diff options
Diffstat (limited to '15291-8.txt')
| -rw-r--r-- | 15291-8.txt | 3573 |
1 files changed, 3573 insertions, 0 deletions
diff --git a/15291-8.txt b/15291-8.txt new file mode 100644 index 0000000..bbfa084 --- /dev/null +++ b/15291-8.txt @@ -0,0 +1,3573 @@ +The Project Gutenberg EBook of Gildet På Solhaug, by Henrik Ibsen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Gildet På Solhaug + +Author: Henrik Ibsen + +Release Date: March 8, 2005 [EBook #15291] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GILDET PÅ SOLHAUG *** + + + + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + + + + + HENRIK IBSEN + + SAMLEDE VÆRKER + _MINDEUDGAVE_ + + FØRSTE BIND + + + + +KRISTIANIA OG KØBENHAVN +GYLDENDALSKE BOGHANDEL + NORDISK FORLAG + + CENTRALTRYKKERIET + KRISTIANIA + 1908 + + * * * * * + + GILDET PÅ SOLHAUG + + (1856) + + * * * * * + +FORTALE TIL ANDEN UDGAVE + + +"Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for +omtrent 28 år siden. + +Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar 1856 +som festforestilling til erindring om den norske scenes +stiftelsesdag. + +Jeg var dengang ansat som instruktør ved det bergenske teater og +ledede altså selv indstuderingen af mit stykke. Det fik en +fortrinlig, en sjelden stemningsfuld udførelse. Med lyst og +hengivelse blev det givet, og således blev det også modtaget. +"Den bergenske lyrik", der efter sigende skal have afgjort de +seneste politiske valg deroppe, svulmede på hin teateraften højt +i det fuldt besatte hus. Forestillingen endte med talrige +fremkaldelser af forfatteren og af de spillende. Senere på +aftenen gav orkestret, ledsaget af en stor del af publikum, mig +en serenade udenfor mine vinduer. Jeg tror næsten, jeg lod mig +henrive til at holde et slags tale til de forsamlede; jeg véd i +al fald, at jeg følte mig såre lykkelig. + +Et par måneder senere opførtes "Gildet på Solhaug" i Kristiania. +Også dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, +og dagen efter den første opførelse skrev Bjørnson i +"Morgenbladet" en varm, elskværdig, ungdommelig opsats derom. +Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var +snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over +stykket og over forestillingen. + +Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere. + +Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i årene fra 1850 til +omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk +kritiker i Kristiania? + +Jo, det gik i regelen således til: Efter nogen tids forberedende +øvelser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have påhørt de +diskussioner, som om aftenerne efter teatertid førtes på +Treschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker +sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra København +et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han +havde hørt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet +"Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da læst, grublet over og +kanske tildels også forstået. Gennem disse skrifter blev man +endvidere bekendt med en polemik, som Heiberg i sin tid havde +ført imod professor Øhlenschlæger og imod digteren Hauch i Sorø. +Lejlighedsvis erfarede man deraf også, at J.I. Baggesen +(forfatter af "Gjengangerbrevene") allerede tidligere havde åbnet +et lignende felttog imod den store digter, som havde skrevet både +"Axel og Valborg" og "Håkon Jarl". + +Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig også uddrage af +disse skrifter. Af dem lærte man f.ex., at en ret kritiker var på +smagens vegne forpligtet til at føle sig forarget over hiater. +Blev i et eller andet vers et sådant uhyre påtruffet, kunde man +være sikker på, at de unge kristianiensiske kritiserende +Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udråbte deres: +Hillemænd, verden står ikke til påske! + +Og så havde den datidige norske hovedstadskritik en særegen +ejendommelighed, hvis udspring jeg længe ikke kunde blive klog +på. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende +forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opført, at +geråde i en ustyrlig vrede og at gebærde sig som om der gennem +bogens udgivelse eller stykkets opførelse var tilføjet dem selv +og de aviser, de skrev i, en blodig fornærmelse. Som sagt, jeg +grublede længe over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i +sagen. Ved nemlig at læse det danske "Månedskrift for Literatur" +blev jeg opmærksom på, at gamle etatsråd Molbech i sin tid havde +plejet at betages af en svær vrede, når en ung digter udgav en +bog eller fik et skuespil opført i København. + +Således, eller omtrent således, var den domstol beskaffen, der nu +i dagspressen tog sig for at stille "Gildet på Solhaug" for +kritikens skranke i Kristiania. Den var for størstedelen +sammensat af unge mænd, der i kritisk henseende levede på lån fra +diverse kanter. Deres kritiske tanker var for længe siden tænkte +og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden +formuleret andetsteds. Lånegods var hele deres æstetiske teori; +lånegods var hele deres kritiske metode; lånegods var i et og +alt, i stort og i småt, den polemiske taktik, de gjorde brug af. +Ja, lige til sindsstemningen, så var den lånt. Lånt, lånt var det +alt sammen. Det eneste originale ved dem var, at de evig og altid +benyttede lånegodset forkert og i utide. + +At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livnærede sig ved lån, +troede at måtte i digterisk henseende forudsætte noget lignende +hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og +muligens flere, fandt da også ganske rigtig ud, at jeg havde lånt +dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus". + +Denne kritiske påstand er grundløs og uefterrettelig. Det er +åbenbart benyttelsen af kæmpevisernes versemål i begge stykkerne, +som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske +anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet +klangpræg end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en +let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der høstvejr. + +Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad +det faktiske indhold angår, findes der mellem begge stykker nogen +anden eller større lighed end den, der er en nødvendig følge af, +at stoffet til dem begge er hentet ud fra kæmpevisernes trange +forestillingskreds. + +Med fuldt så stor eller vel endnu større føje kunde man påstå, at +Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde lånt et og andet, og det +ikke så lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "Käthchen von +Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette århundrede. +Käthchens forhold til grev Wetter-Strahl er i alt væsentligt det +samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild +drives også Käthchen af en gådefuld, uforklarlig magt til at +følge den mand, hun elsker, på alle hans veje, til lønligt at +liste sig efter ham, til viljeløst at lægge sig ned og sove i +hans nærhed, til naturnødvendigt at vende tilbage til ham, så +ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges +indgriben på flere andre måder både hos Kleist og hos Hertz. + +Men er der nogen, som tviler på, at man i den endnu ældre +dramatiske literatur, med en smule god eller ond vilje, måtte +kunne opdrive et skuespil, om hvilket det kunde påståes, at +Kleist derfra havde lånt et eller andet til sit "Käthchen von +Heilbronn"? _Jeg_ tviler i al fald ikke derpå. Men deslige +påvisninger vilde være ørkesløse. Det, der gør et kunstværk til +sin ophavsmands åndelige ejendom, det er, at han har påtrykt +værket sin egen personligheds stempel. Jeg mener derfor, at til +trods for de antydede lighedspunkter er "Svend Dyrings hus" lige +så ubestridelig og udelukkende et originalværk af Henrik Hertz, +som "Käthchen von Heilbronn" er et originalværk af Heinrich v. +Kleist. + +Den samme ret gjør jeg for mit eget vedkommende gældende med +hensyn til "Gildet på Solhaug". Jeg håber også, at man for +fremtiden vil lade enhver af de tre navnefættere få beholde +ubeskåret, hvad der med rette tilhører ham. + +Georg Brandes har ved given anledning betegnet "Gildet på +Solhaug" i dets forhold til "Svend Dyrings hus", ikke som bygget +på noget lån, men som tilblevet under en påvirkning, en +indflydelse, udøvet af en ældre digter på den yngre. Hans +udtalelser om mit arbejde er for resten så velvillige, at jeg +herfor, som for så meget andet, har al grund til at være ham +takskyldig. + +Men ikke desto mindre må jeg fastholde, at sagen i virkeligheden +heller ikke forholder sig således, som Brandes har opfattet den. +Henrik Hertz har aldrig i nogen særlig grad tiltalt mig som +dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke få i mit hoved, at han +nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet øvet nogen +indflydelse på min egen dramatiske produktion. + +På dette punkt og i denne forbindelse kunde jeg indskrænke mig +til at henvise til dr. Valfrid Vasenius, docent i æstetik ved +universitetet i Helsingfors. I sin afhandling for den filosofiske +doktorgrad: "Henrik Ibsens dramatiska diktning i dess första +skede" (1879) så vel som i sit værk "Henrik Ibsen, ett +skaldeporträtt" (343 sider. Jos. Seligmann & comp. Stockholm. +1882.) har han gjort rede for sit grundsyn på mit her omhandlede +skuespil,--i sidstnævnte skrift suppleret med, hvad jeg under et +samvær i München for tre år siden i al korthed meddelte ham. +Hertil kunde jeg, som sagt, henvise. + +Men for god ordens skyld vil jeg dog selv på de følgende blade i +omrids fortælle "Gildet på Solhaug"s tilblivelseshistorie. + +Her er den: + +Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er +skrevet i sommeren 1855. + +Året i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til Østråt". +Beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til literært og +historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den +senere del af samme. Jeg forsøgte, så godt det lod sig gøre, at +leve mig ind i hine tiders sæder og skikke, i menneskernes +følelsesliv, i deres tænkesæt og udtryksmåde. + +Denne periode er imidlertid ikke særdeles tiltalende at dvæle ved +i længden; den frembyder heller ikke synderligt stof, der egner +sig for dramatisk behandling. + +Jeg tyede derfor også snart over til selve sagatiden. Men +kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske +overleveringer fra denne fjerne tidsalder fængslede mig ikke; jeg +kunde dengang ikke for mine digteriske øjemed gøre nogen +dramatisk brug af stridighederne mellem konger og høvdinger, +mellem partier og flokke. Det skulde først komme senere. + +Derimod fandt jeg i rigt mål i de islandske ætte-sagaer, hvad jeg +behøvede som menneskelig iklædning for de stemninger, +forestillinger og tanker, der dengang opfyldte, eller i al fald +mere eller mindre klart foresvævede mig. Disse gammelnordiske +literære bidrag til vor sagatids personalhistorie havde jeg +hidtil ikke kendt, knapt nok hørt dem nævne. Da faldt mig ved et +tilfælde N.M. Petersens, i al fald for sprogtonens vedkommende, +fortræffelige oversættelse i hænde. Ud fra disse ætte-krøniker +med deres vekslende forhold og optrin mellem mand og mand, mellem +kvinde og kvinde, overhovedet mellem menneske og menneske, slog +mig et personligt, fyldigt, levende livsindhold imøde; og ud af +denne min leven sammen med alle disse afsluttede, enkelte, +personlige kvinder og mænd fremstod i min tanke det første rå, +tågede udkast til "Hærmændene på Helgeland". + +Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke +længer at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg +først fik øje på, var de to kvinder, som senere blev til Hjørdis +og Dagny. Et stort gilde med eggende og skæbnesvangre sammenstød +skulde der være i stykket. For øvrigt vilde jeg af karakterer, +lidenskaber og indbyrdes forhold optage alt det, der forekom mig +at være mest typisk for sagalivet. Med et ord,--hvad der i +Vølsungasagaen var blevet episk omdigtet, vilde jeg, dramatisk, +ligefrem gengive. + +Nogen hel, sammenhængende plan udkastede jeg vel ikke dengang. +Dog stod det klart for mig, at et sådant skuespil var det første, +som nu skulde skrives. + +Men så kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var vel af +personlig natur og formodentlig det stærkest og nærmest +afgørende; men jeg tror nok, det heller ikke var ganske uden +betydning, at jeg just på den tid beskæftigede mig med indgående +at studere Landstads samling af "Norske folkeviser", der var +udkommet et par år i forvejen. De stemninger, jeg dengang befandt +mig i, forligedes bedre med middelalderens literære romantik end +med sagaens kendsgerninger, bedre med verseformen end med +prosastilen, bedre med det sprogmusikalske element i kæmpevisen, +end med det karakteriserende i sagaen. + +Således skede det, at det formløst gærende udkast til tragedien +"Hærmændene På Helgeland" foreløbig forvandlede sig til det +lyriske drama "Gildet på Solhaug". + +De to kvindeskikkelser, plejesøstrene Hjørdis og Dagny i den +påtænkte tragedie blev til søstrene Margit og Signe i det +fuldførte lyriske drama. Disse to sidstnævntes afstamning fra de +to sagakvinder, vil let falde i øjnene, når der først gøres +opmærksom derpå. Slægtsligheden er umiskendelig. Tragediens +dengang kun løst planlagte helt, den vidt berejste og ved +fremmede kongehoffer vel modtagne høvding, vikingen Sigurd, +omformede sig til riddersmanden og sangeren Gudmund Alfsøn, der +også har færdedes længe i fremmede lande og levet i kongens gård. +Hans stilling mellem de to søstre blev ændret i overensstemmelse +med de forandrede tidsomstændigheder og forholde; men begge +søstrenes stilling ligeoverfor ham forblev væsentlig den samme, +som i den oprindelig påtænkte og senere fuldførte tragedie. Det +skæbnesvangre gilde, som det i mit første udkast havde været mig +så magtpåliggende at male, blev i dramaet den skueplads, på +hvilken personerne helt igennem optrådte; det blev den baggrund, +imod hvilken handlingen hævede sig frem og meddelte det samlede +billede den grundstemning, jeg havde tilsigtet. Stykkets +afslutning dæmpedes og formildedes visstnok i overensstemmelse +med dets art som drama og ikke tragedie; men mellem rettroende +æstetikere turde der kanske alligevel kunne tvistes om, hvorvidt +der i denne afslutning ikke er blevet tilbage et drag af +uformidlet tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring. + +Herpå skal jeg imidlertid ikke videre indlade mig. Jeg har kun +villet hævde og fastslå, at det foreliggende skuespil, ligeså +fuldt som alle mine øvrige dramatiske arbejder, er et +naturnødvendigt udslag af min livsgang på et bestemt punkt. Det +er opstået indenfra og ikke formedelst nogen ydre påvirkning +eller indflydelse. + +Således og ikke anderledes hænger det sammen med tilblivelsen af +"Gildet på Solhaug". + + _Rom i April 1883_. + + HENRIK IBSEN. + + * * * * * + +PERSONERNE: + + +BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. +MARGIT, hans hustru. +SIGNE, hendes søster. +GUDMUND ALFSØN, deres frænde. +KNUT GÆSLING, kongens foged. +ERIK FRA HÆGGE, hans ven. +EN HUSKARL. +EN ANDEN HUSKARL. +KONGENS SENDEBUD. +EN GAMMEL MAND. +EN PIGE. +GÆSTER, HERRER og FRUER. +MÆND i Knut Gæslings følge. +KARLE og PIGER på Solhaug. + + +(Handlingen foregår på Solhaug i det fjortende århundrede.) + + + + +FØRSTE AKT. + + +(En stadselig stue med dør i baggrunden og på begge sidevæggene. +Foran til højre et karnapvindu med små, runde, blyindfattede +ruder, og ved vinduet et bord med en mængde kvindesmykker. Langs +væggen til venstre et større bord med sølvkruse, bægre og +drikkehorn. Døren i baggrunden fører ud til en åben svalgang, +hvorigennem ses et vidt fjordlandskab.) + +(Bengt Gautesøn, fru Margit, Knut Gæsling og Erik fra +Hægge sidder om drikkebordet til venstre. I baggrunden dels +sidder dels står Knuts mænd; et par ølboller går rundt +mellem dem. Langt borte høres kirkeklokker, som ringer til +højmesse.) + +ERIK +(rejser sig op ved bordet.) +Og nu, kort og godt, hvad svar har I at give mig på mit ærend som +Knut Gæslings bejlermand? + +BENGT +(skotter urolig til sin hustru.) +Ja, jeg--jeg tænker nu-- +(da hun tier.) +Hm, Margit, lad os først høre, hvad _du_ mener. + +MARGIT +(står op.) +Herr Knut Gæsling,--det var mig længe vitterligt, hvad Erik fra +Hægge nys fremsatte om eder. Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra +en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor kongelige +herre er eder synderlig bevågen. + +BENGT +(til Knut.) +Synderlig bevågen,--det siger jeg også. + +MARGIT. +Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere +husbond-- + +BENGT. +Ingen gævere; det er lige det samme, som _jeg_ tænker. + +MARGIT. +--dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. + +BENGT +(ængstelig og halv sagte.) +Men,--men, min kære hustru-- + +KNUT +(springer op.) +Ja så, fru Margit! I mener, at eders søster--? + +BENGT +(søger at berolige ham.) +Nej vent, Knut Gæsling! Vent nu. I må forstå os ret. + +MARGIT. +Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun +af de viser, som er gjort om eder,--og de viser klinger ilde for +høviske øren. + Eders fædres gård er et utrygt hjem + mellem alle de vilde gæster. + Både nat og dag har I gilde med dem. + Krist hjælpe den ungmø, I fæster! + Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, + med gods eller grønne skove;-- + snart vil I se hende sorrigfuld + at længes, under muldet at sove. + +ERIK. +Nu ja--sandt nok--Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. +Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. + +KNUT. +Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit. Det kan være en uge +siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her +står. Øllet var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg +det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, +før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling på, at han +har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I må kåre mig til +eders søsters husbond,--enten med det gode eller med det onde. + +MARGIT. + Før _det_ skal ske, vil jeg ikke fordølge, + I må skille jer af med jert ravende følge. + I må ikke længer med skrig og med larm + jage rundt bygden tilhest og i karm; + I må døve den gru, som langvejs står + af Knut Gæslings komme til bryllupsgård. + Høvisk må I te jer, når I rider til gilde; + øksen skal I hjemme bag stuedøren stille;-- + I véd, den sidder løs i jer hånd, når mjød + og øl har gjort jer panden fortumlet og rød. + Ærbare kvinder skal I lade med fred; + lad hvermand beholde sit eje; + I må ikke frækt skikke nogen den besked, + at hvis han er klog, så tar han ligskjorten med, + når han færdes på eders veje. + Og arter I jer sådan til året går ud, + så kunde I nok vinde jer min søster til brud. + +KNUT +(med indædt harme.) +I véd snildt at belægge eders ord, fru Margit. Forsandt--I burde +være prest og ikke eders husbonds frue. + +BENGT. +Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også-- + +KNUT +(uden at agte på ham.) +Men vel skal I mærke jer, at havde en våbenfør mand talt mig til +på slig vis som I, så-- + +BENGT. +Nej men hør nu, Knut Gæsling,--I må forstå os! + +KNUT +(som før.) +Nu, kort og godt, så skulde han fornummet, at øksen sidder mig +løs i hånden, som I for nylig sagde. + +BENGT +(sagte.) +Der har vi det! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. + +MARGIT +(til Knut.) +I bad om ærligt svar, og det har jeg givet jer. + +KNUT. +Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru +Margit. I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min +hånd;--kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I +sagde mig. + +MARGIT. +Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og +hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag. + +KNUT. +Gilde? + +BENGT. +Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for +tre år siden blev jeg fru Margits Mand. + +MARGIT +(utålmodig, afbrydende.) +Som jeg sagde, vi holder gilde idag. Når I nu kommer fra kirken +og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager +del i laget. I kan da lære min søster at kende. + +KNUT. +Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge +kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, +eders frænde. + +MARGIT +(studser.) +Ham! Min frænde? Hvor vil I søge ham? + +KNUT. +Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden. + +MARGIT. +Men han selv færdes langvejs herfra. + +ERIK. +Sig ikke det; han turde være nærmere, end I tænker. + +KNUT +(hvisker.) +Ti stille! + +MARGIT. +Nærmere? Hvad mener I? + +KNUT. +Har I da ikke hørt, at Gudmund Alfsøn er kommen tilbage til +landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Hægranæs, som var +sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning. + +MARGIT. +Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor +pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. + +BENGT. +Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde +villet. + +ERIK +(sagte til Knut.) +Fru Margit véd da ikke, at--? + +KNUT +(sagte.) +Det synes så; men lad dig ikke mærke med noget. +(højt.) +Nu ja, fru Margit, jeg får lige fuldt tage afsted på lykke og +fromme; ved kveldstid kommer jeg igen. + +MARGIT. +Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. + +BENGT. +Ja, mærk jer det. + +MARGIT. +I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling! + +BENGT. +Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I +bærer hos jer. + +MARGIT. +Thi da kan I ingensinde håbe på noget svogerskab med mig. + +BENGT. +Nej, det har vi fast bestemt os til. + +KNUT +(til Margit.) Vær I bare tryg. + +BENGT. +Og når vi har bestemt os til noget, så står det fast. + +KNUT. +Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det på samme sæt; +og jeg har nu engang drukket på svogerskab mellem os. I får se +til, om ikke jeg også holder fast ved mit ord.--Guds fred til +ikveld! + +(Han og Erik går med mændene ud i baggrunden. Bengt +følger dem til døren. Klokkeringningen er imidlertid ophørt.) + +BENGT +(kommer tilbage.) +Det bares mig for, som han trued os, da han gik. + +MARGIT +(tankespredt.) +Ja, sådan lod det. + +BENGT. +Knut Gæsling er ikke god at komme ud for. Og når jeg tænker mig +om, så gav vi ham også altfor mange umilde ord. Nå, lad os ikke +gruble over den sag. Idag må vi være lystige, Margit! Og det, +mener jeg, vi har god grund til begge to. + +MARGIT +(smiler tungt.) +Ja, tilvisse! + +BENGT. +Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men +den rigeste mand på mange, mange mile, det véd jeg da visst, at +jeg var. Du var en fager ungmø, af ædel slægt; men medgiften +skulde ikke friste nogen frier. + +MARGIT +(hen for sig.) +Og dog var jeg dengang så rig. + +BENGT. +Hvad sagde du, min hustru? + +MARGIT. +Å, intet, intet. +(går over mod højre.) +Jeg vil pynte mig med perler og ringe. Det er jo min glædesfest +ikveld. + +BENGT. +Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se, du klæder dig i din +bedste stads, så vore gæster kan sige: lyksalig hun, som fik +Bengt Gautesøn til husbond.--Men nu må jeg ud i madburet; der er +fuldt op at tage vare på idag. +(han går ud til venstre.) + +MARGIT +(segner ned i en stol ved bordet til højre.) + Vel var det han gik. Når jeg ser ham herinde, + det er mig som blodet holdt op at rinde; + det er som en kold, en knugende magt + havde sig rundt om mit hjerte lagt. +(med frembrydende tårer.) + Han er min husbond! Jeg er _hans_ viv! + Hvorlænge varer et menneskes liv? + Gud fri mig,--kanhænde halvhundrede år;-- + og jeg--i det tre og tyvende går! +(roligere, efter en kort taushed.) + Det er tungt at sukke bag gylden mur; + det er tungt at sidde så længe i bur. +(famler tankespredt mellem smykkerne og begynder at pynte sig.) + Med perler og ringe alt som bedst, + han bad, at jeg smykke mig skulde. + Det var mig en gladere bryllupsfest, + om jeg stædtes til ro under mulde. +(afbrydende.) + Dog jeg vil ikke mere tænke derpå; + jeg kender en vise, som kan sorgen forslå. +(hun synger.) + Bergkongen red sig under ø; + --så klagelig rinde mine dage-- + vilde han fæste den væne mø. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Bergkongen red til herr Håkons gård; + --så klagelig rinde mine dage-- + liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Bergkongen fæsted den væne viv; + --så klagelig rinde mine dage-- + han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Bergkongen fæsted den liljevånd + --så klagelig rinde mine dage-- + med femten guldringe til hver hendes hånd. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Tre sommere gik, og der gik vel fem; + --så klagelig rinde mine dage-- + Kirsten sad i berget i alle dem. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Fem sommere gik, og der gik vel ni; + --så klagelig rinde mine dage-- + liden Kirsten så ikke solen i li. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + + Dalen har blomster og fuglesang; + --så klagelig rinde mine dage-- + i berget er der guld og en nat så lang. + --ret aldrig du kommer tilbage-- + +(hun rejser sig og går henover gulvet.) + Den vise sang Gudmund så mangen kveld, + da han var hos min fader hjemme. + Der er noget deri,--jeg véd ikke selv,-- + der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; + der er noget, som mægtigt fyldte min hu,-- + som jeg aldrig forstod,--som jeg grubler på endnu. +(forfærdet, stanser.) + Røde guldringe! Beltet om mit liv--! + Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! +(fortvilet; synker ned på en bænk ved bordet til venstre.) + Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud! + Og ingen--ingen kommer for at løse mig ud. + +(Signe, glædestrålende, kommer løbende ind fra +baggrunden.) + +SIGNE +(råber.) +Margit, Margit,--han kommer! + +MARGIT +(springer op.) +Kommer? Hvem kommer? + +SIGNE. +Gudmund, vor frænde! + +MARGIT. +Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro--? + +SIGNE. +Å, jeg er viss på det. + +MARGIT +(går over mod højre.) +Gudmund Alfsøn er med til bryllupsgildet +i kongsgården; det véd du lige så godt som jeg. + +SIGNE. +Kan være; men endda så er jeg sikker på, det var ham. + +MARGIT. +Har du set ham? + +SIGNE. +Å nej, nej; men nu skal du høre-- + +MARGIT. +Ja, skynd dig,--fortæl! + +SIGNE. + Det var sig årle, da klokkerne klang, + mig lysted at ride til kirke; + de vildene fugle kvidred og sang + alt mellem siljer og birke. + Der var en gammen i luft og i li; + kirketiden fast var omme; + thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti + mig vinked hver rosenblomme. + Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind; + presten stod højt i koret; + han sang og læste; med andagt i sind + lytted mænd og kvinder til ordet. + Da hørtes en røst over fjorden blå; + mig tyktes, at alle de billeder små + vendte sig om for at lytte derpå. + +MARGIT. + Hvad mere? Signe,--tal ud, tal ud! + +SIGNE. + Det var som et dybt, et ufatteligt bud + maned mig udenfor kirkens mur + over hej og dal, gennem li og ur. + Mellem hvide birke jeg lyttende skred; + jeg vandrede fast som i drømme; + øde stod bag mig det hellige sted; + thi prest og kirkefolk vandrede med, + mens det koglende kvad monne strømme. + Der var så stille på kirkesti; + mig tyktes, at fuglene lytted i li, + at lærken daled og gøken taug, + og at det svared fra fjeld og haug. + +MARGIT. + Bliv ved! + +SIGNE. + Da korsed sig mand og kvinde; +(med hænderne mod brystet.) + men selsomme tanker steg op herinde. + Fuldt vel jeg kendte den dejlige sang; + Gudmund har sunget den mangen gang; + Gudmund har sunget den mangen kveld,-- + og alt, hvad han har sunget, det mindes jeg vel. + +MARGIT. + Og du tror, det skulde være--? + +SIGNE. + Jeg véd det så visst! + Tro mig, mit ord skal du sande. +(leende.) + Kommer ikke hver en liden sangfugl tilsidst + igen fra de fremmede lande? + Jeg véd ikke selv,--men jeg er så glad--! + Der falder mig ind--. Margit, véd du hvad? + Hans harpe har hængt så længe + på væggen derinde. Jeg vil tage den ned; + jeg vil pudse den blank og stille den bered + og stemme dens gyldne strenge. + +MARGIT +(åndsfraværende.) + Gør, som dig lyster-- + +SIGNE +(bebrejdende.) + Det er ikke ret. +(omfavner hende.) + Når Gudmund kommer, vil du atter vorde let + tilsinds, som da Signe var liden. + +MARGIT +(hen for sig.) + Så mangt har forandret sig siden-- + +SIGNE. + Margit, du _skal_ være fro og glad! + Har du ikke terner og svende? + I dit kammer hænger kostelige klæder på rad. + Å Krist, hvilken rigdom uden ende! + Om dagen kan du ride dig i lunden sval, + at vejde den vilde rå; + om natten kan du sove i fruersal + på silkebolsterne blå. + +MARGIT +(ser mod karnappet.) + Og _han_ skulde komme til Solhaug som gæst! + +SIGNE. + Hvad siger du? + +MARGIT +(vender sig.) + Intet.--Gå; smyk dig som bedst. + Min lykke, den du så lydt monne prise, + kunde times dig selv. + +SIGNE. + Hvad mener du vel? + +MARGIT +(stryger hendes hår.) + Jeg mener--; nu ja, det vil sig jo vise--; + jeg mener,--hvis en bejler red sig hid ikveld--; + +SIGNE. + En bejler? Til hvem? + +MARGIT. + Til dig. + +SIGNE +(med latter.) + Til mig? + Å, da er han kommen på den urette vej. + +MARGIT. + Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad + om din tro? + +SIGNE. + Jeg vilde svare, jeg er for glad + til at tænke på bejlere eller på sligt. + +MARGIT. + Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? + +SIGNE. + Å, var han end konge, med hallen fuld + af dyre klæder og røden guld, + det skulde så lidet mig friste. + Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, + med sommer og sol og den susende elv, + med dig og de fugle på kviste. + Kære søster min,--her vil jeg bygge og bo; + og at skænke nogen bejler min hånd og min tro, + dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro! + +(hun iler syngende ud til venstre.) + +MARGIT +(efter et ophold.) +Gudmund Alfsøn skulde komme hid? Hid--til Solhaug? Nej, nej, det +kan ikke være.--Signe havde hørt ham synge, sagde hun. Når jeg +hørte granerne suse dybt derinde i skogen, når jeg hørte fossen +rulle og fuglene lokke i trætoppene, da bares det mig tidt nok +for, som om Gudmunds kvæder blanded sig alt imellem. Og dog var +han langvejs herfra.--Signe har skuffet sig selv. Gudmund kommer +ikke. + +BENGT +(i hastværk, fra baggrunden, råber.) +En uventet gæst, min hustru! + +MARGIT. +Og hvem? + +BENGT. +Gudmund Alfsøn, din frænde! +(råber ud gennem døren til højre.) +Det bedste gæstekammer må holdes rede--og det på stand! + +MARGIT. +Han er da alt på gården? + +BENGT +(ser ud gennem svalgangen.) +Ikke så lige endnu; men længe vil det ikke vare. +(råber ud højre igen.) +Den snittede ekeseng med dragehovederne! +(går hen til Margit.) +Hans våbendrager bragte bud og hilsen fra ham; selv følger han +efter. + +MARGIT. +Hans våbendrager? Kommer han hid med våbendrager? + +BENGT. +Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd +er hos ham. Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand +nu, end dengang han drog ud på langfærd. Men jeg må ned og tage +imod ham. +(råber ud.) +Læg gyldenlæderssadlen på min hest! Og glem ikke bidslet med +ormehovederne! +(ser ud i baggrunden.) +Au, der er han alt ved ledet! Nå, så min stav da; min +sølvknappede stav! Slig en herre,--Krist fri mig--ham må vi tage +imod med ære, med stor ære! +(han går skyndsomt ud i baggrunden.) + +MARGIT +(grublende.) + Han vandred fra bygden som den fattigste svend. + Nu kommer han med væbner og med rustede mænd. + Hvad vil han? Er det hans agt at se, + om bittert jeg nages af kummer og ve? + Lyster det ham at prøve og friste, + hvad jeg mægter at bære, før hjertet må briste? + Mener han, at--? Ah, prøv kun derpå; + så ringe en fryd skal du deraf få! +(hun vinker ud gennem døren til højre.) + +(Tre Piger kommer ind i stuen.) + +MARGIT. + I høre mig vel, mine terner små; + I bringe mig på stand min silkekåbe blå. + I følge mig flugs i fruerstuen ind, + at klæde mig høvisk i fløjel og skind. + To af jer skal klæde mig i skarlag og mår, + den tredje skal vinde perler i mit hår. + I bære mig alle mine smykker did ud! + +(Pigerne går med smykkeskrinene ud til venstre.) + +MARGIT. + Så vil jeg! Margit er jo bergkongens brud. + Vel! Jeg får at bære mit kongelige skrud. +(hun går ud til venstre.) + +(Bengt fører Gudmund Alfsøn ind gennem svalgangen i +baggrunden.) + +BENGT. +Og endnu en gang,--hil eder under Solhaugs tag, min hustrus +frænde! + +GUDMUND. +Jeg takker jer. Og hvordan går det hende? Hun lider dog +vel i alle måder, vil jeg tro? + +BENGT. +Ja, det kan I sværge på, hun gør. Der fattes hende intet. Hele +fem terner kan hun byde og råde over; en fuldt sadlet ganger står +rede, så snart det kun lyster hende. Nå, snart sagt, så har hun +alt, hvad en høvisk kvinde kan begære for at være fornøjet i sine +kår. + +GUDMUND. +Og Margit,--hun er da vel fornøjet? + +BENGT. +Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok-- + +GUDMUND. +Hvad mener I? + +BENGT. +Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at +Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, +end siden hun blev frue på Solhaug. + +GUDMUND +(hen for sig.) +Jeg vidste det jo nok; sådan måtte det gå. + +BENGT. +Hvad siger I, frænde? + +GUDMUND. +Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru. + +BENGT. +Ja, mener I ikke, det går mig ligeså? Jeg vil aldrig gælde for en +ærlig herremand mere, dersom jeg skønner, hvad hun yderligere kan +ønske sig. Jeg er om hende så lang dagen er; og ingen skal kunne +sige mig på, at jeg holder hende strengt; alt tilsyn med hus og +gård har jeg taget på mig; og ikke desmindre--. Nå, I var jo +altid en lystig svend; jeg tænker nok, I bringer solskin med jer. +Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke mærke med, at +jeg-- + +(Margit kommer i rig dragt fra venstre.) + +GUDMUND +(går hende imøde.) +Margit,--kære Margit! + +MARGIT +(stanser, ser fremmed på ham.) +Forlad mig, herr ridder; men--? +(som om hun først nu genkendte ham.) +Forsandt, hvis jeg ikke fejler, så er det Gudmund Alfsøn. +(rækker hånden frem.) + +GUDMUND +(uden at tage den.) +Og du kendte mig ikke straks igen? + +BENGT +(leende.) +Nej men, Margit, hvad tænker du dog på? Jeg meldte dig jo nylig, +at din frænde-- + +MARGIT +(går over mod bordet til højre.) +Tolv år er en lang tid, Gudmund. Den friskeste urt kan dø i +tiende led imens-- + +GUDMUND. +Det er syv år siden vi sidst sås. + +MARGIT. +Tilvisse, det må være længere siden. + +GUDMUND +(ser på hende.) +Jeg kunde fristes til at tro det; men det er dog som jeg siger. + +MARGIT. +Hel selsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes min +en evig lang tid siden jeg var barn. +(kaster sig ned i en stol.) +Nå, sæt eder, min frænde! Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os +med eders sang. +(med et tvungent smil.) +Ja, I véd vel, vi er glade her på gården idag,--vi holder gilde. + +GUDMUND. +Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet. + +BENGT. +Ja, idag for tre år siden blev jeg-- + +MARGIT +(afbrydende.) +Min frænde har alt hørt det. +(til Gudmand.) +Vil I ikke lægge eders kappe bort? + +GUDMUND. +Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er +koldt,--koldere, end jeg havde ventet. + +BENGT. +Da er jeg både svedt og varm; men jeg har også fuldt op at tage +vare på. +(til Margit.) +Lad nu ikke tiden falde lang for vor gæst, mens jeg er ude. I kan +jo snakke sammen om gamle dage. +(vil gå.) + +MARGIT +(tvilrådig.) +Går du? Vil du ikke heller--? + +BENGT +(leende, til Gudmund, idet han kommer tilbage.) +Ser I vel; herr Bengt til Solhaug er manden, som forstår at +færdes mellem kvindfolk. Der er ikke den stund så kort, at min +hustru kan være mig foruden. +(til Margit, idet han tager hende under hagen) Vær du +trøstig; jeg skal snart være hos dig. + +MARGIT +(hen for sig.) +Å, kval og harm at måtte lide alt dette. +(kort taushed.) + +GUDMUND. +Hvorlunde lever eders søster kære? + +MARGIT. +Jeg takker; hel vel. + +GUDMUND. +Det blev sagt, hun skulde være hos eder. + +MARGIT. +Her har hun været siden jeg-- +(slår om.) +For tre år siden kom hun til Solhaug med mig. +(lidt efter.) + Hun træder visst snart i stuen herind. + +GUDMUND. + Signe havde fordum så vennesælt sind; + hun kendte ej list eller rænke; + når jeg kommer ihug hendes øjne blå, + jeg må på guds engle tænke. + Dog, mangt kan i syv års tid forgå. + Sig mig,--mens fjernt fra bygden jeg vandred, + har også hun sig så stærkt forandret? + +MARGIT +(tvungent spøgende.) + Hun også? Er det i kongens gård + slig høvisk tale man lærer? + I minder mig om, hvordan tiden tærer-- + +GUDMUND. + Margit, hel vel mine ord I forstår. + Engang var I mig begge så blide; + I græd, da jeg skulde fra bygden ride; + vi loved at holde som søskende sammen + i fryd og i ve, i nød og i gammen. + I lyste som en sol mellem jomfruer små; + så viden om land eders ry monne gå;-- + fuldt vel er I endnu så fager en kvinde. + Men Solhaugs frue, kan jeg mærke, har glemt + den fattige frænde. Så umildt er I stemt, + I, der engang var så vennesæl tilsinde. + +MARGIT +(nesten tårekvalt.) + Ja engang--! + +GUDMUND +(ser deltagende på hende, tier lidt og siger med dæmpet stemme): + Eders husbond bød os at korte + tiden med at melde om gammelt og kært. + +MARGIT +(heftigt.) + Nej, nej; ikke derom! +(roligere.) + Det falder mig så svært + at mindes; den ting har jeg aldrig lært. + Meld heller om de år, I var borte;-- + den tid er vel ej på bedrift så arm; + meget må I kunne mig berette; + derude er jo verden både vid og varm,-- + der er sindet og tankerne lette. + +GUDMUND. + I kongens hal var jeg aldrig så fro, + som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. + +MARGIT +(uden at se på ham.) + Og jeg--hver dag, jeg på Solhaug bode, + takked himlen, at den gjorde mine kår så gode. + +GUDMUND. + Vel eder, dersom I kan takke fordi-- + +MARGIT +(heftigt.) + Og er jeg da ikke hædret og fri? + Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? + Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde? + Her er jeg den første; ingen sidder mig næst; + Og det, véd I, var mig altid til måde. + I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; + men I ser, jeg er fro, mit sind er let. + Se, derfor kunde I sparet jert komme + til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme. + +GUDMUND. + Hvad mener I, fru Margit? + +MARGIT +(reiser sig.) + Tilfulde jeg véd, + hvad der fører jer ind i min enlige stue. + +GUDMUND. + I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med? +(hilser og vil gå.) + Guds fred og farvel da, min ædle frue! + +MARGIT. + Det var eder mere til ære, ifald + I var bleven, hvor I var, i kongens hal. + +GUDMUND +(stanser.) + I kongens hal? Kan I spotte min nød? + +MARGIT. + Eders nød? Nu, højt må I hige, frænde; + jeg gad vide, hvor I tænker at ende! + I kan eder klæde i fløjel rød, + er kongens mand, ejer gods og guld-- + +GUDMUND. + Bedst må I vide, om lykken er mig huld. + I sagde for nylig, fuldt vel I vidste + mit ærend på Solhaug-- + +MARGIT. + Det véd jeg forsand! + +GUDMUND. + Da kender I og, hvad jeg nys måtte friste;-- + da véd I, jeg er en fredløs mand. + +MARGIT. +(skrækslagen.) + Fredløs! Du, Gudmund! + +GUDMUND. + Det er jeg for visst. + Dog sværger jeg dyrt, ved den hellige Krist, + havde jeg kendt eders tanker og sind, + aldrig var jeg tyet på Solhaug ind. + Jeg mente, I endnu var mild og god, + alt som dengang jeg eder forlod; + men jeg vil ikke trygle; skogen er stor, + og sikker er min hånd og min bue;-- + langt heller være hejens sten mit bord + og bjørnehiet min stue. +(vil gå.) + +MARGIT +(holder ham tilbage.) + Fredløs! Nej, bliv! Jeg sværger dig til, + slet intet jeg derom vidste. + +GUDMUND. + Det er, som jeg siger. Mit liv står på spil; + og livet vil hver mand friste. + Tre nætter lå jeg som hunden ude; + på fjeldet jeg hvilte mine mødige ben + og læned mit hoved til urens sten. + At tigge om ly, om bolster og pude + i fremmed folks hus, det var mig for tungt; + min tro var jo frejdig; mit håb var ungt; + jeg tænkte: når du til Solhaug kommer, + da er du frelst fra al din kvide; + der finder du venner; på dem kan du lide.-- + Men håbet er skørt som markens blommer. + Eders husbond mødte mig med horn og krus; + han åbned for mig både dør og porte;-- + men øde tykkes mig eders hus; + hallen er mørk; mine venner er borte. + Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. + +MARGIT +(bønligt.) + Å, hør mig! + +GUDMUND. + Mit sind er ej som en træls. + Nu tykkes mig livet en uselig gave; + Jeg agter det fast for intet værd. + Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; + mit fagreste håb jeg måtte begrave. + Farvel da, fru Margit! + +MARGIT. + Nej, Gudmund, hør! + Ved gud og mænd--! + +GUDMUND. + Forlyst dig som før; + lev du i gammen og ære; + så lidet skal Gudmund mørkne din dør; + ret aldrig han skal dig besvære. + +MARGIT. + Nu er det nok. Dine bitre ord + vil volde dig anger og kvide. + Havde jeg vidst, at du fredløs fór + alt over strande så vide,-- + tro mig, da var det min kæreste dag, + da du tyed ind under Solhaugs tag, + da var det for visst min gladeste fest, + når den fredløse meldte sig her som gæst. + +GUDMUND. + Du siger--! Hvad skal jeg tænke og tro? + +MARGIT +(rækker ham hånden.) + At frænder og venner på Solhaug bo. + +GUDMUND. + Men det, som du nys--? + +MARGIT. + Agt ikke derpå. + Hør mig, så vil du det hele forstå. + For mig er livet en nat så sort; + der er ikke sol eller stjerne. + Og intet mægter min kvide at fjerne; + thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. + Mit frejdige sind jeg solgte for guld; + jeg hilded mig selv i brogede lænker. + Tro mig, så klageligt vederlag skænker + rigdom, når barmen er sorrigfuld. + Dengang vi var børn,--hvor var jeg da fro! + Vore kår var ringe, fattigt vort bo; + men rigt var håbet i mit bryst herinde. + +GUDMUND, +(der ufravendt har betragtet hende.) + Og du arted dig alt til den dejligste kvinde. + +MARGIT. + Kan være; men al den lov og pris, + jeg hørte, det blev til min lykkes forlis. + Du måtte bort til de fremmede lande; + men alle dine kvæder graved sig ind + dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, + og sløred med tanker min pande. + Du havde sunget om al den lyst, + som mægter at rummes i et menneskes bryst: + du havde sunget om det frejdige liv + blandt herrer og fruer. Alt som bedst + kom bejlere fra øst og bejlere fra vest; + og så--så blev jeg min husbonds viv. + +GUDMUND. + Å, Margit! + +MARGIT. + Der gik ikke lang tid hen, + før jeg måtte så bitterlig græde. + At tænke på dig, min frænde, min ven, + det blev min eneste glæde. + Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal + og i alle de store stuer! + Her gæsted os riddere, herrer og fruer; + her sang mig til ære så mangen skald; + men der var ikke én, som ret mig forstod, + ikke én, som fatted min jammer;-- + jeg frøs, som sad jeg i bergets kammer; + dog værked mit hoved, dog brændte mit blod. + +GUDMUND. + Men din husbond--? + +MARGIT. + Han var mig aldrig kær! + hans guld var alt, hvad mig hilded; + talte han til mig, sad han mig nær, + blev mit sind af kvide forvildet. +(slår hænderne sammen.) + Og sådan har jeg levet i årene tre! + Mit liv var en evig, en endeløs ve. + Dit komme rygtedes; visst du kender + den stolthed, som dybt i mit hjerte brænder; + jeg dulgte min nød, jeg gemte min kvide; + thi du måtte mindst af alle den vide. + +GUDMUND +(bevæget.) + Og derfor var det, du vendte dig bort--. + +MARGIT +(uden at se på ham.) + Jeg tænkte, du kom for at spotte min vånde. + +GUDMUND. + Margit, kunde du tro--? + +MARGIT. + Nu, kort + og godt, der var grund nok for hånde. + Dog, himlen være takket, nu er det forbi; + jeg står ikke længer alene; + om barmen er jeg så let og fri, + som et barn under abildgrene. +(farer sammen i skræk.) + Ah, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme--! + Alle helgener se til mig nådigt ned! + Fredløs, sagde du--? + +GUDMUND +(smiler.) + Nu er jeg hjemme; + her lader mig kongens mænd med fred. + +MARGIT. + Men du, som nylig stod højt i agt,-- + sig mig hvorlunde--? + +GUDMUND. + Snart er det sagt + Du véd, jeg var i de franske riger, + da kansleren, Audun fra Hægranæs, drog + did fra Bergen med et fyrsteligt tog, + at føre prinsessen med svende og piger + og skatte til Norge som kongens brud + Herr Audun var så fager og prud; + prinsessen var den livsaligste kvinde. + Hendes øjne kunde bede den varmeste bøn;-- + de talte tilhobe, de hvisked i løn. + Hvorom? Det var svært at finde.-- + Det var sig en nat; jeg læned mig tyst + op imod snekkens side; + mine tanker stævned mod Norges kyst + alt med de måger hvide. + Da hvisked to røster bag ved min ryg;-- + jeg vendte mig om;--det var ham og hende; + de så mig ikke; jeg sad så tryg; + dog kunde jeg begge kende. + Hun så på ham med et klageligt blik + og hvisked: ak, dersom farten gik + mod syd til de dejlige lande, + og var vi alene på snekken, vi to, + da tror jeg for visst mit hjerte fandt ro, + da brændte visst ikke min pande! + Genmæled herr Audun; hun svared ham kæk, + svared med ord så hede, så vilde; + jeg så hendes øjne som stjerner spille; + hun bad ham-- +(afbrydende.) + Det greb mig med rædsel og skræk. + +MARGIT. + Hun bad--? + +GUDMUND. + Jeg fór op; i hast de forsvandt; + alene stod jeg på skibets dæk;-- +(tager en liden flaske frem.) + men hvor de havde siddet, denne jeg fandt. + +MARGIT. + Og den--? + +GUDMUND +(med dæmpet stemme.) + Den rummer en gådefuld saft;-- + en dråbe deraf i din uvens bæger,-- + så sagtelig sygner hans livsenskraft, + og intet i verden ham hjælper og læger. + +MARGIT. + Men sig mig--? + +GUDMUND +(hviskende.) + Den var for kongen bestemt. + +MARGIT. + Alle helgener! + +GUDMUND +(idet han atter forvarer flasken.) + Vel, at jeg fik den gemt.-- + Tre dage efter var farten til ende. + Så lønligt flygted jeg med mine svende; + jeg vidste jo nok, i kongens hal + vilde Audun listelig volde mit fald,-- + vilde forklage mig-- + +MARGIT. + Nu er forbi + din værste nød; snart er alt ved det gamle. + +GUDMUND. + Alt? Nej, Margit,--dengang var du fri. + +MARGIT. + Du mener--? + +GUDMUND. + Jeg? Intet. Å, lad mig samle + mine tanker; jeg er så frejdig og fro + fordi jeg, som fordum, er hos eder to. + Men, sig mig,--Signe--? + +MARGIT +(peger smilende mod døren til venstre.) + Hun kommer snart. + Hun må jo pynte sig lidt for sin frænde, + og det er vel ikke gjort i en fart. + +GUDMUND. + Jeg må se, om hun endnu kan mig kende. + +(han går ud til venstre.) + +MARGIT +(ser efter ham.) +Hvor han er fager og mandig. +(med et suk.) +Der er ikke megen lighed mellem ham og-- +(rydder lidt op ved drikkebordet, men standser igen dermed.) +Dengang var du fri, sagde han. Ja, dengang! +(kort taushed.) +Det var en selsom fortælling, den om prinsessen, som--. Hun havde +en anden kær, og så--. Ja, disse kvinder i de fremmede lande,-- +jeg har hørt det før,--de er ikke veke som vi; de ræddes ikke for +at gøre en tanke til dåd. +(tager et bæger, som står på bordet.) +Af dette bæger drak Gudmund og jeg på et frydeligt gensyn, da han +rejste. Det er fast det eneste arvestykke, jeg bragte med til +Solhaug. +(sætter bægeret ind i et vægskab.) +Hvor blid denne sommerdag er. Her er så lyst herinde. Så lifligt +har ikke solen skinnet i tre år. + +(Signe, og efter hende Gudmund kommer ind fra +venstre.) + +SIGNE +(løber leende hen til Margit.) +Ha-ha-ha! Han vil ikke tro, det er mig! + +MARGIT +(smilende, til Gudmund.) + Ser du; mens fjernt fra bygden du vandred, + har også _hun_ sig så stærkt forandret. + +GUDMUND. + Tilvisse! Men at hun skulde--! Nej, nej, + det var dog aldrig faldet mig ind. +(griber Signes hænder og ser på hende.) + Og dog, dit uskyldige barnesind + læser jeg endnu i øjnene blå;-- + hvor kan jeg da længer tvile derpå! + Jeg må le, når jeg mindes, hvor tidt jeg har + tænkt dig sålunde, som dengang jeg bar + dig på mine arme. Da var du et barn; + nu er du en huldre, som kogler og gækker. + +SIGNE +(truer med fingeren.) + Ja, vogt dig! Hvis huldrens harme du vækker,-- + pas på,--hun hilder dig i sit garn! + +GUDMUND +(hen for sig.) + Næsten bæres mig for, som det alt var sket. + +SIGNE. + Men vent; du har jo end ikke set + hvorlunde jeg har holdt din harpe i ære. +(idet hun går ud til venstre.) + Nu må du mig alle dine kvæder lære! + +GUDMUND +(sagte, ser efter hende.) + Sprungen ud som den fagreste rosenblomme, + der endnu var knop ved dagens komme. + +SIGNE +(bringer harpen.) + Se her! + +GUDMUND +(griber den.) + Min harpe! Så blank som før! +(slår nogle toner.) + Der er endnu klang i de gamle strenge;-- + nu skal du ikke længer på væggen hænge-- + +MARGIT +(ser ud i baggrunden.) + Hist kommer vore gæster. + +SIGNE +(mens Gudmund indleder sin sang.) + Hys,--stille! å hør! + +GUDMUND +(synger.) + + Jeg vandred i lien så tung og så ene; + de småfugle kvidred fra busker og grene; + så listelig kvidred de sangere små: + hør til, hvordan kærlighed monne opstå! + + Den vokser som eken i årene lange; + den næres ved tanker og sorger og sange. + Den spirer så let; i den flygtigste stund + fæster den rødder i hjertets grund! + +(Han går under efterspillet op mod baggrunden, hvor han sætter +harpen fra sig.) + +SIGNE +(tankefuld, gentager for sig selv.) + Den spirer så let; i den flygtigste stund + fæster den rødder i hjertets grund. + +MARGIT +(adspredt.) +Talte du til mig?--Jeg hørte ikke ret--? + +SIGNE. +Jeg? Nej visst ikke. Jeg mente kun-- +(synker atter hen som i drømme.) + +MARGIT +(halv højt; ser frem for sig.) + Den vokser som eken i årene lange; + den næres ved tanker og sorger og sange. + +SIGNE +(opvågnende.) +Du siger, at--? + +MARGIT +(farer med hånden over panden.) +Å, det var intet. Kom; vi må gå vore gæster imøde. + +(Bengt kommer med mange Gæster, Mænd og +Kvinder, ind gennem svalgangen.) + +GÆSTERNE +(synger): + + Over tilje med sang og strengespil + i gildestuen vi træde. + Guds fred vi ønsker den frue mild; + vi ønsker både gammen og glæde. + Gid altid en himmel, så lys som idag, + over Solhaugs tag + må sig brede! + + + + + +ANDEN AKT. + + +(En birkelund, der støder op til huset, hvoraf et hjørne ses til +venstre. En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for +stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og +stene. Det er lys sommernat. Døren til huset står åben; vinduerne +er oplyste. Musik høres derinde.) + +GÆSTERNE +(synger i gildestuen.) + + Lad fedlen klinge; ved strengeklang + træder vi dansen den nat så lang. + Hvor lystigt at trine på tilje! + Den jomfru brænder så skær som et blod; + det er sig den smådreng, bold og god, + han favner den væne lilje! + +(Knut Gæsling og Erik fra Hægge kommer ud fra +huset. Musik, dans og lystighed vedbliver under det følgende at +lyde dæmpet derinde.) + +ERIK. +Bare det ikke kommer til at angre dig, Knut. + +KNUT. +Lad du mig om det. + +ERIK. +Ja, ja, voveligt er det dog. Du er kongens foged. Der udgår +herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfsøn, hvor du kan +komme over ham. Og nu, da du har ham lige i næven, så tilsiger du +ham dit venskab og lader ham færdes frit, hvor det lyster ham. + +KNUT. +Jeg véd, hvad jeg gør. I hans egen stue har jeg søgt ham, og der +var han ikke at finde. Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham +her,--mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe +til hustru? + +ERIK +(langtrukkent.) +Nej, med det gode blev det vel ikke, men-- + +KNUT. +Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven +fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. +(bestemt.) +Derfor bliver det, som jeg har sagt. Ikveld skal ingen her på +gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs;--imorgen får han se at +hjælpe sig selv. + +ERIK. +Ja, men kongens lov? + +KNUT. +Å, kongens lov! Du véd lige så godt som jeg, kongens lov agtes +ikke stort her inde i bygderne. Skulde kongens lov gælde, så +måtte mangen staut karl iblandt os bøde både for bruderov og +manddrab.--Kom nu her! Jeg gad vide, hvor Signe--? + +(de går ud til højre.) + +(Gudmund og Signe kommer nedover fodstien i baggrunden.) + +SIGNE. + Å tal! Bliv ved! Lad mig lytte dertil; + det høres som det væneste strengespil. + +GUDMUND. + Signe, min fagre, min yndelige lilje! + +SIGNE +(med glad og stille forundring.) + Jeg--jeg er ham kær! + +GUDMUND. + Det er ingen som du. + +SIGNE. + Jeg skulde mægte at binde din vilje; + jeg skulde mægte at fylde din hu! + Å, tør jeg tro dig! + +GUDMUND. + Det tør du forsandt. + Hør mig, Signe. Medens årene randt + tænkte jeg trofast både vinter og sommer + på eder to, mine fagreste blommer. + Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå;-- + da jeg rejste, var du som alferne små,-- + som alferne små, der færdes i skove + og lege som bedst, når vi drømme og sove. + Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, + da forstod jeg mig selv tilfulde,-- + forstod, at Margit var så stolt en frue, + men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. + +SIGNE, +(der kun halvt har lyttet til hans ord.) + Jeg mindes, vi sad ved arnens glød + en vinterkveld,--nu er det længe siden;-- + du sang for mig om den jomfru liden, + som nøkken havde lokket ned i sit skød. + Der glemte hun bort både fader og moder; + der glemte hun bort både søster og broder; + hun glemte bort både himmel og jord, + hun glemte sin gud og hvert kristent ord. + Men tæt under strande den smådreng stod; + han var til sinde så mødig og mod; + med kvide han slog sin harpes strenge, + så vide det klang både lydt og længe. + Den jomfru liden på tjernets bund + vågned derved af sin tunge blund; + nøkken måtte slippe hende ud af sit skød; + mellem liljerne hen over vandet hun flød;-- + da kendte hun igen både himmel og jord, + da fatted hun tilfulde både gud og hans ord. + +GUDMUND. + Signe, min dejligste blomme! + +SIGNE. + Som hun + gik også jeg i en drømmende blund; + de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt + om kærligheds magt, har mig frydelig vakt. + Aldrig tyktes himlen mig før så blå, + aldrig så fager den verden vide; + mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå, + når jeg vandrer med dig under lide. + +GUDMUND. + Så mægtig er elskov;--i menneskets bryst + vækker den tanker og længsel og lyst.-- + Men kom, lad os begge til din søster gå ind. + +SIGNE +(undsélig.) + Vil du sige hende--? + +GUDMUND. + Alt bør hun kende. + +SIGNE +(som før.) + Ak, gå da alene;--jeg véd det, min kind + vil derinde af blusel brænde. + +GUDMUND. + Nu godt; jeg går. + +SIGNE. + Og jeg venter dig her; +(lytter mod højre.) + eller bedre,--nede ved elven, der + hører jeg Knut Gæsling; der er piger og svende. + +GUDMUND. + Der bier du? + +SIGNE. + Til du har talt med hende. + +(Hun går ud til højre. Gudmund går ind i huset.) + +(Margit kommer fra venstre bag ved huset.) + +MARGIT. + I stuen er både gammen og glæde; + fruer og svende monne dansen træde. + Det blev mig så lummert om pande og bryst; + Gudmund var ikke derinde. +(ånder dybt.) + Herude er det godt; her er det tyst, + her svaler mig nattens vinde, +(grublende taushed.) + Den hæslige tanke--; jeg kan ej forstå--; + den følger mig, hvor jeg end monne gå. + Flasken,--der rummer en gådefuld saft--? + En dråbe deraf i min--uvens bæger,-- + så sagtelig sygner hans livsenskraft, + og intet i verden ham hjælper og læger. +(atter taushed.) + Vidste jeg, at Gudmund--; havde han mig kær,-- + da agted jeg lidet-- +(Gudmund kommer ud gennem husdøren.) + +GUDMUND. + Margit, er du der? + Hvi går du så alene? Jeg har søgt dig overalt. + +MARGIT. + Derinde er lummert, herude så svalt. + Ser du, hvorlunde de tåger hvide + sagtelig hen over myren glide? + Her er ikke hverken mørkt eller lyst; + det er midt imellem begge-- +(hen for sig.) + ret som i mit bryst. +(ser på ham.) + Ej sandt,--når du færdes i slig en nat, + du véd ikke selv hvordan det er fat; + men du føler, der rører sig et lønligt liv + i busk og i blad, i blomster og siv! +(med pludselig overgang.) + Véd du, hvad jeg ønsker? + +GUDMUND. + Nu? + +MARGIT. + At jeg var + huldren, som sidder i lien derinde. + Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! + Tro mig--! + +GUDMUND. + Hvad fattes dig, Margit? Svar! + +MARGIT +(uden at høre på ham.) + Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage! + Klage og kvæde både nætter og dage! +(med stigende heftighed.) + Hvor skulde jeg lokke den frejdige svend + gennem lierne grønne til bergets kammer;-- + der kunde jeg glemme al verdens jammer; + der kunde jeg brænde og leve med min ven! + +GUDMUND. + Margit! Margit! + +MARGIT +(stedse voldsommere.) + Ved midnatsstund + sov vi i lien den sødeste blund;-- + og rammed mig døden, når solen randt,-- + hvor lystigt at dø på slig vis;--ej sandt? + +GUDMUND. + Du er syg! + +MARGIT +(brister ud i latter.) + Ha, ha, ha! Å, lad mig le! + Lad mig le! Det gør mig så godt. + +GUDMUND. + Jeg kan se, + du har endnu det samme ustyrlige sind, + som fordum-- + +MARGIT +(pludselig alvorlig.) + Du må ikke undres derover; + det er kun ved midnat, når menneskene sover; + om dagen er jeg så ræd som en hind. + Og hvad er det vel mere? Mindes dig kun + hine kvinder i fremmede lande,--hun, + den fagre prinsesse;--se, _hun_ var vild; + mod hende er jeg som lammet mild. + At længes og hige hun voved ej blot; + hun pønsed på dåd; og se _det_-- + +GUDMUND. + Det er godt, + du minder mig derom; jeg vil ikke længer + gemme på det, jeg så lidet trænger. +(tager flasken frem.) + +MARGIT. + Flasken! Du mener--? + +GUDMUND. + Jeg gemte den, fordi + jeg tænkte, med den at løse mig fri, + hvis kongens mænd skulde komme mig nær. + Men alt fra ikveld har den mistet sit værd; + nu vil jeg stride med arm og med sværd, + byde frænder og venner op til det sidste, + for min frihed og livet at friste. +(vil kaste flasken imod et fjeldstykke.) + +MARGIT +(griber hans arm.) + Nej vent! Lad mig få den. Se så! + +GUDMUND. + Du vil--? + +MARGIT. + Skænke den til nøkken dernede. + Han har mig så tidt forlystet med sit spil + og sunget mig mangt underligt kvæde. + Giv hid. +(tager flasken ud af hans hånd.) + Der er den! +(lader som om hun kasted den i elven.) + +GUDMUND +(går mod højre og ser ned i dybet.) + Kasted du den ud? + +MARGIT +(idet hun skjuler flasken.) + Ja visst; du så jo-- +(hvisker, går hen imod huset.) + Nu hjælpe mig gud! + Nu må det briste eller bære! +(højere.) + Hør, Gudmund! + +GUDMUND +(nærmer sig.) + Hvad vil du? + +MARGIT. + _Et_ må du mig lære; + du må tyde mig grant det gamle kvæde, + som er gjort om kirken dernede. + Det var sig en frue og dertil en svend; + alt så havde de hinanden kær. + Den dag de bar hende til jorden hen, + han blødede ved sit sværd. + Hun jordedes syd under kirkevæg, + han stædtes til mulde i nord;-- + der trivedes fordum hverken siljer eller hæg + alt i den viede jord;-- + men næste vår på de grave to + der vokste de fagreste liljeblommer; + over kirketaget så monne de gro + og grønnes tilhobe både vinter og sommer. + Kan du tyde mig det kvæde? + +GUDMUND +(ser forskende på hende.) + Jeg véd ikke ret-- + +MARGIT. + Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; + men jeg tror nu den retteste mening er: + kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. + +GUDMUND +(sagte.) + Alle helgener, dersom--! Da er det på tide, + at hun får det hele at vide. +(højt.) + Svar mig, Margit,--vil du mit held? + +MARGIT +(glad, bevæget.) + Om jeg vil! + +GUDMUND. + Ja, jeg mener-- + +MARGIT. + Sig frem! + +GUDMUND. + Nu vel. + Du kunde gøre mig så rig og så fro-- + +MARGIT +(frembrydende.) + Gudmund! + +GUDMUND. + Hør mig; jeg vil dig fortro-- + +(Han standser pludselig. Stemmer og latter høres henne ved +elvebredden.) + +(Signe og nogle unge piger kommer fra højre. +Knut, Erik og flere yngre mænd er i følge med dem.) + +KNUT +(endnu i frastand.) +Gudmund Alfsøn! Vent; jeg må tale et ord med dig. + +(Han bliver stående i samtale med Erik. +De øvrige fremmede går imidlertid ind i huset.) + +MARGIT +(for sig selv.) +Gøre ham så rig og fro--! Hvad kan han andet mene, end--! +(halvhøjt.) +Signe,--kære, kære søster! + +(Hun griber Signe om livet og går samtalende med hende op +mod baggrunden.) + +GUDMUND +(sagte, idet han følger dem med øjnene.) +Ja, sådan er det rådeligst. Både Signe og jeg må fra Solhaug. +Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok. + +KNUT +(sagte til Erik.) +Jo, jo, siger jeg; Gudmund er hendes frænde; han kan bedst tale +min sag. + +ERIK. +Nå, som du vil da. +(han går ind i huset.) + +KNUT +(kommer nærmere.) +Hør, Gudmund.-- + +GUDMUND +(smilende.) +Kommer du for at sige mig, at du ikke længer tør lade mig gå fri? + +KNUT. +Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. +Nej, det er noget andet.--Du véd jo, jeg gælder her i bygden for +en vild, ustyrlig karl-- + +GUDMUND. +Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så-- + +KNUT. +Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Men nu skal du +høre-- +(de går i samtale opover mod baggrunden.) + +SIGNE +(til Margit, idet de kommer nedover ved huset.) +Jeg forstår dig ikke. Du taler, som om en uventet lykke var +bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener? + +MARGIT. +Signe,--du er et barn endnu; du véd ikke hvad det vil sige at +færdes i en evig rædsel for at--. +(pludselig afbrydende.) +Tænk dig, Signe, at måtte visne og dø uden at have levet! + +SIGNE +(ser forundret og hovedrystende på hende.) +Nej men, Margit--? + +MARGIT. +Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt-- + +(de går samtalende opover igen.) + +(Gudmund og Knut kommer nedover på den anden side.) + +GUDMUND. +Nu, hvis det er sådan fat,--dersom dette vilde liv ikke huger dig +længer, så vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i +eje; fæst dig en ærbar ungmø til hustru. + +KNUT. +Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg +har tænkt på? + +GUDMUND. +Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu må du vide, at også jeg-- + +KNUT. +Du? Går du også med slige tanker? + +GUDMUND. +Ja vel gør jeg;--men kongens vrede--; jeg er jo en fredløs mand-- + +KNUT. +Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, +som véd besked om det endnu; og så længe jeg er din ven, så har +du en, du fuldt kan lide på. Hør nu bare-- + +(han fortsætter hviskende, idet de igen går opover.) + +SIGNE +(idet hun og Margit atter kommer tilbage.) +Men så sig mig da, Margit--! + +MARGIT. +Mere tør jeg ikke sige dig. + +SIGNE Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først +på ét. +(undsélig, nølende.) +Er der--er der ingen, som har sagt dig noget om mig? + +MARGIT. +Om dig? Nej; hvad skulde det være? + +SIGNE +(som før; ser ned for sig.) +Du spurgte mig imorges: hvis en bejler red sig hid--? + +MARGIT. +Det er sandt. +(sagte.) +Knut Gæsling--; skulde han allerede--? +(spændt, til Signe.) +Nu? Og så? + +SIGNE +(sagte, jublende.) +Bejleren er kommen! Han er kommen, Margit! Dengang vidste jeg +ikke, hvem du mente; men nu--! + +MARGIT. +Og hvad har du svaret ham? + +SIGNE. +Å, det véd jeg ikke. +(slår armene om hendes hals.) +Men verden tykkes mig så fager og rig fra den stund, han sagde +mig, at han havde mig kær. + +MARGIT. +Men, Signe, Signe; jeg fatter ikke, at du så snart--! Du har jo +neppe kendt ham før idag. + +SIGNE. +Å, jeg forstår mig endnu så lidet på kærlighed; men det véd jeg, +sandt er det, som der står i visen: + den spirer så let; i den flygtigste stund + fæster den rødder i hjertets grund-- + +MARGIT. +Lad så være. Og når så er, da har jeg ikke længer nødig at dølge +noget for dig. Ah-- + +(Hun stanser pludselig, da hun ser Knut og Gudmund +komme nærmere.) + +KNUT +(fornøjet.) +Se, det må jeg vel lide, Gudmund. Her er min hånd. + +MARGIT +(sagte.) +Hvad er det? + +GUDMUND +(til Knut.) +Og her er min. +(de ryster hinandens hænder.) + +KNUT. +Men nu vil vi også nævne, begge to, hvem det er-- + +GUDMUND. +Godt. Her på Solhaug, mellem alle de fagre kvinder, har jeg +fundet den, som-- + +KNUT. +Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra endnu inat, hvis det gøres +behov. + +MARGIT, +(der ubemærket har nærmet sig.) +Alle helgener! + +GUDMUND +(nikker til Knut.) +Det samme er også min agt. + +SIGNE, +(der ligeledes har lyttet.) +Gudmund! + +GUDMUND og KNUT +(hviskende til hinanden, idet de begge peger på Signe.) +Der er er hun. + +GUDMUND +(studsende.) +Ja, min. + +KNUT +(ligeså.) +Nej, min! + +MARGIT +(sagte, halvt forvildet.) +Signe! + +GUDMUND +(som før, til Knut.) +Hvad mener du med det? + +KNUT. +Det er jo Signe, som jeg vil-- + +GUDMUND. +Signe! Signe er min fæstemø for gud. + +MARGIT +(med et skrig.) +Hende var det! Nej,--nej! + +GUDMUND +(sagte, idet han ser hende.) +Margit! Hun har hørt alt. + +KNUT. +Ej, ej; er det sådan fat? Hør, fru Margit, I har ikke nødig at +lade så forundret; jeg skønner nu det hele. + +MARGIT +(til Signe.) +Men du sagde jo nys--? +(fatter pludselig sammenhængen.) +Gudmund var det, du mente! + +SIGNE +(forundret.) +Ja, vidste du ikke det! Men hvad fattes dig, Margit? + +MARGIT +(med næsten toneløs stemme.) +Å intet, intet. + +KNUT +(til Margit.) +Og imorges, da I fik mit ord på, at jeg ingen ufred skulde yppe +her ikveld,--I har da vidst, at Gudmund Alfsøn var i vente. Ha, +ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! +Signe er bleven mig kær. Endnu før middag var det bare mit +ubesindige løfte, som drev mig til at bejle efter hende; men +nu-- + +SIGNE +(til Margit.) +Han? _Det_ var bejleren, du tænkte på? + +MARGIT. +Stille, stille! + +KNUT +(hårdt og bestemt.) +Fru Margit,--I er hendes ældre søster; et svar skal I give mig. + +MARGIT +(kæmpende med sig selv.) +Signe har alt kåret sin brudgom;--jeg kan intet svare. + +KNUT. +Det er godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug. Men efter +midnat,--mærk jer det,--da er dagen til ende; da tør I nok få se +mig igen, og så får lykken råde for, hvem der skal føre Signe fra +gården, Gudmund eller jeg. + +GUDMUND. +Ja, prøv du kun; det skal koste dig så blodig en pande! + +SIGNE +(angst.) +Gudmund! For alle helgener--! + +KNUT. +Vær spag; vær bare spag, Gudmund Alfsøn! Før solen rinder skal du +være i min magt. Og hun,--din fæstemø--. +(går hen til døren, vinker og råber dæmpet.) +Erik! Erik, kom her! Afsted til vore frænder! +(truende, mens Erik viser sig i døren.) +Ja, ve jer alle, når jeg kommer igen! +(Han og Erik går ud til venstre i baggrunden.) + +SIGNE +(sagte til Gudmund.) +Å, men så sig mig, hvad skal alt dette betyde? + +GUDMUND +(hviskende.) +Vi må begge rejse fra Solhaug endnu inat. + +SIGNE. +Gud stå mig bi,--du vil--! + +GUDMUND. +Tal ikke om det! Ikke et ord til noget menneske; ikke engang til +din søster. + +MARGIT +(hen for sig.) +Hende,--hende er det! Hende, som han knapt har tænkt på før +ikveld. Havde jeg været fri, så véd jeg nok hvem han havde +kåret.--Ja, fri! + +(Bengt og gæsterne, mænd og kvinder, kommer +ud fra huset.) + +UNGE PIGER og SVENDE +(synger.) + + Herude, herude skal gildet stå, + alt mens de fugle blunde, + hvor lystigt at lege mellem blomster små + i birkelunde. + + Herude, herude skal lyst og skemt + lyde fra alle munde, + al kvide må ende, når fedlen er stemt + i birkelunde. + +BENGT. +Se, sådan skal det være! Det må jeg lide! Jeg er lystig, og min +hustru ligervis; og derfor skal I være lystige alle sammen. + +EN AF GÆSTERNE. +Ja, lad os nu få en stevkamp! + +MANGE +(råber.) +Ja, ja, en stevkamp! + +EN ANDEN GÆST. +Nej, lad være med det; det vækker bare ufred i laget. +(med dæmpet stemme.) +I drages vel til minde, at Knut Gæsling er på gården ikveld. + +FLERE +(hviskende mellem hverandre.) +Ja, ja, det er sandt. I mindes sidst, da han--. Det er bedst at +vogte sig. + +EN GAMMEL MAND. +Men I, fru Margit--; jeg véd, eders slægt var altid sagnkyndig, +og I selv kunde mange vakre eventyr, alt imens I var barn. + +MARGIT. +Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe. Men spørg Gudmund Alfsøn, min +frænde; han kender et eventyr, som er lystigt nok. + +GUDMUND +(dæmpet, bedende.) +Margit--! + +MARGIT. +Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! +Vær lystig! Ja, ja, det falder dig ikke så let, kan jeg tro. +(leende, til gæsterne.) +Han har set huldren ikveld. Hun vilde forlokke ham; men Gudmund +er en trofast svend. +(vender sig atter til Gudmund.) +Nu ja, eventyret er ikke endt endnu. Når du fører din hjertenskær +over hej og gennem skoge, så vend dig aldrig om; se dig aldrig +tilbage;--huldren sidder bag hver en busk og ler; og til slut-- +(med dæmpet stemme, idet hun træder tæt hen til ham:) kommer du +dog ikke længer end hun vil. +(hun går over mod højre.) + +SIGNE +(sagte.) +Å gud, å gud! + +BENGT +(går fornøjet om mellem gæsterne.) +Ha, ha, ha! Fru Margit véd at sætte det sammen! Når hun først +vil, så gør hun det meget bedre end jeg. + +GUDMUND +(for sig selv.) +Hun truer; jeg må rive det sidste håb fra hende; før bliver hun +ikke rolig tilsinds. +(vender sig til de fremmede.) +Jeg kender et lidet kvæde. Hvis det lyster eder at høre, så-- + +FLERE AF GÆSTERNE. +Tak, tak, Gudmund Alfsøn! + +(Man slutter sig om ham, nogle siddende, andre stående. +Margit læner sig til et træ foran til højre. Signe +står til venstre nær ved huset.) + +GUDMUND +(synger.) + + Jeg red mig udi lunde, + jeg sejled over sjø; + det var sig i mit væne hjem, + der fæsted jeg min mø. + + Det var den alfekvinde, + hun er så led og gram: + ret aldrig skal den jomfru skær + til kirken følge ham. + + Hør mig, du alfekvinde, + lad fare det besvær; + to hjerter kan ej skilles ad, + som har hinanden kær! + +EN GAMMEL MAND. +Det er et vakkert kvæde. Se, hvor de unge svende skotter did hen. +(peger mod pigerne.) +Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg tro. + +BENGT +(gør miner til Margit.) +Ja, jeg har min, det véd jeg visst. Ha-ha-ha! + +MARGIT +(sagte, bævende.) +Å, at måtte lide al den spot og spe! Nej, nej; nu må den sidste +redning fristes. + +BENGT. +Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er så bleg. + +MARGIT. +Det går snart over. +(vender sig til gæsterne.) +Det bæres mig for, som jeg nys sagde, jeg havde glemt alle mine +eventyr. Men jeg tror dog, jeg mindes ét. + +BENGT. +Ret så, min hustru! Kom med det. + +UNGE PIGER +(bedende.) +Ja, fortæl, fortæl, fru Margit! + +MARGIT. +Næsten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det får nu +være. + +GUDMUND +(sagte.) +Alle helgener, hun vil da vel ikke--! + +MARGIT. + Det var sig en ungmø fager og fin, + hun sad i sin faders gård; + hun sømmed i silke, hun sømmed i lin;-- + så lidet den gammen forslår. + Hun sad så ene med sorrig og gru; + der var tomt i hal og i stue; + den jomfru liden var stolt i hu, + hende lysted at vorde en adelsfrue.-- + Det var sig bergkongen, red han fra nord, + kom han til gårde med guld og med svende; + tredje dags natten hjemad han fór + alt med sin brud,--med hende. + I berget sad hun hel mangen sommer, + af guldhorn kunde hun mjøden tømme, + i dalen trives de yndigste blommer,-- + hun sanked dem kun i drømme.-- + Det var sig den ungersvend bold og god; + vel kunde han lege på gyldne strenge; + det klang til bergets inderste rod, + hvor hun havde siddet så længe. + Så underlig blev hun tilsinde derved;-- + op sprang fjeldets port som en bue; + over dalene lå gud faders fred, + og al den herlighed kunde hun skue. + Det var som om nu, for første gang, + hun var vækket til liv ved harpeklang, + som om hun først nu forstod at finde + den rigdom, verden slutter inde. + Og vel må I vide, hver og en, + at den, som er fængslet til fjeldets sten, + kan løses så let ved harpeleg! + Han så hende bunden, hørte hun skreg,-- + men han slængte sin harpe bort i en vrå, + hejsede silkesejlet i rå, + stævnede over den salte sjø + til fremmede lande med sin fæstemø. +(i stigende lidenskab.) + Du legte så fagert på strengenes guld! + thi svulmer min barm så kæk og fuld! + Jeg må ud, jeg må ud i de grønne dale! + Jeg dør herinde i fjeldets sale! + Han håner mig kun! Han favner sin mø + og stævner over den salte sjø! +(skriger.) + Med mig er det ude; berget er lukket! + Solen lyser ikke mere; alle stjerner er slukket. +(hun vakler og segner afmægtig over mod en træstamme.) + +SIGNE +(grædende, er ilet til og opfanger hende i sine arme.) + +GUDMUND +(på samme tid, støtter hende.) +Hjælp, hjælp; hun dør! + +(Bengt og gæsterne stimler under forskrækkede udråb +sammen om dem.) + + + + +TREDJE AKT. + + +(Stuen på Solhaug ligesom før, men nu i uorden efter gildet. Det +er fremdeles nat; en mild dæmring er udbredt over værelset og +over landskabet udenfor.) + +(Bengt står i den åbne svalgang med en ølbolle i hånden. +En flok gæster er ifærd med at forlade gården. Inde i +stuen går en pige og rydder op.) + +BENGT +(råber til de bortdragende.) +Guds fred da, og vel mødt igen på Solhaug! I kunde ellers gerne +blevet her og sovet ud, I, ligeså vel som de andre. Nå ja, ja--; +nej vent; jeg følger med til ledet; jeg må drikke jer til endnu +en gang. + +GÆSTERNE +(synger i frastand.) + + Guds fred og farvel til hver og en, + som har på gården hjemme! + Nu går vor sti over stok og sten;-- + frisk op; du må fedlen stemme! + Med dans og med sang + skal vi korte den vej så tung og lang. + Hej, lystig afsted! + +(Sangen taber sig mere og mere i det fjerne.) + +(Margit kommer ind i stuen gennem døren til venstre.) + +PIGEN. +Krist fri mig, min frue, er I ståt op? + +MARGIT. +Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove. Vent; sig mig, er +alle gæsterne borte? + +PIGEN. +Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen; de sover visst +allerede. + +MARGIT. +Og Gudmund Alfsøn--? + +PIGEN. +Han sover nok også. +(peger mod højre.) +For lidt siden gik han ind i sit kammer, der, lige over gangen. + +MARGIT. +Godt; du kan gå. +(Pigen går ud til venstre.) + +(Margit går langsomt hen over gulvet, sætter sig ved +bordet til højre og ser ud mod det åbne vindu.) + +MARGIT. + Imorgen så drager vel Gudmund herfra, + han drager vel ud i den verden vide; + jeg sidder igen med min husbond, og _da_--; + mig vil det gå som blomsterne små, + som den fattige urt, som det knækkede strå,-- + jeg har kun at visne og lide. +(kort ophold; hun læner sig i stolen.) + Jeg hørte en gang om et blindfødt barn, + som voksede op i leg og i glæde; + moderen spandt et trolddoms-garn, + som mægtede lys over øjet at sprede. + Og barnet skued med undrende lyst + over berg og sjø, over dal og kyst. + Da svigted de koglende kunster brat, + og barnet gik atter i mulm og nat; + det var forbi med gammen og lege; + af savn og længsel blev kinderne blege; + det sygnede hen og leved alle dage + i en evig, en unævnelig klage.-- + Ak, også mine øjne var blinde + for sommerens liv og for lysets skær-- +(hun springer op.) + Men _nu_--! Og så stænges i buret inde! + Nej, nej, min ungdom er mere værd. + Tre år af mit liv har jeg ofret ham, + min husbond; men nu må det briste. + Mægted jeg længere sligt at friste, + måtte jeg være som duen tam. + Her kedes jeg tildøde af smålig kiv; + gennem verden går der et bølgende liv;-- + Gudmund vil jeg følge med skjold og med bue, + dele hans fryd og mildne hans kummer, + vogte hans fjed og værge hans slummer; + alt folket skal undrende stå, når de skue + den bolde ridder og Margit, hans viv.-- + Hans viv! +(slår hænderne sammen.) + Å herre, tilgiv, tilgiv; + jeg véd ikke selv, hvad jeg taler. + Send mig din fred, som læger og svaler. +(går en stund i grublende taushed.) + Signe, min søster--? Hende jeg skulde + lægge før tiden i mulde? + Og dog--? Hvem véd? Hun er ung endnu; + hun bærer ham vel ikke så dybt i sin hu. +(atter taushed; hun tager den lille flaske frem, ser længe på den +og siger sagte:) + i denne flaske--; med den jeg kunde--; + så måtte min husbond for evig blunde. +(i skræk.) + Nej, nej, den skal kastes på elvens bund! +(vil kaste den ud af vinduet, men stanser.) + Og dog,--jeg kunde i denne stund--. +(hvisker med et blandet udtryk af gysen og henrykkelse.) + Hvad for en fristende, koglende magt + er der dog ikke i synden lagt! + Mig tykkes, den lykke vinder i pris, + som må købes med blod, med min sjæls forlis. + +(Bengt, med den tomme ølbolle i hånden, kommer ind fra +svalgangen; hans ansigt blusser; han går med usikre skridt.) + +BENGT +(slænger bollen på bordet til venstre.) +Se så; det var et gilde, som vil spørges ud over alle bygder. +(får øje på Margit.) +Nå, er du der? Du er kommen dig igen. Det må jeg lide. + +MARGIT, +(der imidlertid har gemt flasken.) +Er porten lukket? + +BENGT +(setter sig ved bordet til venstre.) +Jeg har sørget for alting. Jeg fulgte de sidste gæster ned til +ledet. Men hvor blev Knut Gæsling af ikveld?--Lad mig få mjød, +Margit! Jeg er tørstig. Fyld mig bægeret der. + +(Margit henter en mjødkande fra et skab og skænker i +bægeret, der står foran ham på bordet.) + +MARGIT +(går med kanden over til højre.) +Du spurgte om Knut Gæsling. + +BENGT. +Ja visst gjorde jeg. Den praler,--den storskryder! Jeg mindes +nok, at han trued mig igår morges. + +MARGIT +(sætter kanden på bordet til højre.) +Han brugte værre ord inat, da han rejste. + +BENGT. +Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. + +MARGIT +(smiler foragteligt.) +Hm-- + +BENGT. +Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti +slige karle som han. Ude på stabburet hænger min farfaders økse; +skaftet er indlagt med sølv, og når jeg kommer med _den_, +så--! +(slår i bordet og drikker.) +Imorgen ruster jeg mig; jeg drager ud med alle mine mænd og slår +Knut Gæsling ihjel. +(han drikker tilbunds.) + +MARGIT +(sagte.) +Å, at måtte leve her med ham! +(hun vil gå.) + +BENGT. +Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. +(hun nærmer sig; han drager hende ned på sit knæ.) +Ha-ha-ha; du er vakker, Margit! Jeg holder af dig. + +MARGIT +(river sig løs.) +Slip mig! +(hun går med bægeret over til højre.) + +BENGT. +Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke så +ilde. + +MARGIT +(sagte idet hun skænker i bægeret.) +Var det så sandt det sidste bæger jeg skænkte for dig. +(hun lader bægeret blive stående og vil gå ud til venstre.) + +BENGT. +Hør du, Margit. En ting kan du takke himlen for, og det er, at +jeg tog dig tilægte, før Gudmund Alfsøn kom igen. + +MARGIT +(stanser ved døren.) +Hvorfor det? + +BENGT. +Jo, for hele hans eje er ikke tiende delen så stort som mit. Og +det er jeg sikker på, at han havde bejlet efter dig, ifald du +ikke havde været frue på Solhaug. + +MARGIT +(kommer nærmere; skotter til bægeret.) +Tror du? + +BENGT. +Jeg tør sværge på det, Margit. Bengt Gautesøn har to kloge øjne i +panden. Men nu kan han jo tage Signe. + +MARGIT. +Og du tænker, han vil--? + +BENGT. +Tage hende? Å ja, siden han ikke kan få dig. Men havde du været +fri, så--. Ha-ha-ha, Gudmund er ligesom de andre; han misunder +mig, at jeg er din husbond. Det er derfor, jeg kan så godt lide +dig, Margit.--Hid med bægeret! Fuldt til randen! + +MARGIT +(går modstræbende over til højre.) +Ret nu skal du få det. + +BENGT. +Knut Gæsling bejlede jo også efter Signe; men ham vil jeg slå +ihjel. Gudmund er en hæderlig karl; han skal få hende. Tænk dig, +Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi +på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver +med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og +fast. + +MARGIT +(røber en stedse stigende sjælekamp; uvilkårlig har hun taget +flasken frem, medens hun siger:) +Ja vel; ja vel. + +BENGT. +Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt +til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan +jeg tro. + +MARGIT +(sagte.) +Dette er mere end et menneske kan bære! +(hælder indholdet af flasken i bægeret, går hen til vinduet, +kaster den ud og siger uden at se på ham:) +Dit bæger er fuldt. + +BENGT. +Så hid med det! + +MARGIT +(kæmper i angst og tvil; endelig siger hun:) +Drik ikke mere inat! + +BENGT +(leende, idet han læner sig bagover i stolen.) +Nå; venter du kanske på mig? +(blinker til hende.) +Gå du bare; jeg kommer snart efter. + +MARGIT +(pludselig bestemt.) +Dit bæger er fuldt. +(peger.) +Der står det. + +(hun går hurtig ud til venstre.) + +BENGT +(rejser sig.) +Jeg kan godt lide hende. Det angrer mig ikke, at jeg tog hende +til ægte, skønt hun ikke ejed mere arvegods, end bægeret der og +de søljer, hun stod brud med. + +(han går til bordet ved vinduet og tager bægeret.) + +(En huskarl kommer ilsomt og forskrekket ind fra +baggrunden.) + +HUSKARLEN +(råber.) +Herr Bengt, herr Bengt, I skynde jer ud det rappeste I kan! Knut +Gæsling stævner med et væbnet følge op mod gården. + +BENGT +(sætter bægeret ned.) +Knut Gæsling? Hvem siger det? + +HUSKARLEN. +Nogle af eders gæster så ham nede på vejen, og så løb de ilsomt +tilbage for at vare jer ad. + +BENGT. +Godt, så skal jeg da også--! Hent mig min farfaders økse! + +(han og huskarlen går ud i baggrunden.) + +(Lidt efter kommer Gudmund og Signe sagte og +varsomt ind gennem døren til højre.) + +SIGNE +(dæmpet.) + Det må da så være! + +GUDMUND +(ligeså.) + Den yderste nød + tvinger os. + +SIGNE. + Ak, at drage + som flygtning fra bygden, hvor jeg er født--! +(tørrer øjnene.) + Og dog, jeg vil ikke klage; + det er jo for din skyld, jeg drager afsted. + Gudmund, havde du kongens fred, + jeg blev hos min søster. + +GUDMUND. + Og næste dag + så kom Knut Gæsling med sværd og bue, + og løfted dig op på gangerens bag, + og gjorde dig til sin frue. + +SIGNE. + Å, lad os flygte! Men hvor går vi hen? + +GUDMUND. + Ude ved fjorden har jeg en ven; + han skaffer os et skib. Over salte vande + sejle vi ned til de danske strande. + Der, kan du tro, det er dejligt at bo; + der vil du finde det fagert at bygge; + der monne de væneste blomster gro + alt under bøgenes skygge. + +SIGNE +(brister i gråd) + Min arme søster,--far vel, far vel! + Som en moder har du mig vogtet og fredet, + har ledet min fod, har til himlen bedet + den frommeste bøn for mit held.-- + Se, Gudmund,--lad os i dette bæger + drikke hende til; lad os ønske, at snart + hendes sind må igen vorde frejdigt og klart, + og at gud hendes kvide læger. +(hun tager bægeret.) + +GUDMUND. + Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. +(studsende.) + Nej stans! +(tager bægeret fra hende.) + Dette bæger skulde jeg kende. + +SIGNE. + Det er Margits bæger. + +GUDMUND +(ser nøje på det.) + Ved himlen,--ja, + nu mindes jeg--. Dengang jeg drog herfra + monne mosten i bægeret gløde; + hun drak mig til på et frydeligt møde; + men det blev hende selv til sorg og nød. + Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød + af dette bæger. +(slår indholdet ud af vinduet.) + Vi må afsted. + +(Larm og råb udenfor i baggrunden.) + +SIGNE. + Hys!--Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! + +GUDMUND +(lyttende.) + Knut Gæslings røst! + +SIGNE. + Å, frels os, gud! + +GUDMUND +(stiller sig foran hende.) + Frygt ikke; vel skal jeg værge min brud. + +(Margit kommer ilsomt fra venstre.) + +MARGIT +(lyttende til larmen.) +Hvad gælder det? Er min husbond--? + +GUDMUND og SIGNE. +Margit! + +MARGIT +(får øje på dem.) +Gudmund! Og Signe! Er I her? + +SIGNE +(imod hende.) +Margit,--kære søster! + +MARGIT +(forfærdet, idet hun bemærker bægeret, som Gudmund har beholdt i +hånden.) +Bægeret! Hvem har tømt det? + +GUDMUND +(forvirret.) +Tømt--? Jeg og Signe, vi vilde-- + +MARGIT +(skriger.) +Nåde, nåde! Hjælp! De dør! + +GUDMUND +(sætter bægeret fra sig.) +Margit--! + +SIGNE. +Å gud, hvad fejler dig! + +MARGIT +(mod baggrunden.) +Hjælp, hjælp! Vil da ingen hjælpe! + +(En huskarl kommer skyndsomt fra svalgangen.) + +HUSKARLEN +(råber forskrækket:) +Fru Margit! Eders husbond--! + +MARGIT. +Han! Har også han drukket--? + +GUDMUND +(sagte.) +Ah, nu fatter jeg-- + +HUSKARLEN. +Knut Gæsling har fældet ham! + +SIGNE. +Fældet! + +GUDMUND, +(drager sværdet.) +Endnu ikke, vil jeg håbe. +(hvisker til Margit.) +Vær rolig; ingen har drukket af bægeret der. + +MARGIT. +Da priset være gud, som frelste os alle! + +(hun synker ned i en stol til venstre. Gudmund vil ile ud +i baggrunden.) + +EN ANDEN HUSKARL +(i døren, stanser ham.) +I kommer for sent. Herr Bengt er død. + +GUDMUND. +Altså dog fældet. + +HUSKARLEN. +Gæsterne og eders folk har fat bugt med voldsmændene. Knut +Gæsling og hans mænd er bundne. Der kommer de. + +(Gudmunds svende, gæster og huskarle fører +Knut Gæsling, Erik fra Hægge og flere af Knuts +mænd bundne mellem sig.) + +KNUT +(bleg og stille.) +Manddraber, Gudmund. Hvad siger du til det? + +GUDMUND. +Knut, Knut, hvad har du gjort? + +ERIK. +Det var en vådesgerning, det kan jeg sværge på. + +KNUT. +Han løb imod mig med løftet økse; jeg vilde værge for mig og så +hug jeg uforvarende til. + +ERIK. +Her er mange, som så på det. + +KNUT. +Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betale den. + +MARGIT. +Jeg kræver intet. Gud må dømme os alle. Dog jo,--ét kræver jeg; +lad fare eders onde anslag imod min søster. + +KNUT. +Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, +jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for +min gerning. +(til Gudmund.) +Skulde du komme til ære og værdighed igen, så tal godt for mig +hos kongen. + +GUDMUND. +Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. + +(Studsen blandt gæsterne; Erik forklarer dem hviskende +sammenhængen.) + +MARGIT +(til Gudmund.) +Du rejser? Og Signe vil følge dig? + +SIGNE +(bedende.) +Margit! + +MARGIT. +Lykke være med jer begge! + +SIGNE +(om hendes hals.) +Kære søster! + +GUDMUND. +Tak, Margit. Og nu farvel, +(lyttende.) +Hys; jeg hører +hovslag i gården. + +SIGNE +(angst.) +Der kommer fremmede folk! + +EN HUSKARL +(i døren i baggrunden.) +Kongens mænd står udenfor. De søger Gudmund Alfsøn. + +SIGNE. +Å, herre i himlen! + +MARGIT +(farer op i skræk.) +Kongens mænd! + +GUDMUND. +Så er alt forbi! Å, Signe, at miste dig nu,--det var det +tungeste, jeg kunde friste. + +KNUT. +Nej, Gudmund, dyrt skal du sælge livet; løs os; vi er alle rede +til at slå for dig. + +ERIK +(ser ud.) +Det nytter ikke; de er os for mandstærke. + +SIGNE. +De kommer her ind! Å Gudmund, Gudmund! + +(Kongens sendebud med følge kommer ind fra +baggrunden.) + +SENDEBUDET. +I kongens navn og ærend søger jeg eder, Gudmund Alfsøn. + +GUDMUND. +Godt. Men jeg er skyldfri, det sværger jeg højt og dyrt! + +SENDEBUDET. +Det véd vi alle. + +GUDMUND. +Hvorledes? + +(Bevægelse blandt de forsamlede.) + +SENDEBUDET. +Jeg har befaling at byde eder til gæst i kongens gård. Han +skænker eder sit venskab som før, og rige forleninger dertil. + +GUDMUND. +Signe! + +SIGNE. +Gudmund! + +GUDMUND. +Men så sig mig da--? + +SENDEBUDET. +Eders avindsmand, kansleren Audun Hugleiksøn er falden. + +GUDMUND. +Kansleren! + +GÆSTERNE +(halvhøjt, til hverandre.) +Falden! + +SENDEBUDET. +For tre dage siden mistede han hovedet i Bergen. +(med dæmpet stemme.) +Han havde krænket Norges dronning. + +MARGIT. +(går hen mellem Gudmund og Signe.) + Så følger straffen i brødens fjed! + Skærmende engle, fromme og milde, + har nådigt skuet inat til mig ned + og reddet mig før det var for silde. + Nu véd jeg, at livet vil mere sige + end jordens gammen, end verdens rige. + Jeg har følt den anger, den rædsel vild, + som kommer, når sjælen er sat på spil.-- + Til den hellige Sunnives kloster jeg går--. +(da Gudmund og Signe vil tale.) + Stille! At rokke mig intet formår. +(lægger deres hænder sammen.) + Gudmund,--før hende hjem som brud. + Eders pagt er from; den skærmes af gud! +(Hun vinker til afsked og går mod venstre. Gudmund og Signe vil +følge hende. Margit stanser dem med en afværgende bevægelse, går +ud og lukker døren efter sig. I samme øjeblik står solen op og +kaster sit skær ind i stuen.) + +GUDMUND. + Signe,--min viv!--Se, dagen rinder; + det er vor unge kærligheds dag! + +SIGNE. + Mine bedste drømme, mine fagreste minder + skylder jeg dig og din harpes slag. + Min ædle sanger,--i sorrig og lyst + slå kun din harpe, som bedst du lærte; + tro mig, der er strenge dybt i mit bryst, + som skal svare dig i fryd og i smerte. + +KORSANG +(af mænd og kvinder.) + Over jorden vogter lysets øje, + værner kærligt om den frommes fjed, + sender trøstens milde stråler ned;-- + lovet være herren i det høje! + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Gildet På Solhaug, by Henrik Ibsen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GILDET PÅ SOLHAUG *** + +***** This file should be named 15291-8.txt or 15291-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/5/2/9/15291/ + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |