diff options
Diffstat (limited to '34272-h')
| -rw-r--r-- | 34272-h/34272-h.htm | 1911 | ||||
| -rw-r--r-- | 34272-h/images/frontis.jpg | bin | 0 -> 52849 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34272-h/images/map.jpg | bin | 0 -> 54374 bytes |
3 files changed, 1911 insertions, 0 deletions
diff --git a/34272-h/34272-h.htm b/34272-h/34272-h.htm new file mode 100644 index 0000000..6a152f2 --- /dev/null +++ b/34272-h/34272-h.htm @@ -0,0 +1,1911 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by C. Flor; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: .75em auto; + text-align: justify; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +table { + margin-left: 10%; +} +td { vertical-align: top; } +td.hours { padding-left: 1em; min-width: 5em; } +.repeat { padding-left: 1em; } +td.repeat{ padding-left: .5em; } +td.topbord { border-top: solid 1px black; } +table.legend { margin-left: 2%; } + +ul { padding-left: 0; margin-left: 0; } +ul li { list-style-type: none; } +ul li .linum { padding-right: .3em; } +ul li .sp { padding-left: .5em; } + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +em { + letter-spacing: .2em; + margin-right: -.2em; + font-style: normal; + font-weight: normal; + text-decoration: none; + font-variant: normal; +} + +.center { text-align: center; } +.gesperrt { letter-spacing: .2em; margin-right: -.2em; font-style: normal; } +.antiqua { font-family: sans-serif; font-size: 85%; } +.bold { font-weight: bold; } +.smaller { font-size: 80%; } +.larger { font-size: 125%; } +.right { text-align: right; padding-right: 4em; } +.left { text-align: left; padding-left: 4em; } + +/* Images */ +img { border: 2px solid black; } +.caption { text-align: center; } +.fl_left { float: left; font-size: 70%; } +.fl_right { float: right; font-size: 70%; } +.fl_clear { clear: both; } + +.figcenter { + margin: auto; + text-align: center; +} + +.figleft { + float: left; + clear: left; + margin: 1em 1em 1em 0; + padding: 0; + text-align: center; +} + +/* Footnotes */ +.footnote { margin: auto 10%; font-size: .9em; } +.footnote .label { position: absolute; right: 84%; text-align: right; } + +.fnanchor { + vertical-align: top; + font-size: 70%; + text-decoration: none; +} +sup { vertical-align: top; } + +/***/ + +.trnote { + font-size: 90%; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: dotted 1px black; + margin: 2em 15%; + padding: 1em; +} +.trnote ul li { list-style-type: none; } + +.b0 { margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.b0 + p { margin-top: 0; padding-top: 0.2em; } + +.topmarg { margin-top: 2em; } + +.w65 { width: 65%; } +hr.chapbreak, .w45 { width: 45%; } +hr.tb, .w25 { width: 25%; } +.w95 { width: 95%; } +.w600 { width: 600px; } +.w400 { width: 420px; } +.w400 img { padding: 10px; } + +a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } +.sic { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ } +.ij { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +Project Gutenberg's Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding + +Author: Christian Flor + +Release Date: November 10, 2010 [EBook #34272] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + + +</pre> + + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> + +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning +er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig trykt med frakturskrift; i +nedenstående tekst er antikvaskrift angivet med +en <span class="antiqua">grotesk/sans serif</span> font. +Originalteksten skelner ikke mellem stort I og J, og ved angivelse af +initialer har det derfor sjældent været muligt at skelne. I +nedenstående tekst er anvendt I. i sådanne tvivlstilfælde. En +<a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a> er placeret +sidst i bogen.</p> +</div> + +<div class="figcenter w600"> +<img src="images/frontis.jpg" width="600" height="403" alt="Maleri af højskolen" title="" /> +</div> + + +<hr class="w65" /> +<h1><span class="gesperrt">Beretning</span><br /> +<span class="smaller">om</span><br /> +Folke-Høiskolen i Rødding</h1> + +<p class="center topmarg">af<br /><br /> +<span class="larger bold topmarg">C. Flor</span>,<br /> +<span class="bold">Professor</span>.</p> + +<hr class="w25 topmarg" /> + +<p class="center topmarg">Med tvende Steentryk.</p> + +<hr class="w25 topmarg" /> + +<p class="center">Kjøbenhavn.<br /> +Trykt hos <span class="ij" title="bekræftet, J.">J.</span> C. Scharling.<br /> +1846.</p> + + +<hr class="w65" /> + +<p>Den høiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i +Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om +Folke-Høiskolen i Rødding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med +dens nuværende Tilstand og tidligere Skjæbne. Ligesaa fuldt som jeg +erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og +allene skyldes, at Høiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette +Ønske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at +underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Læreanstalts +Virksomhed, til hvis Grundlæggelse og Vedligeholdelse den største +Deel af deres Bidrag ere anvendte.</p> + +<p>Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Følger, har en +besværlig Fødsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde +siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde, +altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Høiskolen i Rødding komme +til at bære rige og herlige Frugter; thi det varede længe inden den +kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede +havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Nøiere herom, kunde +vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne +Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne +Henseende at levere udførligere Meddelelser, saa afholde dog flere +gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor +Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at +Alt, hvad der bliver sagt, skal være sandt.</p> + +<p class="left bold">Rødding Høiskole i Marts 1846.</p> + +<p class="right bold larger">Flor.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"></a></p> + +<p>Høiskolen i Rødding er ikke den først paatænkte Høiskole her i +Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Præster og +Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i +Meolden stod, en Indbydelse til at oprette »en Dansk Høiskole i +Sønderjylland«. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine +Grundprinciper temmelig overeens med den for Rødding-Høiskole, vilde, +som mere lig det Sædvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang +hos Publikum, og maaskee havt færre Vanskeligheder at kæmpe imod end +den herværende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal +var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvækkelse, og disses +Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den, +som de gjorde det mod Rødding-Høiskole. Ifølge Planen vilde den +projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig +ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at +flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den +Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig +Leilighed til at realisere en større og mere omfattende Idee om en +national Folke-Høiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af +at faae iværksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at +splitte Kræfterne, stille den ene i Bero, og prøve paa den vigtigste, +om endog vanskeligste, først. Da derfor den »Slesvigske Forening« +havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en større +Folke-Høiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelæste den i en +Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes +aftrykt i »Dannevirke« for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede +at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald +hos det større Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre for +aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv +Nationalitetssagens og Forfatterens nøiere Venner frygtede for, at +den var for chimairisk og uudførlig i Virkeligheden. Ikke destomindre +lovede den Kjøbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters +Fremme i Nord-Slesvig at ville understøtte Høiskole-Sagen med et Laan +af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang +Tid. Den Slesvigske Forening udnævnte imidlertid i en Forsamling den +17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmænd Hans Nissen, +Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjøbe en +passende Gaard og ellers foretage alt det Fornødne til Sagens Fremme. +Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nærmere til »et +Udkast til Indretningen af en Folke-Høiskole i Nordslesvig<span class="corr" title="rettet, tilføjet «">«</span>, +(aftrykt i »Dannevirke« for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt +en gunstigere Bedømmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee +bedre. De tre ovennævnte Gaardmænd indgave nu i den Slesvigske +Forenings Navn en allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt om at +maatte oprette en Høiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjøbte de i +Vinterens Løb en Gaard af Krigsassessor Kjær i Rødding By for 12,000 +Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at +denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for +isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme: +Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri +Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske +Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen +anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans +Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem +man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt +imellem Øst og<a class="pagenum" name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"></a> Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to +Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde +indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens +Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar +1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede +Gaardkjøb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende +Høiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel +Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor +Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau, +Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og +Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være +betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres +Valg faldt paa Cand. i Theol. <span class="ij" title="Johan">J.</span> Wegener, som flere af Directionens +Medlemmer personlig havde lært at kjende ved Skamlingsfesten, og som +opholdt sig som Huuslærer hos Provst Plesner paa Langeland, og man +aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som +bragte Directionen til at foretrække ham for enhver anden af dem, den +kunde tænke paa: hans varme og stærke Følelse for Fædreland og +Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Høiskoles Vigtighed og for +Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange +Betænkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjære +Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fædrelandets +Tjeneste, men om han vilde være istand til at opfylde dets store +Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for +saavidt hjulpen, især da ogsaa den anden Lærer blev antagen, Cand. i +Theol. Müller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det +Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestæt til at +oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde +blive os nægtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H. +M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Høiskole i det +nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad +Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes +da, at Høiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.</p> + +<p>Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Løb +Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa +paa Høiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det nægtedes de +dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stændersalen som de +tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte +Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte +Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtløftige +og dog resultatløse Undersøgelse om denne Extracts Forfatterskab; den +overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til +at oprette Høiskolen kom, skjøndt kort tilforn Oprettelsen af en +Slesvigholstensk Høiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget — +alt Dette og meget Andet nedslog i høi Grad de dansksindede Bønders +Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhøieste Regjering +imod sig, vilde al Modstand være forgjæves, og, med Bondestandens +naturlige Forkjærlighed for Fred og Ro, bleve de trætte og kjede af +den bestandige og frugtesløse Kamp imod det antidanske Parti, trak +sig tilbage hver til Sit, og opgave at tænke paa Andet end deres egne +Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke +gunstige for Høiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig +selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare +adspredte omkring i Landet, ingen i Nærheden af Rødding, og følte kun +liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den +19de October ankom til Rødding, maatte han vistnok strax fornæmme, at +her skulde hans Kjærlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at +give sig i Kampen for den, sættes paa den alleralvorligste Prøve. Men +han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Høiskolen til den +fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han +formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid +ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en +kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld +Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.</p> + +<p>Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange Elever +der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 <span class="antiqua">à</span> 6 havde meldt sig, og da +det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at afholde +Enhver fra<a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a> at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig 20 +Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Løb kom to til). Foruden +disses Fædre og Formyndere vare ogsaa endeel af den Slesvigske +Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den store +Læsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en +Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt +Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der +holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi +Grundstenen syntes dog nu at være lagt til det nye aandelige +Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig +gjøre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og Øvelserne +begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lærer, <span class="antiqua">Cand. theol.</span> Müller +søgte nu at gjøre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en +usædvanlig Opgave, de havde at løse, thi Eleverne vare saare +forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over +Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbørligt Hensyn +til Elevernes hidtilværende Stilling og Dannelse, fulgte det af +Høiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjøre +Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for +høit og for fremskridende for de ringere. Høiskolen beholdt desværre +Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og +Forældrenes Kjærlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu her +i Nord-Slesvig disse skjønne levende Mindesmærker om sin Virksomhed +friske og usvækkede, ligesom han heller ikke kan faae +Rødding-Høiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den +forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev +gjort ham om et betydeligt Præstekald, troede han ikke at turde +afvise, da Erfaringen allerede havde lært ham, at hans af Naturen +svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke længe vilde kunne holde +ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede +ogsaa i sin nye Stilling at kunne være Høiskolen til mangfoldig Gavn.</p> + +<p>Der skulde altsaa søges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man +maatte næsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og +vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i +aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af +Savn og Besværligheder, og tilbød Intet af det man kalder +Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort +sagt aldeles Intet uden for Den, der følte Drift til at arbeide i +Patriotismens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, og betragtede +Høiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen +kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at træde ind i en +saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et +saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde +blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller træt af den +daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den +Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrøvelige Følger. Da +besluttede Prof. Flor som Den, der følte, at han var nærmest til at +gjøre Alt for at frelse Høiskolens Existens, at opgive sin Stilling i +Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rødding og overtage +Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt +ordnet, at Høiskolen kunde ansees for at have overstaaet de største +Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilværelse. Comitteen i +Kjøbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde +indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjøre Alt hvad der stod i +dens Magt for under disse Omstændigheder at opretholde det begyndte +Værk. Han søgte derfor og erholdt af Hans Majestæt allernaadigst sin +Afsked.</p> + +<p>Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig +antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling +af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men +ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for +en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa +Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde +opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned +som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde +og dygtige unge Naturforsker, <span class="antiqua">Dr. phil.</span> Poulsen, som i Udlandet +særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til +Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin +Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen. +Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin +Understøttelse ved at skjenke os<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a> Apparater til et Beløb af 200 +Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket +Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private +Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.</p> + +<p>Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft +og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om +Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde +overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren. +Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10 +Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en +ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.</p> + +<p>Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i +Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end +nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By, +hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere +Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til +dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den +Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der +maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes, +saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og +Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især +da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender. +Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret +vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den +Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for +Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset, +beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa +vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle +Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort, +deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige +Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette +deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i +Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa +længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da +det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens +Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det +Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en +trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og +vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover, +ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf +lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at +anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de +ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor +en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont, +og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til +Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen +heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker +deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en +tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa +Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden +kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger +savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne, +om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan +begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten +faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om +Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.</p> + +<p>For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem +bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har +givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke +har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin +Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og +at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi +ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer, +men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med +Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den +læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget +Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil +maaskee synes dem i Adskilligt ikke at<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a> svare til Udkastet. Men +Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet +sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid +kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig +fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det +Sædvanlige.</p> + +<p>Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet +Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om +Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.</p> + +<p>Den første Vinter vare alle Eleverne, 20—22 samlede i een Klasse, og +vare følgende:</p> + +<ul> +<li><span class="linum sp">1)</span> N. <span class="gesperrt">Staal</span>, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">2)</span> P. <span class="gesperrt">Skau</span>, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.</li> +<li><span class="linum sp">3)</span> P. M. <span class="gesperrt">Sørensen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">4)</span> <span class="gesperrt">Fr</span>. <span class="gesperrt">Møller</span>, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">5)</span> H. P. <span class="gesperrt">Bramsengaard</span>, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">6)</span> <span class="ij" title="eller J. J.">I. I.</span> <span class="gesperrt">Møller</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">7)</span> N. <span class="gesperrt">Windfeldt</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.</li> +<li><span class="linum sp">8)</span> S. A. <span class="gesperrt">Smidt</span>, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.</li> +<li><span class="linum sp">9)</span> P. <span class="gesperrt">Arnkiel</span>, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">10)</span> B. <span class="gesperrt">Refslund</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter Paaske).</li> +<li><span class="linum">11)</span> H. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Bergholdt</span>, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.</li> +<li><span class="linum">12)</span> A. <span class="gesperrt">Lorentzen</span>, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.</li> +<li><span class="linum">13)</span> P. <span class="gesperrt">Raun</span>, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.</li> +<li><span class="linum">14)</span> C. E. <span class="gesperrt">Ravn</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.</li> +<li><span class="linum">15)</span> <span class="gesperrt">Th</span>. <span class="gesperrt">Windfeldt</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">16)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Boisen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.</li> +<li><span class="linum">17)</span> C. <span class="gesperrt">Lund</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.</li> +<li><span class="linum">18)</span> N. <span class="gesperrt">Nissen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.</li> +<li><span class="linum">19)</span> S. <span class="gesperrt">Lund</span>, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li> +<li><span class="linum">20)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> P. <span class="gesperrt">Appel</span>, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.</li> +<li><span class="linum">21)</span> M. N. <span class="gesperrt">Møller</span>, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.</li> +<li><span class="linum">22)</span> M. <span class="gesperrt">Gundersen</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved Fastelavn).</li> +</ul> + +<p>Timetabellen for Ugen lød saaledes:</p> + +<table summary="timetabel"> +<tr><td>Fædrelandshistorie </td><td class="hours">4 Timer.</td></tr> +<tr><td>Verdenshistorie </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geografi </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Forstandsøvelser (moralske, psychologiske +og statistiske Gjenstande mundtlig og +skriftlig behandlede) </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tydsk </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Naturhistorie </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geometri </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tegning eller Ridsning </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Regning </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Gymnastik </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sang (foruden Løverdag Efterm.)</td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i +det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og +mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik +og<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a> blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette +sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at +foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.</p> + +<p>Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af +Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel +i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der +forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik +naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og +det nye Lærerpersonale.</p> + +<p>Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:</p> + +<p>om Formiddagen:</p> + +<table summary="timefordeling, formiddag"> +<tr><td>Theoretisk Landvæsen </td><td class="hours">8 Timer.</td></tr> +<tr><td>Physik </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geographi </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Historie og Statistik </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>om Eftermiddagen:</p> + +<table summary="timefordeling, eftermiddag"> +<tr><td>Arithmetik og Regning </td><td class="hours">4 Timer.</td></tr> +<tr><td>Geometri </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tegning </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tydsk </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Gymnastik (Svømning) </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sang foruden Løverd. Eft. </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis +til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori +Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at +<span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen var ankommen, ansattes:</p> + +<table summary="timefordeling, efterfølgende"> +<tr><td>Theoretisk Landvæsen </td><td class="hours">8 Timer.</td></tr> +<tr><td>Physik </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geographi </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Historie og Statistik </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Arithmetik og Regning </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geometri </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Botanik </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tydsk </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Gymnastik eller Svømning </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sang (foruden Løverd. Eft.) </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for +Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.</p> + +<p>Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have nogen +almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste Middel, +som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig og lære +at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over Høiskolens Mark, +hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7—8 Al. bred, og paa +sit Dybeste 2—3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule Vand og det +Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik Hr. Müller +samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det ufordeelagtige Veir, +lært at svømme, hvorom de virkelig paa en Excursion i Efteraaret +overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden Erfaring var den, at da +Forstanderen meddelte Eleverne de Forandringer, som skulde foretages +med Læsetimerne, efterat <span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen var ankommen, og derefter +spurgte dem, hvad de syntes derom, svarede de, at de ugjerne mistede +nogen af deres historiske Timer for Botanikens Skyld. Han sagde dem, +at dette for det første ikke kunde undgaaes, fordi Botaniken egentlig +kun kunde bibringes dem om Sommeren, der allerede var rykket langt +frem, og fordi de vare ganske ukyndige i denne Videnskab; imidlertid +vilde han om 14 Dage høre, om de vare af samme Mening som nu. Men i +denne Tid havde de allerede faaet de botaniske Timer saa kjære, at +Talen ikke mere var om at opgive nogen af dem. En tredie ligesaa +interessant Erfaring. I Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger +en Reise til Jylland og Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, +som altsaa skulde fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, +der af Prof. Flor leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et +Par<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a> svenske Viser de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i +Hr. Krarups Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette +gjorde han og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af +Svensk Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf +Høiskolen eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om +Aftenen for dem af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt +og hørte paa med saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have +bedet ham om at fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke +været dertil.</p> + +<p>Indeværende Vinter-Halvaar 18<sup class="smaller">45</sup>/<span class="smaller">46</span> er begyndt den 17de November. +Skolen besøges i dette af 42 Elever<span class="corr" title="rettet, tilføjet punktum">.</span> Af de 12 Sommer-Elever +forblev de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed +allerede inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu +sengeliggende. Følgende nye kom til:</p> + +<ul> +<li><span class="linum">12)</span> F. <span class="gesperrt">Wind</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.</li> +<li><span class="linum">13)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Riis</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.</li> +<li><span class="linum">14)</span> P. <span class="gesperrt">Jacobsen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.</li> +<li><span class="linum">15)</span> P. <span class="gesperrt">Roost</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.</li> +<li><span class="linum">16)</span> P. L. <span class="gesperrt">Møller</span>, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.</li> +<li><span class="linum">17)</span> <span class="gesperrt">Jep Chr</span>. <span class="gesperrt">Wilfang</span>, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">18)</span> B. <span class="gesperrt">Mikkelsen</span>, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li> +<li><span class="linum">19)</span> H. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Jensen</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li> +<li><span class="linum">20)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> G. <span class="gesperrt">Wilfang</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.</li> +<li><span class="linum">21)</span> H. C. <span class="gesperrt">Clemmensen</span>, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.</li> +<li><span class="linum">22)</span> N. <span class="gesperrt">Jepsen</span>, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.</li> +<li><span class="linum">23)</span> C. <span class="gesperrt">Thomsen</span>, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.</li> +<li><span class="linum">24)</span> C. F. <span class="gesperrt">Buch</span>, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.</li> +<li><span class="linum">25)</span> F. E. <span class="gesperrt">Anker</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.</li> +<li><span class="linum">26)</span> C. <span class="gesperrt">Juul</span>, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.</li> +<li><span class="linum">27)</span> P. <span class="gesperrt">Johansen</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.</li> +<li><span class="linum">28)</span> M. <span class="gesperrt">Brorsen</span>, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.</li> +<li><span class="linum">29)</span> P. M. <span class="gesperrt">Winther</span>, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.</li> +<li><span class="linum">30)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> A. <span class="gesperrt"><span class="sic" title="[sic]">Tonnesen</span></span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">31)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> H. <span class="gesperrt">Friis</span>, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.</li> +<li><span class="linum">32)</span> N. <span class="gesperrt">Gram</span>, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.</li> +<li><span class="linum">33)</span> P. <span class="gesperrt">Raun</span>, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.</li> +<li><span class="linum">34)</span> N. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Clausen</span>, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">35)</span> L. <span class="gesperrt">Poulsen</span>, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.</li> +<li><span class="linum">36)</span> N. L. <span class="gesperrt">Nygaard</span>, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.</li> +<li><span class="linum">37)</span> H. <span class="gesperrt">Boisen</span>, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.</li> +<li><span class="linum">38)</span> P. <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Lund</span>, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">39)</span> H. <span class="gesperrt">Nielsen</span>, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.</li> +<li><span class="linum">40)</span> M. <span class="gesperrt">Gundersen</span>, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.</li> +<li><span class="linum">41)</span> M. N. <span class="gesperrt">Møller</span>, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.</li> +<li><span class="linum">42)</span> <span class="ij" title="eller J.">I.</span> <span class="gesperrt">Poulsen</span>, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor">[1]</a></li> +</ul> + +<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1"><span class="label">[1]</span></a> Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun +er bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved +Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til +Sommer kunde holde det bedre ud. — En Snedker <span class="ij" title="eller J.">I.</span> C. Jensen fra +Hygom, som i nogle Uger besøgte Høiskolen, have vi ikke anført, da +baade hans Profession og den lange Afstand forbød ham at vedblive +sine Vandringer hertil.</p></div> + +<p><a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a> +Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan +altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket +skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem +i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser, +endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig +efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette +Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:</p> + +<p>For øverste Afdeling:</p> + +<table summary="timetabel, øverste afdeling"> +<tr><td>Fædrelandshistorie </td><td class="hours">2 Timer.</td></tr> +<tr><td>Verdenshistorie </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk Læsning </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td colspan="2">Danske Udarbeidelser — Løverdag Eftermiddag</td></tr> +<tr><td>Sproglære </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tydsk </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Mathematik (Stereometri og Arithmetik) </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Chemi </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geografi og Jordbundslære </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Theoretisk Landvæsen </td><td class="hours">8<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Landmaaler-Tegning </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sang </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Gymnastik </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>For den nederste Afdeling:</p> + +<table summary="timetabel, nederste afdeling"> +<tr><td>Fædrelandshistorie </td><td class="hours">2 Timer.</td></tr> +<tr><td>Verdenshistorie </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Dansk Læsning </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Danske Skriveøvelser </td><td class="hours">3<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sproglære </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Tydsk </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geometri </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Regning </td><td class="hours">1<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Chemi </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Geografi og Jordbundslære </td><td class="hours">4<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Theoretisk Landvæsen </td><td class="hours">8<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Sang </td><td class="hours">2<span class="repeat">"</span></td></tr> +<tr><td>Gymnastik </td><td class="hours">6<span class="repeat">"</span></td></tr> +</table> + +<p>Idet vi nu skulle meddele Læserne vore Betragtninger i Anledning af +indeværende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den +Bemærkning, at vi maae i høi Grad være tilfredse med Elevernes Lyst, +Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville iøvrigt, som ovenfor +sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de +Spørgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevæger det store +Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de +tidligere gjorte Forsøg og Erfaringer her paa Høiskolen.</p> + +<p>1. <em>Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de +mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og +videbegjærligere Naturer</em>. Det er ikke allene den eneste Maade for +Lærerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har +nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af største +Vigtighed, at de aandelig Stærkere, til hvad Stand de end høre, faae +den <em>rette</em> Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an, +hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først ind +paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter. Men +Skole-Erfaringen lærer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt +tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages +Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede <span class="sic" title="[sic]">ad</span> en altfor +langsom Underviisning, hvoraf Følgen hos os, hvor Oplysningen er den +eneste Fordeel af Skolegangen, nødvendigen maatte blive, at de snart +gik bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og +det er endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente +hermed. Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at +faae lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa +vilde de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse, +som dagligt Samliv med de mere Begavede udøver. Man kan være temmelig +sikker paa, at saa længe den mindre Begavede vedbliver at besøge en +saadan Læreanstalt, der egentlig er anlagt for høiere Aandskræfter +end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfængelighed +end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Følelsen af den +underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor +Erfaring her paa Høiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller +gammel, bestyrker denne Mening. Vi<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a> have al Grund til at tvivle paa, +at det vilde staae i Lærernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen +Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som +skeet er (hvor ringe det endog kan være), dersom ikke de opvaktere +Kammerater havde været deres Omgang. Og noget Liv og Vækkelse i +Sjæleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde +paa en saadan Anstalt.</p> + +<p>2. Et andet Grund-Princip her er: <em>ingen Tilgangs- eller +Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med +Examinationer som muligt</em>. Da man endnu i Almindelighed staaer i den +Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade +os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemærke +udtrykkeligen, at Talen her kun er om <em>vor</em> Læreanstalt, og at vi ikke +indlade os paa Raisonnement om andre Læreanstalter, der have andre +Formaal.</p> + +<p>Hvad <em>Tilgangs-Examen</em> angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den her paa +Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab om, hvilke +positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte Elev besidder. Men +om vi nu erfarede dette, endog med langt større Sikkerhed end det i +Virkeligheden er muligt, saa blev Eleverne derved jo hverken duligere +eller uduligere til at profitere af Underviisningen, og da vi dog +ikke kunde forandre Underviisningsplanen efter de forskjellige +Elevers forskjellige Kundskaber, saa vilde Følgen kun blive, at vi +kunde afvise Nogle som umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig +har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet +<a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="Menneskene">Menneske</a> tilfulde bedømme uden han selv efterat have +prøvet det. Vi antage, at de, som komme til Høiskolen, nogenlunde +godt kunne læse, skrive og regne. Kan de mere, saa er det godt; men +kan de ikke engang dette, saa bliver det deres egen Sag at skaffe sig +den fornødne Færdighed heri (thi Høiskolen indlader sig ikke paa at +bibringe den saakaldte Børnelærdom), eller at bære Savnet deraf. +Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke indtruffet her, og vil vel +heller ikke let indtræffe, da Enhver, som vil optages som Elev, maa +melde sig hos Forstanderen, som da gjør opmærksom paa denne +Forudsætning. Ved en mundtlig Samtale, der mere har Conversationens +end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa langt bedre udforske, +hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i Underviisningen eller +ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen<span class="corr" title="rettet, tilføjet komma">,</span> eller rettere, +det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han har nogen virkelig Lyst +og Trang til aandelig Oplysning. En Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke +være Eleverne til nogen Gavn. Derimod have mange af dem erklæret, at +hvis de først skulde have været examinerede, vilde Undseelse for at +forraade deres Uvidenhed have afholdt dem fra Høiskolen, og det mange +af dem, der have meest Hoved og meest Glæde af Underviisningen.</p> + +<p><em>Afgangs-Examen</em> have vi heller ikke. Det Vigtigste ved Underviisningen +paa vor Høiskole er ikke de positive Kundskaber og Færdigheder, som +vi søge at bibringe Eleverne, men snarere det hele aandelige Liv, som +bliver vakt og næret hos dem, saa at deres Forstand bliver skarpere, +deres Dømmekraft modnere, deres Hjerte aabnere og ædlere, at der +vækkes hos dem Sands for Orden, Skjønhed og et smagfuldt Liv, at Lyst +til Beskjæftigelse kan træde istedetfor den sædvanlige Dorskhedsvane, +at deres Sind og derved deres Væsen kan blive frimodigere, deres +Følelse for Kammeratskab og Fædreland blive vakt, næret og styrket. +Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved en offentlig Examen. Men +hvis det virkelig er tilstede, vil det efter deres Ophold paa +Høiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opførsel, og erfares Intet +deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de ved en +Afgangsexamen fra Høiskolen havde formaaet at aflægge et Slags +Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig +Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er +umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor +begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde +Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold +gjør offentlige Examiner nødvendige, naar nemlig en vis Bestilning +kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte +Kundskaber og Færdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have +Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der læres paa Høiskolen, +saa er den allersikkreste Maade<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a> at overbevise sig herom den, at man +personlig tager Plads i Læresalen, hvilken altid staaer aaben for +enhver anstændig Person. — Netop fordi det er Høiskolens Plan, ikke +at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser +og Meninger, som mere vi høiere Staaende end de selv ønske at de +maatte være opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor +egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornøieligt, netop +derfor ansee vi det for dobbelt nødvendigt, at vi afholde os fra +ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen +Tiltrækningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare, +hvad <em>Folket</em> i Virkeligheden ønsker og behøver af aandelig Oplysning?</p> + +<p>Hvad endelig <em>den daglige Examination i Timerne</em> angaaer, da finder +denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens +Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den +Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt +som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare +kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en +Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersøgelse, +hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver især, have forstaaet og +opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er Øvelser og +Færdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter +og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik, +Regning, Tegning, Landmaaling, Læse-, Skrive<span class="corr" title="rettet, tilføjet -">-</span> og Taleøvelser o. +s. v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil +kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som +Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske, +naturvidenskabelige, landøkonomiske Foredrag bruges Examination kun +undtagelsesviis, naar der er nogen særdeles Grund dertil.</p> + +<p>3. <em>Underviisningen i Naturvidenskaberne</em>. Den Overbeviisning, at +Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter bør optages +med iblandt Læregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig, +at vi ikke behøve at føre noget Forsvar for, at vi have indrømmet dem +en betydelig Plads paa Rødding Høiskole. Spørgsmaalet er, hvis vi +ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da +hele denne Underviisning har været overladt til <span class="antiqua">Dr.</span> Poulsen, som, +saavidt vore Finantsers ængstelige Tilstand tillod det, har havt +temmelig fri Raadighed til at følge sine Anskuelser baade med Hensyn +til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de nødvendigste +Indretninger og Anlæg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne, +hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele +vi herved vore Læsere.</p> + +<p>»Den fuldstændige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for +Naturvidenskaberne, som først ved Udpakningen og Ordningen af mine +egne Samlinger kunde hæves, anviste <em>Botaniken</em> den første Plads i den +naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det botaniske +Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne Øiet for +Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe +<a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="Iagtagelsen">Iagttagelsen</a>, og med Hensyn til Landmandens særegne +Tarv at gjøre ham bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres +geographiske Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa +fattelig som mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der +toges ved Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige +og til de indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne +bekjendte, deels ved speciel at tage dem i Betragtning under +Udviklingen af de vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de +ugentlige Udflugter i Omegnen. Paa disse fremhævedes isærdeleshed de +forskjellige Localiteters Characteer-Planter — Hedernes, Mosernes, +Engenes og Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes +<span class="sic" title="[sic]">Characteerplanter</span>, de dyrkede Steders <span class="sic" title="[sic]">Ukrudsplanter</span>, +Klitvegetationen o. s. v.</p> + +<p>Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de +Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev +dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og +Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.</p> + +<p>I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas +Geographi, hvorom senere skal tilføies nogle Bemærkninger, og den +mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden +Apparater.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a> +I Vinterhalvaaret begyndtes Rækken af de naturvidenskabelige Foredrag +med <em>Læren om de vægtløse Stoffer</em>. Varmelæren blev paa Grund af dens +rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udførlig +afhandlet, Læren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt de +forklare almindelige Naturphænomener og store Anvendelser i Livet. +Derpaa fulgte <em>Chemien</em>, hvis elementaire Deel, ligesom +Impoderabilierne, oplystes ved en Mængde Forsøg, der ere uundgaaelig +nødvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne +anstilles i rig Fylde uden betydelige pekuniære Offere. Ved +Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie og +Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af +Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store +Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved +deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for +Tilhørerne, hvorefter først vor Jordbundslære, som udvikledes under +Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel af +Chemien afhandles især de Stoffer, som oplyse Plante- og +Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie. +Til næste Sommer vil hertil slutte sig Gjødningslæren og +Plantenæringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved +Chemien.</p> + +<p>Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa <em>Geographien</em> +overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et +nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ældre Elever ønskede at +deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske +Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie før Menneskets +Optræden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af +geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens +senere Forandringer og Planternes, især de europæiske Culturplanters +geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrændsning, +afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isærdeleshed +Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske +Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske +Forhold. Danmarks Jordbundslære blev, paa Grund af dens Vigtighed for +vore Landmænd, omstændelig udviklet. I den politiske Geographie +fremhæves især de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og +Industrie. Saavidt muligt anskueliggjøres Underviisningen ved +Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og +Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget +vækkes.</p> + +<p>Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere <em>Samlinger</em> +uundgaaelig nødvendige; jo mere Underviisningen kan understøttes ved +Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes +Opfatningen og forhøies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede før +det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rødding, været mig +magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet +hjemsendtes en meget fuldstændig Axsamling og en Frøesamling af de +europæiske Kulturplanter, som har en særegen Værd derved, at den for +største Delen hidrører fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det +syntes mig ønskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og +i Sommerens Løb blev derfor Indhegningen og Anlæget af en lille +<em>Forsøgsmark</em> paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et +anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og +Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede +blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstændig uberørte af +Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae +Partier. Foruden denne Forsøgsmark udførtes i forrige Sommer en Deel +Træeplantninger og en lille <em>Træeskole</em> anlagdes, som har til Hensigt +at bibringe Nordslesvigerne Smag for Træeplantning og Øvelse i +Frugttræernes Forædling. Et passende Sted blev udseet til Anlæget af +en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne +vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjøkkenhaven, som var aldeles +forsømt, blev omlagt og udvidet.</p> + +<p>Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske +Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte +Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur. +Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstændige Markfred her i +Egnen, vælges saa nær ved Bygningen som mueligt, men derved kunde +rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge +meget lavt. Til at understøtte Underviisningen<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> i Physik, Chemie og +Naturhistorie, blev et lille <em>Laboratorium</em> indrettet i Efteraaret og +et lille tilstødende Værelse bestemtes til Opbevaringssted for de +<em>naturhistoriske Samlinger</em>. Af saadanne er allerede i forrige Aar et +fædrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter +anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med særdeles Hensyn +til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Høiskolen, blive indrettet +for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den +physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt +Bidrag fra Selskabet til Naturlærens Udbredelse og en Deel Apparater +fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og +Maskiner vilde være i høi Grad ønskelig og vil maaskee efterhaanden +ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.</p> + +<p>Med Hensyn til den naturvidenskabelige Underviisning i Almindelighed +maae bemærkes, at jeg ingenlunde, selv i min dristigste Forventning +om Bondestandens Modtagelighed for Naturvidenskaberne, i Begyndelsen +turde vove at give mine Foredrag den Udstrækning, som de efterhaanden +have faaet og som den stigende Videbegjærlighed og udholdende Iver +hos Eleverne ansporede mig til at give dem. Elevernes Interesse for +disse viste sig ingenlunde allene der, hvor Naturvidenskaberne oplyse +deres specielle Fag eller hvor Hensyn til Nytten for Livet var +fremherskende, men ligesaavel der, hvor kun den aandelige +Videbegjærlighed kunde søge Næring. Naturligviis kunde ikke alle med +lige Lethed følge disse Foredrag, men at de i Almindelighed blev +rigtigt opfattede og forstaaede, fik jeg uden egentlig Examination +Kundskab om, deels ved engang for alle at tillade Afbrydelse i +Foredraget ved Spørgsmaal, som ikke sjelden benyttes, deels derved at +Eleverne henvendte sig til mig om Aftenen for at faae Oplysning om +det, der ikke var bleven dem fuldkommen klart. Men uagtet Interessen +for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens Øiemed, viste +sig større end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen +bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Høiskole som denne, i +Almindelighed igjennem Anvendelsen bør vække og vedligeholde +Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man, +saavidt mueligt, bør hente Exemplerne fra den Kreds af Phænomener, +som er Landmanden bekjendt.</p> + +<p>Den fuldstændige Mangel paa passende Lærebøger nødte mig til, paa +Elevernes indstændige Opfordring, at dictere Hefter, hvilket vel er +meget tidsspildende, men dog ogsaa giver Leilighed til udførligere at +udvikle og opklare mange Punkter.</p> + +<p>Den i høi Grad opmuntrende Opmærksomhed og stærkt udtalte Glæde, som +de unge Mennesker af Bondestanden have viist ved ethvert Lys, som +Naturvidenskaberne i saa rigt Maal ere i Stand til at udbrede over +deres Fag; den Iver hvormed de søge Hjelpemidler til senere at +fortsætte og udvide Kundskaben til dem, afgiver det bedste praktiske +Beviis for, hvor meget Underviisningen i Naturvidenskab her er paa +sin Plads. Den bør aldrig mangle ved en Bondehøiskole eller en +Agerdyrkningsskole, selv hvis man ved disse blot tænker sig +Agerbruget som den eneste Gjenstand for deres Virksomhed.«</p> + +<p>4. <em>Underviisningen i Modersmaalet</em> maae vi ogsaa særskilt omtale med +nogle Ord, da vi ansee den for at være ligesaa vigtig som den af +Mange er forsømt og misforstaaet. Man synes ikke at indsee, at der i +Grunden slet ikke kan være Tale om Oplysning, i det mindste ikke hos +Folket, uden igjennem Modersmaalet. Om vi end kjende noget til et +andet Sprog, saa er Modersmaalet dog ikke allene det eneste, vi +rigtig forstaae, saaledes at vi begribe og føle Betydningen af +ethvert Ord; men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og +være enige med dem, der ere vore Landsmænd og have samme aandelige +Natur som vi: kun af dem kunne vi erholde Noget, som kan blive vort +Eget, som i aandelig Forstand kan blive til Kjød og Blod i os. Det er +altsaa ikke allene det eneste Sprog, hvori vi rigtigt kunne udtrykke, +hvad der lever og bevæger sig i os, Tanker eller Følelser, men ogsaa +det eneste, der kan skaffe os vor rette aandelige Næring. +Underviisningen i Modersmaalet maa derfor baade lære os at tale, læse +og skrive rigtigt. Men sædvanlig beskjeftiger man sig formeget med +det sidste, for lidet,<a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a> med Læsning og slet ikke med Talen. Det er +som om man ansaae det for ligegyldigt, hvor daarligt man kom fra at +tale eller læse, naar kun Det, man satte paa Papiret, tog sig godt +ud. Dette gjør man nu vel næppe; men man beroliger sig rimeligviis +ved den Forestilling, at ethvert Menneske kan tale, og at Enhver, som +har »lært at læse«, kan læse. Men denne Forestilling er falsk, hvis +man ved at tale mener: at udtrykke sig tydeligt og bestemt, og ved at +læse mener: ikke blot med Øinene at overfare eller med Munden +fremsige de Ord, som staae i Bogen, men tillige baade selv forstaae +Ordenes Mening (forsaavidt Indholdet ikke overstiger vore aandelige +Kræfter) og oplæse dem saaledes, at det bliver let for Tilhørerne at +fatte <span class="sic" title="[sic]">den</span>. Naar man undtager dem, der have faaet en +videnskabelig Dannelse eller som høre til de meget dannede Kredse, +saa findes en saadan Færdighed kun enkeltviis hos den borgerlige +Stand i Stæderne og sjelden; i Bondestanden paa Landet næsten aldrig. +Vi kunne tale af Erfaring; thi i Rødding Høiskole ere Elever fra +mange Egne og flere af dem ere af Naturen gode Hoveder, ja nogle +endog vante til Læsning, og dog have vi ikke havt et eneste Exempel +paa, at de i Ordets ovenfor angivne Betydning kunne læse eller tale. +Naar de skulle læse op af en Bog, falder det dem slet ikke ind, at de +have Lov til at udtale Ordene saaledes som de ere vante til at udtale +dem ved mundtlig Samtale (vi mene naturligviis ikke deres særegne +provinsielle Dialect; thi den veed Bonden saavel i Slesvig som +andensteds i Danmark godt at moderere, naar han taler med dannede +Folk) de troe, at Ordene skulle udtales nøiagtigt efter Bogstaverne, +og dette tager deres Opmærksomhed saa meget i Beslag, at de ikke +tænke paa Meningen, naar Sætningerne ikke ere særdeles korte eller +simple. De miste saaledes mere eller mindre det Udbytte, Læsningen +skulde give dem. Og idet de ikke ere i Vane med altid at følge +Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke læse med den rette +Betoning, d. v. s. fremhæve de Ord eller Stavelser, som skal +fremhæves, for at hele Sætningens Betydning kan komme klart for +Dagen. Tilhørerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.</p> + +<p>Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle +Læsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels +fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det +besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lære voksne +Mennesker at læse, som efter deres Tanker burde anvendes til +Skriveøvelser; men Tid efter anden begynde de at føle, at de ved at +øve sig i at læse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til +Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde være lukket for dem og som +dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs +Næring. Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det +er baade for dem selv og Andre, at kunne læse rigtig i Bog og læse +godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lære det. Ja +de Klogere begynde endog at erkjende, at det første nødvendige +Skridt, for at de kunne lære at føre en god Stil, er Øvelse i at læse +velskrevne Bøger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt, +at de ikke straks, naar de komme paa Høiskolen, sættes til at +udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfængeligbed +sædvanlig bringe dem til at hige efter. Erfaringen her lærer, at +»Flors Haandbog i den Danske Litteratur« ingenlunde er dem for høi, +naar man kun, som man bør, tillige benytter Bogens Indhold som Stof +til alle Slags Betragtninger og Oplysninger. Saaledes at anvende +<em>Læsetimerne i Modersmaalet</em> til at øve dem i og vænne dem til, Intet +at læse uden at ville forstaae Meningen deraf, og i at læse det +saaledes op, at denne Mening ogsaa bliver let at forstaae for +Tilhørerne, og endelig til at dvæle ved Indholdet selv, som de dog, +da Stykkerne aldrig høre til det blot videnskabelige Fag, med nogen +Hjelp maae kunne fatte, er unægtelig langt gavnligere og +interessantere, end blot at lære dem, hvad der er Subject, Prædicat +og Object, om Ordet er et Substantiv eller Adjectiv o. s. v., +hvilket, om end ikke ganske unyttigt, i det mindste ikke for Alle kan +være til synderlig Gavn eller Morskab.</p> + +<p>Med Øvelserne i at <em>tale</em> er det hidtil gaaet langsomt, ikke fordi vi +ansee det for mindre vigtigt, men fordi Tiden ikke har villet strække +til og fordi der i denne Henseende allerede udrettes meget, hvor de +daglig høre gode frie Foredrag<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a> af deres Lærere og hvor mundtlig +Samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange forskjellige, +for dem selv vigtige og interessante, Gjenstande idelig finder Sted.</p> + +<p>Angaaende <em>Skrive-Øvelserne</em> have vi, foruden hvad der ovenfor er +bemærket, intet Særdeles at tilføie, da vi omtrent følge samme +Methode, som de fleste andre Steder er brugelig.</p> + +<p>5. En Ting, hvori Rødding-Høiskole ogsaa er forskjellig fra de +sædvanlige Læreanstalter er, <em>at der ikke er fastsat nogen bestemt Tid +for Elevernes Ophold paa samme</em>. Dette medfører vistnok adskillige +Ulemper, hvoriblandt de økonomiske dog maaskee ere de største. Men +deels stod det ikke i vor Magt at indrette det anderledes, i det +mindste i Begyndelsen, da Indretningen var fuldkommen ny og +ubekjendt, Forventningerne selv hos vore Venner kun ubetydelige og +vore Modstanderes Anstrængelser for at holde Elever borte meget +heldige, deels staae vi endnu i den Formening, at Eleverne baade i +aandelig og moralsk Henseende have bedst af, ikke at være tvungne til +at være her længere end de have Lyst til. Den oprindelige Plan er +anlagt paa to Aar, saaledes at i den Tid Det kunde blive +tilendebragt, som vi havde meent at ville foredrage, fordeelt paa +fire Halvaar, hvori dog hvert Cursus skulde udgjøre noget +Selvstændigt for sig. Men Erfaringen har lært, at paa saa lang Tid +har Ingen villet binde sig, og at Eleverne hidtil kun have indmeldt +sig for et halvt Aar, ligesom det især er Vinteren, de ville benytte +hertil. Af de 20—22, som den første Vinter besøgte Høiskolen, gik de +12 bort om Foraaret; men de 10 havde dog faaet saa megen Lyst til at +fortsætte den begyndte Uddannelse, at de bleve Sommeren over, og +disse ere samtlige forblevne her i Vinter, rigtignok med den +Bestemmelse, til Foraaret at drage herfra. Om dette nu virkelig vil +skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der +ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først +kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Skjøndt det har staaet +Enhver frit for at forlade Høiskolen i Halvaarets Løb, naar han +lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som +ønskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre +af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds +Skyld eller fordi de, som Haandværkere, ikke længer kunde være borte +fra Hjemmet.</p> + +<p>Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte +Skoletid, tør vi ikke forudsige. Det var jo let at gjøre til fast +Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et +halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen +fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis +Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det +sidste, saa gribe vi nødig til dette Middel, før Høiskolens +financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til +Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hører +hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at +modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen +angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette +maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have +overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde +Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne, +eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra +Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde være +unaturligt eller uønskeligt, at Sommeren for flere af de unge +Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, især +Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Høiskolen, ligesom det +allene er Menneskekjærlighed og Patriotisme der har grundlagt den, +saa kunne vi ikke ønske nogen anden Bevæggrund for Elevernes Ophold +paa Høiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der +præsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her, +saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle +Stykker ei lade sig forklare.</p> + +<p>Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan +tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, især for Landmanden, maatte have +noget særdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er +ikke Tilfældet. Uagtet vor Høiskole er et ligesaa fuldstændigt og +lærerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet +(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de +egentlige Landvæsensgjenstande have vi særskilt indsendt en<a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a> +Beretning til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke +denne Deel af Underviisningen, som vore Elever sætte mest Priis paa. +Grunden er vel den, at de ikke høre til Tjenesteklassen og ville ikke +oplæres til at være Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der +tænke paa at komme til at drive Landvæsenet i det Store, men ere i +Almindelighed velhavende Gaardmandssønner, der troe at besidde +tilstrækkelig Forstand paa og Øvelse i det praktiske Landvæsen, og at +de i al Fald, naar de først her ere blevne aandelig vakte og dannede, +nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt +i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle, +saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen +overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive +besøgt om Sommeren som om Vinteren.</p> + +<p>6. Med Hensyn til <em>Vedligeholdelsen af Orden og Sædelighed er det for +en Deel overladt til Eleverne selv at sørge derfor</em>. I +Underviisningstimerne, naar Læreren er tilstede, falder Sagen saa at +sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker +sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af største +Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at +arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres +Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa +liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjøndt Høiskolen hverken +har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres +Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den +formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan +blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse +Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for +Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke +Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lærere, der i ingen +Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte +denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjøre den +Opposition, der hos Undergivne saa ofte næsten af sig selv viser sig +imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen +Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at +forfatte de Love, som de ansaae for nødvendige og tilstrækkelige til +at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre +enhver af Elevhusets Beboere den fornødne Ro og Fred til at kunne +arbeide paa sit Værelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af +nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og +derpaa i dennes og Inspectors Overværelse debatteret og vedtaget i en +Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det +maa interessere Enhver, som vil vide nøiere Beskeed med Anstaltens +Væsen, at kjende dem. (See <a href="#Bilag">Bilaget</a>.)</p> + +<p>Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at sørge +for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af +Elevhuset ere forpligtede til øieblikkelig Lydighed ei allene imod +Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af +disse skulde see sig foranlediget til at gjøre Brug af sin naturlige +Politimyndighed. Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det +er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne +Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres +Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem +dem. Om den Omstændighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil +gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har +bidraget noget hertil, tør vi, skjøndt tilbøielige til at troe det, +vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre +Omstændigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for, +at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men +at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og +Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte +befrygtes i saa Henseende at være nødvendigen knyttede til deres +Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar +Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Særegent, som mere +nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi +vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere +komne til Høiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de ædleste +Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra +saa forskjellige Egne og baade i <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="aandelig">aandelige</a> og moralske +Anlæg saa forskjellige<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a> at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har +sendt os fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere +i det Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller +ikke udviklede til det Onde. Iøvrigt er det ganske interessant at +lægge Mærke til, hvorledes de have følt Uleilighederne ved deres +constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor +vanskeligt det falder dem baade at føre Scepteret og at underkaste +sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have +ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at +Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder. Men denne, som baade +fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende +communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant +Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne +Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette +moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i +Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres +Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne. Resultatet er nu +blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde +sig for Øieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med +den største Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa +gjøre de det dog i alle vigtigere Punkter.</p> + +<p><em>Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid</em>, d. v. s. den Tid de ikke ere +i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved Kl. +8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den +følgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlæst hvad i Timerne +er foredraget, eller og læst i Moerskabsbøger (Høiskolens Bibliothek +er ikke just daarligt, men kunde godt trænge til Hjælp), gjort +hinanden Besøg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til +Kl. 10 forblive Lamperne tændte i Spisesalen; det staaer da til dem +selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for +at øve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende +Maade, eller for at læse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere +meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse +Dage er en Skydebane bleven færdig, ved hvilke Øvelser der +naturligviis vil blive sørget for den fornødne Forsigtighed. Hver +anden Søndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i +Vinter Forstanderen forelæst dem en Prædiken, hvortil Sangforeningen +har sunget Psalmerne. Om Søndag Aften har han forelæst dem af +Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de +sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse« +til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid +glade og fornøiede.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a></p> +<h2><a name="Bilag" id="Bilag"></a>Bilag.</h2> + +<h3>Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.</h3> + + +<h4>Foreningens Formaal.</h4> + +<p>§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god +Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.</p> + + +<h4>Foreningens Organisation.</h4> + +<p>§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en +Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa +Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to +Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.</p> + +<p>§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid +at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre, +i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en +endelig Dom, alle Medlemmernes <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="Mellemværende">Mellemværender</a>, være +sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede +Forhandlingerne paa Generalforsamlingerne.</p> + +<p>§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver +Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte +Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed, +saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes +Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til +enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.</p> + +<p>§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb +forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til +enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling +skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at +aflægge Regnskab for Kassens Behold.</p> + +<p>§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse +til samtlige Medlemmers Bedste.</p> + +<p>§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør +afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk, +eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar +han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse; +og Kassereren, naar han har været uredelig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a></p> +<h4>Almindelige Lovbestemmelser.</h4> + +<p>§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets +Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som +udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent +og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.</p> + +<p>§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens +Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til +denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende +og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og +afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.</p> + +<p>§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset +bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske +ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra +Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa +sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser. +Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde +Roligheden igjen.</p> + +<p>Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder +sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos +Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß +Cour.</p> + +<p>§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider, +har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i +Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige +Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.</p> + +<p>§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen +fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed, +udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.</p> + +<p>§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes: +at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er +frit.</p> + +<p>§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for +hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for +ærekrænkende eller ikke.</p> + +<p>§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod +ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren +ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal +Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog +fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og +Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde +ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.</p> + +<p>Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.</p> + +<p class="right b0"> +<span class="bold">M. Brorsen</span>,<br /> +f. T. Formand. +</p> + +<p class="left">I November 1845.</p> + + + +<hr class="w95 topmarg" /> +<div class="figleft w400"> +<img src="images/map.jpg" width="400" height="539" + alt="Kort over højskolen" title="Folke-Høiskolen i Rødding." /><br /> +<div class="caption"> +<span class="fl_left">Afsat af A. Schmidt, Elev på Høiskolen.</span> +<span class="fl_right">Em. Bærentzen & C<sup>o</sup>. lith. Inst.</span> +<div class="fl_clear bold">Folke-Høiskolen i Rødding.</div> +</div> +</div> + + +<table class="legend" summary="forklaring til tegningen"> +<tr><td>No. </td><td> 1 </td><td>Spisesal i Elevhuset</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td> 2-7 </td><td>Stuer à 2 Elever</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td> 8-9 </td><td>Stuer à 4 Elever</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>10-11</td><td>Inspector</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>12 </td><td>Tjeneren</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>13-14</td><td><span class="corr" title="rettet, tilføjet Stuer">Stuer</span> à 2 Elever</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>15 </td><td>Gang</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>16 </td><td>Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer à 2 El.</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>17 </td><td>Brænde og Tørv</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>18 </td><td class="topbord">Sviin</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>19 </td><td>Høns</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>20 </td><td>1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>21 </td><td class="topbord">Køer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>22 </td><td>Heste</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>23 </td><td>Selekammer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>24 </td><td>Karlekammer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>25 </td><td class="topbord">Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>26 </td><td>Spisekammer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>27 </td><td>Kjøkken</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>28 </td><td>Melkestue</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>29 </td><td>Gang</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>30 </td><td>Folkestue</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>31 </td><td>Bryggers</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>32 </td><td>Pigekammer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>33 </td><td>Huusholdersken</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>34 </td><td class="topbord">Museum</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>35 </td><td>Laboratorium</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td colspan="2">39 og 42 Læsestuer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>41 </td><td>Gang</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td colspan="2">36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>40 </td><td>Trappe til Loftet, hvor 2 Vær. til en Lærer og et Par andre d<sup>o</sup>.</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>45-46</td><td>2 Værelser for en Lærer</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>47 </td><td>Redskaber</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>48-50</td><td>Lo og Lader</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>51 </td><td>Vognport</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>52 </td><td>Intenderet Gymnastikhuus og a.T..</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>53 </td><td>Urtekjelder</td></tr> +<tr><td class="repeat">, </td><td>54 </td><td>Bagerhuus.</td></tr> +</table> + + +<div class="fl_clear"></div> +<p>[I øvrigt på tegningen: Kjøkkenhave, Frugttræer, Træskole, +Lysthave, Humlehave, Forsøgsmark.<br /> +Målestok: 1, 2, 3, 4, 5, 10, 20, 30, 40, 50 danske Alen.]</p> + +<hr class="w95" /> + +<div class="trnote"> +<h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Afskriverens rettelser</h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">s. 13</a>: hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske[Menneskene] tilfulde</li> +<li><a href="#rett_2">s. 14</a>: Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe Iagttagelsen[Iagtagelsen], og med Hensyn til Landmandens særegne</li> +<li><a href="#rett_3">s. 19</a>: den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra saa forskjellige Egne og baade i aandelige[aandelig] og moralske Anlæg saa forskjellige</li> +<li><a href="#rett_4">s. 21</a>: alle Medlemmernes Mellemværender[Mellemværende], være sig Tvivl eller Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by +Christian Flor + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HØISKOLEN *** + +***** This file should be named 34272-h.htm or 34272-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/2/7/34272/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> diff --git a/34272-h/images/frontis.jpg b/34272-h/images/frontis.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..40f6aad --- /dev/null +++ b/34272-h/images/frontis.jpg diff --git a/34272-h/images/map.jpg b/34272-h/images/map.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..f7211fd --- /dev/null +++ b/34272-h/images/map.jpg |
