i dine
+uvenners magt, og l&aelig;nge skulde de ikke have sparet ham. Hed blev kampen
+da! Hvassere sv&aelig;rdhug har jeg sjeldent skiftet; K&aring;re og to m&aelig;nd flygted
+op p&aring; landet; de andre sover trygt og vil v&aelig;re tunge at v&aelig;kke.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (i st&aelig;rk sp&aelig;nding</i>).
+Men du &mdash; du &Oslash;rnulf &mdash; ?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (m&oslash;rk).</i><BR>
+Sex s&oslash;nner fulgte mig i striden.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (&aring;ndel&oslash;s).</i><BR>
+Men hjemad?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ingen.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (forf&aelig;rdet).</i><BR>
+Ingen! <i>(sagte)</i>. Og Thorolf, Thorolf!</P>
+
+<P><i>(Dyb bev&aelig;gelse blandt m&aelig;ngden. Hj&oslash;rdis synes at k&aelig;mpe en st&aelig;rk indre
+kamp; Dagny gr&aelig;der stille ved h&oslash;js&aelig;det til h&oslash;jre. Sigurd st&aring;r smerteligt
+bev&aelig;get hos hende.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (efter et kort ophold.)</i>
+Tungt er det at st&aring; som en frodig gran, og s&aring; at kvistes af i et eneste
+uvejr. Dog, mand skal leve efter mand; &mdash; r&aelig;k mig et horn; jeg vil drikke
+mine s&oslash;nners minde. <i>(En af Sigurds m&aelig;nd bringer et horn.)</i> Hil eder der
+I nu rider, mine dj&aelig;rve s&oslash;nner! Kobberportene skal ikke sl&aring; i p&aring; eders
+h&aelig;le, thi I kommer itil hallen med mange m&aelig;nds f&oslash;lge! <i>(drikker og giver
+hornet fra sig.)</i> Og nu hjem til Island; &Oslash;rnulfs heltef&aelig;rd er forbi; det
+gamle tr&aelig; har kun <span class="spacedtext">en</span> gr&oslash;n gren igen, og den m&aring; fredes om. Hvor er
+Thorolf?</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B> (til sin fader.)</i>
+Ja vis mig Thorolf! &Oslash;rnulf har sagt, han skal sk&aelig;re et skib til mig med
+mange, mange h&aelig;rm&aelig;nd i stavnen.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Prise m&aring; jeg alle gode v&aelig;tter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis ogs&aring;
+han, &mdash; nej, s&aring; st&aelig;rk jeg end er, &mdash; det havde faldet mig for tungt at
+b&aelig;re. Men hvi kommer han ikke? Altid var han den f&oslash;rste til at m&oslash;de sin
+fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag
+foruden.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+&Oslash;rnulf, &Oslash;rnulf!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (med stigende uro.)</i>
+Tause st&aring;r I alle i stuen, det ser jeg nu; &mdash; hvad fattes, &mdash; hvor er
+Thorolf?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sigurd, Sigurd, &mdash; det blir ham det tungeste!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (k&aelig;mpende med sig selv.)</i>
+Gubbe! &mdash; Nej &mdash; og dog, det kan jo ikke d&oslash;lges &mdash; </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Min s&oslash;n! Hvor er han?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Thorolf er dr&aelig;pt!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Dr&aelig;bt! Thorolf? Thorolf? Ha, du lyver!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Jeg gav mit varmeste hjerteblod for at vide ham ilive!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (til &Oslash;rnulf.)</i>
+Selv er Thorolf skyld i det som h&aelig;ndte; med m&oslash;rke taler gav han
+tilkjende, at du var falden over Egil og havde dr&aelig;bt ham; &mdash; halvt i ufred
+skiltes vi sidst fra hverandre; du har f&oslash;r voldt mandefald i min
+&aelig;t; &mdash; og, foruden det, &mdash; som en k&aring;dmundet svend sad Thorolf ved gildet;
+han &aelig;ggedes ved skemt, og gav mange onde ord fra sig; &mdash; f&oslash;rst da var det
+at Gunnar harmedes; f&oslash;rst da bar han v&aring;ben p&aring; din s&oslash;n; vel skulde jeg
+mene, han havde skellig &aring;rsag til den gerning.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (rolig).</i><BR>
+Det kendes p&aring; dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil
+det? Er Thorolf dr&aelig;bt, s&aring; er hans saga ude.</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR>
+N&aring;r Thorolf er dr&aelig;bt, s&aring; f&aring;r jeg ingen h&aelig;rm&aelig;nd.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Nej, Egil, &mdash; nu har vi mistet vore h&aelig;rm&aelig;nd, b&aring;de du og jeg. <i>(til
+Hj&oslash;rdis</i>.) Din fader kvad:</P>
+
+<P><span class="verse2">"J&oslash;kuls &aelig;t skal J&oslash;kuls bane </span><BR>
+<span class="verse2">volde ve p&aring; alle veje".</span></P>
+
+<P>Godt har du nu s&oslash;rget for, at hans ord kan sandes. <i>(tier lidtog vender
+sig til en af m&aelig;ndene.)</i> Hvor fik han banehugget?</P>
+
+<P><i><B>MANDEN</B>.</i><BR>
+Tvers over panden.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (tilfreds).</i><BR>
+Hm; det er h&aelig;derligt sted; s&aring; har han ikke vendt ryggen til. Men faldt
+han mod siden, eller ind mod Gunnars f&oslash;dder?</P>
+
+<P><i><B>MANDEN</B>.</i><BR>
+Halvvejs mod siden og halvvejs mod Gunnar.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det sp&aring;r kun halv h&aelig;vn; ja, ja, &mdash; vi skal se!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (n&aelig;rmer sig.)</i>
+&Oslash;rnulf, vel ved jeg, at ikke alt mit gods kan veje tabet op; men kr&aelig;v af
+mig hvad du vil &mdash; </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (str&aelig;ngt, afbrydende.)</i>
+Giv mig Thorolfs lig, og lad mig g&aring;! Hvor ligger han?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (peger taus mod baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (g&oslash;r et par skridt, men vender sig og siger tordnende til
+Sigurd, Dagny og flere, der deltagende vil f&oslash;lge ham):</i>
+Bliv! T&aelig;nker I at &Oslash;rnulf skal f&oslash;lges af s&oslash;rgehuset, som en klynkende
+kvinde! Bliv, siger jeg! &mdash; Vel &aring;rker jeg Thorolf alene, <i>(med rolig
+kraft.)</i> S&oslash;nnel&oslash;s g&aring;r jeg; men ingen skal sige at han s&aring; mig b&oslash;jet!
+<i>(han g&aring;r langsomt ud.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med tvungen latter.)</i>
+Ja, lad ham g&aring;, som han vil; mandst&aelig;rke tr&aelig;nger vi ikke til at v&aelig;re, om
+han kommer med ufred igen! Nu, Dagny, &mdash; nu t&aelig;nker jeg det er sidste gang
+din fader st&aelig;vner fra Island i sligt &aelig;rind!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (opr&oslash;rt).</i><BR>
+O, sk&aelig;ndigt!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (liges&aring;).</i><BR>
+Forh&aring;ne ham kan du! Forh&aring;ne ham &mdash; efter det, som her er &oslash;vet!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Er gerningen gjort, s&aring; skal den ogs&aring; prises! Had og h&aelig;vn svor jeg &Oslash;rnulf
+imorges; &mdash; J&oslash;kuls drab kunde jeg glemme, alt andet, &mdash; kun ikke at han
+sk&aelig;ndet mine k&aring;r. Frilleviv kaldte han mig; <span class="spacedtext">er</span> det s&aring;, da har jeg
+ingen skam deraf; thi Gunnar er nu m&aelig;gtigere end din fader; han er
+ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (i st&aelig;rkt opr&oslash;r.)</i>
+Der fejler du, Hj&oslash;rdis, &mdash; og ret nu skal alle vide, at du lever under r&aelig;d
+mands tag!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (h&aelig;ftigt.)</i>
+Dagny, hvad vil du!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+R&aelig;d!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med h&aring;nlatter.)</i>
+Vidl&oslash;st taler du der!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ford&oslash;lges skal det ikke mere; jeg taug indtil du h&aring;ned min fader og mine
+faldne br&oslash;dre; jeg taug mens &Oslash;rnulf var inde; thi han skulde ikke h&oslash;re
+at Thorolf faldt for en nidings h&aring;nd; men nu; &mdash; pris aldrig Gunnar for
+hin d&aring;d p&aring; Island; thi Gunnar er r&aelig;d! Sv&aelig;rdet, som l&aring; draget mellem dig
+og ransmanden, det h&aelig;nger ved min husbonds side, &mdash; og ringen, som du drog
+af din arm, den gav du til Sigurd, <i>(drager den af og holder den h&oslash;jt
+ivejret)</i> her er den!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (vildt).</i><BR>
+Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>M&AElig;NGDEN</B>.</i><BR>
+Sigurd! Sigurd &oslash;ved d&aring;den!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (sk&aelig;lvende af sindsbev&aelig;gelse.)</i>
+Han, han! &mdash; Gunnar, er det sandt!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med &aelig;del ro.)</i>
+Sandt er alt; kun ikke at jeg er r&aelig;d; &mdash; jeg er hverken r&aelig;d eller niding.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (bev&aelig;get).</i><BR>
+Det er du ikke, Gunnar! Det har du aldrig v&aelig;ret! <i>(til de &oslash;vrige)</i>.
+Afsted, mine m&aelig;nd! Afsted herfra!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (ved udgangen til Hj&oslash;rdis.)</i>
+Hvem er <span class="spacedtext">nu</span> den ypperste mand i laget, <span class="spacedtext">min</span> husbond eller
+<span class="spacedtext">din</span>! <i>(hun g&aring;r ud med Sigurd og hans f&oslash;lge.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (for sig selv.)</i>
+Nu har jeg kun en gerning igen; &mdash; kun <span class="spacedtext">en</span> d&aring;d at p&oslash;nse p&aring;: Sigurd
+eller jeg m&aring; d&oslash;!</P>
+
+<BR />
+
+<hr size="2" width="80%" />
+<br />
+<H2 ALIGN="CENTER"><a name="act3"><b>TREDJE HANDLING.</b></a></H2>
+
+<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(Stuen hos Gunnar herse. Det er dag.)</span></i></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><I><span class="stagedir">(Hj&oslash;rdis sidder p&aring; b&aelig;nken lige for det mindre h&oslash;js&aelig;de besk&aelig;ftiget med
+at flette en buesnor; p&aring; bordet ligger en bue og nogle pile.)</span></I></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (idet hun str&aelig;kker snoren.)</i>
+Den er sejg og st&aelig;rk; <i>(med et blik p&aring; pilene)</i> kolven b&aring;de skarp og
+tung &mdash; <i>(lader h&aelig;nderne synke ned i sk&oslash;det)</i> men hvor findes den ih&aring;nd
+som &mdash; ! <i>(h&aelig;ftigt.)</i> Forh&aring;net, forh&aring;net af ham, &mdash; af Sigurd! Jeg m&aring; hade
+ham mere end andre, det m&aelig;rker jeg godt; men mange dage skal ikke g&aring;
+med, f&oslash;r jeg har &mdash; <i>(grublende)</i> Ja, men armen, som skal &oslash;ve den d&aring;d &mdash; ?</P>
+
+<P><i>(Gunnar kommer taus og tankefuld fra baggrunden)</i>.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (efter et kort ophold.)</i>
+Hvor g&aring;r det dig, min husbond?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ilde, Hj&oslash;rdis; dette her fra ig&aring;r, det vil ikke ret glide ned; det
+ligger og tynger mig for hjertekulen.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+G&oslash;r som jeg; tag dig til at virke noget.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det m&aring; jeg vel.</P>
+
+<P><i>(Pause; Gunnar g&aring;r frem og tilbage, bliver opm&aelig;rksom og n&aelig;rmer sig
+hende.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hvad g&oslash;r du der?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (uden at se op.)</i>
+Binder en buesnor; det ser du nok.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+En buesnor &mdash; af dit eget h&aring;r!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (smilende).</i><BR>
+Der avles stord&aring;d med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og
+jeg har bundet denne her siden daggry.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ser op.)</i>
+Hvad er det?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hvor var du inat?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Inat?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Du var ikke i sovestuen.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det vet du?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige dr&oslash;mme, dette &mdash; dette, som
+h&aelig;ndte med Thorolf; det b&aring;res mig for, som han kom &mdash; n&aring; ja, jeg v&aring;gned;
+da h&oslash;rtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op;
+glytted p&aring; d&oslash;ren; &mdash; herinde, her sad du ved stokilden, &mdash; den br&aelig;ndte bl&aring;
+og r&oslash;d, &mdash; du sk&aelig;ftet piler og kvad galder over dem.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Den gerning var nyttig; thi h&aring;rdt er brystet, som skal rammes idag.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Jeg sk&oslash;nner dig nok; du vil have Sigurd f&aelig;ldet.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hm, kan h&aelig;nde.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, s&aring; st&aelig;rkt du
+end &aelig;gger mig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (smilende).</i><BR>
+Mener du det?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det ved jeg!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (r&aelig;kker ham snoren).</i><BR>
+Sig mig, Gunnar, &mdash; kan du l&oslash;se den knude der?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (fors&oslash;ger det).</i><BR>
+Nej, den er flettet for fast og kunstigt.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (reiser sig).</i><BR>
+Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre l&oslash;se!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Krumme er de m&aelig;gtiges veje; &mdash; dem kender hverken du eller jeg.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+<span class="spacedtext">Et</span> ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige k&aring;r for os
+begge. <i>(Pause; Gunnar st&aring;r fordybet i sig selv</i>.)</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (der i stilhed har holdt &oslash;je med ham)</i>.
+Hvad t&aelig;nker du p&aring;?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+P&aring; en dr&oslash;m, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde &oslash;vet det
+v&aelig;rk, du nu kr&aelig;ver; Sigurd l&aring; slagen p&aring; marken; du stod hos og var s&aring;re
+bleg. Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men
+du lo og svared: "Gladere skulde jeg v&aelig;re, ifald du, Gunnar, l&aring; der i
+Sigurds sted."</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med tvungen latter).</i><BR>
+Ilde m&aring; du kende mig, n&aring;r slig uvittig dr&oslash;m kan v&aelig;re dig hinderlig!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hm! &mdash; Sig mig, Hj&oslash;rdis, hvad tykkes dig om stuen her?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Skal jeg sige sandt, Gunnar, &mdash; s&aring; tykkes det mig stundom for trangt
+herinde.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja ja, det har jeg t&aelig;nkt; vi er en formange.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Kan h&aelig;nde to.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (der ikke h&oslash;rte hendes ytring).</i><BR>
+Men det skal b&oslash;des p&aring;.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ser sp&oslash;rgende p&aring; ham).</i><BR>
+B&oslash;des p&aring;? Du er da tilsinds at &mdash; ?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+At ruste mine h&aelig;rskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den h&aelig;der igen,
+som jeg nu har mistet, fordi du var mig k&aelig;rere end alle ting.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (tankefuld).</i><BR>
+Du farer fra landet? Ja, ja, det t&oslash;r vel v&aelig;re bedst for os begge.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Alt fra den dag, vi st&aelig;vned fra Island, s&aring; jeg nok, at det ikke vilde g&aring;
+godt med os. Dit sind er stolt og st&aelig;rkt; der er de tider, da jeg fast
+r&aelig;ddes for dig; men, s&aelig;lsomt, &mdash; derved er det mest at jeg har dig s&aring; k&aelig;r;
+der st&aring;r en koglende skr&aelig;k af dig, &mdash; det b&aelig;res mig for, at du kunde lokke
+mig til ud&aring;d, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kr&aelig;ved.
+<i>(med stille hovedrysten.)</i> Ugrundeligt er nornens r&aring;d; Sigurd skulde
+blevet din husbond.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (udbrydende).</i><BR>
+Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja Sigurd. Det er had og h&aelig;vn, som forblinder dig, ellers vilde du
+skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg v&aelig;ret, da kunde jeg gjort dig
+livet lysteligit at b&aelig;re.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (i st&aelig;rk men undertrykt bev&aelig;gelse.)</i>
+Og <span class="spacedtext">det</span> &mdash; <span class="spacedtext">det</span> mener du Sigurd kunde gjort?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Han er st&aelig;rk af sind, og derhos stolt som du.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Hvis s&aring; er &mdash; <i>(fatter sig)</i> ligegodt, ligegodt! <i>(vildt udbrydende.)</i>
+Gunnar, tag Sigurds liv!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Aldrig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ved list og svig blev jeg din hustru; &mdash; det skal v&aelig;re glemt! Fem
+gl&aelig;del&oslash;se &aring;r har jeg siddet her; &mdash; glemt skal alt v&aelig;re fra den dag, da
+Sigurd ikke lever mere!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Af min h&aring;nd skal ingen men voldes ham <i>(viger uvilk&aring;rligt tilbage.)</i>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis, du friste mig ikke!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+S&aring; m&aring; jeg finde mig en anden h&aelig;vner; l&aelig;nge skal Sigurd ikke tale
+forh&aring;nelsens ord over mig og dig! <i>(knytter h&aelig;nderne i krampagtig
+forbitrelse.)</i> Hos hende &mdash; den enfoldige kvinde &mdash; hos hende sidder han kan
+h&aelig;nde nu i enrum, leflende og ler over os; m&aelig;ler om al den tort, som
+overgik mig, da han raned mig i dit sted; fort&aelig;ller at han listelig lo,
+der han stod i det m&oslash;rke bur, og jeg ikke kendte ham!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det g&oslash;r han ikke; det g&oslash;r han ikke!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (st&aelig;rkt).</i><BR>
+Sigurd og Dagny m&aring; d&oslash;! Jeg kan ikke tr&aelig;kke vejret f&oslash;r de to er borte!
+<i>(tr&aelig;der t&aelig;t hen til ham med funklende &oslash;jne og siger vildt, men
+hviskende.)</i> Kunde du hj&aelig;lpe mig med <span class="spacedtext">det</span>, Gunnar, &mdash; da skulde jeg
+leve med elskov hos dig; da skulde jeg kryste dig i mine arme s&aring; varmt
+og s&aring; vildt, som du aldrig har dr&oslash;mt det!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (vaklende).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis! Vilde du &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+H&aring;nd p&aring; v&aelig;rket, Gunnar, &mdash; s&aring; skal de tunge dage v&aelig;re forbi; ikke skal jeg
+da l&aelig;ngere g&aring; af stuen n&aring;r du kommer; ikke tale umilde ord og d&oslash;ve dit
+smil, n&aring;r du er glad; jeg skal kl&aelig;de mig i pel og i kostelige
+silkekl&aelig;der; farer du i leding, jeg f&oslash;lger dig, &mdash; rider du i fredsom
+f&aelig;rd, jeg rider dig n&aelig;st; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit
+horn, drikke dig til og kv&aelig;de fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (n&aelig;sten overvunden</i>).
+Er det sandt; du vilde &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun h&aelig;vn! H&aelig;vn over Sigurd og
+Dagny, og s&aring; skal jeg &mdash; <i>(standser, da hun ser d&oslash;ren &aring;bnes.)</i>
+Dagny, &mdash; kommer du hid!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (fra baggrunden).</i><BR>
+Du skynde dig, Gunnar herse; &mdash; lad dine m&aelig;nd ruste sig!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ruste sig? Mod hvem?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+K&aring;re bonde kommer med mange fredl&oslash;se folk; han vil dig ilde; Sigurd
+hindred ham nylig; men hvo kan vide &mdash; </P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (bev&aelig;get).</i><BR>
+Det har Sigurd gjort for mig!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Og vi, Hj&oslash;rdis, &mdash; vi som t&aelig;nkte p&aring; &mdash; ; ja, det er som jeg siger, &mdash; trolddom
+ligger over al din tale; hver en d&aring;d tykkes mig fager, n&aring;r du n&aelig;vner
+den.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (forundret).</i><BR>
+Hvad mener du?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Intet, intet! Tak for budskabet, Dagny; nu g&aring;r jeg at samle mine svende.
+<i>(vender sig mod udgangen, men standser og n&aelig;rmer sig igen.)</i> Sig
+mig, &mdash; hvor g&aring;r det &Oslash;rnulf?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (s&aelig;nker hovedet).</i><BR>
+Sp&oslash;rg ikke om det. Ig&aring;r bar han Thorolfs lig til skibene; nu kaster han
+en haug ved stranden; &mdash; der skal hans s&oslash;nner l&aelig;gges. <i>(<span class="spacedtext">Gunnar</span> tier
+og g&aring;r ud i baggrunden)</i>.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+F&oslash;r kveldstid er der ingen fare. <i>(n&aelig;rmer sig.)</i> Hj&oslash;rdis, jeg har et
+&aelig;rind til p&aring; g&aring;rden; det er til dig jeg kommer.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Til mig? Efter det, som gik for sig ig&aring;r?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Mest efter det. Hj&oslash;rdis, fosters&oslash;ster, b&aelig;r ikke had til mig; glem de
+ord, som sorg og onde v&aelig;tter lagde mig i munden; forlad mig al den tort
+jeg voldte dig; thi, tro du mig, jeg er nu tifold usaligere end du!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Usalig &mdash; du; &mdash; Sigurds hustru?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+<span class="spacedtext">Mit</span> v&aelig;rk er jo alt det, som &oslash;vedes, &mdash; at der blev yppet strid, at
+Thorolf faldt, at al den forh&aring;nelse overgik Gunnar og dig. Alt er
+<span class="spacedtext">jeg</span> skyld i! Ve mig; &mdash; s&aring; gode var mine k&aring;r; men aldrig blir jeg
+glad mere efter denne dag.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (som greben af en pludselig tanke).</i><BR>
+Men f&oslash;r &mdash; i de fem lange &aring;r &mdash; i al den tid var lykken med dig?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Kan du tvivle om det!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hm; ig&aring;r tvivled jeg ikke, men &mdash; </P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Hvad mener du?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+&Aring;, ikke stort; lad os tale om andre ting.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej visst ikke. Hj&oslash;rdis sig mig &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det gavner dig lidet; dog, siden du s&aring; vil det &mdash; <i>(med et ondskabsfuldt
+udtryk.)</i> Kan du mindes engang, hist p&aring; Island; &mdash; vi var p&aring; thinget
+sammen med &Oslash;rnulf, din fader, og sad med vore leges&oslash;stre i thingboden,
+som kvinders skik er; da kom to fremmede m&aelig;nd ind i boden.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sigurd og Gunnar.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+De hilste os med h&oslash;viske lader, satte sig hos p&aring; b&aelig;nken, og megen
+skemtsom tale blev da f&oslash;rt mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi
+de to h&aelig;rm&aelig;nd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig
+hustruer der p&aring; &oslash;en. Da sagde Sigurd: "Tungt vil det falde mig at finde
+den kvinde, jeg kan f&aelig;ste min hu til". &Oslash;rnulf lo, og mente det skortet
+ikke Island p&aring; h&oslash;j&aelig;ttede kvinder og heller ikke p&aring; dem, der var rige;
+men Sigurd svared: "Hugprud hustru har helten behov. Den, jeg vil v&aelig;lge,
+m&aring; ikke finde sig i at sidde i ringe k&aring;r; ingen h&aelig;der m&aring; tykkes hende s&aring;
+h&oslash;j, at hun jo higer efter den; i viking m&aring; hun villig f&oslash;lge mig;
+h&aelig;rkl&aelig;der m&aring; hun b&aelig;re; hun m&aring; &aelig;gge mig til strid og ikke blinke med
+&oslash;jnene, der sv&aelig;rdene lyner; thi er hun r&aelig;d av sind, da times mig liden
+h&aelig;der". Ej sandt, s&aring; talte Sigurd?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (usikker).</i><BR>
+Det gjorde han &mdash; men &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Slig skulde hun v&aelig;re, den kvinde, som kunde g&oslash;re ham livet fagert; og
+s&aring; &mdash; <i>(med et foragteligt smil)</i> s&aring; k&aring;red han dig!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (smerteligt studsende).</i><BR>
+Ha, du mener at &mdash; ?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Se, derfor har du vel vist dig stolt og h&oslash;jsindet, kr&aelig;vet h&aelig;der af alle,
+p&aring; det at Sigurd kunde h&aelig;dres ved dig; &mdash; ej s&aring;?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej, Hj&oslash;rdis, men &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Til stord&aring;d har du dog &aelig;gget ham, fulgt ham i h&aelig;rkl&aelig;der, og fundet det
+godt at v&aelig;re, hvor striden br&aelig;ndte som st&aelig;rkest; &mdash; har du ikke?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (dybt bev&aelig;get).</i><BR>
+Nej, nej!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Har du da v&aelig;ret r&aelig;d av sind, s&aring; at Sigurd voldtes skam derved?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (overv&aelig;ldet).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (h&aring;nligt smilende).</i><BR>
+Men gode var da dine k&aring;r i al den tid; &mdash; mener du at Sigurd kan sige det
+samme!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Lad mig v&aelig;re. Ve mig; du har gjort mig for klog p&aring; mig selv!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Et skemtsomt ord, s&aring; gr&aelig;der du straks! T&aelig;nk nu bare ikke p&aring; det. Se her,
+hvad jeg har gjort idag; <i>(t&aring;ger nogle pile fra bordet)</i> &mdash; hvor spidse og
+skarpe du! Ej sandt, jeg forst&aring;r mig godt p&aring; at hv&aelig;sse pile?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Og p&aring; at <span class="spacedtext">bruge</span> dem med; du rammer sikkert, Hj&oslash;rdis! Alt det du
+nys har sagt mig, &mdash; p&aring; det t&aelig;nkte jeg aldrig f&oslash;r. <i>(h&aelig;ftigere.)</i> Men at
+Sigurd &mdash; ! At jeg i al den tid skulde gjort ham livet tungt og
+uh&aelig;derligt; &mdash; nej, nej, det kan ikke v&aelig;re sandt!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+N&aring; n&aring;, tr&oslash;st dig, Dagny; det <span class="spacedtext">er</span> jo heller ikke sandt. Ja, var
+Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det s&aring; v&aelig;re, dengang
+stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; &mdash; nu
+n&oslash;ies han med ringere lykke.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej Hj&oslash;rdis, Sigurd er storsindet nu som f&oslash;r; jeg ser det vel, jeg er
+ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men s&aring;ledes
+skal det ikke blive ved.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hvad vil du?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Jeg vil ikke h&aelig;nge som en tyngsel ved hans f&aelig;rd; jeg vil ikke l&aelig;nger
+v&aelig;re ham hinderlig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Du t&aelig;nker da p&aring; &mdash; ?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Stille, der kommer folk! <i>(En huskarl fra baggrunden)</i>.</P>
+
+<P><i><B>KARLEN</B>.</i><BR>
+Sigurd viking kommer til g&aring;rden!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd! S&aring; lad Gunnar kalde hid.</P>
+
+<P><B><I>KARLEN</I></B>.<BR>
+Gunnar red ud for at samle sine grander; thi K&aring;re bonde vil &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Godt, godt, det ved jeg; g&aring; da! <i>(Karlen g&aring;r; til Dagny, der ligeledes
+vil g&aring;)</i>. Hvor vil du hen?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ud for ikke at tr&aelig;ffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi m&aring; skilles,
+det skj&oslash;nner jeg nok; men <span class="spacedtext">nu</span> at stedes til m&oslash;de med ham, &mdash; nej,
+nej, det kan jeg ikke. <i>(g&aring;r ud til venstre)</i>.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ser en stund taus efter hende).</i><BR>
+Og hende var det jeg vilde &mdash; <i>(fortseetter tanken ved et blik p&aring;
+buesnoren)</i>. Ringe h&aelig;vn havde det v&aelig;ret; &mdash; nej, nu hug jeg bedre til! Hm;
+det er tungt at d&oslash;, men stundom er det dog v&aelig;rre at leve!</P>
+
+<P><i>(<B>SIGURD</B> fra baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det er Gunnar du s&oslash;ger, kan jeg t&aelig;nke; s&aelig;t dig ned, ret nu kommer han.
+<i>(vil g&aring;.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nej bliv; det er dig jeg s&oslash;ger mere end ham.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Mig?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Og vel var det jeg traf dig alene.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Kommer du for at kr&aelig;nke mig, s&aring; er det dig visst lidet hiniderligt om
+stuen stod fuld b&aring;de af m&aelig;nd og kvinder.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+&Aring; ja, jeg kender s&aring; godt de tanker du har om mig.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (bittert).</i><BR>
+Jeg g&oslash;r dig uret kan h&aelig;nde! Nej, nej, Sigurd, forgiftig har du v&aelig;ret for
+alle mine levedage. Kom ihu, det var dig, som &oslash;ved hin sk&aelig;ndige list;
+det var dig, som sad hos mig i buret, g&oslash;gled elskov mens du lisfeligt lo
+derved, sl&aelig;ngte mig bort til Gunnar, thi for ham var jeg god nok
+endda, &mdash; og for s&aring; fra landet med den kvinde, du havde kj&aelig;r!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Mangt v&aelig;rk m&aelig;gter m&aelig;nds vilje at fremme; men de store gerninger styres
+af sk&aelig;bnen, &mdash; s&aring; er det g&aring;et med os to.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Vel sandt; onde norner r&aring;der over verden; men deres magt er ringe, ifald
+de ikke finder hj&aelig;lpere i vort eget bryst. Lykken times den, der er
+st&aelig;rk nok til at st&aelig;vne i strid mod nornen; &mdash; det er <span class="spacedtext">det</span> jeg nu
+vil g&oslash;re.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvad mener du?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Jeg vil vove en styrkepr&oslash;ve med dem &mdash; med dem, som er over mig. Men lad
+os ikke tale mere om det; jeg har meget at g&oslash;re idag. <i>(hun s&aelig;tter sig
+ved bordet)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (efter et kort ophold).</i><BR>
+Du virker gode v&aring;ben for Gunnar.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med et stille smil).</i><BR>
+Ikke for Gunnar, men <span class="spacedtext">mod</span> dig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det m&aring; vel komme ud p&aring; et.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+&Aring; ja, det m&aring; vel s&aring;; thi er jeg nornen voksen, da skal du og
+Gunnar sent eller tidligt &mdash; <i>(holder inde, l&aelig;ner sig bagover mod bordet,
+ser smilende p&aring; ham og siger med forandret udtryk i stemmen:)</i> Hm; ved
+du, hvad mig stundom tykkes? Tidt finder jeg min fryd ved at male mig
+lystige billeder i sindet; jeg sidder da og lukker &oslash;jnene og t&aelig;nker: Nu
+kommer Sigurd hin st&aelig;rke til landet; &mdash; han vil br&aelig;nde os inde, mig og min
+husbond. Alle Gunnars m&aelig;nd er faldne; kun han og jeg er igen; &mdash; de t&aelig;nder
+taget udenfra; &mdash; "Et bueskud", siger Gunnar "et eneste kan frelse
+os"; &mdash; da brister snoren &mdash; "Hj&oslash;rdis, sk&aelig;r en fletning af dit h&aring;r og g&oslash;r en
+buesnor deraf, &mdash; det g&aelig;lder livet!" &mdash; Men jeg ler &mdash; "Lad br&aelig;nde, lad
+br&aelig;nde &mdash; livet er mig ikke en h&aring;ndfuld h&aring;r v&aelig;rd!"</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Der er en s&aelig;lsom magt i al din tale. <i>(n&aelig;rmer sig.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ser koldt p&aring; ham).</i><BR>
+Du s&aelig;tter dig hos mig?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Du t&aelig;nker jeg er dig gram af hjertet. Hj&oslash;rdis, det er sidste
+gang, vi tales ved; der er noget, som nager mig lig en sot, og p&aring; den
+vis kan jeg ikke rejse; du m&aring; kende mig bedre.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hvad vil du?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Fort&aelig;lle dig en saga.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Er den tung?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tung som livet selv.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (bittert).</i><BR>
+Ved du, at livet kan v&aelig;re tungt?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+D&oslash;m om det, n&aring;r min saga er ude.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+S&aring; fort&aelig;l; jeg arbejder imens.</P>
+
+<P><i>(han s&aelig;tter sig p&aring; en liden krak ved hendes h&oslash;jre side.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Der var engang to unge h&aelig;rm&aelig;nd, som sejled fra Norge for at vinde gods
+og h&aelig;der; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt &aelig;rligt sammen s&aring;
+vide de end for om.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Og de to unge h&aelig;rm&aelig;nd hed Sigurd og Gunnar?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+&Aring; ja, vi kan kalde dem s&aring;. Langt om l&aelig;nge kom de til Island; der bode en
+gammel landnamsmand, som var faret fra Norge i kong Haralds tider. Han
+havde to fagre kvinder i sit hus; men den ene, hans fosterdatter, var
+dog den ypperligste; thi hun var forstandig og st&aelig;rk af sind, og
+h&aelig;rm&aelig;ndene talte om hende mellem sig, og ingen af dem havde set fagrere
+kvinde, s&aring; tyktes dem begge.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (sp&aelig;ndt).</i><BR>
+Begge? Vil du spotte mig?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Gunnar t&aelig;nkte p&aring; hende nat og dag, og det gjorde nok Sigurd med; men
+begge taug, og p&aring; hende var ikke at m&aelig;rke om Gunnar hued hende; men at
+hun ej var Sigurd god, det var lettere at sk&oslash;nne.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (&aring;ndel&oslash;s).</i><BR>
+Bliv ved, det beder jeg &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Dog, desmere m&aring;tte Sigurd t&aelig;nke p&aring; hende; men det var der ingen som
+vidste om. Da h&aelig;ndte det sig en kv&aelig;ld at der var drikkelag, og svor da
+hin stolte kvinde at ingen mand skulde eje hende, uden den, der &oslash;ved et
+storv&aelig;rk, som hun n&aelig;vnte. H&oslash;jt slog da Sigurds bryst af fryd; thi han
+kendte kraft i sig til at &oslash;ve d&aring;den; men Gunnar tok ham i enrum, n&aelig;vnte
+om sin elskov; &mdash; Sigurd taug med sin, og gik s&aring; til &mdash; </P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (udbrydende).</i><BR>
+Sigurd, Sigurd! <i>(betvinger sig.)</i> Og den saga &mdash; er den sand?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det er den. En af os m&aring;tte jo vige; Gunnar var min ven; p&aring; anden vis
+kunde jeg ikke handle. S&aring;ledes blev du Gunnars viv, og jeg f&aelig;sted en
+anden kvinde.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Og fik hende k&aelig;r?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Jeg l&aelig;rte at skatte hende; men der er kun <span class="spacedtext">en</span> kvinde, som Sigurd
+har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den f&oslash;rste dag de
+m&oslash;dtes. <i>(rejser sig.)</i> Her ender min saga, lad os skilles nu. &mdash; Farvel,
+Gunnar herses hustru; vi m&oslash;des aldrig mere.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (springer op).</i><BR>
+Nej bliv! Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (studsende).</i><BR>
+Jeg gjort? Hvad fattes dig?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Og alt det siger du mig nu! Men nej, &mdash; det kan ej v&aelig;re sandhed!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed &mdash; du skulde l&aelig;re at
+d&oslash;mme mig mildere, derfor m&aring;tte jeg tale nu!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (folder uvilk&aring;rligt h&aelig;nderne og ser p&aring; ham i stille
+forbauselse):</i>
+Elsket, &mdash; elsket mig &mdash; du! <i>(h&aelig;ftigt, idet hun tr&aelig;der test hen til ham:)</i>
+Jeg tror dig ikke! <i>(ser stivt p&aring; ham og udbryder i vild smerte)</i>. Jo,
+det er sandt og &mdash; usaligt for os begge! <i>(sl&aring;r h&aelig;nderne for ansigtet og
+fjerner sig.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (forf&aelig;rdet).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (stille, k&aelig;mpende mellem gr&aring;d og latter).</i><BR>
+Bryd dig ikke om mig! Det var kun <span class="spacedtext">det</span> jeg mente, at &mdash; <i>(l&aelig;gger
+h&aring;nden p&aring; hans arm.)</i> Sigurd, du har ikke sagt din saga tilende; hin
+stolte kvinde, som du n&aelig;vnte, &mdash; hun har elsket dig igen!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (farer tilbage).</i><BR>
+Du!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med fatning).</i><BR>
+Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det sk&oslash;nner jeg nu. Du siger jeg var taus
+og umild mod dig; hvad kan da en kvinde bedre g&oslash;re? Kunde jeg byde min
+elskov frem, da var jeg dig lidet v&aelig;rdig. Du tyktes mig stedse at v&aelig;re
+den ypperligste af alle m&aelig;nd; og s&aring; at vide dig som en andens
+husbond, &mdash; det voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (rystet).</i><BR>
+Et usaligt spind har nornen spundet om os to.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Selv er du skyld deri: st&aelig;rkt og k&aelig;kt s&oslash;mmer det sig manden at handle.
+Da jeg satte hint sv&aelig;re vilk&aring;r for den der skulde vinde mig, da t&aelig;nkte
+jeg forvist p&aring; dig; &mdash; og dog kunde du &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Jeg kendte Gunnars sj&aelig;lesot; jeg alene kunde l&aelig;ge den; &mdash; hvad var vel s&aring;
+for mig at v&aelig;lge mellem? Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da t&oslash;r
+jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er s&aring; st&aelig;rk en magt.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (rask).</i><BR>
+Nu vel, Sigurd, &mdash; et usaligt spil har skilt os ad i lange &aring;r; nu er
+knuden l&oslash;st; de tider, som kommer, skal give os vederlag.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (hovedrystende).</i><BR>
+Det kan ej ske; vi m&aring; jo skilles igen.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det m&aring; vi ikke. Jeg elsker dig, det t&oslash;r jeg nu sige uden at blues; thi
+min elskov er ikke leflende, som de vege kvinders; var jeg en mand, &mdash; ved
+alle v&aelig;ldige magter, jeg kunde endda elske dig s&aring;ledes, som jeg nu g&oslash;r
+det! Op da, Sigurd! Lykken er vel en stord&aring;d v&aelig;rd; vi er begge fri, n&aring;r
+vi selv vil det, og da er legen vunden.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Fri? Hvad mener du?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hvad er vel Dagny for dig? Hvad kan hun vel v&aelig;re for dig? Ikke mere end
+Gunnar g&aelig;lder i mine l&oslash;nlige tanker. Hvad magt ligger der p&aring;, om to usle
+liv forspildes!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg
+f&oslash;lger dig i st&aring;l og plade, hvor du stevner hen. <i>(Bev&aelig;gelse hos
+Sigurd.)</i> Det er ikke som din hustru jeg vil f&oslash;lge dig; thi jeg har h&oslash;rt
+en anden til, og den kvinde lever, som f&oslash;r har hvilet dig n&aelig;r. Nej,
+Sigurd, ikke som din hustru, men som hine st&aelig;rke kvinder, som Hildes
+s&oslash;stre vil jeg f&oslash;lge dig, ildne dig til strid og til mandig f&aelig;rd, s&aring; at
+dit navn kan g&aring; vidt over landene; i sv&aelig;rdlegen vil jeg st&aring; dig n&aelig;st,
+f&aelig;rdes blandt dine k&aelig;mper i uvejr og vikingst&aelig;vne; og n&aring;r dit drapa
+kv&aelig;des, da skal det b&aelig;re bud om Sigurd og Hj&oslash;rdis tilhobe!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+S&aring; var engang min fagreste dr&oslash;m, nu er det for sent; Gunnar og Dagny
+st&aring;r mellem os, og der har de begge ret til at st&aring;. Jeg &oslash;dte min unge
+elskov for Gunnars skyld; &mdash; skal jeg b&aelig;re kviden derved, s&aring; m&aring; ikke min
+gerning v&aelig;re f&aring;f&aelig;ngt. Og nu Dagny; &mdash; troskyldig og fuld af lid for hun
+fra hjem og fr&aelig;nder; ingen tid m&aring; hun t&aelig;nke at jeg l&aelig;ngtes mod Hj&oslash;rdis,
+s&aring; tidt hun tog mig i favn.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Og for slig sags skyld vil du l&aelig;gge en tyngsel p&aring; dit liv! Hvad fik du
+da kraft og styrke til, og derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener
+du det nu l&aelig;nger kan v&aelig;re s&oslash;mmelig lod for mig at sidde p&aring; Gunnars g&aring;rd?
+Nej, Sigurd, tro du mig, her er mangt at tage h&aring;nd i for en mand som du.
+Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode k&aelig;mper vil stille
+sig hen som dine h&aring;ndgangne m&aelig;nd; med utvingelig magt vil vi g&aring; frem,
+stride og virke, og aldrig hvile f&oslash;r du sidder p&aring; H&aring;rfagers kongestol.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis, s&aring; har jeg dr&oslash;mt i min vilde ungdom; lad det v&aelig;re
+glemt; &mdash; frist mig ikke!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med h&oslash;jhed.)</i>
+Det er nornens r&aring;d at vi to skal holde sammen; det <span class="spacedtext">kan</span> ej &aelig;ndres;
+grant ser jeg nu mit hverv i livet: at g&oslash;re dig ber&oslash;mmelig over alle
+lande. Du har st&aring;et for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde
+rive dig ud af mit sind, men m&aelig;gted det ikke; nu g&oslash;res det ej n&oslash;digt, nu
+da jeg ved du elsker mig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med tvungen kulde).</i><BR>
+Hvis s&aring; er, &mdash; da vid, &mdash; jeg har elsket dig; nu er det forbi; &mdash; jeg har
+glemt de dage.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Sigurd, der lyver du! S&aring;meget er jeg v&aelig;rd, at har du engang elsket mig,
+da kan du aldrig glemme det.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (h&aelig;ftigt).</i><BR>
+Det m&aring; jeg; det vil jeg nu!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Lad s&aring; v&aelig;re; men du <span class="spacedtext">kan</span> det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes
+ej; endnu f&oslash;r kv&aelig;ld skal Gunnar og Dagny vide alt.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ha, det g&oslash;r du ikke.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det g&oslash;r jeg!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Da m&aring;tte jeg kende dig ilde; h&oslash;jsindet tyktes du mig f&oslash;r at v&aelig;re.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Onde dage f&oslash;der onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.
+Jeg vil, jeg m&aring; f&oslash;lge dig, &mdash; ud i livet og i striden; det er mig for lavt
+under loftet i Gunnar herses stue!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med eftertryk).</i><BR>
+Men h&aelig;der mellem m&aelig;nd har du dog skattet h&oslash;jt; der er skellig grund til
+strid mellem mig og Gunnar. Ifald nu han faldt for min h&aring;nd, vilde du
+endda r&oslash;be alt og f&oslash;lge mig?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (studsende).</i><BR>
+Hvi sp&oslash;rger du s&aring;?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Svar mig f&oslash;rst; hvad vilde du g&oslash;re, ifald jeg blev din husbonds
+banemand?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ser stivt p&aring; ham).</i><BR>
+Da m&aring;tte jeg tie og aldrig hvile f&oslash;r jeg havde f&aring;et dig f&aelig;ldet.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med et smil).</i><BR>
+Godt, Hj&oslash;rdis; &mdash; det vidste jeg vel.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (hastigt).</i><BR>
+Men s&aring; kan ej ske!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det <span class="spacedtext">m&aring;</span> ske; selv har du nu kastet t&aelig;rning om Gunnars liv og mit!</P>
+
+<P><i>(<span class="spacedtext">Gunnar</span> med nogle <span class="spacedtext">huskarle</span> fra baggrunden)</i>.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (m&oslash;rkt til Hj&oslash;rdis).</i><BR>
+Se s&aring;; nu spirer den s&aelig;d du har s&aring;et!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (n&aelig;rmer sig).</i><BR>
+Hvad g&aring;r dig imod?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Sigurd, er det dig! Hvad der g&aring;r mig imod? Ikke andet, end jeg vel m&aring;tte
+vente. S&aring;snart Dagny, din hustru, havde b&aring;ret bud om K&aring;re bonde, s&aring; tog
+jeg min hest og red til mine grander for at s&oslash;ge hj&aelig;lp mod ham.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (sp&aelig;ndt).</i><BR>
+Nu?</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Tv&aelig;r l&oslash;d talen hvorhelst jeg kom; min f&aelig;rd mod K&aring;re var lidet h&aelig;derlig,
+blev der sagt; &mdash; hm, der blev sagt andre ting med, som jeg ikke kan
+n&aelig;vne; &mdash; jeg er jo en forh&aring;net mand; det er mig p&aring;sagt at jeg har &oslash;vet
+nidingsv&aelig;rk; det holdes nu for sk&aelig;ndsel at dele sag med mig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+L&aelig;nge skal det ikke holdes for sk&aelig;ndsel; f&oslash;r kv&aelig;lden kommer, skal du
+v&aelig;re mandst&aelig;rk nok mod K&aring;re.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (sagte, triumferende).</i><BR>
+Ha, det vidste jeg nok!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (med tvungen styrke).</i><BR>
+Men s&aring; er ogs&aring; freden ude mellem os; thi h&oslash;r nu mit ord, Gunnar
+herse, &mdash; du har f&aelig;ldet Thorolf, min hustrus fr&aelig;nde, og derfor st&aelig;vner jeg
+dig til holmgang imorgen s&aring;snart solen rinder!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (g&oslash;r i h&aelig;ftig indre bev&aelig;gelse et skridt hen imod Sigurd, men
+fatter sig og bliver ubev&aelig;gelig st&aring;ende under det f&oslash;lgende)</i>.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (i h&oslash;jeste overraskelse).</i><BR>
+Til holmgang &mdash; ! Mig! &mdash; Du skemter, Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Til holmgang er du lovligt st&aelig;vnet; det blir et brikkespil p&aring; liv og
+d&oslash;d; en af os m&aring; falde!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (bittert).</i><BR>
+Ha, jeg sk&oslash;nner det vel. Du var til enetale med Hj&oslash;rdis da jeg kom; hun
+har &aelig;gget dig p&aring;ny!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Kan h&aelig;nde! <i>(halvt til Hj&oslash;rdis)</i>. H&oslash;jsindet kvinde m&aring; jo v&aelig;rge om sin
+husbonds h&aelig;der. <i>(til m&aelig;ndene i baggrunden.)</i> Og I, karle, g&aring; nu til
+Gunnars grander og sig dem, at imorgen skifter han sv&aelig;rdhugg med mig;
+r&aelig;d vil ingen n&aelig;vne den mand, som b&aelig;rer v&aring;ben p&aring; Sigurd viking!</P>
+
+<P><i>(Karlene g&aring;r ud i baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (g&aring;r raskt hen til Sigurd og trykker hans h&aelig;nder i st&aelig;rk
+bev&aelig;gelse)</i>.</P>
+
+<P><B>SIGURD</B>, min bolde broder, nu f&oslash;rst forst&aring;r jeg dig! Du vover livet for
+min h&aelig;der, som du fordum voved det for min lykke!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tak din hustru; hun har mest del i min f&aelig;rd. Imorgen n&aring;r solen rinder &mdash; </P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Jeg m&oslash;der dig. <i>(bl&oslash;d.)</i> Fosterbroder, vil du have et godt sv&aelig;rd af mig;
+det er en kostelig gave.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tak; men lad det h&aelig;nge; &mdash; ingen ved, om jeg n&aelig;ste kveld har brug for det.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (ryster hans h&aring;nd).</i><BR>
+Farvel, Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Farvel igen og lykke til v&aelig;rket!</P>
+
+<P><i>(De skilles, Gunnar g&aring;r ud til venstre, Sigurd kaster et blik p&aring;
+Hj&oslash;rdis og g&aring;r ud i baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (efter en pause, sagte og tankefuld).</i><BR>
+Til holmgang imorgen? Hvem vil falde? <i>(tier lidt og udbryder derp&aring;, som
+greben af en st&aelig;rk beslutning.)</i> Lad falde hvem der vil, &mdash; Sigurd og jeg
+skal endda blive sammen!</P>
+
+<BR />
+
+<hr size="2" width="80%">
+<br />
+<H2 ALIGN="CENTER"><a name ="act4"><B>FJERDE HANDLING.</B></a></H2>
+
+
+<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(Ved strandbredden. Det er aften; m&aring;nen ses fra og til mellem m&oslash;rke,
+s&oslash;nderrevne uvejrsskyer. I baggrunden en sort, nylig opkastet
+gravhaug.)</span></i></P>
+
+<P ALIGN="CENTER"><i><span class="stagedir">(<SPAN CLASS="spacedtext">&Oslash;rnulf</SPAN> sidder p&aring; en sten til h&oslash;jre i forgrunden med blottet
+hoved, albuerne hvilende p&aring; kn&aelig;erne og med ansigtet skjult i sine
+h&aelig;nder. Hans <SPAN CLASS="spacedtext">m&aelig;nd</SPAN> graver ved haugen, nogle lyser med tyrifakler.
+Efter et kort ophold kommer <SPAN CLASS="spacedtext">Sigurd</SPAN> og <SPAN CLASS="spacedtext">Dagny</SPAN> ud fra
+b&aring;dhuset, hvor en stokild br&aelig;nder.)</span></i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (d&aelig;mpet).</i><BR>
+Der sidder han endnu. <i>(holder Sigurd tilbage.)</i> Nej, tal ikke til ham!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Du har ret; det er for tidligt; lad ham heller sidde med sig selv.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (g&aring;r over mod h&oslash;jre og betragter faderen med stille sorg).</i><BR>
+S&aring; st&aelig;rk var han ig&aring;r da han tog Thorolfs lig p&aring; ryggen; s&aring; st&aelig;rk var
+han, mens de grov p&aring; haugen; men da de alle var lagt derinde, og jord og
+stene kastet over, &mdash; da tog sorgen ham; da var det som han sluknede.
+<i>(t&oslash;rrer t&aring;rerne af.)</i> Sig mig, Sigurd, n&aring;r t&aelig;nker du at fare hjem til
+Island?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+S&aring;snart uvejret stilner af og jeg f&aring;r endt min handel med Gunnar herse.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Og s&aring; vil du k&oslash;be land og bygge dig en g&aring;rd og aldrig fare i leding
+mere?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ja ja, &mdash; det har jeg lovet dig.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Og jeg t&oslash;r forvist tro at Hj&oslash;rdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var
+jeg dig v&aelig;rdig til viv?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Ja ja, Dagny, lid p&aring; mit ord.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+S&aring; er jeg glad igen og vil pr&oslash;ve at glemme alt det onde v&aelig;rk, som her er
+&oslash;vet. I de lange vinterkv&aelig;lde vil vi tale sammen om Gunnar og Hj&oslash;rdis,
+og &mdash; </P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, s&aring; n&aelig;vn aldrig Hj&oslash;rdis, n&aring;r vi
+sidder hjemme p&aring; Island!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (mildt bebrejdende).</i><BR>
+Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet!</P>
+
+<P><i><B>EN AF M&AElig;NDENE</B> (n&aelig;rmer sig).</i><BR>
+Se s&aring;, nu er haugen istand.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (ligesom opv&aring;gnende).</i><BR>
+Haugen? Er den &mdash; n&aring; ja &mdash; </P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tal nu, til ham, Dagny!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (n&aelig;rmer sig).</i><BR>
+Fader, det er koldt herude; det tr&aelig;kker op til uvejr inat.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget t&aelig;t og godt; de ligger lunt
+derinde.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja, men du &mdash; </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Jeg? Jeg fryser ikke.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Du har intet spist idag; vil du ikke g&aring; ind? Natverdsbordet st&aring;r rede.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Lad natverdsbordet st&aring;; jeg er ikke sulten.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Men at sidde her s&aring; stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet
+vant til det.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke
+tr&aelig;kke vejret.</P>
+
+<P><i>(han skjuler igen ansigtet med sine h&aelig;nder. Ophold. Dagny s&aelig;tter sig
+hos ham.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island?</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (uden at se op).</i><BR>
+Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine s&oslash;nner.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (smerteligt).</i><BR>
+Fader!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (l&oslash;fter hovedet).</i><BR>
+G&aring; ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, s&aring; er
+det gjort, t&aelig;nker jeg.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Sligt kan du ikke t&aelig;nke p&aring;!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagv&aelig;rk er jo endt; jeg har h&oslash;jlagt
+mine s&oslash;nner. <i>(h&aelig;ftigt.)</i> G&aring; fra mig! &mdash; G&aring;, g&aring;!</P>
+
+<P><i>(han skjuler igen sit ansigt.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (sagte til Dagny, som rejser sig.)</i>
+Lad ham sidde lidt endnu.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Nej, jeg f&aring;r friste et r&aring;d til; &mdash; jeg kender ham. <i>(til &Oslash;rnulf.)</i> Dit
+dagv&aelig;rk er endt siger du; det er det dog ikke. H&oslash;jlagt har du dine
+s&oslash;nner; &mdash; men du er jo skald; det s&oslash;mmer sig at kv&aelig;de til deres minde.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (hovedrystende).</i><BR>
+Kv&aelig;de? Nej, nej; ig&aring;r kunde jeg det; idag er jeg for gammel.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det m&aring; du dog; h&aelig;derlige m&aelig;nd var dine s&oslash;nner alle; et kv&aelig;de m&aring; siges om
+dem, og det kan ingen i &aelig;tten uden du.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (ser sp&oslash;rgende p&aring; Sigurd).</i><BR>
+Kv&aelig;de? Hvad tykkes <span class="spacedtext">dig</span>, Sigurd?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Mig tykkes at s&aring; er billigt; du f&aring;r g&oslash;re som hun siger.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ilde vil det tykkes dine grander p&aring; Island, n&aring;r arve&oslash;llet skal drikkes
+over &Oslash;rnulfs &aelig;tlinge, og intet kvad er digtet. Til at f&oslash;lge dine s&oslash;nner
+har du tid nok.</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Nu ja, jeg vil pr&oslash;ve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste
+kvadet p&aring; k&aelig;vle!</P>
+
+<P><i>(M&aelig;ndene n&aelig;rmer sig med faklerne, s&aring; at der dannes en gruppe omkring
+ham; han tier lidt og t&aelig;nker sig om, derp&aring; siger han:)</i></P>
+
+<P><span class="verse2">Sind, som sv&aelig;r-mod stinger, </span><BR>
+<span class="verse2">savner Brages gl&aelig;de; </span><BR>
+<span class="verse2">sorgfuld skald s&aring; s&aring;re </span><BR>
+<span class="verse2">kvides ved at kv&aelig;de.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Skaldeguden sk&aelig;nked </span><BR>
+<span class="verse2">evne mig at sjunge; &mdash;  </span><BR>
+<span class="verse2">klinge lad min klage </span><BR>
+<span class="verse2">for mit tab, det tunge! <i>(rejser sig.)</i></span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Harmfuld norne h&aelig;rged </span><BR>
+<span class="verse2">h&aring;rdt mig verdens veje, </span><BR>
+<span class="verse2">listed lykken fra mig, </span><BR>
+<span class="verse2">&oslash;dte &Oslash;rnulfs eje.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">S&oslash;nner syv til &Oslash;rnulf </span><BR>
+<span class="verse2">blev af guder givet; &mdash;  </span><BR>
+<span class="verse2">nu g&aring;r gubben ensom, </span><BR>
+<span class="verse2">s&oslash;nnel&oslash;s i livet.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">S&oslash;nner syv, s&aring; fagre, </span><BR>
+<span class="verse2">fostred mellem sv&aelig;rde, </span><BR>
+<span class="verse2">v&aelig;rned vikings hvide </span><BR>
+<span class="verse2">h&aring;r, som g&aelig;vest g&aelig;rde.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Nu er g&aelig;rdet j&aelig;vnet, </span><BR>
+<span class="verse2">mine s&oslash;nner d&oslash;de; </span><BR>
+<span class="verse2">gl&aelig;del&oslash;s st&aring;r gubben, </span><BR>
+<span class="verse2">og hans hus st&aring;r &oslash;de.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Thorolf, &mdash; du, min yngste!</span> <BR>
+<span class="verse2">Boldest blandt de bolde! </span><BR>
+<span class="verse2">Lidet gad jeg klage, </span><BR>
+<span class="verse2">fik jeg <span class="spacedtext">dig</span> beholde!</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">V&eacute;n du var, som v&aring;ren, </span><BR>
+<span class="verse2">mod din fader k&aelig;rlig, </span><BR>
+<span class="verse2">arted dig at &aelig;ldes </span><BR>
+<span class="verse2">til en helt s&aring; herlig.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Ulivs-s&aring;r, usaligt, </span><BR>
+<span class="verse2">v&aelig;rste ve mon volde, </span><BR>
+<span class="verse2">har min gamle bringe </span><BR>
+<span class="verse2">klemt, som mellem skjolde.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Nidsyg norne n&oslash;dig </span><BR>
+<span class="verse2">n&aelig;gted mig sit eje, &mdash;  </span><BR>
+<span class="verse2">dryssed smertens rigdom </span><BR>
+<span class="verse2">over &Oslash;rnulfs veje.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Vegt er visst mit v&aelig;rge. </span><BR>
+<span class="verse2">Fik jeg guders evne, </span><BR>
+<span class="verse2"><span class="spacedtext">en</span> da blev min idr&aelig;t; </span><BR>
+<span class="verse2">nornens f&aelig;rd at h&aelig;vne.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2"><span class="spacedtext">En</span> da blev min gerning: </span><BR>
+<span class="verse2">nornens fald at friste, &mdash;  </span><BR>
+<span class="verse2">hun, som har mig r&oslash;vet </span><BR>
+<span class="verse2">alt &mdash; og nu det sidste!</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Har hun <span class="spacedtext">alt</span> mig r&oslash;vet? </span><BR>
+<span class="verse2">Nej, det har hun ikke; </span><BR>
+<span class="verse2">tidligt fik jo &Oslash;rnulf </span><BR>
+<span class="verse2">Suttungs mj&oslash;d at drikke, <i>(med stigende begejstring.)</i></span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Mine s&oslash;nner tog hun;</span> <BR>
+<span class="verse2">men hun gav min tunge </span><BR>
+<span class="verse2">evnen til i kv&aelig;der</span> <BR>
+<span class="verse2">ud min sorg at sjunge.</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">P&aring; min mund hun lagde </span><BR>
+<span class="verse2">sangens fagre gave; &mdash;  </span><BR>
+<span class="verse2">lydt da lad den klinge, </span><BR>
+<span class="verse2">selv ved s&oslash;nners grave!</span><BR></P>
+
+<P><span class="verse2">Hil jer, s&oslash;nner g&aelig;ve!</span> <BR>
+<span class="verse2">Hil jer, der I rider! </span><BR>
+<span class="verse2">Gudegaven l&aelig;ger </span><BR>
+<span class="verse2">verdens ve og kvider!</span><BR></P>
+
+<P><i>(han tr&aelig;kker et dybt &aring;ndedrag, stryger h&aring;ret fra panden og siger
+roligt:)</i></P>
+
+<P>Se s&aring;, nu er &Oslash;rnulf st&aelig;rk og sund igen. <i>(til m&aelig;ndene.)</i> Kom med til
+natverdsbordet, drenge; vi har havt et tungt dagv&aelig;rk!</P>
+
+<P><i>(g&aring;r med karlene ind i b&aring;dhuset.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Priset v&aelig;re de h&oslash;je i himlen, som sk&aelig;nkte mig s&aring; godt et r&aring;d! <i>(til
+Sigurd.)</i> Vil du ikke g&aring; ind?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nej, jeg har liden lyst. Sig mig, er alle ting rede til imorgen?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Det er de; et silkes&oslash;mmet lin ligger inde p&aring; b&aelig;nken; men jeg ved forvist
+at du vil st&aring; dig mod Gunnar, s&aring; jeg har ej gr&aelig;dt derved.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det give alle gode magter, at du aldrig m&aring; gr&aelig;de for min skyld, <i>(han
+standser og ser ud.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Hvad lytter du p&aring;?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+H&oslash;rer du ikke &mdash; <span class="spacedtext">der</span>! <i>(peger til venstre.)</i></P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Jo, der g&aring;r som et s&aelig;lsomt uvejr over havet!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (idet han g&aring;r lidt op mod baggrunden).</i><BR>
+Hm, der vil nok regne h&aring;rde hagl i det uvejr. <i>(r&aring;ber.)</i> Hvem kommer?</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE BONDE</B> (udenfor til venstre).</i><BR>
+Kendte folk, Sigurd viking!</P>
+
+<P><i>(<span class="spacedtext">K&aring;re bonde med en flok bev&aelig;bnede m&aelig;nd</span> fra venstre.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvor agter I jer hen?</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Til Gunnar Herses g&aring;rd?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Med ufred?</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Ja, det kan du lide p&aring;! Du hindred mig f&oslash;r; men nu t&aelig;nker jeg det er dig
+k&aelig;rt nok!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Kan vel v&aelig;re.</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B>.</i><BR>
+Jeg har h&oslash;rt om din handel med Gunnar; men g&aring;r det som jeg vil, s&aring;
+kommer han med vege v&aring;ben til m&oslash;det.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det er vovsomt v&aelig;rk du p&oslash;nser p&aring;; agt dig, bonde!</P>
+
+<P><i><B>K&Aring;RE</B> (med trodsig latter).</i><BR>
+Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, s&aring; skal vi lyse op for
+dig! &mdash; Kom, alle mand, se, her g&aring;r vejen!</P>
+
+<P><i>(de g&aring;r alle ud til h&oslash;jre i baggrunden)</i>.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Sigurd, Sigurd, den uf&aelig;rd m&aring; du hindre!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (g&aring;r rask hen til d&oslash;ren og r&aring;ber ind):</i> Op fra bordet, &Oslash;rnulf;
+tag h&aelig;vn over K&aring;re bonde!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (kommer ud med de &oslash;vrige).</i><BR>
+K&aring;re bonde, &mdash; hvor er han?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Han st&aelig;vner mod Gunnars g&aring;rd for at br&aelig;nde folkene inde!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ha, ha, &mdash; lad ham det, s&aring; f&aring;r jeg h&aelig;vn over Gunnar og Hj&oslash;rdis med det
+samme; siden vil jeg s&oslash;ge K&aring;re.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nej, det er gavnl&oslash;st r&aring;d; K&aring;re m&aring; du s&oslash;ge inat, hvis du vil ramme ham;
+thi er ud&aring;den &oslash;vet, s&aring; st&aelig;vner han tilfjelds. Gunnar har jeg &aelig;sket til
+holmgang; han er dig viss nok, ifald ikke jeg selv &mdash; n&aring; ja,
+ligegodt, &mdash; inat m&aring; han sk&aelig;rmes mod sine uvenner; ilde var det om slig
+ugerningsmand, som K&aring;re, tog h&aelig;vnen fra mig!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Sandt siger du der. Inat vil jeg sk&aelig;rme Thorolfs bane; men i morgen m&aring;
+han f&aelig;ldes!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+<span class="spacedtext">Han</span> eller <span class="spacedtext">jeg</span>, &mdash; det kan du lide p&aring;!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+S&aring; kom da til h&aelig;vn for &Oslash;rnulfs &aelig;t! <i>(han g&aring;r med m&aelig;ndene til h&oslash;jre i
+baggrunden.)</i></P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Dagny, f&oslash;lg med; &mdash; <span class="spacedtext">jeg</span> m&aring; blive; thi rygtet om tvekampen er alt p&aring;
+vandring mellem folk, og jeg kan ikke m&oslash;de Gunnar f&oslash;r tiden kommer; men
+du, &mdash; styr og r&aring;d din fader; h&aelig;derligt m&aring; han fare frem; i Gunnars g&aring;rd
+er mange kvinder; ingen m&eacute;n m&aring; voldes Hj&oslash;rdis eller de andre.</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja, ja, jeg vil med. P&aring; Hj&oslash;rdis t&aelig;nker du dog; tak for det hjertelag!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+G&aring;, g&aring;, Dagny!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Jeg g&aring;r; men for Hj&oslash;rdis kan vi v&aelig;re trygge: hun har gyldne h&aelig;rkl&aelig;der i
+buret, og v&aelig;rger sig nok selv.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det t&aelig;nker jeg med; men g&aring; du endda; styr din faders f&aelig;rd; v&aring;g over alle
+og &mdash; over Gunnars hustru!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Lid p&aring; mig. Vel m&oslash;dt igen! <i>(hun g&aring;r efter de forrige)</i>.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Det er f&oslash;rste gang, fosterbroder, at jeg st&aring;r v&aring;benl&oslash;s mens du er stedt
+i fare. <i>(lytter)</i>. Jeg h&oslash;rer skrig og sv&aelig;rdhug; &mdash; de er alt ved g&aring;rden,
+<i>(vil over til h&oslash;jre, men standser og viger forbauset tilbage.)</i>
+Hj&oslash;rdis! Hun kommer hid!</P>
+
+<P><i>(<span class="spacedtext">Hj&oslash;rdis</span> kl&aelig;dt i kort r&oslash;d skarlagenskjortel, med gyldne
+v&aring;benstykker; hjelm, pandser, arm- og benskinner. Hendes h&aring;r er udsl&aring;et;
+p&aring; ryggen b&aelig;rer hun et kogger, og ved beltet et lidet skjold; i h&aring;nden
+har hun buen med h&aring;rsnoren.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (ilsomt og seende sig tilbage som om hun &aelig;ngstedes af noget,
+der forfulgte hende, g&aring;r t&aelig;t hen til Sigurd, tager ham ved armen og
+siger d&aelig;mpet):</i>
+Sigurd, Sigurd, kan du se den?</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvem? Hvor?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Ulven <span class="spacedtext">der</span> &mdash; lige ved; den r&oslash;rer sig ikke; den ser p&aring; mig med to
+r&oslash;de &oslash;jne! &mdash; Det er min fylgje, Sigurd! Tre gange har den vist sig for
+mig; det betyder at jeg visselig skal d&oslash; inat!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Der sank den i jorden! Ja, ja, nu har den varslet mig.</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Du er syg; kom og g&aring; ind!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Nej, her vil jeg vente; jeg har ikke lang tid igen!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hvad er der h&aelig;ndt med dig?</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Hvad der er h&aelig;ndt? Det ved jeg ikke; men sandt var det, du sagde idag,
+at Gunnar og Dagny stod mellem os; bort fra dem og fra livet m&aring; vi; da
+kan vi blive sammen!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Vi? Ha, du mener &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (med h&oslash;jhed).</i><BR>
+Jeg blev hjeml&oslash;s i verden fra den dag du tog en anden til viv. Ilde
+handled du dengang! Alle gode gaver kan manden give til sin fuldtro
+ven, &mdash; alt, kun ikke den kvinde han har k&aelig;r; thi g&oslash;r han det, da bryder
+han nornens l&oslash;nlige spind og to liv forspildes. Der er en usvigelig r&oslash;st
+i mig, som siger at jeg blev til, for at mit st&aelig;rke sind skulde l&oslash;fte og
+b&aelig;re dig i de tunge tider, og at du f&oslash;dtes, for at jeg i <span class="spacedtext">en</span> mand
+kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg,
+Sigurd, &mdash; havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og
+jeg lykkeligere end alle andre!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Unyttig er den klage nu. Mener du det er lysteligt, det liv jeg har
+ivente? Hver dag at v&aelig;re Dagny n&aelig;r og g&oslash;gle en elskov, som hjertet
+klemmes ved. Og dog, det m&aring; s&aring; v&aelig;re; &aelig;ndres kan det ikke.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (under stigende vildhed).</i><BR>
+Det <span class="spacedtext">skal</span> det dog! Ud af livet vil vi begge g&aring;! Ser du denne
+buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad
+over den! <i>(l&aelig;gger en pil i buen, der er sp&aelig;ndt.)</i> H&oslash;r! H&oslash;r! hvor det
+suser h&oslash;jt oppe! Det er de d&oslash;des hjemf&aelig;rd; jeg har hekset dem hid; &mdash; i
+lag med dem skal vi f&oslash;lges!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B> (viger tilbage).</i><BR>
+Hj&oslash;rdis, Hj&oslash;rdis, &mdash; jeg r&aelig;ddes for dig!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (uden at agte p&aring; ham).</i><BR>
+Ingen magt kan &aelig;ndre vor skj&aelig;bne nu! O, ja &mdash; det er ogs&aring; bedre s&aring;, end om
+du havde f&aelig;stet mig hernede i livet; end om jeg havde siddet p&aring; din g&aring;rd
+for at v&aelig;ve lin og uld og f&oslash;de dig afkom, &mdash; fy, fy!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Hold op! Din trolddomskunst har v&aelig;ret dig overm&aelig;gtig; den har kastet en
+sj&aelig;lesot p&aring; dig! <i>(forf&aelig;rdet.)</i> Ha, se &mdash; se! Gunnars g&aring;rd, &mdash; den br&aelig;nder!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Lad br&aelig;nde, lad br&aelig;nde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars
+bj&aelig;lkestue!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Men Egil, din s&oslash;n &mdash; de f&aelig;lder ham!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Lad f&aelig;ldes, &mdash; s&aring; f&aelig;ldes min sk&aelig;ndsel med det samme!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Og Gunnar, &mdash; de tager din husbonds liv!</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B>.</i><BR>
+Det agter jeg ikke! Bedre husbond skal jeg f&oslash;lge hjem inat! Ja, Sigurd,
+s&aring; m&aring; det v&aelig;re; her i landet gror ikke lykken for mig; &mdash; den hvide gud
+kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til m&oslash;de med; de gamle er ikke
+st&aelig;rke, som f&oslash;r; &mdash; de sover, de sidder halvt som skygger; &mdash; med dem vil vi
+strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil s&aelig;tte dig p&aring; himlens kongestol, og
+selv vil jeg sidde dig n&aelig;st! <i>(Uvejret bryder l&oslash;s.)</i> H&oslash;r, h&oslash;r, der
+kommer vort f&oslash;lge! Kan du se de sorte jagende heste; en for mig og en
+for dig; <i>(kaster buen til kinden og skyder.)</i> S&aring; far da den sidste
+f&aelig;rd!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Vel truffet, Hj&oslash;rdis! <i>(han falder.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (jublende, idet hun iler til ham.)</i>
+Sigurd, min broder, &mdash; nu h&oslash;rer vi hinanden til!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Nu mindre end f&oslash;r. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (forf&aelig;rdet).</i><BR>
+Du &mdash; ! Ha, nej, nej!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Den hvide gud er min; kong &AElig;dhelstan har l&aelig;rt mig ham at kende; &mdash; det er
+op til <span class="spacedtext">ham</span> jeg nu g&aring;r.</P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (i fortvivlelse).</i><BR>
+Og jeg &mdash; ! <i>(slipper buen.)</i> Ve, ve!</P>
+
+<P><i><B>SIGURD</B>.</i><BR>
+Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig
+til Gunnar. Tak, Hj&oslash;rdis; &mdash; nu er jeg s&aring; let og fri. <i>(d&oslash;r.)</i></P>
+
+<P><i><B>HJ&Oslash;RDIS</B> (stille).</i><BR>
+D&oslash;d! S&aring; har jeg visselig forspildt min sj&aelig;l! <i>(Uvejret vokser, hun
+udbryder vildt.)</i> De kommer! Jeg har galdret dem hid! Men nej, nej; &mdash; jeg
+f&oslash;lger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hj&aelig;lper ej, &mdash; de ser
+mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! <i>(iler ud p&aring; fjeldkanten i
+baggrunden.)</i> Der er de over mig; &mdash; og intet ly, intet skjul! Jo, p&aring;
+havets bund kan h&aelig;nde! <i>(hun styrter sig ud.)</i></P>
+
+<P><i>(<span class="spacedtext">&Oslash;rnulf</span>, <span class="spacedtext">Dagny</span>, <span class="spacedtext">Gunnar</span> med <span class="spacedtext">Egil</span>, samt <span class="spacedtext">Sigurds</span> og
+<span class="spacedtext">&Oslash;rnulfs</span> m&aelig;nd kommer etterh&aring;nden ind fra h&oslash;jre.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (vendt mod gravhaugen).</i><BR>
+Nu kan I sove roligt; thi uh&aelig;vnet ligger I ikke!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (kommer).</i><BR>
+Fader, fader, &mdash; skr&aelig;kken dr&aelig;ber mig; &mdash; al den blodige f&aelig;rd &mdash; og
+uvejret; &mdash; h&oslash;r, h&oslash;r!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (med Egil p&aring; armen).</i><BR>
+Giv fred og ly for mit barn!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Gunnar herse!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja &Oslash;rnulf, min g&aring;rd er jo br&aelig;ndt og mine svende faldne; jeg er i din
+vold; g&oslash;r som dig tykkes!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det st&aring;r til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ja, ind, ind! <i>(g&aring;r henimod b&aring;dhuset, f&aring;r &oslash;je p&aring; liget og udst&oslash;der et
+skrig:)</i> Sigurd, min husbond; &mdash; de har dr&aelig;bt ham. <i>(kaster sig ned ved
+ham.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B> (iler til).</i><BR>
+Sigurd!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (s&aelig;tter Egil ned).</i><BR>
+Sigurd dr&aelig;bt!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (ser fortvivlet p&aring; m&aelig;ndene, der st&aring;r om den d&oslash;de).</i><BR>
+Nej, nej, det er ikke s&aring;; &mdash; han m&aring; v&aelig;re ilive endnu! <i>(bem&aelig;rker buen.)</i>
+Ha, hvad er det! <i>(rejser sig.)</i></P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Datter, det er nok, som du f&oslash;rst sagde, &mdash; Sigurd er f&aelig;ldet.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (som greben af en pludselig tanke).</i><BR>
+Og Hj&oslash;rdis! &mdash; Har Hj&oslash;rdis v&aelig;ret her?</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B> (sagte og med fatning).</i><BR>
+Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har v&aelig;ret her.</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Ja, jeg t&aelig;nkte det nok!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Ti, ti! <i>(for sig selv.)</i> S&aring; bittert har hun da hadet ham!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (sagte).</i><BR>
+F&aelig;ldet ham &mdash; natten f&oslash;r holmgangen, s&aring; har hun endda elsket mig.</P>
+
+<P><i>(Alle farer forf&aelig;rdede sammen; &Aring;sg&aring;rdsrejden suser gennem luften.)</i></P>
+
+<P><i><B>EGIL</B> (med skr&aelig;k).</i><BR>
+Fader! Se, se!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Hvad er det?</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR>
+Deroppe &mdash; alle de sorte heste &mdash; !</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Det er skyerne, som &mdash; </P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Nej, det er de d&oslash;des hjemf&aelig;rd.</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B> (med et skrig).</i><BR>
+Moder er med dem!</P>
+
+<P><i><B>DAGNY</B>.</i><BR>
+Alle gode magter!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Barn, hvad siger du!</P>
+
+<P><i><B>EGIL</B>.</i><BR>
+Der &mdash; foran &mdash; p&aring; den sorte hest! Fader, fader!</P>
+
+<P><i>(Egil klynger sig forf&aelig;rdet op til faderen; kort pause; uvejret drager
+forbi, skyerne skilles, m&aring;nen skinner fredeligt ud over landskabet.)</i></P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B> (stille og smerteligt).</i><BR>
+Nu er Hj&oslash;rdis visselig d&oslash;d!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Det er vel s&aring;, Gunnar; &mdash; og p&aring; hende havde jeg mere at h&aelig;vne end p&aring; dig.
+Dyrt blev m&oslash;det for os begge; &mdash; <span class="spacedtext">der</span> er min h&aring;nd; fred og
+forsoning!</P>
+
+<P><i><B>GUNNAR</B>.</i><BR>
+Tak, &Oslash;rnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!</P>
+
+<P><i><B>&Oslash;RNULF</B>.</i><BR>
+Ja, til Island, og sent vil vor h&aelig;rf&aelig;rd glemmes:</P>
+
+<P><span class="verse2">H&oslash;jt om heltef&aelig;rd og st&aelig;rke</span><BR>
+<span class="verse2">k&aelig;mpers leg p&aring; norske strande </span><BR>
+<span class="verse2">skal til sildigst &aelig;t fra Island </span><BR>
+<span class="verse2">sjunges over nordens lande!</span><BR></P>
+
+<hr size="2" width="80%" />
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Hærmændene på Helgeland, by Henrik Ibsen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND ***
+
+***** This file should be named 14686-h.htm or 14686-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/1/4/6/8/14686/
+
+Produced by Jim Wiborg and the Online Distributed Proofreading Team
+at https://www.pgdp.net
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</BODY>
+</HTML>