diff options
Diffstat (limited to '33632-h/33632-h.htm')
| -rw-r--r-- | 33632-h/33632-h.htm | 8130 |
1 files changed, 8130 insertions, 0 deletions
diff --git a/33632-h/33632-h.htm b/33632-h/33632-h.htm new file mode 100644 index 0000000..328cf09 --- /dev/null +++ b/33632-h/33632-h.htm @@ -0,0 +1,8130 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 12%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: .75em auto; + text-align: justify; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +.blockquot { + margin: auto 25%; + font-size: .9em; +} +.blockquot .source { + font-style: italic; + text-align: right; + padding-right: 1em; +} + +em { + font-style: italic; + font-weight: normal; + text-decoration: none; + font-variant: normal; +} + +.center { text-align: center; } +.caps { text-transform: uppercase; } +.smaller { font-size: smaller; } +.larger { font-size: larger; } + +/* Footnotes */ +.footnote { margin: auto 10%; font-size: .9em; } +.footnote .label { position: absolute; right: 84%; text-align: right; } + +.fnanchor { + /*vertical-align: super;*/ + font-size: 80%; + text-decoration: none; +} + +/***/ + +.diaryhead { + text-align: right; + padding-right: 2em; + margin-top: 3em; + font-size: .9em; +} +.diaryhead .place { font-style: italic; } +.r2 { padding-right: 2em; } +.envelope { margin-left: 4em; } +.l2 { padding-left: 2em; } +.l4 { padding-left: 4em; } +.l6 { padding-left: 6em; } + +.letter { margin: 1.5em auto; width: 70%; margin-bottom: .2em; } +.letter .head { text-align: right; padding-right: 2em; margin-bottom: .2em; } +.letter .greet { text-align: left; margin: .2em 2em; } +.letter .body { margin: .3em auto; } +.sig { text-align: right; margin-top: .2em; margin-right: 2em; } +.sig .sig1 { margin-right: 4em; } + +.trnote { + font-family: sans-serif; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 5%; + padding: .6em; +} +.trnote ul li { list-style-type: none; } + +.w65 { width: 65%; } +.w45, .chapbreak { width: 45%; } + +a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Evangelines Genvordigheder + Til Kvinder med rødt Haar + +Author: Elinor Glyn + +Translator: Hedvig Magnussen + +Release Date: September 4, 2010 [EBook #33632] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK EVANGELINES GENVORDIGHEDER *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige + stavning er i øvrigt bevaret. En <a href="#rettelsesliste">ordliste med + rettelser</a> er placeret sidst i bogen.</p> +</div> + + + +<h1 class="caps">Evangelines<br /> +Genvordigheder</h1> + +<p class="center caps">Til +Kvinder med rødt Haar</p> + + +<hr class="w45" /> + +<h2 class="caps">Elinor Glyn</h2> + +<h1>Evangelines Genvordigheder</h1> + +<p class="center caps smaller">Autoriseret Oversættelse<br /> +for Norge og Danmark af<br /> +<span class="larger">Hedvig Magnussen</span></p> + +<p class="center caps">Ny Udgave</p> + +<p class="center caps">Martins Forlag<br /> +København & Kristiania<br /> +Mcmxxi</p> + + +<hr class="w45" /> + +<p class="center caps">Martin's Forlagstrykkeri, København</p> + + +<hr class="w65" /> + +<p><a class="pagenum" name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"></a></p> + +<h2>BEGYNDELSEN PAA EVANGELINES DAGBOG</h2> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Branches Park.</span><br /> +Den 3. November 1904. +</p> + +<p>Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være en +Eventyrerske, for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive. +Jeg har læst alt muligt om det i en Bog; det er at se godt ud, +og ikke at have noget at leve af, og dog have Fornøjelse af +Livet — og det har jeg i Sinde! Jeg har ganske vist ingenting +at leve af, for man kan ikke regne 300 Pund om Aaret +for noget videre — jeg er overordentlig køn, og jeg véd det +godt, og jeg forstaar at sætte mit Haar og tage mine Hatte +paa og den Slags Ting, saa jeg er naturligvis Eventyrerske! +Jeg var ikke bestemt til at spille den Rolle. — Fru Carruthers +adopterede mig for at efterlade mig sin Formue, +da hun den Gang var Uvenner med sin Arving, som <em>skulde</em> +arve Godset. Saa var hun saa inkonsekvent, at hun ikke +skrev et ordentligt Testamente — derfor er det, at det Menneske +skal have alt, og jeg ingenting.</p> + +<p>Jeg er tyve Aar, og lige indtil forrige Uge, da Fru Carruthers +blev syg og døde paa én og samme Dag, havde +jeg det sommetider meget behageligt, naar hun var i godt +Humør.</p> + +<p>Det kan ikke nytte at lade, som om man kan lide Folk, +fordi de er døde, naar man vil skrive sine virkelige Tanker. +For det meste hadede jeg Fru Carruthers. Det var ganske +umuligt at gøre hende tilpas. Hun havde ikke Begreb om +Retfærdighed, eller om noget andet end sin egen Bekvemmelighed, +og om hvor meget andre Mennesker kunde bidrage +til hendes Fornøjelse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"></a> +Grunden til, at hun i det hele taget kom til at gøre noget +for mig, var den, at hun havde været forelsket i Papa, og +da han giftede sig med stakkels Mama — som slet ingen +Familie havde — og saa døde, tilbød hun at tage mig til sig +og opdrage mig, bare for at ærgre Mama, fortalte hun mig +ofte. Da jeg kun var fire Aar, havde jeg ikke noget at sige +i den Sag, og hvis Mama havde Lyst til at give Afkald paa +mig, blev det jo hendes Sag. Mamas Fader var Lord og +hendes Moder jeg véd ikke hvem, og de havde ikke gjort +sig den Ulejlighed at blive gifte, det var derfor, at stakkels +Mama slet ingen Slægtninge havde. Da Papa var død, giftede +hun sig med en Officer og rejste til Indien og døde, og +jeg saá hende aldrig mere — og saadan gaar det til, at der +ikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller som +interesserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg er +en Eventyrerske og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?</p> + +<p>Fru Carruthers var til Tider Uvenner med alle Naboerne, +saa naar undtages nogle formelle Visitter i de venskabelige +Mellemrum, saá vi ikke meget til dem. Der var +flere gamle Verdensdamer, som plejede at komme og besøge +os, men jeg kunde ikke lide nogen af dem, og jeg har +ingen unge Veninder. Naar det bliver mørkt, og jeg er +alene her oppe, spekulerer jeg ofte paa, hvorledes det vilde +have været, hvis jeg havde haft nogle — men jeg tror, at +jeg er af den Slags Katte, som ikke vilde have kommet +videre godt ud af det med dem — saa det er maaske bedst +saaledes, hvis jeg bare havde — for Eksempel en smuk +Tante til at holde af mig, det kunde have været rart.</p> + +<p>Fru Carruthers havde ingen af den Slags Følelser. +"Snak og Vrøvl" — "sentimentalt Pjank" vilde hun have +kaldt dem. At faa en passende Mand, det var det, hun +havde opdraget mig til, sagde hun, og i de sidste Aar havde +hun arrangeret, at jeg skulde giftes med hendes forhadte +Arving, da jeg skulde have Pengene og han Godset.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a> +Han er Diplomat og bor i Paris og Rusland og den +Slags morsomme Steder, saa han kommer sjælden til England. +Jeg har aldrig set ham. Han er helt gammel — over +tredive — og hans Haar begynder at blive graat.</p> + +<p>Nu er han Herre her, og jeg er nødt til at rejse herfra — hvis +han ikke frier til mig i Eftermiddag, naar vi mødes, +hvilket han sandsynligvis ikke gør.</p> + +<p>For Resten kan der da ikke være noget ondt i, at jeg +under de Omstændigheder gør mig Umage for at se saa +tiltalende ud som muligt. Siden jeg skal være Eventyrerske, +maa jeg gøre det bedste, jeg kan, for mig selv. Fine +Følelser passer for Folk, der har Penge nok til at leve som +de har Lyst. Hvis jeg havde ti Tusind om Aaret, eller blot +fem, saa vilde jeg knipse med Fingrene ad alle Mænd og +sige: "Nej, jeg lever mit Liv som jeg vil, jeg vil udvide mine +Kundskaber og læse Bøger og have smukke Ideer om Ære +og ophøjede Følelser, og maaske engang bukke under for +en ædel Kærlighed" (hvilke store Ord, alene Tanken om +det faar mig til at <span class="sic" title="[sic]">skrive</span>). Men hvis Hr. Carruthers nu +spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham, som hans Tante +har sagt, at han skal, saa siger jeg sikkert Ja og bliver her +og faar et behageligt Hjem. Det er ikke Umagen værd at +begynde at pakke ind, før jeg har truffet ham.</p> + +<p>Hvor det er heldigt, at Sort klæder mig! Min Hud er +latterlig hvid. Jeg vil sætte en Buket Violer i Brystet paa +min Kjole, det kan da ikke se hjerteløst ud, antager jeg. +Men hvis han spørger mig, om jeg er bedrøvet over Fru +Carruthers Død, saa kan jeg ikke lyve.</p> + +<p>Jeg er naturligvis bedrøvet, fordi Døden er frygtelig, og +at dø paa den Maade, medens man siger ondskabsfulde +Ting til alle, det maa være rædsomt — men jeg kan ikke, +jeg kan ikke begræde hende! Der gik aldrig en Dag, uden +at hun saarede mig — da jeg var lille, var det ikke blot +med Ord; hun plejede at knibe mig og slaa mig paa Ørene, +<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a> +til Doktor Garrison sagde, at jeg kunde blive døv, saa holdt +hun op, for hun sagde, at døve Mennesker var en Plage, +og hun kunde ikke holde dem ud.</p> + +<p>Jeg vil ikke blive ved med at se tilbage, der er Masser +af Ting, som jeg selv nu bliver rasende ved at tænke paa.</p> + +<p>Jeg har kun deltaget i Selskabslivet i et Aar. Fru Carruthers +fik et Anfald af Bronkitis, da jeg var atten Aar, +netop da vi skulde ind til Byen i Sæsonen; hun sagde, at +hun ikke følte sig rask nok til de Anstrengelser, og saa tog +vi af Sted til Schweiz. Og om Efteraaret rejste vi fra Sted +til Sted, og da Vinteren kom, begyndte hun igen at hoste +og jamre sig, saa hun vilde ikke tage til Byen den næste +Sæson, før til den sidste Hoffest, derfor har jeg kun været +en Maaned i London. Hun kom sig helt af sin Bronkitis +og døde af et Hjertetilfælde, som blev fremkaldt af et Anfald +af Vrede, fordi Thomas slog en gammel Familievase +itu.</p> + +<p>Jeg vil ikke skrive om hendes Død eller om Testamentet +eller om Forbavselsen over, at jeg kun arvede tusind +Pund og en Diamantring.</p> + +<p>Nu da jeg er en Eventyrerske i Stedet for en rig Arving, +er det jo unyttigt at tale om alt det. Det er tilstrækkeligt +at sige, at hvis Hr. Carruthers ikke adlyder og +tilbyder mig sin Haand i Eftermiddag, saa maa jeg pakke +mine Kufferter og rejse paa Lørdag — men hvorhen, det +hviler i Gudernes Skød!</p> + +<p>Han kommer med 3,20 Toget og er her i Huset før fire; +det er en grim, kedelig Tid; man kan ikke byde ham Te, +det bliver i det hele taget utaaleligt og nervepirrende.</p> + +<p>Officielt kommer han for at overtage sit Gods, antager +jeg, men i Virkeligheden kommer han for at se paa mig, +og se, om han paa nogen Maade kan overtale sig selv til at +opfylde sin Tantes Ønsker. Jeg gad vide, hvordan det er +at blive gift med én, man ikke kender og ikke kan lide; +<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a> +jeg kender endnu ikke meget til Mænd. Vi har ikke haft +nogen, som man kunde kalde Mænd, her — kun en Masse +gamle, ækle Fyre om Efteraaret for at skyde Fasaner og +spille Bridge med Fru Carruthers. Det er mig en Gaade, +at de nogensinde kunde skyde noget, saadan nogle Antikviteter! +Nogle af dem var Politikere og Ex-Ambassadører +og saadan noget, og de fleste var saa fæle, som de vel +kunde være. De plejede ved det mindste Vink at komme +travende ned ad Korridoren til Skolestuen og drikke Te +med Mademoiselle og mig! Og de sagde de underligste +Ting; jeg er vis paa, at Masser af det, de sagde, havde en +anden Betydning; for Mademoiselle plejede at le saa underligt. +Det var en ganske køn én, jeg havde de sidste fire +Aar, men jeg hadede hende. Hun regnede aldrig nogen, +som var ung og menneskelig, for noget.</p> + +<p>Jeg glædede mig til at deltage i Selskabeligheden i London; +men da det var saa sent, var alle fuldt optagne, da vi +kom dertil — og der var ingen, som blev videre forelsket i +mig. Vi kom ogsaa meget lidt ud; noget af Tiden havde jeg +en hoven Næse, jeg var blevet ramt af en Tennisbold — og +Folk ser ikke paa unge Piger med hovne Næser.</p> + +<p>Gud véd, hvor jeg skal tage hen og bo! Maaske til +Paris — naturligvis, hvis jeg ikke blive gift med Hr. Carruthers, — jeg +antager ikke, at det er kedeligt at være gift. +I London syntes alle de gifte Koner at have det dejligt, og +de havde ikke videre meget Vrøvl med deres Mænd.</p> + +<p>Fru Carruthers forsikrede mig altid, at Kærlighed var +ganske unødvendig i Ægteskabet. Man var nødt til engang +at elske en eller anden, men det Faktum, at man var lænket +til ham, vilde udrydde den Følelse. Det var noget, man +skulde betragte som Mæslinger eller en anden Sygdom, og +det var bedst at faa det overstaaet og saa tage fat paa Livets +solide Side. Men hvordan hun ventede, at jeg skulde +faa det overstaaet, naar hun aldrig sørgede for, at jeg saá +nogen, det véd jeg ikke.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a> +Jeg spurgte hende en Dag, hvad jeg skulde gøre, hvis +jeg kom til at holde af nogen, efter at jeg var blevet gift +med Hr. Carruthers, og hun lo paa sin ækle Maade og +sagde, at jeg sandsynligvis vilde gøre som alle de andre. +Og hvad gør de? — Det gad jeg nok vide. — Naa, det +tænker jeg nok, at jeg engang finder ud af.</p> + +<p>Naturligvis er der den Mulighed, at Christopher (mon +jeg kan lide Navnet Christopher?), at Christopher ikke vil +rette sig efter hendes Testamente.</p> + +<p>Han har vidst om det i Aarevis, ligesom jeg, men jeg +tror, at Mænd er nogle underlige Skabninger, og han kan +maaske fatte Uvillie imod mig. Jeg er ikke af en Type, +som enhver synes godt om. Mit Haar er alt for rødt, skinnende, +mørkt, ildrødt som en Kastanie, naar den falder +ud af sit Hylster, men det lyser som Metal. Hvis jeg havde +de sædvanlige hvide Øjenvipper, vilde jeg være rent ud +sagt grim, men Gud være lovet, ved et Lune af Naturen +er mine sorte og tykke og kan ses, naar man ser mig fra +Siden, og jeg tænker ofte, naar jeg ser mig i Spejlet, at jeg +virkelig er meget køn — naar det hele kommer sammen — men, +som jeg har sagt, det er ikke en Type, der +behager alle.</p> + +<p>Jeg er en Kombination, som Fru Carruthers forsikrede +mig vilde volde Bekymring. "Med den Blanding, Evangeline," +sagde hun ofte, "vilde du gøre rigtigst i at komme +til Ro i Livet saa hurtigt som muligt. Gode unge Piger +har ikke dine Farver." Man ser altsaa, at jeg er brændemærket +som slet lige fra Begyndelsen, lige meget hvad +jeg gør. Mine Øjne er grønne som lyse Smaragder, og +lange, og de gaar ikke nedad i Krogene med et Madonnaudtryk +som Cicely Parkers, Præstens Datter. Jeg véd +endnu ikke, hvad det er at være god eller være slet, maaske +finder jeg ud af det, naar jeg bliver Eventyrerske, +eller gift med Hr. Carruthers.</p> + +<p>Alt, hvad jeg véd, er, at jeg gerne vil leve og føle Blodet +<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a> +bruse gennem mine Aarer. Jeg vil gøre, hvad jeg har Lyst +til, og ikke være tvunget til at være høflig, naar jeg brænder +af Raseri. Jeg vil staa sent op om Morgenen, hvis jeg +tilfældigvis har Lyst til at sove, og jeg vil sidde oppe om +Aftenen, hvis jeg ikke har Lyst til at gaa i Seng! Da man +nu kan gøre, hvad man vil, naar man er gift, haaber jeg +virkelig, at Hr. Carruthers vil synes godt om mig, og saa +bliver alt godt! Jeg vil blive ovenpaa, til jeg hører Vognen +komme, og overlade til Hr. Barton — Sagføreren — at +tage imod ham. Saa gaar jeg ganske nonchalant ned ad +Trappen, medens de er i Vestibulen. Det bliver en virkningsfuld +Entré. Mit lange, sorte Slæb og den store, brede +Trappe — dette er et pragtfuldt Hus — og hvis han har +Øjne i Hovedet, maa han se mine Fødder paa hvert Trin! +Selv Fru Carruthers sagde, at jeg havde den smukkeste +Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske nervøs. +Jeg vil ringe paa Véronique og begynde at klæde mig paa! +... jeg skriver snart mere.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Torsdag Aften. +</p> + +<p>Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, +hvor jeg sidder og skriver. <em>Min</em> Dagligstue! — Sagde jeg +det? Hr. Carruthers Dagligstue, mente jeg — for det er +ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg +sige Farvel til den for bestandig.</p> + +<p>For — jeg kan lige saa godt sige det med det samme — det +gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at +adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel +Jomfru!</p> + +<p>Jeg maa gaa tilbage til i Eftermiddag for at gøre det +klart, og jeg maa sige, at det ringer for mine Øren, naar +jeg tænker paa det.</p> + +<p>Jeg kaldte paa Véronique og tog min ny sorte Eftermiddagskjole +paa, som lige var pakket ud. Jeg satte Violerne +<a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a> +i Brystet saadan ganske tilfældigt, passede paa, at +mit Haar krøllede lige saa stærkt som sædvanligt, men dog +ikke for balstyrigt til at se tækkeligt ud, og saa, akkurat i +det rigtige Øjeblik, begyndte jeg at gaa ned ad Trappen.</p> + +<p>Dèr stod Hr. Carruthers i Vestibulen. En høj Mand, +der saá forfærdelig godt ud, med et glatraget Ansigt og +Træk som skaarne ud i Sten. Med en firkantet Hage og et +fælt Blink i Øjet. Han har et meget destingveret Ydre, og +han ser ud, som om han aldrig havde behøvet at gøre sig +Umage for at faa sine Klæder til at passe, for de sidder, +som om de var støbt om ham. Hans Væsen er koldt og +tilbageholdende, og der er noget bydende og arrogant over +ham, som gør, at man straks faar Lyst til at sige ham +imod, men hans Stemme er bedaarende. Det er en af den +kultiverede, forfinede Slags, der lyder, som om han talte +en Masse Sprog, og derfor ikke sluger Ordene. Jeg tror, +Diplomater ofte taler saaledes, for nogle af de gamle Gesandter +havde den Slags Stemmer.</p> + +<p>Han stod med Ryggen til Ilden, og Lyset fra det store +Vindue med en nedgaaende Sol faldt lige paa hans Ansigt, +saa jeg kunde rigtigt se ham. Jeg sagde i Begyndelsen, at +det ikke kunde nytte at agere, naar man skriver sine egne +Tanker, for at man selv skal læse dem, naar man bliver +gammel, og desuden gemmer dem i en indelaaset Dagbog, +saa jeg vil altid sige Sandheden her — det er en hel anden +Sag, hvad jeg vilde sige, hvis jeg talte med nogen og beskrev +dem Situationen. Saa vilde jeg sige, at jeg fandt +ham yderst utiltalende, og at jeg virkelig næsten ikke lagde +Mærke til ham! Men i Virkeligheden lagde jeg meget +Mærke til ham, og jeg har en kedelig indre Overbevisning +om, at han kunde være meget tiltalende, hvis han vilde.</p> + +<p>Han saá op, og jeg gik hen og gav ham Haanden med +min mest ærbare Mine, da Hr. Barton forestillede os for +hinanden. Jeg lod ham tale først.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a> +"Det er en afskyelig Kulde," sagde han henkastet. Det +var en ægte engelsk Begyndelse, og lovende!</p> + +<p>"Ja, det er det," sagde jeg. "Er De lige kommet?"</p> + +<p>Og saadan blev vi ved paa samme banale Maade; Hr. +Barton snurrede sine Tommelfingre rundt om hinanden, +og man kunde se, at han haabede, at vi snart vilde komme +til Dagens brændende Spørgsmaal; og nu og da indskød +han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere +kejtet.</p> + +<p>Til sidst sagde Hr. Carruthers, at han vilde se sig om +i Huset; og jeg sagde, at Teen skulde være færdig, naar de +kom tilbage. Og saa gik de.</p> + +<p>Mine Kinder brændte, og mine Hænder var saa kolde; +det hele var saa kejtet og kedeligt, ikke nær saa simpel en +Sag, som jeg troede, da jeg var oppe i mit Værelse.</p> + +<p>Da det var ganske mørkt, og Lamperne var bragt ind, +kom de tilbage til Vestibulen, og Hr. Barton, som sagde, at +han ikke vilde have Te, gik ind for at læse Aviser i Biblioteket.</p> + +<p>Jeg gav Hr. Carruthers Te og gjorde de sædvanlige +Spørgsmaal om Sukker og Fløde. Der var et næsten ringeagtende +Blik i hans Øjne, da han saá paa mig, og jeg følte +Vreden stige op i mig. Da han var færdig, rejste han sig +og stod igen foran Ilden. Saa begyndte han at tale, resolut, +som et Menneske, der har besluttet at gøre sin Pligt, +hvad det end koster.</p> + +<p>"De kender det Ønske — eller jeg skulde snarere sige, +den Befaling, som min Tante efterlod sig," sagde han — "i +Virkeligheden siger hun, at hun altid har opdraget Dem +med den Tanke. Det er kedeligt at diskutere den Sag med +en Fremmed, men maaske gør vi bedst i at faa det overstaaet +saa snart som muligt, da det er derfor, jeg er kommet +hertil i Dag. Hendes Befaling var, at jeg skulde gifte +mig med Dem." — Han tav et Øjeblik. Jeg sad ganske +<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a> +stille med Hænderne foldede i Skødet og tvang mig til at +holde Øjnene fæstede paa hans Ansigt.</p> + +<p>Han fortsatte, da han mærkede, at jeg ikke svarede — med +ganske lidt Ærgrelse i Stemmen — fordi jeg ikke +vilde hjælpe ham, antager jeg — det kunde aldrig falde +mig ind! Det morede mig at ærgre ham!</p> + +<p>"Det er en dristig Tanke i disse Tider at ville raade +over andres Skæbne paa den Maade, og jeg er sikker paa, +at De vil være enig med mig i, at et saadant Ægteskab er +umuligt."</p> + +<p>"Naturligvis er jeg enig med Dem," svarede jeg og løj +i den oprigtigste Tone. Jeg havde saa længe været vant til +overfor Fru Carruthers at beherske mine virkelige Følelser, +baade af Vrede og af Glæde, at jeg nu havde Øvelsen.</p> + +<p>"Jeg er saa glad over, at De siger det rent ud," vedblev +jeg blidt. "Jeg har spekuleret paa, hvorledes jeg skulde +skrive det til Dem, men nu, da De er her, er det jo let for +os at blive færdige med den Sag med det samme. Hvad +end Fru Carruthers har villet have mig til at gøre, har jeg +ikke haft i Sinde at adlyde hende; men det vilde ikke have +nyttet mig noget at sige det til hende, og saa ventede jeg, +til det var Tid at tale. Vil De ikke have mere Te?"</p> + +<p>Han saá et Øjeblik meget stift, næsten vredt paa mig, +lidt efter sagde han med et lettet Suk, halvt leende:</p> + +<p>"Saa er vi altsaa enige og behøver ikke at tale mere +om det!"</p> + +<p>"Nej," svarede jeg og smilede ogsaa, skønt jeg var rasende. +Jeg véd ikke, hvem jeg var mest vred paa — Fru +Carruthers, fordi hun havde bragt mig i denne Situation, +Christopher, fordi han var ufølsom overfor mine Yndigheder, +eller mig selv, fordi jeg et eneste Sekund havde +tænkt mig Muligheden af, at han skulde gøre andet. Naar +man tænker roligt over det, hvorfor skulde han saa gerne +ville gifte sig med mig? En fattig Eventyrerske med grønne +Øjne og rødt Haar, som han aldrig i sit Liv havde set! +<a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a> +Jeg haaber, at han troede, at jeg af Naturen havde en +meget stærk Farve, for fra det Øjeblik, da jeg begyndte at +klæde mig paa, havde mine Kinder været brændende hede. +Man kunde let faa den Idé, at det var af Sindsbevægelse, +og det maa han aldrig faa at vide.</p> + +<p>Han fik noget mere Te, men han drak den ikke, og +deraf sluttede jeg, at han heller ikke var saa rolig, som +han saá ud til.</p> + +<p>"Der er noget mere," sagde han, og nu var der næsten +Forlegenhed i hans Stemme. "Noget, som jeg gerne vil +sige, skønt Hr. Barton maaske kunde sige det for mig — men +jeg vil hellere selv sige det ganske ligefremt til +Dem — det er, at De maa lade mig sætte saa mange Penge +fast for Dem, som De havde Ret til at vente at faa efter +min Tante, efter alle de Løfter, som jeg har forstaaet, at +hun har —"</p> + +<p>Denne Gang ventede jeg ikke, til han havde talt ud! +Jeg sprang op fra Stolen — jeg kunde ikke styre den Følelse +af saaret Stolthed, som gennemstrømmede mig.</p> + +<p>"Penge! — Penge af Dem!" udbrød jeg, "ikke om jeg +var ved at dø af Sult!" — saa satte jeg mig igen, skamfuld +over min Heftighed. Hvorledes vilde han fortolke den! +Men han gjorde mig rasende, og dog havde jeg for en +Time siden været rede til at blive hans Hustru! Hvad betød +da dette Raseri ved Tanken om, at jeg skulde tage +imod en rimelig Erstatning i Guld. Jeg er sandelig en +Gaas, og midt i min voldsomme Sindsbevægelse fik jeg +Tid til at blive klar over, at der ikke kan tænkes noget +mere uberegneligt end en ung Piges Følelser.</p> + +<p>"De maa ikke være taabelig!" sagde han koldt. "Jeg +har i Sinde at sætte de Penge fast, enten De vil have +dem eller ikke, saa De maa ikke gøre flere Ophævelser +over det!"</p> + +<p>Der var noget saa bydende og arrogant i hans Stemme, +netop som jeg i Begyndelsen bemærkede, at al den Modstandsevne, +<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> +der fandtes i min Natur, rejste sig for at svare +ham.</p> + +<p>"Jeg kender ikke noget til det juridiske Spørgsmaal i +denne Sag; De kan sætte fast, hvad De har Lyst til, men +jeg vil aldrig røre noget af det," sagde jeg saa roligt som +jeg kunde, "saa det vilde være latterligt at kaste Pengene +bort, ikke sandt? De véd maaske ikke, at jeg har Penge +nok selv og ikke paa nogen Maade behøver Deres."</p> + +<p>Han blev koldere og mere forbitret.</p> + +<p>"Som De vil da," sagde han kort, og da Hr. Barton heldigvis +i samme Øjeblik traadte ind, blev Samtalen afbrudt, +og jeg forlod dem.</p> + +<p>De rejser ikke tilbage til London før i Morgen tidlig, og +nu skal Middagen overstaas. Jeg er saa rasende, og jeg +kan ikke beskrive alle de forskellige Sindsbevægelser, som +gennembævede mig, da jeg før gik op ad den store Trappe. +Jeg forstod pludselig det ydmygende i Situationen! Hvor +havde jeg nogensinde kunnet tænke paa at gifte mig med +en Mand, som jeg ikke kendte, blot for at sikre mig et godt +Hjem! Nu forekommer det mig vanvittigt. Jeg antager, at +det var, fordi jeg var blevet opdraget med den Tanke, og +før jeg stod Ansigt til Ansigt med Manden, havde jeg ikke +fundet det underligt. Heldigvis kan han aldrig ane, at jeg +har været villig til at tage ham — min Forstillelsesevne +har hjulpet mig godt. Nu er jeg kun opfyldt af én Tanke! +At vise mig saa elskværdig og bedaarende som muligt for +Hr. Carruthers. Mit Livs Maal skal være at faa ham til at +fortryde sin Bestemmelse. Naar jeg hører ham bønfalde +mig om at gifte sig, vil jeg genvinde lidt af min Selvagtelse. +Og Ægteskab, denne rædsomme Affære, skal jeg +ikke have noget af! Nej Tak! Jeg vil rejse bort som et +frit Menneske og være en lykkelig Eventyrerske — jeg har +læst "De tre Musketerer" og "Tyve Aar efter" — Mademoiselle +havde dem — og jeg kan huske, at Milady kun +<a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a> +havde tre Dage til at bedaare sin Fangevogter, som begyndte +med at hade hende, og da Hr. Carruthers ikke hader +mig, kan det gaa lige op imod, at jeg kun har én Aften. +Jeg skal gøre mit Bedste —!</p> + + +<p class="diaryhead"> +Torsdag Nat. +</p> + +<p>Jeg var nede i Biblioteket og sad uskyldigt og læste i +en Bog, da Hr. Carruthers traadte ind. Han saá endnu +bedre ud i Kjole, men det lod til, at han var i daarligt Humør, +og han fandt <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="utvilvsomt">utvivlsomt</a> Situationen ubehagelig.</p> + +<p>"Er det ikke et smukt Hus?" spurgte jeg med fløjlsblød +Stemme for at bryde den forlegne Tavshed og vise +ham, at jeg ikke delte hans Forlegenhed. "Det var mange +Herrens Tider, siden De havde set det, ikke sandt?"</p> + +<p>"Ikke siden jeg var Dreng," svarede han, idet han forsøgte +at være høflig. "Min Tante var Uvenner med min +Fader — hun var den nærmeste Arving til alt dette, og +hun giftede sig med sin Fætter, min Faders yngre Broder — men +De kender naturligvis Familiehistorien —"</p> + +<p>"Ja."</p> + +<p>"De hadede hinanden, hun og min Fader."</p> + +<p>"Fru Carruthers hadede alle sine Slægtninge," sagde +jeg roligt.</p> + +<p>"Ogsaa mig?"</p> + +<p>"Ja," svarede jeg langsomt og bøjede mig frem, for at +Lampelyset skulde falde paa mit Haar. "Hun sagde, at +Deres Karakter lignede hendes alt for meget til, at De og +hun nogensinde kunde blive Venner."</p> + +<p>"Er det en Kompliment?" spurgte han, og der var et +Blink i hans Øjne.</p> + +<p>"Man maa ikke tale ondt om de Døde," sagde jeg undvigende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a> +Han saá lidt ærgerlig ud, for saa vidt som disse Diplomater +nogensinde tillader sig at se ud af noget som helst.</p> + +<p>"De har Ret," sagde han. "Lad hende hvile i Fred."</p> + +<p>Der blev et Øjebliks tavshed.</p> + +<p>"Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. +Det var et dristigt Spørgsmaal.</p> + +<p>"Jeg vil være en Eventyrerske," svarede jeg bestemt.</p> + +<p>"En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn.</p> + +<p>"En Eventyrerske. Er det ikke det, det hedder? En +Kvinde, der vil se Livet og maa gøre det saa behageligt, +hun kan for sig selv."</p> + +<p>Han lo. "De sælsomme lille Dame!" sagde han; hans +Ærgrelse begyndte at tabe sig. Og naar han ler, kan man +se, hvor lige hans Tænder er, men de to Hjørnetænder er +spidse som en Ulvs.</p> + +<p>"Det var maaske alligevel bedre, at De giftede Dem +med mig!"</p> + +<p>"Nej, det vilde stække mine Vinger," sagde jeg oprigtigt +og saá ham lige ind i Ansigtet.</p> + +<p>"Hr. Barton siger, at De har i Sinde at rejse herfra paa +Lørdag. Jeg beder Dem om ikke at gøre det — betragt +dette Hus som Deres Hjem, saa længe De vil — indtil De +har taget en anden Bestemmelse for Deres Fremtid. De +ser alt for ung ud til at drage alene omkring i Verden!"</p> + +<p>Han bøjede sig ned og saá nærmere paa mig — der var +en underlig Klang i hans Stemme.</p> + +<p>"Jeg er tyve Aar, og jeg har ofte faaet Skænd," sagde +jeg roligt, "det forbereder én paa mange Ting. Jeg vil +nyde at kunne gøre, hvad jeg vil."</p> + +<p>"Og hvad vil De da gøre?"</p> + +<p>"Jeg vil tage til Claridges, indtil jeg kan se mig om +efter noget andet."</p> + +<p>Han bevægede sig uroligt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a> +"Men har De da ingen Slægtninge? Ingen, som kan +tage sig af Dem?"</p> + +<p>"Det tror jeg ikke. Min Moder var ikke noget særligt, +véd De nok — en Frøken Tomkins."</p> + +<p>"Men Deres Fader?" Han satte sig i Sofaen ved Siden +af mig; han saá ud, som om han baade var forvirret og +morede sig — maaske forbavsede jeg ham.</p> + +<p>"Papa? Aa! han var den sidste af sin Slægt — det var +pæne Folk, men der er ikke flere tilbage af dem."</p> + +<p>Han skød en af Puderne til Side.</p> + +<p>"Det er en umulig Stilling for en ung Pige at være +fuldstændig alene. Det kan jeg ikke tillade mig. Jeg føler +mig ansvarlig for Dem. I Grunden vilde det passe meget +godt, hvis De giftede Dem med mig — jeg er ikke særlig +huslig anlagt af Naturen, saa jeg vilde være meget lidt +hjemme. — De kunde bo her og have en sikker Stilling, og +jeg kunde komme af og til og se, om De havde det godt."</p> + +<p>Det var ikke til at forstaa, om det var Spøg eller Alvor.</p> + +<p>"De er alt for god," sagde jeg uden Spor af Ironi, "men +jeg elsker Frihed, og naar De var hjemme, kunde det blive +saa besværligt —"</p> + +<p>Han lænede sig tilbage og lo muntert.</p> + +<p>"De er i det mindste oprigtig," sagde han.</p> + +<p>I samme Øjeblik traadte Hr. Barton ind i Stuen med +mange Undskyldninger, fordi han kom saa sent. Straks +efter kom Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier +og meldte pompøst: "Der er serveret, Herre." Hvor +de hurtigt anerkender den ny Herre!</p> + +<p>Hr. Carruthers bød mig Armen, og vi gik langsomt +ned ad Billedgalleriet til Spisesalen, og dèr satte vi os ved +det lille runde Bord midt i Salen, det ligner en Ø midt +i en Sø.</p> + +<p>Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og +ganske frejdig. Hr. Carruthers kedede sig ikke.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a> +Kokken havde overgaaet sig selv i Haab om at beholde +Pladsen. Jeg har aldrig været saa nervøs i mit Liv.</p> + +<p>Efter Middag sad jeg og lod, som om jeg sov under en +stor Lampe i Biblioteket — en Bog med nogle dumme +Digte laa i mit Skød — da Døren blev aabnet og han — Hr. +Carruthers — kom ind alene. Jeg aabnede ikke Øjnene. +Han stod og saá paa mig et Minut — hvor jeg dog +véd nøjagtig Besked! — Saa sagde han: "Du er meget +smuk, naar du sover!"</p> + +<p>Hans Stemme var ikke kærtegnende eller smigrende, +kun som om en Kendsgerning havde tvunget ham til +denne Ytring.</p> + +<p>Jeg lod, som om jeg vaagnede ganske roligt.</p> + +<p>"Var den Portvin fra 47 saa god, som De haabede?" +spurgte jeg sympatisk.</p> + +<p>Han satte sig. Jeg havde stillet min Stol saadan, at der +ikke stod nogen anden i dens umiddelbare Nærhed. Han +sad altsaa lidt fra mig og kunde se hele min Silhouet.</p> + +<p>"Portvinen fra 47 — naa jo! — men jeg vil ikke tale +om Portvin. Jeg vil have, De skal fortælle mig en hel +Masse mere om Dem selv og Deres Planer."</p> + +<p>"Jeg har ingen Planer — undtagen at se Verden."</p> + +<p>Han tog en Bog og lagde den bort igen, han var ikke +fuldkommen rolig.</p> + +<p>"Jeg tror ikke, jeg vil lade Dem rejse. Jeg er mere end +nogensinde overbevist om, at De bør have nogen til at +tage sig af Dem. De er ikke af en Type, som trygt kan +rejse omkring alene."</p> + +<p>"Aa! hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den +véd jeg god Besked om. Fru Carruthers sagde, at ingen +med den Sammenblanding af Farver kunde være god, +saa jeg har ikke i Sinde at forsøge paa det. Det bliver +meget let."</p> + +<p>Han rejste sig hurtigt op og stod foran den store +Brændeild med saadant et komisk Udtryk i sit Ansigt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a> +"De er det besynderligste Barn, jeg nogensinde har +truffet," sagde han.</p> + +<p>"Jeg er ikke et Barn — og jeg har i Sinde at lære saa +meget som muligt."</p> + +<p>Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne — store, +pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk Brokade, +stive af Sølv og Guld.</p> + +<p>"Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad +os tale sammen; De sidder Mile borte fra mig, og jeg vil +gerne tale Fornuft med Dem."</p> + +<p>Jeg rejste mig straks og kom langsomt hen til ham og +satte mig roligt ned; der laa en purpurrød Pude med Sølv +lige under Lyset, paa den hvilede jeg mit Hoved.</p> + +<p>"Tal saa!" sagde jeg og lukkede mine Øjne halvt.</p> + +<p>Aa! hvor jeg morede mig! Det var første Gang i mit +Liv, at jeg var alene med en rigtig Mand! De — de gamle +Gesandter og Politikere og Generaler fortalte mig altid, at +jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg prøve, hvad jeg kunde +udrette.</p> + +<p>Hr. Carruthers blev ved med at tie — men han satte +sig ved Siden af mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene.</p> + +<p>"Naa, tal saa," sagde jeg igen.</p> + +<p>"Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" +sagde han endelig, for at begynde med noget.</p> + +<p>"Hvad er det?" spurgte jeg.</p> + +<p>"Det er en Kvinde, der forvirrer éns Tanker, naar man +ser paa hende. Nu synes jeg ikke, at jeg har noget at sige — eller +alt for meget."</p> + +<p>"De kaldte mig et Barn."</p> + +<p>"Jeg burde have kaldt Dem en Gaade."</p> + +<p>Jeg forsikrede ham om, at jeg ikke var det mindste +sammensat, og at jeg kun vilde have, at alting skulde være +ganske lige ud ad Landevejen, og at jeg gerne vilde være +i Fred og ikke behøve at blive gift eller plages med at adlyde +Folk.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a> +Vi talte rigtig rart sammen.</p> + +<p>"De rejser ikke herfra paa Lørdag," sagde han lidt +efter uden Anledning. "Jeg tror heller ikke, at jeg rejser +i Morgen. Jeg vil gerne have, at De skal vise mig Haven +og Deres Yndlingssteder."</p> + +<p>"I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg +alvorligt, "og jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst til at vise +Dem Haverne — der er nogle Steder, jeg har holdt meget +af, og som jeg tror, det vil gøre mig lidt ondt at sige +Farvel til."</p> + +<p>I det samme kom Hr. Barton ind i Stuen; han var urolig +og lod til at have travlt. Hr. Carruthers Ansigt blev igen +haardt, og jeg rejste mig for at sige Godnat.</p> + +<p>"Lov mig, at De vil komme ned og give mig Kaffe i +Morgen tidlig," sagde han, idet han aabnede Døren +for mig.</p> + +<p>"<i lang="fr">Qui vivra, verra</i>," svarede jeg og gik ud i Vestibulen. +Han fulgte med og blev staaende, medens jeg gik op ad +Trappen.</p> + +<p>"Godnat," sagde jeg sagte, da jeg kom helt op, og jeg lo +lidt — jeg véd ikke hvorfor.</p> + +<p>Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før +jeg kunde dreje Haandtaget paa min Dør, stod han ved +Siden af mig.</p> + +<p>"Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde +han, "men De gør mig gal — jeg vil alligevel opfylde min +Tantes Ønske! Jeg vil gifte mig med Dem og aldrig lade +Dem komme mig af Syne — hører De?"</p> + +<p>Aa, der kom saadan en underlig berusende Følelse +over mig — og den er der endnu! Naturligvis mener han +sandsynligvis ikke alt det i Morgen, men at have faaet +saadan en stiv Stenblok til at fare op ad Trappen og sige +alt det, er aldeles dejligt!</p> + +<p>Jeg saá op paa ham gennem mine Øjenvipper. "Nej, De +<a class="pagenum" name="Side_23" id="Side_23" title="[S. 23]"></a> +vil ikke gifte Dem med mig," sagde jeg roligt, "eller gøre +noget andet, som jeg ikke vil have. Godnat!" Og jeg smuttede +ind i mit Værelse og lukkede Døren. Jeg kunde høre, +at han ikke rørte sig i nogle Sekunder. Saa gik han ned ad +Trappen, og jeg var alene med mine Tanker.</p> + +<p>Mine Tanker! Gud véd, hvad de betyder! Hvad gjorde +jeg, som havde den Virkning paa ham? Det var min Hensigt +at gøre noget, og jeg gjorde det, men jeg er ikke ganske +sikker paa, hvad det var. Men det er nu ogsaa ligegyldigt. +Det er tilstrækkeligt for mig at vide, at jeg har faaet min +Selvagtelse tilbage, og nu kan jeg se mig om i Verden med +en god Samvittighed.</p> + +<p>Han har bedt mig om at gifte mig med sig, og jeg har +svaret, at jeg vil ikke.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Branches Park.</span><br /> +Torsdag Aften den 3. Novbr. 1904. +</p> + +<div class="letter"> +<p class="greet"> +"Kære Bob!<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor">[1]</a> +</p> + +<p class="body">Der er hændet mig noget sælsomt! Jeg kom hertil for +at overtage Godset og for bestemt at sige, at jeg ikke vilde +gifte mig med Frøken Travers, og jeg fandt hende med +rødt Haar, en Hud som Mælk og et Par grønne Øjne, som +ser paa én ud fra en Skov af sorte Øjenvipper med tusind +uudtalte Udfordringer. Det skulde ikke undre mig, hvis +jeg begik en eller anden Daarskab. Man har læst om saadanne +Kvinder i det femtende Aarhundrede i Italien, men +jeg har aldrig før truffet én. Hun har ikke været i Stuen i ti +Minutter, før man faar en Følelse af Uro og ønsker, man +véd ikke hvad — især at røre ved hende, tror jeg. Du gode +Gud! Hvilken Hud — som Mælk og sjældne Roser — og +<a class="pagenum" name="Side_24" id="Side_24" title="[S. 24]"></a> +den rødeste Amors Bue af en Mund! Du skulde hellere +komme med det samme (det er sandsynligvis noget, der +falder i din Smag) og frelse mig fra den rene Idioti. Situationen +er enestaaende; hun og jeg er bogstavelig alene i +Huset, for gamle Barton regner jeg ikke for noget. Hun +har ingen Steder at tage hen, og saa vidt jeg kan forstaa, +har hun ikke en eneste Ven i Verden. Jeg burde vist rejse — jeg +vil forsøge, om jeg kan paa Mandag, men kom i +Morgen med 4-Toget.</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Din</span><br /> +<i>Christopher</i>. +</p> + +<p>P. S. Portvinen fra 47 er første Klasse, og der er +nogle Flasker af gamle Tantes fineste Champagne, siger +Barton, dem kan vi drikke. Jeg sender dette med Eksprestoget, +saa faar du det i god Tid til 4-Toget."</p> +</div> + +<div class="footnote"> +<p><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1"><span class="label">[1]</span></a> +Et Brev fra Hr. Carruthers, som senere kom i Evangelines Besiddelse, +og som hun satte ind i Dagbogen paa dette Sted.</p></div> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Branches,</span><br /> +Fredag Aften den 4. Novbr. +</p> + +<p>I Morges drak Hr. Carruthers Kaffe alene. Hr. Barton +og jeg nød vort Morgenmaaltid tidligt, før Klokken 9, og +netop som jeg stod i Vestibulen med mit Overtøj paa og +kaldte paa Hundene for at faa dem med paa en Spadseretur, +kom Hr. Carruthers ned ad den store Trappe med +rynket Pande.</p> + +<p>"De er tidligt oppe," sagde han. "Vil De saa ikke +skænke Te til mig?"</p> + +<p>"Jeg syntes, De sagde Kaffe! Nej, jeg er ved at gaa +ud." Og jeg gik ned ad Korridoren med Ulvehundene +efter mig.</p> + +<p>"De er ikke en venlig Værtinde," raabte han efter mig.</p> + +<p>"Jeg er slet ikke Værtinde, jeg er Gæst," svarede jeg.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"></a> +Han fulgte efter mig. "Saa er De en meget ligegyldig +Gæst, der ikke bryder sig om at glæde sin Vært."</p> + +<p>Jeg sagde ingenting; jeg saá kun paa ham over Skuldrene, +da jeg gik ned ad Marmortrinene — saá kun paa +ham og lo, ligesom den foregaaende Aften.</p> + +<p>Han vendte sig og gik ind i Huset uden at sige et +Ord, og jeg saá ham ikke igen før lige inden Frokost.</p> + +<p>Der er noget ubehageligt ved at sige Farvel til et Sted, +og jeg følte alle Slags Sindsbevægelser paa forskellige Steder +under min Spadseretur. Men alt det er latterligt og maa +glemmes. Da jeg gik omkring Hjørnet paa Terrassen, +havde et Vindstød nær blæst mig lige i Armene paa +Hr. Carruthers. Det er et afskyeligt Vejr, vi har i dette +Efteraar.</p> + +<p>"Hvor har De været hele Formiddagen?" spurgte han, +da vi var kommet os lidt. "Jeg har søgt efter Dem +overalt."</p> + +<p>"De kender endnu ikke alt, ellers havde de fundet +mig," sagde jeg og lod, som om jeg vilde gaa videre.</p> + +<p>"Nej, De maa ikke gaa nu," udbrød han og gik ved +Siden af mig. "Hvorfor vil De ikke være elskværdig og +faa mig til at føle mig hjemme?"</p> + +<p>"Jeg beder om Forladelse — hvis jeg har været uelskværdig," +sagde jeg med stor Oprigtighed. "Fru Carruthers +har altid opdraget mig til at have gode Manérer."</p> + +<p>Derpaa talte han i en halv Time med mig om Godset.</p> + +<p>Han syntes at have glemt sin Heftighed fra den foregaaende +Aften. Han spurgte mig om alt muligt og viste +en Finfølelse, som jeg ikke havde ventet af hans haarde +Ansigt. Jeg blev ganske ked af det, da Gongongen lød til +Lunch og vi gik ind.</p> + +<p>Jeg har ingen bestemt Plan i Hovedet — jeg driver for +Vind og Vove — det er første Gang, jeg føler, at jeg har +Magt over et andet menneskeligt Væsen. Jeg følte en behagelig +<a class="pagenum" name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"></a> +Gysen ved at se hans Iver, i Modsætning til den +tørre Maade, paa hvilken han havde afslaaet min Haand +Dagen før. Ved Bordet henvendte jeg mig til Hr. Barton, +og han var meget smigret over min Opmærksomhed og +blev ved at snakke.</p> + +<p>Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog +imod Vinduesruderne med pludselige, vrede Slag. Der +var ingen Udsigt til flere Spadsereture. Jeg gik ovenpaa, +medens Hushovmesteren talte med Hr. Carruthers, og begyndte +at hjælpe Véronique med at pakke ind. Mine hyggelige +Værelser var lutter Kaos og Forladthed.</p> + +<p>Medens jeg laa paa Knæ foran en stor Trækasse og prøvede +paa at pakke nogle Bøger ned i den, blev der banket +paa Døren, og uden videre kom min Vært — ja, for det er +han nu — ind i Stuen.</p> + +<p>"Du gode Gud! Hvad er det? Hvad bestiller De?"</p> + +<p>"Pakker ind," svarede jeg og rejste mig.</p> + +<p>Han gjorde en utaalmodig Bevægelse.</p> + +<p>"Passiar!" sagde han. "Det er ikke nødvendigt at pakke +ind. Jeg siger Dem, at jeg ikke vil lade Dem rejse. Jeg vil +gifte mig med Dem og beholde Dem her altid."</p> + +<p>Jeg satte mig ned paa Gulvet og begyndte at le.</p> + +<p>"Naa, saa det mener De?"</p> + +<p>"Ja."</p> + +<p>"De kan ikke tvinge mig til at gifte mig med Dem, véd +De nok — vel? Jeg vil se Verden, og jeg vil ikke have en +kedelig Mand til at plage mig. Hvis jeg nogensinde gifter +mig, bliver det fordi — aa, fordi —" jeg tav og begyndte at +pille ved en Bog.</p> + +<p>"Fordi hvad?"</p> + +<p>"Fru Carruthers sagde, at det var saa taabeligt — men +jeg tror, at jeg vilde foretrække at gifte mig med én, jeg +holdt af. Aa, jeg véd godt, at De synes, det er dumt," jeg +standsede ham, da han var ved at tale; "men da det naturligvis +<a class="pagenum" name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"></a> +alligevel ikke varer ved, synes jeg, det kunde +være rart at begynde paa den Maade, synes De ikke?"</p> + +<p>Han saá sig om i Stuen og videre ind gennem de vidt +aabne Fløjdøre i mit nydelige Soveværelse, hvor Véronique +stadig var ved at pakke ind.</p> + +<p>"De har det jo meget hyggeligt her, det er meningsløst +af Dem at tage bort," sagde han.</p> + +<p>Jeg rejste mig fra Gulvet og gik hen til Vinduet og tilbage +igen. Jeg véd ikke hvorfor, jeg blev saa bevæget; +jeg fik en pludselig Følelse af Hygge. Verden derude saá +saa vaad og trist ud.</p> + +<p>"Hvorfor siger De, at De gerne vil have, at jeg skal +gifte mig med Dem, Hr. Carruthers?" spurgte jeg. "De +spøger naturligvis."</p> + +<p>"Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er +rede til at opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være +nogen ny Tanke for Dem, og De maa have Verdenskundskab +nok til at forstaa, at det vilde være den bedst mulige +Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem Verden."</p> + +<p>Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med +Ansigtet vendt imod det svindende Lys. Sæt, at jeg tog +ham paa Ordet.</p> + +<p>"Men hvad er det, som har forandret Deres Mening +siden i Gaar? De sagde, at De var kommet for at gøre det +klart for mig, at De umuligt kunde adlyde hendes Befaling."</p> + +<p>"Det var i Gaar," sagde han. "Jeg havde ikke rigtig set +Dem; i Dag tænker jeg anderledes."</p> + +<p>"Det er kun, fordi det gør Dem ondt for mig; jeg synes +Dem vist saa ensom," hviskede jeg undseligt.</p> + +<p>"Det er fuldstændig umuligt — det, som De vil gøre — at +bo alene i et Hotel i London — Tanken om det gør +mig gal."</p> + +<p>"Det bliver netop dejligt! Saa har jeg ingen til at kommandere +mig fra Morgen til Aften."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_28" id="Side_28" title="[S. 28]"></a> +"Hør," sagde han og kastede sig i en Lænestol, "De kan +gifte Dem med mig, saa skal jeg tage Dem med til Paris, +eller hvorhen De vil, og jeg skal ikke kommandere Dem — jeg +skal kun hindre de andre Bæster af Mænd i at se +paa Dem."</p> + +<p>Men jeg sagde ham straks, at jeg syntes, det vilde blive +meget kedeligt. "Jeg har aldrig haft Lejlighed til at lade +nogen se paa mig," sagde jeg, "og nu har jeg Lyst til at +mærke, hvordan det er. Fru Carruthers forsikrede mig +altid, at jeg var meget smuk, skal jeg sige Dem, men hun +sagde, at jeg kunde være sikker paa, at det endte galt med +mig paa Grund af min Type, med mindre jeg blev gift +med det samme, og hvis mit Hoved saa blev skruet den +rigtige Vej, gjorde det ingenting; men jeg er ikke enig +med hende."</p> + +<p>Han gik utaalmodigt op og ned i Stuen.</p> + +<p>"Det er netop Sagen," sagde han. "Jeg vilde helst være +den første — jeg vilde helst, at De skulde begynde med +mig. Jeg er stærk nok til at holde de andre borte."</p> + +<p>"Hvad vil "begynde med Dem" sige?" spurgte jeg oprigtigt. +"Gamle Lord Beutworth sagde, at jeg skulde begynde +med ham, da han var her for at skyde Fasaner +sidste Efteraar; han sagde, at det kunde ikke gøre noget, +han var saa gammel; men jeg gjorde det ikke —"</p> + +<p>Hr. Carruthers sprang op fra Stolen.</p> + +<p>"Hvad gjorde De ikke? Du gode Gud! Hvad vilde han +have, at De skulde gøre?" spurgte han forfærdet.</p> + +<p>"Han vilde have, at jeg skulde kysse ham," sagde jeg +og slog et Øjeblik Øjnene ned; jeg følte mig fjollet +undselig.</p> + +<p>Hr. Carruthers saá næsten lettet ud. Det var underligt.</p> + +<p>"Den gamle Slyngel! Det lader til, at min Tante har +haft en nydelig Omgang!" udbrød han. "Kunde hun ikke +<a class="pagenum" name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"></a> +passe bedre paa Dem end — at lade Dem fornærme af +sine Gæster."</p> + +<p>"Jeg tror ikke, at Lord Beutworth vilde fornærme mig. +Han sagde kun, at han aldrig havde set en saa rød Mund +som min, og da jeg dog en Gang var nødt til at gaa ad +Helvede til med den og saadant et Haar, kunde jeg begynde +med at kysse ham — han forklarede det altsammen."</p> + +<p>"Og blev De ikke meget vred?" Hans Stemme var forbitret.</p> + +<p>"Nej — ikke meget, det kunde jeg ikke, jeg rystede +saadan af Latter. Hvis De havde set den tossede, gamle +Fyr, han lignede en vissen Abekat med farvet Haar og et +Øjeglas! — Jeg fortæller Dem det kun, fordi De sagde +'begynde med Dem', og jeg vilde gerne vide, om det var +det samme."</p> + +<p>Hr. Carruthers Øjne havde saadan et underligt Udtryk, +Forvirring, Morskab og noget mere. Han kom tæt +hen til mig.</p> + +<p>"Fordi," vedblev jeg, "hvis det er det, tror jeg, at hvis +det altid er Begyndelsen — saa bryder jeg mig ikke om at +begynde — jeg har ikke den mindste Smule Lyst til at +kysse nogen — jeg vilde simpelthen hade det."</p> + +<p>Hr. Carruthers lo. "Aa, De er, naar alt kommer til alt, +kun et Pattebarn!" sagde han.</p> + +<p>Det ærgrede mig. Jeg rejste mig med stor Værdighed. +"Teen er serveret i den hvide Dagligstue," sagde jeg stift +og gik henimod min Sovekammerdør.</p> + +<p>"Send Deres Pige bort og lad os faa den herop," +sagde han. "Jeg kan godt lide dette Værelse."</p> + +<p>Men jeg var ikke saa let at berolige, jeg kaldte paa Véronique +og gav hende mine Ordrer.</p> + +<p>"Den stakkels gamle Hr. Barton vilde føle sig saa ensom," +sagde jeg og gik ud i Gangen. "Jeg gaar ned og +<a class="pagenum" name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"></a> +sørger for, at han faar god Te," og jeg saá tilbage over +Skulderen paa Hr. Carruthers. Naturligvis fulgte han med +mig, og vi gik sammen ned ad Trappen.</p> + +<p>I Vestibulen mødte vi en Tjener med et Telegram. Hr. +Carruthers rev det utaalmodigt op. Saa saá han ganske +ærgerlig ud.</p> + +<p>"Jeg haaber, at De ikke bliver ked af det," sagde han, +"men en af mine Venner, Lord Robert Vavasour, kommer +i Eftermiddag — han — forstaar sig meget godt paa +Malerier. Jeg havde rent glemt, at jeg havde bedt ham om +at komme og se paa Billederne."</p> + +<p>Jeg sagde, at han var Vært, og hvorfor skulde jeg have +noget imod hans Gæster.</p> + +<p>"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen, hvis +Véronique kan blive færdig med at pakke ind."</p> + +<p>"Snak — hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at +jeg slet ikke vil lade Dem rejse?"</p> + +<p>Jeg svarede ham ikke — men saá kun udfordrende +paa ham.</p> + +<p>Hr. Barton ventede taalmodigt paa os i den hvide Dagligstue, +og vi havde ikke siddet og spist Smaakager i mere +end fem Minutter, da Lyden af en Vogn paa Vejen udenfor +Vinduerne forstyrrede vor kunstige Konversation.</p> + +<p>"Det maa være Bob, der kommer," sagde Hr. Carruthers +og gik tøvende ud i Vestibulen for at tage imod sin +Gæst.</p> + +<p>De kom lidt efter ind sammen, og han forestillede +Lord Robert for mig.</p> + +<p>Jeg saá straks, at han var meget indtagende! Saadan +en Skikkelse! Aldeles som den belvederiske Apollo! Jeg +kan godt lide det Udseende, smal om Livet og smukke +Skuldre, og han ser ud, som om han var smidig som en +Slange, og dog kunde brække Ildragere midt over, ligesom +Hr. Rochester i "Jane Eyre".</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"></a> +Han har store, søvnige, blaa Øjne med et næsten klagende +Udtryk og et lille bitte Overskæg, som er drejet +opad i Spidserne, og den smukkeste Mund, man kan se for +sine Øjne, og naar han bevæger sig, og man ser hans +Nakke, kommer man hele Tiden til at tænke paa en smuk, +dresseret Hest. Jeg véd ikke hvorfor. Straks — paa Øjeblikket — da +vi saá paa hinanden, følte jeg, at jeg vilde +kunne lide "Bob"! Han har intet af Hr. Carruthers kyniske, +haarde Udtryk, og jeg er vis paa, at han ikke kan +være nær saa gammel, ikke mere end omtrent syvogtyve.</p> + +<p>Han syntes at føle sig fuldkommen hjemme, satte sig +ned og fik Te og talte paa den roligste, venskabeligste +Maade. Hr. Carruthers syntes at fryse til, Hr. Barton blev +mere banal, og det hele morede mig umaadeligt.</p> + +<p>Jeg plejede at længes efter Eventyr i gamle Dage, da +Fru Carruthers levede, og nu oplever jeg dem virkelig?</p> + +<p>Hvilken Situation! Jeg er vis paa, at Folk vilde finde den +højst upassende! Jeg alene i Huset med disse tre Mænd! +Jeg indsaa, at jeg maatte rejse — men hvorhen?</p> + +<p>Imidlertid er det min Hensigt at more mig! Lord Robert +og jeg syntes at have Hundreder af Ting at sige hinanden. +Jeg kan godt lide hans Stemme — og han er saa +fuldstændig <i lang="fr">sans gêne</i>, at der slet ingen Vanskeligheder er. +Da vi var færdige med Teen, var vi som gamle Venner. +Hr. Carruthers blev mere og mere høflig og stiv, og til +sidst sprang han op og ilede af Sted til Rygeværelset med +sin Gæst.</p> + +<p>Jeg tog saadan en yndig Kjole paa til Middag, den +nydeligste, ærbareste, sorte Kjole; Halsen kiggede lidt igennem +det tynde Tøj. Intet kunde være mere tækkeligt og +klædeligt, og mit Haar vilde ikke være skikkeligt, men +struttede ud alle Vegne i balstyrige Bølger og Krøller.</p> + +<p>Jeg syntes, det var raadeligt ikke at komme i alt for god +Tid, og jeg gik først ned, da jeg vidste, at der var serveret.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"></a> +De stod begge paa Kamintæppet. Jeg glemmer altid at +regne Hr. Barton med, han sad paa en eller anden Stol, +men jeg lagde ikke Mærke til ham.</p> + +<p>Hr. Carruthers er omtrent en Tomme højere end Lord +Robert; han maa være meget over seks Fod, for den anden +er ogsaa høj, men da jeg saá dem sammen, forekom +Hr. Carruthers Skikkelse mig stiv og stram ved Siden af +Lord Roberts, og han er ikke nær saa smækker om Livet. +Jeg gad vide, om nogen anden Nation kan have det <span class="sic" title="[sic]">udsøgt</span> +<i lang="fr">soigné</i> Ydre som Englændere i Selskabsdragt, jeg tror +det ikke. De er virkelig meget kønne begge to, og jeg véd +endnu ikke, hvem af dem jeg bedst kan lide.</p> + +<p>Vi havde det meget morsomt ved Bordet! Jeg var saa +drillevorn, som jeg kunde være — sympatisk optaget af +gamle Bartons lange Historier, og jeg saá kun en Gang +imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper — medens +jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg +er sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie — en +af vore Naboersker — vilde have syntes godt om det.</p> + +<p>De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa +mig selv i enhver Situation.</p> + +<p>"Det er en forbistret god Portvin, Christopher," sagde +Lord Robert, da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, +du indbød mig til at komme og drikke?"</p> + +<p>"Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening +om Malerierne," udbrød jeg forbavset. "Hr. Carruthers +sagde, at De var en stor Kender."</p> + +<p>De saá paa hinanden.</p> + +<p>"Naa — ja —" sagde Lord Robert og løj gennemsigtigt. +"Billeder er forfærdelig interessante. Vil De vise mig dem +efter Middag?"</p> + +<p>"Lyset er alt for svagt til, at en Kender kan undersøge +dem ordentligt," sagde jeg.</p> + +<p>"Jeg vil saa snart som muligt have det hele oplyst med +<a class="pagenum" name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"></a> +elektrisk Lys; jeg har skrevet om det i Dag," sagde Hr. +Carruthers. "Men jeg skal selv vise dig Billederne i Morgen, +Bob."</p> + +<p>Det bestemte mig straks til at føre Lord Robert rundt i +Aften, og jeg sagde det til ham med fløjlsblød Stemme, +medens Hr. Barton optog Christophers Opmærksomhed.</p> + +<p>De blev saa længe i Spisestuen, efter at jeg var gaaet +fra dem, at jeg var paa Vej op i Seng, da de kom ud i +Vestibulen, og det var vanskeligt at formaa mig til at blive +et Par Minutter.</p> + +<p>"Jeg er forfærdelig ked af det," sagde Lord Robert. +"Jeg kunde ikke slippe bort, jeg véd ikke, hvad der gik af +Christopher, han vilde drikke Portvin, og han snakkede +Pokker et Øre af, til jeg til sidst rent ud sagde, at jeg vilde +ind til Dem. Saa her er jeg — og nu vil De ikke gaa i +Seng — vel?"</p> + +<p>Han har saadanne bedende blaa Øjne — bønlige og rørende +som et bedrøvet Barns — det er ganske umuligt at +modstaa ham! Og vi gik ned i Galleriet.</p> + +<p>Naturligvis kendte han ikke Forskel paa en Canaletto +og en Turner; han lod ikke engang, som om det interesserede +ham, og da vi kom ned til Enden, hvor de gamle Italienere +hænger, og jeg var ved at forklare ham en Madonnas +vidunderlige Skønhed, sagde han:</p> + +<p>"De ser alle ud, som om de var søsyge og fordrejede! +Tror De ikke, at vi kunde sætte os i den Sofa og tale om +noget andet?" Saa fortalte han mig, at han elskede Billeder, +men ikke den Slags.</p> + +<p>"Jeg kan nok lide, at Folk ser menneskelige ud, selv +paa Lærredet," sagde han. "Alle disse Damer ser ud, som +de var ved at faa et Mavetilfælde, og jeg kan ikke lide +deres Glorier, og alle Mændene er gamle og skaldede. Men +De maa ikke tro, at jeg er en Barbar — De maa lære mig, +<a class="pagenum" name="Side_34" id="Side_34" title="[S. 34]"></a> +hvad der er ved dem, vil De ikke nok det? Saa kommer +jeg nok til at holde af dem."</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg ikke selv brød mig meget om dem, +naar undtages Farverne.</p> + +<p>"Aa, det er jeg glad over," sagde han. "Jeg vilde gerne +have, at vi skulde beundre de samme Ting, men intet +Maleri kan interessere mig saa meget som Deres Haar. +Det er det dejligste, jeg har set i mit Liv, og De sætter det +saa smukt."</p> + +<p>Det syntes jeg godt om! Han har det elskværdigste +Væsen, Lord Robert, og han er meget dannet, ikke Spor +af dum eller tykhovedet, kun ganske ligefrem. Vi talte i +nogen Tid dæmpet og fornøjeligt sammen.</p> + +<p>Saa slap Hr. Carruthers bort fra Hr. Barton og kom +henimod os. Jeg satte mig mere bekvemt paa de Fløjls +Puder. Der er purpurrøde Fløjls Puder og Gardiner i det +Galleri; det er gode, gamle Relikvier fra Dronning Victorias +Tid. En stor Del af Huset er rædsomt, men disse +Gardiner har jeg altid holdt af.</p> + +<p>Hr. Carruthers Ansigt var saa strengt som en Buste af +Kejser Augustus. Jeg er vis paa, at Inkvisitionens Munke +saá saaledes ud. Gud véd, hvad han havde haft i Sinde at +sige, men Lord Robert gav ham ikke Tid.</p> + +<p>"Gaa din Vej, Christopher," sagde han; "Frøken Travers +vil lære mig noget om de italienske Madonnaer, og +jeg kan ikke holde min Opmærksomhed fast, naar der er +en tredie Person til Stede."</p> + +<p>Jeg antager, at Hr. Carruthers, hvis han ikke havde +været Diplomat, vilde have bandet, men jeg tror, at den +Slags Opdragelse sætter én i Stand til at lave sit Ansigt +som man selv vil, saa han smilede elskværdigt og satte sig +paa en Stol hos os.</p> + +<p>"Jeg gaar ikke min Vej, Bob," sagde han. "Jeg synes +ikke, du er godt Selskab for Frøken Evangeline. Jeg er +<a class="pagenum" name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"></a> +ansvarlig for hende, og jeg har i Sinde at passe paa +hende."</p> + +<p>"De skulde ikke have bedt ham om at komme, hvis +han ikke er et respektabelt Menneske," sagde jeg naivt, +"men de italienske Madonnaer burde kunne rense og hæve +hans Tanker. Det er i alt Fald Dem, der har paataget Dem +det Ansvar. Jeg har ikke i Sinde at adlyde andre end mig +selv!" Og jeg satte mig bestemt til Rette mellem de Fløjls +Puder.</p> + +<p>"Ikke godt Selskab!" udbrød Lord Robert. "Hvad er +det for noget Vrøvl, Christopher? Du véd vel nok, at jeg +ikke har min Lige i hele Kavalleriet."</p> + +<p>De lo begge to, og vi blev ved med at tale sammen paa +den Maade, Hr. Carruthers var skarp og fin som en Klinge — Lord +Robert aabenhjertig og ligefrem, med en Mine som +et forvirret Barn.</p> + +<p>Da jeg tænkte, at de begge meget gerne vilde have, at +jeg skulde blive, rejste jeg mig og sagde Godnat.</p> + +<p>De fulgte mig begge ned ad Galleriet, og vilde begge +absolut tænde et af Lysene i den lange Række blanke +Sølvlysestager, som stod i Vestibulen, og de præsenterede +mig dem med stor paatagen Ærbødighed. Det ærgrede +mig, jeg véd ikke hvorfor, og jeg blev pludselig iskold og +afslog dem begge, medens jeg igen sagde stift Godnat og +gik op ad Trappen paa min stateligste Maade.</p> + +<p>Jeg kunde se Lord Roberts Øjenbryn trække sig op i et +mere klagende Udtryk end nogensinde, medens han lod +den smukke Sølvlysestage hælde og dryppede Stearin paa +det bonede Egetræs Gulv.</p> + +<p>Hr. Carruthers stod ganske stille og satte Lyset tilbage +paa Bordet. Hans Ansigt var kynisk, og han saá snarest +ud, som om han morede sig. Jeg kan ikke beskrive, hvor +irriteret jeg var, og jeg besluttede straks at rejse i Morgen — men +hvorhen, det kunde kun Skæbnen eller Djævelen +vide!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"></a> +Da jeg kom ind i mit Værelse, fik jeg en Klump i Halsen. +Véronique var gaaet i Seng, træt af at have pakket +ind hele Dagen.</p> + +<p>Jeg følte mig pludselig saa mutters alene, alt det interessante +var borte. For Øjeblikket hadede jeg de to dèr +nede. Jeg følte, at Situationen var tvetydig og uholdbar, og +den havde dog moret mig saa meget for en Time siden.</p> + +<p>Det er dumt og tosset, og éns Næse bliver rød af det, +men jeg kunde have Lyst til at græde lidt, før jeg gaar i +Seng.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Branches,</span><br /> +Lørdag Efterm. den 5. Novbr. +</p> + +<p>I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen +piskede mod Vinduerne, og det var Taage og Slud — det +passede rigtig godt til den femte November. Jeg vilde +ikke gaa ned til Frokost. Véronique bragte mig min op i +min Dagligstue, og med spartansk Bestemthed pakkede jeg +ind hele Morgenen.</p> + +<p>Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert, +det lød saaledes:</p> + +<div class="letter"> +<p class="greet">"Kære Frøken Travers!</p> + +<p class="body">Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? +Tilgiv mig og kom ned. Har Christopher lukket Dem +inde i Deres Værelse? Jeg myrder ham, det Bæst, hvis +han har det!</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Deres hengivne</span><br /> +<i>Robert Vavasour</i>." +</p> +</div> + +<p>"Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant +paa Konvolutten og gav Charles, som stod i Vestibulen +og ventede paa Svar, den med tilbage. Ti Minutter efter +<a class="pagenum" name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"></a> +spadserede Lord Robert ind i Stuen, Tjeneren havde ladet +Døren staa aaben.</p> + +<p>"Jeg kommer for at hjælpe Dem," sagde han med +denne Stemme, der lyder saa sikker paa et Velkommen, +at man ikke kan bide ham af, "men hvor skal De hen?"</p> + +<p>"Det véd jeg ikke," sagde jeg lidt fortabt, og saa bukkede +jeg mig og samlede Fotografier sammen af alle Livsens +Kræfter.</p> + +<p>"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde +han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem +til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er +vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa +bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle +Dage, indtil De kan se Dem rigtig om."</p> + +<p>Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg +blev rørt.</p> + +<p>"Aa nej, Lord Robert! Det kan jeg ikke, men Tak skal +De have. Jeg vil ikke staa i Taknemlighedsgæld til nogen," +sagde jeg bestemt. "Hr. Carruthers foreslaar en Maade at +komme ud over Vanskelighederne paa — og det er, at jeg +skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror ikke, at han +virkelig mener det; men han lader, som han gør det."</p> + +<p>Han satte sig paa Kanten af et Bord, der allerede i Forvejen +var belæsset med Bøger; de fleste af dem væltede +og faldt med et Brag ned paa Gulvet.</p> + +<p>"Naa, saa Christopher vil have, at De skal gifte Dem +med ham, den gamle Ræv!" sagde han og glemte øjensynligt +den Overlast, han havde tilføjet Litteraturen. "Men +De gør det ikke, vel? For Resten har jeg ingen Grund til +at sige det om Christopher. Han er en Pokkers god Ven!"</p> + +<p>"De burde ikke bande saa meget, Lord Robert, det +støder mig, saaledes som jeg er opdraget," sagde jeg med +et Ansigt som en lille Engel.</p> + +<p>"Bander jeg?" spurgte han forbavset. "Nej, det tror jeg +<a class="pagenum" name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"></a> +ikke — i alt Fald har det ingenting at sige, det er kun et +uskyldigt Krydderi paa Konversationen. Men jeg skal nok +lade være, hvis De ikke vil have det."</p> + +<p>Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter +og elskværdig, at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid +var alting færdigt til at bringes bort. Véronique var ogsaa +næsten færdig og stod stiv og <i lang="fr">maussade</i> ved mit Toiletbord, +da jeg kom ind. Hun talte ærbødigt paa Fransk og +spurgte, om jeg nu havde lagt mine Planer; thi, forklarede +hun mig, hendes Stilling syntes uheldig, men da hun havde +været hos mig i fem Aar, følte hun, at hun ikke kunde forlade +mig ved et saadant Vendepunkt. Paa samme Tid haabede +hun, at Mademoiselle vilde tage en passende Bestemmelse, +da hun frygtede (i al Ærbødighed), at det var "<i lang="fr">une +si drôle de position pour une demoiselle du monde</i>, alene +med <i lang="fr">ces messieurs</i>."</p> + +<p>Jeg kunde ikke blive vred; det var meget sandt, hvad +hun sagde.</p> + +<p>"Jeg vil tage ind til Claridges i Eftermiddag, Véronique," +sagde jeg beroligende, "med 5,15 Toget, antager +jeg. Vi kan telegrafere efter Lunch."</p> + +<p>Det lod til at trøste hende, men hun tilføjede, at det +øjensynligt var Mademoiselles Skæbne at gøre et rigt Parti, +og hun var sikker paa, at der ventede Mademoiselle megen +Lykke og mange Juveler, hvis Mademoiselle bare kunde +bestemme sig. Intet er helligt for éns Pige! Hun véd naturligvis +det hele med Hr. Carruthers. Stakkels gamle Véronique — hun +har en stor, varm Krog i mit Hjerte. — Sommetider +behandler hun mig med kold Ærbødighed, +som om jeg var en Dronning, og til andre Tider er jeg +næsten hendes <i lang="fr">enfant</i>, saa øm og moderlig er hun imod +mig. Hun finder sig i alle mine Luner og forkæler mig +som Barn, netop naar jeg er allerværst.</p> + +<p>Lord Robert var tøvende gaaet sin Vej, da Gongongen +lød.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"></a> +"Har vi ikke haft det dejligt?" sagde han, idet han ansaa +det for givet, at jeg følte det samme som han. Det er en +meget behagelig Egenskab hos ham, og den gør, at man +føler Sympati for ham, især naar han ser én ind i Ansigtet +med sine søvnige blaa Øjne. Han har Øjenvipper +saa lange og krøllede som et Zigøjnerbarns.</p> + +<p>Hr. Carruthers var alene i Spisestuen, da jeg kom dèr +ind; han stod og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt +om, da jeg kom ind i Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde +have haft Lyst til at dræbe Fluer paa Ruderne, hvis han +havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal.</p> + +<p>"Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han +havde givet mig Haanden og sagt Godmorgen.</p> + +<p>"Oppe i mit Værelse for at pakke ind," svarede jeg. +"Lord Robert var saa god, han hjalp mig — vi har faaet +alting færdig. Maa jeg saa bestille Vognen til 5,15 Toget?"</p> + +<p>"Nej, det maa De rigtignok ikke. — Gid Pokker havde +Lord Robert!" sagde Hr. Carruthers. "Hvad kommer det +ham ved? De skal ikke rejse. Jeg vil ikke have det. Kære, +taabelige lille Barn" — hans Stemme var ganske bevæget. +"De kan umuligt gaa ud i Verden ganske alene. Evangeline, +hvorfor vil De ikke gifte Dem med mig? Jeg — jeg +skal sige Dem, jeg tror — at jeg kommer til at elske Dem."</p> + +<p>"Jeg maatte være ganske sikker paa, at den Mand, jeg +giftede mig med, elskede mig, Hr. Carruthers," sagde jeg +alvorligt, "før jeg samtykkede i at slutte mit Liv paa den +Maade."</p> + +<p>Han fik ikke Tid til at svare, for Hr. Barton og Lord +Robert kom ind i Stuen.</p> + +<p>Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange +Pauser, og Lord Robert saá mere højtidelig ud end nogensinde. +Hans Hænder har saadan en smuk Form — men +det har Hr. <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="Carruthers">Carruthers'</a> ogsaa. De ser begge ud som +Gentlemen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"></a> +Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. +Det var fra Lady Katherine Montgomerie. Det gjorde +hende alt for ondt, sagde hun, at høre om min ensomme +Stilling, og hun skrev for at spørge mig, om jeg vilde +komme og tilbringe fjorten Dage hos dem paa Tryland +Court.</p> + +<p>Det var ikke videre godt skrevet, og jeg havde aldrig +brudt mig meget om Lady Katherine; men det var ret venligt +og passede saa udmærket sammen med mine Planer.</p> + +<p>Hun havde sandsynligvis hørt Tale om Hr. Carruthers +Ankomst og fandt det højst upassende, at jeg var alene i +Huset med ham.</p> + +<p>Begge Herrerne havde deres Øjne fæstede paa mit Ansigt, +da jeg saá op efter at have læst Brevet.</p> + +<p>"Lady Katherine Montgomerie skriver for at indbyde +mig til at komme til Tryland," sagde jeg, "saa hvis De vil +undskylde mig, vil jeg svare og sige, at jeg kommer i Eftermiddag." +Og jeg rejste mig.</p> + +<p>Hr. Carruthers rejste sig ogsaa og fulgte efter mig ind i +Biblioteket. Han lukkede Døren og kom hen til Skrivebordet, +hvor jeg sad.</p> + +<p>"Hvis jeg nu lader Dem tage af Sted, vil De saa sige til +hende, at De er forlovet med mig, og at vi skal giftes saa +snart som muligt."</p> + +<p>"Nej, det vil jeg rigtignok ikke," svarede jeg bestemt. +"Jeg vil hverken gifte mig med Dem eller med nogen som +helst anden, Hr. Carruthers. Hvad tror De dog om mig —? +At tænke sig, at jeg skulde komme her tilbage for bestandig +og bo hos Dem — naar jeg slet ikke kender Dem en +Smule — og maatte finde mig i, at De — maaske — kyssede +mig, og, og — saadant noget! Det er aldeles forfærdeligt +at tænke paa!"</p> + +<p>Han lo, som om han ikke kunde lade være. "Men hvis +jeg nu lovede ikke at kysse Dem —?"</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"></a> +"Selv da," sagde jeg, og jeg kunde ikke lade være med +at bide i mit Penneskaft. "Det kunde hænde, at jeg maaske +fik Lyst til at kysse en anden — og dèr har vi det! Naar +man først er gift, saa er alt, hvad der er morsomt, galt!"</p> + +<p>"Evangeline! Jeg lader Dem ikke tage bort — ud af mit +Liv! — De forunderlige lille Heks, De har forstyrret min +Sindsro, forvirret mig. Jeg kan intet foretage mig. Jeg +synes at trænge saa meget til Dem."</p> + +<p>"Pyt!" sagde jeg og saá surmulende paa ham. "De +har alt, hvad der kan udfylde Deres Liv — Stilling, Rigdom, +Venner — De trænger ikke til en Eventyrerske med +grønne Øjne."</p> + +<p>Jeg bøjede mig ned og skrev til Lady Katherine. Jeg +vilde kunne være der omtrent Klokken seks, sagde jeg, og +takkede hende i min allerbedste Stil.</p> + +<p>"Hvis jeg lader Dem rejse, er det kun for Øjeblikket," +sagde Hr. Carruthers, da jeg skrev mit Navn. "Jeg har i +Sinde, at De <em>skal</em> gifte Dem med mig — hører De?"</p> + +<p>"<i lang="fr">Qui vivra, verra!</i>" sagde jeg igen. Saa lo jeg og rejste +mig med Brevet i Haanden.</p> + +<p>Lord Robert saá næsten ud, som om han var ved at +græde, da jeg fortalte ham, at jeg tog bort om Eftermiddagen.</p> + +<p>"Jeg skal nok faa Dem at se igen," sagde han. "Lady +Katherine er i Familie med min Tantes Mand, Lord Merrenden. +Men jeg kender hende ikke."</p> + +<p>Jeg tror ham ikke — hvordan skulde han faa mig at se +igen — unge Mænd siger saa meget Vrøvl.</p> + +<p>"Jeg kommer derover paa Onsdag for at se, hvorledes +De har det," sagde Hr. Carruthers. "Vil De saa ikke nok +være hjemme?"</p> + +<p>Det lovede jeg, at jeg vilde, og saa gik jeg ovenpaa.</p> + +<p>Saa har mit Liv paa Branches altsaa Ende.</p> + +<p>Jeg skal begynde paa en ny Tilværelse, Begyndelsen +paa mit Liv som Eventyrerske!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"></a> +Hvor fuldstændigt alle éns Begreber kan forandres paa +nogle faa Dage! I Dag for tre Uger siden levede Fru Carruthers. +I Dag for to Uger siden var jeg ikke længere en +rig Arving — for kun tre Dage siden tænkte jeg ganske +roligt paa den Mulighed at gifte mig med Hr. Carruthers — og +nu — vilde jeg ikke for alt i Verden gifte mig med +nogen! Nu skal jeg til at begynde et nyt Liv! Jeg vil se +Verden og en Masse forskellige Mennesker. — Jeg vil vide, +hvad det er, som faar Uret til at gaa rundt — Livets store +Urværk. Jeg vil danse og synge og le, og jeg vil leve — og — ja — maaske +engang kysse én, som jeg elsker —!</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"></a></p> +<h2>EVANGELINE REJSER UD I VERDEN.</h2> + +<div class="blockquot"><p>Hvor den gode Gud maa smile bedrøvet ved sig selv, naar han +ser ned paa katolske Præster og Nonner, Eremitter og Fanatikere og +ser, hvorledes de med deres snævre Begreber har forvrænget hans +smukke Planer! De prøver paa at skaffe den røde Farve bort fra +Solspektret i Stedet for at forædle og forherlige den med Sjælens +Sollys.</p> + +<p class="source">Theodoras Ægteskab.</p> +</div> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Tryland Court, Headington.</span><br /> +Onsdag den 9. Novbr. +</p> + +<p>Gud forbarme sig! Jeg har været her i hele fire Dage, +og jeg spørger stadig mig selv, hvordan jeg skal holde +det ud Resten af de fjorten Dage. Før jeg tog fra Branches, +begyndte jeg at miste Humøret. Det var en forfærdelig rørende +Afsked med Husholdersken og Folkene, som jeg har +kendt, fra jeg var Barn, og jeg hader den kvælende Følelse — især +til sidst, da Hr. Carruthers kom ud i Vestibulen — medens +jeg endnu havde Taarer i Øjnene — og han saá +det, og det gjorde Lord Robert ogsaa!</p> + +<p>Jeg blinkede og blinkede, men der var alligevel en +Taare, der trillede ned ad min Næse, det var rædsom flovt.</p> + +<p>Hr. Carruthers havde umaadelig travlt med at sørge +for, at jeg skulde faa det bekvemt paa Turen; hans Tone +var koldere end nogensinde, og han vilde endelig have, at +jeg skulde drikke noget <i lang="en">cherry brandy</i>. Det ligner ham +slet ikke at gøre saa mange Ophævelser, saa jeg antager, +at han ogsaa syntes, at det var et kedeligt <i lang="fr">quart d'heure</i>. +Lord Robert skjulte ikke sin Deltagelse, han kom hen til +mig og tog min Haand, medens Christopher talte med den +Tjener, som skulde køre med mig.</p> + +<p>"De er sød," sagde han, "og en Knop, og glem ikke, at +jeg kommer og besøger Lady Katherine, inden De tager +<a class="pagenum" name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"></a> +derfra; saa kommer De ikke til at føle, at De er helt imellem +fremmede."</p> + +<p>Jeg takkede ham, og han trykkede min Haand saa +venligt — jeg kan godt lide Lord Robert.</p> + +<p>Jeg var snart glad igen, og <i lang="fr">insouciante</i>, og det sidste, +de saá af mig, var, da jeg smilede til dem ud af Vinduet, +medens jeg kørte bort i Tusmørket. De stod begge paa +Trappen og vinkede til mig.</p> + +<p>De var færdige med at drikke Te paa Tryland, da jeg +kom; det var en lang, fugtig Køretur! Og jeg sagde til +Lady Katherine, at det gjorde mig ondt, at jeg var kommet +saa sent, og at hun endelig ikke maatte have Ulejlighed +med at lade komme frisk Te til mig; men hun vilde +endelig, og noget efter kom der en hel ny Ladning, lavet i +en Fart af Vand, som ikke havde kogt, og jeg maatte sluge +en ækel Kop Te — oven i Købet Ceylonte — jeg hader +Ceylonte! Hr. Montgomerie varmede sig ved Ilden og +skyggede helt for os andre, som sad og rystede af Kulde +paa en Række højryggede Stole, der stod langt udenfor +Kamintæppets Radius.</p> + +<p>Han har en Maade at puste sine Kinder op paa og frembringe +en Lyd omtrent som "Bur—r—r—r," — det lyder +meget djærvt og hjerteligt, indtil man straks efter opdager, +at han har sagt noget ondt om en eller anden.</p> + +<p>Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes +jeg, at en Mand med rødt Haar er det grimmeste i Verden. +Hans Ansigt er rødt, og hans Næse og Kinder er næsten +purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter, der skinner, +saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.</p> + +<p>Han var en rig skotsk Fabrikant, og jeg antager, at den +stakkels Lady Katherine skulde gifte sig med ham, skønt, +da hun selv er skotsk, tænker jeg ikke, hun lægger Mærke +til, at han er temmelig plump.</p> + +<p>Der er to Sønner og seks Døtre, én gift, fire voksne og +<a class="pagenum" name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"></a> +én, der gaar i Skole i Bryssel, og de har allesammen rødt +Haar! — Men det er glat og groft, og de har hvide Øjenvipper +og Fregner, saa det er virkelig meget venligt af +Lady Katherine, at hun har indbudt mig til at komme her.</p> + +<p>De er allesammen tilsyneladende saa gode som Guld, +og en af dem udfører Brandmalerier, og en anden binder +Bøger ind, den tredie broderer Alterduge og den fjerde +strikker Slips — altsammen i veldædigt Øjemed, og de +beder alle, saa snart de kommer ind i Huset, om at give til +deres Velgørenhed. Hende med Slipsene og hende med +Alterdugene sad og arbejdede flittigt i Dagligstuen — de +hedder Kirstie og Jean — Jessie og Maggie, de to med +Brandmaleri og Bogbinderi, har en Stue for sig selv, deres +"Værksted" kalder de den. De var der endnu, antager jeg, +for jeg saá dem ikke før til Middag.</p> + +<p>I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om +Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber, og jeg kan huske, +at jeg hadede deres Raasilkelivbaand, og de havde for +det meste Snue; et Aar smittede de os alle med Faaresyge, +og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean, hende med +Alterdugen, er paa min Alder, de andre er ældre.</p> + +<p>Det var virkelig meget vanskeligt at finde paa noget at +sige, og jeg kan godt forstaa, at der er Folk, der bliver befippede, +naar de bliver pint saadan. Jeg har ikke været +befippet siden for otte Aar tilbage, da Fru Carruthers +sidste Gang gav mig en paa Øret for det. Lige før jeg gik +op for at klæde mig om, spurgte Hr. Montgomerie mig +rent ud, om det var sandt, at Hr. Carruthers var kommet. +Lady Katherine havde kredset omkring det Spørgsmaal i +et helt Kvarter.</p> + +<p>Jeg sagde kun Ja, men det var ikke nok; da han først +var begyndt, gjorde han en hel Masse Spørgsmaal med +"Bur—r—r—r" imellem hvert. Vilde Hr. Carruthers skyde +Fasaner til November? Havde han besluttet sig til at beholde +<a class="pagenum" name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"></a> +Kokken? Havde han opgivet den diplomatiske Løbebane? +Jeg sagde, at jeg virkelig ikke vidste noget om alt +det, jeg havde set saa lidt til ham.</p> + +<p>Lady Katherine nikkede, medens hun maalte en Trøster, +som hun var ved at strikke, for at se, om den var +lang nok.</p> + +<p>"Det maa sikkert have sat Dem i Forlegenhed, at han +i det hele taget kom, det var ikke meget taktfuldt af ham, +synes jeg, men jeg antager, at han gerne vilde se sin Arv +saa snart som muligt," sagde hun.</p> + +<p>Jeg var lige ved at le ved at tænke paa, hvad hun vilde +sige, hvis hun vidste, hvilken Del af sin Arv han egentlig +var kommet for at se. Jeg gad vide, om hun nogensinde +har hørt, at Fru Carruthers mere eller mindre efterlod mig +til ham i sit Testamente.</p> + +<p>"Jeg haaber, at De i det mindste havde Deres gamle +Guvernante hos Dem," sagde hun, medens vi gik op ad +Trappen, "saa De kunde føle Dem mindre uhyggelig til +Mode — det var sandelig en forfærdelig Situation for en +ung Pige at være alene i Huset med en ugift Mand."</p> + +<p>Jeg fortalte hende, at Hr. Barton ogsaa var der, men +jeg havde ikke Mod til at sige noget om Lord Robert, jeg +sagde kun, at der var en af Hr. Carruthers Venner, som +var en stor Kunstkender, og at han var kommet for at se +paa Malerierne.</p> + +<p>"Aa, han skal vel vurdere dem. Jeg haaber ikke, at +han sælger Corregioerne!" udbrød hun.</p> + +<p>"Nej, det tror jeg ikke," sagde jeg og svarede slet ikke +paa Spørgsmaalet om Vurderingen.</p> + +<p>At Hr. Carruthers er ugift, det er det, der synes at +volde hende mest Bekymring; hun begyndte igen, før vi +naaede min Sovekammerdør:</p> + +<p>"I Morges hørte jeg tilfældigvis et Rygte hos Frøken +Sheriton (hun har en Uldgarnsfabrik i Headington, vor +<a class="pagenum" name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"></a> +By)," sagde hun, "og saa skrev jeg straks til Dem. Jeg +følte, hvor frygteligt det vilde være for et af mine egne +kære Pigebørn at være alene med en ugift Mand paa den +Maade — jeg kan næsten ikke forstaa, at De ikke blev +oppe i Deres egne Værelser."</p> + +<p>Jeg takkede hende for hendes venlige Tanker, og saa +gik hun endelig.</p> + +<p>Hvis hun bare vidste! De ugifte Mænd, som kom ned +ad Korridoren for at tale med Mademoiselle, var ikke nær +saa næsvise som de gamle Fyre, der havde en Kone et +eller andet Sted. Lord Beutworth var gift, og han vilde +have, at jeg skulde kysse ham; hvorimod gamle Oberst +Grimston ikke havde nogen Kone, og han gjorde aldrig en +Kat Fortræd! Og jeg gad nok vide, hvad hun troede, Hr. +Carruthers vilde gøre mig, siden det vilde have været klogere +at blive oppe i mine egne Værelser. Maaske tror hun, +at Diplomater er et Slags vilde Dyr, fordi de har levet i +fremmede Lande.</p> + +<p>Mit Værelse er rædsomt efter mit nydelige rosenrøde +Sirtses paa Branches. Afskyelige gule Træmøbler, og ingenting +passer sammen, men der er Masser af Klædeskabe, +saa Véronique er tilfreds.</p> + +<p>De var alle i Dagligstuen, da jeg kom ned, og Malcolm, +den ældste Søn, som er i et højlandsk Regiment, var kommet +med Toget.</p> + +<p>Jeg havde en skrækkelig Følelse af at være kommet for +sent, og at Hr. Montgomerie havde Lyst til at bande ad mig, +skønt Klokken kun var et Minut over tre Kvarter til otte.</p> + +<p>Han sagde "Bur—r—r—r" flere Gange og fløj af Sted +til Spisestuen med mig hængende ved sin Arm, og han +mumlede, at man kunde ikke forlange noget af en Kok, +naar man lod Maden vente! Saa jeg ventede noget vidunderligt +i Retning af Mad; men den er ikke halvt saa god +som den, vor Kok lavede paa Branches. Og Tjenerne er +<a class="pagenum" name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"></a> +ikke alle lige høje, og deres Liberier sidder ikke saadan, +som Fru Carruthers altid fordrede, at vore skulde.</p> + +<p>Malcolm er en lille bitte Mand. Han er ikke saa høj +som jeg, og tynd som en Bønnestage, og det ser ud, som +om hans Knæ sad for nær ved hinanden. Han maa se +skrækkelig ud med det skotske Skørt, og jeg er vis paa, at +han gyser, naar det blæser; saadan ser han ud. Jeg kan +ikke lide Skørter, undtagen naar Mændene er store, stærke +og solbrændte og ikke skammer sig over deres nøgne Ben. +Jeg saá nogle pragtfulde Eksemplarer marchere i Edinburgh, +de svingede deres Skørter akkurat som de smukke +Damer i Boulogneskoven, naar Mademoiselle og jeg gik +ud ad den Allé, som Fru Carruthers sagde, at vi altid +skulde gaa i.</p> + +<p>Lady Katherine talte meget ved Bordet, om Politik og +om sine Velgørenhedsarbejder, og de fire Pigebørn var +saa ærbødige og interesserede, men Hr. Montgomerie sagde +hende imod, naar han kunde. Jeg var glad, da vi gik ind +i Dagligstuen.</p> + +<p>Den første Aften var den værste af dem alle, fordi vi +var saa fremmede for hinanden, med Tiden vænner man +sig til, hvad det skal være.</p> + +<p>Lady Katherine spurgte mig, om jeg ikke havde et eller +andet Haandarbejde. Kirstie var begyndt paa sit Slips og +Jean paa sin Alterdug.</p> + +<p>"Lad Maggie løbe op paa Deres Værelse og hente det +til Dem," sagde hun.</p> + +<p>Jeg var nødt til at sige, at jeg slet intet havde. "Men +jeg — jeg kan pynte Hatte," sagde jeg. Det var saa skrækkeligt +slet ikke at kunne gøre noget af det, de kunde, saa +jeg maatte sige dette som et Slags Forsvar for mig selv.</p> + +<p>Men det lod til, at hun ikke syntes, at det var et Arbejde +for en Dame.</p> + +<p>"Hvor det er flinkt af Dem," udbrød Kirstie. "Det vilde +<a class="pagenum" name="Side_49" id="Side_49" title="[S. 49]"></a> +jeg ønske, at jeg kunde; men De kan jo ikke altid pynte +Hatte. Savner De ikke stadigt Arbejde?"</p> + +<p>Jeg var nødt til at sige, at jeg endnu ikke havde savnet +det, men jeg kunde ikke sige dem, at jeg holdt mest af at +sidde ganske stille og ingenting bestille.</p> + +<p>Jessie og Maggie lagde Kabaler ved to Borde, som var +til at slaa sammen, og som de tog frem; man kunde se, at +det var noget, de var vant til, og jeg vidste straks, at det +var noget, de gjorde hver Aften, og at jeg skulde se de to +Borde staa der paa de samme Steder paa Tæppet hver +eneste Aften i den Tid, jeg var der. Jeg antager, at det er, +fordi de ikke kan tage Brandmaleriet og Bogbinderiet med +ind i Dagligstuen.</p> + +<p>"Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine +i en klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt +ingenting at bestille, jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.</p> + +<p>Heldigvis kan jeg en Mængde udenad, og jeg holder +meget af at spille, og jeg vilde være blevet ved med at +spille for at faa Tiden til at gaa, men de sagde alle i Kor +"Tak" efter hvert Stykke, og det forstyrrede mig.</p> + +<p>Det varede en Evighed, inden Hr. Montgomerie og +Malcolm kom ind, og jeg kunde se, at Lady Katherine blev +urolig. Ved Bordet kunde jeg et Par Gange mærke, at der +ikke var det bedste Forhold mellem de to, og hun var +maaske bange for, at de var kommet op at slaas i Spisestuen. +Fru Carruthers sagde, at Skotterne har alle mulige +raa Sædvaner, som andre Nationer har vænnet sig af med.</p> + +<p>Endelig kom de, Hr. Montgomerie var purpurrød i Ansigtet +og Malcolm var grønbleg, men han havde ingen blaa +Pletter; man kunde bare se, at de havde været frygtelig +oppe at skændes.</p> + +<p>Der er nu alligevel noget ved Velopdragenhed, selv om +man er fra et barbarisk Land. Lady Katherine opførte sig +<a class="pagenum" name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"></a> +saa nydeligt, hun talte ud i en Køre om Velgørenhed og +Politik, saa de fik ikke Tid til flere Sammenstød, skønt +jeg tror, at jeg hørte nogle "for Satan'er" afvekslende med +"Bur—r—r—r"; det var en rædsom Aften.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Onsdag den 9. Novbr. (fortsat). +</p> + +<p>Malcolm gik ved Siden af mig til Kirke Dagen efter. +Han saá lidt mindre nedtrykt ud, og jeg forsøgte at opmuntre +ham.</p> + +<p>Han fortalte mig ikke, hvad der var i Vejen med ham, +men Jean sagde noget om det, da hun kom ind i mit Værelse, +medens jeg tog Tøjet paa. Det lader til, at han er +kommet galt af Sted med en Hest, som hedder "Angela +Grey". Det havde Jean faaet at vide af Lady Katherine; +hun sagde, at hendes Fader var meget vred over det, da +han havde brugt saa mange Penge for dens Skyld.</p> + +<p>Jeg synes nu ikke, det lyder som et Hestenavn, og det +sagde jeg til Jean; men hun blev aldeles rædselsslagen og +sagde, at det maatte være en Hest, for de kendte ingen Angela +Grey, de kendte ikke engang nogen, som hed Grey, +saa det maatte være en Hest.</p> + +<p>Det synes jeg nu var en latterlig Grund, for Fru Carruthers +sagde, at alle unge Mænd kendte Folk, som man +ikke brød sig om at kende — og at det var dumt at gøre +Væsen af det — for de kunde ikke gøre for det — thi +de vilde kede sig, hvis de var saa gode som Guld, ligesom +Pigebørn.</p> + +<p>Men jeg tror, at Lady Katherine tænker anderledes end +Fru Carruthers, og Døtrene er lige saadan.</p> + +<p>Naar jeg ser Lord Robert igen, vil jeg spørge ham, om +det er en Hest eller ikke.</p> + +<p>Malcolm er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at +Kirken ikke laa saa langt borte.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"></a> +Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi +maatte gaa, og da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og +vi kunde ikke gaa rundt i Staldene, hvad de vist gør hver +Søndag.</p> + +<p>Alt bliver gjort, fordi man er vant til det — ikke fordi +man vil more sig.</p> + +<p>"Naar det regner, og vi ikke kan gaa rundt i Staldene," +sagde Kirstie, "saa ser vi paa de gamle 'Illustrated London +News' og gaar der saa om Eftermiddagen paa Vejen fra +Kirke."</p> + +<p>Det havde jeg ikke særlig Lyst til, saa jeg blev paa mit +Værelse, saa længe jeg kunde. Da jeg kom ned, sad de fire +Pigebørn ved et Bord i Vestibulen, hver med sin Bog foran +sig. De maa kunne hvert eneste Billede udenad, hvis de +gør det hver Søndag, naar det regner — de bliver i England +hele Vinteren!</p> + +<p>Jean gjorde Plads til mig ved Siden af sig.</p> + +<p>"Jeg er i Tresserne," sagde hun. "Jeg blev færdig med +Halvtredserne sidste Paaske." Selv dette er øjensynligt sat +i System.</p> + +<p>Jeg spurgte hende, om der ikke var nogle ny Bøger, +som de havde Lyst til at læse; men hun sagde, at Lady +Katherine ikke holdt af, at de fik fat i Tidsskrifter eller +Romaner, før hun selv havde læst dem igennem, og hun +havde ikke Tid til at læse mange; derfor gemte de de faa, +de havde, til at læse mellem Te og Middag om Søndagen.</p> + +<p>Paa dette Tidspunkt følte jeg, at jeg <em>maatte</em> gøre noget +galt, og hvis Gongongen ikke havde lydt til Lunch, véd jeg +ikke, hvad der var sket.</p> + +<p>Hr. Montgomerie sagde ligefrem smukke Ting til mig, +da Osten og Portvinen kom paa Bordet, medens Pigebørnene +saá forfærdede ud og Lady Katherines Blik blev stenhaardt. +Jeg antager, at han er saaledes, fordi han er gift. +<a class="pagenum" name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"></a> +Jeg gad vide, om unge gifte Mænd ogsaa er saadan; jeg har +endnu aldrig truffet nogen.</p> + +<p>Mandag Aften begyndte jeg at føle, at Verdens Ende +var nær! Det er ti Gange værre end at maatte skjule alle +sine Følelser og være nødt til at adlyde Fru Carruthers. +Hun sagde dog undertiden kyniske, morsomme Ting, som +man kunde le ad, til mig og sine Venner. Og man følte, at +det kun var hende, som fik de Folk, der var afhængige af +hende, til at gøre, hvad hun vilde, fordi hun selv var saa +egenkærlig, og at den øvrige Verden var fri, naar man engang +kom udenfor.</p> + +<p>Men Lady Katherine og hele det Montgomeriske <i lang="fr">milieu</i> +gør det Indtryk, at alting og alle maa regeres efter Principper, +og at ingen har Ret til at have en selvstændig Mening, +hvad Samfundsklasse de end tilhører.</p> + +<p>Man kan simpelthen ikke le. De lammer én. Jeg glæder +mig til i Eftermiddag, naar Hr. Carruthers kommer. +Jeg tænker ofte paa de Dage paa Branches, og paa, hvor +morsomt det var med de to, og jeg ønsker, at jeg var +der igen.</p> + +<p>Jeg har gjort mig Umage for at være høflig og elskværdig +imod dem allesammen, og dog synes de ikke at være +helt tilfredse.</p> + +<p>Malcolm ser paa mig med Faareøjne. De er vandblaa, +med Familiens hvide Øjenvipper, (hvor forskellige fra +Lord Roberts!). Han har det korrekteste Væsen, og han +siger aldrig et Ord Slang, han burde have været Præst, og +jeg kan ikke tænke mig, at han kan ødsle sine Penge paa +nogen Angela Grey, enten hun saa er en Hest eller ikke.</p> + +<p>Han taler til mig, naar han kan, og beder mig om at +gaa Ture med sig omkring Golfbanen. De fire Pigebørn +spiller i en Time og tre Kvarter hver Morgen. De synes +aldrig at more sig over noget — hele Livet er en solid +Pligt. Jeg sidder oppe i mit Værelse, og Véronique har +<a class="pagenum" name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"></a> +været saa fornuftig at lægge tidligt i Kakkelovnen. Jeg antager, +at Hr. Carruthers ikke kommer før omtrent Klokken +fire, saa har jeg endnu en Time at slaa ihjel. Jeg har +sagt, at jeg skulde skrive Breve, og paa den Maade er jeg +sluppet for den sædvanlige Køretur.</p> + +<p>Han er vel nok saa fornuftig at spørge efter mig, selv +om Lady Katherine ikke er kommet hjem, naar han +kommer.</p> + +<p>I Morges var det saadan et dejligt Frostvejr, og der fo'r +en Djævel i mig. Jeg har været saa skikkelig siden i Lørdags, +saa da Malcolm med sin sædvanlige formelle, indbildske +Stemme sagde: "Frøken Travers, maa jeg have den +Fornøjelse at spadsere en lille Tur med Dem," sprang jeg +straks op, uden at spørge Lady Katherine, og gik og tog +mit Tøj paa, og saa vandrede vi af Sted.</p> + +<p>Jeg havde en Følelse af, at de alle syntes, at jeg gjorde +noget galt, og saa blev jeg naturligvis meget værre. Jeg +sagde alle de naive Ting, jeg kunde finde paa, til Malcolm, +for at forfærde ham, og jeg saá af og til paa ham gennem +mine Øjenvipper. Da vi saa kom til en Stente, vilde han +hjælpe mig, og hans Øjne var ganske svømmende! Han +har en Slags Latter helt oppe i Diskanten, og den kommer +ganske uventet, naar der ingenting er at le ad. Jeg antager, +det er skotsk, det er, naar han lige har fattet Meningen +af en tidligere Spøg. Det kunde ikke nytte at sige +noget til ham, som til Lord Robert eller Hr. Carruthers; +for man vilde være gaaet sin Vej, inden han forstod det, +om han saa gjorde det.</p> + +<p>Der var en gammel Sir Thomas Farguarson, som kom +paa Branches, og han opfattede Fru Carruthers dunkleste +Vittigheder, selv om de var saa dunkle, at ikke engang jeg +forstod dem, og han var Skotte. Maaske er de kun saadan, +naar de har rødt Haar.</p> + +<p>Da jeg sad oppe paa Stenten, sagde Malcolm pludselig: +<a class="pagenum" name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"></a> +"Jeg hører, at De vil tage til London, naar De rejser herfra. +Jeg haaber, De vil lade mig komme og besøge Dem; +men jeg vilde ønske, at De altid var her."</p> + +<p>"Det vilde jeg ikke," sagde jeg, men saa huskede jeg +paa, at det lød lidt uhøfligt, for de har jo egentlig været +venlige imod mig. "I det mindste — De véd godt — jeg +synes, der er lidt kedeligt paa Landet — synes De ikke ogsaa? — saadan +for bestandig?"</p> + +<p>"Jo," svarede han, "for Mænd — men dèr vilde jeg +dog helst altid se den Kvinde, jeg havde Agtelse for."</p> + +<p>"Er Byer saa slemme?" spurgte jeg med min lille +Englestemme. "Fortæl mig om deres Faldgruber, saa jeg +kan undgaa dem."</p> + +<p>"Først og fremmest maa De ikke tro alt, hvad Folk +siger til Dem," sagde han alvorligt. "Naar man er saa ung +som De, er jeg bange for, at man finder lutter Fristelser +paa sin Vej."</p> + +<p>"Aa, fortæl mig om dem," bad jeg. "Jeg har altid ønsket +at faa at vide, hvad Fristelser var. Aa, fortæl mig det! +Hvis De kommer og besøger mig — er De saa en Fristelse, +eller er en Fristelse en Ting og ikke en Person?" Jeg saá +bønligt paa ham, og han saá ikke et Øjeblik Glimtet i +mine Øjne.</p> + +<p>Han hostede pompøst. "Jeg antager, at jeg vilde være +det," sagde han bestemt. "Fristelsen er — er — er — Aa, +De véd — saadan — jeg véd ikke, hvad jeg skal +sige —"</p> + +<p>"Hvor det er kedeligt!" sagde jeg beklagende. "Jeg haabede, +at jeg kunde faa det at vide af Dem — særlig hvis De +selv er en Fristelse — saa maa De jo vide det —"</p> + +<p>Han saá tilfreds, men dog lidt forvirret ud.</p> + +<p>"Ser De, naar De er alene i London, saa vil maaske en +eller anden Mand gøre Kur til Dem."</p> + +<p>"Aa, tror De <em>virkelig</em> det?" spurgte jeg bestyrtet. "Det +<a class="pagenum" name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"></a> +vilde vist være frygteligt, hvis jeg var alene i Stuen! Vilde +det ikke klare Sagen, hvis jeg lod Dagligstuedøren staa +aaben, og lod Véronique være lige udenfor den."</p> + +<p>Han saá stift paa mig, men han saá kun en ubeskyttet +Engels Ansigt; det beroligede ham, og han sagde alvorligt:</p> + +<p>"Jo, det kunde vist være lige saa godt."</p> + +<p>"De forbavser mig med det, De siger om at gøre Kur," +sagde jeg. "Jeg anede ikke, at Kærlighed var noget saa +voldsomt. Jeg troede, at den begyndte med alvorlig Tilbedelse +og Ærbødighed — og at Herren, efter i Aarevis at +have ofret Blomster og ydmyge Komplimenter og Brød og +Smør ved Teselskaber, faldt ned paa det ene Knæ og erklærede +sig — 'Clara Maria, jeg tilbeder Dem, bliv min,' +og saa rakte man ham en lilliehvid Haand og bad ham +rejse sig — men det kan ikke være den Slags, som De +mener, og De har endnu ikke forklaret mig, hvad Fristelser +er?"</p> + +<p>"Det er mere eller mindre at have Lyst til at gøre, hvad +man ikke bør gøre."</p> + +<p>"Aa!" sagde jeg. "Saa har jeg altid Fristelser, har De +ikke? Jeg har for Eksempel Lyst til at rive Jeans Alterdug +itu og trevle Kirsties Slips op og at skrive uartige Ord paa +Jessies Bogbind og brænde Maggies Trææsker!"</p> + +<p>Han saá frygtelig forfærdet ud — og fornærmet — saa +jeg tilføjede straks:</p> + +<p>"Naturligvis maa det være dejligt at kunne gøre den +Slags Ting; de er fuldkomne unge Piger, og saa dygtige — det +faar kun mig til at føle saaledes, fordi jeg vel er — anderledes."</p> + +<p>Han saá kritisk paa mig. "Ja, De er anderledes, jeg +vilde ønske, at De vilde forsøge paa at være mere som +mine Søstre — saa vilde jeg ikke være saa nervøs, fordi +De tager til London."</p> + +<p>"Det er alt for pænt af Dem at bryde Dem om det," +<a class="pagenum" name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"></a> +sagde jeg stille; "men jeg tror ikke, at De behøver det! Jeg +har en stærk Mistanke om, at jeg véd, hvorledes jeg skal +passe paa mig selv!" Og jeg bøjede mig ned og lo ham lige +ind i Ansigtet og sprang saa ned paa den anden Side af +Stenten.</p> + +<p>Han saá ud som saadan en lille Pusling, da han +klatrede over bagefter mig! Men det er lige meget, hvad +Størrelse de har — Mænds Forfængelighed er altid ens. +Jeg er vis paa, at han troede, at han bare behøvede at gøre +Kur til mig, saa vilde jeg falde ned i Munden paa ham som +en moden Fersken.</p> + +<p>Jeg drillede ham paa hele Vejen hjem, indtil han, da vi +gik ind til Lunch, ikke vidste, om han stod paa Hovedet +eller paa Benene! Da vi kom til Døren, sagde han:</p> + +<p>"Jeg troede, at Deres Navn var Evangeline — hvorfor +sagde De, at det var Clara Maria?"</p> + +<p>"Fordi — det ikke er det!" Jeg lo over min Skulder og +løb ind i Huset.</p> + +<p>Han stod paa Trappen, og hvis han havde været en af +Staldkarlene, vilde han have kløet sig i Hovedet.</p> + +<p>Nu maa jeg standse og klæde mig paa. Jeg vil tage en +sort Eftermiddagskjole paa, som jeg har. Hr. Carruthers +skal se, at de ikke har lært mig at være gammeldags.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Aften. +</p> + +<p>Jeg synes, at Mænd er de rædsomste Skabninger; man +kan ikke tro, hvad de siger, eller stole paa dem i fem Minutter! +Fru Carruthers havde Ret; hun sagde: "Evangeline, +husk paa, at det kan være vanskeligt nok at stole paa +sig selv, men stole paa en Mand. Nej!"</p> + +<p>Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at +vente paa noget, som ikke sker! For Hr. Carruthers kom +<a class="pagenum" name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"></a> +slet ikke! Hvor jeg vilde ønske, at jeg ikke havde klædt +mig om og ventet ham.</p> + +<p>Han siger sandsynligvis til sig selv, at han er vel ude +af den Historie — nu, da jeg er borte. Han mente formodentlig +ikke et Ord af alt det, han sagde til mig. Naa, han +behøver ikke at ærgre sig! Jeg har ikke haft i Sinde at +falde i Armene paa ham — jeg vilde bare have været glad +ved at se ham, fordi han er et Menneske, og ikke som de +andre her.</p> + +<p>Naturligvis er Lord Robert lige saadan, og jeg ser formodentlig +ingen af dem mere. Hvordan skulde Lord Robert +kunne komme her, naar han ikke kender Lady Katherine? +Nej, han sagde det bare for at sige noget pænt, +da jeg rejste, og han bærer sig naturligvis lige saa rædsomt +ad som Hr. Carruthers.</p> + +<p>Jeg er i det mindste glad over, at jeg ikke fortalte Lady +Katherine det; jeg vilde have følt mig saa flov. Aa! Gud +véd, hvad jeg nu skal gøre. Jeg véd slet ikke, hvad nogenting +koster — maaske er man meget fattig med tre Hundrede +Pund om Aaret. Jeg er vis paa, at mine bedste +Kjoler har kostet fem eller seks Hundrede Francs Stykket, +og Hotellerne, de kan nok faa Pengene til at gaa. Men for +Øjeblikket er jeg rig, for Hr. Barton var saa god at give +mig et Forskud. Nu vil jeg ud og se Livet! det er latterligt +at være sørgmodig! Jeg vil gaa i Seng og glemme, hvor +vred jeg er!</p> + +<p>De skal have Jagt her i næste Uge — Fasaner. Gud +véd, om her kommer en hel Masse gamle Mænd. Jeg har +ikke hørt, hvem der kommer.</p> + +<p>Lady Katherine sagde til mig i Aften efter Middag, at +det maaske paa Grund af min dybe Sorg vilde være ubehageligt +for mig, at de skulde have Selskab, og hvis jeg +følte det ganske forfærdeligt, behøvede jeg ikke at tro, at +de vilde finde det uhøfligt, hvis jeg foretrak at spise til +Middag i mit eget Værelse!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"></a> +Jeg har ikke Lyst til at spise til Middag i mit eget Værelse! +Tænk hvor indelukket jeg vilde føle mig! og saa +maaske høre Latter nedenunder!</p> + +<p>Jeg kan altid more mig over at se paa Ansigter, om +ogsaa de er kedelige. Jeg takkede hende og sagde, at det +var slet ikke nødvendigt, da jeg jo maatte vænne mig til +at se Mennesker; jeg kunde ikke gøre Regning paa at træffe +Folk, der tænkte saa venligt som hun, jeg kunde lige saa +godt straks forsøge paa at vænne mig til det.</p> + +<p>Hun sagde Ja, men ikke videre venligt.</p> + +<p>I Morgen kommer Fru Mackintosh, den ældste Datter, +med sine fire Børn. Jeg kan huske hendes Bryllup for fem +Aar siden. Jeg har ikke set hende senere.</p> + +<p>Hun var meget høj og tynd, holdt sig skrækkelig foroverbøjet, +og Fru Carruthers sagde, at Forsynet havde +været meget venligt ved i det hele taget at give hende en +Mand. Men da jeg saá Hr. Mackintosh trave ned ad Kirkegulvet +med hende, syntes jeg det ikke.</p> + +<p>En lillebitte lyshaaret Fyr, som naaede hende til Skulderen!</p> + +<p>Aa, hvor jeg vilde hade at blive bundet til saadan én! +Jeg synes ikke, det maatte være rart at blive bundet til +nogen. Gud véd, hvor jeg nogensinde kunde tænke paa +uden videre at gifte mig med Hr. Carruthers!</p> + +<p>Nu føler jeg, at jeg aldrig vil gifte mig — før om mange +Aar. Naturligvis kan man ikke være gammel Jomfru! +Men jeg vil først se Livet i lang Tid.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place">Tryland</span>, Torsdag den 10. Novbr. +</p> + +<div class="letter"> +<p class="head"><span class="place">Branches</span>, Onsdag.</p> + +<p class="greet">Kære Frøken Travers!</p> + +<p class="body">Det gør mig umaadelig ondt, at jeg ikke kunde komme +over til Tryland i Dag; men jeg venter at komme, før De +<a class="pagenum" name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"></a> +tager derfra. Jeg haaber, De har det godt og ikke blev +forkølet paa Køreturen.</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Deres ærbødige</span><br /> +<i>Christopher Carruthers</i>. +</p> +</div> + +<p>Dette er, hvad jeg fik i Morges! Gris!</p> + +<p>Nej, jeg skal nok lade være at være hjemme, hvis han +kommer — jeg kan akkurat se ham tage sig sammen, naar +Fristelsen (det faar mig til at tænke paa Malcolm) først er +borte fra hans Vej; han synes sikkert, at han er sluppet +heldigt, da jeg ikke er videre fornem.</p> + +<p>Brevene kommer tidligt her, som alle Vegne, men i en +Taske, som kun Hr. Montgomerie kan aabne, og han +venter, til alle sidder ved Morgenteen, med at tage Nøglen +frem og dele dem ud.</p> + +<p>Hr. Carruthers Brev var det eneste, der var til mig; +der stod "Branches" paa Konvolutten. Det vakte Hr. +Montgomeries Opmærksomhed, og han begyndte at sige +Bur—r—r—r, og han gav mig knap Tid til at læse det, +før han begyndte at gøre Spørgsmaal <i lang="fr">à propos</i> Stedet, +for at faa mig til at sige, hvad Brevet var om. Han er +meget nysgerrig.</p> + +<p>"Carruthers er en brillant Fyr, har jeg hørt — du +skulde hellere indbyde ham, inden alle Gæsterne kommer, +Katherine, hvis han er ganske alene paa Branches" — han +saá spørgende paa mig med det ene Øje.</p> + +<p>Jeg sagde ikke et Ord.</p> + +<p>"Maaske er han allerede taget af Sted til London?"</p> + +<p>Jeg lod, som om jeg havde travlt med min Kaffe.</p> + +<p>"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det +har været en lukket Borg under det gamle <i lang="fr">régime</i>, jeg +haaber, han bliver en bedre Nabo — jeg antager, at han +skyder dem før December."</p> + +<p>Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"></a> +Saa begyndte han igen med sit Bur—r—r—r! Gud véd, +hvorfor han ikke kan sige noget, der simpelthen ender med +Fanden, det vilde spare ham Tid!</p> + +<p>"Jeg kunde ikke undgaa at se, at Deres Brev var +fra Branches. Jeg haaber, at Carruthers fortæller Dem +noget Nyt?"</p> + +<p>Da han henvendte sig direkte til mig, var jeg nødt til +at svare.</p> + +<p>"Der er intet Nyt, det er kun et Forretningsbrev," og +jeg spiste videre.</p> + +<p>Han blev ved med at sige Bur—r—r—r og begyndte at +aabne sine egne Breve.</p> + +<p>"Hvad skal jeg gøre, Katherine?" sagde han lidt efter; +"den forbistrede Fyr, Campion, kommer ikke i næste Uge, +og han er min bedste Skytte; med saa kort Varsel er det +umuligt at faa én, der skyder lige saa godt."</p> + +<p>"Ja, min Ven," sagde Lady Katherine med en Stemme, +som om hun ikke havde hørt Spørgsmaalet — hun var +fordybet i sine egne Breve.</p> + +<p>"Katherine!" brølede Hr. Montgomerie. "Vil du høre +efter, naar jeg taler — Bur—r—r—r!" og han slog med +knyttet Næve i Bordet.</p> + +<p>Den stakkels Lady Katherine sprang næsten op, og +Porcelænet klirrede.</p> + +<p>"Undskyld, Anderson," sagde hun ydmygt, "du sagde?"</p> + +<p>"At Campion har narret mig," hvæsede Hr. Montgomerie.</p> + +<p>"Saa har jeg maaske netop det, som du ønsker," sagde +Lady Katherine og vendte tilbage til sine Breve. "Jeg har +faaet Brev fra Sophia Merrenden, hun fortæller mig blandt +andet om sin Nevø, Lord Robert Vavasour — du véd nok +Torquilstones Halvbroder. Hun siger, at han er en meget +elskværdig ung Mand og en udmærket Skytte — hun mener +endogsaa, at vi kunde bruge ham, hvis vi manglede en +Jæger."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"></a> +"Det er Pokkers venligt af hende," brummede Hr. +Montgomerie.</p> + +<p>Jeg haaber, at de ikke saá det, men jeg blev saa glad, at +jeg er vis paa, mine Kinder blev ganske røde. Jeg var +frygtelig spændt, da jeg hørte det.</p> + +<p>"Du véd nok, at Merrenden er den Mand, der i England +forstaar sig bedst paa Jagt," vedblev Lady Katherine +i en fornærmet Tone. "Sophia vilde neppe anbefale sin +Nevø i saa høje Toner, hvis han ikke var god nok."</p> + +<p>"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine."</p> + +<p>Jeg blev ganske bange.</p> + +<p>"Det har ikke det mindste at sige — vi er næsten i Familie. +Du glemmer nok, at Merrenden er min Fætter!"</p> + +<p>Heldigvis lod det til, at Lady Katherine blev paastaaelig +og fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det +var dejligt, hvis Lord Robert kom!</p> + +<p>Hr. Montgomerie sagde først Bur—r—r—r en Masse +Gange, men saa fik Lady Katherine ham overtalt, og før +vi var færdige med at spise, blev det besluttet, at hun +skulde skrive til Lord Robert og indbyde ham til Jagten. +Medens vi alle stod og saá ud ad Vinduet paa den øsende +Regn, hørte jeg, at hun <span class="sic" title="[sic]">sagde sagte</span>:</p> + +<p>"Vi maa virkelig en Gang imellem tænke paa Pigebørnene, +Anderson. Torquilstone er decideret Pebersvend og +Krøbling — Lord Robert bliver sikkert engang Hertug."</p> + +<p>"Naa, saa fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie. +Han er undertiden lidt raa!</p> + +<p>Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert, det har +Hr. Carruthers lært mig — men hvis han kommer — jeg +gad vide, om Lady Katherine vil finde det underligt af mig, +at jeg ikke sagde, at jeg kendte ham, da hun første Gang +nævnede ham. Nu er det for sent, saa der er ikke noget at +gøre ved det.</p> + +<p>Familien Mackintosh kom i Eftermiddag. Ægteskabet +<a class="pagenum" name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"></a> +maa have en meget forskellig Virkning paa Folk. Masser +af de gifte Kvinder, jeg saá i London, var yndige, jeg hørte +altid, at de var smukkere end de havde været før — men +Mary Mackintosh er ganske rædsom. Hun kan ikke være +mere end syvogtyve, men hun ser ud, som om hun var +mindst fyrre, og hun er svær og strutter ud paa alle de gale +Steder og er flad, hvor hun burde strutte ud. Og de fire +Børn! De to ældste ser ud, som om de omtrent var lige +gamle; den næste er lidt mindre, og saa er der et Pattebarn; +de skraaler allesammen, og skønt de har en Bunke +Barnepiger, maa den stakkels Hr. Mackintosh være en +Slags Underbarnepige. Han henter og bringer dem alting +og giver dem sit Lommetørklæde, naar de snøfter — men +det er maaske, fordi han er stolt af, at han med sin Størrelse +har faaet fire saadanne enorme Børn, næsten paa én +Gang.</p> + +<p>Det hele er ligefrem rædselsfuldt.</p> + +<p>Teen var et sandt Helvede! De fire Tanter var overstrømmende +kærlige imod Børnene og fodrede dem med +Kager og talte Pattebarnssprog til dem. De kommer nok +til at sige Bur—r—r—r, naar de bliver ældre. Jeg gad +vide, om Børnene skal komme ned hver Eftermiddag i +Jagttiden. Det vil more Gæsterne.</p> + +<p>Da vi kom op, sagde jeg til Jean, at jeg syntes, det +maatte være rædsomt at være gift — om hun ikke ogsaa +syntes det? Men hun blev rædselsslagen og sagde Nej, +Ægteskabet og Moderværdigheden var hellige Pligter, og +hun misundte sin Søster!</p> + +<p>Det er nu ikke min Idé om Lykke. To rigtig velopdragne +Børn synes jeg maatte være dejligt, men fire skraalende +Unger, der alle er lige gamle, det er <i lang="fr">bourgeois</i> og +passer sig ikke for en Dame.</p> + +<p>Lord Roberts Svar kan vist ikke komme før paa Lørdag. +Gud véd, hvorledes han har faaet det arrangeret? +<a class="pagenum" name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"></a> +Det er flinkt gjort af ham. Lady Katherine sagde, at den +Hr. Campion, som skulde være kommet her, er i samme +Regiment, det tredie Livgarderegiment. Maaske — men +det kan ikke nytte at tænke paa det — jeg føler mig meget +bedre i Aften — mere munter, og det er ligesom jeg slet +ikke bryder mig om, at jeg er meget fattig — jeg maatte +drille Malcolm lidt efter Middag. Jeg <em>vilde</em> lægge Kabaler +og hævede ikke mine Øjne fra Kortene!</p> + +<p>Han vilde endelig overtale mig til at gaa hen til Klaveret, +men jeg lod, som om jeg ikke hørte det. Der staar +en Palme paa Hjørnet af en høj Chippendale Skrivepult, +og Jessie havde tilfældigvis sat Bordet bagved den, saa alle +de andre ikke kunde se, hvad der foregik. Malcolm sad til +sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med Esserne — men +jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa +nær ved mig; saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille +alle Kortene op fra Gulvet. Kirstie spillede mærkværdig +nok Klaver dengang — en <i lang="en">cake walk</i> — og der var noget i +den, som gav mig Lyst til at bevæge mig — til at danse — jeg +véd ikke hvad, og mine Skuldre bevægede sig lidt i +Takt til Musiken. Malcolm trak Vejret, ganske som om +han var forkølet, og han hviskede mig ind i Øret med en +hæs Stemme: "De véd, at De er en Djævel — og jeg —"</p> + +<p>Jeg standsede ham straks — jeg saá op for første Gang, +aldeles forfærdet og forbavset.</p> + +<p>"Jeg véd virkelig ikke, hvad De mener, Hr. Montgomerie," +sagde jeg.</p> + +<p>Han blev urolig.</p> + +<p>"Jeg mener — jeg mener, at jeg forfærdelig gerne vilde +kysse Dem."</p> + +<p>"Men jeg har ikke en Smule Lyst til at kysse Dem," +sagde jeg og saá paa ham med store Øjne.</p> + +<p>Han saá ud som en ondskabsfuld Høne, og heldigvis +kom Jessie i det Øjeblik tilbage til Kabalen, og saa kunde +han ikke sige mere.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_64" id="Side_64" title="[S. 64]"></a> +Lady Katherine og Fru Mackintosh gik med op i mit +Værelse, da vi var paa Vejen op i Seng. Hun — Lady Katherine — vilde +vise Mary, hvor smukt de havde faaet det +lavet i Stand; det havde været hendes, før hun blev gift. +De saá paa det vissengule Cretonne og alt det øvrige; til +sidst kunde jeg se, at deres Øjne ofte strejfede min Natkjole +og min Frisérkaabe, som laa paa en Stol ved Kakkelovnen.</p> + +<p>"Aa, Lady Katherine, De er vist forbavset over, at jeg +har lyserødt Silke," sagde jeg undskyldende, "da jeg er i +Sorg, men jeg har ikke haft Tid til at faa en hvid Frisérkaabe."</p> + +<p>"Det er ikke det, kære Barn," sagde Lady Katherine i +en alvorlig Pligttone. "Jeg — jeg — synes ikke, at en saadan +Natkjole er passende for en ung Pige."</p> + +<p>"Aa, men jeg er meget stærk, og jeg bliver aldrig forkølet."</p> + +<p>Mary Mackintosh holdt den op med et strengt misbilligende +Ansigt. Den har naturligvis korte Ærmer med +rynkede Valenciennekniplinger og er af fint, smukt broderet +Kammerdug. Fru Carruthers var altid meget fordringsfuld, +og hun valgte dem selv hos Doucet. Hun +sagde, at man aldrig kunde vide, naar der kunde blive +Ildebrand.</p> + +<p>"Kære Evangeline, De er meget ung, saa De kan sandsynligvis +ikke forstaa det," sagde Mary, "men jeg synes +ikke, at denne Natkjole paa nogen Maade er passende for +en ung Pige — eller for Resten ikke for nogen god Kvinde. +Moder, jeg haaber, at mine Søstre ikke har set den!!"</p> + +<p>Jeg saá forvirret ud.</p> + +<p>Hun undersøgte Stoffet, man kunde se Huden igennem +det.</p> + +<p>"Hvad <em>vilde</em> Alexander sige, hvis jeg tog saadan en +Tingest paa."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"></a> +Den Tanke syntes næsten at kvæle dem begge to, de +saá ulykkelige og forfærdede ud.</p> + +<p>"Den vilde naturligvis være for snæver til Dem," sagde +jeg ydmygt, "men det er ellers et meget godt Mønster, og +man sprænger den ikke, naar man strækker Armene i +Vejret. Fru Carruthers gjorde saa mange Ophævelser hos +Doucet, fordi mine sidste gik saa hurtig itu, og saa blev +disse anderledes."</p> + +<p>Da jeg nævnede min afdøde Adoptivmoder, rettede de +sig begge.</p> + +<p>"Vi véd nok, at Fru Carruthers havde nogle besynderlige +Ideer," sagde Lady Katherine stift, "men jeg haaber, +Evangeline, at De nu selv er fornuftig nok til at forstaa, +at saadant et — et — Klædningsstykke slet ikke er sømmeligt."</p> + +<p>"Men hvorfor dog, kære Lady Katherine?" sagde jeg, +"De véd ikke, hvor den er klædelig."</p> + +<p>"Klædelig," næsten skreg Mary Mackintosh. "Men ingen +fintfølende Kvinde bryder sig da om, at noget skal +være klædeligt i Sengen!"</p> + +<p>Det lod til, at hele Sagen var dem saa pinlig, at jeg dækkede +min fornærmelige Natkjole til med min Frisérkaabe +og hostede. Det afbrød dem, og de gik deres Vej med et +koldt Godnat.</p> + +<p>Nu er jeg alene. Men jeg kan ikke begribe, hvorfor det +er galt at se køn ud i Sengen — siden oven i Købet ingen +ser én.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Tryland Court,</span><br /> +Mandag, den 14. Novbr. +</p> + +<p>Jeg har slet ikke haft Lyst til at skrive, de sidste Dage +har været saa utaalelige — saa fulde af Vrøvl! Snak om +Børn i det uendelige! Om <span class="sic" title="[sic], d.s.s. Opdragelsesmetoder">Opramsningsmetoder</span>, Tandbrud, +<a class="pagenum" name="Side_66" id="Side_66" title="[S. 66]"></a> +Barnepigers lumske Streger, Patentføde, Flasker, +Hagesmække — og alt muligt af den Slags! Nok til, at +man maa ønske aldrig at blive gift! Og dèr sidder Mary +Mackintosh ganske uformelig og udbreder sig i Teorier, +som aldrig kan faa praktiske Resultater, da der ikke kan +tænkes mere uopdragne Børn end hendes!</p> + +<p>Jeg kan se, at selv Lady Katherine ærgrer sig over dem, +naar de to ældste, som hver Dag kommer ind, medens vi +drikker Morgenkaffe, tager Syltetøjsskeen eller noget, der +er lige saa galt, og smider det hele ud over Dugen. I Gaar +stak de deres Hænder i Honningkrukken, medens Hr. +Montgomerie var ved at tage af den, og da de saa havde +smurt ham til, løb de rundt om Bordet for ikke at blive +fangede og tog fat paa alle Stoleryggene og Dørlaasene, +saa man ikke kunde røre ved noget uden at blive klæbrig.</p> + +<p>"Kæreste Alexander," sagde Mary, "Alex maa tørres om +Munden."</p> + +<p>Den stakkels Hr. Mackintosh maatte rejse sig fra sin +Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet.</p> + +<p>"Bring dem ovenpaa, hører du — Bur—r—r—r," brølede +den kærlige Bedstefader.</p> + +<p>"Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" +sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de +skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg +troede, at I vilde være saa glade for dem."</p> + +<p>Da Børnene hørte det, gav de sig begge til at brøle af +fuld Hals, og Alex, Keruben paa halvfemte Aar, laa paa +Gulvet og sparkede og skreg, til han var sort i Ansigtet.</p> + +<p>Hr. Mackintosh er for lille til at styre to, saa en af +Tjenerne maatte hjælpe ham med at bære dem op i Barnekammeret! +Uha! Jeg vilde ikke være i hans Sted for alt i +Verden.</p> + +<p>Malcolm bliver saa komisk! Jeg antager, at han er indtaget +i mig. Han gør en Slags Kur paa en lapset Maade, saa +<a class="pagenum" name="Side_67" id="Side_67" title="[S. 67]"></a> +snart han kan faa Lejlighed til det; men det er ikke ofte, +for Lady Katherine sørger for at sende en af Døtrene med +paa alle vore Spadsereture; hvis vi er i Dagligstuen, kommer +hun selv og sidder ved Siden af os. Det er jeg glad +over, for det vilde være alt for kedeligt at høre paa for +meget af det, han siger.</p> + +<p>Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa +ikke engang kende saa meget til Mænd som jeg — naturligvis +gør det ham kun saa meget ivrigere.</p> + +<p>Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske +umulig vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers, da +han ingen Moder har til at spille ham den Slags Puds.</p> + +<p>Lord Roberts Svar kom Lørdag Eftermiddag. Det kom +gennem Lady Merrenden.</p> + +<p>Han vil være henrykt over at komme til Jagten paa +Tirsdag — i Morgen. Jeg er saa glad, men Gud véd, om +jeg kan faa ham til at forstaa, at han ikke maa sige, at han +har set mig paa Branches, da jeg var dèr. Det er ganske +ligegyldigt, men Lady Katherine er saa løjerlig og sær.</p> + +<p>Selskabet skal ikke være stort, ni Jægere — jeg haaber, +at nogle af dem er morsomme, skønt jeg er næsten +bange!</p> + + +<p class="diaryhead"> +Tirsdag Aften. +</p> + +<p>Det er sent, Klokken er næsten tolv, men jeg føler mig +saa lysvaagen, at jeg maa skrive.</p> + +<p>Jeg vil begynde ved Begyndelsen, da de allesammen +kom.</p> + +<p>De kom med to Tog, tidligt om Eftermiddagen, lige ved +Tetid, og Lord Robert kom med det sidste.</p> + +<p>De fleste er af samme Slags som Lady Katherine; de ser +ud, som om de var saa gode som Guld; men der er én +<a class="pagenum" name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"></a> +Dame, Lady Verningham, Lady Katherines Niece, hun er +anderledes, og jeg kunde straks lide hende.</p> + +<p>Hun har yndige Klæder og en vidunderlig Skikkelse, og +hendes Hat sidder rigtigt. Hun har ogsaa et bedaarende +Væsen, men man kan se, at hun er paa Pligtbesøg.</p> + +<p>Selv dette store Selskab kunde ikke helt standse Mary +Mackintosh i at fremsætte Love for huslige Sager og Børneopdragelse. +Vi sad alle i den store Dagligstue, og mine +Øjne mødte Lady Verninghams, og vi lo begge! Det er de +første Øjne med Mening i, jeg har set, siden jeg forlod +Branches.</p> + +<p>De talte alle saa behageligt, med Pauser, og de morede +sig slet ikke, da Jean og Kirstie begyndte at tale om +deres Arbejde, forklarede det og forsøgte paa at faa +Bestillinger, og saa kom Jessie og Maggie ogsaa, og de +viste Prøver paa det altsammen og bestemte Priser. Jeg +vilde hade at tigge, selv i velgørende Øjemed.</p> + +<p>Jeg følte mig ganske flov paa deres Vegne, men de brød +sig ikke en Smule om det, og deres Ofre var veldædige.</p> + +<p>Vor Præst paa Branches blev altid saa rød og nervøs, +naar han skulde bede om noget; man kunde se, at han var +en Gentleman — men Damer er maaske anderledes.</p> + +<p>Jeg længtes efter Te!</p> + +<p>De er allesammen meget venlige, men her er en +Atmosfære af Stivhed og Sømmelighed, der angriber enhver, +som kommer til Tryland. Det er, som om de mente, +at "Guld maa prøves i Ilden, og Hjerter maa hærdes i +Smerte".</p> + +<p>De er overordentlig muntre, fordi Munterhed er en kristelig +Dyd, ikke fordi de strømmer over af Glæde eller af +den dejlige Følelse af at leve og ikke bryde sig videre om, +hvad der sker, som er saa henrivende, og som jeg faar, +naar Vejret er smukt.</p> + +<p>Alt, hvad de gør, har en Grund eller indeholder en +<a class="pagenum" name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"></a> +Moral. Dette Selskab er samlet, fordi der skal skydes Fasaner +i November — og der er nogle Mennesker, som skal +mores, og det er en Støtte for deres Velgørenhed. Hvis +jeg havde et stort Hus og var rig, vilde jeg holde smukke +Selskaber med mange elskværdige Mennesker, fordi jeg +gerne vilde more baade dem og mig selv. Lady Verningham +var ved at tale med mig, lige før Te, da den anden +Togladning var kommet.</p> + +<p>Jeg gjorde mig Umage for at være ganske ligegyldig; +men jeg var frygtelig nervøs, da Lord Robert kom ind i +Stuen. Han saá saa smuk ud, saa fiks og rank og smidig!</p> + +<p>Lady Katherine var frygtelig stiv imod ham; det vilde +have taget Modet fra de fleste Mennesker, men det er +det dejlige ved Lord Robert, han er saa fuldstændig <i lang="fr">sans +gêne</i>.</p> + +<p>Han saá mig naturligvis straks og kom hen til mig, saa +snart han kunde.</p> + +<p>"Goddag, Robert!" sagde Lady Verningham og saá meget +forbavset ud ved at se ham, og hun rakte ham sine +Fingre paa saadan en indtagende Maade. "Hvordan kommer +De her? Og hvorfor er vor Campie her ikke? Jeg er +vis paa, at der stikker noget under!"</p> + +<p>"Ja vist saa!" sagde Lord Robert og holdt hendes +Haand. Saa saá han paa mig med optrukne Øjenbryn. +"Men vil De ikke forestille mig for Frøken Travers? +Jeg ser til min store Sorg, at hun har glemt mig!"</p> + +<p>Jeg lo, og Lady Verningham forestillede os for hinanden; +han satte sig ved Siden af os, og de begyndte allesammen +at drikke Te.</p> + +<p>Lady Verningham havde et eget Udtryk i sine Øjne.</p> + +<p>"Robert, sig mig, hvad er det!" sagde hun.</p> + +<p>"Jeg hørte, at De havde fem Tusind Fasaner, som +skulde myrdes," svarede Lord Robert og saá paa hende +med sit uskyldige Smil.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"></a> +"Robert, De lyver!" sagde hun og lo. Hun er saa smuk, +naar hun ler, ikke meget ung, vist nok over tredive, men +saa yndig! saa forskellig som vel muligt fra hele Familien +Montgomerie.</p> + +<p>Jeg talte næsten ikke, de blev ved med at drille hinanden, +og Lord Robert spiste Størstedelen af en Tallerken +Smørrebrød, som stod i Nærheden.</p> + +<p>"Jeg er Pokkers sulten, Lady Ver!" sagde han. Hun +smilede til ham, hun kan øjensynlig meget godt lide ham.</p> + +<p>"Robert, De maa ikke bruge saadanne Ord her," +sagde hun.</p> + +<p>"Ja, bander han ikke alt for meget?" udbrød jeg, uden +at tænke et Øjeblik over det — saa huskede jeg paa det. +Hun syntes meget forundret.</p> + +<p>"Naa, saa De har hørt det før! Jeg troede, at de lige +havde truffet hinanden, ganske tilfældigt!" Hun sagde +dette med saadant et komisk forstaaende Blik; men hun +saá ikke helt fornøjet ud. Jeg blev ildrød i Hovedet, og +det ærgrede mig, fordi man kunde se det saa meget paa +min Hud. Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo.</p> + +<p>"Det er dejligt at skyde fem Tusind Fasaner, Robert," +sagde hun.</p> + +<p>"Ja, ikke sandt?" svarede Lord Robert; han var blevet +færdig med at spise Smørrebrød.</p> + +<p>Saa sagde han til hende, at hun var kær, og at han var +glad over, at Hr. Campion havde faaet den Idé at ville +more sig paa anden Maade i den Uge.</p> + +<p>"De er en Fryd, Robert!" sagde hun. "Men De maa opføre +Dem pænt her og ikke gøre gale Streger som paa Fotherring +i Oktober, mit Barn. Saa sætter Tante Katherine +Dem i Skammekrogen. Frøken Travers har været her en +Uge, hun kan sige Dem, om det ikke er sandt."</p> + +<p>"Jo, det er det virkelig!" sagde jeg.</p> + +<p>"Men jeg <em>maa</em> have at vide, hvorledes De er kommet +her," befalede hun.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"></a> +Heldigvis kom Malcolm i samme Øjeblik; han havde +lusket om i Nærheden og kom nu hen til os for at blande +sig i vor Samtale; men hvis han havde været et Bord eller +en Stol, kunde han ikke have været Lord Robert mere +ligegyldig! Han er vidunderlig! Han er ikke en Smule +uhøflig, men kun ganske ærlig og ligefrem; han faar altid +det, han vil have, med et næsten bønligt Udtryk i sine +blaa Øjne.</p> + +<p>Et Par Minutter efter talte han og jeg sammen, og Malcolm +og Lady Verningham stod nogle faa Alen fra os. Jeg +var saa lykkelig. Det faar han mig til at være, jeg véd ikke +hvorfor.</p> + +<p>"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg +kom hen til Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De +var ked af, at jeg kom."</p> + +<p>Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine, og at jeg +havde været saa dum ikke at sige, at jeg havde truffet ham +paa Branches.</p> + +<p>"Naa —! Saa boede jeg altsaa hos Christopher, efter at +De var rejst — forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg +truffet Dem i London?"</p> + +<p>"Vi vil ingen Historier lave om det. De kan tro, hvad +de har Lyst til."</p> + +<p>"Lad dem det!" Han lo. "Jeg kan se, at jeg maa manøvrere +en hel Del for at komme til at tale roligt med Dem +her; men De vil vel nok staa ved Siden af mig, naar vi er +ude at skyde i Morgen?"</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg ikke troede, at vi fik Lov til at være +med, uden maaske til Lunch — hvortil han svarede, at han +ikke kunde tro paa en saadan Grusomhed.</p> + +<p>Saa spurgte han mig om en Masse Ting, om hvordan +jeg havde haft det, og hvad jeg nu havde i Sinde at gøre. +Han har det mest indtagende Væsen, og man synes straks, +at man kender ham meget godt; af og til ser han én lige +<a class="pagenum" name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"></a> +ind i Øjnene med en forbavsende Frejdighed. Jeg har aldrig +set et Menneske, der var saa fuldstændig fri for Skaberi, +og jeg tror aldrig, han tænker en Smule paa, hvad +Folk synes om ham. For ham har intet nogensinde en +dobbelt Betydning, som for Hr. Carruthers. Hvis han +havde sagt, at jeg skulde blive og gifte mig med ham, er +jeg vis paa, at han havde ment det, og jeg tror virkelig, at +jeg var blevet!</p> + +<p>"Kan De huske den Morgen, da vi pakkede ind?" sagde +han med saadan en kærtegnende Stemme. "Jeg var saa +lykkelig. Var De ikke ogsaa?"</p> + +<p>Jeg sagde Jo.</p> + +<p>"Og Christopher var gal paa os! Han var som en +saaret Bjørn, da De var rejst; han paastod, at han skulde +til Byen om Mandagen, bare én Dag; han var her om Tirsdagen, +ikke?"</p> + +<p>"Nej, han var ikke," var jeg nødt til at sige, og jeg +ærgrede mig endnu over det, jeg véd ikke hvorfor.</p> + +<p>"Han er et løjerligt Menneske," sagde Lord Robert, "og +jeg er glad over, at De ikke har set ham — jeg vil ikke +have, at han kommer i Vejen for mig. Jeg er et egenkærligt +Bæst, skal jeg sige Dem."</p> + +<p>Jeg sagde, at Fru Carruthers havde altid lært mig, at +saadan var Mænd, saa det nedsatte ham ikke i mine Øjne.</p> + +<p>Han lo. "De maa hjælpe mig til at komme til at sidde +og tale med Dem igen efter Middag," sagde han. "Jeg kan +se, at den rødhaarede Søn vil have Dem for sig selv, men +det tillader jeg selvfølgelig ikke!"</p> + +<p>Jeg blev overlegen.</p> + +<p>"Malcolm og jeg er rigtig gode Venner," sagde jeg; "han +spadserer med mig omkring Golfbanen i Parken og giver +mig gode Raad."</p> + +<p>"Pokker til Uforskammethed!" sagde Lord Robert.</p> + +<p>"Han synes, at jeg ikke burde tage til Claridges, naar +<a class="pagenum" name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"></a> +jeg rejser herfra; for han er bange for, at nogen skal gøre +Kur til mig. Han synes, det vilde være sikrere, hvis jeg +saá mere ud som hans Søstre. Jeg har lovet, at Véronique +skal staa udenfor Døren, naar jeg har Besøg."</p> + +<p>"Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, +at han vil faa Ret, siden jeg er i London," sagde Lord +Robert.</p> + +<p>"Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, +alvorlig Mine, "hvor kan De vide, om jeg vil høre paa +Dem? De kan ikke blive ved med at tale til døve +Folk, vel?"</p> + +<p>"Er De døv?" spurgte han. "Det tror jeg ikke, i alt +Fald skulde jeg nok prøve paa at kurere Deres Døvhed." +Han bøjede sig helt ned over mig og lod, som om han tog +en Bog op.</p> + +<p>Aa, hvor jeg morede mig.</p> + +<p>Pludselig følte jeg, at jeg virkelig levede, Blodet brusede +i mine Aarer, og jeg sagde alt, hvad der faldt mig ind. +Vi var saa lykkelige!</p> + +<p>Lord Robert har saadan en smuk Skikkelse. Jeg bliver +altid saa begejstret over smukke, fuldkomne Linier. De andre +Mænd ser tykke og kluntede ud ved Siden af ham, og +han har smukke Klæder og Slips!</p> + +<p>Vi blev ved med at tale sammen. Han begyndte at vise +mig, hvor meget jeg interesserede ham. Hans blaa, udtryksfulde +Øjne sagde endogsaa mere end hans Ord. Jeg +kan godt lide at se ham se nedad; hans Øjenvipper er saa +latterligt lange og krøllede, de er ikke sorte som mine og +Hr. Carruthers, men mørkebrune og bløde og skyggede, og +jeg véd ikke rigtig, hvorfor de er saa tiltrækkende. Naar +man ser dem næsten ligge nede paa hans Kinder, faar +man Lyst til at røre ved dem med Fingerspidserne. Jeg +har aldrig tilbragt en saa dejlig Eftermiddag! Men ak! +Den var alt for kort.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"></a> +"Vi vil se at komme til at sidde sammen efter Middag," +sagde han, da <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="Gongonen">Gongongen</a> lød og meldte, at vi skulde klæde +os om til Middag. Lady Katherine kom og vimsede omkring +og samlede dem allesammen sammen og mere eller +mindre drev dem af Sted, og paa Vejen op ad Trappen +sagde hun til mig, at jeg behøvede ikke at komme ned, +hvis jeg hellere vilde lade være!</p> + +<p>Jeg takkede hende igen, men holdt fast ved min Hensigt +at vænne mig til at være sammen med Mennesker.</p> + +<p>Jeg skulde blive i mit Værelse, naar Lord Robert var +der til Middag — aldrig!</p> + +<p>Men da jeg kom ned, var han omgivet af Montgomerier, +og han gik stolt ind i Spisestuen med Lady Verningham — det +maa hun have arrangeret.</p> + +<p>Jeg havde saadan en kedsommelig Fyr! En ung Mackintosh, +en Fætter til Marys Mand, og paa den anden Side +Præsten. Den ene talte om Botanik i en hæs Hvisken med +skotsk Akcent, og den anden slugte sin Mad og sagde gudelige +Vittigheder mellem hver Mundfuld.</p> + +<p>Da jeg havde holdt tappert ud lige til Isen, sagde jeg, +at jeg hadede at vide, hvad Blomster bestod af, jeg brød +mig kun om at plukke dem. Ynglingen stirrede paa mig og +sagde ikke meget mere. For Præsten var det nok, naar jeg +af og til sagde "Ja", og paa den Maade kom vi igennem +Middagen.</p> + +<p>Malcolm sad lige overfor mig, og han gloede næsten +hele Tiden. Selv han vilde have været bedre end Botanikeren; +men jeg tænker, at Lady Katherine mente, at de to +kunde være en Slags Halvsorg for mig. Det var umuligt at +være munter sammen med dem.</p> + +<p>Efter Middag tog Lady Verningham mig med over i en +Sofa i en Krog. Her er der ingen Puder i Sofaerne som +paa Branches; men heldigvis staar denne lidt afsides, og +skønt den ikke er bekvem, kunde vi dog tale sammen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"></a> +"De stakkels Barn," sagde hun, "De havde det kedeligt. +Jeg iagttog Dem! Hvad kunde den McTavish finde paa at +sige til Dem?"</p> + +<p>Jeg sagde, at han hed Mackintosh og ikke McTavish.</p> + +<p>"Det véd jeg nok," sagde hun; "men jeg kalder hele +Slægten McTavish — det ligner det noget, og det ærgrer +Mary saadan, hun retter mig hver Gang. Har De nu ikke +faaet Lyst til at blive gift og blive akkurat som Mary?" +Der var et Glimt i hendes Øjne.</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde været vild efter det. +Jeg vilde først ud og se Livet.</p> + +<p>Men man kunde ikke se Livet, uden at man var gift, +sagde hun.</p> + +<p>"Ikke engang naar man er en Eventyrerske som jeg?" +spurgte jeg.</p> + +<p>"En hvad?"</p> + +<p>"En Eventyrerske," svarede jeg. "Folk synes at blive +saa forundrede, naar jeg siger det! Men jeg maa være det, +kan De nok indse, fordi Fru Carruthers ikke efterlod sine +Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg læste om det, stod +der, at man var det, naar man havde smukke Klæder, og — og — rødt +Haar — og saadan noget og intet Hjem."</p> + +<p>Hun brast i Latter.</p> + +<p>"De lille Pus!" sagde hun. "Vi to vil være gode Venner. +Men De maa ikke lege med Robert Vavasour. Han tilhører +mig! Han er et af mine egne, særlige Kælebørn. Er det en +Aftale?"</p> + +<p>Nu vilde jeg ønske, at jeg den Gang havde haft Mod til +at sige rent ud, at jeg godt kunde lide Lord Robert, og at +jeg ikke vilde slutte nogen Overenskomst; men man er +undertiden ubesindig, naar man bliver overrasket. Det er +vel ved saadanne Lejligheder, at det skal vise sig, om éns +Hoved er skruet fast paa; mit var det ikke i Aften. Men +hun saá saa bedaarende ud, og jeg følte mig lidt overlegen, +<a class="pagenum" name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"></a> +og maaske skammede jeg mig ved at vise, at jeg interesserede +mig meget for Lord Robert, særligt hvis han tilhører +hende, hvad det nu end vil sige, og saa sagde jeg, at det <em>var</em> +en Aftale, og at jeg naturligvis aldrig havde tænkt paa at +lege med ham; men bagefter kom jeg til at tænke paa, at +det er et Løfte, og nu kan jeg aldrig mere se paa ham gennem +mine Øjenvipper. Og jeg véd ikke, hvorfor jeg i Aften +føler mig helt lysvaagen og træt og temmelig dum, som +om jeg havde Lyst til at give mig til at græde.</p> + +<p>Men hun var forfærdelig venlig imod mig og yndig, og +hun har indbudt mig til at komme og besøge sig og meget +andet, saa det er nok altsammen godt. Men da Lord Robert +kom ind og kom hen til os, var det meget haardt, at +jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om jeg +vilde tale med Malcolm.</p> + +<p>Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at +Lord Roberts Øjne var fæstede paa mig med et bebrejdende +og bedende Udtryk, og den sidste Gang var der ogsaa +Harme i dem.</p> + +<p>Lady Verningham beholdt ham hos sig, indtil de alle +rejste sig for at gaa i Seng.</p> + +<p>Der var blevet musiceret og spillet Bridge og dyrket +andre kedsommelige Adspredelser, men jeg sad stille. Og +jeg véd ikke, hvad Malcolm havde talt om, jeg havde ikke +hørt efter, skønt jeg blev ved med at mumle "Ja" og "Nej".</p> + +<p>Han blev mere og mere <i lang="fr">empressé</i>, indtil jeg pludselig, +da vi rejste os, hørte ham sige:</p> + +<p>"De har lovet det! Husk det nu; jeg forlanger, at De +skal holde det — i Morgen!"</p> + +<p>Og der var saadan et forelsket, vammelt, usikkert Udtryk +i hans Øjne, at jeg fik ganske ondt. Det rædsomste +ved det er, at jeg ikke mere véd, hvad jeg har lovet, end +Manden i Maanen! Det kan godt være, at det er noget aldeles +forfærdeligt! Hvis det er noget saa skrækkeligt som +<a class="pagenum" name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"></a> +at kysse ham, saa maa jeg bryde mit Ord, — hvilket jeg +ellers aldrig gør.</p> + +<p>Aa, du store Himmel! Det er ikke altid saa let at le ad +Livet, som jeg engang troede! Jeg vilde næsten ønske, at +mit Liv var ordnet, og at jeg ikke behøvede at være Eventyrerske. +Nogle Situationer er saa vanskelige! Nu tror jeg, +at jeg vil gaa i Seng.</p> + +<p>Gud véd, om Lord Robert — nej, hvad kan det nytte at +tænke paa ham; han kommer ikke længere mig ved.</p> + +<p>Nu puster jeg Lyset ud.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"></a></p> +<h2>LADY VERNINGHAM INDBYDER EVANGELINE TIL +AT BESØGE SIG I LONDON.</h2> + +<div class="blockquot"><p>Hvor skønt vilde Livet ikke kunne være, hvis Skæbnen lod os +møde det Menneske, vi kunde elske, medens det endnu var Tid. To +Sjæle, der er skabt for hinanden, vilde kunne naa Lykkens højeste +Tinde og udrette store Ting paa Vejen; men Livet er som en strid +Strøm, der raser af Sted, uden at man kan vælge, hvilke Lande den +skal igennem, indtil den løber ud i det store Verdenshav, der ganske +opsluger den. Hvis man kunde forudse — hvis man blot i Tide vidste — maaske +man saa kunde forandre dens Løb — hvem véd.</p> + +<p class="source">Hans Dronning.</p> +</div> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Park Street 300,</span><br /> +Lørdag Aften den 19. Novbr. +</p> + +<p>Jeg bryder mig ikke meget om at se tilbage paa Resten +af mit Ophold paa Tryland. Det er et ubehageligt Minde.</p> + +<p>Dagen efter, at jeg sidst skrev, øsregnede det, og de kom +alle ned til Morgenmaaltidet og var i daarligt Humør. Hele +Selskabet kom, og Maaltidet var lige saa stift og kedeligt +som Middagen. Jeg havde tilfældigvis sat mig, da Lord +Robert kom, og Malcolm sad ved Siden af mig. Lord Robert +talte næsten ikke, han saá et Par Gange paa mig med +optrukne Øjenbryn.</p> + +<p>Jeg længtes efter at sige ham, at det var, fordi jeg +havde lovet Lady Ver ikke at lege med ham, at jeg ikke +talte med ham som Dagen før. Gud véd, om han gættede +det. Aa, hvor jeg den Gang ønskede, og jeg har hundrede +Gange senere ønsket det, at jeg slet ikke havde lovet det. +Det vilde vel nok være klogest at undgaa ham, for hvorledes +skulde jeg forklare, at jeg var saa forandret? Jeg +hadede Maden, og Malcolm paatog sig en saadan Besiddermine, +at det ærgrede mig, lige saa meget som jeg kunde se, +at det ærgrede Lady Katherine. Jeg fnyste ad ham og var +saa ubehagelig som muligt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"></a> +Morgenteen er ikke straalende dèr, og Hr. Montgomerie +nøder Folk til at spise Grød. "Det er udmærket til at +begynde Dagen med," siger han, "Bur—r—r—r."</p> + +<p>Lord Robert kunde ikke finde noget, som han vilde +have, lod det til. De var allesammen gnavne. Lady Katherine +har en egen Maade at ordne Folk paa ved alle +Lejligheder; hun minder mig om en Høne med Kyllinger, +som slaar sine Vinger ud og klukker og jager, indtil de alle +er i en Krog. Hun har ogsaa den Skikkelse, saadan meget +rund forpaa! Den kvindelige Yngel befandt sig snart i +Morgenværelset, med Døren lukket, og den mandlige Del +havde det vist lige saadan med deres Vært, i det mindste +saá vi dem ikke mere, før vi fik Øje paa dem, da de gik +forbi Vinduerne, iførte Regnfrakker og Gamascher, som +et meget ynkeligt Selskab af Sportsmænd.</p> + +<p>Det eneste heldige var, at Malcolm ikke havde haft Tid +til at minde mig om mit Løfte, hvad det nu end var, og jeg +følte mig sikrere.</p> + +<p>Det var en rædselsfuld Formiddag, meget værre, end +da vi var alene — de begyndte næsten allesammen — syv +Damer foruden Familien — at beskæftige sig med Haandarbejde.</p> + +<p>Een af dem, Lady Letitia Smith, broderede en Skrivemappe +med Silke, jeg blev ganske galdesyg af at se paa +hende, hun var meget nærsynet og havde den irriterende +Vane at bede alle og enhver om at træde hendes Synaal +for hende. De strikkede Slips og Strømper og hæklede +Veste og Uldtørklæder og Huer til Nordsøfiskere; der var +endogsaa én, der slog Orchis. Ganske saadant noget, som +Stuepiger laver i deres Fritid til at pynte, Vorherre maa +vide hvilket Klædningsstykke af ubleget Bomuldstøj med.</p> + +<p>Jeg spurgte hende, hvad det skulde bruges til, og hun +sagde, at det var til Børnenes Forklæder i hendes Forening. +Hvis det ikke er Tidsspilde, Gud véd, hvad det +saa er!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"></a> +Fru Carruthers sagde, at det var meget nyttigere at +lære at sidde stille og ikke være nervøs, end at fylde +Verden med saadant noget Kram.</p> + +<p>Mary Mackintosh førte Konversationen an. Hun og +Lady Letitia Smith, der begge har smaa Børn, fortalte +Ammestuehistorier, og naar der var noget, som vi, de unge +Piger, ikke maatte høre, hviskede de. Vi opfangede alligevel +lidt af det, og det lød rædsomt, hvad det saa end var +om. Jeg gad nok vide, om jeg bliver saadan, naar jeg +bliver gift.</p> + +<p>Det haaber jeg ikke!</p> + +<p>Det er ikke underligt, at gifte Mænd er nødt til at sige +smukke Ting til andre Damer, hvis deres Koner er saadan, +naar de kommer hjem.</p> + +<p>Jeg forsøgte paa at være elskværdig imod en Dame, +som sad ved Siden af mig. Hun var Bibelkritiker og gik +med Briller. Hun prøvede paa at omvende mig, men jeg +var abnormt tykhovedet den Dag og maatte have alting +forklaret om og om igen; saa opgav hun mig til sidst.</p> + +<p>Endelig, da jeg følte, at jeg maatte gøre noget rent ravgalt, +kom der en Tjener for at sige, at Lady Verningham +ønskede at tale med mig i sit Værelse; jeg sprang straks +op — men da jeg kom til Døren, saá jeg, at de begyndte at +ryste paa Hovedet ad hende.</p> + +<p>"Det er sørgeligt, at den kære <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="Jauthe">Janthe</a> har den uregelmæssige +Vane at drikke Te paa sit Værelse — hun har slet +ikke godt af det," etc., etc.; men Gud ske Lov, jeg var +snart ude i Vestibulen, hvor hendes Pige stod og ventede +paa mig.</p> + +<p>Man skulde ikke have anet, at det store Værelse, som +hun beboede, var et af Familien Montgomeries, saa forandret +saá det ud! Hun havde Masser af Fotografier +staaende omkring, de nydeligste Guld Toiletsager og en +Mængde pibede Klædningsstykker og Blomster og Lugteflasker, +<a class="pagenum" name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"></a> +og sine egne Puder bag Ryggen, de var alle af +blaa Silke og smukt broderet Musselin, og hun saá saa sød +og hyggelig ud imellem det altsammen. Hun havde sit +mørke Haar i Krøller omkring Ansigtet, og en bedaarende +Kniplingskappe over det. Hun røg en Cigaret og skrev +Breve med en Guldpen. Det blaa Silketæppe var bedækket +med Breve og Aviser og Telegrammer. Hendes Natkjole +var naturligvis udskaaret i Halsen og af tyndt Tøj +ligesom min. Jeg spekulerede paa, hvad Alexander vilde +have sagt, hvis han kunde have set hende i Modsætning +til Mary! Jeg véd nok, hvem jeg vilde vælge, hvis +jeg var Mand!</p> + +<p>"Naa, dèr er De," sagde hun og saá op under en Røgsky. +"Sid paa Sengen, Slangepige. Jeg syntes, at jeg maatte +frelse Dem fra den hellige Horde dernede, og saa vilde jeg +se, hvorledes De saá ud ved Dagslys. Ja, De har et mærkeligt +Haar og ægte Øjenvipper og Teint. De er en Heks, jeg +kan se, at vi alle maa tage os i Agt for Dem!"</p> + +<p>Jeg smilede, hun sagde det ikke uhøfligt, saa var jeg +blevet overlegen. Hun er vidunderlig yndig.</p> + +<p>"De taler heller ikke meget," vedblev hun. "Jeg føler, +at De er farlig! Det er derfor, jeg er saa høflig imod Dem; +jeg tror, det er det klogeste. I Reglen kan jeg ikke udstaa +unge Piger!" Og hun lo med sin sølvklare Latter. "Sig nu, +at De ikke vil gøre mig Fortræd!"</p> + +<p>"Jeg vil ikke gøre nogen Fortræd, med mindre de gør +mig Fortræd først — og jeg kan godt lide Dem, De er saa +smuk."</p> + +<p>"Saa er det godt. Saa er vi Kammerater. Jeg var bange +for Robert i Aftes, fordi jeg holder saa meget af ham; men +De var sød efter Middag, og nu bliver det nok godt altsammen; +jeg fortalte ham, at De sandsynligvis skulde giftes +med Malcolm Montgomerie, og at han ikke maatte blande +sig i det."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"></a> +"Nej, det kunde aldrig falde mig ind at gøre det!" udbrød +jeg og gik bort fra Sengen. "Jeg vilde hellere dø end +tilbringe Resten af mit Liv paa Tryland."</p> + +<p>"Han bliver engang fabelagtig rig, véd De nok, og De +kunde faa Fatter Montgomerie paa Deres Side i en +Haandevending og vende op og ned paa hele Huset. De +skulde dog hellere tænke over det."</p> + +<p>"Jeg vil ikke," sagde jeg, og jeg følte, at mine Øjne +funklede. Hun løftede sine Hænder som for at værge sig +imod en ond Aand, og hun lo igen.</p> + +<p>"Ja, ja da, saa skal De heller ikke! Men lad bare ikke +de Smaragder lyne imod mig, jeg kommer til at ryste over +hele Legemet!"</p> + +<p>"Vilde <em>De</em> gerne giftes med Malcolm?" spurgte jeg og +satte mig igen. "Tænk Dem at være saadan éns Ejendom! +At skulle se ham hver Dag! Tænk Dem at leve sammen +fra Morgen til Aften med et Menneske, som aldrig kan +forstaa en Spøg. Uha!"</p> + +<p>"Hvad det angaar" — hun udsendte en Røgsky — "er +Ægtemænd en Race for sig — der gives Mænd, Kvinder og +Ægtemænd; og naar de bare betaler Regninger og skyder +stort Vildt i Afrika, er det alt, hvad man kan forlange af +dem; at kunne forstaa Spøg, det er overflødigt. Min er +meget generende, fordi han i Almindelighed tilbeder mig, +og i bedste Tilfælde kun forlader mig for at tage paa en +tre Ugers Baderejse til Homburg, eller nu og da en Uge +til Paris; men Malcolm kunde man stadig sende til Klippebjergene +og den Slags Steder; han er en hel Sportsmand."</p> + +<p>"Det er ikke mit Ideal af en Ægtemand," sagde jeg.</p> + +<p>"Hvad er da Deres Ideal, Slangepige?"</p> + +<p>"Hvorfor kalder De mig 'Slangepige'?" spurgte jeg, +"jeg hader Slanger."</p> + +<p>Hun tog Cigaretten ud af Munden og saá nogle Sekunder +paa mig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"></a> +"Fordi De er saa smidig; der er ikke en stiv Linie i +Deres Bevægelser — De ser meget skadelig ud, men ogsaa +tiltrækkende og uengelsk, og jeg kan ikke forstaa, +hvorfor i Alverden Tante Katherine har indbudt Dem til +at komme her sammen med de hæslige Pigebørn. Jeg +vilde ikke have gjort det, hvis mine tre Engle var voksne +og lignede dem." Saa viste hun mig Fotografiet af sine tre +Engle — de er søde.</p> + +<p>Men mit Udseende syntes at forurolige hende, for hun +kom stadig tilbage til det Emne.</p> + +<p>"Hvor har De faaet det fra? Hørte Deres Moder til en +anden Nation?"</p> + +<p>Jeg fortalte hende, at stakkels Mama nærmest havde +været et Ulykkestilfælde og ikke havde været noget videre. +"Man kan jo ikke vide, om der havde været én eller anden +mærkværdig Skabning blandt hendes Forfædre — maaske +er jeg blandet sammen med røde Indianere eller +Negre."</p> + +<p>Hun saá undersøgende paa mig.</p> + +<p>"Nej, De er ikke, De er venetiansk — det er De — en +Doges skønne, ryggesløse Veninde, der er kommet til Live +igen."</p> + +<p>"Jeg véd, at jeg er slet," sagde jeg. "Det er altid blevet +sagt mig, men endnu har jeg ingenting gjort eller haft +nogen Fornøjelse af det, og det vil jeg gerne."</p> + +<p>Hun lo igen.</p> + +<p>"De maa komme med mig til London, naar jeg tager +herfra paa Lørdag. Saa skal vi se, hvad vi kan gøre."</p> + +<p>Det lød godt nok, og dog havde jeg en Følelse af, at jeg +hellere vilde sige Nej, og hvis Tonen havde været Spor af +beskyttende, havde jeg straks gjort det. Vi talte længe sammen, +og hun fortalte mig mange interessante Ting. Hun +forsikrede mig, at Verden var dejlig, naar man kunde undgaa +kedsommelige Mennesker og havde en god Kok og et +<a class="pagenum" name="Side_84" id="Side_84" title="[S. 84]"></a> +Par Venner. Lidt efter gik jeg, for hun fandt pludselig paa, +at hun vilde komme ned til Lunch.</p> + +<p>"Jeg tror ikke, at det er sikkert paa det nuværende Stadium +at lade Dem være alene med Robert," sagde hun.</p> + +<p>Jeg blev vred.</p> + +<p>"Jeg har lovet ikke at lege med ham, er det ikke nok?" +udbrød jeg.</p> + +<p>"Jo, véd De hvad, det tror jeg, Slangepige!" sagde hun +og saá tankefuld ud, "men De er tyve Aar, og jeg er over +tredive, og — han er en Mand! — saa man kan ikke være +for forsigtig!" Saa lo hun og stak Fødderne i et Par blaa +Silketøfler og ringede paa sin Pige.</p> + +<p>Jeg tror ikke, at Alderen kan have meget at sige; hun +er langt mere indtagende end nogen ung Pige, og hun behøver +ikke at lade, som om hun var bange for mig. Men +det, som slog mig, og som jeg har tænkt paa lige siden den +Gang, er, at det ikke maa være behageligt for éns Selvagtelse +at maatte gøre sig Umage for at holde paa en Mand. +Det vilde jeg aldrig nogensinde gøre. Hvis han ikke vilde +blive, fordi det var det i Verden, han helst vilde, saa kunde +han gaa. Jeg vilde sige "<i lang="fr">Je m'en fiche!</i>"</p> + +<p>Lunch, til hvilken Jægerne kom ind, var ikke en morsom +Picnic i et Skovhus, som paa Branches. Jeg sad forsætlig +mellem to gamle Herrer og gjorde mit Bedste for at +være ærbødig og intelligent. Den ene var en rigtig rar +gammel Fyr, og han begyndte til sidst at sige mig Komplimenter. +Han lo ad alt, hvad jeg sagde. Lige overfor mig +sad Malcolm og Lord Robert, med Lady Ver imellem sig. +De saá begge gnavne ud. Det varede længe, inden hun +kunde faa dem muntre og elskværdige. Jeg morede +mig ikke.</p> + +<p>Da det var overstaaet, kom Lord Robert lige hen +til mig.</p> + +<p>"Hvorfor er De saa lunefuld?" spurgte han. "Jeg vil +<a class="pagenum" name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"></a> +ikke behandles paa den Maade, De véd godt, at jeg kun er +kommet her for Deres Skyld. Vi er saa gode Venner — eller +var det. Hvorfor?"</p> + +<p>Aa, jeg vilde saa gerne sige, at jeg endnu var hans +gode Ven, og at jeg gerne vilde tale med ham. Han var +saa bedaarende køn, og saa velskabt, og der var det smukkeste +Vredeslyn i hans blaa Øjne.</p> + +<p>Jeg kunde let nok have holdt mit Løfte nøjagtigt og +dog have brudt det i Aanden ved at lade ham underforstaa +min Mening — men saa lavt kunde jeg naturligvis ikke +handle, da jeg skulde være Lady Vers Gæst. Saa saá jeg +ud ad Vinduet og svarede koldt, at jeg var meget venskabeligsindet +imod ham, og at jeg ikke forstod ham, og saa +vendte jeg mig straks om til min gamle Herre og gik med +ham ind i Biblioteket. Jeg var saa kold, som jeg kunde +være, uden at være rent ud grov, men jeg havde hele Tiden +en flov, tung Følelse om Hjertet. Han saá saa vred og +bebrejdende ud, og jeg vilde nødigt, at han skulde tro, at +jeg var lunefuld.</p> + +<p>Vi saá dem ikke igen før til Te, jeg mener Sportsmændene. +Men Tetiden paa Tryland er ikke hyggelig. Den er +lige saa stiv som de andre Maaltider. Lady Ver tillod ikke +Lord Robert at forlade sig, og straks efter Te begyndte de, +der var i Dagligstuen, at spille Bridge, og det blev de ved +med, indtil Klokken ringede til Omklædning.</p> + +<p>Man skulde have troet, at Lady Katherine misbilligede +Kortspil, men jeg antager, at ethvert Menneske maa have +én Modsigelse i sit Væsen, for hun elsker Bridge, og spiller +om de laveste Indsatser, som en "fattig Eventyrer", som +der staar i Bøgerne.</p> + +<p>Jeg kan ikke skrive alle Enkeltheder fra Resten af +Besøget. Jeg var ulykkelig, og det er Sandheden. Skæbnen +syntes at modsætte sig, at Lord Robert talte til mig — selv +naar han forsøgte paa det — og jeg følte, at jeg maatte +<a class="pagenum" name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"></a> +være ekstra kold og afskyelig, fordi jeg — naa, jeg kan +lige saa godt sige det — synes, at han er saa indtagende. +Jeg saá ikke en eneste Gang paa ham gennem mine Øjenvipper, +og efter den følgende Dag prøvede han ikke engang +paa at faa en Forklaring.</p> + +<p>Han saá undertiden forbitret paa mig — særligt naar +Malcolm hang over mig — og Lady Ver sagde, at hans +Humør var rædsomt.</p> + +<p>Hun var saa sød imod mig, at det næsten saá ud, som +om hun gerne vilde gøre godt igen, at hun ikke vilde lade +mig lege med Lord Robert.</p> + +<p>(Naturligvis vilde jeg ikke lade hende se, at jeg brød +mig om det.)</p> + +<p>Endelig kom Fredag og den sidste Aften.</p> + +<p>Jeg sad i mit Værelse fra Te til Middag. Jeg kunde +ikke længere udholde Malcolm. Indtil da havde jeg undgaaet +hans Tilnærmelser ganske godt; men det Løfte, jeg +havde givet ham, hang stadig over Hovedet paa mig. Jeg +afbrød ham, hver Gang han vilde forklare mig, hvad det +var, og indtil dette Øjeblik véd jeg det ikke, men det afholdt +ham ikke fra at sige kedelige, forelskede Ting, blandet +med indbildske Raad. Jeg véd ikke, hvad der vilde +være sket, hvis jeg ikke, da han lige efter Te blev saa +rædsomt kærlig, var blevet rasende og havde udslynget +denne Bombe:</p> + +<p>"Jeg tror ikke et Ord af det, De siger — De interesserer +Dem i Virkeligheden kun for Angela Grey."</p> + +<p>Han var lige ved at besvime og holdt straks inde. Saa +det er naturligvis ikke en Hest. Det var jeg ganske sikker +paa. Det er sandsynligvis en af disse Damer, som Fru +Carruthers sagde, at alle unge Mænd kendte. Hun kaldte +dem deres Ungdoms Mæslinger og Skoldkopper.</p> + +<p>Alle de gamle Herrer talte med mig, og det gjorde ogsaa +de to andre unge Mænd, men i de sidste Dage havde +<a class="pagenum" name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"></a> +jeg ikke mit sædvanlige gode Humør. Netop da vi var ved +at gaa i Seng Fredag Aften, kom Lord Robert hen til +Lady Ver — hun havde stukket sin Haand ind under +min Arm.</p> + +<p>"Jeg kan godt gaa i Teatret med Dem i Morgen Aften," +sagde han. "Jeg har telegraferet til Campion om at gaa +med, og De kan nok faa en eller anden Dame med, ikke +sandt?"</p> + +<p>"Jeg skal prøve paa det," svarede Lady Ver, og hun +saá ham lige ind i Øjnene; saa vendte hun sig om til mig. +"Jeg synes, det er grusomt at lade Dem være alene, Evangeline," +(hun kaldte mig næsten lige straks Evangeline, det +vilde jeg aldrig gøre overfor en Fremmed) "men det kan +vel ikke gaa an, at De gaar i Teatret endnu?"</p> + +<p>"Jeg holder meget af at være alene," sagde jeg, "jeg vil +gaa tidligt i Seng."</p> + +<p>Saa bestemte de, at de alle skulde spise til Middag hos +hende, og da jeg altsaa vidste, at jeg skulde se Lord Robert +igen, sagde jeg ikke engang Farvel til ham, han rejste med +det første Tog.</p> + +<p>En Del af Gæsterne tog til London sammen med os.</p> + +<p>Min Afsked med Lady Katherine var koldt høflig. Jeg +takkede hende inderligt for den Venlighed, hun havde vist +mig ved at indbyde mig. Hun fornyede ikke sin Indbydelse; +hun syntes formodentlig, at en ung Pige som jeg, +der skal sørge for sig selv, ikke var passende Selskab for +hendes Alterdugs- og Sløjdarbejdersker.</p> + +<p>Indtil nu — sagde hun til Lady Ver — havde Fru Carruthers +naturligvis opdraget mig meget omhyggeligt og +passet godt paa mig, men hun bifaldt ikke hendes Anskuelser. +Og da hun nu havde gjort sit Bedste for mig +ved denne Lejlighed, idet hun reddede mig fra at være +alene med Hr. Carruthers, syntes hun, at det var alt, hvad +man kunde forlange af hende. Hun antog, at min Stilling +<a class="pagenum" name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"></a> +i Fremtiden vilde blive alt for lidt konventionel for deres +Kreds! Lady Ver fortalte mig dette med stor Munterhed. +Hun var overbevist om, at det vilde more mig — det morede +hende selv saa meget — men det fik mig til at tænke +paa Historien om Drengene og Frøerne!</p> + +<p>Lady Ver strækker engang imellem en Klo frem, som +kradser, medens hun klukker af Latter. Maaske mener +hun det ikke.</p> + +<p>Dette Hus er kønt og fuldt af nydelige Ting, saa vidt +jeg har kunnet se. Vi kom lige tidsnok til at klæde os om +til Middag i flyvende Fart. Jeg har et lille bitte Værelse +paa fjerde Sal, ved Siden af de tre Engle. Jeg kom først +ned, og Lord Robert og Hr. Campion var i Dagligstuen. +Sir Charles Verningham er for Øjeblikket i Paris, saa jeg +har endnu ikke set ham.</p> + +<p>Lord Robert stod og klappede den ældste Engel paa +Haaret, hun var endnu ikke gaaet i Seng. Hun er noget +af det yndigste, og saa høflig og saa forskellig fra Mary +Mackintosh' Børn.</p> + +<p>Han forestillede Hr. Campion for mig, og vendte saa +tilbage til Mildred — Engelen.</p> + +<p>Pludselig fik jeg Lyst til at gøre Ulykker, det var Reaktionen +efter de sidste kedelige Dage, <span class="sic" title="[sic]">saa saá</span> jeg op paa +Hr. Campion gennem mine Øjenvipper, og det havde den +Virkning, som det altid har paa Folk, han blev straks +interesseret. Jeg véd ikke, hvorfor det gør dem saa løjerlige. +Jeg kan huske, at jeg første Gang lagde Mærke til det +i Skolestuen paa Branches. Jeg var ved at skrive en frygtelig +Stil om <i lang="fr">le participe passé</i> og følte mig meget <i lang="fr">égarée</i>, +da en af de gamle Ambassadører kom ind for at tale med +Mademoiselle. Jeg saa hurtigt op med Hovedet lidt bøjet, +og han sagde paa Tysk til Mademoiselle, at jeg havde de +mærkeligste Øjne, han nogensinde havde set, og at det Blik +op under Øjenvipperne havde Fanden skabt!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"></a> +Nu vidste jeg allerede den Gang, at hvad Fanden har +skabt, er tiltrækkende, saa jeg har aldrig glemt det, skønt +jeg den Gang kun var femten Aar. Jeg besluttede altid, at +jeg vilde prøve det, naar jeg blev voksen og vilde sætte +Sindet i Bevægelse hos nogen. Men naar undtages Hr. Carruthers +og Lord Robert, har jeg ikke haft megen Chance +for at forsøge det.</p> + +<p>Hr. Campion satte sig ved Siden af mig i Sofaen og begyndte +straks med at sige, at jeg burde gaa med dem i +Teatret; jeg talte med min Fløjlsstemme og sagde, at jeg +var i alt for dyb Sorg, og han bad næsten forvirret om +Undskyldning.</p> + +<p>Han ser ganske godt ud, fiks og velklædt som Lord Robert, +men han har ikke den smukke Skikkelse. Vi talte +sammen i omtrent ti Minutter. Jeg sagde meget lidt, men +han tog ikke sine Øjne fra mit Ansigt. Jeg mærkede hele +Tiden, at Lord Robert var nervøs og legede med en +Porcelænsko, som stod paa Bordet, og lige før Tjeneren +meldte Fru Fairfax, tabte han den paa Gulvet, og dens Hale +knækkede af.</p> + +<p>Fru Fairfax er ikke køn; hun har rødlig-gyldent Haar +med brune Rødder og en meget mørk Hud, men det er +nydeligt arrangeret — Haaret, mener jeg, og maaske ogsaa +Huden, for fra Siden kan man se den røde Sminke paa +den. Det maa være kedeligt at være nødt til at gøre alt det, +men det er unægtelig bedre end at se ud som Mary Mackintosh. +Der er ingen rigtig Ligevægt i hende, noget af +hende er enten for langt eller for kort. Jeg kan godt lide +at se alt paa sin rette Plads — som i Lord Roberts Skikkelse. +Saa kom Lady Ver, og vi gik alle ned til Middag. +Fru Fairfax gjorde sig meget behagelig for hende. Lady +Ver kan ikke videre godt lide hende, fortalte hun mig i +Toget, men hun var nødt til at telegrafere til hende om at +komme, da hun ikke med saa kort Varsel kunde faa fat i +en anden, som Hr. Campion kunde lide.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"></a> +"Det er en af den Slags Damer, som alle kender, og +som ikke har Spor af Stolthed," sagde hun.</p> + +<p>Men ikke engang, naar jeg virkelig bliver en Eventyrerske, +vil jeg være saadan.</p> + +<p>Middagen var meget livlig.</p> + +<p>Lady Ver er meget morsom, naar hun er borte fra sine +stive Slægtninge. Hun siger alt, hvad der falder hende ind. +Fru Fairfax blev vred, fordi Hr. Campion vilde tale med +mig, men da jeg ikke syntes videre godt om hende, brød +jeg mig ikke om det, men morede mig. Da Selskabet var +saa lille, var Lord Robert og jeg nødt til at tale lidt sammen, +og et Par Gange glemte jeg mig selv og var naturlig +og smilede til ham. Han trak Øjenbrynene op paa den +spørgende, rørende Maade, han har, og han saá saa indtagende +ud — det fik mig til igen at huske mit Løfte, og jeg +vendte mig bort fra ham. Da vi kom ud i Vestibulen, medens +Lady Ver og Fru Fairfax tog deres Kaaber paa, kom +Lord Robert tæt hen til mig og hviskede:</p> + +<p>"Jeg <em>kan</em> ikke forstaa Dem. Der er en eller anden +Grund, hvorfor De behandler mig saaledes, og jeg vil have +den at vide. Hvorfor er De saa grusom, lille ondskabsfulde +Tigerkat?" og han kneb mig i en af mine Fingre, saa +jeg kunde have skreget.</p> + +<p>Det gjorde mig vred.</p> + +<p>"Hvor tør De røre ved mig!" sagde jeg. "Det er, fordi +De véd, at jeg ingen har til at beskytte mig, at De tager +Dem en saadan Frihed."</p> + +<p>Jeg følte, at mine Øjne flammede imod ham, men jeg +havde en Klump i Halsen; jeg vilde ikke være blevet fornærmet, +hvis det havde været enhver anden — kun vred — men +han havde været saa ærbødig og hensynsfuld imod +mig paa Branches — og jeg havde saa godt kunnet lide +ham. Derfor forekom det mig saa meget mere grusomt, +naar han nu var uforskammet.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"></a> +Han blev bleg, og al Vreden forsvandt fra hans Ansigt, +og han saá saa inderlig ulykkelig ud.</p> + +<p>"Aa! det maa De ikke sige!" sagde han med fortvivlet +Stemme. "Jeg — aa, det er det eneste, som De véd ikke er +sandt."</p> + +<p>Hr. Campion kom i det samme med sin Pels paa, og +han var galant og sagde, at han haabede, at vi maatte ses +igen, men jeg sagde roligt Godnat og gik op ad Trappen +uden at sige et Ord mere til Lord Robert.</p> + +<p>"Godnat, Evangeline, Skat," sagde Lady Ver, da jeg +mødte hende udenfor Dagligstuedøren. "Jeg véd, at det er +skammeligt af mig at forlade Dem, men i Morgen vil jeg +virkelig forsøge paa at more Dem. De ser bleg ud, Barn — Rejsen +har vist trættet Dem."</p> + +<p>"Ja, jeg er træt," forsøgte jeg paa at sige med naturlig +Stemme; men det sidste Ord dirrede lidt, og Lord Robert +var lige bagved mig, da han var løbet op ad Trappen efter +mig, saa jeg er bange for, at han maa have hørt det.</p> + +<p>"Frøken Travers — hør —" sagde han bønligt, men jeg +gik videre op ad Trappen, og Lady Ver lagde sin Haand +paa hans Arm og drog ham med sig ned, og da jeg kom op +paa fjerde Sal, hørte jeg Gadedøren smække i.</p> + +<p>Nu er de borte, og jeg er alene. Mit lille Værelse er hyggeligt, +og Ilden brænder klart. Jeg har en stor Lænestol og +Bøger samt min Dagbog, og det er altsammen meget rart — men +jeg føler mig saa ulykkelig.</p> + +<p>Jeg vil ikke græde og være en dum Kujon.</p> + +<p>Naturligvis er det morsomt at være fri. Og jeg sørger +<em>ikke</em> over Fru Carruthers Død — maaske er jeg kun ensom +og vilde ønske, at jeg var med i Teatret. Nej, jeg vilde +ikke — jeg — aa — det jeg vilde ønske, er at — at — nej, +jeg vil ikke engang skrive det.</p> + +<p>Godnat, Dagbog! +<a class="pagenum" name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"></a></p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Park Street 300,</span><br /> +Onsdag den 23. Novbr. +</p> + +<p>Hvor det er dumt at ønske sig Maanen! Men det er +øjensynligt det, der er i Vejen med mig. Her er jeg i et +hyggeligt Hus, hos en elskværdig Værtinde, og uden øjeblikkelig +Pengemangel, og dog er jeg rastløs, og sommetider +ulykkelig.</p> + +<p>I de fire Dage, siden jeg kom her, har Lady Ver været +saa venlig imod mig og gjort sig al mulig Umage for at +more mig og opmuntre mig. Vi har kørt omkring i Butiker +i hendes elektriske Brougham, og her har hver Dag +været elskværdige Mennesker til Lunch, og jeg har haft, +hvad jeg formoder er en <i lang="fr">succés</i>. Det siger de da i det +mindste.</p> + +<p>Jeg begynder at forstaa alting bedre, og det lader til, +at man ingen virkelige Følelser maa have, hvis man vil +nyde Livet. Netop saaledes, som Fru Carruthers sagde.</p> + +<p>Lady Ver har været ude to Aftener, hun gik med mange +Beklagelser over, at hun lod mig blive hjemme, og jeg har +opdaget, at hun havde talt med Lord Robert, men han har +ikke været her — og det er jeg glad over.</p> + +<p>Jeg er blevet meget gode Venner med Englene, de er +søde og meget velopdragne. Lady Ver forstaar sig øjensynlig +meget bedre paa det end Mary Mackintosh, skønt +hun ikke taler paa den Maade.</p> + +<p>Jeg kan ikke tænke mig, hvad jeg skal gøre, naar jeg +tager herfra. Jeg antager, at denne Driven for Vind og +Vove snart vil forekomme mig ganske naturlig, men for +Øjeblikket irriterer min nuværende Stilling mig af forskellige +Grunde. Jeg <em>hader</em> at tænke paa, at Folk maaske +kun er venlige imod mig af Medlidenhed. Hvor det dog +er dumt af mig!</p> + +<p>Lady Merrenden kommer til Lunch i Morgen. Jeg glæder +mig til at se hende, fordi Lord Robert sagde, at hun +<a class="pagenum" name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"></a> +var saa elskelig. Gud véd, hvad der er blevet af ham, +siden han ikke har været her — Gud véd. Nej, jeg er +<em>alt for</em> taabelig.</p> + +<p>Lady Ver staar ikke op og drikker sin Morgente, saa jeg +gaar ind til hende i hendes Værelse og faar min paa en +anden lille Bakke, og vi taler sammen, og hun læser Brudstykker +af sine Breve for mig.</p> + +<p>Der synes at være en Mængde Mennesker, som er forelskede +i hende — det maa være morsomt.</p> + +<p>"Paa den Maade holder jeg bedre fast paa Charlie," +sagde hun, "fordi han indser, at han ejer det, som de andre +Mænd gerne vil have."</p> + +<p>Hun siger ogsaa, at alle mandlige Væsener af Naturen +er Kamphaner, de sætter ikke Pris paa det, de opnaar let, +og som de ikke har Ulejlighed med at beholde. Man skal +altid lade dem forstaa, at man er væk som en Sneppe, +hvis de et eneste Øjeblik slapper deres Anstrengelser for +at behage én.</p> + +<p>Naturligvis gives der en Mængde ganske almindelige, +dagligdags Ægteskaber, hvor Manden holder meget af sin +Kone, men det faar ikke hans Hjerte til at banke, og Lady +Ver siger, at hun ikke kunde holde det ud med en Mand, +hvis Hjerte hun ikke kunde faa til at banke, naar hun +vilde.</p> + +<p>Jeg er nysgerrig efter at se Sir Charles.</p> + +<p>De spiller en hel Del Bridge om Eftermiddagen, og det +morer mig lidt at tale med den Herre, som sidder over, og +faa ham til ikke at have Lyst til at gaa tilbage til Spillebordet +igen.</p> + +<p>Jeg lærer en Masse Ting.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Aften. +</p> + +<p>Hr. Carruthers kom og gjorde Visit i Eftermiddag. Han +var det sidste Menneske, jeg ventede at se, da jeg gik ind i +<a class="pagenum" name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"></a> +Dagligstuen efter Lunch for at vente paa Lady Ver. Jeg +havde mit Overtøj paa, og en stor, sort Hat, som, det glæder +mig at kunne sige det, er meget klædelig.</p> + +<p>"Er De her?" udbrød han, da vi gav hinanden +Haanden.</p> + +<p>"Ja, hvorfor ikke?" sagde jeg.</p> + +<p>Han saá meget behersket og tilbageholdende ud, som +om det aldeles ikke var hans Hensigt at lade sig forlede +til at vise Spor af Interesse. Det vakte straks den Beslutning +hos mig, at jeg vilde forandre alt det.</p> + +<p>"Lady Verningham var saa venlig at indbyde mig til +at tilbringe nogle Dage hos hende, da vi forlod Tryland," +sagde jeg stille.</p> + +<p>"Aa! saa bor De her! Jeg var ovre paa Tryland i Forgaars. +Jeg fik en omhyggeligt udarbejdet Indbydelse fra +Lady Katherine til at 'spise til Middag og sove roligt', der +var ikke stort Selskab. Jeg tog kun imod den, fordi jeg +troede, at jeg skulde træffe Dem."</p> + +<p>"Hvor det var pænt af Dem," sagde jeg mildt. "Og +fortalte de Dem ikke, at jeg var rejst med Lady Verningham?"</p> + +<p>"Nej, slet ikke. De meddelte mig kun, at De var taget +til London; saa antog jeg, at det var Deres oprindelige +Plan med Claridges, og det var min Hensigt at gaa derhen +ved Lejlighed for at træffe Dem."</p> + +<p>Jeg sagde igen, at det var pænt af ham, idet jeg slog +Øjnene ned.</p> + +<p>Han talte ikke i et Par Sekunder, og jeg sad ganske +stille.</p> + +<p>"Hvilke Planer har De?" spurgte han pludselig.</p> + +<p>"Jeg har ingen Planer —"</p> + +<p>"Men det maa De have — det er latterligt — De +maa have taget en eller anden Bestemmelse om, hvor De +vil bo!"</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_95" id="Side_95" title="[S. 95]"></a> +"Nej, det forsikrer jeg Dem, at jeg ikke har," sagde jeg +roligt, "naar jeg tager herfra paa Lørdag, vil jeg stige ind i +en Droske og tænke paa et eller andet Sted, hvor den kan +køre mig hen, formodentlig naar vi drejer om ad Park +Lane."</p> + +<p>Han bevægede sig roligt, og jeg saá op paa ham under +min Hat. Jeg véd ikke, hvorfor han ikke mere er saa tiltrækkende +for mig som i Begyndelsen. Der er noget saa +koldt og kynisk i hans Ansigt.</p> + +<p>"Hør engang, Evangeline," sagde han endelig, "der +maa tages en Bestemmelse for Dem — jeg kan ikke tillade +Dem at drive saaledes af Sted for Vind og Vove. Jeg er jo +mere eller mindre Deres Formynder — det maa De jo +kunne forstaa."</p> + +<p>"Nej, det kan jeg slet ikke," svarede jeg.</p> + +<p>"De umulige lille Heks!" Han kom nærmere hen +til mig.</p> + +<p>"Ja, Lady Verningham siger, at jeg er en Heks og en +Slange og alle Slags slemme, tiltrækkende Ting, og jeg vil +gerne tage et eller andet Sted hen, hvor jeg kan vise disse +Egenskaber! England er kedeligt — hvad mener De om +Paris?"</p> + +<p>Hvor det morede mig at udslynge disse Bemærkninger! +De vilde aldrig være faldet mig ind overfor nogen +anden!</p> + +<p>Han gik én Gang op og ned i Stuen. Hans Ansigt var +forstyrret.</p> + +<p>"De maa ikke tage til Paris — alene. Hvor kan +saadan noget falde Dem ind?" spurgte han.</p> + +<p>Jeg svarede ikke. Han blev ude af sig selv.</p> + +<p>"Deres Faders Familie er allesammen døde, siger De, +og De véd intet om Deres Moders Slægtninge, men hvem +var hun? Hvad hed hun? Maaske kunde vi finde nogle af +Deres Paarørende."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"></a> +"Min Moder kaldtes Frøken Tomkins," sagde jeg.</p> + +<p>"<em>Kaldtes</em> Frøken Tomkins."</p> + +<p>"Ja."</p> + +<p>"Saa var det altsaa ikke hendes Navn — hvad +mener De?"</p> + +<p>Jeg hadede disse Spørgsmaal.</p> + +<p>"Jeg formoder, at det var hendes Navn. Jeg har aldrig +hørt, at hun havde noget andet."</p> + +<p>"Tomkins," sagde han, "Tomkins?" og han saá ransagende +paa mig med samme Mine som en Munk fra Inkvisitionen.</p> + +<p>Naar jeg vil, kan jeg være saa irriterende og ikke sige +Folk det, de gerne vil vide, og det varede temmelig længe, +før han fik fravristet mig de Kendsgerninger, som Fru +Carruthers saa ofte havde slynget mig i Ansigtet, naar hun +var vred, at stakkels Mamas Fader var Lord Brandreth og +hendes Moder Vorherre maa vide hvem!</p> + +<p>"De indser altsaa," sluttede jeg, "at jeg slet ingen Slægtninge +har, ikke sandt?"</p> + +<p>Han satte sig i Sofaen.</p> + +<p>"Evangeline, der er ikke andet at gøre, De maa gifte +Dem med mig," sagde han.</p> + +<p>Jeg satte mig lige overfor ham.</p> + +<p>"Hvor De er komisk!" sagde jeg. "De, en klog Diplomat, +kender saa lidt til Kvinder! Hvem i Alverden vil +tage imod et saadant Tilbud!" og jeg lo.</p> + +<p>"Hvad skal jeg gøre med Dem?" udbrød han vredt.</p> + +<p>"Ingenting!" Jeg lo endnu, og jeg saá paa ham med +det Blik, som "Fanden har skabt". Han kom hen til mig +og tog min Haand med Magt.</p> + +<p>"Ja, De er en Heks," sagde han. "En Heks, som kaster +Runer og kuldkaster Beslutninger og <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="Principer">Principper</a>. Jeg besluttede +at glemme Dem og jage Dem ud af mit Liv — De +passer slet ikke til mig, véd De nok, men saa snart jeg +<a class="pagenum" name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"></a> +ser Dem, er jeg opfyldt af et eneste Ønske. Jeg <em>maa</em> have +Dem for mig selv — jeg har Lyst til at kysse Dem — at +røre ved Dem. Jeg vil forhindre alle andre Mænd i at se +paa Dem — hører De, Evangeline?"</p> + +<p>"Ja, jeg hører det," svarede jeg. "Men det har slet ingen +Virkning paa mig. De vilde blive rædsom som Ægtemand. +Jeg véd, hvordan de alle er!" og jeg saá op. "Jeg saá flere +Slags paa Tryland, og Lady Verningham har fortalt mig +om de øvrige; saa jeg véd, at De ikke vilde du til nogen +Verdens Ting i den Rolle."</p> + +<p>Han kunde ikke lade være med at le, men han holdt +endnu min Haand.</p> + +<p>"Beskriv de forskellige Typer for mig, at jeg kan se, +hvilken der vilde passe paa mig," sagde han med stor +Alvor.</p> + +<p>"Der er Mackintosh-Arten — ydmyg og vrøvlet, og en +Slags Underbarnepige," sagde jeg.</p> + +<p>"Det er ikke min Slags, er jeg bange for."</p> + +<p>"Saa er der Montgomerie-Arten, egenkærlig og grov og +gerrig —"</p> + +<p>"Men jeg er ikke Skotte."</p> + +<p>"Naa — nej, men Lord Kestervin var Englænder, og +han vimsede omkring og var utaalelig og studerede hele +Tiden Togplanerne."</p> + +<p>"Men jeg vilde have en Kammertjener."</p> + +<p>"Og de var alle ubehagelige og ligegyldige imod deres +stakkels Koner! Og de kedede sig og var kedelige! Een +fortalte lange Historier, og én proppede sig med Mad, og +én aabnede sin Kones Breve, før hun kom ned!"</p> + +<p>"Sig mig, hvorledes en fuldkommen Ægtemand skal +være, saa kan jeg maaske lære det," sagde han.</p> + +<p>"Han skal betale alle Regningerne."</p> + +<p>"Det kunde jeg nok gøre."</p> + +<p>"Og han maa ikke blande sig i éns Foretagender. +<a class="pagenum" name="Side_98" id="Side_98" title="[S. 98]"></a> +Og man maa være i Stand til at faa hans Hjerte til at +banke."</p> + +<p>"<em>Det</em> kunde De gøre!" og han bøjede sig nærmere hen +imod mig. Jeg trak mig tilbage.</p> + +<p>"Og han skal gøre lange Rejser til Rocky Mountains i +flere Maaneder ad Gangen med Venner."</p> + +<p>"Nej, paa ingen Maade!" udbrød han.</p> + +<p>"Dèr kan De selv se!" sagde jeg, "det allervigtigste +vilde De ikke gaa ind paa. Det kan ikke nytte at tale mere +om det."</p> + +<p>"Jo, det kan! De har ikke sagt halvt nok. — Skal han +ogsaa kunne faa Deres Hjerte til at banke?"</p> + +<p>"De klemmer min Haand."</p> + +<p>Han slap den.</p> + +<p>"Skal han?"</p> + +<p>"Lady Ver sagde, at det kan ingen Ægtemand — den +Kendsgerning, at han er det, holder éns Hjerte ganske roligt +og faar ofte én til at gabe — men hun sagde, at det er +ikke nødvendigt, saa længe man bare kan faa hans til det, +saa han gør alt, hvad man forlanger."</p> + +<p>"Banker Kvinders Hjerter da aldrig — sagde hun Dem +ikke det?"</p> + +<p>"Jo, naturligvis banker de! Hvor De er naiv, af tredive +Aar. De banker uophørligt for — aa — for Folk, som ikke +er Ægtemænd."</p> + +<p>"Det er altsaa Resultatet af Deres Iagttagelser? De har +sandsynligvis Ret; og jeg er en Daare."</p> + +<p>"I Gaar ved Lunch var der nogen, der sagde, at der var +en smuk Dame i Paris, hvis Hjerte bankede for Dem," +sagde jeg og saá igen paa ham.</p> + +<p>Det gjorde Indtryk paa ham — kun ganske lidt, han +fo'r ikke sammen eller blev urolig — men jeg saá, at det +ramte.</p> + +<p>"Folk er alt for gode," sagde han. "Men vi er ikke +<a class="pagenum" name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"></a> +kommet nærmere til Sagen. Hvornaar vil De gifte Dem +med mig?"</p> + +<p>"Jeg vil — aldrig gifte mig med Dem, Hr. Carruthers," +sagde jeg; "med mindre jeg snart bliver gammel Jomfru +og ingen andre frier til mig. Hvis De saa falder paa Knæ, +vil jeg maaske række Dem mine Fingerspidser!" og jeg +gik henimod Døren, idet jeg nejede dybt for ham.</p> + +<p>Han fo'r efter mig.</p> + +<p>"Evangeline," udbrød han, "jeg er i Reglen ikke voldsom, +jeg er i Virkeligheden snarere rolig, men De kunde +gøre én fuldstændig gal, det ender med, at en eller anden +engang kvæler Dem — Heks!"</p> + +<p>"Saa maa jeg hellere løbe min Vej for at redde min +Hals," sagde jeg og lo over Skulderen, medens jeg aabnede +Døren og løb op ad Trappen, og jeg kiggede paa ham over +Rækværket, da han var kommet ud i Vestibulen.</p> + +<p>"Farvel," raabte jeg, og uden at vente paa Lady Ver +traskede han ned ad Trappen og ud paa Gaden.</p> + +<p>"Evangeline, hvad <em>har</em> De bestilt?" spurgte hun, da jeg +kom ind i hendes Værelse, hvor hendes Pige var ved at +sætte hendes Slør fast foran Spejlet, medens hun rystede +ved det — Lady Ver er undertiden gnaven imod hende, +meget værre end jeg er imod Véronique.</p> + +<p>"Evangeline, De ser uartigere ud end nogensinde, bekend +straks."</p> + +<p>"Jeg har været saa god som Guld," sagde jeg.</p> + +<p>"Hvorfor funkler da de to Smaragder saadan, maa jeg +spørge?"</p> + +<p>"De funkler af bevidst Dyd," sagde jeg uskyldigt.</p> + +<p>"De har været oppe at skændes med Hr. Carruthers. +Gaa Deres Vej, Welby! Dumme Kvinde, kan De ikke se, +at Sløret tager fat i min Næse?"</p> + +<p>Welby gik ydmygt sin Vej (naar Lady Ver har været +vred, sender hun Welby i Teatret). Welby tilbeder hende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"></a> +"Evangeline, hvor tør De! Jeg ser det altsammen. Jeg +hørte lidt om det af Robert. De har været oppe at skændes +med den Mand, som De netop maa gifte Dem med!"</p> + +<p>"Hvad véd Lord Robert om mig?" spurgte jeg. Jeg +blev vred.</p> + +<p>"Ingenting, han sagde kun, at Carruthers beundrede +Dem paa Branches."</p> + +<p>"Naa!"</p> + +<p>"Christopher er ogsaa indtagende! Han er et af 'de +gifte Damers Kælebørn', som Ada Fairfax siger, og han +har aldrig før talt til en ung Pige. De burde være taknemlig +over, at vi har ladet ham se paa Dem — Vildkat! — i +Stedet for at skændes med ham, som jeg kan se, De +har!" Hun lo, medens hun lod, som om hun skændte +paa mig.</p> + +<p>"Jeg kan da nok tillade mig den uskyldige Adspredelse," +sagde jeg, "jeg kan jo ikke gaa i Teatret!"</p> + +<p>"Fortæl mig om det," befalede hun og trampede med +Foden.</p> + +<p>Men jeg har tidligere, i Fru Carruthers Tid, lært, at det +er klogere at beholde sine egne Sager hos sig selv — saa +forsvarede jeg mig lidt og lo, og endelig kørte vi ud, uden +at hun var blevet klogere. Paa Vejen ind i Parken mødte +vi en Afdeling af det tredie Livgarderegiment, som havde +eskorteret Kongen et eller andet Sted hen, og dèr red Lord +Robert i sin smukke Uniform og med vajende Fjer — han +saá saa smuk ud — og mit Hjerte begyndte pludselig at +banke; jeg kunde føle det, og jeg skammede mig, og det +trøstede mig ikke at tænke paa, at den Sindsbevægelse, +som en Uniform fremkalder, ikke indskrænker sig til +Barnepiger alene.</p> + +<p>Det maa naturligvis have været Uniformen og den sorte +Hest — Lord Robert betyder intet for mig. Men jeg kan +ikke lide at tro, at jeg, fordi Mamas Moder var af lav Herkomst, +skulde have arvet disse plebejiske Instinkter. +<a class="pagenum" name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"></a></p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Park Street 300,</span><br /> +Torsdag den 24. Novbr. Aften. +</p> + +<p>Lady Merrenden er saa nydelig — hun har et af disse +gode Ansigter, som en stram Frisure i et Net ikke ødelægger. +Hun er høj og yndefuld, maaske over halvtreds, +og hun har et Udtryk i Øjnene, som ligner Lord Roberts. +Ved Lunchen var hun straks saa sød imod mig og saá +ikke ud, som om hun mente, at jeg maatte være slet, blot +fordi jeg har rødt Haar, saaledes som ældre Damer i Almindelighed +plejer.</p> + +<p>Jeg fik straks Lyst til at være god og elskværdig. Hun +hentydede ikke til min forladte Stilling eller sagde noget +taktløst, men hun indbød mig til Lunch, som om jeg +kunde have været en Dronning og vilde gøre hende en +Ære ved at modtage Indbydelsen. Jeg kunde se, at Lady +Ver af en eller anden Grund ikke ønskede, at jeg skulde +gaa dèr, og hun fandt paa alle mulige Undskyldninger og +sagde, at hun gerne selv vilde beholde mig, men Lady Merrenden +havde ogsaa af en eller anden Grund bestemt, at +jeg skulde komme, og hun ordnede til sidst, at det skulde +være paa Lørdag, naar Lady Ver tager ned til Northumberland +til sin Fader, og jeg tager — hvorhen? Ak, det véd +jeg ikke endnu!</p> + +<p>Da hun var gaaet, sagde Lady Ver, at gamle Damer +uden farvet Haar eller Tilbøjelighed for Bridge var kedelige, +og hun røg tre Cigaretter, den ene efter den anden, +saa hurtigt hun kunde. (Welby skal igen i Teatret i +Aften.)</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg syntes, Lady Merrenden var yndig. +Hun var for første Gang lige ved at bide Hovedet af mig, +og saa tav hun, men lidt efter begyndte hun at tale og +sætte sig i Sofaen paa den klædeligste Maade — vi var i +hendes Dagligstue, der er meget køn, med blaa Silke og +<a class="pagenum" name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"></a> +franske Møbler og mange smukke Ting. Hun sagde, at +hun var forkølet og maatte blive hjemme. Hun havde +straks skiftet <a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="Dagt">Dragt</a> — men jeg kunde ingen Hoste høre.</p> + +<p>"Charlie har lige telegraferet, at han kommer i Aften," +sagde hun til sidst.</p> + +<p>"Hvor det er rart for Dem," sagde jeg, "saa kan De faa +hans Hjerte til at banke."</p> + +<p>"Det er i Virkeligheden meget ubelejligt, og jeg vil +gerne have, at De skal være elskværdig imod ham og +more ham og drage hans Opmærksomhed bort fra mig +som en sød Pige, Evangeline," kurrede hun. "Hvor Vejret +dog er dejligt i Eftermiddag! Jeg vilde ønske, jeg kunde +gaa en Tur i Parken," tilføjede hun.</p> + +<p>Jeg indsaa, at det vilde være grusomt at drille hende +mere, og saa meddelte jeg hende, at det var min Hensigt +at gaa ud at spadsere med Englene.</p> + +<p>"Ja, det vil De have godt af, kære Barn," sagde hun +fornøjeligt, "saa vil jeg hvile mig her og pleje min Forkølelse."</p> + +<p>"De har indbudt mig til Te i Barnestuen," sagde jeg, +"og jeg har sagt Ja."</p> + +<p>"De er en Juvel, Slangepige!" sagde hun og lo — hun +er ikke dum.</p> + +<p>"Kender De Torquilstones Historie<a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title=",">?</a>" spurgte hun, da +jeg var lige ved at gaa ud af Døren.</p> + +<p>Jeg kom tilbage — jeg kan ikke begribe hvorfor, men +det interesserede mig.</p> + +<p>"Roberts Broder — Halvbroder, mener jeg — Hertugen, +er Krøbling, véd De nok, og han er ogsaa forrykt paa +et Punkt — deres blaa Blod. Han vil aldrig gifte sig, og +han kan næsten tage alt fra Robert, undtagen akkurat +Titlen, hvis han gør ham imod."</p> + +<p>"Ja," sagde jeg.</p> + +<p>"Torquilstones Moder var en af Familiens Stuepiger, +<a class="pagenum" name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"></a> +den gamle Hertug giftede sig med hende, før han var enogtyve, +og hun gik heldigvis til sine øllede Fædre omtrent et +Aar efter, og saa, længe efter, giftede han sig med Roberts +Moder, Lady Ethelrida Fitz Walter — der er seksten Aar +imellem dem — Robert og Torquilstone, mener jeg."</p> + +<p>"Hvorfor er han saa forrykt med Hensyn til det +blaa Blod, naar han selv har saadan en Plet paa sig?" +spurgte jeg.</p> + +<p>"Det er netop Sagen. Han synes, det er en saadan +Vanære, at han siger, at han, selv om han ikke var pukkelrygget, +aldrig vilde gifte sig og overføre denne Skamplet +til de fremtidige Torquilstoner — hvis Robert gifter +sig med en Kvinde, der ikke har en Stamtavle, der er god +nok til at tilfredsstille en østrigsk Prins, vil han gøre ham +arveløs og efterlade hver <i lang="fr">sou</i> til Velgørenheden."</p> + +<p>"Stakkels Lord Robert," sagde jeg, men jeg følte, at +mine Kinder brændte.</p> + +<p>"Ja, er det ikke kedeligt for ham? Saa han kan naturligvis +ikke gifte sig, før hans Broder er død; der +findes næsten ikke et eneste passende Parti for ham i +England."</p> + +<p>"Det er nu alligevel ikke saa sørgeligt," sagde jeg, "den +meget behagelige Rolle som 'de gifte Damers Kælebarn' +staar ham altid aaben, ikke sandt?" og jeg lo.</p> + +<p>"Lille Kat!" men hun var ikke vred.</p> + +<p>"Jeg har sagt Dem, at jeg kun kradser, naar man har +kradset mig først," sagde jeg og gik ud af Stuen.</p> + +<p>Englene var gaaet ud paa deres Tur, og Véronique +maatte gaa med mig i Begyndelsen, indtil jeg havde +fundet dem. Vi gik hurtigt ned ad Gaden, da vi kunde se +deres blaa Fløjls Pelse paa Frastand; pludselig mødte vi +Hr. Carruthers.</p> + +<p>Han standsede og vendte om med mig.</p> + +<p>"Evangeline, jeg var saa vred paa Dem i Gaar," sagde +<a class="pagenum" name="Side_104" id="Side_104" title="[S. 104]"></a> +han, "jeg var lige ved at rejse fra London og overlade +Dem til Deres Skæbne, men nu, da jeg har set Dem +igen —", han tav.</p> + +<p>"Saa synes De, at Paris ligger langt borte!" sagde jeg +uskyldigt.</p> + +<p>"Hvad har de fortalt Dem?" spurgte han strengt, men +han følte sig ikke rigtig tilfreds.</p> + +<p>"De har sagt, at det er en dejlig November, og at Børsen +ikke er et Sted, hvor man kan spille, og at hvis de ikke +havde Bridge, vilde de alle begaa Selvmord! Det er det, vi +taler om i Park Street."</p> + +<p>"De véd meget godt, hvad jeg mener, hvad har de fortalt +Dem om mig?"</p> + +<p>"Ikke andet, end at der er en henrivende fransk Dame, +som tilbeder Dem, og som De holder forfærdelig meget af — og +jeg sympatiserer med Dem — jeg kan godt lide franske +Damer, de sætter deres Hatte saa nydeligt."</p> + +<p>"Hvilken latterlig Sladder — jeg tror ikke, at Park +Street er et godt Sted for Dem at bo. Jeg troede, De var +for fornuftig til at høre efter den Slags Snak."</p> + +<p>"Jeg retter mig efter det Selskab, jeg er i!" sagde jeg +leende og ventede paa Véronique, som ærbødigt var blevet +staaende bagved — hun kom tøvende. Hun misbilliger +al engelsk Inkonveniens, men hun føler, at det er hendes +Pligt at opmuntre Hr. Carruthers.</p> + +<p>Skulde hun løbe hen og standse de unge Damer? foreslog +hun og pegede paa Englene, der gik forude.</p> + +<p>"Ja, gør det," sagde Hr. Carruthers, og før jeg kunde +forhindre det, var hun væk.</p> + +<p>Forræderske! Hun tænkte paa sin egen behagelige Stilling +paa Branches, véd jeg nok.</p> + +<p>Den skarpe, friske Luft steg mig til Hovedet. Jeg følte +mig glad og sorgløs. Jeg sagde Masser af Ting til Hr. Carruthers, +akkurat som jeg engang havde gjort til Malcolm, +<a class="pagenum" name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"></a> +men dette var meget morsommere, fordi Hr. Carruthers +ikke er en rødhaaret Skotte og ikke er tykhovedet.</p> + +<p>Da vi var kommet ned til Enden af Gaden, mødte vi +Lord Robert, der kom gaaende i Ro og Mag henimod os. +Han saá saa trist ud som Natten, da han fik Øje paa os.</p> + +<p>"Halløj, Bob!" sagde Hr. Carruthers venligt. "Det er +Aarhundreder siden jeg har set dig — vil du komme og +spise til Middag med mig i Aften? Jeg har en Loge i Operaen, +og jeg er ved at forsøge paa at overtale Frøken Travers +til at komme med. Hun siger, at Lady Verningham +ikke er optaget i Aften, det véd hun, og saa kan vi spise til +Middag i Stilhed og gaa derhen allesammen, synes du ikke +ogsaa?"</p> + +<p>Lord Robert sagde, at han vilde gerne, men han tilføjede: +"Frøken Travers har aldrig før villet gaa med ud; +hun sagde, at hun var i alt for dyb Sorg." Han syntes bedrøvet.</p> + +<p>"Jeg vil sidde bag i Logen, dèr kan ingen se mig," sagde +jeg, "og jeg holder saa meget af Musik."</p> + +<p>"Saa er det bedst, at vi lader Lady Verningham det +vide straks," sagde Hr. Carruthers.</p> + +<p>Lord Robert sagde, at han var paa Vej dèr hen, og +han skulde nok sige det.</p> + +<p>Det vidste jeg! Det var ikke for ingenting, at hun havde +den blaa Eftermiddagskjole paa med de lyserøde Roser, og +Kniplingskappen, og den slemme Forkølelse. (Det vilde +jeg ønske, at jeg ikke havde skrevet, det er ondskabsfuldt +af mig, og i Reglen er jeg ikke ondskabsfuld. Det maa +være Østenvinden.)</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"></a></p> +<h2>LORD ROBERT PAADRAGER SIG EN FARLIG +FORKØLELSE.</h2> + +<div class="blockquot"><p>Alle Kvaler og al Sjæleangst tilhører Fremtiden. Kærlighed er +en Gud, og naar han nærmer sig sit Rige, taaler han ingen Rival.</p> + +<p class="source">Theodoras Ægteskab.</p> +</div> + + +<p class="diaryhead"> +Torsdag Aften den 24. Novbr. +</p> + +<p>"Nu, da De har indladt Dem paa dette," sagde Lady +Ver, da jeg vovede mig ind i hendes Dagligstue, omtrent +Klokken seks, for jeg hørte ikke Stemmer der inde +fra (Hr. Carruthers havde fulgt mig til Døren efter vor +Spadseretur, og jeg havde været til Te hos Englene lige +siden) — "da De nu har indladt Dem paa at tage til denne +Opera, saa bliver De ogsaa nødt til at spise til Middag hos +Willis med os. Jeg vil ikke være hjemme, naar Charlie +kommer fra Paris. Paa en blæsende Dag som denne er jeg +sikker paa, at hans Humør er umuligt."</p> + +<p>"Ja, det kan jeg godt," sagde jeg.</p> + +<p>Naar alt kommer til alt, hvad kan det saa nytte, at en +Eventyrerske som jeg har fine Følelser.</p> + +<p>"Jeg tager hjemme fra Klokken tre Kvarter til syv. Det +vil jeg lade Dem vide, Evangeline, Skat!" raabte hun efter +mig, da jeg fløj af Sted for at klæde mig om.</p> + +<p>I Reglen bruger Lady Ver en god Time til at blive til +det indtagende Væsen, som hun er om Aftenen — hun +behøver ikke at gøre meget, for hun er yndig af Naturen, +men hun roder og trættes med Welby, for at adsprede sig, +antager jeg.</p> + +<p>Men i Aften, i sin Rædsel for en Ægtemand, der skulde +komme Klokken syv, fra en kold Overfart over Kanalen, +var hun helt færdig paaklædt og nede i Vestibulen, da jeg +<a class="pagenum" name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"></a> +kom der ned præcis Klokken tre Kvarter til syv, og i en +Haandevending var vi af Sted og rullede i Automobil til +Willis. Jeg har kun været der én Gang før, og det var til +Lunch, i Fru Carruthers Tid, med en eller anden af Ambassadørerne, +og det er morsomt at komme paa en Restaurant +om Aftenen. Jeg var mere nervøs, end jeg nogensinde +i mit Liv havde været, men hvilken Situation +var det ikke ogsaa.</p> + +<p>Lord Robert <i lang="fr">fruit défendu</i>! og Hr Carruthers <i lang="fr">empressé</i>, +og de skulde begge holdes indenfor de rette Grænser!</p> + +<p>Det var mere end tilstrækkeligt til at give en ung Pige +paa seksten Aar, der lige er kommet ud af Klostret, nok at +bestille, som den gamle Grev Samaroff sagde, naar han +vilde betegne et rigtig vanskeligt Stykke Arbejde.</p> + +<p>De ventede paa os lige indenfor Døren, og jeg lagde +igen Mærke til, at de begge er meget kønne, og at de begge +saá ualmindelig destingverede ud.</p> + +<p>Lady Ver nikkede til en Mængde Mennesker, før vi +indtog vore Pladser i et lille hyggeligt Hjørne. Det maa +være behageligt for hende at have saa mange Venner. I +en af vore Samtaler sagde hun noget, der lød saa sandt, og +det kom jeg til at tænke paa.</p> + +<p>"Det er klogere at gifte sig med det Liv, man holder af, +fordi Manden, naar der er gaaet en kort Tid, er én ligegyldig." +Det har hun øjensynlig gjort — men jeg vilde +ønske, at det var muligt at faa begge Dele — Manden og +Livet! — Naa, vi faar at se!</p> + +<p>Man maa sidde temmelig tæt ved hinanden i disse Sofaer, +og da Lord Robert ikke var Vært, blev han sat ved +Siden af mig. Jeg var overordentlig glad, til Trods for, at +jeg havde en næsten højhalset Kjole paa, og ikke engang +nogle Violer!</p> + +<p>Det var frygtelig vanskeligt ikke at tale venligt med min +Nabo. Hans Ligefremhed og Jevnhed er saa indtagende, +<a class="pagenum" name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"></a> +men jeg gjorde alt, hvad jeg kunde, for at koncentrere mig +om Christopher og lade være med at tale med ham — men +jeg véd ikke hvorfor — Fornemmelsen af, at han var +mig saa nær, fik mig til at føle — jeg véd ikke hvad. Men +jeg talte neppe til ham, Lady Ver skal aldrig kunne sige, +at jeg ikke holdt Ord, skønt hun selv, uden at tænke over +det, drog mig ind i en venskabelig Samtale, og saa saá Lord +Robert ud som en lykkelig Skoledreng.</p> + +<p>Vi havde det dejligt.</p> + +<p>Hr. Carruthers er en fuldkommen Vært. Han har de +gamle Diplomaters hele glatte, udsøgte Væsen, uden at +have deres forlorne Tænder og saadan noget<span class="sic" title="[sic]">,</span> jeg vilde +ønske, at noget indeni mig vilde lade mig føle, at det var +min Pligt at gifte mig med ham, men hver Gang jeg vil +tale med mig selv om det, er der noget, der farer op og +siger: "Absolut umuligt."</p> + +<p>Da vi skulde til at tage af Sted til Operaen, sagde Lady +Ver: "Hr. Carruthers vil tage Dem med i sin Vogn, Evangeline, +saa passer Robert paa mig. Kom saa, Robert!" Han +tøvede.</p> + +<p>"Jeg vil forfærdelig gerne tage Dem med, Lady Ver," +sagde han, "men vil det ikke se lidt underligt ud, at Frøken +Evangeline kommer alene med Christopher. Tænk paa +hans Rygte!"</p> + +<p>Lady Ver sendte ham et flammende Blik og steg ind i +sit Automobil, medens Christopher uden Tøven hjalp mig +ind i sin Vogn. Lord Robert og jeg var to Marionetter, en +Rolle, som jeg ikke holder af at spille.</p> + +<p>Jeg var meget vred. Hun vilde ikke have vovet at sende +mig af Sted paa den Maade, hvis jeg havde været en vigtigere +Person. Hr. Carruthers steg ind og svøbte sit Zobelskind +omkring mig. I lang Tid sagde jeg ikke et Ord, og +Covent Garden er ikke saa langt borte, sagde jeg til mig +selv. Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg havde en Følelse af +<i lang="fr">malaise</i>.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"></a> +Der var et underligt Udtryk i hans Ansigt, da en stor +Lygte kastede sit Lys paa det. "Evangeline," sagde han +med en Stemme, jeg ikke havde hørt før, "hvornaar vil +De holde op med at lege med mig — jeg er ved at komme +til at elske Dem, hører De!"</p> + +<p>"Det gør mig ondt at høre det," sagde jeg blidt. "Jeg vil +ikke gerne have, at De skal det — aa! gør det ikke!" Han +tog min Haand. "Jeg — jeg — hvis De blot vidste, hvor +jeg hader, at nogen rører ved mig!"</p> + +<p>Han lænede sig tilbage og saá paa mig. Der er noget, +der stiger lidt til Hovedet, naar man er alene med et Menneske +om Aftenen i en Vogn med smukke Skindtæpper. +Med Lysene, der skinner ind ad Vinduerne, og saa den +svage Duft af en god Cigar. Jeg var frygtelig nervøs. Hvis +det havde været Lord Robert, saa tror jeg — naa —</p> + +<p>Han bøjede sig meget nær hen til mig. Det var, som +om han det næste Øjeblik vilde kysse mig — og hvad +skulde jeg saa gøre, jeg kunde da ikke skrige eller springe +ud midt i Leicester Square, vel?</p> + +<p>"Hvorfor kalder De mig Evangeline?" sagde jeg for at +afvise ham, "det har jeg aldrig sagt, at De maatte."</p> + +<p>"Taabelige Barn — jeg kalder Dem, hvad jeg har Lyst +til. De gør mig gal — jeg véd ikke, hvad De er født til. +Har De altid den Virkning paa Folk?"</p> + +<p>"Hvilken Virkning?" spurgte jeg for at vinde Tid, vi +var næsten kommet til Long Acre.</p> + +<p>"En Virkning, der faar én til at miste al Selvbeherskelse. +Jeg føler, at jeg vilde give min Sjæl for at kunne +holde Dem i mine Arme."</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg ikke syntes, det var pænt eller ærbødigt +af ham at tale saadan, og at jeg fandt en saadan Kærlighed +oprørende.</p> + +<p>"I Deres lyse Øjeblikke siger De, at jeg aldeles ikke +passer til Dem — De forsøger paa at holde Dem borte fra +<a class="pagenum" name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"></a> +mig, og saa, naar De kommer i Nærheden af mig, begynder +De at sige alt det Vrøvl! Jeg synes, at det er en Fornærmelse!" +sagde jeg vredt og ringeagtende. "Naar jeg +vækker Hengivenhed og Kærlighed hos nogen, skal jeg +høre paa dem, men paa Dem og paa dette — aldrig!"</p> + +<p>"Bliv ved!" sagde han, "selv i dette dunkle Lys ser De +smuk ud, naar De er vred."</p> + +<p>"Jeg er ikke vred," svarede jeg, "men kun saa inderlig +led ved det hele."</p> + +<p>Nu var vi Gudskelov kommet ind i Vognrækken lige +ved Operahuset. Men Hr. Carruthers syntes ikke at lægge +Mærke til det.</p> + +<p>"Søde Barn," sagde han, "jeg vil forsøge paa ikke at +ærgre Dem, men De er saa forfærdelig udæskende. Og jeg +siger Dem, at ingen Mand i Verden vilde finde det let at +være kold overfor Dem."</p> + +<p>"Aa! jeg véd ikke, hvad det er at være kold eller ikke +kold!" sagde jeg træt. "Jeg er ked af alle, selv saadan en +lille bitte Fyr som Malcolm Montgomerie bliver løjerlig +paa samme Maade!"</p> + +<p>Han lænede sig tilbage og lo, saa sagde han vredt: +"Den uforskammede Knægt! Jeg skal dreje Halsen om +paa ham!"</p> + +<p>"Gudskelov, nu er vi der!" udbrød jeg, da vi kørte ind +under Søjlegangen, og jeg drog et Lettelsens Suk.</p> + +<p>Mænd er virkelig utaalelige og kedsommelige, og hvis +jeg altid skal være nødt til at finde mig i den Slags Scener, +fordi jeg har rødt Haar, saa vilde jeg næsten ønske, at det +var musegraat som Cicely Parkers. Fru Carruthers sagde +ofte: "Du skal ikke tro, Evangeline, at du kommer til at +føre et roligt Liv med din Farvesammensætning — det +eneste man maa haabe, er, at du vil skrue dit Hoved fast."</p> + +<p>Lady Ver og Lord Robert ventede allerede paa os i +Vestibulen, men i det Sekund jeg saá dem, vidste jeg, at +<a class="pagenum" name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"></a> +hun havde sagt noget til Lord Robert, hans Ansigt, der +under hele Middagen havde været saa muntert og godmodigt, +saá nu haardt og strengt ud, og han tog ikke den +mindste Smule Notits af mig, da vi gik hen til Logen.</p> + +<p>Lady Ver saá triumferende ud; hendes Øjne skinnede +med store, sorte Punkter midt i, og der var saadanne +kønne lyserøde Pletter paa hendes Kinder, hun saá yndig +ud, og jeg kan ikke begribe hvorfor, men jeg syntes pludselig, +at jeg hadede hende. Det var afskyeligt af mig, for hun +var saa venlig og anbragte mig i Hjørnet, bag Gardinet, +hvor jeg kunde se uden at blive set, det var temmelig langt +tilbage, medens hun og Lord Robert sad helt foran. Det +var Operaen "Carmen". Jeg havde aldrig hørt den før.</p> + +<p>Musik har en saadan Virkning paa mig — hver Tone +synes at vække en indre Bevægelse i mig. Jeg føler mig +slet eller god, eller henrykt, eller — eller — aa, en underlig +Følelse, som jeg ikke véd hvad er — en Slags elektrisk +Strøm ned ad Ryggen, og som om — som om jeg gerne +vilde elske nogen, og at de skulde kysse mig. Aa! det lyder +aldeles rædselsfuldt, det jeg har skrevet — men jeg kan +ikke gøre for det — det er den Virkning én Slags Musik +har paa mig, og jeg har altid sagt, at jeg vilde sige Sandheden +her.</p> + +<p>Lige fra den første Tone indtil Slutningen følte og følte +jeg. Aa, hvor jeg forstaar hende — Carmen! — Den forbudne +Frugt tiltrak hende saadan — den smukke, slette, +fortryllende Slange. Jeg havde ogsaa Lyst til at danse og +til at bevæge mig paa den Maade, og maaske skælvede jeg +ubevidst. Jeg var kold som Is og frygtelig spændt. Lord +Roberts smukke Hoved forhindrede mig af og til i at se. +Hvor han er vidunderlig velskabt, og man kan med et eneste +Blik se, at <em>hans</em> Moder ikke har været Stuepige. Jeg har +aldrig set nogen se saa højbaaren ud.</p> + +<p>Lady Ver talte til ham med en dæmpet, kurrende Stemme +<a class="pagenum" name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"></a> +efter første og anden Akt, og endogsaa da tredie Akt +var begyndt. Han syntes at være meget mere optaget af +hende, end han plejede at være. Det — det saarede mig — det +og Musiken og Dansen, og Hr. Carruthers, der af og til +hviskede lidenskabelige Ord til mig, selv om jeg ikke hørte +efter dem, bevirkede alt i alt, at jeg ogsaa følte en Slags +Vanvid.</p> + +<p>Pludselig vendte Lord Robert sig om og saá paa mig i +fem Sekunder. Hans dejlige, udtryksfulde blaa Øjne var +fulde af Harme og Bebrejdelse, og — aa, hvor det gør mig +ondt! — Ringeagt! Christopher stod bøjet over Ryggen paa +min Stol, ganske tæt ved mig, i en kærlig Stilling.</p> + +<p>Lord Robert talte ikke, men hvis et Blik kunde faa +noget til at visne, maatte jeg være blevet til et vissent Egeblad. +Det vækkede en eller anden Djævel inde i mig. +Hvad havde jeg gjort, at jeg saaledes skulde tilintetgøres? +Jeg handlede fuldkommen ærligt — idet jeg holdt mit +Ord til Lady Ver, og aa! det var, som om det knuste mit +Hjerte.</p> + +<p>Men det Blik fra Lord Robert drev mig til Fortvivlelse, +og ethvert Instinkt, jeg ejer til at være ond og tiltrækkende, +kom op i mig. Jeg bøjede mig over til Lady Ver, saa jeg +kom nærmere hen til ham, og jeg gjorde smaa Bemærkninger +til hende uden at sige et eneste Ord til ham, men +jeg flyttede min Stol, saa den stod saaledes, at han ikke +kunde undgaa at se mig, og jeg bevægede mine Skuldre +ganske lidt til den spanske Musik. Aa, jeg kan ogsaa danse +som Carmen! Fru Carruthers lod mig lære det, hver Gang +vi kom til Paris, hun holdt selv af at se det.</p> + +<p>Jeg kunde høre Christopher aande meget hurtigt. "De +kunde faa et Menneske til at gaa til Helvede for Dem," +hviskede han.</p> + +<p>Lord Robert rejste sig pludselig og gik ud af Logen.</p> + +<p>Saa var det, som om Don Josés Dolk blev boret i mit +<a class="pagenum" name="Side_113" id="Side_113" title="[S. 113]"></a> +Hjerte, ikke i Carmens. Det lyder højtravende, men jeg +mener det — det var en pludselig kold Følelse, som om +alt var dødt. Lady Ver vendte sig ærgerlig om til Christopher. +"Hvad i Alverden er der i Vejen med Robert?" +sagde hun.</p> + +<p>"Der er et persisk Ordsprog, som siger, at en Djævel +smutter ind mellem to Vinde," sagde Christopher; "det er +maaske det, der er hændet i denne Loge i Aften."</p> + +<p>Lady Ver lo bittert, og jeg sad der stille som Døden. +Og Musiken og Komedien fortsattes hele Tiden paa Scenen. +Jeg er glad over, at hun bliver myrdet til Slutning, +glad —! Men jeg vilde gerne have set Blodet flyde. Jeg er +vild — vild — sommetider.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Park Street 300,</span><br /> +Fredag Morgen den 25. Novbr. +</p> + +<p>Nu forstaar jeg først, hvad Meningen er med <em>Støv og +Aske</em> — for det er, hvad jeg følte, jeg havde faaet til Frokost +i Morges, Dagen efter "Carmen".</p> + +<p>Lady Ver havde givet Ordre til, at man ikke maatte +forstyrre hende, saa jeg kom ikke i Nærheden af hende, +men gik ned i Spisestuen, medens jeg helt glemte, at Husets +Herre var kommet. Dèr sad han — en underlig, høj, +mager Mand, med lyst Haar og bedrøvede, fortrædelige +brune Øjne, og en Næse, der var tilbøjelig til at blive rød +paa Tippen — han saá i det hele taget ud, som om han +havde en daarlig Fordøjelse. Han sad foran en <i lang="en">Daily +Telegraph</i>, der var stillet op imod Tepotten, og der laa +noget kold, urørt Fisk paa hans Tallerken.</p> + +<p>Han saá meget forbavset ud, da jeg kom ind i Stuen.</p> + +<p>"Jeg — jeg er Evangeline Travers," sagde jeg.</p> + +<p>Han sagde kejtet Goddag; man kunde se, at han ingen +Anelse havde om, hvad det vilde sige.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_114" id="Side_114" title="[S. 114]"></a> +"Jeg bor her," fortsatte jeg, "vidste De ikke det?"</p> + +<p>"Vil De saa ikke have noget at spise? Fisken er kold, +er jeg bange for," tvang Høfligheden ham til at sige. "Nej, +Janthe skriver aldrig til mig — jeg havde ikke hørt fra +hende i fjorten Dage, og jeg har ikke set hende endnu."</p> + +<p>Gode Manerer er blevet trommet ind i mig fra min tidligste +Barndom, og jeg sagde høfligt: "De kom først fra +Paris sent i Aftes, ikke sandt?"</p> + +<p>"Jeg kom omtrent Klokken syv, tror jeg," svarede han.</p> + +<p>"Vi maatte gaa saa tidligt, vi skulde i Operaen," +sagde jeg.</p> + +<p>"En Wagner, der begynder paa en urimelig Tid, antager +jeg," mumlede han fraværende.</p> + +<p>"Nej, det var 'Carmen' — men vi spiste først til Middag +med min — min — Formynder, Hr. Carruthers."</p> + +<p>"Aa."</p> + +<p>Vi spiste begge i nogen Tid — Teen var grønligt sort — og +lunken — det er intet Under, at han er dyseptisk.</p> + +<p>"Mon Børnene er hjemme?" spurgte han lidt efter.</p> + +<p>"Ja," svarede jeg, "jeg var inde hos dem, før jeg +kom ned."</p> + +<p>I samme Øjeblik kom de tre Engle styrtende ind i +Stuen, og de gik pænt hen og omfavnede deres Fader. +Men de syntes ikke at tilbede ham, som de tilbeder +Lady Ver.</p> + +<p>"Godmorgen, Papa," sagde den ældste, og de andre to +gentog det i Kor. "Vi haaber, du har sovet godt og har +haft en behagelig Rejse over Søen."</p> + +<p>De var øjensynligt blevet instruerede udenfor.</p> + +<p>Saa gik Naturen over Optugtelsen, de klappede ham +beskyttende.</p> + +<p>"Lille, søde Papa, har du bragt nogle ny Dukker med +til os fra Paris?"</p> + +<p>"Og jeg vil gerne have en med rødt Haar, ligesom +Evangeline," sagde Yseult, den yngste.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_115" id="Side_115" title="[S. 115]"></a> +Sir Charles syntes at kede sig og finde Situationen ubehagelig; +han kyssede sine tre nydelige smaa Dresdener +Porcelænsdukker, der lignede ham, og dog ikke lignede +ham — de har Lady Vers Hudfarve, men brune Øjne og +gyldent Haar ligesom hans.</p> + +<p>"Ja, bed Harbottle om Pakkerne," sagde han. "Jeg har +ingen Tid til at tale med jer — sig til jeres Moder, at jeg +kommer hjem til Lunch," og idet han gjorde en Undskyldning, +fordi han gik saa pludselig — han skulde til et Møde +i City — forsvandt han ud af Stuen.</p> + +<p>Jeg gad vide, hvorledes Lady Ver faar hans Hjerte til at +banke. Jeg kan godt forstaa, at hun foretrækker — Lord +Robert.</p> + +<p>"Hvorfor er Papas Næse saa rød?" spurgte Yseult.</p> + +<p>"Ti dog stille!" bad Mildred. "Stakkels Papa er kommet +fra Søen."</p> + +<p>"Jeg holder ikke saa meget af Papa," sagde Corisande, +den mellemste. "Han er gnaven, og sommetider faar han +den søde Mama til at græde."</p> + +<p>"Vi maa altid elske Papa," sagde Mildred med en +Stemme, som om hun fremsagde en Lektie. "Vi maa altid +elske vore Forældre, og Bedstemoder, og Bedstefader, og +Tanter og Kusiner — Amen." Dette "Amen" smuttede +uforvarende ud, og hun saá forvirret ud og rettede sig selv, +da hun havde sagt det.</p> + +<p>"Lad os gaa og finde Harbottle, Harbottle er Papas +Kammertjener," sagde Corisande, "og han er meget mere +opmærksom end Papa. Sidste Gang bragte han mig en +højlandsk Drengedukke, skønt Papa havde glemt, at jeg +havde bedt om den."</p> + +<p>De gik alle tre ud af Stuen, først kyssede de mig, og +saa nejede de sødt, da de kom hen til Døren. De er aldrig +uhøflige eller støjende — de tre Engle, jeg holder meget +af dem.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_116" id="Side_116" title="[S. 116]"></a> +Da jeg blev alene, følte jeg mig som en død Fisk. Mine +Øjne faldt paa Spalten "London fra Dag til Dag" i <i lang="en">Daily +Telegraph</i>, og jeg saá ligegyldigt ned ad den — uden at +lægge Mærke til Ordene, indtil jeg læste: "Hertugen af +Torquilstone er ankommet til Vavasour House, St. James, +fra Udlandet."</p> + +<p>Men hvad kom det egentlig mig ved? Hvad kom nogenting +mig ved? Lord Robert havde mødt os igen, i Forhallen, +da vi kom ud fra Operaen; han saá meget bleg ud, +og han gjorde Lady Ver en Undskyldning, fordi han var +gaaet saa pludselig bort. Han var blevet forkølet, sagde +han, og var gaaet ud for at faa et Glas Cognak, og nu havde +han det helt godt, og vilde vi nu ikke komme med og spise +til Aften, og mange andre elskværdige Ting, medens han +saá paa hende med den inderligste Hengivenhed — det +var, som om jeg ikke eksisterede.</p> + +<p>Hun var lunefuld, som hun sommetider er. "Nej, +Robert, jeg vil i Seng. Jeg er ogsaa blevet forkølet," +sagde hun.</p> + +<p>Og da Tjeneren i samme Øjeblik meldte Automobilet, +fløj vi af Sted og forlod dem. Christopher havde knappet +min Zobelskindskrave med en Besiddermine, der til enhver +anden Tid vilde have irriteret mig ud over alle +Grænser, men jeg følte mig kold og død og fuldkommen +følelsesløs.</p> + +<p>Lady Ver sagde ikke et Ord paa Vejen hjem, og hun +kyssede mig køligt, da hun gik ind i sit Værelse — saa +raabte hun ud:</p> + +<p>"Jeg er træt, Slangepige — tro ikke, at jeg er gnaven — Godnat!" +og jeg gik op i Seng.</p> + +<p>I Morgen er det Lørdag, og mit Besøg her er forbi. +Efter min Lunch hos Lady Merrenden er jeg en Vandrer +paa Jordens Overflade.</p> + +<p>Hvor skal jeg vandre hen — jeg føler, at jeg gerne vil +<a class="pagenum" name="Side_117" id="Side_117" title="[S. 117]"></a> +gaa bort alene — bort til et Sted, hvor jeg ikke ser et menneskeligt +Væsen, der er engelsk. Jeg vil gerne glemme, +hvordan de ser ud — jeg vil ikke se deres velformede +Hoveder — jeg vil, aa, jeg véd ikke, hvad jeg vil.</p> + +<p>Skal jeg gifte mig med Hr. Carruthers? Han vilde spise +mig op, og saa tage tilbage til Paris til den Dame, han elsker — men +saa kunde jeg leve det Liv, jeg holder af — og +Carruthers Smaragderne er smukke — og jeg elsker Branches — og — og —</p> + +<p>"Hendes Naade vilde gerne tale med Dem, Frøken," +sagde en Tjener.</p> + +<p>Saa gik jeg op ad Trappen.</p> + +<p>Lady Ver sad i et halvmørkt Værelse, der var rullet +bløde, lyserøde Gardiner ned bagved de halvt sammentrukne +blaa Silkegardiner.</p> + +<p>"Jeg er saa forfærdelig tung i mit Hoved, Evangeline," +sagde hun.</p> + +<p>"Saa vil jeg stryge Dem over Haaret," og jeg satte mig +op ved Siden af hende og begyndte at stryge hende over +Panden med mine Fingerspidser.</p> + +<p>"De er virkelig sød, Slangepige," sagde hun, "og De kan +ikke gøre ved det."</p> + +<p>"Hvad kan jeg ikke gøre ved?"</p> + +<p>"At De er en Heks. Jeg vidste, da jeg første Gang saá +Dem, at De vilde gøre mig Fortræd, og jeg forsøgte paa at +beskytte mig ved at være venlig imod Dem."</p> + +<p>"Aa, kære Lady Ver," sagde jeg dybt rørt, "jeg vilde +ikke for alt i Verden gøre Dem Fortræd, og De miskender +mig virkelig; jeg har holdt mit Løfte, baade bogstavelig og — i +Aanden."</p> + +<p>"Ja, det véd jeg, at De har, bogstaveligt, i det mindste — men +hvorfor gik Robert ud af Logen i Aftes?" spurgte +hun træt.</p> + +<p>"Han sagde jo, at han var forkølet, ikke sandt?" svarede +<a class="pagenum" name="Side_118" id="Side_118" title="[S. 118]"></a> +jeg sagte. Hun slog Hænderne lidenskabeligt sammen.</p> + +<p>"Forkølet!!! De kender ikke Robert! Han har aldrig i +sit Liv været forkølet," sagde hun. "Aa, han er det kæreste, +kæreste Væsen i Verden. Han faar mig til at tro paa alt, +hvad der er godt og hæderligt. Han er ikke lastefuld, han +er ikke lapset, og han kender Verden, og han lever i den, +som alle vi andre, og dog begynder han ikke med at tro, at +enhver Kvinde er et let Bytte, og underminerer den Smule +Selvagtelse, hun maaske har tilbage."</p> + +<p>"Ja," sagde jeg, jeg kunde ikke finde andet at sige.</p> + +<p>"Hvis jeg havde haft saadan en Mand, vilde jeg aldrig +have gabet," vedblev hun, "og desuden er Robert alt for +bydende skinsyg til at lade én more sig med en anden."</p> + +<p>"Ja," sagde jeg igen, og blev ved med at stryge hendes +Pande.</p> + +<p>"Han har ogsaa Følelse — han er ikke dagligdags og +brutal — og aa, De skulde se ham paa en Hest, han er alt +for smuk, alt for smuk!" Hun strakte sine Arme ud med +en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte mig.</p> + +<p>"De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg +blidt.</p> + +<p>"Maaske i fem Aar, men kun flygtigt indtil denne +Sæson. For tidligere havde jeg travlt med andre. Jeg har +leget med saa mange." Saa tog hun sig sammen. "Men +Robert er den eneste, som aldrig har gjort Kur til mig. +Han har altid været sød og kær og har behandlet mig som +en Dronning, som om jeg stod for højt til det, og han har +altid gjort, som han selv vilde, og ikke brudt sig en Døjt +om andres Mening. Jeg har ofte gerne villet have, at han +skulde gøre Kur til mig. Men nu forstaar jeg, at det ikke +kan nytte. Men De skal ikke have ham, Slangepige! Jeg +fortalte ham, medens vi kørte til Operaen, at De var kold +som Is, og at De legede med Christopher, og i Morgen tager +<a class="pagenum" name="Side_119" id="Side_119" title="[S. 119]"></a> +jeg ham med mig til Northumberland, bort fra Dem. +Han skal i alt Fald være min trofaste Ven. De vilde knuse +hans Hjerte, og jeg vil endnu holde Dem til Deres Løfte."</p> + +<p>Jeg sagde ingenting.</p> + +<p>"Hører De, jeg siger, at <em>De</em> vilde knuse hans Hjerte. +Han vilde kun være i Stand til at elske lige til det sidste. +Den Slags Kærlighed, som enhver anden Kvinde vilde dø +for, men De — De er Carmen."</p> + +<p>I alt Fald skal hverken <em>hun</em> eller nogen anden Kvinde +se, hvad jeg er eller ikke er. Ingen skal se ind i mit Hjerte. +Jeg sagde roligt:</p> + +<p>"Carmen blev dræbt."</p> + +<p>"Og det var godt nok til hende, den fortryllende, djævelske +Dæmon!" Saa skiftede hendes Lune, og hun lo.</p> + +<p>"Saá De Charlie?" spurgte hun.</p> + +<p>"Vi drak Te sammen i Morges!"</p> + +<p>"En fornøjelig Person, ikke sandt?"</p> + +<p>"Nej," sagde jeg, "han saá gnaven og syg ud."</p> + +<p>"Syg!" sagde hun med en Skygge af Ængstelse. "Aa, +De mener dyseptisk."</p> + +<p>"Maaske."</p> + +<p>"Naa, det gør han altid, naar han kommer fra Paris. +Hvis De kunde gaa ind i hans Stue og se den Række Fotografier, +der staar paa hans Kaminhylde, kunde De maaske +gætte hvorfor."</p> + +<p>"Billeder af '<span lang="fr">Sole Dieppoise</span>' og '<span lang="fr">Poulet <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="[manglende ord]">à la</a> Victoria aux +truffes</span>', uden Tvivl," sagde jeg.</p> + +<p>Hun vred sig af Latter. "Ja, netop det!" sagde hun. +"Men han tilbeder mig paa sin Maade, og han har nok en +ny Diamantring med til mig for at gøre det godt igen — nu +skal De se til Lunch."</p> + +<p>"Saa er han altsaa en fuldkommen Ægtemand?"</p> + +<p>"Omtrent som Christopher vilde blive. Men Christopher +vilde begynde med at være en fuldkommen Elsker, der er +<a class="pagenum" name="Side_120" id="Side_120" title="[S. 120]"></a> +intet, han ikke véd, og Charlie har intet Begreb om den +Rolle. Du store Himmel! Hvor mine Hvedebrødsdage var +kedsommelige."</p> + +<p>Fru Carruthers sagde, at alle Hvedebrødsdage kun +kunde sammenlignes med at gaa til Tandlægen eller blive +fotograferet. Nødvendige Onder, som man skulde igennem +for Resultaternes Skyld.</p> + +<p>"Resultaterne<a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="!">?</a>"</p> + +<p>"Ja; det smukke Hus, og Juvelerne, og alt det andet."</p> + +<p>Aa, ja! Hun havde vel Ret, men hvis man var blevet +gift med Robert, havde man faaet begge Dele. Hun sagde +ikke hvilke begge Dele, men aa! det vidste jeg.</p> + +<p>"Saa tror De altsaa, at Hr. Carruthers vil blive en god +Ægtemand?" spurgte jeg.</p> + +<p>"De vil aldrig rigtig lære Christopher at kende. Jeg er +kommet sammen med ham i mange Aar. De vil aldrig +kunne føle, at han siger Dem den hele Sandhed om noget +som helst. Han er Epikuræer, og han analyserer alle Følelser; +jeg véd ikke, om han har nogen Guder; hvis han +har det, tror han ikke paa dem, han tror paa ingen og +intet uden paa sig selv. Han er for Øjeblikket heftigt forelsket +i Dem, og han vil giftes med Dem, fordi han ikke +kan faa Dem paa andre Betingelser."</p> + +<p>"De smigrer mig," sagde jeg lidt fornærmet.</p> + +<p>"Jeg siger Sandheden. De vil sandsynligvis faa det dejligt +sammen med ham, og holde ham forelsket i Dem i +mange Aar, fordi De ikke er forelsket i ham, og han vil +passe godt paa, at De ikke ser paa nogen anden. Jeg kan +tænke mig, at Christopher, hvis man var forelsket i ham, +vilde knuse éns Hjerte, som han knuste stakkels Alicia +Verneys."</p> + +<p>"Aa, men hvor det er dumt! Folk har ikke knuste +Hjerter nu om Stunder; De taler som ud af en Bog, kære +Lady Ver."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_121" id="Side_121" title="[S. 121]"></a> +"Der findes nogle faa Tilfælde af knuste Hjerter, men +ikke som i Bøgerne, af Død og Tragedier etc.! men kun +fordi vi ikke kan faa, hvad vi vil have, eller beholde, hvad +vi har," og hun sukkede.</p> + +<p>Vi talte ikke i nogle Minutter, saa sagde hun +muntert:</p> + +<p>"De har gjort mit Hoved bedre, Deres Strygninger er +vidunderlige; trods alt kan jeg godt lide Dem, Slangepige. +De er ikke af dem, der hænger paa Træerne."</p> + +<p>Vi kyssede hinanden flygtigt, og jeg gik op paa mit +Værelse.</p> + +<p>Ja, det bedste, jeg kan gøre, er at gifte mig med Christopher, +jeg bryder mig saa lidt om ham, at Damen i +Paris ikke vilde have noget at betyde for mig, selv om +hun ligner Sir Charles' <span lang="fr">Poulet à la Victoria aux truffes</span>. +Han er en Gentleman, han vil i det mindste være god imod +mig og fin og hensynsfuld; og Carruthers Smaragderne er +guddommelige, og netop mine Stene. Kniplingerne vil ogsaa +klæde mig, og Pelsværket, og jeg vil have den Suite +Værelser, som Fru Carruthers benyttede paa Branches, +gjort i Stand med lyst Grønt, og brændt alle Møblerne fra +Dronning Victorias Tid. Tilværelsen vil uden Tvivl blive +fuld af Triumfer og Fornøjelser.</p> + +<p>Men aa! Jeg vilde ønske, jeg vilde ønske, at det var +muligt at faa "begge Dele".</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Park Street 300,</span><br /> +Fredag Aften. +</p> + +<p>Lunchen gik meget godt. Sir Charles kom tilbage fra +City i bedre Humør, og, som Lady Ver havde forudsagt, +forærede han hende et Smykke fra Castier. Det var en +Broche, ikke en Ring, men hun var henrykt og kurrede +for ham.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_122" id="Side_122" title="[S. 122]"></a> +Han kom lidt sent, saa vi var gaaet til Bords, et Selskab +paa otte Personer, da han kom. De drillede ham +allesammen med Paris, og han tog det meget godmodigt — det +syntes endogsaa at more ham. Han har intet Vid, +men han ser ud som en Gentleman, og jeg tror, at han af +en Ægtemand at være er ganske passabel.</p> + +<p>Jeg føler mig snart helt hjemme i Verden, og jeg kan +tale med enhver. Jeg hører efter og taler ikke meget, men +naar jeg siger noget, faar det dem til at tænke.</p> + +<p>Der sad en meget pæn Herre ved Siden af mig i Dag, +han mindede mig om de gamle Generaler paa Branches. +Vi førte en hel Krig med Vittigheder, og det stimulerede +mig.</p> + +<p>Han fortalte mig blandt andet, da han havde opdaget, +hvem jeg var, at han havde kendt Papa — Papa var i +samme Regiment som han — og at han var sin Tids kønneste +Mand. Masser af Kvinder var forelskede i ham, men +han var et troløst Væsen, og han red bort fra dem.</p> + +<p>"Han morede sig sandsynligvis, tror De ikke? Og han +havde det Held at dø paa sit Livs Højdepunkt," sagde jeg.</p> + +<p>"Han var engang forlovet med Lady Merrenden, véd +De nok. Hun var den Gang Lady Sophia Vavasour, og +hun var ham absolut hengiven, men Fru Carruthers kom +imellem dem og tog ham fra hende; hun var mange Aar +ældre end han, og lige saa klog som hun var sminket."</p> + +<p>"Stakkels Papa synes at have været en svag Skabning, +er jeg bange for."</p> + +<p>"Alle Mænd er svage," sagde han.</p> + +<p>"Og saa giftede han sig vel og forlod Fru Carruthers?" +spurgte jeg. Jeg vilde gerne høre saa meget som muligt.</p> + +<p>"Ja —," svarede min gamle Oberst, "jeg var hans Forlover."</p> + +<p>"Og hvordan var min Mama?"</p> + +<p>"Hun var den yndigste Skabning, jeg nogensinde har +<a class="pagenum" name="Side_123" id="Side_123" title="[S. 123]"></a> +set," sagde han, "lige saa yndig som De, men De er +Deres Faders udtrykte Billede, alt undtagen Haaret, hans +var lyst."</p> + +<p>"Der er ingen, der nogensinde før har sagt, at jeg var +yndig! Jeg er glad, hvis De synes det," sagde jeg. Det +glædede mig. Man har saa ofte sagt mig, at jeg er tiltrækkende +og aparte og vidunderlig og guddommelig — men +aldrig netop yndig. Han vilde ikke sige mere om mine Forældre, +undtagen, at de ikke havde en <i lang="fr">sou</i> at leve af og ikke +var videre lykkelige; det sørgede Fru Carruthers for.</p> + +<p>Da de saa allesammen var ved at gaa, sagde han: "Jeg +er forfærdelig glad over, at jeg har truffet Dem — vi maa +være Kammerater, for gamle Tiders Skyld," og han gav +mig sit Kort, for at jeg skulde gemme hans Adresse, og +sagde, at hvis jeg nogensinde trængte til en Ven, skulde +jeg sende ham et Par Ord, Oberst Tom Carden, Albany.</p> + +<p>Det lovede jeg, at jeg vilde.</p> + +<p>"De kan maaske blive min Forlover ved mit Bryllup," +sagde jeg muntert. "Jeg tænker paa at gifte mig engang!"</p> + +<p>"Det vil jeg," lovede han, "og ved Jupiter, den Mand +bliver en heldig Fyr."</p> + +<p>Lady Ver og jeg kørte ud efter Lunch — vi gjorde nogle +Visitter og tog hen til Montgomeries, der lige var ankommet +til Browns Hotel for at bo der en Uge.</p> + +<p>"Tante Katherine kommer altid hertil med de stakkels +Pigebørn paa denne Tid af Aaret, om Dagen tager hun +dem med hen til en af sine egne umulige gamle Skræderinder, +og om Aftenen til Shakespeare eller en eller anden +Koncert, og hun vender tilbage med dem med værre og +værre Dragter for hvert Aar, der gaar. Det er ligefrem +grusomt," sagde Lady Ver, medens vi gik op ad Trappen +til deres Værelser.</p> + +<p>Dèr sad de rundt om Tebordet, akkurat som paa Tryland. +Kirstie og Jean broderede og strikkede, og de andre +to læste ny Kataloger over Bøger om deres Arbejde!!</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_124" id="Side_124" title="[S. 124]"></a> +Lady Ver begyndte at drille dem. Hun gjorde dem alle +mulige Spørgsmaal om deres ny Kjoler og sagde, at de +skulde hellere tage til Paris engang imellem. Lady Katherine +var saa kold som Is. Hun misbilligede i høj Grad, +at jeg var hos hendes Nièce, kunde man se.</p> + +<p>Hun havde haabet, at Forbindelsen med Familien +havde været forbi med mit Besøg paa Tryland. Malcolm +skulde ogsaa komme til Byen, hørte vi, og Lady Ver +efterlod en Indbydelse til ham til at spise til Middag i +Aften.</p> + +<p>Saa gik vi.</p> + +<p>"Hvis én af disse Fedtklumper havde en Gnist af Liv i +sig, vilde den gaa lige til Helvede," sagde Lady Ver, da vi +gik ned ad Trappen. "Tænk engang! Slips og Alterduge i +London! Det var heldigt, at de ikke kunde spise til Middag +i Aften. Jeg var nødt til at indbyde dem, og de kommer +i Almindelighed én Gang, medens de er her — de fire +Pigebørn og Tante Katherine — og det er med den største +Vanskelighed, at jeg kan samle fire unge Herrer sammen +til dem, hvis de blot faar en Anelse om, hvem det er, de +skal træffe. I Almindelighed sikrer jeg mig et Par socialt +fremadstræbende Jøder, fordi jeg kan indse, at Bidragene +til deres Velgørenhedsforetagender, som de plager enhver, +der kommer til at sidde ved Siden af dem, med, bedre kan +presses ud af Hebræerne end af en eller anden køn, fattig +Garderløjtnant. Aa, hvilket Liv!"</p> + +<p>Hun var saa venlig imod mig paa Vejen tilbage; hun +sagde, at hun var meget ked af at lade mig ene tilbage i +Morgen, og at jeg nu maatte bestemme, hvad jeg vilde +gøre, ellers vilde hun slet ikke rejse. Jeg sagde, at jeg vilde +rejse til Claridges, hvor Fru Carruthers og jeg altid havde +boet, og bo dèr i fuldkommen Ro med Véronique. Jeg +kunde have Raad til det i en Uge. Saa kørte vi derhen og +traf Aftale om det.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_125" id="Side_125" title="[S. 125]"></a> +"Det er absolut umuligt for Dem at blive ved paa +denne Maade, kære Barn," sagde hun. "De maa have en +Chaperone; De er meget for smuk til at bo alene i et Hotel. +Hvad kan jeg dog gøre for Dem?"</p> + +<p>Jeg var forfærdelig ubehagelig til Mode, jeg vidste virkelig +ikke, hvad jeg skulde gøre. Aa, det er slet ikke morsomt +at være Eventyrerske, hvis man alligevel gerne vil +beholde sine Venner i Verden.</p> + +<p>"Det gør maaske ikke noget, hvis jeg lader være med +at tage imod nogen i nogle Dage," sagde jeg. "Jeg vil +skrive til Paris; min gamle Mademoiselle er gift dèr med +en Digter, tror jeg; hun vil maaske modtage mig som +Pensionær i nogen Tid."</p> + +<p>"Det er meget fantastisk — en fransk Digter! En rædsom, +langhaaret, snavset Skabning. Umuligt! De maa +kunne indse, hvor nødvendigt det er, at De gifter Dem +med Christopher, saa snart De kan, Evangeline, kan De +ikke det?" sagde hun, og jeg var nødt til at indrømme, at +der kunde være Grunde for det.</p> + +<p>"Sandheden er, De kan ikke være den mindste Smule +ekscentrisk eller ukonventionel, hvis De ser godt ud og er +ugift," fortsatte hun, "De kan maaske knipse med Fingrene +ad Samfundet, men hvis De gør det, faar De det ikke behageligt, +og alle Mændene vil enten forsvare Dem paa en +taabelig Maade eller være uforskammede imod Dem."</p> + +<p>"Aa, jeg indser det," sagde jeg, og jeg følte, at jeg +havde en Klump i Halsen.</p> + +<p>"Jeg skal skrive til Christopher i Morgen," vedblev hun, +"og takke ham for i Gaar Aftes og sige noget pænt om +Dem og Deres Ensomhed, og at han som en Slags Slægtning +maa komme og besøge Dem paa Søndag, naar han +blot ikke gør Kur til Dem, og tage Dem med i Zoologisk +Have — tag ikke imod ham i Deres Dagligstue. Det vil +netop give ham den ekstra Stimulans, og naar I saa kommer +<a class="pagenum" name="Side_126" id="Side_126" title="[S. 126]"></a> +ud i Haven, er De stille og tilbageholdende, og ved de +interessante Løve- og Tigerbure kan De trolove Dem. Det +bliver meget respektabelt. Telegrafer straks til mig paa +Mandag, til Sedgwick, og De maa komme tilbage til Park +Street, saa snart jeg kommer hjem paa Torsdag, hvis alt +er afgjort."</p> + +<p>Jeg takkede hende, saa godt jeg kunde. Hun var meget +aabenhjertig og ganske oprigtig. Jeg skulde være en velkommen +Gæst som Christophers Forlovede, det kunde +ikke nytte, at jeg følte mig bitter i den Anledning — hun +havde ganske Ret.</p> + +<p>Da jeg lagde min Haand paa Malcolms skindmagre +Arm, idet vi gik ned til Middag, var det min eneste Trøst, +at han ikke skulde være min Skæbne! Jeg vilde hellere +være alt andet i Verden end gift med ham!</p> + +<p>Jeg forsøgte paa at være elskværdig mod Sir Charles. +Vi var kun et Selskab paa seks Personer. En gammel +Frøken Harpenden, som kommer alle Vegne for at spille +Bridge, og Malcolm, og en af Lady Vers unge Mænd, og +jeg. Sir Charles er adspredt, men af og til tager han sig +sammen, han spiller med Knive og Gafler og lægger ogsaa +Armene paa Bordet. Han ser paa Lady Ver med Beundring +i sine Øjne. Det er altsaa sandt, antager jeg, at +hun i Mellemrummene mellem Paris kan faa hans Hjerte +til at banke.</p> + +<p>Malcolm gjorde Kur til mig efter Middag. Vi blev overladt +til at tale sammen, da de andre satte sig til at spille +Bridge i den lille Dagligstue.</p> + +<p>"Jeg savnede Dem saa frygteligt, Frøken Travers," +sagde han, "da De forlod os, at jeg opdagede, at jeg var +overordentlig indtaget i Dem."</p> + +<p>"Nej, det siger De da ikke!" sagde jeg uskyldigt. "Kan +man tro noget saadant?"</p> + +<p>"Ja," sagde han alvorligt, "De kan virkelig tro det."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_127" id="Side_127" title="[S. 127]"></a> +"Saa sig det ikke saa pludseligt," sagde jeg, idet jeg +vendte mit Hoved bort, for at han ikke skulde se, hvor jeg +lo. "For ser De, hos rødhaarede Personer som mig gaar +den Slags Komplimenter til Hovedet."</p> + +<p>"Aa, jeg vil slet ikke gøre Dem forvirret," sagde han +elskværdigt. "Jeg véd nok, at der er blevet lagt meget an +paa mig — maaske for mine Besiddelsers Skyld," (dette +med arrogant Beskedenhed), "men jeg er villig til at lægge +alt for Deres Fødder, hvis De vil blive min Hustru."</p> + +<p>"Alt<a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="!">?</a>" spurgte jeg.</p> + +<p>"Ja, alt."</p> + +<p>"De er alt for god, Hr. Montgomerie, men hvad vilde +Deres Moder sige?"</p> + +<p>Han saá urolig og temmelig nervøs ud.</p> + +<p>"Jeg er bange for, at min Moder har gammeldags Ideer — men +jeg er sikker paa, at hvis De gik hen til hendes +Skræderinde — vilde — vilde De se anderledes ud."</p> + +<p>"Kunde De da godt lide, at jeg skulde se anderledes +ud? — De vilde ikke kunne genkende mig, hvis jeg gik til +hendes Skræderinde."</p> + +<p>"Jeg kan lide Dem ganske som De er," sagde han med +en meget nedladende Mine.</p> + +<p>"Jeg er overvældet," sagde jeg ydmygt; "men — for +Resten — hvad er det for en Historie, jeg har hørt om +Frøken Angela Grey? En Dame, jeg har set i Aviserne, +som danser i <i lang="en">The Gaiety</i>, ikke sandt? Er De sikker paa, at +hun vilde tillade Dem at gøre mig denne Erklæring uden +hendes Vidende?"</p> + +<p>Han blev lamslaaet.</p> + +<p>"Hvem har fortalt Dem om hende?" spurgte han.</p> + +<p>"Ingen," svarede jeg. "Jean sagde, at Deres Fader var +meget vred paa Dem paa Grund af en Hest af det Navn, +men jeg saá det tilfældigvis i Listen over Tillokkelserne i +<i lang="en">The Gaiety</i> — saa sluttede jeg deraf, at det ikke var en +<a class="pagenum" name="Side_128" id="Side_128" title="[S. 128]"></a> +Hest, og hvis De er forlovet med hende, synes jeg ikke, det +er rigtigt af Dem at forsøge paa at knuse mit Hjerte."</p> + +<p>"Aa, Evangeline — Frøken Travers" — sagde han forvirret. +"Jeg er meget indtaget i Dem — den anden var +kun et Tidsfordriv — et — aa! Vi Mænd, véd De nok — unge +og — og — efterstræbte — har vore Fristelser. Det +maa De ikke tænke paa. Jeg vil aldrig se hende mere, +undtagen akkurat for at sige Farvel. Det lover jeg Dem."</p> + +<p>"Aa, jeg kunde ikke gøre noget saa lumpent, Hr. Montgomerie," +sagde jeg. "De maa ikke tænke paa at opføre +Dem saaledes for min Skyld — mit Hjerte er ikke helt +knust — i Virkeligheden tænker jeg selv paa at gifte mig."</p> + +<p>Han sprang op.</p> + +<p>"Aa! De har altsaa bedraget mig!" sagde han i selvretfærdig +Harme. "Efter hvad jeg sagde til Dem den Aften +paa Tryland, og hvad De den Gang lovede mig! Ja, De har +bedraget mig groft."</p> + +<p>Jeg kunde ikke sige, at jeg ikke havde hørt et Ord af, +hvad han sagde den Aften, og ikke havde nogen Anelse +om, hvad jeg havde lovet. Selv hans Overvurdering af sig +selv fortjente ikke et saadant Slag! Og jeg dæmpede min +Stemme og min naturlige Vrede over hans Ord og sagde +ganske blidt:</p> + +<p>"Vær ikke vred. Det gør mig ondt, hvis jeg ubevidst +har givet Dem et forkert Indtryk, men hvis vi skal tale +om at bedrage, saa har De bedraget mig med Hensyn til +Frøken Grey, saa lad os ikke tale mere om den Sag. Vi er +kvit. Og skal vi saa ikke være Venner, som vi altid har +været" — og jeg rakte min Haand frem og smilede ham +frimodigt ind i Ansigtet. Han tog sig sammen og greb min +Haand og trykkede den varmt. Hvoraf jeg vidste, at der +var mere i Historien med Angela Grey, end det saá ud til.</p> + +<p>"Evangeline," sagde han, "jeg vil altid elske Dem; men +Frøken Grey er en meget agtværdig ung Kvinde, der er +<a class="pagenum" name="Side_129" id="Side_129" title="[S. 129]"></a> +ikke et Ord at sige imod hendes moralske Karakter — og +jeg har lovet hende Ægteskab — saa vi maa maaske hellere +sige Farvel."</p> + +<p>"Farvel," sagde jeg, "men jeg synes, at jeg har al mulig +Grund til at være fornærmet over Deres Tilbud, hvilket, +efter Deres senere Bemærkninger at dømme, ikke var +værd at tænke paa et eneste Øjeblik!"</p> + +<p>"Aa, men jeg elsker Dem!" sagde han, og efter hans +Ansigt at dømme var det sandsynligvis for Øjeblikket +sandt. Saa sagde jeg ikke mere, og vi rejste os og gik ind +til Bridgespillerne. Og det lykkedes mig ikke at komme til +at tale mere alene med ham, før vi sagde Godnat.</p> + +<p>"Friede Malcolm til Dem?" spurgte Lady Ver, da vi +gik op i Seng. "Jeg syntes, jeg saá et Blik i hans Øjne ved +Middagen."</p> + +<p>Jeg sagde hende, at han paa en Maade havde gjort det, +med et Forbehold til Gunst for Frøken Angela Grey.</p> + +<p>"Det er alt for rædsomt!" sagde hun. "Det er for Øjeblikket +blevet en ren Epidemi i nogle af Garderregimenterne +at gifte sig med disse stakkels, simple Fruentimmer +med høj moralsk Karakter og — ligegyldige Fødder! Men +jeg havde troet, at Skotternes Snedighed vilde have beskyttet +Malcolm mod deres Planer. Stakkels Tante Katherine."</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_130" id="Side_130" title="[S. 130]"></a></p> +<h2>EVANGELINE FLYTTER TIL CLARIDGES.</h2> + +<div class="blockquot"><p>Kærlighed er ikke en Følelse, der spørger om Tilladelse til at +komme. Den kommer paa tusinde, ukendte Maader, som man aldrig +har drømt om, og breder et gyldent Skær over hele Verden og omskaber +den til et Paradis.</p> + +<p class="source">Theodoras Ægteskab.</p> +</div> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Lørdag den 26. Novbr. +</p> + +<p>Lady Ver tog tidligt af Sted til Stationen for at naa +Toget til Northumberland i Morges, og jeg saá hende +kun for at sige Farvel til hende. Hun syntes ogsaa at blive +i daarligt Humør, da hun fik et Brev, hun sagde mig ikke, +hvem det var fra, eller hvad det var om — hun sagde kun +bagefter, at jeg ikke maatte være dum. "Leg ikke længere +med Christopher," sagde hun, "ellers mister De ham. Han +kommer sikkert og besøger Dem i Morgen — jeg fik Brev +fra ham i Morges som Svar paa mit fra i Aftes — men han +siger, at han vil ikke gaa i Zoologisk Have — saa De maa +alligevel tage imod ham i Deres Dagligstue — han kommer +omtrent Klokken fire."</p> + +<p>Jeg sagde intet.</p> + +<p>"Evangeline," sagde hun, "lov mig, at De ikke vil være +en Nar —"</p> + +<p>"Jeg — vil ikke være en Nar," sagde jeg.</p> + +<p>Saa kyssede hun mig — og var borte, og nogle faa Øjeblikke +efter tog jeg af Sted til Claridges.</p> + +<p>Jeg har en meget nydelig lille Lejlighed øverst oppe, og +hvis det blot var passende for mig, og jeg havde Raad til +det, kunde jeg bo meget behageligt her alene i lang Tid.</p> + +<p>Klokken tre Kvarter til to ringede jeg paa Døren paa +Carlton House Terrace, Nr. 300, Lady Merrendens Bopæl — med +en underlig Følelse af Nervøsitet og Interesse. Det +maa naturligvis have været, fordi hun en Gang havde +<a class="pagenum" name="Side_131" id="Side_131" title="[S. 131]"></a> +været forlovet med Papa. Bagefter kom jeg til at huske +paa Lord Roberts Ord, da jeg paa Branches talte om at +tage til London alene; om hvorledes han vilde bringe mig +til hende, og hvorledes hun vilde være god imod mig, indtil +jeg kunde faa set mig om efter et Sted, hvor jeg kunde bo.</p> + +<p>Men pludselig følte jeg et Stik i Hjertet. Han sad nu +bøjet over Lady Ver i Toget til Northumberland.</p> + +<p>Der er saadan en statelig, smuk Forhal — idet Døren +bliver aabnet — med en smuk Trappe til hver Side, og fuld +af pragtfulde Malerier, og hele Atmosfæren er gennemtrængt +af en forfinet, rolig Luft.</p> + +<p>Tjenerne er høje og ikke alt for unge, og selv paa +denne Tid af Aaret har de pudret Haar.</p> + +<p>Lady Merrenden var ovenpaa i den lille Dagligstue, og +da jeg blev meldt, rejste hun sig, med en Bog i Haanden, +for at tage imod mig.</p> + +<p>Hun har saadant et smukt Væsen i sit eget Hjem; elskværdigt +og ikke en Smule beskyttende.</p> + +<p>"Det glæder mig saadan at se Dem," sagde hun. "Jeg +haaber ikke, at De vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt +nogen til at være sammen med Dem — kun min +Nevø, Torquilstone, kommer her — han er meget lidende, +stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham +undertiden."</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. +Man kan ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt +Ansigt end det, der er i hendes. Hun har det +samme højbaarne Udseende som Lord Robert, smaa Øren +og Haandled og Hoved — selv klædt som en Skurekone +vilde Lady Merrenden se ud som en fornem Dame.</p> + +<p>Vi talte snart fuldkommen tvangfrit med hinanden; +hun talte ikke om Folk eller om meget dybe Emner, men +man fik et Indtryk af en kultiveret Aand, Kendskab til +Bøger og vide Tanker. Aa! Det var saa let for mig at +holde af hende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_132" id="Side_132" title="[S. 132]"></a> +Vi havde næsten talt sammen i et Kvarter — hun havde +tilfældigt spurgt mig, hvor jeg nu boede, og hun syntes slet +ikke forbavset eller forfærdet, da jeg sagde Claridges, og at +jeg var alene.</p> + +<p>Alt, hvad hun sagde, var: "Hvilken ensom lille Pige! +Men det maa være en Hvile sommetider at være alene, og +De maa lade Deres Venner komme og se til Dem, vil De +ikke nok det?"</p> + +<p>"Jeg tror ikke, jeg har nogen Venner," sagde jeg. "Jeg +har været saa lidt ude — men hvis De vil komme og besøge +mig — saa vil jeg være taknemlig."</p> + +<p>"Saa maa De regne mig som en af Deres faa Venner!" +sagde hun.</p> + +<p>Intet kunde være saa sjældent eller saa sødt som hendes +Smil. At tænke sig, at Papa kunde forlade denne +Engel for Fru Carruthers Skyld! Mænd er sandelig uberegnelige!</p> + +<p>Jeg sagde, at det vilde være en alt for stor Ære for mig +at have hende til Ven — og hun tog min Haand.</p> + +<p>"De bringer den fjerne Fortid tilbage til mig," sagde +hun. "Jeg hedder ogsaa Evangeline — og sommetider +tror jeg, at De er blevet kaldt saaledes til Minde om mig."</p> + +<p>Hvilken sælsom, mægtig Faktor Kærligheden maa +være! Her havde disse to Kvinder, Fru Carruthers og +Lady Merrenden — der var hinanden saa stik modsatte — øjensynlig +begge tilbedt Papa, og som Følge deraf havde +de begge i Overensstemmelse med deres Natur fattet Interesse +for mig, Barnet af en tredie Kvinde, der havde +fortrængt dem begge! Papa maa have været overordentlig +indtagende, for Fru Carruthers havde lige til sin Dødsdag +et Miniaturportræt af ham staaende paa sit Bord med en +frisk Rose ved Siden af — hans Minde syntes at være den +eneste blide Plet i hendes haarde Hjerte.</p> + +<p>Og denne søde Dames Øjne smeltede hen i Ømhed, da +hun talte om Fortiden — skønt hun ikke kender mig godt +<a class="pagenum" name="Side_133" id="Side_133" title="[S. 133]"></a> +nok til at sige mere. For mig er Papas Billede ikke noget +saa vidunderligt, kun en køn, ung Garderløjtnant med Øjne +af samme Form som mine, men graa, og lyst krøllet Haar. +Der maa have været noget eget ved ham, antager jeg.</p> + +<p>I dette Øjeblik traadte Hertugen af Torquilstone ind. +Aa, det var et sørgeligt Syn!</p> + +<p>En stakkels, pukkelrygget Mand med et stærkt Ansigt +og Hoved og et sort, mistænksomt, kynisk Udtryk.</p> + +<p>Han vilde øjensynlig have været meget høj, hvis han +ikke havde været vanskabt, der staar en Pukkel ud paa +hans Ryg, næsten som paa Punch. Han kan ikke være +meget over fyrre, men han ser ældre ud, hans Haar er +ganske graat.</p> + +<p>Ikke en Linie eller et Udtryk hos ham minder mig om +Lord Robert, glæder det mig at kunne sige.</p> + +<p>Lady Merrenden forestillede os for hinanden, og saa +kom Lord Merrenden ogsaa ind, og vi gik alle ned til +Lunch.</p> + +<p>Det var et temmelig lille Bord, saa vi sad alle nær ved +hinanden og kunde tale sammen. +Spisestuen var umaadelig stor.</p> + +<p>"Jeg tager altid dette lille Bord, naar vi er saa faa," +sagde Lady Merrenden. "Det er mere hyggeligt, og man +føler sig ikke saa isoleret."</p> + +<p>Hvor jeg var enig med hende.</p> + +<p>Hertugen saá ofte undersøgende paa mig med sine +smaa, kloge Øjne. Man kunde ikke sige, om det var bifaldende +eller misbilligende.</p> + +<p>Lord Merrenden talte om Politik og Dagens Spørgsmaal, +han har et høfligt Væsen, og deres Stemmer var bøjelige +og dannede. Og intet kunde gaa mere glat og lydløst +end Opvartningen.</p> + +<p>Lunchen var meget enkel og god, men ikke halvt saa +mange udsøgte Retter som paa Branches og hos Lady Ver.</p> + +<p>Der var kun én Kumme med Violer paa Bordet, men +<a class="pagenum" name="Side_134" id="Side_134" title="[S. 134]"></a> +Kummen var af Guld og af en smuk Form, og Violerne var +næsten saa store som Stedmoderblomster. Mine Øjne vandrede +til Billederne — statelige Mænd og Kvinder af Gainsborough +og Reynolds og Romney.</p> + +<p>"De har truffet min anden Nevø, Lord Robert, ikke +sandt?" sagde Lady Merrenden. "Han fortalte mig, at han +havde været paa Branches, hvor jeg tror, De boede."</p> + +<p>"Ja," sagde jeg, og — aa, det er næsten for ydmygende +at skrive det, jeg følte, at mine Kinder blev højrøde, da +hun nævnede Lord Roberts Navn. Hvad maa hun have +tænkt? Kan noget være saa ungt, kvindeligt og latterligt?</p> + +<p>"Han var i Operaen med os i Forgaars Aftes," vedblev +jeg. "Hr. Carruthers havde en Loge, og Lady Verningham +og jeg var med dem." Saa kom jeg til at tænke paa, hvor +underligt dette maatte lyde i min dybe Sorg, og jeg tilføjede: +"Jeg holder saa meget af Musik."</p> + +<p>"Det gør Robert ogsaa," sagde hun. "Jeg er sikker +paa, at han maa have været glad ved at træffe en beslægtet +Natur."</p> + +<p>Den søde, indtagende, venlige Dame! Hvis hun blot +havde vidst, hvilke Sindsbevægelser der i Virkeligheden +havde opfyldt os i Logen den Aften, er jeg bange for, +at Kærligheden til Musikken havde været den mindste +af dem!</p> + +<p>Under hele denne Samtale, og lige fra Lord Roberts +Navn første Gang blev nævnet, havde Hertugen ikke taget +sine Øjne fra mit Ansigt — det var meget forvirrende; +hans Blik var nu klarere, det var ganske sikkert misbilligende.</p> + +<p>Vi drak Kaffe ovenpaa af saadanne nydelige Dresdener +Kopper, og Lord Merrenden viste mig nogle Miniaturbilleder. +Til sidst kom Hertugen og jeg til at være alene et +Minut, medens vi stod og saá ud ad Vinduet.</p> + +<p>Hans Øjne undersøgte mig helt igennem — naa, i alt +Fald er min Næse og mine Øren og mine Haandled lige +<a class="pagenum" name="Side_135" id="Side_135" title="[S. 135]"></a> +saa fine som Lady Merrendens — stakkels Mamas mærkelige +Moder kan ikke ses udenpaa mig — Gudskelov. Han +sagde ikke meget, kun dagligdags Ting om Udsigten. Jeg +var bange for ham og temmelig nedtrykt. Jeg er vis paa, +at han ikke kan lide mig.</p> + +<p>"Maa jeg ikke køre Dem et eller andet Sted hen?" +spurgte min venlige Værtinde, "eller hvis De ikke har +noget særligt Sted at gaa hen, vil De saa ikke tage ud +med mig?"</p> + +<p>Jeg sagde, at jeg vilde være meget glad ved det. Jeg +følte mig saa forfærdelig ensom. Jeg vilde gerne saa længe +som muligt opsætte at komme tilbage til Hotellet. Jeg +vilde gerne adsprede mine Tanker fra at dvæle ved Dagen +i Morgen, og ved, hvad jeg skulde sige til Christopher. I +Morgen syntes mig at være Verdens Ende.</p> + +<p>Lady Merrenden har smukke Heste, og hele Køretøjet +er, i Modsætning til hende selv, saa fikst som det kan være. +Hun ser virkelig lidt gammeldags ud, naar hun er ude, og +det var maaske derfor, at Papa gik fra hende til Fru Carruthers. +En Godhed og Elskelighed som denne passer ikke +Mændene saa godt som Luner, lader det til.</p> + +<p>Hun var saa god imod mig og talte saa venligt med mig. +Jeg glemte helt, at jeg var en hjemløs Vandrer, og jeg kom +tilbage til Claridges omtrent Klokken halv fem i næsten +godt Humør.</p> + +<p>"De maa ikke glemme, at jeg skal være en af Deres +Venner," sagde Lady Merrenden, da jeg sagde Farvel +til hende.</p> + +<p>"Nej, det skal jeg rigtignok ikke," svarede jeg, og hun +kørte bort, smilende til mig.</p> + +<p>Jeg gad vide, hvad hun vil tænke om mit Ægteskab +med Christopher.</p> + +<p>Nu er det Aften — jeg har spist til Middag ganske alene +i min Dagligstue, Véronique har været meget elskværdig +<a class="pagenum" name="Side_136" id="Side_136" title="[S. 136]"></a> +og omhyggelig — hun føler Hr. Carruthers i Luften, antager +jeg — og nu maa jeg gaa i Seng.</p> + +<p>Aa, hvorfor er jeg ikke lykkelig, og hvorfor synes jeg +ikke, at dette er en dejlig og usædvanlig Situation, som jeg +engang vilde have gjort. Jeg føler mig kun nedtrykt og +ulykkelig, og som om jeg vilde ønske, at Christopher laa +paa Havets Bund. Jeg har fortalt mig selv, hvor køn han +er — og hvor jeg syntes godt om ham paa Branches — men +det var før — ja, jeg kan lige saa godt skrive det — før +Lord Robert kom. Naa, nu sidder han og Lady Ver og +taler sammen i en hyggelig Sofa, i en stor, oplyst Dagligstue, +og — aa! — jeg vilde ønske, jeg aldrig havde sluttet +den Overenskomst med hende — saa maaske jeg nu — naa — —</p> + + +<p class="diaryhead"> +Søndag Eftermiddag. +</p> + +<p>Nej! Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har været febrilsk +hele Formiddagen, først hed og saa kold. Hvordan vil det +blive? Aa, jeg besvimer, naar han kysser mig. Og jeg véd, +at han vil blive rædsom paa den Maade, det har jeg set i +hans Øjne — han vil spise mig op. Jeg er vis paa, at jeg +vil hade det. Ingen Mand har nogensinde før kysset +mig, og jeg kan ikke dømme om det, men jeg er sikker +paa, at det er frygteligt, medmindre — jeg føler, at jeg +bliver vanvittig, hvis jeg bliver her længere. Jeg kan ikke, +jeg kan ikke blive og vente, og staa lige overfor det. Jeg +maa først have noget frisk Luft. Det er en tæt Taage. Jeg +kunde have Lyst til at gaa ud og fare vild i den, og det <em>vil</em> +jeg ogsaa! Maaske ikke fare vild, men gaa ud i den, og +alene. Jeg vil ikke engang have Véronique med. Jeg vil +gaa alene ind i Parken. Det bliver næsten mørkt, skønt +Klokken kun er tre. Saa har jeg en Time. Det ser hemmelighedsfuldt +ud, og det vil berolige mig, og det passer +til min Sindsstemning, og saa, naar jeg kommer tilbage, +<a class="pagenum" name="Side_137" id="Side_137" title="[S. 137]"></a> +kan jeg maaske være i Stand til at udholde det tappert, +Kys og det hele.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Søndag Aften den 27. Novbr. +</p> + +<p>Jeg har en hel Del at skrive — og dog er det kun nogle +faa Timer siden, jeg lukkede denne Bog og hængte Nøglen +ved mit Armbaand igen.</p> + +<p>Klokken et Kvarter over tre gik jeg gennem Grosvenor +Square. Alt var taaget og dunkelt, det var ikke ligefrem +tæt Taage, saa der var ingen Chance for at fare vild. Da +jeg kom ind i Parken, var Taagen lettet lidt. Det forekom +mig lummert og varmt, og jeg blev mere og mere nedtrykt. +Jeg havde aldrig før været ude alene; det syntes mig i sig +selv underligt, og det burde have moret mig.</p> + +<p>Christophers Billede blev ved at svæve foran mig, hans +Ansigt syntes at have et satyragtigt Udtryk. Naa, han vil i +alt Fald aldrig være i Stand til at knuse mit Hjerte, som +"Alicia Verney"s — intet kunde nogensinde faa mig til at +bryde mig om ham. Jeg forsøgte paa at tænke paa alle de +Goder, jeg skulde faa ud af den Affære, og paa, hvor meget +jeg holder af Branches.</p> + +<p>Jeg gik meget hurtigt, jeg kunde utydeligt se Folk +komme henimod mig og derpaa forsvinde i Taagen. Det +var næsten Skumring; pludselig følte jeg mig saa træt, at +jeg satte mig paa en Bænk.</p> + +<p>Jeg var gaaet ind paa en Sidesti, hvor der ingen Stole +var. Paa den Bænk, der kom før min, saá jeg, da jeg gik +forbi, at der sad en Vagabond sammensunket. Jeg spekulerede +paa, hvad hans Tanker kunde være, og om han vel +følte sig mere ulykkelig end jeg. Jeg sad vist ogsaa og +krøb sammen i en nedslaaet Stilling.</p> + +<p>Der gik ikke mange Folk forbi, og med hvert Øjeblik +blev det mørkere. Jeg har aldrig i hele mit Liv følt mig +saa ulykkelig, ikke engang de Dage, hvor Fru Carruthers +<a class="pagenum" name="Side_138" id="Side_138" title="[S. 138]"></a> +forhaanede mig, fordi Mama havde været af lav Herkomst. +Der blev ved med at komme Taarer i mine Øjne, og jeg +gjorde mig ikke engang den Ulejlighed at blinke dem bort. +Hvem kunde vel se mig — og hvem i Alverden vilde bryde +sig om det, hvis de saá mig.</p> + +<p>Pludselig saá jeg, at der kom en meget smuk Skikkelse +ud af Taagen henimod mig, men ikke før den var +tæt ved mig og standsede og kiggede mig forskrækket ind +i Ansigtet, opdagede jeg, at det var Lord Robert.</p> + +<p>"Evangeline!" udbrød han med bestyrtet Stemme. "Jeg — hvad, +aa, hvad er der i Vejen?"</p> + +<p>Det var intet Under, at han blev forundret. Hvorfor +han ikke ogsaa havde antaget mig for en Vagabond og var +gaaet forbi, véd jeg ikke.</p> + +<p>"Ingenting," sagde jeg, saa godt jeg kunde, og forsøgte +paa at trække min Hat ned over Øjnene. Jeg havde uheldigvis +ingen Slør paa.</p> + +<p>"Jeg har blot været ude <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="ad">at</a> spadsere. Hvorfor kalder +De mig Evangeline, og hvorfor er De ikke i Northumberland?"</p> + +<p>Han saá saa høj og smuk ud, og nu var der intet Udtryk +af Foragt eller Vrede i hans Ansigt, kun Sorg og Medfølelse.</p> + +<p>"Jeg fik pludselig Vagt i Gaar og kunde ikke faa Permission," +sagde han, uden at svare paa den første Del af +mit Spørgsmaal. "Men jeg kan ikke holde ud at se Dem +sidde her alene og se saa ulykkelig ud. Maa jeg ikke følge +Dem hjem? De bliver forkølet i den fugtige Luft."</p> + +<p>"Aa nej, ikke endnu. Jeg vil ikke gaa hjem nu!" sagde +jeg, uden rigtig at vide, hvad jeg sagde. Han satte sig ved +Siden af mig og stak sin Haand ind i min Muffe og trykkede +<a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="min">mine</a> foldede Hænder — det blideste, venskabeligste +Kærtegn; et Barn kunde give det som Tegn paa Medfølelse. +Det berørte en eller anden taabelig Streng i min Natur, en +Mangel paa Selvbeherskelse, nedarvet fra Mamas tarvelige +<a class="pagenum" name="Side_139" id="Side_139" title="[S. 139]"></a> +Moder, antager jeg, i alt Fald strømmede Taarerne ned +over mit Ansigt — jeg kunde ikke gøre ved det. Aa, hvor +det var en Skam! At sidde og græde i Parken, og oven i +Købet lige overfor Lord Robert, den sidste i Verden, jeg +vilde have skulde se det.</p> + +<p>"Kære, kære lille Pige," sagde han. "Sig mig, hvad det +er," og han holdt min Haand inden i min Muffe med sin +stærke, varme Haand.</p> + +<p>"Jeg — jeg har ingenting at fortælle," sagde jeg og +kvalte min Hulken. "Jeg skammer mig over, at De skal se +mig saaledes, men — jeg føler mig saa ulykkelig."</p> + +<p>"Kære Barn," sagde han. "Naa, det skal De ikke gøre — jeg +vil ikke have det. Har nogen været slem imod +Dem — sig mig det, sig mig det," hans Stemme skælvede +af Medfølelse.</p> + +<p>"Det er — det er ingenting," mumlede jeg.</p> + +<p>Jeg turde ikke se paa ham, jeg vidste, at hans Øjenbryn +var trukket op paa den Maade, der tiltrækker mig +saa forfærdeligt.</p> + +<p>"Hør," næsten hviskede han og bøjede sig over mig. +"Jeg vil have, at De skal være Venner med mig, saa jeg +kan hjælpe Dem. Jeg vil have, at De skal gaa tilbage til +den Tid, da vi pakkede Deres Bøger ind sammen. Gud +maa vide, hvad der er kommet imellem os siden den Gang — det +er ikke min Skyld — men i Dag vil jeg saa gerne +tage mig af Dem, kære lille Pige. Det — det gør mig saa +ondt at se Dem sidde og græde her."</p> + +<p>"Jeg — jeg vilde gerne være Venner med Dem," sagde +jeg. "Jeg har aldrig villet være andet, men jeg kunde ikke +gøre ved det — og jeg kan det ikke nu."</p> + +<p>"Vil De ikke sige mig Grunden?" bad han. "De har +gjort mig saa forfærdelig ulykkelig med det. Jeg troede +alle mulige Ting. De véd nok, at jeg er et skinsygt Bæst."</p> + +<p>Der kan ikke i hele Verden findes en Stemme mere +indtagende end Lord Roberts, og han har en Maade at +<a class="pagenum" name="Side_140" id="Side_140" title="[S. 140]"></a> +udtale Ordene paa, der er alt for tiltrækkende, og den +Maade, paa hvilken hans Mund bevæger sig, naar han +taler, viser hans fuldendt mejslede Læber under det lille +Overskæg! Det kan ikke nytte at nægte det, jeg sad dèr +paa Bænken og gennembævedes af Sindsbevægelser og +længtes efter, at han skulde tage mig i sine Arme. Det er +alt for frygteligt at tænke paa! Jeg maa, naar alt kommer +til alt, være slet.</p> + +<p>"Nu skal De fortælle mig det hele," befalede han. "Til at +begynde med — hvad fik Dem pludselig til at blive anderledes +paa Tryland efter den første Eftermiddag, og hvad +er det saa, De er ulykkelig over nu?"</p> + +<p>"Jeg kan ikke sige Dem nogen af Delene," sagde jeg +meget sagte. Jeg haabede, at den tarvelige Bedstemoder +ikke vilde føre mig saa vidt, at jeg handlede lumpent imod +Lady Ver.</p> + +<p>"Aa, De har gjort mig vild!" udbrød han, idet han slap +min Haand og støttede begge Albuerne paa sine Knæ, medens +han puffede sin Hat tilbage i Nakken. "Fuldkommen +vanvittig af Raseri og Skinsyge. Det Bæst Malcolm! Og saa +at se paa Campion ved Middagen, og værst af det hele, +Christopher i Logen til 'Carmen'! Lille uartige, slemme +Pige! Og dog har jeg inderst inde en Følelse af, at det er +af en eller anden latterlig Grund, og ikke af det rene Djævelskab. +Hvis jeg troede det, vilde jeg snart komme til +ikke at bryde mig om det. Det troede jeg den Aften til +'Carmen'."</p> + +<p>"Ja, det véd jeg," svarede jeg.</p> + +<p>"Hvad véd De?" Han saá forskrækket op; saa tog han +igen min Haand og sad tæt ved mig.</p> + +<p>"Aa, gør det ikke, Lord Robert!" sagde jeg.</p> + +<p>Det fik mig virkelig til saaledes at bæve af den dejligste +Følelse, jeg nogensinde har kendt, at jeg vidste, at jeg vilde +tabe Hovedet, hvis han blev ved.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_141" id="Side_141" title="[S. 141]"></a> +"Aa, De maa ikke holde min Haand, Lord Robert, saa +kan jeg ikke opføre mig, som jeg bør."</p> + +<p>"Min egen Skat," hviskede han, "det viser, at du holder +af mig, og jeg slipper den ikke, før du har sagt mig hver +eneste Smule."</p> + +<p>"Aa, jeg kan ikke, jeg kan ikke!" Jeg var alt for forpint, +og dog gik der Glædesbølger hen over mig. "Min +egen Skat", det er Ord, der kan faa én til at bæve af Fryd!</p> + +<p>"Evangeline," sagde han strengt, "vil du da svare mig +paa dette Spørgsmaal — holder du af mig, eller hader du +mig? For, som du meget godt maa vide, elsker jeg dig."</p> + +<p>Aa, den vilde Glæde at høre ham sige dette! Hvad +havde noget som helst andet i Verden at betyde! Et Øjeblik +ringede det for mine Øren, og jeg glemte alt andet +end os to. Saa saá jeg pludselig i Tankerne Christopher +ventende paa mig, med hans kolde, kyniske Ansigt og +Øjne, der flammede af Lidenskab, og Hertugens kritiske, +mistænksomme, misbilligende Undersøgelse, og der undslap +mig et Smertensskrig som et saaret Dyr.</p> + +<p>"Kæreste lille Barn, hvad er der? Tog jeg haardt paa +din kære, lille Haand?" udbrød Lord Robert ømt.</p> + +<p>"Nej," hviskede jeg, "men jeg kan ikke høre paa Dem. +Jeg skal tilbage til Claridges nu, og jeg skal giftes med Hr. +Carruthers."</p> + +<p>Han slap min Haand, som om den havde stukket ham.</p> + +<p>"Du gode Gud! Saa er det sandt," var alt, hvad han +sagde.</p> + +<p>Jeg saá angstfuld paa ham — hans Ansigt saá graat ud +i den hurtigt tiltagende Taage.</p> + +<p>"Aa, Robert!" sagde jeg fortvivlet, jeg kunde ikke +lade være. "Det er ikke, fordi jeg gerne vil. Jeg — jeg +elsker sandsynligvis dig — men jeg maa, der er ikke andet +at gøre."</p> + +<p>"Er der ikke<a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="!">?</a>" sagde han, medens Livet og Glæden +kom tilbage i hans Ansigt. "Tror du, at jeg vil lade Christopher +<a class="pagenum" name="Side_142" id="Side_142" title="[S. 142]"></a> +eller nogen anden Mand i Verden faa dig, nu da +du har tilstaaet det!!" og heldigvis var der ingen i Nærheden — for +han lagde sine Arme om min Hals og trak +mig tæt hen til sig og kyssede mig paa Munden.</p> + +<p>Aa, hvor Folk vrøvler om Himlen! At sidde paa Skyer +og synge Salmer og saadan noget! Der kan ikke findes +nogen Himmel, der er halvt saa dejlig som at blive kysset +af Robert — jeg var ganske svimmel af Lykke i flere vidunderlige +Sekunder, saa vaagnede jeg. Det var alt absolut +umuligt, vidste jeg, og jeg maatte ikke tabe Hovedet.</p> + +<p>"Nu tilhører du mig," sagde han og lod sin Arm smutte +ned om mit Liv; "saa du maa begynde ved Begyndelsen og +sige mig alt."</p> + +<p>"Nej, nej," sagde jeg og kæmpede svagt for at komme +fri, medens jeg var saa glad over, at han holdt saa fast +paa mig! "Det er alligevel umuligt, og det gør det kun +endnu haardere. Christopher kommer for at besøge mig +Klokken fire, og jeg har lovet Lady Ver, at jeg ikke vilde +være en Nar, og at jeg vilde gifte mig med ham."</p> + +<p>"Pyt med Lady Ver," sagde han roligt, "hvis det er det +hele, overlad hende til mig — hun argumenterer aldrig +med mig!"</p> + +<p>"Det er ikke alene det — jeg — jeg lovede, at jeg ikke +vilde lege med Dem —"</p> + +<p>"Og det skal du sandelig heller ikke komme til," +sagde han, og jeg kunde se et Blik i hans Øjne, da han +med Villie misforstod mine Ord, og saa kyssede han mig +igen. Aa, jeg holder mere af det end af noget andet i +Verden! Hvordan skulde nogen kunne lade være med at +tabe Hovedet med Robert ganske tæt ved, gørende Kur +paa den Maade.</p> + +<p>"Det skal du sandelig aldrig — aldrig," sagde han igen, +med et Kys mellem hvert Ord. "Det skal jeg nok passe +paa! Din Tid til at lege med Folk er forbi, Mademoiselle! +<a class="pagenum" name="Side_143" id="Side_143" title="[S. 143]"></a> +Naar du bliver gift med mig, skal jeg slaas med enhver, +der vover at se paa dig!"</p> + +<p>"Men jeg bliver aldrig gift med dig, Robert," sagde jeg, +skønt jeg, da jeg kun skulde være lykkelig i saa faa Øjeblikke, +ikke syntes at det var nødvendigt at flytte mig ud +af hans Arme. Hvor jeg var taknemlig imod Taagen! Og +over, at der ingen gik forbi! Jeg vil altid elske Taage.</p> + +<p>"Jo, du gør," erklærede han med fuldkommen Sikkerhed, +"i Løbet af fjorten Dage, antager jeg. Jeg kan ikke og +vil ikke have, at du bliver alene hos Claridges. Jeg skal i +Eftermiddag bringe dig tilbage til Tante Sophia. Men det +kan vi tale om senere. Nu for Øjeblikket vil jeg have, at +du skal sige mig, at du elsker mig, og at det gør dig ondt, +at du har været saadant et lille Utyske i al denne Tid."</p> + +<p>"Jeg vidste det ikke før lige nu — men jeg tror — at jeg +sandsynligvis elsker dig, Robert!" sagde jeg.</p> + +<p>Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde +den anden Arm om mit Liv. Det var en absolut upassende +Opførsel i en Park; som om vi kunde have været Susan +Jane og Thomas Augustus, og dog var jeg fuldkommen +lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade at +sidde paa.</p> + +<p>Der kom en Skikkelse til Syne i det Fjerne — vi fo'r fra +hinanden.</p> + +<p>"Aa," gispede jeg, "vi — du — maa virkelig være anderledes."</p> + +<p>Han lænede sig tilbage og lo.</p> + +<p>"Du søde Barn! Naa, saa kom, vi vil køre en Tur i en +Droske — vi kan vælge en uden Lys indeni. Albert Gate +er lige i Nærheden, kom!" Og han rejste sig og tog mig +under Armen, han bød mig ikke sin, som i Bøgerne, og +trak mig med sig ned ad Vejen.</p> + +<p>Jeg er sikker paa, at enhver vilde blive frygtelig forarget +over at læse, hvad jeg har skrevet, men ikke saa +meget, hvis de kendte Robert og vidste, hvor bedaarende +<a class="pagenum" name="Side_144" id="Side_144" title="[S. 144]"></a> +han er. Og hvor bydende og naturlig og ligefrem! Han +kløver ikke Haar eller leger med Ord. Jeg havde tilstaaet, +at jeg elskede ham, og det var nok for ham!</p> + +<p>Medens vi gik alene, forsøgte jeg paa at sige ham, at det +var umuligt, at jeg maatte gaa tilbage til Christopher, at +Lady Ver vilde synes, at jeg havde brudt mit Ord. Jeg fortalte +ham naturligvis ikke om hendes Overenskomst med +mig om ham, men han gættede det sandsynligvis, for han +havde, endogsaa før vi steg ind i Drosken, begyndt at underkaste +mig et <a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="Krysforhør">Krydsforhør</a> om Grundene til min Opførsel +paa Tryland og i Park Street og Operaen. Jeg følte mig +som et Barn overfor en stærk Mand og med hvert Øjeblik +mere idiotisk lykkelig og forelsket i ham.</p> + +<p>Han sagde til Kusken, at han skulde køre til Hammersmith, +og saa lagde han igen sin Arm om mit Liv og holdt +min Haand, efter først at have trukket Handsken bagvendt +af. Det er en stor Zobelskinds Bedstemodermuffe, +jeg har, Fru Carruthers Gave paa min sidste Fødselsdag. +Den Gang tænkte jeg ikke paa, hvilken bedaarende Brug +der vilde blive gjort af den.</p> + +<p>"Nu tænker jeg, at vi har nedbrudt alle dine dumme +smaa Grunde til at gøre mig ulykkelig," sagde han. "Hvilke +andre har du at komme frem med, hvorfor du ikke kan +gifte dig med mig om fjorten Dage?"</p> + +<p>Jeg tav — jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde sige den — den +vigtigste af dem alle.</p> + +<p>"Min egen Evangeline," bad han. "Hvorfor vil du gøre +os begge ulykkelige — sig mig det i det mindste."</p> + +<p>"Din Broder, Hertugen," sagde jeg meget sagte. "Han +vil aldrig samtykke i, at du gifter dig med en Person som +mig, uden Slægtninge."</p> + +<p>Han var tavs i et Sekund, saa sagde han: "Min Broder +er en forfærdelig god Fyr, men hans Sind er paavirket af +hans Sygdom. Du maa ikke tænke noget ondt om ham +<a class="pagenum" name="Side_145" id="Side_145" title="[S. 145]"></a> +— han vil holde af dig, saa snart han ser dig, ligesom alle +andre."</p> + +<p>"Jeg saá ham i Gaar," sagde jeg.</p> + +<p>Robert blev saa forundret.</p> + +<p>"Hvor saá du ham?" spurgte han.</p> + +<p>Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden, +at hun havde indbudt mig til Lunch, og at hun +havde elsket Papa, og at Hertugen havde set lige igennem +mig med et Udtryk af Mishag.</p> + +<p>"Aa, nu ser jeg det hele," sagde Robert og holdt endnu +fastere paa mig. "Tante Sophia og jeg er meget gode Venner, +véd du nok; hun har altid været, som om hun var +min Moder, der døde, da jeg var ganske lille. Jeg fortalte +hende om dig, da jeg kom fra Branches, og at jeg straks +var blevet dybt forelsket i dig, og jeg sagde, at hun maatte +hjælpe mig til at faa dig at se paa Tryland, og det gjorde +hun, og saa troede jeg, at du var kommet til ikke at kunne +lide mig, og da jeg saa kom tilbage, gættede hun, at jeg var +ulykkelig over noget, og dette er hendes første Skridt til at +finde ud af, hvorledes hun kan gøre noget for mig — hun +er saa kær!"</p> + +<p>"Ja, det er hun rigtignok," sagde jeg.</p> + +<p>"Naturligvis interesserer hun sig særligt for dig, naar +hun har elsket din Fader! Saa det er godt nok, min Skat, +hun maa jo vide alt om din Familie, og kan fortælle det til +Torquilstone. Vi har ikke noget at frygte!"</p> + +<p>"Aa jo, vi har!" sagde jeg. "Jeg kender hele Historien +om, hvad der er din Broders svage Side. Lady Ver har +fortalt mig det. Det slemme ved Sagen er, at Mama virkelig +var en meget ubetydelig Person, hendes Fader og Moder +glemte at blive gift, og skønt Mama var yndig og var +blevet udmærket opdraget af to gamle Damer i Brighton, +var det en Vanære for Papa at gifte sig med hende — det +har Fru Carruthers ofte forhaanet mig med!"</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_146" id="Side_146" title="[S. 146]"></a> +"Min egen lille Pige!" sagde han og begyndte igen at +kysse mig, saa jeg slet ikke kunde samle mine Tanker til +at gaa videre med det, jeg var ved at sige. Vi var begge to +saa dumme — hvis det er dumt at være vanvittig vildt lykkelig — og +glemme alt andet i Verden.</p> + +<p>"Jeg vil gaa lige til Tante Sophia nu, naar jeg har bragt +dig tilbage til Claridges," sagde han lidt efter, da vi blev +lidt roligere.</p> + +<p>"Hvad er Klokken?" spurgte jeg.</p> + +<p>Han tændte en Tændstik og saá paa sit Ur.</p> + +<p>"Ti Minutter over fem," udbrød han.</p> + +<p>"Og Christopher skulde komme Klokken fire," sagde +jeg, "og hvis du ikke tilfældigvis havde mødt mig i Parken, +vilde jeg nu have været forlovet med ham og sandsynligvis +have forsøgt paa at udholde, at han kyssede mig."</p> + +<p>"Min Gud!" sagde Robert rasende, "jeg bliver vanvittig +af at tænke paa det," og et Øjeblik holdt han saa fast paa +mig, at jeg knap kunde aande.</p> + +<p>"Du faar aldrig i Verden nogensinde nogen andens Kys, +det siger jeg dig," sagde han gennem Tænderne.</p> + +<p>"Jeg — jeg vil heller ikke have dem," hviskede jeg og +krøb tættere ind til ham; "og jeg har aldrig faaet nogen, +aldrig af andre end dig, Robert."</p> + +<p>"Min Elskede," sagde han, "hvor jeg er glad for det!"</p> + +<p>Hvis jeg vilde, kunde jeg naturligvis blive ved med at +skrive Side op og Side ned om alt, hvad vi sagde til hinanden, +men det vilde, endogsaa naar jeg selv læste det, +lyde som saadan noget Vrøvl, at jeg ikke vil det, og jeg +kunde ikke gengive Klangen af Roberts Stemme eller hans +bedaarende Væsen — ømt og tilbedende og bydende. Det +maatte altsammen blive i mit Hjerte; men det var, som om +en Fé var gaaet forbi med sin Tryllevaand og havde sagt, +"Du skal blomstre", til et Træ midt om Vinteren. En +Mængde Følelser, som jeg aldrig havde drømt om, gennemstrømmede +mig — alle min Sjæls Sluser syntes at aabne +<a class="pagenum" name="Side_147" id="Side_147" title="[S. 147]"></a> +sig for en Strøm af Kærlighed og Glæde. Medens vi var +sammen, syntes intet at have noget at sige — alle Skranker +smeltede bort.</p> + +<p>Skæbnen vilde sikkert være god imod et Par Elskende +som os.</p> + +<p>Vi kom tilbage til Claridges Klokken omtrent seks, og +Robert vilde ikke lade mig gaa op i min Dagligstue, før +han havde forvisset sig om, at Christopher var gaaet.</p> + +<p>Jo, han havde været der Klokken fire, opdagede vi, og +havde ventet i tyve Minutter, derpaa var han gaaet og +havde sagt, at han kom igen Klokken halv syv.</p> + +<p>"Saa maa du skrive et Brev til ham og lade Portieren +give ham det og sige, at du er forlovet med mig, og ikke +kan tage imod ham," sagde Robert.</p> + +<p>"Nej, det kan jeg ikke gøre — jeg er ikke forlovet med +dig, og kan ikke være det, før din Familie har givet sit +Samtykke og er venlige imod mig," sagde jeg.</p> + +<p>"Min egen Skat," stammede han, og hans Stemme skælvede +af Sindsbevægelse, "der er Kærlighed mellem dig og +mig, den er vort Liv — hvordan det end gaar, hvordan +min Familie end tager det, skal intet skille dig fra mig +eller mig fra dig, det sværger jeg paa. Skriv til Christopher."</p> + +<p>Jeg satte mig ved Bordet i Vestibulen og skrev:</p> + +<div class="letter"> +<p class="body">"Kære Hr. Carruthers! Det gør mig ondt, at jeg var +ude," saa bed jeg i Penneskaftet. "Kom ikke og besøg mig +i Aften. Om et Par Dage skal jeg sige Dem hvorfor.</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Deres hengivne</span><br /> +<i>Evangeline Travers</i>." +</p> +</div> + +<p>"Er det godt?" spurgte jeg og rakte det til Robert, medens +jeg skrev udenpaa Konvolutten.</p> + +<p>"Ja," sagde han og ventede, medens jeg forseglede det +<a class="pagenum" name="Side_148" id="Side_148" title="[S. 148]"></a> +og gav det til Portieren. Saa trykkede han ubemærket min +Haand og forlod mig for at gaa til Lady Merrenden.</p> + +<p>Jeg er kommet op i min lille Dagligstue som et andet +Menneske. Hele Verden drejer sig for mig om en anden +Akse, og alt det i et Tidsrum af tre korte Timer.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Søndag Aften den 27. Novbr. +</p> + +<p>Sent i Aften, da jeg havde lukket min Dagbog, fik +jeg et Brev fra Robert. Jeg var lige begyndt at spise til +Middag.</p> + +<p>Jeg rev det op, inden i det laa der et andet, jeg ventede +ikke for at se fra hvem, jeg var alt for ivrig efter +at læse hans. Jeg klistrer det ind her.</p> + +<div class="letter"> +<p class="head">"Carlton House Terrace.</p> +<p class="greet">Min egen Evangeline!</p> + +<p class="body">Jeg har haft en lang Samtale med Tante Sophia, og hun +er saa sød og god som vel muligt, men hun er bange for, at +Torquilstone vil være lidt vanskelig (det bryder jeg mig +ikke om, intet skal skille os ad nu). Hun beder mig om +ikke at gaa hen og besøge dig i Aften, da hun tror, at det +er bedre for dig, at jeg ikke kommer til Hotellet saa sent. +Læs hendes Brev, og du skal se, hvor sød hun er. Jeg +kommer i Morgen, saa snart jeg er færdig med Tjenesten, +omtrent Klokken tolv. Pas godt paa dig selv! Hvilken +Forskel paa i Aften og i Aftes! Jeg var saa forfærdelig +ulykkelig og rastløs — og i Aften! Du kan nok gætte det! +Jeg er ikke halvt god nok til dig, min yndige, smukke +Dronning — men jeg tror, jeg véd, hvorledes jeg skal gøre +dig lykkelig. Jeg elsker dig! Godnat, min egen.</p> + +<p class="sig"><i>Robert</i>."</p> +</div> + +<p>"Send mig et Par Ord med min Tjener, jeg har sagt, at +han skulde vente."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_149" id="Side_149" title="[S. 149]"></a> +Jeg har aldrig før faaet et Kærlighedsbrev. Hvor det +var vidunderligt! Og jeg bævede af Henrykkelse over det! +Nu kan jeg naturligvis indse, at jeg hele Tiden har været +frygtelig forelsket i Robert, men jeg vidste det ikke rigtigt! +Jeg faldt hen i en Slags lyksalig Drøm, og saa tog jeg mig +sammen for at læse Lady Merrendens Brev. Jeg sætter +ikke hendes ind i Bogen, det fylder alt for meget, og jeg +kan ikke lukke Laasen — det er et meget sødt lille Brev, +hun siger, at Robert har fortalt hende Nyheden, og at hun +er beredt til at tage imod mig som sin kæreste Nièce, og at +gøre alt, hvad hun kan for os. Hun haaber, at jeg ikke +vil synes, at hun er kedelig og gammeldags, fordi hun har +sagt, at Robert hellere ikke maa se mig mere i Aften, og +hvis det ikke er mig ubelejligt, vil hun selv komme i Morgen +Formiddag og tale om, hvad der er bedst at gøre.</p> + +<p>Véronique sagde, at Lord Roberts Tjener ventede udenfor +Døren, saa jeg fløj hen til mit Bord og begyndte at +skrive. Min Haand rystede, saa jeg slog en Klat, og jeg +maatte rive det Ark itu, saa skrev jeg et andet. Blot et Par +Ord. Jeg var forskrækket; jeg kunde ikke sige kærlige +Ting i et Brev, jeg havde ikke engang sagt mange til ham — endnu.</p> + +<p>"Jeg blev glad for dit Brev," begyndte jeg, "jeg synes, +at Lady Merrenden har Ret. Jeg vil være hjemme Klokken +tolv og være meget glad ved at se dig." Jeg vilde gerne +have sagt, at jeg elskede ham, og at jeg syntes, der var +meget længe til Klokken tolv, men saadan noget kan man +naturligvis ikke skrive — saa endte jeg blot med "en kærlig +Hilsen fra Evangeline".</p> + +<p>Saa læste jeg det igennem, og det lød affektert og dumt — men +med Tjeneren ventende der ude i Gangen og +Véronique vimsende ud og ind af mit Soveværelse og +Tjeneren, der bragte min Middag op, kunde jeg ikke blive +ved med at rive Breve itu og skrive andre, det saá alt for +forvirret ud, saa det blev puttet i en Konvolut. Saa tog +<a class="pagenum" name="Side_150" id="Side_150" title="[S. 150]"></a> +jeg i et af de Sekunder, hvor jeg var alene, en Viol fra en +Buket paa Bordet og puttede den i med. Gud véd, om han +vil synes, at det er sentimentalt af mig! Da jeg havde skrevet +Navnet, havde jeg ingen Anelse om, hvortil jeg skulde +adressere det. Hans var skrevet fra Carlton House Terrace, +men dèr var han øjensynlig ikke nu, da hans egen +Tjener havde bragt det. Jeg følte mig saa nervøs og urolig, +det var alt for latterligt — jeg er i Reglen meget rolig. +Jeg kaldte paa Tjeneren og spurgte ham, hvor Hans Herlighed +var nu? Jeg kunde ikke lide at sige, at jeg ikke +vidste, hvor han boede.</p> + +<p>"Hans Herlighed er i Vavasour House, Frøken," sagde +han ærbødigt, men med den svageste Skygge af Forbavselse +over, at jeg ikke vidste det. "Hans Herlighed spiser +hjemme i Aften sammen med Hans Naade."</p> + +<p>Jeg skrev et Brev til Lady Merrenden — det vilde glæde +mig meget at se hende om Formiddagen, paa hvilken som +helst Tid der passede hende bedst. Jeg vilde slet ikke gaa +ud, og jeg takkede hende. Det var meget lettere at skrive +til hende end til Robert.</p> + +<p>Da jeg blev alene, kunde jeg ikke spise. Véronique kom +ind for at forsøge paa at overtale mig. Jeg saá saa bleg ud, +sagde hun, hun var bange for, at jeg var blevet forkølet, +hun var i en af sine "gamle Moder" Sindsstemninger, hvor +hun sommetider opgiver tredie Person og kalder mig +"<i lang="fr">mon enfant</i>".</p> + +<p>"Aa, Véronique, jeg er ikke blevet forkølet, jeg er kun +vildt lykkelig!" sagde jeg.</p> + +<p>"Mademoiselle er uden Tvivl <i lang="fr">fiancé</i> med Hr. Carruthers. +<i lang="fr">Oh! mon enfant adorée</i>," udbrød hun, "<i lang="fr">que je suis +contente</i>!"</p> + +<p>"Gud bevares, nej!" udbrød jeg. Dette fik mig til med +Forfærdelse at tænke paa Christopher. Hvad vilde han +sige, naar han hørte det?</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_151" id="Side_151" title="[S. 151]"></a> +"Nej, Véronique, med én, der er meget bedre — Lord +Robert Vavasour."</p> + +<p>Véronique var frygtelig interesseret — hun vilde have +foretrukket Hr. Carruthers, indrømmede hun, han var +mere solid — mere <i lang="fr">rangé</i> — <i lang="fr">plus à fin de ses bêtises</i>, men +uden Tvivl var "Milor" ogsaa indtagende, og saa vilde +Mademoiselle ganske sikkert en Gang blive Duchesse. +Hvad Slags Krone vilde Mademoiselle imidlertid have paa +sit Udstyr?</p> + +<p>Jeg var nødt til at forklare hende, at jeg ikke skulde +have nogen Krone — eller noget Udstyr for ubestemt Tid, +da intet endnu var afgjort. Det dæmpede hende lidt.</p> + +<p>"<i lang="fr">Un frère de duc et pas de couronne!</i>" Efter at have +været syv Aar i England var hun endnu ikke i Stand til at +forstaa disse underlige Sædvaner, sagde hun.</p> + +<p>Hun vilde endelig putte mig i Seng lige efter Middag — "for +at være smukkere for 'Milor' <i lang="fr">demain</i>!" og saa, da +hun havde pakket mig ind og var ved at slukke Lyset midt +i Stuen, saá hun sig tilbage. "Mademoiselle er alt for smuk +saaledes," sagde hun, som om det slap hende ud af Munden — "<i lang="fr">Mon +Dieu! il ne s'embêtera pas, le Monsieur!</i>"</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Mandag Morgen. +</p> + +<p>Jeg kan ikke begribe, hvorledes jeg levede, før jeg traf +Robert. Jeg gad vide, hvad Nytte Dagene var til. Og Gud +véd, Gud véd, om jeg, hvis Hertugen bliver ved med at +være halsstarrig med Hensyn til mig, nogensinde kan faa +Sjælsstyrke nok til at skilles fra ham for ikke at ødelægge +hans Fremtid.</p> + +<p>Det er saa kort Tid siden — endnu ikke fire Uger — at +jeg endnu var paa Branches og spekulerede paa, hvad der +fik Uret til at gaa rundt — Livets store Urværk.</p> + +<p>Aa, nu véd jeg det! Det er at være forelsket — frygtelig +<a class="pagenum" name="Side_152" id="Side_152" title="[S. 152]"></a> +forelsket, som vi er det. Men jeg maa forsøge paa ikke at +tabe Hovedet og huske alle Lady Vers Bemærkninger om +Ting og Mænd. De er allesammen Kamphaner, og de maa +aldrig føle sig ganske sikre. Det vil blive frygtelig vanskeligt +at drille Robert, fordi han er saa ligefrem og naturlig; +men jeg maa vel prøve det. Maaske er det nok til +at plage Robert, at jeg er saa køn, som jeg er, og at +alle de mandlige Væsener ser paa mig med Interesse, saa +jeg ikke selv behøver at være kedelig. Det haaber jeg, for +jeg elsker ham virkelig saa højt, at jeg gerne vil være naturlig +og være saa elskværdig som muligt.</p> + +<p>Jeg gør alt det, som jeg før fandt fuldkommen dumt, +naar jeg hørte om det. Jeg kyssede hans Brev og sov med +det paa Puden ved Siden af mig, og i Morges vaagnede jeg +Klokken seks og tændte det elektriske Lys for at læse det +igen. Der er enkelte Steder, hvor Ordene er helt udviskede, +det er dèr, hvor jeg har kysset mest!</p> + +<p>Jeg synes at være ufølsom for alt andet. Jeg er ligeglad, +om Lady Ver er vred eller ikke. Jeg har handlet ærligt. +Hun kunde ikke vente, at jeg skulde handle anderledes, +naar Robert havde sagt rent ud, at han elskede mig. +Men jeg er sikker paa, at hun alligevel bliver vred over +det, og sandsynligvis lidt ondskabsfuld.</p> + +<p>Jeg vil simpelthen skrive Sandheden til hende om et +Par Dage, naar vi ser, hvordan det gaar. Hun gætter det +maaske, fordi Robert ikke kommer til Sedgwick.</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Mandag Eftermiddag. +</p> + +<p>Klokken halv tolv i Formiddags kom Lady Merrenden, +og Stuen var fuld af Blomster, som Robert havde sendt — Masser +af Violer og Roser. Hun kyssede mig og holdt mig +et Øjeblik tæt ind til sig, og vi talte ikke. Saa sagde hun +med en Stemme, der skælvede lidt:</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_153" id="Side_153" title="[S. 153]"></a> +"Jeg holder saa meget af Robert — næsten som om han +var mit eget Barn — at jeg gerne vil have, at han skal +være lykkelig, og De ogsaa, Evangeline — det maa jeg nok +kalde Dem, ikke sandt?"</p> + +<p>Jeg trykkede hendes Haand.</p> + +<p>"De er Genklangen af min egen Ungdom, da jeg ogsaa +kendte Kærlighedens vilde Foraarstid. Og jeg behøver +ikke at sige, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for jer +begge."</p> + +<p>Saa talte og talte vi.</p> + +<p>"Jeg maa tilstaa," sagde hun til sidst, "at jeg var <span class="sic" title="[sic]">forud +indtaget</span> til Gunst for Dem for Deres kære Faders Skyld, +men i alt Fald er min Mening om Roberts Dømmekraft +saa høj, at jeg vilde have været beredt til at finde Dem +indtagende uden det. Han har de sjældneste Egenskaber, +han er den mest trofaste, mest uplettede Sjæl i denne +Verden."</p> + +<p>"Jeg siger ikke," vedblev hun, "at han ikke er akkurat +som de andre unge Mænd paa hans Alder og i hans Samfundsklasse; +han er intet Dydsmønster, hvilket ingen kan +være, som er menneskelig og lever i Verden. Og jeg er vis +paa, at venlige Venner vil fortælle Dem Historier om +Skuespillerinder og andre Adspredelser, men jeg, som kender +ham, siger Dem, at De har vundet den bedste og største +Skat i Verden."</p> + +<p>"Aa, det er jeg sikker paa!" sagde jeg. "Jeg véd ikke, +hvorfor han holder saa meget af mig, han har set mig saa +lidt, men det begyndte lige fra det første Minut hos os +begge, tror jeg. Han har saadan en smuk Skikkelse."</p> + +<p>Hun lo. Saa spurgte hun mig, om hun havde Ret i at +antage, at alle disse Genvordigheder, som vi havde haft, +var Lady Vers Værk. "De behøver ikke at svare, kære +Barn," sagde hun. "Jeg kender Janthe — hun er selv forelsket +i Robert, hun kan ikke gøre ved det; hun mener ikke +noget ondt, men hun faar ofte den Slags Anfald, og de +<a class="pagenum" name="Side_154" id="Side_154" title="[S. 154]"></a> +gaar over. Jeg tror, at hun i Virkeligheden holder meget +af Sir Charles."</p> + +<p>"Ja—a—a," sagde jeg.</p> + +<p>"Det er en underlig Verden, vi lever i, Barn," fortsatte +hun, "og sand Kærlighed og Overensstemmelse i Karakter +er saa sjældent forenede, men efter hvad jeg kan dømme, +ejer De og Robert dem."</p> + +<p>"Aa, hvor jeg er glad over, at De siger det!" udbrød jeg. +"De tror altsaa ikke, at jeg <em>maa</em> være slet paa Grund af +mine Farver?"</p> + +<p>"Hvilken latterlig Idé, De søde Barn!" sagde hun og lo. +"Hvem har sagt det til Dem?"</p> + +<p>"Det sagde Fru Carruthers — og — og — de gamle +Herrer, og selv Hr. Carruthers hentydede til, at jeg sandsynligvis +havde nogle underlige Egenskaber. Men De tror +nok, at jeg er i Stand til at være temmelig god, ikke sandt?"</p> + +<p>Jeg kunde se, at hun morede sig, men jeg var alvorlig.</p> + +<p>"Jeg tror, at De sandsynligvis kunde være blevet lidt +slem, hvis De var blevet gift med en Mand som Hr. Carruthers," +sagde hun smilende; "men med Robert er jeg +sikker paa, at De bliver god. Han vil aldrig forlade Dem +et Øjeblik, og han vil elske Dem saa højt, at De ikke vil faa +Tid til noget andet."</p> + +<p>"Aa, det er det, jeg vil kunne lide — at blive elsket," +sagde jeg.</p> + +<p>"Jeg tror, at alle Kvinder kan lide det," sukkede hun. +"Vi kunde allesammen være gode, hvis den Person, som +vi elsker, blev ved med at være demonstrativ. Det er den +kolde, dagligdags Hengivenhed, der dræber Kærligheden +og faar én til at se efter den andre Steder for at finde +den igen."</p> + +<p>Saa talte vi om Mulighederne med Hertugen. Jeg sagde +hende, at jeg kendte hans <i lang="fr">toquade</i>, og hun kendte naturligvis +fuldt ud Mamas Historie.</p> + +<p>"Jeg maa sige Dem, kære Barn, at jeg er bange for, at +<a class="pagenum" name="Side_155" id="Side_155" title="[S. 155]"></a> +han bliver vanskelig," sagde hun. "Han er en underlig +fordomsfuld Person, og meget halstarrig, og han tilbeder +Robert, som vi alle gør det."</p> + +<p>Jeg vilde ikke spørge, om Hertugen havde fattet Uvillie +imod mig, for jeg vidste, at han havde det.</p> + +<p>"Jeg indbød Dem med Villie til at møde ham i Lørdags," +vedblev hun. "Jeg var sikker paa, at Deres Ynde +vilde gøre Indtryk paa ham, ligesom paa mig og min Mand — men +nu spekulerer jeg paa, om det maaske ikke havde +været bedre at vente. Han sagde, da De var gaaet, at De +var meget for smuk for en Families Fred, og han beklagede +Hr. Carruthers, hvis han blev gift med Dem! Det er +ikke min Mening at saare Dem, Barn, jeg siger Dem kun +alt, for at vi kan tale om, hvad der er bedst at gøre."</p> + +<p>"Ja, det véd jeg," sagde jeg, og jeg trykkede igen hendes +Haand, hun stikker ikke Kløerne frem som Lady Ver.</p> + +<p>"Hvor vidste han noget om Hr. Carruthers?" spurgte +jeg, "eller om mig — eller om nogenting?"</p> + +<p>Hun saá skamfuld ud.</p> + +<p>"Man kan aldrig sige, hvor han hører noget fra. Han +interesserede sig uhyre for at træffe Dem, og han syntes at +kende mere til Sagen end jeg. Jeg er næsten bange for, at +han maa faa sine Oplysninger fra Tjenestefolkene."</p> + +<p>"Aa, viser det ikke Stuepigen i ham, stakkels Menneske!" +sagde jeg. "Saa kan han ikke gøre ved det, ikke mere +end jeg kunde gøre ved, at jeg græd i Gaar i Parken, medens +Robert saá paa det. Naturligvis kunde ingen af os +have gjort den Slags Ting, hvis det ikke var for den Plet +paa vor Oprindelse, men heldigvis var min ikke en Stuepige, +og den var én Generation længere tilbage, saa det er +ikke sandsynligt, at jeg skulde gøre den Slags Ting."</p> + +<p>Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo.</p> + +<p>"De sælsomme, sælsomme Barn, Evangeline," sagde +hun.</p> + +<p>Saa var Klokken akkurat tolv, og Robert kom.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_156" id="Side_156" title="[S. 156]"></a> +Aa! man taler om Hjertebanken. Hvis mit Hjerte skal +blive ved med at hoppe saaledes, hver Gang Robert træder +ind i Stuen, saa faar jeg en Hjertesygdom, før der er gaaet +et Aar.</p> + +<p>Han saá saa indtagende ud, han var i almindelig Formiddagsdragt, +og hans Ansigt straalede, og hans Øjne skinnede +som blaa Stjerner.</p> + +<p>Vi opførte os pænt; han kyssede kun min Haand, og +Lady Merrenden saá hen paa Uret imedens. Hun har +Takt!</p> + +<p>"Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia?" sagde +han. "Og elsker du ikke hendes røde Haar?"</p> + +<p>"Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden.</p> + +<p>"Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han +hviskede: "Min egen Skat, jeg elsker dig," saa tæt, at hans +Læber rørte ved mit Øre, medens han lod, som om han ingenting +gjorde! Jeg siger igen, Robert har et Væsen, som +kunde fortrylle en Stenstøtte.</p> + +<p>"Hvordan var Torquilstone i Aftes?" spurgte Lady +Merrenden. "Og fortalte du ham noget?"</p> + +<p>"Ikke et Ord," svarede Robert. "Jeg vil vente og raadføre +mig med jer begge om, hvad der vilde være det bedste. +Skal jeg gaa til ham straks, eller skal vi igen lade ham +træffe min Evangeline og lade hende <a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="fortylle">fortrylle</a> ham, som +hun er nødt til, og saa sige ham det?"</p> + +<p>"Nej, sig det rent ud!" udbrød jeg, da jeg huskede hans +Tilbøjelighed til at tale med Tjenestefolkene, og at Véronique +vidste det. "Saa kan han aldrig nogensinde sige, at +vi har narret ham."</p> + +<p>"Det synes jeg ogsaa," sagde Robert.</p> + +<p>"Tag du Evangeline med hjem til Lunch, Tante Sophia, +saa vil jeg gaa hjem og spise sammen med ham og sige +ham det, og saa bagefter komme til dig."</p> + +<p>"Ja, det vil være det bedste," og det blev bestemt, at +hun skulde komme igen og hente mig om en Time, naar +<a class="pagenum" name="Side_157" id="Side_157" title="[S. 157]"></a> +Robert skulde gaa hjem til Vavasour House. Han fulgte +hende ud til Elevatoren og kom saa tilbage.</p> + +<p>Nej — ikke engang i denne lukkede Bog vil jeg skrive +om den Time — den var for guddommelig. Hvis jeg havde +syntes, at det var Himlen at sidde i Parken, saa véd jeg nu, +at der er Grader af Himlen, og at Robert underviser mig +op imod den syvende.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Mandag Eftermiddag (fortsat). +</p> + +<p>Jeg glemte at sige, at der kom et Brev fra Christopher +med Morgenposten — det fik mig til at le, da jeg læste det, +saa glemte jeg det igen, men da Lady Merrenden kom tilbage +efter mig, og vi var mere eller mindre fornuftige igen — Robert +og jeg — tænkte jeg paa det; og det gjorde han +tilsyneladende ogsaa.</p> + +<p>"Har du tilfældigvis hørt fra Christopher, om han har +faaet dit Brev fra i Gaar Aftes eller ikke?" spurgte han.</p> + +<p>Jeg gik og hentede det fra mit Soveværelse, da jeg tog +min Hat paa. Robert læste højt:</p> + +<div class="letter"> +<p class="head"><i>"Travellers" Klub</i>, Søndag Aften.</p> + +<p class="body">"<i lang="fr">Souvent femme varie, fol qui se fie!</i>" Jeg haaber, at +De har fundet Deres Variation Umagen værd.</p> + +<p class="sig">"C. C."</p> +</div> + +<p>"Pokkers uforskammet!" sagde han paa sin gamle +Maade; han havde ikke benyttet noget "Krydderi paa Samtalen", +siden vi blev — aa, jeg vil saa gerne sige det — forlovede!</p> + +<p>"Vær forsigtig, kære Evangeline," sagde Lady Merrenden +muntert, "ellers knækker Robert Halsen paa enhver +Mand paa Gaden, der blot ser paa Dem! Han er vanvittigt +skinsyg."</p> + +<p>"Ja, det véd jeg, at jeg er," sagde Robert, medens han +<a class="pagenum" name="Side_158" id="Side_158" title="[S. 158]"></a> +rettede paa mit Slips med den ugenerte Besiddermine, som +jeg holder saa meget af.</p> + +<p>Nu tilhører jeg ham, og hvis mit Slips ikke sidder saaledes, +som han kan lide det, har han fuldkommen Ret til +at binde det om! Lige meget, hvem der er til Stede! Det +er hans Mening, ikke Spor af Ceremoni eller Vrøvl, alting +ganske ligefremt og naturligt!</p> + +<p>Det gør det hele saa behageligt. Da jeg var "Frøken +Travers" og han "Lord Robert", var han altid ærbødig +og ikke familiær — undtagen den ene Aften, da han var +saa rasende, at han kneb mig i Fingeren! Men nu, da jeg +er <em>hans</em> Evangeline og han <em>min</em> Robert (saaledes forklarede +han mig det i en af vore Paradistimer), er jeg hans +Dronning og hans Elskede — men paa samme Tid hans +Ejendom, akkurat som hans Ur og hans Frakke. Jeg elsker +det, og det gør mig ikke en Smule "overlegen", som +man skulde have troet.</p> + +<p>"Kom nu, Børn!" sagde Lady Merrenden til sidst, "ellers +kommer vi for sent!"</p> + +<p>Saa tog vi af Sted, og vi satte Robert af paa Vejen, ved +Vavasour House. Det er et pragtfuldt Sted, nede i en af de +Sidegader, der vender ud til Green Park, og der er en lille +Have paa den Side. Jeg har aldrig før været nede ved den +lille Plads, hvor det ligger, men enhver kan naturligvis se +dets pragtfulde Façade fra St. James' Park, skønt jeg aldrig +har vidst, at det var Vavasour House.</p> + +<p>"God Lykke," hviskede Lady Merrenden, da Robert +steg ud, og saa kørte vi videre.</p> + +<p>Der var flere forskellige Mennesker til Lunch paa Carlton +House Terrace, et Par Ministre og en berømt Romanforfatter +og en stor Portrætmaler, foruden to eller tre yndige +Kvinder, den ene var smuk og fiks som Lady Ver, +den anden saá mere almindelig ud, men havde et saa +elskværdigt Væsen. Der var ingen rigtigt gammeldags Personer +som Montgomeries. Vi fik en dejlig Lunch, og jeg +<a class="pagenum" name="Side_159" id="Side_159" title="[S. 159]"></a> +gjorde mig Umage for at være elskværdig og gøre mit bedste +for at behage min kære Værtinde. Da de alle var gaaet, +tror jeg, at vi begge begyndte at blive nervøse og længes +efter, at Robert skulde komme. Saa talte vi om Gæsterne.</p> + +<p>"Det morer min Mand at se flere forskellige Slags Mennesker," +sagde hun, "men vi havde ikke noget videre interessant +i Dag, maa jeg tilstaa — skønt sommetider keder +Forfatterne og Forfatterinderne mig — og de er ofte meget +skuffende, man bryder sig ikke mere om at læse deres +Bøger, naar man har set dem."</p> + +<p>Jeg sagde, at det vilde jeg gerne tro.</p> + +<p>"Jeg bryder mig ikke meget om knoppende Genier," +fortsatte hun, "jeg foretrækker at vente, indtil de er blevet +til noget — lige meget hvorledes deres Oprindelse er — saa +har de paa Vejen opad erhvervet sig en vis ydre Opdragelse, +og de støder ikke én saa meget. Merrenden forstaar +udmærket at bedømme den menneskelige Natur, og Forandring +morer ham. Hvis jeg var overladt til mig selv, er +jeg bange for, at jeg vilde være tilfreds med mindre begavede +Mennesker, som simpelt hen hørte til min egen +Verden."</p> + +<p>I alt, hvad hun siger, kan man mærke, hvorledes hun +tænker paa og tager Hensyn til Lord Merrenden og hans +Ønsker og Smag.</p> + +<p>"Jeg synes altid, at det er saa grusomt imod ham, at vi +ingen Børn har," sagde hun; "Titlen uddør med ham, saa +jeg maa gøre ham saa lykkelig, som jeg kan."</p> + +<p>Hvilken god og retfærdig Kvinde.</p> + +<p>Til sidst talte vi om Robert, og hun fortalte mig Historier +fra hans Drengetid, morsomme Etonhistorier og +senere Bedrifter. Og om, hvor modig og prægtig han havde +været i Krigen; og om, hvorledes Folkene paa Torquilstone +allesammen elskede ham; og om hans Popularitet og Indflydelse +hos dem. "De maa faa ham til at gaa ind i Parlamentet," +sagde hun.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_160" id="Side_160" title="[S. 160]"></a> +Saa kom Robert ind i Stuen. Aa, hans kære Ansigt +talte, der behøvedes ingen Ord! Man kunde se, at Hertugen +havde været haardhjertet.</p> + +<p>"Naa?" sagde Lady Merrenden.</p> + +<p>Robert kom lige over til mig og tog mit Ansigt i begge +sine Hænder. "Min egen Elskede," sagde han, "frem for +alt vil jeg have, at du skal vide, at jeg elsker dig højere end +alt andet i Verden, og at intet kan gøre nogen Forskel," og +han kyssede mig lige for Øjnene af sin Tante. Hans Stemme +var saa bevæget — og jeg véd, at vi alle havde en lille +Klump i Halsen; saa stillede han sig foran os, men han +holdt mig i Haanden.</p> + +<p>"Torquilstone var rædsom, kan jeg se," sagde Lady +Merrenden. "Hvad sagde han, Robert — sig os alt? +Evangeline ønsker det ogsaa, er jeg sikker paa, lige saa +vel som jeg."</p> + +<p>Robert saá meget bleg og alvorlig ud, man kan se, hvor +bestemt hans Mund i Virkeligheden er, og hvor faste hans +kære, blaa Øjne.</p> + +<p>"Jeg sagde til ham, at jeg elskede Evangeline, som jeg +havde forstaaet, at han havde truffet i Gaar, og at det var +min Hensigt at gifte mig med hende —"</p> + +<p>"Og han svarede?" spurgte Lady Merrenden aandeløst.</p> + +<p>Jeg holdt kun fastere paa Roberts Haand.</p> + +<p>"Han bandede som en Matros og satte sit Glas saa +haardt ned paa Bordet, at det knustes — en modbydelig +Hidsighed — jeg skammede mig over ham. Saa sagde han, +aldrig, saa længe han levede og kunde forhindre det — og +at han havde hørt noget om min Bedaarelse, og da jeg ikke +plejede at have det paa den Maade, havde han undersøgt +Sagen og fundet, at Familien var højst utilfredsstillende. +Saa var han kommet her i Gaar i det Øjemed at se dig — min +Skat, og han havde dømt for sig selv. Pigen var en +"djævelsk Skønhed" (hans Ord, ikke mine) med de uartigste, +mest udfordrende Øjne og en Mund — Nej, jeg kan +<a class="pagenum" name="Side_161" id="Side_161" title="[S. 161]"></a> +ikke sige Resten, og det <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="før">gør</a> mig for rasende!" og Roberts +Øjne lynede.</p> + +<p>Lady Merrenden rejste sig fra sin Stol og kom hen og +tog min anden Haand. Jeg følte mig, som om jeg ikke +kunde staa høj og rank nok.</p> + +<p>"Kort og godt, han har absolut nægtet at have noget at +gøre med Sagen; han siger, at jeg skal ikke vente noget +mere fra ham, og vi er skilt fra hinanden for bestandig!"</p> + +<p>"Aa, Robert!" udbrød Lady Merrenden forfærdet.</p> + +<p>Robert lagde sine Arme omkring mig, og hans Ansigtsudtryk +forandredes til straalende Glæde.</p> + +<p>"Naa, det bryder jeg mig ikke om — hvad har det at +sige! Nogle faa Ejendomme og Tusinder i en dunkel +Fremtid — Tabet af dem er ingenting for mig, naar jeg +blot har min Evangeline nu."</p> + +<p>"Men, kæreste Robert," sagde Lady Merrenden, "du +kan umuligt leve uden det, han giver dig, hvad har du +selv? Omtrent atten Hundrede Pund om Aaret, antager +jeg, og du véd, min egen Dreng, at du ofte har Gæld. Han +betalte fem Tusind Pund for dig sidste Paaske. Aa, hvad +skal vi gøre<a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="!">?</a>" og hun slog sine Hænder sammen.</p> + +<p>Jeg følte mig, som om jeg var blevet til Sten. Skulde al +denne guddommelige Lykke smutte ud af mine Hænder? +Ja, det saá ud til det, for jeg kunde aldrig slæbe Robert +ind i Fattigdom og ødelægge hans Fremtid.</p> + +<p>"Han kan ikke berøve dig Torquilstone og disse Tusinder +af Tønder Land, som næsten intet indbringer, men +uheldigvis kan han disponere over Ejendommene i London. +Aa, jeg maa gaa hen og tale med ham!"</p> + +<p>"Nej!" sagde Robert. "Det vilde ikke være til den +mindste Nytte, og det vil se ud, som om vi vilde bede ham +om noget." Hans Ansigt var blevet saa inderlig bedrøvet, +da Lady Merrenden talte om hans Penge.</p> + +<p>"Elskede!" sagde han med brudt Stemme. "Nej, det er +<a class="pagenum" name="Side_162" id="Side_162" title="[S. 162]"></a> +sandt, det vilde ikke være rigtigt at gøre dig til Tigger. Jeg +vilde være en Slyngel, hvis jeg bad dig om det. Vi maa se +at finde paa en Maade at blødgøre min Broder paa!"</p> + +<p>Saa talte jeg.</p> + +<p>"Robert," sagde jeg, "hvis du kun var John Smith, +vilde jeg sige, at jeg gerne vilde bo med dig i en Hytte, +eller endogsaa i en mørk Gyde — men det er du ikke, og +jeg vilde ikke for alt i Verden drage dig ned, ud af det, +der er din Stilling i Livet — det vilde være en daarlig +Kærlighed. Hvis alt slaar fejl, maa vi skilles, og du maa +glemme mig."</p> + +<p>Han tog mig i sine Arme, og vi hørte Døren blive lukket. +Lady Merrenden havde ladet os være alene. Den +næste halve Time var fuld af Kval og guddommelig Lykke +paa samme Tid.</p> + +<p>"Jeg vil aldrig glemme dig, og aldrig i Verden vil jeg +tage en anden Kvinde, det sværger jeg ved Gud," sagde +han til sidst. "Hvis vi maa skilles, er al Glæde i Livet +forbi for mig."</p> + +<p>"Og for mig ogsaa, Robert!"</p> + +<p>Vi gav hinanden de lidenskabeligste Kærlighedsløfter, +men jeg vil ikke skrive dem her, der er en anden lukket +Bog, i hvilken jeg gemmer dem — min Sjæls Bog.</p> + +<p>"Vilde det være til nogen som helst Nytte, hvis Oberst +Tom Carden talte med ham?" spurgte jeg. "Han var min +Faders Forlover ved hans Bryllup, og han véd alt, hvad +man kan faa at vide om stakkels Mama, og tror du ikke, +da Mamas Fader var Lord Brandreth, et meget gammelt +Baroni, tror jeg det er — aa! kan det gøre saa stor en +Forskel paa Børnene, at deres Forældre ikke har gennemgaaet +Bryllupsceremonien? Jeg — jeg — jeg véd ikke +meget om den Slags Ting!"</p> + +<p>"Min søde Skat!" sagde Robert, og trods al vor Sorg +smilede han og kyssede mig, "min søde, søde Evangeline."</p> + +<p>"Men kender Hertugen alle Enkelthederne ved Historien," +<a class="pagenum" name="Side_163" id="Side_163" title="[S. 163]"></a> +spurgte jeg, da jeg kunde tale — det kan man ikke, +naar man bliver kysset.</p> + +<p>"Hver en Smule, lader det til. Han siger, han vil ikke +diskutere den Sag, jeg maa vide, at det er nok, da jeg altid +har kendt hans Synspunkter, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, +er din vilde, ryggesløse Skønhed det. Du vilde +ikke være mig tro i et Aar, sagde han. Jeg kunde neppe +afholde mig fra at dræbe ham, da han kastede mig det i +Ansigtet."</p> + +<p>Jeg følte, at jeg blev hidsig. Hvor frygteligt uretfærdigt — hvor +grusomt. Jeg gik hen og saá mig i Spejlet — et +stort Spejl, der hang mellem Vinduerne — og trak Robert +med mig.</p> + +<p>"Aa! sig mig, sig mig, hvad det er. Ser jeg saa slem ud? +Det er sikkert en Forbandelse, der hviler paa mig!"</p> + +<p>"Naturligvis ser du ikke slem ud, min egen Evangeline!" +udbrød Robert. "Du er fuldkommen smuk — en +slank, statelig, vidunderlig Tigerlillie — men — men — du +ser ikke kold ud — og det er dit røde Haar og disse bedaarende +grønne Øjne og din yndige, hvide Hud og sorte +Øjenvipper, der, der — aa! du véd det nok, du søde! Du +ser ikke ud som Mælk og Brød, du er fuldkommen attraaværdig, +og du kunde faa enhver Mands Hjerte til at +banke."</p> + +<p>Jeg tænkte paa den Aften til "Carmen".</p> + +<p>"Ja, jeg er ond," sagde jeg, "men jeg vil aldrig være +det mere — kun akkurat nok til altid at faa dig til at elske +mig, for Lady Ver siger, at Sikkerhed faar Mænd til at +gabe. Men selv slette Mennesker kan elske med en stor, +stor Kærlighed, og det kan gøre dem gode. Hvis han blot +vidste, hvor højt jeg elsker dig, Robert, er jeg sikker paa, +at han vilde være god imod os."</p> + +<p>"Men hvorledes skal vi sige ham det?"</p> + +<p>Saa fik jeg pludselig en Tanke, der fyldte mig med en +voldsom Spænding.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_164" id="Side_164" title="[S. 164]"></a> +"Vil du lade være med at gøre noget før i Morgen?" +sagde jeg. "Jeg har en Idé, som jeg ikke vil sige til nogen. +Lad os gaa tilbage til Claridges nu, og kom ikke og besøg +mig igen, før i Morgen Klokken tolv. Hvis det saa er mislykket, +vil vi sige Farvel. Det er en fortvivlet Chance!"</p> + +<p>"Og du vil ikke sige mig, hvad det er?"</p> + +<p>"Nej — stol paa mig — husk paa, det er mit saa vel +som dit Liv, det gælder om."</p> + +<p>"Min Dronning!" sagde han. "Ja, jeg vil gøre det, eller +hvad som helst andet du ønsker, kun <em>aldrig</em>, <em>aldrig</em> sige +Farvel. Naar alt kommer til alt er jeg dog en Mand, og +jeg har mange indflydelsesrige Slægtninge. Jeg kan bestille +andet i Livet end netop at være Garderofficer, og vi +skal faa Penge nok til at leve lykkeligt af — selv om vi +ikke bliver meget rige. Jeg vil aldrig sige Farvel — hører +du. Lov mig, at du heller aldrig vil det."</p> + +<p>Jeg tav.</p> + +<p>"Evangeline, Elskede!" udbrød han angstfuld med +Øjenbrynene helt oppe paa den gamle Maade, medens to +store Taarer kom op i hans smukke Øjne. "Min Gud! +vil du ikke svare?"</p> + +<p>"Jo, jeg vil!" sagde jeg, og jeg kastede mit Forbehold +ud for alle Vinde og slyngede mine Arme lidenskabeligt +om hans Hals.</p> + +<p>"Jeg elsker dig med mit Hjerte og min Sjæl, og jeg +beder til Gud, at vi aldrig maa komme til at sige Farvel."</p> + +<p>Da jeg kom tilbage til Claridges, følte jeg mig for første +Gang i mit Liv lidt svag. Lady Merrenden havde selv kørt +mig dertil, og havde forladt mig med alle mulige Forsikringer +om sin Kærlighed og Hengivenhed for os begge. +Jeg havde sagt Farvel til Robert paa Carlton House +Terrace.</p> + +<p>Ingen af dem kender mig — helt — eller véd, hvad +jeg kan og vil gøre. +<a class="pagenum" name="Side_165" id="Side_165" title="[S. 165]"></a></p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Claridges.</span><br /> +Mandag Aften. +</p> + +<p>Jeg følte, at jeg for at udføre min Plan maatte berolige +mit Sind lidt, saa skrev jeg i min Dagbog, og det gjorde +mig roligere.</p> + +<p>Af alt, hvad jeg var sikker paa i Verden, var jeg mest +sikker paa, at jeg elskede Robert meget for højt til at ville +skade hans Fremtidsudsigter. Paa den anden Side var +det alt for grusomt imod os begge at kaste ham bort uden +Kamp. Selv om Mamas Moder var af tarvelig Herkomst, +var hele Resten af min Familie prægtige gamle Kæmper +og Gentlemen, og jeg bad til deres Aander om at hjælpe +mig nu.</p> + +<p>Saa ringede jeg og forlangte noget Isvand, og da jeg +havde tænkt dybt i nogle Minutter, medens jeg drak det, +satte jeg mig ved mit Skrivebord. Min Haand rystede ikke, +skønt jeg var i en frygtelig Spænding. Jeg skrev først +udenpaa Konvolutten, for at berolige mig.</p> + +<p class="envelope"> +Til Hans Naade<br /> +<span class="l2">Hertugen af Torquilstone,</span><br /> +<span class="l4">Vavasour House,</span><br /> +<span class="l6">St. James, S. W.</span> +</p> + +<p>Saa lagde jeg den til Side.</p> + +<div class="letter"> +<p class="body">"Det er mig, Evangeline Travers, som skriver," begyndte +jeg uden Indledning, "og jeg beder Dem om en +Samtale — enten her i min Dagligstue i Aften, eller jeg vil +komme til Dem i Vavasour House. Jeg har forstaaet, at +Deres Broder, Lord Robert, har sagt Dem, at han elsker +og ønsker at gifte sig med mig, og at De har nægtet Deres +Samtykke, dels paa Grund af min Families Historie, men +hovedsagelig paa Grund af, at min Type mishager Dem. +Jeg tror, at det i fordums Dage var en af en højtstaaende +Adelsmands Forrettigheder at uddele Retfærdighed. I mit +Tilfælde er det endnu Deres Forrettighed af Høflighed, +<a class="pagenum" name="Side_166" id="Side_166" title="[S. 166]"></a> +og jeg forlanger den af Dem. Hvis De, naar vi har talt en +kort Tid sammen, endnu fastholder Deres Mening om mig +og <em>overbeviser mig om</em>, at det er til Deres Broders Lykke, +sværger jeg ved mit Æresord, at jeg aldrig vil se ham mere.</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Deres forbundne</span><br /> +<i>Evangeline Travers</i>." +</p> +</div> + +<p>Jeg lagde det hurtigt i en Konvolut og lukkede den. +Saa ringede jeg, og fik det sendt med et Bud i en Droske, +som skulde vente paa Svar. Gud véd, om jeg nogensinde i +mit Liv skal komme til at gennemgaa saadanne femogtyve +Minutter som dem, der gik, før Tjeneren bragte mig et +Brev til Svar.</p> + +<p>Selv om Dagbogen ikke kan lukkes, maa jeg sætte det +ind i den.</p> + +<div class="letter"> +<p class="head"> +"<i class="r2">Vavasour House, St. James,</i><br /> +28. November. +</p> + +<p class="body">Frøken Travers! Jeg har modtaget Deres Brev, og +beder Dem undskylde, at jeg ikke kommer til Dem i Deres +Hotel i Aften, da jeg føler mig meget utilpas, men hvis +De vil gøre mig den Ære at komme til Vavasour House, +naar De har modtaget dette Brev, vil jeg diskutere den +omtalte Sag med Dem, og jeg haaber, De vil tro, at De +kan stole paa min <em>Retfærdighed</em>.</p> + +<p class="sig"> +<span class="sig1">Deres ærbødige</span><br /> +<i>Torquilstone</i>." +</p> +</div> + +<p>"Hans Naades Vogn venter paa Dem, Frøken," sagde +Tjeneren, og jeg fløj ind til Véronique.</p> + +<p>Jeg lod hende klæde mig hurtigt paa. Jeg bar akkurat +den samme Dragt, som han havde set mig i før, dyb Sorg, +og overordentlig klædelig.</p> + +<p>Ti Minutter efter sad Véronique og jeg i Vognen og +kørte af Sted. Jeg talte ikke.</p> + +<p>Jeg blev øjensynlig ventet, for da Vognen standsede, +<a class="pagenum" name="Side_167" id="Side_167" title="[S. 167]"></a> +fløj de store Døre op, og jeg kunde se ind i den dunkle, +pragtfulde Forhal.</p> + +<p>En sølvhaaret, statelig, gammel Tjener førte mig af +Sted, forbi en Række pudrede Tjenere, ned ad en Korridor, +der var svagt oplyst af Lamper med Skærme (Véronique +blev overladt til Tjenernes Barmhjertighed). Saa +aabnede den gamle Mand en Dør, og uden at nævne mit +Navn meldte han kun: "Damen, Deres Naade," han holdt +Døren aaben for mig og gik saa ud og lukkede den sagte +efter mig.</p> + +<p>Det var et meget stort Værelse, med pragtfulde, mørke, +udskaarne Paneler i Louis XV. Stil, det smukkeste, jeg +nogensinde har set i sin Slags, men det var saa svagt oplyst +med den samme Slags Lamper med Skærme, at man +neppe kunde se ind i Krogene.</p> + +<p>Hertugen sad sammenkrøben i en Stol, han saá frygtelig +bleg og syg ud, og han havde et uudforskeligt Udtryk i +sit Ansigt. At tænke sig, at et Menneske, der ser saa gammel +og forkrøblet ud, kan være selv Roberts Halvbroder!</p> + +<p>Jeg gik henimod ham, han rejste sig med Besvær, og +dette er den Samtale, vi førte:</p> + +<p>"De maa ikke rejse Dem," sagde jeg, "maa jeg sætte +mig lige overfor Dem."</p> + +<p>"Undskyld min Mangel paa Høflighed," svarede han og +pegede paa en Stol, "men min Ryg volder mig store Smerter +i Dag."</p> + +<p>Han saá ud som saadant et stakkels, elendigt, utilfreds, +ulykkeligt Væsen, at jeg ikke kunde lade være med at +blive rørt.</p> + +<p>"Aa, det gør mig saa ondt!" sagde jeg. "Hvis jeg +havde vidst, at De var syg, vilde jeg ikke have forstyrret +Dem nu."</p> + +<p>"Retfærdigheden maa helst ikke vente," svarede han +med et lunefuldt, spottende, bittert Smil. "Forklar Deres +Sag."</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_168" id="Side_168" title="[S. 168]"></a> +Saa drejede han pludselig op for en elektrisk Lampe i +Nærheden af mig, saa Lyset faldt lige paa mit Ansigt. Jeg +fo'r ikke sammen. Det glæder mig at kunne sige, at jeg +har stærke Nerver.</p> + +<p>"Min Sag er denne: For det første elsker jeg Deres +Broder højere end alt andet i Verden —"</p> + +<p>"Muligvis. Det har en Mængde Kvinder gjort," afbrød +han mig. "Naa?"</p> + +<p>"Og han elsker mig," fortsatte jeg, uden at ændse Afbrydelsen.</p> + +<p>"Indrømmet. Det er en Situation, der forefalder hver +Dag mellem unge Taaber. De har kendt hinanden omtrent +i en Maaned, tror jeg?"</p> + +<p>"Mindre end fire Uger," rettede jeg.</p> + +<p>Han lo bittert.</p> + +<p>"Saa kan det ikke være af saa overordentlig stor Vigtighed +for Dem i den korte Tid!"</p> + +<p>"Det er af overordentlig stor Vigtighed for mig, og De +kender Deres Broders Karakter; De maa lige saa vel som +jeg være i Stand til at bedømme, om det er eller ikke er +en Sag af overordentlig stor Vigtighed for ham."</p> + +<p>Han rynkede Panden. "Naa, hvad saa videre?"</p> + +<p>"For det første vil jeg spørge Dem, paa hvilket Grundlag +De har fordømt mig som "en djævelsk Skønhed?" +og hvorfor De antager, at jeg ikke vilde være Robert tro i +et Aar?"</p> + +<p>"Jeg forstaar mig forholdsvis godt paa at bedømme Karakterer."</p> + +<p>"Det kan ikke være Tilfældet — ellers vilde De kunne +se, at hvilket uheldigt Tilfælde, der end har ladet mig faa +dette anstødelige Ydre, saa er det Jeg, der bor indeni det, +en hæderlig Person, der aldrig bryder sit Ord."</p> + +<p>"Jeg kan kun se rødt Haar og grønne Øjne og et i det +hele taget djævelsk Udseende."</p> + +<p>"Vilde De da ønske, at Folk altid skulde dømme efter +<a class="pagenum" name="Side_169" id="Side_169" title="[S. 169]"></a> +Skinnet?" spurgte jeg. "For saa ser jeg for mig en fordomsfuld, +snæverhjertet, grusom, kynisk Mand, der er +skinsyg paa Ungdommens Glæder. Men jeg vilde ikke af +den Grund stemple Dem med alle disse Egenskaber!"</p> + +<p>Han studsede og saá lige paa mig. "Jeg er maaske alt +dette," sagde han. "De har sandsynligvis Ret!"</p> + +<p>"Aa, saa vær det ikke!" vedblev jeg hurtigt. "Jeg vil saa +gerne have, at De skal være god imod os. Vi vil saa gerne +være lykkelige, og vi er begge saa unge, og Livet vil blive +saa fuldkommen tomt og værdiløst i alle disse Aar, lige til +det sidste, hvis De skiller os ad nu."</p> + +<p>"Jeg har ikke sagt, at jeg vil skille jer ad," sagde han +koldt. "Jeg har kun sagt, at jeg ikke vilde give Robert +nogen som helst Understøttelse; og jeg skal efterlade alt, +hvad der staar i min Magt, til andre. Hvis De har Lyst +til at blive gift paa de Betingelser, saa er De velkommen +til det."</p> + +<p>Saa sagde jeg ham, at jeg holdt alt for meget af Robert +til at ville ødelægge hans Fremtid.</p> + +<p>"Vi kom ind i hinandens Liv," sagde jeg. "Vi havde +ikke forlangt det af Skæbnen, den bragte os sammen, og +jeg forsøgte paa ikke at tale til ham, fordi jeg havde lovet +en af mine Veninder, at jeg ikke skulde det, fordi hun +sagde, at hun selv holdt af ham, og det gjorde os begge saa +forfærdelig ulykkelige, og med hver Dag betød vi mere og +mere for hinanden, indtil vi i Gaar — da jeg troede, han +var rejst bort, og jeg var saa ulykkelig — mødtes i Parken, +og det kunde ikke længere nytte, at vi forstilte os. Aa, De +kan ikke ville knuse al Glæde i Livet for os, blot fordi jeg +har rødt Haar. Det er saa forfærdelig uretfærdigt."</p> + +<p>"De smukke Sirene," sagde han. "De vil lokke mig. +Hvor De véd, hvorledes De skal benytte Deres Ynder og +Deres Magt; og hvilken <em>Mand</em> kunde vel modstaa Deres +fristende Ansigt."</p> + +<p>Jeg rejste mig op i heftig Vrede.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_170" id="Side_170" title="[S. 170]"></a> +"Hvor tør De vove at sige noget saadant til mig!" sagde +jeg. "Jeg vilde ikke nedlade mig til at lokke Dem. — Jeg +vilde aldrig mere bede Dem om noget! Jeg vilde kun have, +at De skulde yde mig den Retfærdighed at forstaa, at De +havde taget fejl af min Karakter — og yde Deres Broder +den Retfærdighed at indrømme, at han har nogen Ret til +at holde af hvem han vil. Men behold Deres lave Tanker +hos Dem selv! Onde, grusomme Mand! Robert og jeg har +noget, der er bedre end alle Deres Ejendomme og Penge — en +smuk, stor Kærlighed, og jeg er glad, glad over, at +han ikke i Fremtiden vil modtage noget, som er en Gave +fra Dem. Jeg vil give ham mig selv, og vi skal komme +meget godt ud af det uden Dem!" og jeg gik hen til Døren +og efterlod ham siddende sammenfaldet i Stolen.</p> + +<p>Saaledes endte vor Samtale om Retfærdighed. Aldrig +har jeg holdt mit Hoved saa højt i Vejret. Jeg er sikker +paa, at hvis Kleopatra var blevet slæbt til Rom i Augustus' +Triumftog, vilde hun ikke have gaaet med mere Stolthed +og Foragt, end jeg gik gennem Forhallen i Vavasour +House.</p> + +<p>Den gamle Tjener ventede paa mig og Véronique og +Vognen.</p> + +<p>"Vær saa god at hente en Droske," sagde jeg og stod +som en Statue, medens en af Tjenerne maatte løbe ud i St. +James' Street efter én.</p> + +<p>Saa kørte vi bort, og jeg følte, at mine Tænder klaprede, +medens mine Kinder brændte. Hvilken Ende paa min +Plan og mine Drømme om et muligt Held!</p> + +<p>Men hvilket Afskum af et Menneske! Hvilken grusom, +smaalig, elendig Skabning. Jeg vil ikke lade ham skille +mig fra Robert, aldrig, aldrig! Han er det ikke værd. Jeg +vil vente paa ham — min egen Skat — og hvis han virkelig +elsker mig, saa kan vi engang blive lykkelige, og hvis +han ikke gør det — men aa! Det behøver jeg ikke at +frygte for.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_171" id="Side_171" title="[S. 171]"></a> +Jeg ryster endnu af Vrede, og jeg vil gaa i Seng. Jeg vil +ingen Middagsmad have.</p> + + +<p class="diaryhead"> +Tirsdag Morgen den 29. Novbr. +</p> + +<p>Véronique vilde ikke lade mig gaa i Seng, hun vilde +endelig have, at jeg skulde spise, og saa efter Middag sad +jeg i en gammel, men yndig Slaabrok af hvidt Crêpe, og +hun børstede mit Haar i mere end en Time — der er saadan +en voldsom Masse, det tager Tid.</p> + +<p>Jeg sad foran Ilden i Dagligstuen og forsøgte paa ikke +at tænke. Man føler sig som et Vrag efter saadan en Scene. +Da Klokken var omtrent halv ti, hørte jeg Støj ude i Korridoren, +der blev banket ganske kort paa Døren, og Robert +og Lady Merrenden traadte ind i Stuen. Jeg fo'r op, og +Véronique tabte Børsten af Forbavselse, og lod os saa være +alene.</p> + +<p>Deres Øjne skinnede, og Robert saá ud, som om han +var vanvittig af Glæde; han greb mig i sine Arme og kyssede +mig og kyssede mig, medens Lady Merrenden sagde: +"Du søde Evangeline, du modige, dygtige Pige, fortæl os +alting om det<span class="sic" title="[sic]">?</span>"</p> + +<p>"Om hvad?" spurgte jeg, saa snart jeg kunde tale.</p> + +<p>"Hvordan du bar dig ad."</p> + +<p>"Aa, jeg maa kysse hende først, Tante Sophia," sagde +Robert. "Har du nogensinde set noget saa guddommelig +yndigt, som hun ser ud med Haaret saaledes flagrende — og +det er altsammen mit — hver Smule af det!!"</p> + +<p>"Ja, det er," sagde jeg sørgmodigt. "Og det er omtrent +alt, hvad du faar af Værdi!"</p> + +<p>"Kom og sid ned," sagde Robert, "Evangeline, du Skat — og +se paa dette!"</p> + +<p>Derpaa tog han et Brev op af sin Lomme. Jeg saá +straks, at det var Hertugens Skrift, og jeg rystede af Sindsbevægelse. +Han holdt det op for mine Øjne.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_172" id="Side_172" title="[S. 172]"></a> +"Kære Robert," begyndte det, "jeg har set hende. Jeg +er besejret. Hun vil blive en pragtfuld Hertuginde. Bring +hende til Lunch i Morgen.</p> + +<p> +Din<br /> +Torquilstone." +</p> + +<p>Jeg følte mig saa inderlig bevæget, at jeg ikke +kunde tale.</p> + +<p>"Aa, fortæl os, kære Barn, hvorledes det skete — og +hvad du gjorde — og hvor I mødtes?" sagde Lady Merrenden.</p> + +<p>Robert holdt min Haand.</p> + +<p>Saa prøvede jeg paa at fortælle det, saa godt jeg kunde, +og de hørte aandeløst efter. "Jeg er bange for, at jeg var +meget uforskammet," endte jeg med at sige, "men jeg var +saa vred."</p> + +<p>"Det er herligt," sagde Robert. "Men det bedste er, at +det var din Hensigt at give mig dig selv, uden Udsigt til +Rigdom. Det er den bedste Gave af dem alle."</p> + +<p>"Var det ikke afskyeligt egenkærligt af mig?" sagde jeg. +"Men da jeg saá din stakkels Broder se saa ulykkelig og +bitter og uvenlig ud, trods al sin Storhed, følte jeg, at for +os, som véd, hvad Kærlighed betyder, var det at være sammen +det, som havde mest at sige i hele Verden."</p> + +<p>Saa sagde Lady Merrenden, at hun kendte nogle Mennesker, +som boede her, og som havde en Lejlighed nede +paa første Sal, og hun vilde gaa ned og se, om de var +hjemme. Hun vilde vente paa Robert i Forhallen, sagde +hun, og hun kyssede mig til Godnat og gav os sin Velsignelse.</p> + +<p>Hvor er hun elskelig! Hvor det var sødt af hende at +lade os være alene.</p> + +<p>Robert og jeg tilbragte endnu en lyksalig Time, og jeg +tror, at vi nu maa være kommet til den sjette Himmel. +Robert siger, at den syvende kommer til sidst, naar vi er +<a class="pagenum" name="Side_173" id="Side_173" title="[S. 173]"></a> +gifte — og det bliver snart. Jeg er alt for lykkelig til at +skrive sammenhængende.</p> + +<p>Jeg vaagnede først sent i Morges, og Véronique kom og +sagde, at min Dagligstue var igen fuld af Blomster. Robert +er vidunderlig!</p> + +<p>Jeg skrev til Christopher og Lady Ver i Sengen, medens +jeg drak min Chokolade. Jeg sagde Sandheden rent ud til +Lady Ver, at Robert og jeg tilfældigt havde mødt hinanden +og opdaget, at vi elskede hinanden, saa jeg vidste, at +hun vilde forstaa det — og jeg lovede, at jeg ikke skulde +knuse hans Hjerte. Saa takkede jeg hende for al hendes +Venlighed imod mig, men jeg blev sørgmodig, da jeg læste +det igennem — stakkels, kære Lady Ver — hvor jeg haaber, +at jeg ikke virkelig maa saare hende, og at hun vil tilgive +mig.</p> + +<p>Til Christopher sagde jeg, at jeg havde fundet min +"Variation" Umagen værd, og jeg haabede, at han vilde +komme til mit Bryllup.</p> + +<p>Saa sendte jeg Véronique ned med Brevene i Postkassen.</p> + +<p>I Dag flytter jeg til Carlton House Terrace. Hvor det +bliver dejligt — og om fjorten Dage, eller i det højeste om +tre Uger, siger Robert, skal vi ganske stille tage hen og +blive gifte og Oberst Tom <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="Garden">Carden</a> kan altsaa blive min +Forlover.</p> + +<p>Aa, jeg er saa glad over denne kære, smukke Verden, +og dette søde, snavsede, taageindhyllede London! Jeg elsker +det altsammen — selv Soden!</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Carlton House Terrace,</span><br /> +Tirsdag Aften. +</p> + +<p>Robert kom for at besøge mig Klokken tolv, og han +bragte mig den dejligste, pragtfuldeste Ring med Diamanter +og Smaragder, og jeg dansede omkring som et +<a class="pagenum" name="Side_174" id="Side_174" title="[S. 174]"></a> +Barn af Henrykkelse over den. Robert er vidunderlig, +enhver lille Ubetydelighed har en eller anden skjult Betydning, +og han faar mig til at <em>føle</em> og <em>føle</em>.</p> + +<p>For hver Time vi tilbringer sammen, synes vi at opdage +noget nyt hos hinanden, noget, som netop er det, den +anden gerne vil have. Og han er saa dejlig skinsyg og bydende, +og jeg elsker ham — det er Sagen!</p> + +<p>Jeg lærer en Mængde Ting, og jeg er sikker paa, at der +endnu er en Mængde at lære.</p> + +<p>Klokken halv ét kom Lady Merrenden og hentede os i +sin Vogn, og vi kørte til Vavasour House. Hvor mine Følelser +var forskellige fra i Aftes.</p> + +<p>De pompøse Tjenere modtog os højtideligt, og vi gik +alle tre ind i Hertugens Værelse.</p> + +<p>Dèr sad han, endnu sammensunket i sin Stol, men han +rejste sig — han er bedre i Dag.</p> + +<p>Lady Merrenden gik hen og kyssede ham.</p> + +<p>"Kære Torquilstone," sagde hun.</p> + +<p>"Godmorgen, Robert," mumlede han, da han havde +hilst paa sin Tante. "Forestil mig for din <i lang="fr">fiancée</i>."</p> + +<p>Og det gjorde Robert med stor Højtidelighed.</p> + +<p>"Nu vil jeg ikke mere skælde Dem ud," sagde jeg og lo. +Han bøjede sig ned og kyssede mig paa Panden.</p> + +<p>"Du er en smuk Tigerkat," sagde han, "men selv et Aar +sammen med dig vilde nok være Umagen værd."</p> + +<p>Hvorpaa Roberts Øjne flammede, og jeg lo igen, idet vi +allesammen gik ned til Lunch.</p> + +<p>Hertugen er, naar alt kommer til alt, ikke saa slem!</p> + + +<p class="diaryhead"> +<span class="place r2">Carlton House Terrace,</span><br /> +Den 21. December. +</p> + +<p>Det er tre Uger siden jeg skrev, men jeg har haft alt for +travlt og været alt for lykkelig til at skrive i Dagbøger. +Jeg har været her lige siden for at faa mit personlige Udstyr, +<a class="pagenum" name="Side_175" id="Side_175" title="[S. 175]"></a> +og Véronique er blevet vant til den Kendsgerning, at +jeg ikke kan faa nogen Krone paa mit <i lang="fr">lingerie</i>!</p> + +<p>Det er det dejligste i Verden at være forlovet med +Robert!</p> + +<p>Selv om jeg virkelig var saa slet, som jeg formoder, at +jeg ser ud, kunde jeg aldrig ønske mig nogen anden. Han +tilbeder mig og lader mig kommandere sig omkring, og +saa kommanderer han mig omkring, og det faar mig til +at bæve af Fryd! Og hvis nogen blot ser mig paa Gaden, +hvad de naturligvis altid gør — saa udsender han blaa +Lyn imod dem, og jeg føler — aa! jeg føler hele Tiden!</p> + +<p>Lady Merrenden er stadig sød og venlig imod os, og +hendes Takt kan ikke beskrives, og nu gør jeg ofte det, jeg +plejede at ønske, at jeg kunde gøre — jeg rører ved Roberts +Øjenvipper med mine Fingerspidser!</p> + +<p>Det er altsammen vidunderligt.</p> + +<p>Hvad i Alverden er noget som helst andet godt for i +Livet, end at være vanvittig forelsket, saaledes som vi +er det.</p> + +<p>Naar jeg ser tilbage paa Tiden, før jeg traf Robert, +synes det altsammen at have været som at faa Grød om +Morgenen hver Dag, og ikke andet.</p> + +<p>Maaske er det, fordi han engang i Fremtiden bliver +meget fornem, at alle har opdaget, at jeg er en Skønhed +og intelligent. Det er meget behageligere at blive betragtet +saaledes, end kun at være en rødhaaret Eventyrerske.</p> + +<p>Selv Lady Katherine har sendt mig en Cairnqorm +Broche og et elskværdigt Brev (jeg skulde nu være en Pryd +for hendes Kreds!)</p> + +<p>Men hvad har de allesammen at betyde — hvad har +noget som helst andet end Robert at betyde! Hele Dagen +igennem véd jeg, at jeg lærer, hvad det vil sige "at danse +og synge og le og <em>at leve</em>".</p> + +<p>Hertugen og jeg er meget gode Venner, han har opdaget, +hvem Mamas Moder var, det lader til, at hun var en +<a class="pagenum" name="Side_176" id="Side_176" title="[S. 176]"></a> +venetiansk Musiklærerinde, der hed Tonquini eller saadan +noget, og at hun underviste Lord Brandreths Søstre — saa +maaske Lady Ver alligevel havde Ret, og at jeg i en meget +fjern Fortid, i et andet Liv, har været en Doges Veninde.</p> + +<p>Stakkels, kære Lady Ver! hun har taget det meget pænt +efter det første ondskabsfulde Brev, og nu tror jeg ikke +engang, at der er en Taare i hendes Øjenkroge!</p> + +<p>Lady Merrenden siger, at det netop er paa den Tid af +Aaret, hvor hun sædvanligvis faar en ny, saa det har hun +maaske nu, og saa er det i Orden.</p> + +<p>Den Diamantslange, hun har givet mig, har Øjne af +Smaragder — og saadan en spids Tunge.</p> + +<p>"Den ligner Dem, Slangepige," sagde hun, "bær den +paa Deres Bryllupsdag."</p> + +<p>De tre Engle skal være mine Brudepiger.</p> + +<p>Robert overvælder mig med Gaver, og Hertugen vil +lade mig bære alle Torquilstone Juvelerne, naar jeg er +blevet gift, foruden de Smaragder, han selv har givet mig. +Jeg holder virkelig meget af ham.</p> + +<p>Christopher sendte mig dette karakteristiske Brev sammen +med de Ørenringe, der er hans Gave — meget store +Smaragder indfattet med Diamanter:</p> + +<div class="letter"> +<p class="body">"Det gør mig saa ondt, at jeg ikke skal se Dem paa den +lykkelige Dag, men jeg har været heldig nok til at opdage, +at Paris endnu har Glæder for mig.</p> + +<p class="body">Bær dem, de vil passe til Deres Øjne!</p> + +<p class="sig">C. C."</p> +</div> + +<p>Og i Morgen er det min Bryllupsdag, og jeg tager bort +paa Bryllupsrejse med Robert — bort, ind i den syvende +Himmel. Og jeg er <em>sikker</em> paa, at ingen af os vil gabe!</p> + + +<div class="trnote"> +<h2><a name="rettelsesliste" id="rettelsesliste"></a>Afskriverens rettelser</h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">S. 17</a>: og han fandt utvivlsomt[utvilvsomt] Situationen ubehagelig.</li> +<li><a href="#rett_2">S. 39</a>: det har Hr. Carruthers'[Carruthers] ogsaa. De ser begge ud som</li> +<li><a href="#rett_3">S. 74</a>: sagde han, da Gongongen[Gongonen] lød og meldte, at vi skulde klæde</li> +<li><a href="#rett_4">S. 80</a>: "Det er sørgeligt, at den kære Janthe[Jauthe] har den uregelmæssige</li> +<li><a href="#rett_5">S. 96</a>: Runer og kuldkaster Beslutninger og Principper[Principer]. Jeg besluttede</li> +<li><a href="#rett_6">S. 102</a>: straks skiftet Dragt[Dagt] -- men jeg kunde ingen Hoste høre.</li> +<li><a href="#rett_7">S. 102</a>: "Kender De Torquilstones Historie?[,]" spurgte hun, da</li> +<li><a href="#rett_8">S. 119</a>: "Billeder af 'Sole Dieppoise' og 'Poulet [à la] Victoria aux</li> +<li><a href="#rett_9">S. 120</a>: "Resultaterne?[!]"</li> +<li><a href="#rett_10">S. 127</a>: "Alt?[!]" spurgte jeg.</li> +<li><a href="#rett_11">S. 138</a>: "Jeg har blot været ude at[ad] spadsere. Hvorfor kalder</li> +<li><a href="#rett_12">S. 138</a>: mine[min] foldede Hænder -- det blideste, venskabeligste</li> +<li><a href="#rett_13">S. 141</a>: "Er der ikke?[!]" sagde han, medens Livet og Glæden</li> +<li><a href="#rett_14">S. 144</a>: mig et Krydsforhør[Krysforhør] om Grundene til min Opførsel</li> +<li><a href="#rett_15">S. 156</a>: træffe min Evangeline og lade hende fortrylle[fortylle] ham, som</li> +<li><a href="#rett_16">S. 161</a>: ikke sige Resten, og det gør[før] mig for rasende!" og Roberts</li> +<li><a href="#rett_17">S. 161</a>: skal vi gøre?[!]" og hun slog sine Hænder sammen.</li> +<li><a href="#rett_18">S. 173</a>: blive gifte og Oberst Tom Carden[Garden] kan altsaa blive min</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of Project Gutenberg's Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK EVANGELINES GENVORDIGHEDER *** + +***** This file should be named 33632-h.htm or 33632-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + http://www.gutenberg.org/3/3/6/3/33632/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +http://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at http://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +http://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at http://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit http://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including checks, online payments and credit card donations. +To donate, please visit: http://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + http://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> |