162 files changed, 17 insertions, 8170 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..d7b82bc
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,4 @@
+*.txt text eol=lf
+*.htm text eol=lf
+*.html text eol=lf
+*.md text eol=lf
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..9fcc214
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #63200 (https://www.gutenberg.org/ebooks/63200)
diff --git a/old/63200-8.txt b/old/63200-8.txt
deleted file mode 100644
index 0d1a31f..0000000
--- a/old/63200-8.txt
+++ /dev/null
@@ -1,3065 +0,0 @@
-The Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige reiser
-og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
-other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
-whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
-the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
-www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
-to check the laws of the country where you are located before using this ebook.
-
-Title: Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr
-
-Author: Rudolf Erich Raspe
-
-Illustrator: Gustave Doré
-
-Release Date: September 14, 2020 [EBook #63200]
-
-Language: Norwegian
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-
-
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-
-
-
-
-
-                              MÜNCHHAUSENS
-                     MERKVERDIGE REISER OG EVENTYR
-
-
-                 N. W. DAMM & SØNS FORLAG · KRISTIANIA
-
-
-
-
-                         Baron von Münchhausens
-                              merkværdige
-                           reiser og eventyr.
-
-
-                Med 151 illustrationer av Gustave Doré.
-
-                              3dje oplag.
-
-
-                              Kristiania.
-                      Forlagt av N. W. Damm & Søn.
-
-
-                  W. C. Fabritius & Sønner A/S. 1916.
-
-
-
-
-                                Indhold.
-
-
-                                                                   Side.
-           Forord.
-       I.  Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr         1
-              der
-      II.  Jagthistorier                                               8
-     III.  Anekdoter om baronens hunder og hester                     23
-      IV.  Eventyr i den tyrkiske krig                                32
-       V.  Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen                41
-      VI.  Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser               50
-     VII.  Anden sjøreise                                             61
-    VIII.  Tredje sjøreise                                            66
-      IX.  Fjerde sjøreise                                            69
-       X.  Baronen reiser til Kairo                                   73
-      XI.  Fortsættelse                                               82
-     XII.  Adjutantens beretning                                      92
-    XIII.  Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring         95
-     XIV.  Baronen fortæller om sine forfædre                        107
-      XV.  Baronen reiser til Ishavet                                118
-     XVI.  En sjøreise til Ostindien                                 125
-    XVII.  Anden reise til maanen                                    128
-   XVIII.  Reise gjennem jorden tillikemed flere andre               135
-              merkværdige eventyr
-
-
-
-
-                                Forord.
-
-
-Hvem der har skrevet denne merkelige bok har været omtvistet. Det er dog
-nu saagodtsom bragt utenfor al tvil at boken er av tysk herkomst,
-endskjønt den første gang blev utgit i England. Efter de seneste
-forskninger maa man anta, at forfatteren eller maaske rettere samleren
-var bibliotekar og inspektør ved museet i Kassel, Rudolf Erik Raspe, som
-maatte flygte fra Kassel og ta sin tilflugt til England, hvor han
-vistnok i 1765 utgav «_Baron Münchhausen narrative of his marvellous
-adventures in Russia_».
-
-Boken gjorde lykke og utkom snart i nye, bestandig forøkede oplag, baade
-i England og Tyskland, hvor den første gang blev oversat av digteren
-Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens
-forfatter.
-
-Bokens helt er ingen mytisk personlighet; han tilhørte den gamle
-hannoveranske slegt Münchhausen. Han var i sine unge dage i russisk
-krigstjeneste og bokens kjerne og da især jagt- og krigshistorierne
-stammer vistnok fra ham. Forresten gjenfindes mange av historierne i
-forskjellig skikkelse i vidt adskilte land, saa en hel del beror vel paa
-gamle overleveringer.
-
-
-
-
-                                   I.
-
-        Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr der.
-
-
-Jeg reiste til Rusland mitt paa vinteren da jeg klogelig beregnet at
-kulde og sne nødvendigvis maatte ha utbedret veiene i Nordtyskland,
-Polen, Kurland og Livland, hvilke alle reisende har beskrevet som endnu
-besværligere end veiene til dydens tempel. Jeg reiste paa den maate som
-jeg synes bedst om, nemlig tilhest. Man undgaar derved mange ærgrelser;
-man er ikke nødt til at vente paa skyss saalænge det behager
-skyss-skafferen, eller at bli plukket av graadige skyss-karer. Jeg var
-bare let klædt og jo mere nordøstlig jeg kom, des mere følte jeg alle
-kuldens ubehageligheter. Hvor maatte ikke da i dette frygtelige veir en
-stakkars, gammel mand lide, som jeg traf liggende paa en øde slette i
-Polen, hjælpeløs skjælvende, og næsten uten noget til at skjule sin
-nøkenhet med.
-
-Jeg kunde ikke andet end føle medlidenhet med stakkaren. Skjønt jeg selv
-trængte haardt til min kappe, kastet jeg den dog over ham og kviknet ham
-op med noget av min feltflaske. Knapt hadde jeg utført denne
-kjærlighetsgjerning, før jeg hørte en røst fra skyen:
-
-«Münchhausen, min søn, dette skal du ikke ha gjort for intet.»
-
-Jeg reiste videre, indtil nat og mørke overfaldt mig. Ingensteds kunde
-jeg opdage spor av menneskelige boliger da landet var aldeles nedsnedd;
-heller ikke kjendte jeg veien.
-
-Da jeg var meget træt, steg jeg av hesten og bandt den til en spids
-stolpe som rak over sneen. For sikkerhets skyld la jeg mine pistoler
-under hodet, strakte mig saa lang jeg var og faldt straks i dyp søvn.
-Jeg vaagnet ikke før solen stod høit paa himlen.
-
-Man kan tænke sig min overraskelse, da jeg fandt mig liggende paa en
-kirkegaard midt i en landsby; men min hest kunde jeg ikke se noget til,
-før jeg hørte den knægge over mit hode. Jeg saa op og fik se at den var
-bundet til toppen av kirketaarnet og hang ned fra dette. Nu blev alt mig
-klart; landsbyen var i nattens løp blit nedsnedd; da indtraadte et
-pludseligt tøveir og jeg sank uten at merke det ned paa kirkegaarden,
-eftersom sneen tinte. Det som jeg i nattens mørke hadde tat for en
-stolpe og bundet hesten ved, det var taarnspiret.
-
-Uten lang betænkning tok jeg en av mine pistoler og skjøt bidslet
-tversover, saa hesten faldt ned, og saa fortsatte jeg min reise.
-
-Uten videre nævneværdige eventyr kom jeg til Rusland, hvor det just ikke
-er paa mote at færdes til hest paa vintertiden. Da jeg altid retter mig
-efter skikkene, der jeg kommer, kjøpte jeg mig en smalslæde og satte
-kursen like mot St. Petersburg. Jeg husker ikke om det var i
-Ingermanland eller Estland; men saa meget husker jeg nøie at det var i
-en usedvanlig stor skog, at en glupsk ulv av aller største slags,
-hylende av sult, kom sættende efter mig i fuldt firsprang.
-
-Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, hvorfor jeg la mig
-ned paa bunden av slæden og lot min forskrækkede hest løpe for livet. Da
-skede det som jeg hadde ønsket, men neppe hadde turdet haabe. Ulven brød
-sig ikke det mindste om min ringe person, men satte over mig og anfaldt
-med raseri hesten, hvis bakdel den øieblikkelig sønderslet og slukte med
-graadighet. Det arme dyr for i sin skræk og smerte avsted i frygtelig
-fart. Da jeg saaledes selv var utenfor fare for øieblikket, vovet jeg at
-løfte hodet og saa med skræk, at ulven næsten hadde ætt sig ind i
-hestens krop. Det varte ikke længe før den var dypt inde i hestens
-legeme; men da pisket jeg av alle kræfter paa den bakfra, saa den
-forvirret skyndte sig at æte sig forover, indtil tilslut hestens kadaver
-faldt ned paa jorden. I stedet hadde jeg nu faat ulven i sælen, og da
-jeg brukte pisken saa flittig som jeg kunde, ankom jeg snart mot begges
-forventning og til tilskuernes høieste forbauselse til St. Petersburg.
-
-Jeg skal ikke trætte Dem, mine herrer, ved at utbrede mig om denne
-prægtige russiske hovedstads kunstsamlinger, videnskabelige indretninger
-og lignende lærde saker, ei heller uleilige Dem med at fortælle om de
-mange fornøielige eventyr, som jeg hadde i dette lands høiere kredser,
-hvor husfruen altid mottar gjæsten med et kys og en dram. Jeg skal
-heller indskrænke mig til værdigere gjenstande for Deres opmerksomhet
-som hester og hunder, mine yndlinger i dyreverdenen, og fremdeles ræver,
-ulver og bjørner, som Rusland har en større overflod av end noget andet
-land, som overhodet av alt vildt. Ei heller skal jeg undlate at omtale
-slike ridderlige bedrifter og idrætter, som bedre klær en mand av byrd
-end alt det, som nutidens unge herrer blir oplært i, som skimlet græsk
-eller latin, franske fraser eller dansemesterkrumspring og deslige. Da
-det varte en stund før jeg kunde faa ansættelse i hæren, hadde jeg i
-flere maaneder fuld frihet til at anvende min tid paa den værdigste
-maate. Jeg tilbragte mere end en nat med spil og drik, da veirlagets
-strenghet og folkets vaner gjør dette til meget vigtigere ting end i
-vort ædruelige fædreland, og jeg har ogsaa i Rusland truffet paa
-adskillige folk, endog i de aller høieste stillinger, som var rene
-mestre i den ædle drikkekunst. Men alle var de dog stympere mot en
-gammel graaskjægget, mørkebrun general, som spiste sammen med mig ved
-hotellets bord. Denne hædersmand hadde mistet det øverste av sin
-hjerneskalle i et slag mot tyrkerne, hvorfor han hver gang en fremmed
-blev forestillet for ham, med den mest utsøkte høflighet undskyldte sig,
-fordi han var nødt til at beholde hatten paa. Han pleide hver middag at
-sætte tillivs adskillige flasker fint brændevin, og for at sætte kronen
-paa værket, lot han en flaske eller to av arakpunsch gaa samme vei.
-Allikevel kunde man ikke merke det ringeste til, at han var omtaaket av
-hvad han hadde drukket. Dette var gaadefuldt, men jeg gav mig ikke, før
-jeg hadde faat opløsning paa gaaden.
-
-Jeg hadde ofte lagt merke til, at generalen hadde den vane fra tid til
-anden at løfte paa hatten; men jeg hadde ikke lagt nogen videre vegt
-herpaa, da det bare var aldeles rimelig, at han maatte være varm i
-toppen og kunde trænge til at kjøle sig. Endelig opdaget jeg, at hver
-gang han lettet paa hatten medfulgte den sølvplate, som tjente ham som
-hjerneskalle istedetfor det bortskutte stykke, og alle de flytende varer
-som han hadde indtat i aftenens løp, gik da ut i form av lette damper.
-Saaledes var hemmeligheten opklaret. Jeg fortalte et par av mine venner
-min opdagelse og vi besluttet at gjøre en prøve paa rigtigheten av den.
-Jeg stillet mig med min pipe bak generalen og tændte en fidibus i samme
-øieblik som han lettet paa hatten. Vi blev da vidner til et høist
-overraskende skuespil. Den røksøile, som opsteg fra generalens hode, var
-nu forvandlet til en ildsøile; de dunster som var nærmest hodet, blev i
-den klareste blaa lue til en glorie, pragtfuldere end nogen, som har
-omstraalt en helgens hode. Generalen blev først litt vred over den
-frihet, som jeg tok mig paa hans bekostning; men da det jo gav ham et
-saa høist ærværdig og hellig utseende, tillot han mig snart at gjenta
-det saa ofte, jeg vilde.
-
-
-
-
-                                  II.
-
-                             Jagthistorier.
-
-
-Det var naturlig, at jeg tilbragte meget av min tid utenfor hovedstaden
-i selskap med kjække kamerater, som forstod at sætte pris paa et
-udmerket jagtfelt. Bare jeg tænker paa hine svundne dage, løper mit blod
-hurtigere, og jeg ønsker inderlig at kunne delta i slike idrætter endnu
-en gang. En morgen saa jeg gjennem et av mine sovekammervinduer, at en
-stor dam ikke langt borte bokstavelig talt var dækket med vildænder.
-Øieblikkelig tok jeg riflen fra væggen, løp ned av trapperne og ut av
-døren i slik fart, at jeg ikke saa mig for, men støtte med panden mot
-dørstolpen. Det gnistret og sortnet for mine øine, men det kunde ikke
-stanse mig; jeg kom snart paa skudhold og la an, da jeg til min store
-sorg opdaget, at flintestenen var faldt av ved det voldsomme støt, jeg
-netop hadde faat.
-
-Det var ingen tid at spilde. Jeg hadde aandsnærværelse nok til at huske
-paa det gode fyrtøi, jeg hadde i mine øine, hvorfor jeg aapnet panden,
-sigtet paa fuglene og slog saa av alle kræfter med knyttet næve til mit
-ene øie. (Baronens øine har bestandig været usedvanlig ildfulde og de
-tindrer især, naar han fortæller denne historie). Gnister i mængdevis
-for ut, fængkruttet tændtes, skuddet gik av, og jeg skjøt med et skud 50
-vildænder, 25 stokænder og 3 krikænder.
-
-Aandsnærværelse er sjælen i alle mandige idrætter. Naar sjømænd og
-soldater alene skylder den, at de slipper helskindet ut av faren, saa
-har ogsaa jægeren ofte den at takke for sin lykke.
-
-Saaledes husker jeg at jeg engang kom til et vand, hvor jeg opdaget
-flere dusin ænder, som dog laa altfor spredt til at jeg kunde haabe at
-nedlægge noget nævneværdig antal med mit gevær, især da jeg til alt
-uheld bare hadde et eneste skud igjen.
-
-Jeg husket da, at jeg endnu hadde igjen av nisten et stykke skinke, som
-laa i jagttasken. Denne fete bit fæstet jeg til et grovt snøre, som jeg
-viklet op og knyttet sammen efter enderne, saa det blev meget længere
-end før. Saa gjemte jeg mig i sivet ved bredden, kastet lokkematen ut og
-fik snart til min store glæde se en av ænderne nærme sig og graadig
-sluke fleskestykket.
-
-De andre skyndte sig efter og da flesket var meget fedt, kom det likesaa
-fort ut den anden vei, og da slukte nok en and det og saa en tredje og
-saaledes allesammen den ene efter den anden. Paa nogen faa minutter
-hadde saaledes flesket gaat igjennem alle ænderne uten at snøret var
-gaat stykker, og nu sat de der som perler paa en snor. Jeg trak hele
-bundten med megen glæde ind til stranden, slynget snøret nogen ganger om
-livet og vendte saa næsen hjemover. Da jeg hadde gaat et stykke,
-begyndte dette store jagtbytte at føles tungt, og jeg angret halvveis
-paa at jeg ikke hadde nøiet mig med nogen færre, da en underlig hændelse
-kom mig tilhjælp -- skjøndt jeg ikke kan si andet, end at jeg i første
-øieblik blev endel forvirret ved det.
-
-Ænderne begyndte igjen at bli levende efter den første bedøvelse og slog
-med sine vinger; tilslut steg allesammen tilveirs og drog mig med sig.
-Mange andre vilde i mit sted ha mistet aandsnærværelsen, men jeg drog
-fordel av omstændighetene saa godt jeg kunde og styrte med mine
-frakkeskjøter kursen hjem.
-
-Da jeg var like over mit hus, blev spørsmaalet hvordan jeg skulde komme
-ned uten at komme tilskade. Jeg vred da halsen om paa ænderne, den ene
-efter den anden, sank derved sagte ned og kom til min koks store
-bestyrtelse gjennem skorstenspipen og ned i kjøkkenet, hvor der
-heldigvis ikke var tændt nogen ild.
-
-Noget lignende hændte mig en anden gang med et kuld raphøns. Jeg var
-gaat ut for at prøve en ny rifle og hadde brukt op alt mit hagel, da et
-kuld raphøns pludselig fløi op like for næsen paa mig. Ønsket om at ha
-nogen af dem paa mit aftensbord indga mig en god idé. Jeg naadde det
-sted, hvor flokken hadde slaat sig ned, ladet geværet hurtig med krudt,
-tilspisset ladestokken og stak den ind i løpet istedetfor hagel. Saa gik
-jeg mot raphønsene og i det øieblik de fløi op, fyrte jeg og ladestokken
-gik gjennem syv stykker som saaledes blev sat paa spid.
-
-Det kan ikke ofte nok gjentas, mine herrer, at med snarraadighet hjælper
-man sig frem under alle forhold i livet.
-
-En anden gang hændte det, at jeg dypt inde i en skog i Rusland traf paa
-en prægtig sort ræv, hvis skind er saa værdifuldt, at det vilde ha været
-synd og skam at ødelægge det ved et skud.
-
-Ræven stod tæt ind til et stort træ. Jeg tok hurtig kulen ut av geværet
-og ladet det istedet med en stor spiker, trykket av og traf dyret saa
-godt, at halen blev spikret fast til træet. Saa gik jeg bort til den med
-kniven i haanden, skar et dypt tversnit i panden og brukte saa min pisk
-med slik kraft paa den, at den tilslut bokstavelig talt løp ut av sit
-gode skind.
-
-Ofte ser man, at lykken og tilfældet bøter paa vore feiltagelser. Dette
-fik jeg kort efter ovennævnte hændelse et merkelig bevis paa. Midt inde
-i skogen traf jeg paa et vildsvin med sin unge, som travet like bak
-hinanden. Min kule bommet men allikevel flygtet ungen som var den
-første, mens soen blev staaende uten at røre sig av flekken. Da jeg
-nøiere undersøkte saken, fandt jeg at soen var blind, at hun holdt sin
-unges hale mellem tænderne, og at ungen av barnlig kjærlighet til sin
-gamle mor paa denne maate ledet hendes skridt. Min kule hadde gaat
-imellem begge og truffet halen som var revet tversover, og mens ungen
-hadde rendt sin vei, var soen blit staaende endnu tyggende paa halen.
-Jeg tok derfor blot fat i halestumpen og ledet den gamle hjem uten den
-mindste møie, og uten at det gamle hjælpeløse dyr viste den ringeste
-gjenstridighet eller frygt.
-
-Vildsvin ansees med rette for at være blandt de farligste og vildeste
-dyr, man kan træffe paa, hvilket jeg nok fik føle, engang jeg traf et
-slikt bæst midt inde i skogen. Jeg var ulykkeligvis ikke belaget paa et
-saadant møte, hvorfor jeg ikke kunde gjøre andet end at skynde mig bak
-et stort eketræ, netop som dyret rettet et støt mot mig med en saadan
-kraft, at dens hugtænder trængte igjennem træet, og den kunde hverken
-gjenta støtet eller trække tænderne tilbake. «Aahaa,» tænkte jeg, «nu
-har jeg dig,» og jeg fik fat paa en sten, med hvilken jeg bøide og
-hamret tænderne slik, at det blev aldeles umulig for den at komme løs og
-den pent maatte vente, til jeg kom tilbake fra nærmeste landsby, hvor
-jeg hentet rep og kjærre for at faa den levende hjem, hvilket ogsaa
-fuldstændig lykkedes mig.
-
-I har sikkert, mine herrer, hørt tale om alle jægeres skyts-helgen,
-Sankt Hubert, og om det ædle kronvildt som viste sig for ham i skogen
-med det hellige kors mellem sine horn.[1] Jeg har ydet denne helgen min
-tribut hvert aar ved at følge hans eksempel og jeg har set hans hjort
-vel tusen ganger avbildet enten i kirker eller paa broderier, saa at jeg
-paa ære og samvittighet som god jæger ikke kan si enten der i fordums
-tider virkelig har været eller kanske endnu findes slike dyr med kors.
-Jeg skal heller fortælle, hvad jeg har set med mine egne øine. En dag
-som jeg alt hadde opbrukt baade kuler og hagel, mødte jeg en prægtig
-kronhjort, som saa aldeles ubekymret paa mig, som om den kjendte til min
-tomme hagelpung. Jeg ladet da bøssen øieblikkelig med stenene av nogen
-kirsebær, som jeg hadde gaat og suget paa. Saa fyrte jeg og traf dyret
-midt i panden mellem hornene. Det vaklet, men hadde allikevel kraft nok
-til at undfly.
-
-[Footnote 1: St. Hubert var hertug i det frankiske rike og blev omvendt
-til kristendommen, da han en langfredag var paa jagt og da traf en
-hjort, som hadde et straalende kors mellem sine horn. Han blev aar 723
-biskop i Lüttich og hans minde blev sidenefter feiret hver 3dje november
-med store jagtfester.
-
-_O. a._ ]
-
-Et aar eller to senere var jeg paa jagt i samme skog, da fik jeg se et
-prægtig dyr med et fuldt utvokset kirsebærtræ omtrent ti fot høit mellem
-sine horn. Jeg gjenkjendte øieblikkelig fyren og betragtet den
-naturligvis som min retmæssige eiendom, idet jeg fældte den med et
-velrettet skud, som paa engang gav mig baade stek og kirsebærsauce, for
-træet var fuldt av den saftigste frugt, som jeg nogensinde har smakt.
-
-Hvem vet, om ikke en eller anden høihellig jæger eller kanske en jagende
-biskop eller abbed kan ha skutt og plantet korset paa en lignende maate
-mellem taggerne paa St. Huberts dyr?
-
-Disse hellige mænd (av den katolske kirke naturligvis) har altid været
-kjendt for sin nidkjærhet til at plante kors og horn, og i et vanskelig
-tilfælde er man tilbøielig til at gripe til ethvert middel for at hjælpe
-sig ut av nøden, heller end at la en gunstig leilighet undslippe. Jeg
-har selv ofte befundet mig i slike vanskelige tilfælde og har da altid
-handlet efter øieblikkets indskydelse. Hvad sier De for eksempel til
-følgende hændelse.
-
-Jeg var en dag paa jagt i en av Polens uhyre skoger, og efter at ha
-opbrukt alt mit krudt vendte jeg hjemover da mørket faldt paa. Da møtte
-jeg pludselig en vældig bjørn, som med opspærret gap lot til at ville
-gjøre mit nærmere bekjendtskap. Jeg rotet i en fart gjennem alle mine
-lommer i haab om at finde noget krutt og en kule, men forgjæves.
-
-Jeg fandt bare to reserveflintesten, og den ene slynget jeg da av alle
-kræfter ned i gjennem uhyrets digre gap. Den likte nok ikke dette for
-den gjorde helt om, og idetsamme slynget jeg den anden sten ind den
-motsatte vei, og det frembragte i sandhet en uanet virkning. Begge
-stenene støtte mot hinanden inde i maven og slog øieblikkelig ild, saa
-bjørnen fløi i luften med et frygtelig brak.
-
-Skjønt jeg saaledes kom helskindet fra det denne gang vilde jeg dog
-nødig igjen vaage mig mot en bjørn uten andre forsvarsmidler.
-
-Der synes at hvile en vanskjæbne over mig i den henseende, at de mest
-glubske og farligste dyr i almindelighet møter mig naar jeg er værgeløs,
-som om de instinktmæssig ante det. Saaledes hændte det engang, just som
-jeg hadde tat av flintestenen for at paasætte en ny, at en uhyre bjørn
-kom brummende mot mig. Jeg var aldeles hjælpeløs og hadde netop tid nok
-til at klatre op i et træ for at redde mig. Ulykkeligvis faldt min
-jagtkniv under opklatringen ned, saa jeg ikke hadde andet til at
-paaskrue flinten med end mine fingre, som var aldeles utilstrækkelige,
-da laasen var meget træg. Bjørnen la sig paa vagt under træet, og jeg
-ventet hvert øieblik, at den skulde komme efter mig. Som jeg før har
-fortalt hadde jeg engang med held avfyrt mit gevær ved hjælp av mine
-øines ild; men det middel synes jeg litet om, da jeg hadde faat en
-heftig betændelse i øiet av det, som endnu ikke var helbredet. Jeg
-betragtet med begjærlige blik mit vaaben som laa paa sneen, men det
-hjalp jo ingenting; men saa fik jeg pludselig et heldig indfald.
-
-Mine herrer vet, at jægeren likesom filosofen bestandig har noget paa
-rede haand. For mig har min jagttaske stedse været det arsenal, som
-forsyner mig med ethvert hjælpemiddel. Jeg rotet efter og fandt noget
-hyssing, en kroket spiker og litt voks. Vokset var stivnet i kulden, saa
-jeg maatte først lægge det ind paa brystet for at bløte det op. Spikeren
-strøk jeg saa over med voks, fæstet den til hyssingen og firte den
-øieblikkelig ned paa knivens haandtak.
-
-Den sterke kulde gjorde, at spikeren øieblikkelig frøs fast. Nu drog jeg
-sagte og varsomt det noksaa tunge vaaben op med hyssingen. Med dettes
-hjælp hadde jeg knapt gjort min rifle istand, før bamsen begyndte at
-klatre opover træet; men jeg mottok den nu med en saadan salve, at
-lysten til at klatre forgik den for bestandig.
-
-En anden gang kom en uhyre ulv saa uforvarende over mig, at jeg ingen
-anden utvei kunde finde paa end rent instinktmæssig at kjøre min arm ned
-igjennem dens svælg. For at den ikke skulde bite armen over, stak jeg
-den helt ind til skulderen, men hvad skulde jeg saa gjøre? Min stilling
-var just ikke særdeles behagelig. Man tænke sig bare: ansigt til ansigt
-med en ulv. Vi betragtet hinanden just ikke med de venligste blik, det
-kan jeg forsikre. Hvis jeg trak min arm tilbake, vilde bæstet fare endnu
-mere rasende ind paa mig, det kunde jeg tydelig læse i dets gnistrende
-øine.
-
-Jeg tok derfor et godt tak i dens indvolder, vendte ut og ind paa dem
-som paa en hanske, kastet den saa til jorden og lot den ligge, sig selv
-til straf og andre til advarsel.
-
-Samme middel vilde jeg nødig ha forsøkt overfor en gal hund, som kom
-sættende efter mig i en av St. Petersburgs trangeste gater.
-
-Redde sig hvo kan, tænkte jeg, kastet min pelsværksfrakke og var inden
-døre i et øieblik.
-
-Jeg sendte min tjener ut for at hente frakken, og han hængte den ind i
-garderoben til mine andre klær. Morgenen derefter da jeg sat og spiste
-frokost, blev jeg høilig forbauset ved at høre min kammertjener Josef
-rope:
-
-«For guds skyld, baronens frakke er blit gal.»
-
-Jeg sprang op, ilte ind i garderoben og fandt alle mine klær hulter til
-bulter og nogen aldeles iturevet. Fyren hadde fuldstændig ret, frakken
-var blit gal. Jeg kom netop tidsnok til at se den overfalde min fineste
-selskapsdragt, som den rystet og tumlet med paa den ubarmhjertigste
-maate.
-
-
-
-
-                                  III.
-
-                Anekdoter om baronens hunder og hester.
-
-
-Alle disse merkelige oplevelser, mine herrer, som jeg nu har fortalt
-Dem, faldt kun lykkelig ut ved hjælp av min aandsnærværelse og mine
-kraftige anstrengelser, hvilke egenskaper, som enhver vet, er aldeles
-uundværlige for den egte jæger, soldat og sjømand. Det vilde i sandhet
-være en meget letsindig jæger, admiral eller general, som altid vilde
-stole paa et lykkelig tilfælde eller sin gode lykke uten at bryde sig om
-de forsigtighetsregler, som netop forebygger tilfældet, og uten i
-forveien ved de bedste forholdsregler at sikre sig et heldig utfald. Jeg
-har aldrig været skjødesløs hverken i den ene eller den anden henseende,
-for jeg har altid ikke alene været kjendt for mine udmerkede hester,
-hunder og geværer, men ogsaa for min dygtighet i at bruke dem, saa jeg
-nok kan si uten at smigre mig selv, at jeg har skapt mig et
-uforgjængelig navn i skog og mark.
-
-Jeg skal ikke trætte Dem med lange beskrivelser av mine stalder, mit
-hundehus eller min vaabensamling, men to av mine hunder var dog saa
-udmerkede, at jeg aldrig kan glemme dem eller forbigaa dem i taushet.
-Den ene var en fuglehund, som dag og nat var like nyttig, forstandig og
-utrættelig. Om natten hængte jeg en lygte paa dens hale og jaget
-saaledes godt, ja næsten bedre end paa lyse dagen.
-
-En dag ikke længe efter at jeg var blit gift, fik min hustru det indfald
-at bli med paa jagt. Jeg red i forveien for at opspore noget vildt, og
-det varte heller ikke længe, før min gode hund stod foran nogen hundrede
-raphøns. Jeg ventet imidlertid paa min hustru som skulde komme bakefter,
-ledsaget av min forvalter og en tjener. Jeg ventet og ventet, men ingen
-kom. Tilslut blev jeg ganske ængstelig og vendte om; men jeg var ikke
-kommet halvveis, før jeg hørte stønnen og nødrop, som syntes at komme
-fra et sted i nærheten, og allikevel kunde jeg ikke opdage et levende
-væsen. Jeg steg da av hesten, la øret til jorden og opdaget at lyden kom
-nedenifra jorden. Jeg kjendte paa stemmerne min hustru, forvalteren og
-tjeneren. Saa husket jeg ogsaa at det ikke langt borte var en kulgrube,
-som jeg ganske nylig hadde latt aapne, og det kunde nu desværre ikke
-være nogen tvil om den skjæbne, som hadde rammet min hustru og hendes
-ledsagere.
-
-Fra nærmeste landsby fik jeg da i største hast hentet alle
-minearbeiderne, og med de største anstrengelser lykkedes det os ogsaa
-tilslut at faa draget dem op av gruben, som var over 100 fot dyp. Først
-blev tjeneren og hans hest bragt for dagens lys, saa forvalteren og
-tilslut min hustru og hendes lille kleppert. Det merkeligste ved hele
-saken var, at trods det frygtelige fald kom ingen -- hverken mennesker
-eller dyr -- til nogen skade, med undtagelse av nogen ubetydelige
-skrammer; men saa var de saa meget mere forskrækkede og rædde.
-
-Det blev ikke noget mere av jagten den dag, som man nok kan forstaa, og
-i forskrækkelsen glemte jeg aldeles hunden, og det maa ogsaa være min
-undskyldning for at jeg heller ikke husket paa den næste morgen, da jeg
-maatte reise bort i vigtige forretninger som vilde komme til at holde
-mig væk i fjorten dage. Jeg var neppe kommet hjem før jeg savnet min
-hund, Diana. Ingen av mine tjenere visste nogen besked om den, skjønt de
-hadde søkt overalt efter den. Tilslut fik jeg en god idé. «Du skal se,»
-tænkte jeg, «at den endnu staar for raphønsene.»
-
-Jeg gav mig straks paa vei, fuld av haab, og ganske rigtig, da jeg kom
-dit hvad saa jeg da? Min tispe paa samme sted hvor jeg hadde forlatt den
-for fjorten dage siden.
-
-Avance! ropte jeg.
-
-Diana for frem og jeg fik fem og tyve i et skud. Men det stakkars dyr
-var saa magert og utsultet, at det knapt hadde styrke til at komme bort
-til mig. Jeg skulde heller ikke ha faat hunden hjem, hvis jeg ikke hadde
-tat den foran paa sadelknappen, hvilket man nok kan forstaa at jeg
-gjorde med den største glæde. Nogen dages hvile og god forpleining
-bragte den i likesaa godt hold som før, og nogen uker efter hjalp den
-mig til at løse en gaade, som ellers sandsynligvis vilde være forblit
-uopklart for bestandig.
-
-I to dage jaget jeg den samme hare; Diana opsporet den bestandig for mig
-men det kunde aldrig lykkes mig at komme den paa skud. Jeg har set for
-mange underlige ting til at tro paa hekseri; men jeg tilstaar at min
-forstand stod stille overfor denne avskyelige hare. Tilsidst kom jeg dog
-saa nær den, at jeg næsten kunde berøre den med geværmundingen, da den
-gjorde en kolbøtte og hvad sker da? Jo min hare hadde to par ben under
-buken og to par paa ryggen. Naar derfor de underste var trætte, vendte
-den helt rundt som en dygtig svømmer, som avvekslende svømmer paa maven
-og ryggen, og løp saa videre paa de andre med friske kræfter. Jeg har
-aldrig senere set en lignende hare, og jeg skulde sikkert nok heller
-ikke ha faat fat i den uten med en slik hund som Diana.
-
-Den var saa merkelig overlegen alle andre hunder, at jeg uten frygt for
-at bli beskyldt for overdrivelse skulde erklære den for at være uten
-like, hvis jeg ikke hadde hat en mynde som kunde kappes med den.
-
-Mynden var ikke saa merkværdig paa grund av sit utseende, som paa grund
-av sin rent utrolige hurtighet. Hadde I, mine herrer, set den jage,
-vilde I sikkert likesom jeg, ha beundret og elsket den og fundet det
-ganske naturlig, at jeg tilbragte saa megen tid i dens selskap. Den løp
-saa hurtig og saa længe i min tjeneste, at den slet det underste led av
-benene av sig, men jeg fik allikevel god nytte av den ogsaa da, nemlig
-som grevlingehund.
-
-Engang denne hund skulde hvalpe, var vi ute paa jagt sammen og trods
-alle mine forsøk paa at holde den tilbake, løp den saa hurtig som
-nogensinde, denne gang efter en, som det forekom mig, ualmindelig tyk
-hare som den hadde opsnust. Det var med nød og neppe at jeg i avstand
-kunde følge den tilhest. Paa engang hørte jeg et glam som av et helt
-hundekobbel, men saa svakt og fint, at jeg ikke kunde skjønne hvad det
-var. Men da jeg indhentet hunden, fik jeg se et høist vidunderlig syn.
-Baade hunden og haren hadde kastet i fuldt løp, og der var just likesaa
-mange hareunger som hvalper! Indstinktmæssig tok de smaa harer flugten,
-og av samme aarsak satte hvalperne efter og fanget dem, og saaledes
-sluttet jeg jagten med seks harer og seks hunder, skjønt jeg begyndte
-med én.
-
-Jeg tænker paa denne min vidunderlige tispe med den samme fornøielse og
-glæde, som paa en prægtig lithauisk hest, som intet guld kunde ha
-opveidd. Jeg fik den ved en leilighet, da jeg til megen hæder for mig
-fik anledning til at vise min færdighet i ridekunsten. Jeg var som gjest
-paa grev Przobosskys prægtige slot i Lithauen, og sat en dag sammen med
-damerne ved tebordet, mens herrerne var nede i gaarden for at se paa en
-ung hest av arabisk blod som netop var kommet fra stutteriet.
-
-Pludselig blev vi opskræmt av nødrop, og da jeg skyndte mig ut, saa jeg
-at hesten var saa vild og ubændig at den hadde kastet sin rytter av
-salen, og ingen turde nærme sig den. De mest uforfærdede ryttere stod
-der bleke og motfaldne, og ingen visste hvordan de skulde bære sig ad,
-da jeg med et eneste sprang kastet mig op paa hestens ryg og ved at
-overraske den slik, ikke alene skræmte den, men ogsaa tvang den -- ved
-at opbyde al min ridekunst -- til lydighet, og inden fem minutter var
-den føielig og from som et lam. For at vise damerne dette og for at
-spare dem for unødig angst, tvang jeg hesten til at sætte ind igjennem
-et av vinduerne i salen. Der red jeg rundt værelset flere ganger baade i
-skridt, trav og gallop, og tilslut satte vi op paa tebordet, hvor den
-gjennemgik hele den høiere rideskole, hvilket moret damerne
-overordentlig.
-
-Min hest viste sig saa velopdragen og førte sig saa behændig, at den
-ikke slog istykker det mindste, hverken av glas eller porcelæn. Dette
-gjorde ikke alene paa damerne, men ogsaa paa greven et saa gunstig
-indtryk, at han med sin sedvanlige høflighet bad mig motta hesten og
-føre den til seier og ære i det felttog mot tyrkerne, som jeg skulde
-delta i under anførsel av grev Münnich.
-
-
-
-
-                                  IV.
-
-                      Eventyr i den tyrkiske krig.
-
-
-Jeg kunde virkelig ikke ha faat en mere nyttig eller kjærkommen gave ved
-begyndelsen av det felttog, hvormed min løpebane som kriger begyndte. En
-hest paa engang saa from, livfuld og fyrig -- baade et lam og en
-Bucephalus i en skapning -- maatte jo altid bringe mig til at erindre en
-soldats pligter, og fik mig ogsaa ofte til at tænke paa den unge
-Aleksander og hans bedrifter som hærmand. Hensigten med krigen var at
-gjenoprette den russiske hærs anseelse, som hadde faat et litet knæk ved
-czar Peters siste felttog ved Pruth, og denne hensigt blev ogsaa naadd
-ved flere meget anstrengende og glimrende felttog under anførsel av den
-berømte feltherre, som jeg før har nævnt.
-
-Beskedenhet forbyr en underordnet at tilegne sig nogen andel i store
-seire eller bedrifter, som blir regnet den kommanderende general til
-ære, hvor middelmaadig han end er; ja man ser endog at æren blir
-tilskrevet den hjemmeværende konge, dronning eller krigsminister, skjønt
-de sandsynligvis aldrig har lugtet krutt uten ved parade og aldrig set
-andre valpladser end øvelsesleire. Jeg vil derfor ikke tilegne mig nogen
-andel i den hæder, vi høstet under vore talrige felttog mot fienden. Vi
-gjorde alle vor pligt som i soldatens, fædrelandsvennens og den tapre
-mands sprog overhodet har en ganske anden betydning, end ørkesløse
-kandestøperpolitikere kan gjøre sig noget begrep om. Da jeg hadde faat
-befaling over et husarregiment, blev jeg sendt paa flere tog med ordre
-til at handle efter bedste skjøn, og den hæder som vi da indla os, kan
-vel ikke godt bli tilregnet andre end mig og de tapre folk, som jeg
-førte til strid og seier.
-
-Den dag vi drev tyrkerne tilbake til Oczakow, var jeg i hærens fortrav
-og hadde en meget varm dag. Min fyrige lithauiske ganger hadde den dag
-nær bragt mig i en slem knipe. Jeg var stillet paa en fremskutt post
-langt fra hovedstyrken og fik da se en avdeling av fienden komme imot
-mig indhyllet i en støvsky, som gjorde det umulig for mig at se
-hvormange de var, eller hvad deres hensigt var. At indhylle os i en
-lignende støvsky, vilde ikke ha gjort mig klokere og var litet
-hensigtsvarende. Jeg lot derfor mine forposter ride ut til høire og
-venstre med befaling at støve saa meget som mulig, mens jeg selv red
-nærmere for at iagtta dem. Utfaldet svarte ogsaa til forventningerne.
-Mine forposter bragte forvirring og uorden i fiendens rækker. Da jeg
-derfor med hovedstyrken gjorde et voldsomt anfald paa dem, adsplittet vi
-dem fuldstændig og anrettet et frygtelig nederlag blandt dem, saa de
-snart flygtet alt hvad de kunde. Vi forfulgte dem ikke alene til den
-befæstede by i deres tilbaketogslinje, men endog tversigjennem den, og
-det overgik vore dristigste forventninger.
-
-Min hest fløi som vinden, saa jeg kom langt foran mine folk, og da jeg
-saa fienden i hast flygte ut igjennem den motsatte port, fandt jeg at
-det var fornuftigst at stanse paa torvet og la mine folk samles der; men
-jeg blev høist forbauset ved hverken at kunne opdage en eneste husar
-eller trompeter. Jager de gjennem de øvrige gater, eller hvad kan der
-være blit av dem? Iallefald kunde de ikke være langt borte og maatte
-snart forene sig med mig. I forventning herom lot jeg min anpustne hest
-drikke av en springbrønd paa torvet. Den drak med en overordentlig
-begjærlighet og lot aldrig til at bli utørst, hvilket var naturlig nok,
-for da jeg saa mig nok en gang om efter mine folk, hvad tror dere jeg da
-blev var? Hele min hests bakdel var væk, som skaaret med en kniv! Vandet
-strømmet derfor likesaa fort ut igjen som det kom ind, uten at hesten
-beholdt en draape derav. Hvordan var min stakkars hest kommet i en slik
-tilstand? Jeg grublet endnu forgjæves derover, da min gamle vagtmester
-kom til og efter i de sterkeste uttryk at ha uttrykt sin glæde ved at se
-mig i sikkerhet, gav han mig følgende forklaring:
-
-Da jeg hovedkulds trængte ind i fæstningen sammen med den flygtende
-fiende, lot forsvarerne pludselig porten falde og den skar min hest
-tversover. Bakdelen hadde da ved uophørlig at sparke og spænde
-foraarsaget et frygtelig mandefald blandt fienden, men da den fandt det
-umulig at komme ind i fæstningen, hadde den begit sig til en nærliggende
-eng, hvor jeg uten tvil kunde finde den. Jeg vendte da øieblikkelig om,
-og fordelen bar mig i gallop til engen hvor jeg til min store glæde
-fandt den muntert græssende sammen med en del andre hester.
-
-Efter slike haandgripelige beviser paa, at begge dele endnu var i live,
-sendte jeg bud til vor dyrlæge som uten at tape et øieblik sydde begge
-sammen med det første som var ved haanden, hvilket tilfældigvis var
-tynde grener og unge skud av laurbær.
-
-Da nu dette svære saar blev lægt, hændte noget som ikke godt kunde
-træffe nogen anden end min glorværdige hest. De unge skud skjøt nemlig
-rot i dens legeme, de vokste og dannet tilslut likesom en løvhytte over
-mig, saa at jeg siden efter kunde delta i mange tog i skyggen av mine
-egne og min hests laurbær.
-
-En liten ubehagelighet som denne vaabendaad forvoldte mig, maa jeg ogsaa
-fortælle.
-
-Jeg hadde svunget mit sverd mot fienden saa længe og saa kraftig, at min
-arm uvilkaarlig gjorde den samme bevægelse længe efter at fienden var
-forsvundet. Jeg var saa ræd for at tilføie mig selv eller nogen av mine
-folk naar de kom nær mig, nogen skade, at jeg var nødt til at bære armen
-i bind en ukes tid, aldeles som om jeg skulde ha saaret mig.
-
-En mand som har vist sig at kunne utføre slike bedrifter som jeg med min
-litauer, kan man vel ogsaa tro istand til at utføre en anden daad som
-ved første øiekast synes at høre til umuligheterne, og som jeg selv
-vilde ha hat mine tvil om, hvis jeg hadde hørt den fortælle. Vi beleiret
-en by hvis navn jeg har glemt, og det var vor general meget
-magtpaaliggende at faa vite, hvordan tilstanden var inde i byen. Det
-syntes at være umulig at trænge ind i den; ti man maatte passere først
-forposterne, saa utenverkerne og tilslut selve befæstningerne. Heller
-ikke fandtes der en sjæl som vilde paata sig dette hverv. Maaske litt
-for forfængelig av min krigerdygtighet, men vel ogsaa av tjenesteiver,
-besluttet jeg at anstille et forsøk og stillet mig i den hensigt ved
-siden av en av de største kanoner. Da den blev avfyrt, hoppet jeg op paa
-kulen for paa den maate at komme ind i fæstningen; men da jeg var kommet
-halvveis, begyndte jeg at overtænke saken. «Hm,» tænkte jeg, «komme ind
-kan du nok, men hvordan for pokker vil du bære dig ad med at komme
-tilbake? Du vil bli tat for en spion og hængt i det høieste træ og det
-er en plads, som ikke anstaar en Münchhausen.» Paa grund av disse og
-lignende likesaa hyggelige betragtninger som jeg anstillet, passet jeg
-paa da en kule fra fæstningen strøk like forbi mig, og hoppet bort paa
-denne. Saaledes kom jeg tilbake til mine venner, vistnok uten at ha
-utført mit ærinde, men dog sund og hel.
-
-Min hest var ikke mindre flink end jeg i den høiere gymnastik. Hverken
-hækker, diger eller noget andet kunde stanse den, overalt gik den like
-frem. En dag forfulgte jeg en hare; denne fik det indfald at sætte
-tversover landeveien, men i det samme kom ogsaa en herskapsvogn kjørende
-forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig dog ikke stanse, men
-sprang tvers igjennem vognens aapne vinduer med slik fart, at det var
-saa vidt jeg fik tat hatten av mig og be damerne undskylde min høist
-utidige paatrængenhet.
-
-En anden gang skulde jeg sætte tvers over en sump; men da jeg var kommet
-midt over den, fandt jeg avstanden længere, end jeg hadde trodd og
-vendte derfor om i luften for at ta bedre tilsprang, men forregnet mig
-ogsaa nu og faldt i til halsen. Sikkert hadde jeg fundet en fortidlig
-død, om jeg ikke ved hjælp av min armstyrke hadde løftet mig selv og min
-hest, som jeg holdt fast ved knærne, op ved min haarpisk.
-
-Denne maate at dra sig ut av en forlegenhet, synes jeg fortjener
-almindelig opmerksomhet og jeg vil især anbefale den til alle som har
-sat sin lid til store herrers løfter.
-
-
-
-
-                                   V.
-
-              Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen.
-
-
-Trods alt mit mod og trods alle mine og min hests udmerkede egenskaper
-var jeg dog engang saa uheldig under krigen med tyrkerne at bli
-overmandet og tat til krigsfange. Og hvad værre var, jeg blev solgt som
-slave, hvilket er meget almindelig hos tyrkerne.
-
-Mit daglige arbeide i denne min fornedrelsens stand var ikke haardt
-eller anstrengende, men derimot ganske forunderlig og kjedsommelig nok.
-Jeg drev nemlig hver morgen sultanens bier paa græs, vogtet dem hele
-dagen og drev dem om aftenen hjem igjen til kuberne. En aften manglet
-jeg en bi, men ved at søke efter den, opdaget jeg at to bjørner holdt
-paa at rive i hver av dens vinger for at komme til den honning som den
-indeholdt. Jeg hadde intet andet vaaben end den sølvøks, som sultanens
-gartnere bærer som tegn paa sin værdighet. Jeg kastet den efter røverne
-for at skræmme den, og befridde ogsaa paa den maate min stakkars bi; men
-jeg kastet uheldigvis med saa stor kraft, at øksen som fik en gal
-retning, for videre og ikke stanset før den naadde maanen.
-
-Hvorledes skulde jeg nu bære mig ad med at faa den igjen? Jeg kom da
-heldigvis til at huske paa at jeg etsteds hadde læst, at tyrkiske bønner
-vokser uhyre hurtig og kan opnaa en utrolig høide. Jeg plantet da straks
-en; den skjøt rot og vokste med slik fart, at den snart slynget sig om
-en av maanens horn. Jeg klatret op ad den og naadde ogsaa i sikkerhet
-maanen, men maatte lete længe før jeg fandt øksen, hvilket aldeles ikke
-var let paa et sted, hvor alting skinner som sølv. Tilslut fandt jeg den
-dog liggende paa en haug med hakkelse og høi. Nu skulde jeg da se til at
-vende tilbake; men uheldigvis hadde solen optørket min bønnestængel, saa
-jeg fik nok se til at finde paa et andet raad. Jeg fandt da paa at
-tvinde et taug av hakkelse, gjorde det saa tykt og langt som jeg kunde,
-fæstet det ved et av maanens horn og begav mig saa paa vei. Eftersom jeg
-klatret ned, kappet jeg av den øvre ende av tauget, som jeg ikke længere
-hadde bruk for, skjøtet paa den nederste ende og kom saaledes et godt
-stykke ned. Tauget blev naturligvis ikke bedre av denne evindelige
-paaskjøtning, saa det brast, da jeg vel kunde være en fire, fem mil over
-jorden. Jeg faldt mot jorden med slik voldsomhet, at jeg aldeles mistet
-bevistheten, og da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg at jeg at hadde
-slaat et hul, som var omtrent atten favner dypt.
-
-Jeg kom mig snart, men kunde ikke begripe hvordan jeg skulde komme op
-igjen. Dog viste sig her som saa ofte ellers, at nøden er mor til
-opfindsomhet. Jeg gravet et slags trappetrin med mine negler (baronens
-negler var da 40 aar gamle) og kom saaledes møisommelig op igjen,
-hvorpaa jeg optok min forrige bestilling. Belært av denne dyrekjøpte
-erfaring opfandt jeg en bedre maate at bli kvit bjørnene paa, dersom
-bekjendt forekommer i store mængder i Tyrkiet og som aldrig vilde la
-mine stakkars bier være i fred. En aften oversmurte jeg en vognstang med
-et tykt lag med honning og la mig saa i bakhold i nærheten for at se,
-hvad der vilde hænde. En uhyre stor bjørn blev tiltrukket av
-honninglugten og begyndte at slikke stangen med en saadan graadighet, at
-den slikket den tversigjennem hals og mave og ut paa den anden side. Da
-den saaledes var godt og vel spiddet, løp jeg til og drev en svær plug
-gjennem stanghullet og hindret den saaledes i at vende tilbake. Jeg lot
-den bli staaende der hele natten, og da sultanen næste morgen
-tilfældigvis kom forbi mens han røkte sin morgenpipe og fik se det puds,
-jeg hadde spillet bjørnen, var han nær ved at dø av latter over et saa
-pudsig syn.
-
-Snart efter blev freden sluttet mellem Tyrkiet og Rusland, og jeg blev
-tillikemed endel andre krigsfanger sendt hjem til St. Petersburg. Jeg
-tok avsked fra russisk tjeneste paa den tid, da den høist besynderlige
-revolution fandt sted, hvorved barnekeiseren i sin vugge, hans mor og
-hendes far, hertugen av Brunsvig, feltmarskalk Münnich og mange andre
-blev forvist til Sibirien. Paa min vei hjemover hadde jeg mange flere
-besværligheter, end da jeg reiste ut, ti vinteren var det aar saa kold,
-at selv solen fik frostblemmer, hvilket endnu tydelig kan sees paa dens
-ansigt.
-
-Jeg reiste med deligencen, og da vi kom ind i en hulvei, paala jeg
-kusken at blæse sterkt i hornet, forat vi kunde undgaa at møte nogen i
-denne trange vei. Han blaaste saa han blev ganske blaa i ansigtet, men
-uten at kunne faa en eneste tone frem, hvilket var os allesammen ganske
-uforklarlig og meget ubehagelig, for snart efter kom en anden vogn imot
-os. Veien var saa smal at det var aldeles ugjørlig at komme forbi
-hinanden. Jeg hoppet derfor ut av vognen og begyndte at spænde hestene
-fra. Saa tok jeg vognen med alt, hvad deri var, paa nakken og hoppet
-over en ni fot høi hæk ind paa en mark og over hækken ut paa veien igjen
-et stykke nedenfor den anden vogn. Naar man betænker vognens tyngde, saa
-kan jeg forsikre at det just ikke var det letteste arbeide. Derpaa tok
-jeg hestene, en under hver arm, og i to vendinger bar jeg dem paa samme
-maate bort til vognen, lot kusken spænde for og fortsatte veien til det
-vertshus, hvor vi skulde overnatte.
-
-Jeg skulde ogsaa ha fortalt, at en av hestene var næsten bare en fole og
-meget livlig, og den likte nok ikke denne slags bevægelse, for den
-begyndte at sparke og bite; men jeg fik den til at være rolig ved at
-stikke dens bakben ned i min frakkelomme. Da vi var kommet til
-vertshuset, forfrisket vi os ved et godt aftensmaaltid; kusken hang sit
-horn paa en knag paa væggen og vi satte os likeoverfor hinanden. Paa
-engang hørte vi: Tatra tatra tatra ta! Nu opdaget vi grunden til at
-kusken ei hadde været istand til at faa en eneste lyd ut av hornet;
-tonerne var frosset fast i hornet, og det var naturlig nok, at de nu lot
-sig høre da de tinte op. Den gode mand kunde saaledes til megen ære for
-sig underholde os en god stund med forskjellige melodier uten at sætte
-hornet til munden, saasom: «Kongen av Prøisens marsch!» «Over berg og
-dale» og mange andre yndede melodier og tilslut aftensalmen: «Nu hviler
-hele jorden.» Dermed ophørte denne aftenunderholdning og jeg faar gjøre
-det samme med mine russiske reiser.
-
-De fleste reisende har den slemme vane naar de fortæller sine
-oplevelser, at lægge til meget mere end de virkelig har set. Man kan da
-ikke undre sig paa, at tilhørere og læsere undertiden begynder at faa
-tvil om deres sandruhet. Men hvis nogen her i selskapet skulde være
-fristet til at tvile paa sandheten av de tildragelser, jeg nu har
-fortalt, da beklager jeg ham meget og vil ogsaa føle mig dypt saaret ved
-denne mangel paa tillit, men jeg vil tillike raade vedkommende til at
-forlate selskapet, før jeg begynder paa mine sjøeventyr, for de er endnu
-mere vidunderlige og dog paa min ære likesaa sandfærdige som de nu
-skildrede.
-
-
-
-
-                                  VI.
-
-             Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser.
-
-
-Den første gang, jeg reiste utenlands, var lang tid før den russiske
-reise, hvis merkeligste hændelser jeg nylig har hat den ære at berette.
-
-Jeg var i den alder da man ligger i proces med gaasen, som min morbror,
-en husaroberst med de største mustascher som nogen endnu har baaret,
-pleide at si for spøk; det vil si, det var uavgjort om det fine dun som
-bedækket min hake, skulde bli til skjæg eller fjær. Det var da at reiser
-tilsjøs blev mine længslers drømmer. Min far hadde selv tilbragt en stor
-del av sin ungdom paa reiser, og han pleide at forkorte de lange
-vinteraftener for os med at fortælle om sine oplevelser, hvilket han
-gjorde paa en enkel og fordringsløs maate.
-
-Jeg skal kanske siden ha den ære at berette nogen av hans fortællinger.
-
-Saa kan jeg da med skjæl si, at baade fødselen og opdragelsen i like
-maate har bidraget til at nære denne min tilbøielighet for reiselivet.
-Jeg grep enhver leilighet til at tale min sak, men bestandig forgjæves.
-Hvis jeg engang imellem kunde rokke min fars beslutning, saa kunde jeg
-være viss paa at min mor og mine tanter la sig imellem, saa jeg
-bestandig tapte enhver fordel, som jeg kunde ha vundet.
-
-Tilsidst sendte skjæbnen mig tilhjælp en av min mors slægtninger som
-avla os et besøk.
-
-Jeg blev snart hans yndling; han fortalte mig, at jeg var en kjæk gut,
-og at han vilde gjøre alt for at mit ønske skulde bli opfyldt. Hans
-veltalenhet gjorde mere virkning end min egen, og efter mange spørsmaal,
-indvendinger og utflugter, blev det tilslut bestemt at jeg skulde faa
-følge med ham til Ceylon, hvor hans farbror var guvernør.
-
-Vi avseilet fra Amsterdam med meget vigtige depecher fra de hollandske
-generalstater. Vor reise udmerket sig ikke ved merkelige tildragelser,
-med undtagelse av en storm, som jeg maa ofre nogen ord paa, paa grund av
-de merkelige følger som den hadde.
-
-Orkanen brøt løs, just som vi hadde kastet anker ved kysten av et stort
-rike for at indta vand og ved, og den raste med slik voldsomhet, at en
-hel skog av uhyre store trær blev rykket op med roten og slynget op i
-luften. De blev kastet i en saadan høide, at de største trær kun syntes
-os at være som smaa dun, som man undertiden ser flyve omkring i luften.
-Men det hadde ikke saa farlige virkninger endda, for straks stormen
-stilnet av faldt ethvert træ ned paa sin gamle plads hvor roten
-øieblikkelig fæstnet, med undtagelse av et eneste og tilmed det største
-av dem allesammen.
-
-I det øieblik da dette træ blev rykket op, var et egtepar ivrig ifærd
-med at plukke agurker av dets grener, for i den del av verden vokser
-agurker paa trær.
-
-De brave folk fandt sig i sin skjæbne med beundringsværdig taalmod, men
-deres vægt foraarsaket, at træet forandret retning og faldt ned paa
-jorden efter hele sin længde. Nu maa De vite at provinsens statholder
-hadde forlatt sin bolig, som alle der pleier at gjøre under en orkan, av
-frygt for at bli begravet under sit slots ruiner. Da orkanen stilnet av,
-vendte han tilbake gjennem sin have, da træet faldt ned paa ham og
-lykkeligvis slog ham ihjel.
-
-Lykkeligvis?
-
-Ja, lykkeligvis, mine herrer, for statholderen var med Deres tilladelse
-den skammeligste tyran. Alle provinsens indbyggere, hans egne yndlinger
-iberegnet, var de elendigste skapninger under solen. Uhyre forraad laa
-og raatnet i lader og forraadshus, mens folket som han hadde utsuget,
-holdt paa at dø av hunger. Han hadde intet at frygte av fremmede
-voldsmænd, og dog utskrev han alle unge mænd for med vold og magt at
-gjøre helter av dem, og naar de saa var oplært, solgte han hele
-samlingen til høistbydende, for at kunne ophope nye millioner til de
-millioner som hans far hadde efterlatt ham. Man fortalte os at han hadde
-lært denne uhørte fremgangsmaate paa en reise til Norden. Endskjøndt vi
-var store patrioter, saa gjorde vi dog intet forsøk paa at gjendrive
-denne paastand, da en reise til Norden for disse mennesker likesaavel
-kunde bety til de canariske øer som til Grønland; men vi hadde forresten
-mange andre grunder til ikke at indlate os paa dette emne. I taknemlig
-ihukommelse av de store tjenester som dette agurkplukkende par hadde
-bevist sit land, indgav samtlige indbyggere en underdanigst ansøkning
-til regjeringen om at faa manden utnævnt til hans efterfølger, hvilket
-ogsaa naadigst blev indvilget. Vistnok hadde disse brave folk paa sin
-ufrivillige luftreise kommet solen saa nær, at denne vor lyskildes
-blændende glans hadde omtrent utslukket baade deres ytre og indre lys;
-men de styrte derfor kun saa meget desto bedre, og ingen spiste
-sidenefter agurker der i landet uten at rope: «Himlen bevare vor
-statholder!»
-
-Efter at ha utbedret den skade, som stormen hadde tilføiet vort skib og
-overværet festmaaltidet til ære for den nye statholder, avseilet vi med
-gunstig vind og kastet anker ved Ceylon efter seks ukers forløp. Da vi
-hadde været der omtrent fjorten dage, spurte guvernørens ældste søn mig
-om jeg vilde gaa paa jagt med ham, et tilbud som jeg mottok med megen
-glæde. Min ven var stor og sterk og vant til klimaets utaalelige hete,
-mens jeg snart blev træt og derfor var et godt stykke bakefter ham da vi
-naadde skogen.
-
-Jeg vilde just til at sætte mig ned for at hvile ved den bratte bred av
-en elv, som en stund hadde fæstet min opmerksomhet, da jeg med et fik
-høre et forfærdelig brøl bak mig. Jeg saa mig om, og man kan tænke sig
-min forfærdelse ved at se en uhyre løve komme imot mig, og i hvis ansigt
-jeg tydelig kunde se en allernaadigst beslutning om at ta mig til
-frokost uten at spørre mig om lov.
-
-Min bøsse var bare ladd med hagl, og desuten hadde jeg hverken tid eller
-aandsnærværelse nok til at betænke mig. Jeg sigtet paa den, da jeg
-haabet om end ikke at saare den, da idetmindste at kunne skræmme den.
-Men bæstet kom rasende imot mig, som om det hadde forstaat hvad min
-hensigt var. Jeg blev da aldeles fra mig selv, kastet bøssen og forsøkte
-rent instinktmæssig at flygte. Jeg gyser endnu, naar jeg tænker paa det
-syn som da mødte mig. Nogen skridt foran mig laa en uhyre krokodille med
-aapent gap for at sluke mig.
-
-Forestil Dem, mine herrer, min frygtelige stilling: bak mig løven, foran
-mig krokodillen, tilvenstre en rivende strøm, tilhøire en frygtelig
-avgrund som jeg bakefter fik høre, var fuld av giftige ormer.
-
-Det svimlet for mig, og bevidstløs faldt jeg til jorden. Jeg er sikker
-paa at endog Herkules vilde ha gjort det samme i min stilling.
-
-En eneste tanke stod endnu klar for mig, og det var at jeg det næste
-øieblik kunde vente at kjende den rasende løves tænder eller at bli
-opslukt av krokodillen. Nogen sekunder forløp, da hørte jeg et sterkt
-bulder, hvorefter det blev aldeles stille. Om en stund vovet jeg at
-løfte hodet, og hvad tror I vel jeg saa?
-
-Jo, til min uutsigelige glæde fandt jeg, at løven hadde sprunget over
-mig i det øieblik da jeg faldt, og like ind i krokodillens aapne gap.
-Dens hode var kommet ned i krokodillens svælg, og begge arbeidet av alle
-kræfter for at komme løs. Jeg sprang straks op, drog min hirschfænger og
-skilte med et eneste hug løvens hode fra kroppen, som blev liggende ved
-mine føtter. Derpaa støtte jeg med bøssekolben hodet saa langt jeg
-kunde, ned i gapet paa krokodillen, som derved blev kvalt i et øieblik.
-
-En liten stund efter denne min glimrende seir, kom min ven til, da han
-var blit urolig over mit lange fravær. Han lykønsket mig paa det
-varmeste, og vi maalte nu krokodillen som vi fandt var firti fot og syv
-tommer lang.
-
-Saasnart guvernøren fik høre om denne merkelige jagthændelse, sendte han
-en vogn og folk for at hente begge dyrene.
-
-Jeg fik en bundtmaker der paa stedet til at gjøre mig en hel del
-tobakspunger av løvens hud, og forærte bort en del til mine bekjendte
-paa Ceylon. Ved min tilbakekomst til Holland skjænket jeg resten dels
-til borgermesteren i Amsterdam, dels til nogen kjøbmænd, for at bevidne
-dem min særdeles agtelse, formedelst disse herrers almindelig bekjendte
-tilbøielighet til at sætte det almene bedste fremfor sin egen vinding.
-
-Krokodillens hud blev utstoppet paa sædvanlig vis, og den utgjør nu en
-av de største prydelser for Amsterdams museum. Vaktmesteren paa stedet
-fortæller alle besøkende mit eventyr. Jeg maa imidlertid si, at han
-desværre tilføier en hel del, som aldeles ikke bidrager til
-fortællingens troværdighet. Saaledes bruker han f. eks. at berette, at
-løven rendte tvers igjennem krokodillens legeme, og at den just skulde
-til at rende ut gjennem den anden ende, da den «verdensberømte baron»
-avhugget dens hode og tillike tre fot av krokodillens hale. Krokodillen,
-fortsætter den brave vaktmester, blev da saa forarget over tapet av sin
-hale at den vendte helt rundt, snappet hirschfængeren ut av baronens
-haand og slukte den med slik voldsomhet, at den gik tversigjennem
-hjertet saa den kreperte paa flekken.
-
-Jeg behøver ikke at si, mine herrer, at jeg er meget kjed over denne
-slyngels uforskammethet. Vi lever jo i en saa vantro tid, at folk som
-ikke kjender mig, kunde komme til at tvile paa sandfærdigheten av mine
-oplevelser, bare for slike paatagelige løgners skyld, og jeg kan ikke
-andet end si at slikt er i høi grad saarende for en mand av ære.
-
-
-
-
-                                  VII.
-
-                            Anden sjøreise.
-
-
-I 1776 indskibet jeg mig i Portsmouth paa et førsteklasses linjeskib paa
-100 kanoner og med 1400 mands besætning, og vor bestemmelse var
-Nord-Amerika. Jeg kunde her berette adskillige hændelser fra mit ophold
-i England; men jeg vil heller gjøre det senere. Følgende maa jeg dog
-omtale i forbigaaende. Jeg hadde en dag den fornøielse og ære at se hans
-majestæt kjøre i al sin pomp i sin stadsvogn for at aapne parlamentet.
-Paa bukken sat en uhyre tyk kusk, i hvis skjæg Englands vaaben var
-klippet paa den mest kunstfærdige maate, mens han med sin svøpe smeldte
-et tydelig G. R. (Georg Rex).
-
-Hvad vor reise angaar, saa hændte intet av betydning før vi var omtrent
-300 mil fra St. Lorensfloden, da skibet støtte med frygtelig voldsomhet
-paa noget som vi antok var en klippe. Loddet blev kastet; men vi kunde
-ikke træffe bund med en 300 favners line. Hvad som gjorde hændelsen
-endnu mere ubegripelig var, at støtet var saa voldsomt, at vi mistet
-roret, brak baugsprydet av og splintret masterne fra toppen til dækket,
-og to av dem gik overbord.
-
-En stakkars fyr som var tilveis, ifærd med at beslaa store
-mærsseilsskjøte, blev slynget mindst tre mil fra skibet; men han frelste
-heldigvis livet, da han underveis fik tak i nebbet paa en stormfugl som
-holdt ham oppe, til man kom ut og fik tat ham op i en baat. Et andet
-bevis paa støtets voldsomhet var den kraft, hvormed folk som befandt sig
-paa mellemdækket, blev slynget mot dækket over deres hode. Mit hode blev
-derved støtt ned i maven, hvilken stilling det beholdt i flere maaneder.
-
-Mens vi andre forundret os over grunden til dette støt og hele skibet
-endnu var i et eneste røre, blev med engang alt forklart. Vi fik nemlig
-øie paa en uhyre hval, som hadde ligget og døset en seksten fot under
-overflaten. Dyret var blit saa ærgerlig over den forstyrrelse som vort
-skib hadde foranlediget, da roret i forbifarten hadde skrapet det paa
-næsen, at det slog sønder og sammen hele galleriet og en del av
-agterspeilet med sin halefinne, tok derpaa pliktankret som hang i
-forstavnen, mellem sine tænder og svømmet mindst 60 mil avsted med
-skibet med en fart av 12 mil i timen, da lykkeligvis tauget brast og vi
-blev kvit baade hvalen og ankret. Paa vor tilbakereise til Europa nogen
-maaneder senere fandt vi den samme hval flytende død paa havet, bare
-nogen faa mil fra det sted, hvor vi først hadde truffet den. Vi maalte
-den og den var uten overdrivelse næsten en halv mil lang. Da vi bare
-kunde ta en del av et slikt uhyre ombord, satte vi baatene ut og skar
-med meget stræv hodet av, hvor vi til vor store glæde fandt ankret og
-omtrent firti favner av kabelet skjult i en hul tand paa venstre side
-like under tungen. Dette var den eneste merkelige begivenhet paa reisen.
-
-Dog en ting hadde jeg nær glemt; mens hvalen løp avsted med skibet,
-sprang dette læk og vandet fosset ind med slik voldsomhet, at alle vore
-pumper ikke hadde kunnet holde os oven vande i en halv time. Heldigvis
-var jeg den første som opdaget lækken. Jeg saa at der var et stort hul,
-omtrent en fot i diameter. De vil ikke forundre Dem over at jeg føler
-mig litt stolt ved tanken om, at dette prægtige skib med hele dets
-besætning blev frelst ved en lykkelig tanke som faldt mig ind. Jeg satte
-mig ned og fyldte derved lækken fuldstændig.
-
-Man vil ikke forundre sig herover, naar jeg fortæller at jeg baade paa
-fædrene og mødrene side nedstammer fra vestfalske og hollandske
-forfædre. Min stilling blev mig tilslut noget kold, for vandet trængte
-gjennem mine ikke meget tykke klær, men Münchhausen trodser alt, naar
-det gjælder at utføre en ærefuld bedrift.
-
-
-
-
-                                 VIII.
-
-                            Tredje sjøreise.
-
-
-Jeg var engang i Middelhavet i stor fare for at komme ut av verden paa
-en forunderlig maate. Jeg badet mig en sommer-eftermiddag i dette
-herlige hav i nærheten av Marseille, da jeg saa en uhyre hai komme
-sættende imot mig med sit gap vidt opspærret. Her var ingen tid at
-spilde og at komme væk var umulig. Jeg gjorde mig da saa liten som mulig
-ved at slutte mine ben sammen og presse armene langs siden, hvorved jeg
-opnaadde at kunne smyge mig mellem dens tænder og like ned i buken, hvor
-det var belgmørkt, men forøvrig ganske varmt og behagelig. Jeg
-spekulerte paa, hvordan jeg skulde komme ut igjen og fandt paa at naar
-jeg gjorde mig svært ubehagelig, vilde den vel være glad ved at bli mig
-kvit.
-
-Da jeg hadde rundelig plads, begyndte jeg at hoppe, stupe kraake og
-slikt noget, men intet synes at være den saa ubehagelig som en lystig
-skotsk ril. Den begyndte da at brøle ganske forskrækkelig og stod næsten
-ret op og ned i havet. Derved blev den opdaget av et italiensk
-handelsfartøi, som seilte forbi og paa nogen faa minutter harpunerte
-den. Da den var vel bragt ombord, hørte jeg folkene raadslaa sig
-imellem, paa hvilken maate de skulde skjære den op for at faa den mest
-mulige tran ut av den. Da jeg forstaar italiensk, blev jeg dødelig ræd
-for at de, naar de skar op min vert, ogsaa skulde træffe mig. For at
-undgaa denne fare, stillet jeg mig omtrent midt i maven (hvor en hel
-klub hadde kunnet faa rum), for jeg antok at de vilde begynde paa en av
-enderne. Min frygt forsvandt ogsaa da de begyndte med hodet.
-
-Saasnart jeg merket et glimt av dagens lys, skrek jeg av fuld hals, at
-det glædet mig at faa gjøre herrernes bekjendtskap og ved deres hjælp
-bli befridd fra et fængsel, hvor luften just ikke var av første sort. De
-kan ikke forestille Dem den forbauselse som avspeilet sig i alles
-ansigter, da de hørte en menneskelig stemme fra fiskens buk, og endnu
-mere ved at se en stor og lang, naken baron komme spadserende ut. Jeg
-forklarte dog alt ved at fortælle mit eventyr, over hvilket de var nær
-ved at revne av latter.
-
-Efter at ha styrket mig med litt mat, hoppet jeg paany ut i vandet for
-at rense mig, og svømmet derpaa bort efter mine klær, som jeg ganske
-rigtig fandt paa samme sted hvor jeg hadde forlatt dem. Efter min
-beregning hadde jeg tilbragt omtrent tre og en halvtime i dette uhyres
-mave.
-
-
-
-
-                                  IX.
-
-                            Fjerde sjøreise.
-
-
-Mens jeg endnu var i Tyrkiets tjeneste, moret jeg mig ofte med at seile
-ut i en lystbaat paa Marmorahavet, hvorfra man har en herlig utsigt til
-Konstantinopel med sultanens seraljer. En morgen som jeg var ute, sat
-jeg just og betragtet den vidunderlig klare, blaa himmel, da jeg blev
-var en rund tingest deroppe, og som syntes at være saa stor som en
-biljardkule med noget hængende under sig.
-
-Jeg tok straks min groveste og længstrækkende fuglebøsse, som jeg aldrig
-med min gode vilje reiser foruten. Jeg ladde den med en kule og fyrte
-efter tingesten, men uten virkning da den var altfor langt borte. Jeg
-tok da dobbelt portion krudt og fem kuler; da gik det bedre, kulerne
-traf og rev hul paa den ene side. De kan dømme om min forbauselse, da
-jeg fik se en pragtfuld forgyldt gondol, hængende ned fra en uhyre
-ballon, falde ned like ved min baat. I gondolen var der en mand og
-halvdelen av et stekt faar. Da min forbauselse hadde lagt sig noget,
-befalte jeg mine folk at ro ut efter denne herre.
-
-Manden saa ut som han kunde være en franskmand, hvilket siden ogsaa
-viste sig at være tilfældet. Han hadde i hver vestlomme et pragtfuldt
-guldur og vægtige kjæder med medaljoner. I hvert knaphul hang en
-guldmedalje, som mindst var hundrede dukater værd. Paa hver av hans
-fingre glitret en kostbar diamantring, og hans lommer var saa fulde av
-pengeposer, at de tynget hans kjoleskjøter ned mot jorden. Visselig, sa
-jeg til mig selv, maa denne mand ha gjort menneskeheten mange store
-tjenester, siden alle disse høie herskaper har belæsset ham med saa
-mange gaver i slike usle og gjerrige tider som vore. Faldet hadde
-aldeles bedøvet ham, saa det varte en stund før han kunde tale. Litt
-efter litt kom han sig og fortalte følgende:
-
-«Mit hode var ikke sterkt nok for denne maate at reise paa, heller ikke
-er jeg tilstrækkelig inde i videnskapen for at kunne beseire alle
-vanskelighetene dermed. Min tanke var at ydmyge alle døgnfluer av
-linedansere og gjøglere ved at hæve mig langt over deres hoder. For syv
-eller otte dage siden -- jeg kan ikke si det nøiere, da jeg har tapt
-tidsregningen, eftersom jeg hele tiden har været der hvor solen aldrig
-gaar ned -- steg jeg op fra Kap Lizard i Cornwallis i England og tok med
-mig et faar for at gjøre kunster dermed til tilskuernes forlystelse.
-
-Uheldigvis øket vinden paa, og istedetfor at drive til Exeter hvor jeg
-hadde isinde at lande, blev jeg drevet tilhavs, men saa høit at jeg ikke
-kunde gjøre nogen iagttagelser. Jeg blev snart saa sulten, at jeg kunde
-prise mig lykkelig ved at ha tat faaret med mig. Jeg dræpte nu dyret, og
-jeg var da langt ovenfor maanen og i omtrent 16 timer saa nær solen, at
-den sved øienbrynene av mig. Jeg la derfor faareskrotten paa det sted i
-gondolen, hvor solen hadde mest magt, det vil si der hvor ballonen ikke
-kastet skygge, og efter et par timers forløp var alt gjennemstekt. Paa
-denne stek har jeg hele tiden levet. Aarsaken til mit lange luftophold,»
-tilføide han, «var den at en snor som aapnet ballonens ventil, hadde
-sprunget, og hadde De ikke skutt hul paa ballonen, saa var jeg
-sandsynligvis som Muhamed blit svævende mellem himmel og jord til
-dommedag.»
-
-Saaledes sluttet han sin fortælling. Da jeg sa ham, at den midt foran os
-liggende store bygning var sultanens seralj, blev han aldeles
-forbløffet, for han hadde trodd at være paa et ganske andet sted end i
-Konstantinopel.
-
-Gondolen skjænket han siden min styrmand og levningerne av faaret kastet
-han i havet.
-
-Ballonen var blit saa beskadiget av faldet og skuddet, at den ikke kunde
-repareres.
-
-
-
-
-                                   X.
-
-                       Baronen reiser til Kairo.
-
-
-Da vi endnu har tid til at tømme en flaske vin, mine herrer, vil jeg
-fortælle en høist forunderlig oplevelse, som jeg hadde nogen maaneder
-før min tilbakekomst til Europa. Storsultanen, for hvem jeg var blit
-presentert av den keiserlig russiske, den keiserlig romerske og den
-kongelige franske gesant, overdrog mig at utrette en sak av høieste
-vigtighet i Kairo, men av hvad beskaffenhet denne sak var, maa for
-bestandig forbli en dyp hemmelighet.
-
-Jeg reiste landeveien med stor pomp og et talrig følge, men før jeg
-naadde reisens maal, var jeg saa heldig at forøke reiseselskapet med
-nogen høist merkværdige medlemmer av menneskeslægten. Jeg var bare
-kommet nogen faa mil fra Konstantinopel, da jeg saa en tynd, smekker
-mand løpe avsted over markerne med utrolig hurtighet, endskjønt han ved
-hver fot hadde fæstet en jernkule paa mindst et par skippunds vegt.
-Forbauset herover ropte jeg til ham:
-
-«Hvorhen saa hurtig, gode ven? og hvorfor har du hængt disse vegter paa
-dig? de kan da bare være til besvær!»
-
-«Jeg forlot Wien for en halv time siden, naadige herre,» svarte han.
-«Jeg tjente der hos en fornem herre, fra ham har jeg tat avsked. Jeg
-agter mig nu til Konstantinopel for at søke mig en ny plads. Da jeg ikke
-har bruk for al min hurtighet, forminsker jeg den ved hjælp av denne
-vegt, for _moderata durant_ som min gamle lærer pleide at si.»
-
-Fyren behaget mig saa godt, at jeg spurte ham om han vilde ta tjeneste
-hos mig, og til det var han straks villig. Vi reiste derpaa videre
-gjennem mange land og mange byer. En dag fik jeg se en mand ligge
-ubevægelig paa jorden ikke langt fra kongeveien. Han syntes at sove, men
-gjorde det dog ikke, for han laa med det ene øre ned paa marken, som om
-han med den største opmerksomhet lyttet efter noget.
-
-«Hvad lytter du efter, min ven?» spurte jeg. «Aa jeg morer mig med at
-høre græsset gro,» svarte han.
-
-«Og det kan du virkelig høre?»
-
-«Det og mere til.»
-
-«Kom da i min tjeneste, min ven! Hvem vet, om ikke en ambassadør kan faa
-nytte av et fint øre.»
-
-Fyren sprang op og fulgte med os.
-
-Ikke langt derfra paa en bakke saa jeg en jæger staa med en bøsse, som
-han i et væk skjøt av i luften.
-
-«God lykke til jagten,» ropte jeg, «men hvad skyter du paa, for jeg kan
-ikke se andet end den blaa himmel?»
-
-«Aa,» svarte han, «jeg prøver bare en fuglebøsse, som jeg har faat fra
-Kuchenreicher i Regensburg. Jeg skjøt netop nu en spurv som sat paa
-spiret av Strassburgs domkirke.»
-
-Enhver som kjender min kjærlighet til jagtens ædle idræt, vil ikke
-forundre sig over at jeg øieblikkelig faldt denne ualmindelige skytter
-om halsen.
-
-Jeg skyndte mig naturligvis at sikre mig ham. Vi fortsatte vor reise og
-reiste gjennem stæder og land og naadde tilslut Libanon. En dag opdaget
-jeg i utkanten av en cederskog en undersætsig, kraftig kar, som i sin
-høire haand holdt et taug som saa ut til at være slynget rundt hele
-skogen.
-
-«Hvad er det du trækker paa, min ven?» spurte jeg.
-
-«Aa jeg skulde bare fælde noget tømmer, og jeg har glemt øksen hjemme.
-Derfor faar jeg se at hjælpe mig saa godt jeg kan.»
-
-Med disse ord drog han til og rev hele skogen ned i et eneste tak
-likesaa let, som om det hadde været en haandfuld siv. Man kan let
-skjønne hvad jeg nu gjorde. Jeg vilde heller ha opgit min stilling som
-gesant end git slip paa denne skoghugger.
-
-Da vi kom nær Ægyptens grænser, opstod der med engang en saa frygtelig
-storm, at jeg var ræd for at blaase bort med hele mit følge og al min
-bagage. Paa veiens ene side var der syv vindmøller, hvis vinger gik
-likesaa hurtig rundt som den flittigste spindekones rokkehjul. Ikke
-langt borte stod en mand, saa tyk som Falstaff, og holdt hele tiden
-pekefingeren paa sit høire næsebor. Da han saa i hvilken nød vi var, og
-hvorledes vi forgjæves kjæmpet mot stormen, kom han bort til os og tok
-ydmyg hatten av sig, som en soldat for sin oberst.
-
-Vinden stilnet øieblikkelig, og de syv møller stod stille. Høist
-overrasket over dette, som jeg syntes stred mot naturens orden, sa jeg
-til manden:
-
-«Er du besat av den onde, eller kanske du er ham selv i egen høie
-person?»
-
-«Om forladelse, Deres velbaarenhet,» sa han, «jeg gjorde bare litt vind
-for min herre mølleren, og for ikke at rive møllene ned blæste jeg bare
-gjennem det ene næsebor.»
-
-«Her er nok en mand for dig,» tænkte jeg, «han kan bli rent uundværlig
-naar du kommer hjem, og lungerne ikke rækker til for at fortælle alle de
-underbare ting, som hændte dig under dine reiser tillands og tilvands.»
-Vi kom snart til enighet og han forlot sin møller og fulgte med. Det var
-paa tide at komme frem til Kairo. Saasnart jeg hadde utført mit vigtige
-ærinde til min tilfredshet, besluttet jeg mig at avskedige hele mit
-følge, undtagen de sidst antagne talentfulde mænd og i deres selskap
-tiltræde reisen hjem som privatmand. Da veiret var straalende og Nilen
-mere henrivende end jeg kan beskrive, fik jeg det indfald at leie en
-baat og reise til Alexandria. Alt gik ogsaa godt indtil den tredje dag.
-
-De har vistnok allesammen, mine herrer, hørt tale om Nilens aarlige
-oversvømmelser. Paa min reises tredje dag begyndte den at stige i en
-forbausende grad, og den følgende dag bedækket den hele landet milevidt
-paa begge sider, saa langt vi kunde øine. Den femte dag blev min baat
-indviklet i noget som jeg først tok for siv; men næste morgen fandt vi
-at vi sat fast i en skog av mandeltrær, hvis frugter var aldeles modne
-og udmerket velsmakende. Ved at lodde fandt mine folk at vi var paa
-mindst 60 fot vand, og at det var aldeles umulig for os at komme enten
-frem eller tilbake. Klokken var 8 eller 9 om aftenen, saavidt jeg kunde
-skjønne av solens stilling, da der med engang opstod en voldsom bris som
-kantret vor baat, saa den fyldtes med vand og sank. I lang tid hørte
-eller saa jeg intet til baaten.
-
-Lykkeligvis reddet vi os dog allesammen, otte mænd og to gutter paa det
-vis, at vi allesammen klynget os til træets grener som nok var istand
-til at bære os, men ikke vor baat. I denne stilling forblev vi i seks
-uker og tre dage og levde hele tiden udelukkende av mandler. At vi ikke
-led mangel paa vand er vel overflødig at fortælle. Paa den en og
-firtiende dag faldt vandet likesaa pludselig, som det hadde steget, saa
-vi fire dage senere kunde sætte foten paa tørt land. Baaten var den
-første gjenstand, som møtte vort øie; den laa omtrent 200 alen fra det
-sted, hvor den hadde sunket. Saasnart vi hadde tørret alt som var nyttig
-for os i solen, og belæsset os med det nødvendigste fra vore forraad
-ombord, skyndte vi os avsted for at komme ned til floden.
-
-Efter min nøieste beregning var vi blit ført 150 mil over akre, haver og
-indhegnede strækninger. Vi gik i syv dage, før vi naadde floden som nu
-fløt rolig i sit eget leie. Vi fortalte vort uheld til en bey som venlig
-skaffet os, hvad vi behøvde og overlot os en av sine egne baater.
-
-Seks dage efter naadde vi Alexandria, hvorfra vi tok skibsleilighet til
-Konstantinopel. Jeg blev overmaade naadig mottat av storsultanen, som
-gjorde mig den ære at vise mig sit harem. Blandt det store antal
-skjønheter fra alle verdens kanter kunde jeg vælge saa mange jeg fandt
-for godt.
-
-
-
-
-                                  XI.
-
-
-Da baronen hadde endt sin fortælling om den ægyptiske reise, vilde han
-begi sig tilsengs; men det vilde hans tilhørere paa ingen maate tillate,
-da de hadde lyst til at høre mere om sultanens harem. Paa dette vilde
-han dog aldeles ikke indlate sig, men lovet at fortælle nogen historier
-om de merkværdige tjenere, han hadde forskaffet sig. Han fortalte da
-følgende:
-
-Efter min tilbakekomst fra Ægypten, var jeg rigtig i sultanens gunst.
-Hans majestæt kunde aldeles ikke undvære mig og befalte mig til sit
-bord, baade morgen og aften.
-
-Jeg maa da ogsaa bekjende, at ingen regjerende fyrste i hele verden har
-et saa godt bord som sultanen, idetmindste hvad maten angaar; for med
-hensyn til sterke drikker, saa vet I, mine herrer, at Muhameds lov
-forbyder paa det strengeste enhver troende at drikke vin. Ingen som
-spiser hos en tyrk, maa derfor vente at bli traktert aabenlyst med vin;
-men det kan nok hænde at han i smug kan faa hvad han lyster; ti trods
-koranens forskrifter er det mer end en tyrk, som vet at sætte likesaa
-stor pris paa den ædle druesaft som hvilkensomhelst tysk prælat. Hans
-høihet storsultanen var ogsaa blandt disse. Ved det offentlige taffel,
-hvor kirkens øverste, eller som han her kaldes mufti, fremsa bønner
-baade før og efter maaltidet, blev derfor naturligvis vin ikke engang
-nævnt; men efter maaltidet ventet sædvanlig en utsøkt fin flaske vin paa
-hans majestæt i hans private værelse. En vakker dag gav storsultanen mig
-et vink, at jeg skulde følge med ham derind. Efter at ha laast døren,
-tok han frem en flaske av et skap og sa:
-
-«Münchhausen, jeg vet at I kristne skjønner eder paa en flaske god vin.
-Her er en flaske tokaier; men det er den sidste. Saadan vin har De
-aldrig i Deres liv drukket.» Herpaa fyldte han i til os begge og klinket
-med mig.
-
-«Nu, hvad synes De om den? Lar den sig ikke drikke?»
-
-«Vinen er god, Deres høihet,» svarte jeg; «men med Deres keiserlige
-majestæts tilladelse vover jeg at forsikre, at jeg har drukket en endnu
-bedre hos høisalig keiser Karl den sjette. Den skulde Deres høihet ha
-smakt.»
-
-«Min kjære Münchhausen, jeg har al agtelse for Deres ord, men det er
-umulig at finde bedre tokaier end denne. Jeg fik den engang av en
-ungarsk magnat, som lovpriste den for mig som den største sjeldenhet.»
-
-«Skjæmt, Deres majestæt! Det er forskjel paa tokaier ogsaa. Desforuten
-er ikke gavmildhet just de ungarske adelsmænds svake side; de vet nok
-hvad de gir.
-
-Hvad vil Deres høihet vedde om, at jeg inden en time skal skaffe Dem en
-flaske tokaier fra den keiserlige kjelder i Wien, som De vil finde er
-noget ganske andet end denne?»
-
-«Münchhausen, jeg tror De har mistet forstanden.»
-
-«Nei, Deres majestæt, inden en time skal jeg skaffe en flaske tokaier
-fra den keiserlige kjelder i Wien, som skal smake ganske anderledes end
-dette elendige stof.»
-
-«Münchhausen, Münchhausen, De vil nok holde mig for nar; men saadant
-taaler jeg ikke. Jeg har altid anset Dem for en fornuftig og sanddru
-mand, men nu ser det ut som De ikke er bedre end mit hof.»
-
-«Godt, maaske Deres majestæt vil værdiges at motta mit væddemaal. Hvis
-jeg ikke opfylder mit løfte -- og jeg tør si at jeg er en svoren fiende
-af al slags skryt -- saa kan Deres høihet hugge mit hode av, og mit hode
-er ikke noget græskar. Det er hvad jeg sætter op, hvad sætter Deres
-høihet imot?»
-
-«Godt, jeg mottar væddemaalet,» sa sultanen, «hvis ikke flasken er her
-inden klokken slaar fire, saa hugger jeg Deres hode av uten mindste
-barmhjertighet, for jeg liker slet ikke at bli spillet paa næsen, selv
-ikke av mine bedste venner. Paa den anden side, hvis De vinder
-væddemaalet saa har De fuld frihet til at ta fra mit skatkammer saa
-meget guld, sølv, ædelstener og perler, som den sterkeste mand er istand
-til at bære.»
-
-«Det lar sig høre,» sa jeg, bad om pen og blæk og skrev følgende brev
-til keiserinde Maria Theresa:
-
-«Deres majestæt har uten tvil som keiserdømmets arving ogsaa arvet Deres
-majestæts høistsalige fars vinkjælder. Jeg tillader mig derfor
-allerunderdanigst at anholde Deres majestæt om at faa overlatt med budet
-en flaske av den tokaier, som jeg saa ofte har hat den ære at drikke
-sammen med Deres majestæts høie far. Jeg tillader mig ogsaa
-allerunderdanigst at anholde om Deres majestæt naadigst vil behage selv
-at utvælge flasken i kjelderen for at undgaa ethvert bedrageri. Det
-gjælder en sak av allerstørste betydning for Deres ydmyge tjener. Jeg
-griper tillike leiligheten til at forsikre Deres majestæt om den dype
-høiagtelse, hvormed jeg har den ære at være osv. osv. Baron v.
-Münchhausen.» Da klokken alt var fem minutter over tre, gav jeg
-øieblikkelig brevet til min løper som spændte vægtene av benene og løp
-avsted til Wien. Sultanen og jeg drak nu op resten av flasken, mens vi
-ventet paa en ny av en bedre sort. Klokken blev et kvarter over tre, saa
-halv fire og tilslut tre kvarter i fire og endnu hadde ingen løper vendt
-tilbake. Jeg kan ikke negte for, at jeg begyndte at bli noget het om
-ørene, saa meget mere som jeg bemerket, at hans høihet fra tid til anden
-kastet sine øine paa den klokkestreng, hvormed han tilkaldte sin
-skarpretter. Han gav mig vistnok lov til at gaa ned i haven for at
-trække litt frisk luft, men lot mig ogsaa ledsage av et par tjenende
-aander, som ikke tapte mig av syne. Viseren pekte paa fem minutter paa
-fire. Jeg var aldeles ute av mig selv, hvilket min stilling nok kan
-undskylde. Jeg fik fat i skytten og manden med de gode ører. De kom
-øieblikkelig og den sidste la øret paa jorden for at høre, om ikke min
-løper var i anmarsch. De kan forestille Dem min forskrækkelse, da han sa
-at slyngelen laa etsteds langt borte og snorket av alle kræfter. Knapt
-hadde min brave jæger hørt dette, førend han sprang op paa en høi
-terrasse, stillet sig paa tærne og saa sig omkring, hvorpaa han heftig
-ropte:
-
-«Der ligger den dovne slyngel! Ved Belgrad, under en ek med flasken ved
-sin side. Men vent, jeg skal snart faa dig vaaken!»
-
-Han la riflen til skulderen og sendte hele ladningen i trætoppen.
-Nøtter, kvister og blad haglet ned paa snorkeren, vækket ham og satte
-benene igang paa ham med en saadan fart -- han var ræd for at ha
-forsovet sig -- at han ankom til storsultanens kabinet med tokaieren og
-et egenhændig brev fra keiserinden til mig, da den endnu manglet et
-kvart minut paa fire. Min høiædle velynder grep flasken og begyndte at
-smake paa den, som det syntes med de tydeligste tegn paa velbehag.
-
-«Min kjære Münchhausen,» sa han, «De vil ikke bli fornærmet paa mig,
-naar jeg beholder denne flaske for mig selv. De staar bedre anskrevet i
-Wien end jeg, og har derfor lettere for at faa en til af samme sort.»
-
-Dermed laaste han flasken ind i sit skap, stak nøklen i lommen og ringte
-paa skatmesteren. Aa for en deilig lyd det var i den klokke.
-
-«Jeg maa vel betale, naar jeg har tapt,» fortsatte han; «hør her,
-skatmester, du kan la min ven, Münchhausen, ta av mit skatkammer saa
-meget sølv, guld, perler og ædelstener, som den sterkeste mand er istand
-til at bære.»
-
-Skatmesteren bukket tre ganger til jorden for sin herre som hjertelig
-rystet min haand, og saa lot han os begge trække sig tilbake.
-
-Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg ikke spildte et øieblik med at
-faa sultanens befaling opfyldt. Jeg lot min sterke mand -- han som drog
-omkuld skogen -- komme med sit taug og vi gik saa sammen til
-skatkammeret. Jeg forsikrer Dem, at det ikke var store ting igjen da vi
-forlot det.
-
-Jeg skyndte mig ned til havnen, fragtet det største skib som jeg kunde
-faa fat i, og stak øieblikkelig tilsjøs for at bringe mine skatter i
-sikkerhet, før noget ubehagelig kunde komme iveien.
-
-Hvad jeg hadde frygtet indtraf ogsaa snart. Skatmesteren lot døren staa
-paa vid gap -- det hadde visst heller ikke lønnet umaken at lukke den --
-og skyndte sig av alle kræfter til sultanen, hvem han fortalte hvorledes
-jeg hadde benyttet mig av hans gavmildhet.
-
-Hans høihet mottok underretningen med stum forbauselse og begyndte
-derpaa at rase over sin letsindighet. Han gav storadmiralen ordre til
-øieblikkelig at forfølge mig med hele flaaten og gi mig at forstaa, at
-væddemaalet ikke var ment paa den maate.
-
-Jeg var neppe kommet to mil tilsjøs, da vi fik se hele den tyrkiske
-flaate hale ind paa os med alle seil tilsat som trække kunde. Jeg
-tilstaar at mit hode, som just hadde begyndt at føle sig mere sikkert,
-nu rystet voldsommere end nogensinde. Men min vindmaker trøstet mig
-snart.
-
-«Vær ikke urolig, Deres excellence,» sa han, satte sig op i agterstavnen
-og vendte det ene næsebor mot den tyrkiske flaate og det andet mot vore
-seil.
-
-Saa begyndte han at blaase med slik voldsomhet paa den tyrkiske flaate,
-at den ilde tilredt maatte vende tilbake, nogen skibe med tap av master
-og andre med hele riggen, mens mit skib efter nogen timers lykkelig
-reise løp ind i en italiensk havn.
-
-Jeg hadde forresten ikke stor glæde av mine medførte rigdommer, ti i
-Italien er som man vet, fattigdom og tiggeri saa almindelig og politiet
-saa usselt, at jeg som kanske er altfor godhjertet, maatte gi bort
-største delen til tiggere.
-
-En bande stratenrøvere, som jeg under min reise i Rom traf i Lorettos
-hellige egn, gjorde sig tilgode med resten. Disse herrer har vel ikke
-følt noget videre til samvittighetsnag over sin daad, for deres fangst
-var saa stor at de i Rom for hundrededelen kunde kjøpe sig
-syndsforladelse for alle de synder, som de allerede hadde begaat, og som
-de og deres efterkommere vilde komme til at begaa.
-
-Men nu, mine herrer, er det for længe siden sovetid. God nat!
-
-
-
-
-                                  XII.
-
-                         Adjutantens beretning.
-
-
-Da baronen hadde fortalt disse sine oplevelser, var det umulig at holde
-paa ham længere, og han efterlot selskapet i en meget oprømt stemning.
-Før han gik maatte han dog love at fortælle sin fars hændelser samt
-nogen flere fra sit eget minderike liv.
-
-Enhver hadde noget at fortælle om baronens historier. En av de
-tilstedeværende, som hadde været hans adjutant i Konstantinopel,
-fortalte at der findes en uhyre kanon, hvilket ogsaa baron de Thott
-omtaler i sine reiseerindringer. «Saa vidt jeg kan erindre,» sa
-adjutanten, «fortæller han om samme følgende:
-
-«Tyrkerne hadde opstillet utenfor fæstningen og i byens nærhet ved den
-berømte flod Simois en uhyre beleiringskanon av messing, hvis kule var
-av marmor og veide omtrent 1100 pund. Jeg hadde stor lyst til at affyre
-denne kanon for at kunne bedømme dens virkninger. Hele hæren skjælvet
-imidlertid blot ved tanken paa dette, for man paastod at den ikke blot
-vilde rive fæstningen, men hele byen overende. Tilslut la dog denne
-frygt sig saa meget at de tillot mig at prøve den.
-
-Vi brukte ikke mindre end 330 pund krudt for at la den, kulen veide som
-før nævnt 1100 pund. Da kanoneren bragte lunten, trak hele mængden sig
-tilbake i en meget ærbødig avstand, ja det var bare med nød og neppe, at
-jeg fik overbevist paschaen som var tilstede, at der ingen fare var.
-Kanoneren som skulde affyre den, fik slik hjerteklap, at man kunde se
-det utenpaa hans klær. Jeg tok stilling paa en bastion bak kanonen, gav
-det avtalte tegn og følte idetsamme jorden ryste som ved et jordskjælv.
-Tre hundrede favner fra mundingen sprang kulen i tre stykker, som alle
-gik tversover strædet og faldt ned i fjeldene paa den motsatte side,
-mens strædet i hele sin bredde blev pisket til skum!»
-
-Saaledes lyder, saavidt jeg kan huske, baron de Thotts beretning om
-verdens største kanon. Da jeg var i Konstantinopel sammen med baronen,
-blev denne historie om hvordan baron de Thott avfyrte dette uhyre,
-fortalt os som et merkelig bevis paa tapperhet og koldblodighet.
-
-Min herre, Münchhausen, som ikke kunde utholde tanken om at blive
-overfløiet av en franskmand, tok kanonen paa sine skuldre, hoppet med
-den i sjøen og svømmet tversover strædet. Uheldigvis satte han sig i
-hodet at kaste kanonen tilbake til dens gamle plads under fæstningen.
-Jeg sier uheldigvis, for hans haand glippet da han skulde kaste den, saa
-den faldt ned midt i strædet hvor den endnu ligger og vel vil ligge til
-dommedag. Dette var aarsaken til bruddet mellem baronen og sultanen.
-
-Skatkammerhistorien var glemt for længe siden, for sultanen har nok av
-skatskyldige undersaatter, saa det varte ikke længe før det var fuldt
-paanyt, og det var efter hans majestæts egen indbydelse at baronen paa
-den tid befandt sig i Tyrkiet. Han hadde sandsynligvis været der endnu,
-hvis ikke tapet av denne kanon hadde opbragt sultanen slik, at han
-befalte at baronens hode uten naade og barmhjertighet skulde avhugges.
-
-En av sultaninderne, som hadde fattet stort venskap for baronen, gav ham
-itide underretning om denne blodtørstige beslutning og gjemte ham saa
-godt, at bøddelen ikke kunde finde ham, endskjønt han lette overalt. Den
-paafølgende aften flygtet vi ombord paa et skib som skulde seile til
-Venedig, og undslap saaledes vidunderlig ogsaa denne fare. Baronen
-omtaler ikke gjerne selv denne hændelse, fordi hans forsøk mislykkedes
-og han ovenikjøbet var nær ved at miste sit hode.
-
-Men da der intet er i denne hændelse som kaster den ringeste skygge paa
-hans ære eller karakter, nærer jeg ingen betænkeligheter ved stundom at
-fortælle den i hans fravær. Nu, mine herrer, kjender De baron von
-Münchhausen tilbunds og kan ikke, haaber jeg, tvile paa hans
-fuldstændige sanddruhet.»
-
-
-
-
-                                 XIII.
-
-          Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring.
-
-
-Man kan let tænke sig, at baronens omgivelser daglig bestormet ham med
-bønner om at fortsætte sine fortællinger, som de fandt likesaa lærerike
-som underholdende.
-
-I lang tid hjalp alle forsøk dog intet, da det var en av baronens
-prisværdige vaner bestandig bare at følge sit eget hode og endvidere
-aldrig under nogensomhelst omstændighet at la sig forlede til at svigte
-sine bestemte grundsætninger.
-
-Tilslut kom dog den saa længselsfuldt ventede aften; med et venlig smil
-hørte baronen paa sine venners paamindelser og nikket denne gang sit
-bifald. Alle blev da aldeles stille og syntes at samle hele sit liv i
-ørene, og Münchhausen begyndte fra sin hædersplads i sofaen som følger:
-
-Under Gibraltars sidste beleiring medfulgte jeg en provisionsflaate
-under lord Rodneys befaling for at hilse paa min gamle ven, lord Elliot,
-som ved sit tapre forsvar av denne fæstning har erhvervet sig uvisnelige
-laurbær.
-
-Efter at den første glæde ved møtet mellem gamle venner og
-krigskamerater hadde lagt sig noget, gik jeg sammen med generalen ut for
-at undersøke fæstningens tilstand og fiendens foretagender.
-
-Jeg hadde med mig en aldeles udmerket kikkert, som jeg hadde kjøpt hos
-Dalland i London, og ved hjelp av denne fandt jeg at fienden just stod i
-begrep med at avfyre en 36-pundig kanon like mot det sted hvor vi stod.
-Jeg underrettet generalen herom; han tok kikkerten og fandt at jeg hadde
-ret.
-
-Jeg fik øieblikkelig med hans tilladelse bragt en 48punder fra det
-nærmeste batteri og rettet den saa nøie som mulig (for med hensyn til
-alt henhørende til artilleri, saa tør jeg si uten at skryte, at jeg
-endnu ikke har fundet min overmand), saa jeg var sikker paa at træffe
-mit maal.
-
-Jeg iagttok fienden helt til det øieblik, da jeg saa at kanoneren satte
-lunten til fænghullet, og i samme øieblik befalte jeg ogsaa at avfyre
-vor kanon. Omtrent midtveis traf begge kulerne sammen og virkningen var
-isandhet forbausende. Fiendens kule sprat tilbake med slik voldsomhet,
-at den ikke alene rev hodet av den artillerist, som hadde avfyret den,
-men ogsaa skilte seksten andre hoder fra sine kropper, som var den
-iveien paa dens løp til Afrika.
-
-Før den naadde Berberiet rev den alle masterne av tre krigsskibe, som
-laa tilankers i en række og fløi derpaa 200 mil ind i det indre av
-landet, faldt ned igjennem taket paa en bondestue og efter at ha berøvet
-en stakkars kone som laa paa ryggen i sengen med vidt aapen mund og
-snorket, de faa tænder hun hadde tilbake, blev den sittende fast i
-halsen paa hende. Hendes mand kom just hjem, og da han fandt alle forsøk
-paa at faa den ut aldeles unyttige, fik han det gode indfald at drive
-den ned i hendes mave ved hjelp av en klubbe, og saaledes kom den ut ad
-naturlig vei. Vor egen kule gjorde ogsaa udmerket nytte, for den ikke
-alene drev den anden tilbake, saaledes som jeg nu har fortalt; men i det
-den fulgte sin bane som jeg hadde beregnet, traf den just den kanon som
-var bleven avfyret mot os, og slynget denne med slik kraft mot et spansk
-orlogsskib, at den gik igjennem alle dæk og tilbunds. Skibet sank
-øieblikkelig, mens dens besætning paa over tusen mand blev reddet av
-tililende smaabaater.
-
-Dette var sikkert et høist merkværdig held. Jeg kan dog ikke tilegne mig
-hele æren alene, for vistnok var det mig som utfandt idéen, men
-tilfældet hjalp mig dog ikke saa litet, ti jeg opdaget siden, at kanonen
-av en feiltagelse var blit ladd med dobbelt portion krudt, ellers skulde
-vort held sikkert ikke være blit saa overraskende stort.
-
-General Elliot vilde gi mig en officersbestalling for denne store
-tjeneste, men jeg avslog at motta andet end hans tak, som han endnu
-samme aften frembar ved officerstaflet i de mest smigrende ordelag.
-
-Da jeg nærer stor forkjærlighet for englænderne, som trods sine store
-feil dog isandhet er et dygtig folk, besluttet jeg ikke at forlate
-fæstningen, før jeg hadde gjort dem en tjeneste til, og i løpet av en
-tre ukers tid frembød der sig ogsaa en god leilighet hertil. Jeg
-forklædte mig som katolsk prest og stjal mig ut av fæstningen ved
-ettiden om natten, passerte fiendens poster og kom ind i hans leir, hvor
-jeg snart støtte paa den kommanderendes telt, hvor jeg traadte ind og
-fandt hertugen av Artois og den øverstkommanderende tillikemed flere
-andre høie officerer holde raad.
-
-Min forklædning beskyttet mig, og det var derfor ingen som tænkte paa at
-vise mig bort, saa jeg i ro og mak kunde overvære deres forhandlinger
-som gik ut paa intet mindre end næste morgen at storme fæstningen.
-
-Raadet opløstes straks efter og enhver gik tilsengs. Jeg opdaget snart,
-at hele leiren, skildvagterne iberegnet, var nedsunket i den dypeste
-søvn. Saa begyndte jeg mit arbeide. Jeg løftet alle kanonerne, omtrent
-300 i tallet, fra 48pundere til 24pundere av lavetterne og kastet dem
-tre mil tilsjøs. Da jeg ingen hjælp hadde, saa maa jeg tilstaa at dette
-var det sværeste arbeide jeg nogensinde har hat, maaske med undtagelse
-av den gang, da jeg svømmet over strædet med hin kanon som Baron de
-Thott omtaler i sine reiseerindringer. Derpaa samlet jeg alle kanon- og
-ammunitionsvogne midt i leiren og for at undgaa støi, bar jeg dem parvis
-under armen og en vakker haug blev det, næsten likesaa høi som
-Gibraltar. Derpaa slog jeg ild ved at slaa en kanonbolt mot en
-flintesten, som sat omtrent tyve fot fra marken i en gammel mur fra
-maurernes tid. Jeg hadde nær glemt at si, at jeg hadde kastet alle
-trosvognene ovenpaa, likesom jeg hadde lagt en hel del letfængelige
-saker tilrette nederst, saa at det hele var i fuld fyr i et øieblik.
-
-For at undgaa mistanke var jeg en av de første til at allarmere. Hele
-leiren blev, som man kan tænke sig, aldeles lamslaat av skræk; den
-almindelige mening var at skildvagterne var blit bestukket, og at en
-syv, otte regimenter hadde gjort et utfald fra fæstningen og ødelagt
-artilleriet.
-
-Mr. Drinkwater nævner i sin historie om Gibraltars beleiring, at fienden
-led et stort tap ved en ildebrand i leiren som man aldrig har kunnet
-opdage grunden til -- hvilket er rimelig nok, da jeg aldrig har
-aabenbart den til et levende væsen (endskjønt Gibraltar bare blev frelst
-ved denne ene nats arbeide), ikke engang til general Elliot. Greven av
-Artois tillikemed hele hans følge flygtet i blind skræk og løp uten at
-stanse paa fjorten dage til Paris. Ulykken hadde gjort et saa dypt
-indtryk paa dem, at de erhvervet sig den eneste av kameleonens
-egenskaper som savnes hos hofmænd, den nemlig at kunne leve av luft
-alene, for i tre maaneder var de ute av stand til at ta næring i sig.
-
-En morgen, et par uker efter denne hændelse, som jeg sat ved
-frokostbordet sammen med general Elliot, trængte en bombe ind i det
-værelse hvor vi sat og faldt midt paa bordet.
-
-Jeg har visst glemt at fortælle, at jeg hin gang ikke fik tid til at ta
-morterne med. Generalen forlot øieblikkelig bordet, som vel alle andre
-ogsaa vilde ha gjort, og skyndte sig ut av døren; men jeg tok bomben før
-den sprang, og skyndte mig op til toppen av klippen.
-
-Da jeg saa ind i fiendens leir, opdaget jeg paa en haug nær kysten et
-stort antal mennesker men hvad de bestilte, kunde jeg ikke skjelne. Jeg
-saa da i min kikkert og opdaget at to av vore officerer, en general og
-en oberst, som hadde spist hos mig den foregaaende aften og som hadde
-listet sig ind i fiendens leir ved midnatstider, var blit tat tilfange
-og nu holdt paa at bli klynget op i galgen som fiendtlige spioner.
-
-Avstanden var for stor til at jeg med held kunde kaste bomben med bare
-hænder; men til at lykke kom jeg til at huske paa, at jeg i min lomme
-hadde den samme slynge, som David dræpte Goliath med, og i den la jeg da
-bomben og kastet den saa midt imellem dem. Den sprang da den faldt og
-dræpte allesammen, undtagen de engelske officerer som til al lykke netop
-var blit heist op.
-
-Et stykke av bomben fløi dog med slik voldsomhet mot galgen, at den
-ramlet ned. Vore to venner følte aldrig saasnart den faste grund under
-sine føtter, før de saa sig om efter aarsaken til sin frelse, og da de
-fandt at bøddelen, vagten og hele tilskuermassen hadde behaget at
-forlate verden før dem, befridde de sig gjensidig fra strikken som
-sluttet ubehagelig tæt om halsen, og sprang ned til stranden hvor de
-bemægtiget sig en baat med to matroser, som de tvang til at ro sig ut
-til et av vore linjeskibe.
-
-Nogen minutter senere, mens jeg holdt paa at fortælle general Elliot
-hvad jeg hadde utført, kom de begge ind i fæstningen, og efter at de paa
-det hjerteligste hadde takket mig og mottat de tilstedeværendes
-lykønskninger, feiret vi denne dag ved et rigtig muntert gilde.
-
-
-
-
-                                  XIV.
-
-                  Baronen fortæller om sine forfædre.
-
-
-Jeg kan se paa Deres miner, mine herrer, at De alle ønsker at faa vite,
-hvordan jeg kom i besiddelse av en slik skat som den slynge jeg nylig
-har omtalt. Jeg skal da gjerne ogsaa fortælle det. I vet maaske at jeg
-er en efterkommer i like linje av Urias hustru, som vi alle vet at kong
-David stod i meget fortrolig forhold til. Men da en tid var gaat, gik
-det som det pleier at gjøre: hans majestæts følelser for grevinden
-kjølnedes betydelig; hun var nemlig blit ophøiet i adelsstanden tre
-maaneder efter at hendes mand var død. En dag trættet hun og kongen om
-en sak av største vigtighet, nemlig om stedet for bygningen av Noahs ark
-og hvor den hadde strandet. Hans majestæt hadde som alle store herrer
-den feil ikke at kunne taale motsigelse, saa et brudd blev følgen av
-denne trætte. Hun hadde ofte hørt ham omtale sin slynge som en av sine
-kosteligste skatter, derfor tok hun den med sig som et minde da hun
-samme nat reiste sin vei.
-
-Kongen savnet den imidlertid før hun var ute av hans riker, og sendte
-øieblikkelig de seks rappeste av sin livgarde efter hende; men hun
-brukte slyngen med slik virkning, at hun rammet kapteinen som av
-tjenesteiver var et stykke foran de øvrige, paa det sted hvor David traf
-Goliath. Da hans folk saa dette, holdt de krigsraad og tok det kloke
-parti at vende hjem igjen for at faa nærmere besked om, hvordan de hadde
-at forholde sig.
-
-Grevinden reiste imidlertid uhindret videre til Ægypten, hvor hun hadde
-mægtige venner. Jeg maa tillike bemerke, at hun av de børn som hun hadde
-med kongen, bare hadde medtat sin yndlingssøn, til hvem hun
-testamenterte slyngen, og saaledes har den gaat fra far til søn, helt
-til den er kommet i mine hænder.
-
-En av mine forfædre -- min tip tip oldefar som levet for omtrent 150 aar
-siden -- var engang paa et besøk i England, hvor han blev meget
-fortrolig med en digter som ogsaa var en stor krybskytte, saavidt jeg
-husker var hans navn Shakespeare.
-
-Denne digter -- paa hvis enemerker baade engelske og tyske forfattere
-driver det frækkeste krybskytteri, sandsynligvis for at gjengjælde hvad
-han gjorde selv i live -- laante hyppig slyngen og nedla saameget vildt
-dermed, at det bare var med nød og neppe, at han undgik den skjæbne som
-nær hadde rammet mine to venner i Gibraltar. Stakkars Shakespeare blev
-fængslet, men min stamfar utvirket hans frihet paa en høist besynderlig
-maate. Dronning Elisabeth var da paa tronen, men hun var paa sine gamle
-dage blit saa lei og kjed av livet at blot det at skulle være nødt til
-at spise og drikke og klæ paa og av sig, gjorde livet til en utaalelig
-byrde for hende.
-
-Min stamfar satte hende istand til at undvære disse ting eller at kunne
-gjøre det ved mellemmand, og hvad tror De vel var det eneste han var til
-at formaa at utbede sig som belønning? Jo Shakespeares frihet. Saa stor
-var hans kjærlighet til denne berømte digter, at han gjerne hadde git en
-del av sin egen levetid for at kunne forlænge sin vens dage.
-
-Jeg har forresten aldrig hørt at nogen av dronningens bifstekætende
-undersaatter har bifaldt denne nye maate at leve paa, nemlig uten mat,
-hvor slaaet de end maa være blit av dens originalitet. Hun levde heller
-ikke paa denne maate mer end i syv og et halvt aar, da hun døde av sult.
-
-Min far som eide denne slynge før mig, fortalte følgende historie som
-hans venner ofte har hørt ham fortælle og hvis sandhet ingen som kjendte
-den værdige gamle herre, vil betvile.
-
-«Paa en av mine besøk i England,» sa han, «gik jeg ned paa stranden ikke
-langt fra Harwich, da en stor sjøhest kom op av havet og gallopperte saa
-hurtig den kunde, henimot mig. Jeg hadde ikke andre vaaben end min
-slynge. Med denne kastet jeg dog saa behændig et par stener, at jeg slog
-ut begge dens øine. I et øieblik var jeg derpaa oppe paa dens ryg og red
-ut i havet, for i samme øieblik som den mistet synet, var dens vildhet
-forsvundet, og den blev saa spak som et lam. Jeg brukte slyngen som
-bidsel og saaledes red jeg med største lethet gjennem havet.
-
-I mindre end tre timer naadde vi den motsatte kyst og hadde saaledes
-gjennemredet 30 sjømil. I Helwoetsluys solgte jeg min ganger til verten
-i «Tre pokaler» for 700 dukater. Han utstillet det underlige dyr til en
-viss pris pr. hode og tjente sig derved en smuk formue.»
-
-De kan se den avtegnet og beskrevet i Buffons naturhistorie.
-
-«Men hvor usædvanlig end denne reisemaate var,» pleide min far at si,
-«saa var dog de opdagelser og iagttagelser jeg gjorde underveis, endnu
-mere overraskende og vidunderlige.»
-
-«Det dyr som bar mig, svømmet ikke; det travet med utrolig hurtighet
-langs havbunden, idet det drev foran sig millioner av fisk, som var
-aldeles forskjellige fra hvad vi faar at se. Nogen hadde hodet paa
-midten av kroppen, andre paa enden av halen; endel som stod opstillet i
-en rundkreds, sang korsanger av ubeskrivelig skjønhet; atter andre var
-ifærd med at bygge gjennemsigtige vandpaladser, omgit av rummelige
-søileganger, gjennem hvilke strømmet en skinnende væske som lignet den
-sterkest glødende ild. Det indre av disse bygninger var forsynt med alle
-de bekvemmeligheter, som fornemme fisker kunde ønske sig, saaledes var
-der store saler bestemt til at opbevare rognen; en lang række pragtsaler
-var anvist til opdragelse for yngelen. Deres undervisningsmaate --
-saavidt jeg kunde skjønne av hvad jeg saa, ti hvad jeg hørte var likesaa
-uforstaaelig for mig som fuglekvidder eller græshoppesang -- forekom mig
-at være saa slaaende lik, hvad man anvender i milde stiftelser paa
-jorden, at jeg er overbevist om at den som har æren av at ha indført
-den, maa ha foretat en lignende reise som jeg, og saaledes snarere
-grepet sin lære ut av vandet end av luften.
-
-Av hvad jeg nu har fortalt kan De skjønne, at der endnu findes en vid
-opdagelsesmark som vel fortjener at bli undersøkt og studert. Men jeg
-faar vel fortsætte min fortælling.
-
-Paa min vei overskred jeg ogsaa en uhyre bergkjede mindst likesaa høi
-som Alperne. I klippekløftene vokste skoger av allehaande store trær,
-til hvis grener var fæstet hummere, krabber, østers, muslinger og
-sjøsnegler av saa uhyre størrelse at en enkelt vilde være nok til at
-utgjøre en hel vognladning.
-
-Alle de eksemplarer som blir kastet op paa vore kyster og solgt paa
-markederne er bare usle elendige skabninger, som vandet river væk av
-grenene, aldeles som vinden paa jorden. De trær som hummerne levde paa,
-forekom mig at bære mest frugt, men de som der sat krabber og østers paa
-syntes at være de største. Smaasnegler vokser paa en slags busk, som
-næsten altid spirer ved foten av de store krabbetrær og slynger sig op
-om dem som vedbend om en ek.
-
-Da jeg var kommet omtrent halvveis befandt jeg mig i en dal mindst 500
-favner under havets overflate. Jeg begyndte nu at lide av mangel paa
-luft. Desuten var min stilling slet ikke behagelig av flere grunder. Jeg
-møtte fra tid til anden uhyre fisker, som saa vidt jeg kunde skjønne av
-den skrækkelige maate de aapnet gapet paa, nok ikke var uvillige til at
-sluke os begge to. Min stakkars Rosinante kunde jo ikke se, saa jeg
-maatte selv se til at undgaa disse sultne herrers fiendtlige hensigter.
-Jeg travet derfor videre uten at stanse, for at naa det tørre land saa
-snart som mulig.»
-
-Saaledes pleide min far at fortælle sin oplevelser. Jeg kom til at huske
-paa denne historie ved at berette om hvordan jeg benyttet slyngen i
-Gibraltar. Denne slynge har som før omtalt været i vor familjes eie i
-umindelige tider; foruten sine andre merkelige egenskaper har den ogsaa
-den, at den kan sætte en istand til at utføre næsten alt hvad man vil.
-Dengang jeg brugte den i Gibraltar, blev den benyttet for sidste gang,
-da et stort stykke blev bortrevet av bomben, men den lille rest gjemmes
-endnu i vort familjearkiv som en skat sammen med andre familjestykker av
-likesaa stor værdi.
-
-Jeg gjorde engang en ballon av saa uhyre størrelse, at hvis jeg nævnte
-den silke som jeg brugte til den, vilde man ikke tro det; ethvert
-kjøbmandslager og alt hvad væverne hadde i hele London og Westminster,
-strøk med. Med denne ballon og med min slynge utførte jeg mange lystige
-indfald, saasom at løfte et hus fra dets grundmur og istedet sætte et
-andet uten at forstyrre beboerne, som almindeligvis sov eller var altfor
-optat til at bry sig om sin boligs vandringer.
-
-Da skildvagten paa Windsor slot hørte klokken paa St. Paul slaa tretten,
-var det min behændighet som var skyld deri. Jeg bragte nemlig
-bygningerne klods ind til hverandre ved at flytte slottet til St. George
-Fields og tilbake igjen før daggry uten at vække en sjæl. Trods alt
-dette vilde sandsynligvis min ballon være forblit en hemmelighet, hvis
-ikke Montgolfier hadde gjort luftskipperkunsten saa almen bekjendt.
-
-Den 30te september, som er den dag, da lægeforeningen avholder sit
-aarlige møte, hvor de vælger foreningens embedsmænd og bakefter styrker
-sig ved et overdaadig festmaaltid, fyldte jeg min ballon, og fik den til
-at svæve ret over deres bygning. Saa fæstet jeg den ene av slyngen til
-bygningens spir og den anden til ballonen og steg saa op med hele
-foreningen til en uhyre høide, hvor jeg forblev i tre maaneder. Man vil
-kanske undre sig over, hvad de levde av i denne tid, dertil jeg kan
-svare, at selv om de hadde opholdt sig dobbelt saa lang tid i disse høie
-regioner, saa vilde de allikevel ikke ha litt nogen nød, saa rikelig
-besat var deres bord.
-
-Endskjønt min mening kun var at drive nogen uskyldige løier, saa
-foraarsaket dog denne strek megen skade for presteskapet, klokkerne og
-graverne, hvilke virkelig ikke led liten avbræk i sin næring derved; for
-det er vel kjendt at i de tre maaneder foreningen var paa luftreise og
-følgelig ute av stand til at tilse sine patienter, forekom næsten intet
-dødsfald med undtagelse af de faa, som tidens le nedslog. Hvis ikke
-apotekene hadde fortsat sin gjerning, vilde høist sandsynlig mindst
-halvdelen av alle bedemænd være gaat fallit.
-
-Kort tid derefter tildrog en av mit livs merkeligste oplevelser sig.
-
-Jeg hadde en dag maattet gaa ned til Wapping for at overvære
-indskibningen av endel varer, som jeg skulde sende til nogen gode venner
-i Hamburg, og la hjemveien om Towerdokken. Klokken var 11 om
-formiddagen, varmen var saa sterk og jeg var saa træt at jeg fik det
-indfald at krype ind i en av Towers kanoner, hvor jeg snart slumrede
-sødelig ind. Nu var det tilfældigvis kong Georg den tredjes fødselsdag,
-hvorfor alle kanonerne blev avfyrt kl. 1, ham til ære. De var allesammen
-blit ladd om morgenen, og da man jo ikke kunde ane at jeg laa inde i en
-av dem, blev jeg skutt over hustakene og over paa den motsatte side av
-elven nær Deptford og ind paa en rik bondes gaard. Der faldt jeg ned paa
-en umaatelig stor høistak, som bonden hadde samlet isammen i haap om
-dyre tider, og blev liggende der uten at vaagne, hvilket var en naturlig
-følge av skuddet.
-
-Omtrent tre maaneder efter blev høiet saa dyrt at bonden syntes det
-kunde være paa tide at sende det tiltorvs. Jeg vaagnet da ved den støi
-som folkene gjorde, da de kløv op paa stakken, og endnu halvt isøvne og
-uten at vite hvor jeg var gjorde jeg mit bedste for at komme væk,
-hvorved jeg kom til at falde like ned paa bondens hode. Mig gjorde det
-ikke det mindste, men bonden blev stygt medfart, for han blev dræbt paa
-stedet ved at jeg aldeles uskyldig kom til at knække halsen paa ham.
-
-Min samvittighet blev dog aldeles beroliget, da jeg senere fik høre at
-fyren var en elendig gnier og aagerkarl, som gjemte paa sit korn og høi
-indtil det blev dyrtid, saa han kunde sælge det til blodige priser.
-
-Hans voldsomme død var derfor en retfærdig gjengjældelse for ham og en
-velgjerning for menneskeheten.
-
-Man kan tænke sig hvor forbauset jeg blev da jeg kom til fuld sans og
-samling og forsøkte paa at erindre mig hvor jeg hadde lagt mig til at
-sove tre maaneder i forveien. Man kan ogsaa forestille sig mine
-londonske venners overraskelse da de saa mig komme tilbake sund og
-frisk, skjønt de hadde lett overalt efter mig uten at kunne finde mig.
-
-
-
-
-                                  XV.
-
-                      Baronen reiser til Ishavet.
-
-
-Den har vel alle hørt tale om, den opdagelsesreise i Nordishavet som
-gjordes av kaptein Phipps, nu lord Mulgrave. Jeg ledsaget kapteinen,
-ikke som officer, men blot som hans ven og passager. Da vi kom op i de
-høie breddegrader, tok jeg min kikkert, hvis gode egenskaper dere
-kjender fra Gibraltars beleiring, og undersøkte synskredsen med den. Jeg
-har altid fundet det meget nyttig av og til at se mig om og da især paa
-reiser.
-
-Omtrent en halv mil borte var et uhyre isberg, mindst saa høit som vor
-stormast, og paa dette opdaget jeg to isbjørner, som saavidt jeg kunde
-skjønne var i en ivrig tvekamp. Jeg tok øieblikkelig min rifle og begav
-mig paa vei til isberget, men jeg fandt veien ditop overmaade besværlig
-og farlig; snart maatte jeg over bundløse avgrunder og snart var isen
-saa glat at jeg faldt omkuld ret som det var. Endelig kom jeg like hen
-til bjørnene; jeg saa nu, at de ikke slos, men bare lekte.
-
-Jeg beregnet straks værdien av deres huder, for enhver av dem var saa
-stor som en velnæret okse; men ulykkeligvis gled min høire fot, idet jeg
-hævet min bøsse, og jeg faldt paa ryggen med en slik voldsomhet, at jeg
-mistet bevisstheten.
-
-Da jeg kom til mig selv igjen, saa jeg til min forfærdelse at et av
-uhyrene hadde vendt mig om paa maven og just tat fast i linningen paa
-mine nye skindbukser for at slæpe mig bort. Det er ikke godt at si hvor
-bæstet vilde ha drat mig hen, hvis jeg hadde mistet min andsnærværelse,
-men jeg drog ut min kniv -- det er denne som I her ser -- og kuttet av
-tre av dens fortær, saa den øieblikkelig lot mig falde, idet den brølte
-frygtelig. Jeg avfyrte straks min bøsse, saa den faldt stendød ned uten
-gi en lyd fra sig. Dette var jo godt og vel, men uheldigvis hadde dens
-brøl opvækket tusender av dens fæller, som laa og sov rundt om paa isen
-i en halv mils omkreds, og som nu kom farende imot mig i fuld fart, saa
-jeg hadde ingen tid at spilde.
-
-Det vilde nu sandsynligvis ha været ute med mig hvis jeg ikke hadde faat
-et glimrende indfald. Paa omtrent halvdelen av den tid som en øvet jæger
-bruker til at flaa en hare, drog jeg skindet av den døde bjørn, krøp ind
-i det og stak hodet der, som den hadde hat sit. Neppe var jeg færdig
-hermed før hele flokken var omkring mig. Jeg maa tilstaa at jeg trods
-min varme pels baade svedte og frøs paa samme tid.
-
-Imidlertid lykkedes mit krigspuds aldeles fortræffelig. Den ene efter
-den anden kom hen til mig, lugtet og antok mig øiensynlig for at høre
-til familien; det eneste jeg manglet for at være aldeles lik dem var
-tykkelsen, endskjønt jeg saa adskillige av de unge som ikke var større
-end jeg. Da alle hadde lugtet tilstrækkelig paa mig og paa levningerne
-av deres døde kamerat, blev vi snart meget gode venner. Jeg kunde ogsaa
-eftergjøre alt hvad de gjorde; det eneste som jeg ikke var deres like i,
-var med hensyn til at brøle og brumme. Men skjønt jeg saa ut som en
-bjørn, var jeg dog allikevel et menneske, jeg begyndte derfor at
-overveie, hvordan jeg bedst skulde dra fordel av det gode forhold som
-var opstaat mellem mig og mine firbente venner.
-
-Jeg hadde hørt av en engelsk kirurg at døden øieblikkelig indtraf ved et
-stik gjennem rygraden. Jeg besluttet nu at prøve rigtigheten herav. Jeg
-trak min kniv, og støtte den ind i rygraden mellem skuldrene paa den
-største bjørn, som jeg kunde se.
-
-Det var et dristig forsøk, som jeg nok kunde ha grund til at være litt
-ræd for, ti hvis dyret skulde overleve sit saar, saa var det ute med
-mig, jeg vilde sikkert bli revet i hundrede stykker.
-
-Heldigvis lykkedes mit forsøk; bjørnen faldt stendød ned ved mine føtter
-uten at gi en lyd fra sig. Jeg hadde nu ingen vanskelighet ved at gjøre
-det av med de andre paa samme maate, for endskjønt de saa sine kamerater
-falde rundt omkring sig, hadde de dog aldeles ingen mistanke til mig;
-denne godtroenhet var min frelse.
-
-Dette er aldeles som i Tyrkiet, tænkte jeg, den skjæbnesvangre silkesnor
-ekspederer den ene efter den anden, og folket lever like ubekymret for
-det, vistnok til gavn baade for sig selv og sultanen, da de ellers av
-frygt ikke skulde kunne nyde livet.
-
-Da de allesammen laa døde omkring mig, vendte jeg tilbake til skibet, og
-fik tilladelse av kapteinen til at ta med mig trefjerdedele av skibets
-besætning for at bringe alle huderne og skinkerne med ombord. Dette var
-gjort paa nogen faa timer, og det utgjorde mere end fuld last for
-skibet. Det tiloversblevne blev kastet i havet, uagtet jeg ikke betviler
-at det behørig saltet vilde ha smakt likesaa godt som skinkerne.
-
-Da vi var kommet tilbake til England, sendte jeg nogen skinker
-i kapteinens navn til admiralitetslorderne, et parti til
-skatkammerlorderne og en hel del til lordmayoren, oldermændene og
-citylaugene. Resten utdelte jeg blandt mine venner.
-
-Fra alle kanter mottok jeg den varmeste tak, og Londons City viste mig
-den opmerksomhet til gjengjæld at indbyde mig til hvert aar at overvære
-det festmaaltid som avholdes til ære for den nyvalgte lordmayor.
-
-Skindene sendte jeg til keiserinden av Rusland til vinterpelser for
-hendes egen høie person og for hendes hofstat. Hun takket for gaven i et
-egenhændig brev, som blev overrakt av et overordentlig sendebud, og i
-hvilket hun bad mig dele tronen med sig. Men da jeg aldrig har brutt mig
-om høie æresposter, avslog jeg i al underdanighet hendes majestæts
-naadige tilbud. Sendebudet, som overrakte mig det keiserlige brev, hadde
-befaling til ogsaa at bringe mit svar tilbake. Ikke længe efter hadde
-jeg den ære at motta et lignende brev fra samme høie haand, hvilket brev
-overbeviste mig om hendes majestæts sterke tilbøielighet for mig
-saavelsom om hendes ophøiede tænkemaate. Den sygdom som ikke længe efter
-endte hendes dage kom, som hun var saa naadig at ytre til grev
-Dolgorucki, alene av græmmelse over mit avslag paa hendes begjæring.
-
-Jeg vet ikke, hvad det er hos mig som damerne synes saa godt om, men
-keiserinden er ikke den eneste dame av høi rang som har beæret mig ved
-at tilbyde mig sin haand.
-
-Kapteinen sa ofte siden at han dypt beklaget ikke at ha hat nogen del
-i denne berømmelige dags hæder, som han spøkende kalder
-bjørneskindsslaget. Han var skinsyk paa mig for den berømmelse jeg
-opnaadde, og søkte at nedsætte den saa meget som mulig. Vi var ofte
-uenige derom og endnu den dag i dag er vi ikke rigtig fine venner. Han
-skammer sig ikke til eksempel for at si, at det ikke var slik stor
-heltedaad at nedlægge alle bjørnene, naar man selv ser aldeles ut som en
-av dem, og at han makelig skulde ha gaat midt ind iblandt dem uten nogen
-forklædning, og de skulde allikevel ha tat ham for en av deres egen
-slegt.
-
-Dette er imidlertid en saa kilden sak at ingen mand som gjør fordring
-paa at bli kaldt dannet, kan disputere herom med en saa høitstaaende
-person som en pair av England.
-
-
-
-
-                                  XVI.
-
-                       En sjøreise til Ostindien.
-
-
-Med kaptein Hamilton gjorde jeg engang en sjøreise fra England til
-Ostindien. Jeg hadde med mig en fuglehund, som i ordets bokstavelige
-forstand er værd sin vegt i guld, da den vist i alle henseender er
-aldeles uovertræffelig. En dag var bestikket opgjort med det resultat at
-vi endnu var mindst 300 mil fra land, da min hund pludselig veiret og
-stod som for vildt. Jeg blev høist overrasket ved at se den staa saadan
-i en time, og visste ikke hvad jeg skulde tro; men tilsidst meddelte jeg
-kapteinen og officererne min formodning at vi maatte være nærmere land
-end de trodde, da min hund veiret vildt. Al den tak som jeg fik for min
-underretning, var en vældig lattersalve midt op i ansigtet. Jeg lot dem
-le, men lot mig ikke rokke i mine gode tanker om hunden.
-
-En længere disput blev dog følgen, og min mening blev paa det
-bestemteste bestridd fra alle kanter. Tilslut sa jeg til kapteinen, at
-jeg hadde mere tiltro til min hund Trays næse end til hele skibets
-besætning, at jeg med glæde vilde vædde 100 guinéer -- som just var den
-sum, hvormed jeg skulde bestride mine reiseomkostninger -- at vi skulde
-faa se vildt inden en halv time.
-
-Kapteinen, som var en munter fyr, lo endnu høiere end før og bad
-skibslægen, hr. Crawford, føle mig paa pulsen. Han gjorde saa, og sa at
-jeg var aldeles normal. De begyndte da at hviske sammen, men jeg
-opfanget dog enkelte sætninger:
-
-«Han er ikke ved sine fulde fem,» sa kapteinen, «jeg kan ikke med god
-samvittighet gaa ind paa et saadant væddemaal.»
-
-«Jeg er aldeles ikke enig med Dem deri,» bemerket doktoren. «Ingen skrue
-er løs i hans hjerne. Det eneste er at han har mere tiltro til sin hunds
-næse end til kapteinens og alle de andre herrers forstand. Han maa
-ialfald tape dette væddemaal, men det har han bare godt av.»
-
-«Det vilde ikke være ærlig spil fra min side at motta et saadant
-væddemaal,» sa kapteinen, «men la gaa, jeg kan komme fra det paa en
-hæderlig maate ved at gi ham pengene tilbake naar jeg har vundet.»
-
-Under denne samtale hadde Tray staat stille paa samme flek, saa jeg blev
-endnu mere bestyrket i min tro. Jeg tilbød derfor væddemaalet nok
-engang, og det blev antat.
-
-Knapt hadde vi sagt det sædvanlige «top» før en av matroserne, som
-fisket i en baat agterut, fik en usædvanlig stor hai til at bite paa
-kroken. Den blev snarest mulig halt paa dæk, og da den blev skaaret op,
-hvad tror I saa kom ut? Jo, ikke mindre end seks par raphøns fløi ut av
-dens buk. De stakkars kræ hadde været der saa længe, at en av dem hadde
-lagt fem egg, som den just holdt paa at ruge ut, og en av kyllingerne
-krøp netop ut av skallet da de blev sat i frihet.
-
-Vi opdrættet kyllingerne sammen med et kuld katunger, som var kommet til
-verden nogen minutter før. Katten tok sig likesaa meget av sine
-pleiebørn som av sine egne og viste den største moderlige uro naar en av
-dem fløi væk fra den og ikke vendte tilbake med det samme. Fire av de
-fem fiskede raphøns var hunner; under hele reisen gjorde de ikke andet
-end værpe og ruge ut, saa vi altid hadde fugl i overflod paa kapteinens
-bord. Min trofaste Tray blev belønnet for de 100 guinéer som den hadde
-vundet for mig ved at faa alle de fugleben som hver dag blev igjen, og
-engang imellem fik den ogsaa en hel fugl.
-
-
-
-
-                                 XVII.
-
-                        Anden reise til maanen.
-
-
-Jeg har fortalt, mine herrer, om min reise til maanen for at finde igjen
-min sølvøkse. Jeg har ogsaa været der engang siden, men denne gang
-reiste jeg dit paa en meget bekvemmere og letvintere maate, og forblev
-der ogsaa længe nok til at iagtta adskillig om maaneforhold, som jeg
-skal søke at gjengi efter hukommelsen, da mine optegnelser endnu ikke er
-ordnet.
-
-En fjern slegtning av mig hadde den fikse idé at der etsteds maatte
-findes et folk av slik kjæmpemæssig størrelse som dem Gulliver foregir
-at ha set i Brobdingnag. Han besluttet at gaa paa opdagelse efter det og
-bad mig ledsage sig. Jeg for min del har altid anset Gullivers reiser
-som bare tant og opdigtelse og trodd akkurat saa meget paa Brobdingnag
-som jeg gjør paa Lilleput; men min ærede slegtning hadde indsat mig til
-sin hovedarving, og derfor var jeg nødt til at føie mig efter ham, da jo
-den ene tjeneste er den anden værd.
-
-Vi naadde snart Sydhavet og vor reise forløp uten nogensomhelst
-hændelse, som er værd at omtale; det eneste skulde da være, at vi saa
-adskillige par flyvende mænd og kvinder, som danset menuet og gjorde
-mange andre rare kunster i luften.
-
-Atten dage efter at vi hadde seilet fra Otaheiti opstod der en voldsom
-orkan, som løftet vort skib 1000 mil op i luften, hvor vi forblev en
-stund. Tilslut fyldte en gunstig vind vore seil og drev os frem med stor
-fart. Da vi omtrent hadde seilt i seks uker over skyene, opdaget vi land
-ret forut. Paa den avstand som vi var, saa det ut som det kunde være
-rundt og skinnende hvitt som en ø, glitrende i solskinnet. Vi traf paa
-en god havn, hvor vi ankret, gik iland og fandt landet bebodd. Vi saa
-byer, trær, fjeld og floder, saa vi kunde næsten indbilde os at vi var
-kommet til jorden igjen.
-
-Jeg behøver vel neppe at fortælle at den verden vi var kommet til, var
-maanen. Vi saa der væsener av en kjæmpemæssig vekst, som red paa griffer
-som hver hadde tre hoder. For at gi Dem et begrep om disse fugles
-størrelse, skal jeg fortælle at længden mellem vingespidsene var mindst
-seks ganger et menneskes almindelige høide. Maanemenneskene bruker disse
-fugler istedenfor hester til ridning og kjørsel.
-
-Keiseren i maanen hadde kort før vor ankomst erklært solen krig. Hans
-majestæt tilbød mig en officerspost, hvilken ære jeg imidlertid maatte
-avslaa, da jeg ikke var inde i maanefolkets kampmaate.
-
-Alt der oppe var av en overnaturlig størrelse. En almindelig flue er
-saaledes omtrent likesaa stor som et faar her paa jorden. De vaaben som
-maanebeboerne bruker i krig, er uhyre ræddikker, som de bruker som
-kastespyd, og som ofte dræper den som blir truffet derav. Naar
-ræddiktiden er forbi, bruker de aspargesstilker. Umaadelig sop blir
-brukt som skjold.
-
-I indbyrdes strid bruker dannede folk tungen, som vistnok er det
-farligste vaaben av dem alle.
-
-Jeg traf paa maanen nogen reisende fra Sirius, de var kommet dit i
-forretninger. De hadde hode som en engelsk buldog og deres øine sat paa
-næsetippen, eller kanske det er rettere at si paa den nedre side av
-dette lem. De har ingen øienlaak; men naar de sover, bedækker de bare
-øinene med tungen. Deres gjennemsnitlige størrelse er tyve fot, mens
-maanemenneskene er seks og treti fot høie. Disse sidste har et navn som
-lyder noksaa underlig, de kaldes nemlig ikke mennesker men «kokende
-væsener,» fordi de tilbereder sin føde ved ildens hjelp, aldeles som vi
-gjør. De ødsler dog ikke bort megen tid med at spise, for paa den
-venstre side av legemet har de en liten dør som de kan aapne, og
-derigjennem stikker de al sin mat ind i maven. Saa lukker de døren igjen
-og gjentar det akkurat paa dagen en maaned bakefter. Saaledes har de
-bare tolv maaltider om aaret, hvilken ordning vel maa vinde alle
-avholdne folks bifald, men litet skulde smake visse folk, i hvis liv
-maven spiller den største rolle.
-
-Saavel de kokende væsener som dyrene er paa maanen bare av et kjøn, og
-alting vokser derfor paa trær. Disse trær er av forskjellig størrelse og
-utseende; men de hvis frugter blir til kokende væsener, er meget
-smukkere og større end de andre.
-
-Frugten ligner en nøt, der har en meget haard skal og er seks fot lang.
-Naar saa disse nøtter er modne, blir de omhyggelig samlet sammen og
-opbevart saa længe, man anser det ønskelig. Vil man nu gi liv til
-kjernen, kaster man bare nøtten i en stor kjel med vand, og efter nogen
-faa timers forløp revner skallet og ut kommer et levende væsen. Før de
-kommer til verden, har allerede naturen bestemt, hvilken stilling enhver
-skal indta. Av en nøt kommer saaledes en teolog, av en anden en jurist,
-av en tredje en filosof, av en fjerde en soldat osv., og enhver begynder
-straks at drive den haandtering som han hittil bare har kjendt
-teoretisk. Det er meget vanskelig at kunne si, hvad enhver nøt
-indeholder. Da jeg var der, forsikret en videnskabsmand at han hadde
-opdaget hemmeligheten; men man viste ham liten opmerksomhet, og han blev
-i almindelighet anset for at være gal.
-
-Naar maanefolket blir gamle, saa dør de ikke, men svinder langsomt ind,
-og forsvinder tilslut som en røk. Mange har bare en finger paa hver
-haand, men med disse to kan de utrette langt mere end vi med alle vore
-ti.
-
-De bærer hodet under sin høire arm, og naar de skal paa reiser eller har
-en eller anden forretning at utføre som kræver endel bevægelse, pleier
-de sedvanligvis at la hodet være hjemme, da de allikevel kan raadspørre
-det, hvor langt de saa end er væk.
-
-Naar fornemme folk paa maanen vil vite, hvad folket siger eller holder
-paa med, saa gaar de ikke selv hen og ser efter. Tvertimot de blir
-hjemme, det vil si kroppen blir hjemme, mens de bare sender sine hoder
-ned paa gaten for at se hvad der er paafærde. Naar erendet saa er
-utrettet, kommer hodet straks tilbake, saasnart dets eiermand kalder paa
-det. Dette er aldeles motsat det man ofte ser paa jorden, tænkte jeg,
-for der træffer man ofte paa folk som man skulde tro hadde glemt hodet
-efter sig hjemme.
-
-Druestenen paa maanen ligner aldeles vor hagl, saa jeg er fast
-overbevist om at hagl opstaar ved at en storm ryster frugten av stilken,
-og stenene falder saa ned paa jorden. Ja, jeg er blit endnu mere
-bestyrket i min tro ved at vinhandlerne sandsynligvis længe har kjendt
-til dette; ialfald har jeg ofte drukket vin, som smakte som om den kunde
-være laget av haglkorn og som smakte aldeles som maanevinen.
-
-De kan ta sine øine ut og sætte dem ind efter behag, og naar de holder
-dem i haanden, ser de derfor likesaa godt som naar de sitter i sine
-huller. Skulde de tilfældigvis miste eller beskadige et øie, saa kan de
-faa kjøpt eller leiet et nyt, som gjør aldeles samme nytte som det
-gamle, ja dette er saa almindelig at paa maanen gaar folk omkring og
-sælger øine; de har et meget stort utvalg, for moden skifter; en tid er
-det høieste mode at ha blaa øine, en anden gang grønne, saa gule osv. Da
-jeg var der, sværmet man for røde øine.
-
-Alt dette kan synes Dem, mine herrer, høist forunderlig, men jeg beder
-bare den som tviler paa sandheten, selv at reise til maanen og se efter,
-og han skal bli overbevist om at jeg har holdt mig nøiere til sandheten
-end nogen reisende før mig.
-
-
-
-
-                                 XVIII.
-
-    Reise gjennem jorden tillikemed flere andre merkværdige eventyr.
-
-
-At dømme efter Deres ansigter, mine herrer, ser det ut til at jeg
-snarere vilde bli træt av at fortælle, end I av at høre paa mig. Dette
-smigrer mig saa meget, at jeg ikke vil friste eders taalmodighet længer.
-Istedetfor at fortsætte fortællingen om min reise til maanen, hvilket
-først var min hensigt, vil jeg heller fortælle en anden historie, hvis
-paalidelighet er likesaa utvilsom som nogen jeg før har fortalt, men som
-overgaar dem alle med hensyn til merkelige og underfulde tildragelser.
-
-Mr. Brydones skildring av sin reise paa Sicilien hadde indgit mig et saa
-heftig ønske efter at besøke Etna at jeg snarest mulig begav mig paa
-vei. Intet merkelig hændte mig paa reisen. Jeg siger _mig_, for mangen
-anden vilde ha omtalt en hel mængde bagateller, som folk bare vilde ha
-ødslet tiden med at høre paa, og altsammen blot for at faa sine
-reiseomkostninger dækket ved at publikum kjøpte deres bok.
-
-Tidlig en morgen begav jeg mig fra en bondegaard som laa ved fjeldets
-fot, hvor jeg hadde overnattet, med den faste beslutning at undersøke
-denne merkelige vulkans indre, om det saa skulde koste mig mit liv.
-Efter en besværlig vandring paa tre timer naadde jeg toppen. Vulkanen
-hadde nu i tre uker været i uavbrutt virksomhet. Hvordan berget ved
-saadanne tilfælde ser ut, er tidligere saa ofte beskrevet at jeg kan
-spare Dem for en kjedelig historie og mig selv for unødig møie.
-
-Tre ganger gik jeg rundt krateret, som nærmest kan lignes med en uhyre
-trakt; men da jeg skjønte at jeg ikke blev et gran klokere ved det, tok
-jeg en rask beslutning og hoppet nedi. Neppe var dette gjort før jeg
-befandt mig som i et gloende varmt dampbad. Min stakkars krop blev ilde
-tilredt av de glødende kul, som fløi i alle retninger. Uagtet kullene
-for op med stor hastighet, saa faldt dog jeg ifølge tyngdeloven med
-endnu større hurtighet ned og fik snart fast grund under mine føtter.
-Det første som tildrog sig min opmerksomhet da jeg kom ned, var en
-forfærdelig larm, en blanding av eder, skrik og brøl, som syntes at
-komme fra alle kanter. Jeg aapnet mine øine og befandt mig til min store
-forbauselse midt imellem Vulkan og hans cykloper. Disse herrer som jeg
-forlængst hadde henvist til fabelens verden, hadde nu i tre uker trættet
-om frihet og lydighetspligter og deslike, og det var denne trætte som
-hadde været aarsak til al forstyrrelsen i oververdenen. Synet av mig
-frembragte øieblikkelig som ved troldom, fred og enighet i den støiende
-forsamling. Vulkan hinket straks bort til et vægskap efter nogen salver
-og plastere, som han med egen høie haand satte paa, og snart var mine
-brandsaar lægt. Saa lot han sætte for mig forskjellige forfriskninger,
-saasom en flaske nektar og andre kostelige saker, som ellers blot guder
-og gudinder faar smake.
-
-Saasnart jeg nogenlunde var kommet til kræfter igjen, forestillet han
-mig for sin hustru Venus, som han bad sørge for mig saa godt hun kunde.
-Man kunde se paa Venus at hun hadde været overnaturlig deilig; det som
-endnu var igjen, var mere end nogen skjønhet her paa jorden kan vise
-frem. Men hvorledes skal jeg kunne beskrive rigdommen i det værelse som
-hun førte mig til, de bløte divaner, den himmelske ynde, som var i
-enhver av hendes bevægelser og hendes hjertes overstrømmende ømme
-følelser! Der findes ikke det sprog paa jorden, som har uttryk for
-dette. Alene tanken derpaa gjør mig aldeles ør.
-
-Vulkan beskrev Etna for mig med den største nøiagtighet. Han fortalte,
-hvorledes dette fjeld bare er en haug med aske og slagger fra hans
-verksted; han fortalte at han ofte var nødt til at anvende strenge
-forholdsregler mot sine arbeidere, og at han da i sin vrede kastet
-glødende kul paa dem, som de avparerte med slig behændighet at de
-istedet for op til jordens overflate, da de paa den maate vilde faa ham
-til at bruke op alt sit kasteskyts. «Vore trætter,» fortsatte han,
-«holder undertiden paa i maaneder, og de foreteelser som er en følge
-herav, er hvad menneskene kalder for utbrud. Vesuv er ogsaa et av mine
-verksteder, og dit kommer jeg ad en vei som ligger mindst 300 mil under
-havbunden. Lignende trætter der, er aarsak til de samme forstyrrelser
-paa jorden.»
-
-Men hvor meget end gudens lærerike samtaler interesserte mig, saa var
-jeg dog endnu mere fængslet og fortryllet ved hans hustrus selskap, og
-jeg skulde sandsynligvis aldrig ha forlatt dette underjordiske paradis,
-hvis ikke nogen bagvaskere og æreskjendere hadde hvisket Vulkan noget i
-øret, som fyldte hans godmodige sind med skinsykens kvaler. En morgen
-som jeg var fordypet i en samtale med gudinden, kom han ind i værelset,
-tok mig fat i kraven, og uten at gi mig tid til at forsvare mig, førte
-han mig ind i et rum som jeg før ikke hadde set. Derpaa holdt han mig
-svævende over en slags brønd av en uudgrundelig dybde og ropte med vred
-stemme:
-
-«Utaknemmelige dødelige! vend tilbake til den verden, du er kommen fra
-og hvortil du er skapt.»
-
-Med disse ord, og uten at la mig faa tid til at fremføre noget til mit
-forsvar, slynget han mig ned i avgrunden.
-
-Jeg faldt og faldt med en hurtighet som økedes for hvert øieblik, saa
-jeg tilsidst aldeles tapte bevisstheten. Men jeg vaagnet ved at finde
-mig kastet hen i et umaadelig hav, belyst av den opgaaende sols
-straaler. Det var som en tilstand av salighet for mig efter den
-skrækkelige reise jeg just hadde gjort, og da jeg bestandig har været en
-udmerket svømmer, behøvde jeg ikke at frygte.
-
-Jeg speidet rundt omkring i alle retninger, men kunde ikke se andet end
-vand. Forskjellen mellem det klimat hvor jeg nu var, og det som jeg var
-vant til hos Vulkan, begyndte ogsaa at bli ubehagelig. Tilsidst fik jeg
-langt borte øie paa en gjenstand som saa ut som en uhyre klippe og som
-øiensynlig kom imot mig. Jeg saa snart, at det var et isberg. Jeg
-undersøkte længe førend jeg fandt en revne, ved hvis hjelp jeg kunde
-komme op. Tilsidst lykkedes det mig dog, og jeg klatret op paa dets top,
-men til min store ærgrelse kunde jeg her heller ikke opdage land paa
-nogen kant.
-
-Endelig ved aftenens frembrud fik jeg øie paa et fartøi som holdt ned
-paa mit isberg. Saasnart det var kommet nær nok, praiet jeg og fik svar
-tilbake paa hollandsk. Jeg hoppet i sjøen og svømte til skibet, hvor jeg
-blev halt ombord. Det første jeg spurte om var, hvor vi befandt os.
-
-«I Sydhavet,» blev svaret.
-
-Dette svar forklarte alt. Det var tydelig at jeg hadde faldt fra Etna
-tversigjennem jordens midtpunkt og ut i Sydhavet, hvilken vei er meget
-kortere end at seile rundt. Ingen før mig har reist denne vei, og skulde
-jeg forsøke det en gang til, saa skal jeg nok passe paa at gjøre
-iagttagelser underveis, som maa bli av den største vigtighet for
-videnskapen.
-
-Jeg fik noget at spise og gik saa tilkøis for at hvile mig ut. Hvilket
-uopdragent folkefærd er ikke hollænderne, mine herrer! Da jeg den
-følgende morgen fortalte officererne min historie paa samme likefremme
-og ukunstlede maate som nu, saa flere av dem og da især kapteinen ut som
-om de tvilte paa mine ord. Men da de hadde tat gjæstfrit imot mig, og
-jeg levde aldeles paa deres bekostning, var jeg nødt til at stikke denne
-fornærmelse i lommen uten at ta til gjenmæle.
-
-Jeg spurte hvilken plads de var bestemt til, og fik det svar at de var
-paa en opdagelsesreise, og at reisens maal var naadd, hvis min
-fortælling var sand. Vi fulgte nøiagtig samme vei som kaptein Cook og
-ankret næste dag i Botany bay. Jeg maa si at det var bedre om den
-engelske regjering vilde belønne ærlige og fortjente folk ved at sende
-dem hit istedetfor at sende sine kjeltringer, saa vakkert er landet og
-saa rikt er det utstyrt av naturen.
-
-Vi laa bare tre dager her. Den fjerde dag efter vor avreise blev vi
-overfaldt av en frygtelig storm, som rev alle seil i filler, feide væk
-baugsprydet og kastet ned bramstangen som faldt ned paa dækket og i
-faldet knuste vort kompas. Enhver som kjender noget til sjølivet ved
-hvad en slik ulykke vil si. Vi visste ikke mer, hverken hvor vi var
-eller hvorhen vi skulde styre. Tilsidst løiet vinden og blev efterfulgt
-av fint veir og gunstig vind. Vi seilte nu i tre maaneder og maatte ha
-tilbakelagt et anselig stykke vei, da vi med engang iagttok en
-merkværdig forandring i alting. Vi blev saa oprømte og glade i hu, vore
-næsebor blev fyldt med de deiligste dufte, og havet skiftet ogsaa farve
-og blev aldeles hvitt istedetfor graat.
-
-Snart efter denne vidunderlige forandring fik vi land isigte og det
-varte ikke længe før vi løp ind i en havn som var baade god og rummelig.
-I stedet for vand var den fyldt med udmerket melk. Vi gik iland og fandt
-at hele øen bare bestod av en eneste umaadelig ost. Vi skulde
-sandsynligvis ikke ha opdaget dette, hvis ikke en løierlig begivenhet
-hadde bragt os til at se efter. En av matrosene hadde nemlig en medfødt
-modbydelighet for ost og besvimte i det øieblik han satte foten paa
-land.
-
-Da han kom til sig selv igjen, bad han os at ta væk den ost som hadde
-klæbet sig fast ved hans støvler. Vi undersøkte tingen nærmere og fandt
-at han hadde fuldstændig ret, hele øen var hverken mere eller mindre end
-som jeg just fortalte, en uhyre ost. Øens indvaanere levde av denne ost,
-og det som blev spist op i dagens løp, vokste ut igjen om natten.
-
-Vi saa likeledes en mængde vinranker, belæsset med svære drueklaser som
-istedetfor vin gav melk, naar de blev krystet.
-
-De indfødte var slanke og vakre folk og i regelen ni fot høie. De hadde
-tre ben, men bare en arm, og de voksne mænd hadde midt i panden et horn,
-som de anvendte med beundringsværdig færdighet. De holder kapløp paa
-melkehavet og gaar paa det likesaa let som vi paa marken.
-
-Der vokser likeledes paa øen eller rettere sagt osten en mængde korn,
-hvis skjælformige frugt indeholder et helt brød, fuldstændig bakt og
-stekt, færdig til at spises.
-
-Paa vor reise tvers over øen traf vi paa ni elver, syv med melk og to
-med vin. Reisen varte seksten dager før vi kom til den motsatte strand.
-I denne del av øen fandt vi store sletter av ost, som var aldeles blaa
-av alder, hvilket jo av skjønnere sættes over alt andet. Men istedetfor
-at være fulde av mark, vokste de deiligste frugter her, saasom kirsebær,
-ferskener, aprikoser og vist tyve andre sorter, som vi aldrig hadde set
-før. I disse trær som er overordentlig store og tykke, var der en mængde
-fuglereder. Vi saa saaledes en fiskeørns rede, som var likesaa stort som
-St. Pauluskirkens kuppel i London. Det var meget kunstfærdig bygget og
-indeholdt -- vent litt, til jeg faar tænkt mig om -- det indeholdt 500
-egg og ethvert av disse var mindst saa stort som et oksehode.
-
-Vi kunde ikke se ungerne, men hørte dem pipe inde i eggene. Da vi efter
-mange forgjæves forsøk tilslut fik aapnet et av eggene, kom der ut en
-fjerløs fugleunge, som vistnok var tyve ganger saa stor som en voksen
-høk.
-
-Neppe hadde ungen krøpet ut av egget, før den gamle kom til ved dens
-pipen, slog ned paa kapteinen og fløi tre mil op i luften med ham, saa
-basket den ham dygtig med vingerne og lot ham falde ned i vandet.
-
-Hollænderne svømmer alle som vandrotter, saa det varte ikke længe før
-kapteinen naadde os igjen, og saa indskibet vi os. Vi reiste dog ikke
-samme vei for at gjøre nye iagttagelser. Blandt det vildt som vi hadde
-fanget paa vor overlandsreise, var ogsaa to bøfler av et eget slags med
-bare et horn, som de hadde midt imellem begge øinene. Vi angret siden at
-vi hadde dræbt dem, da vi fik vite at de indfødte dresserer dem og
-bruker dem som træk- og ridedyr.
-
-Vi fandt deres kjøt overordentlig velsmakende, men det er jo aldeles
-uten værd for et folk som bare lever av ost og melk.
-
-To dager før vi kom ombord igjen, saa vi tre personer indlaast i nogen
-bur, som hang høit op i trærne. Jeg spurte da, hvilken forbrydelse de
-hadde begaat, som blev straffet saa strengt, og det blev mig da fortalt,
-at de hadde reist utenlands og efter sin tilbakekomst hadde villet slaa
-en hel del løgne i sine landsmænd, idet de hadde beskrevet stæder som de
-aldrig hadde set og fortalt om hændelser som de aldrig hadde oplevd. Jeg
-synes ikke andet end at deres straf var vel fortjent, for enhver
-reisendes første pligt er at holde sig strengt paa sandhetens vei.
-
-Da vi alle var ombord igjen, lettet vi anker og sa farvel til dette
-besynderlige land. Alle trærne paa strandbredden, av hvilke mange var
-meget høie og tykke, bøide sig i takt to ganger for at hilse paa os,
-hvorefter de indtok sin forrige stilling. Det var meget smigrende for os
-og tok sig meget godt ut.
-
-Efter nogen dages seilas, Gud ved i hvad retning, for vi var fremdeles
-uten kompas, blev vandet rundt omkring os aldeles sort; da vi undersøkte
-det nøiere, blev vi behagelig overrasket ved at finde at det var den
-deiligste vin istedetfor skiddent vand, som vi hadde trodd. Det var med
-største møie vi kunde avholde vort mandskap fra at drikke sig rent
-fordærvet. Men vor glæde varte ikke længe, for nogen timer efter fandt
-vi os paa alle kanter omringet av hvaler og andre uhyre store fisker,
-hvorav en især var saa stor at vi ikke med den allerbedste kikkert kunde
-se dens hale. Ulykkeligvis opdaget vi ikke uhyret, før vi var like ind
-paa det, da den med engang drog vort fartøi med fulde seil ind i sit
-aapne gap.
-
-Da vi hadde været en stund i gapet, aapnet den kjæften paa nyt, slukte
-en skrækkelig vandmasse, og skylte vort skib med vandet ned i maven,
-hvor det var saa stille som om vi laa tilankers i en dam. Luften maa jeg
-rigtignok tilstaa var noget kvalm og tung. Vi traf her nede i fiskens
-mave fuldt op av fartøier, nogen fuldlastet og andre tomme, og som alle
-hadde lidt samme skjæbne som os. Alt hvad vi foretok os, maatte gjøres
-ved fakkelskin, da vi jo hverken hadde sol, maane eller stjerner til at
-lyse for os. Vi hadde sædvanligvis to ganger om dagen høit vand, og to
-ganger stod vi paa grund. Naar uhyret drak, blev det flod, og ebbe naar
-den sprøitet ut, hvad den hadde drukket. Vi gjorde en nøiagtig beregning
-over det kvantum vand, den drak, og fandt at det var nok til at fylde
-Genfersjøen, som er 30 mil i omkreds. Den anden dag av vort fangeskap i
-dette mørkets rike vovet jeg at gjøre en utflugt, mens det var lavt
-vand, som vi pleide at si.
-
-Vi hadde forsynt os med fakler og møtte omtrent 10000 sjømænd av alle
-folkeslag. De stod just i begrep med at forhandle om den bedste maate
-til at faa sin frihet igjen. En del av dem hadde tilbragt flere aar i
-uhyrets mave.
-
-En formand og to sekretærer blev valgt og den førstnævnte skulde just
-til at tale til folket, da den fordømte fisk blev tørstig og begyndte at
-drikke, og vandet strømte ind med slik voldsomhet at det var med nød og
-neppe vi naadde vore skibe, ja enkelte som var mindre rappe paa foten,
-maatte svømme for at redde sit liv.
-
-Da fisken sprøitet vandet ut igjen, forsamlet vi os paany, og jeg blev
-nu valgt til formand. Jeg fremsatte da det forslag at vi skulde fæste de
-største og sterkeste skibsmaster sammen, og naar saa uhyret aapnet
-gapet, plante dem mellem kjæverne og saaledes hindre fisken fra at kunne
-lukke sit gap igjen. Dette forslag blev mottat med enstemmig bifald, og
-hundrede av de sterkeste mænd blev straks sat i arbeide med at utføre
-det. De to master var neppe blit sammenføiet efter min anvisning, før et
-gunstig tilfælde frembød sig, da uhyret nemlig begyndte at gape. I samme
-øieblik reiste vi masterne paa den maate, at den ene ende stak
-tversigjennem tungen, mens den anden tørnet imot ganen, saa det var
-aldeles umulig for den at faa sine kjæver til at møtes. Saasnart skibene
-var flot, bemandet vi baatene og bukserte skibene ut i verden igjen. Det
-var med ubeskrivelig glæde at vi igjen saa solens lys efter vort fjorten
-dages mørke fængsel. Da alle var kommet ut av uhyrets mave, fandt vi at
-vi var en flaate paa 35 skibe av alle nationer. Vi lot de to master bli
-sittende i bæstets gap, for at andre skibe ikke skulde lide samme
-skjæbne som vi.
-
-Vort første ønske da vi var kommet ut, var at faa vite, hvor i verden vi
-befandt os. Det varte en god stund før vi kom til visshet om dette.
-Tilsidst opdaget jeg ved hjælp av nogen tidligere iagttagelser at vi
-fandt os i det Kaspiske hav. Da dette jo paa alle sider er omgit av land
-og ikke staar i forbindelse med havet ved nogen elv, kunde vi ikke
-forstaa hvordan vi var kommet dit. En indbygger av osteøen, som vi hadde
-tat med, forklarte saken paa en maate som ser høist sandsynlig ut. Efter
-hans mening hadde uhyret naadd sjøen gjennem en underjordisk kanal. La
-det nu være som det vil, der var vi, og meget lykkelige var vi ved at
-befinde os der. Vi satte alle seil til og naadde snart land. Jeg var den
-første som steg iland, men neppe hadde jeg sat foten paa stranden før
-jeg blev angrepet av en uhyre bjørn.
-
-«Oho,» tænkte jeg, «du kommer i rette tid.»
-
-Jeg tok saa fat i dens forlabber med mine hænder og trykket dem med slik
-hjertelighet at den hylte av smerte; men jeg brød mig ikke om dens
-klage, men holdt den fast i denne stilling til den døde av sult.
-
-Takket være denne bedrift, har siden alle bjørner hat en saadan respekt
-for mig at ikke en eneste har vovet at binde an med mig.
-
-Jeg reiste derpaa til St. Petersburg, hvor jeg av en gammel ven fik en
-gave, som jeg satte stor pris paa. Det var nemlig en jagthund, som
-nedstammet fra hin berømte tispe, der bragte til verden et kuld med
-hvalper, mens den jaget en hare. Ulykkeligvis blev denne hund skutt av
-en klodset jæger, som skjøt paa den istedetfor paa haren.
-
-Av dens skind har jeg latt gjøre denne vest, som jeg nu bærer, og som
-bestandig fører mig til det sted hvor vildtet findes, naar jeg er ute
-paa jagt. Er jeg indenfor skudvidde, flyver en knap av vesten henimot
-det sted hvor vildtet ligger, og da jeg altid bærer geværet ladet og i
-helspænd, bringer jeg bestandig noget hjem i jagtvæsken. Jeg har nu bare
-tre knapper igjen, men saa snart jagttiden begynder, skal jeg faa sydd
-paa to nye rader. Kom og besøk mig da, og De kan være sikker paa at vi
-nok skal faa os en god jagt.
-
-Jeg tar mig nu den frihet at trække mig tilbake og ønsker eder
-allesammen en god nat.
-
-
-
-
-                          Transcriber's Notes
-
-
-The original spelling was mostly preserved. Obvious errors were silently
-corrected. Additional changes are listed below (before/after):
-
-   ... digteren Burger, hvorfor denne ofte med urette er blevet
-       antat for dens ...
-   ... digteren Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet
-       antat for dens ...
-
-   [p. 4]:
-   ... Det var ingen utsigt for mig til at at slippe fra den, ...
-   ... Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, ...
-
-   [p. 26]:
-   ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at de knapt ...
-   ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at det knapt ...
-
-   [p. 38]:
-   ... kjørende forbi, med to vakre damer indi. Min hest lot sig ...
-   ... kjørende forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig ...
-
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige
-reiser og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-***** This file should be named 63200-8.txt or 63200-8.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/6/3/2/0/63200/
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions will
-be renamed.
-
-Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
-law means that no one owns a United States copyright in these works,
-so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
-States without permission and without paying copyright
-royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
-of this license, apply to copying and distributing Project
-Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
-concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
-and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
-specific permission. If you do not charge anything for copies of this
-eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
-for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
-performances and research. They may be modified and printed and given
-away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
-not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
-trademark license, especially commercial redistribution.
-
-START: FULL LICENSE
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
-Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
-www.gutenberg.org/license.
-
-Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
-Gutenberg-tm electronic works
-
-1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or
-destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
-possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
-Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
-by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
-person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
-1.E.8.
-
-1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement. See
-paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
-agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
-electronic works. See paragraph 1.E below.
-
-1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
-Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
-of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
-works in the collection are in the public domain in the United
-States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
-United States and you are located in the United States, we do not
-claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
-displaying or creating derivative works based on the work as long as
-all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
-that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
-free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
-works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
-Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
-comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
-same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
-you share it without charge with others.
-
-1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
-in a constant state of change. If you are outside the United States,
-check the laws of your country in addition to the terms of this
-agreement before downloading, copying, displaying, performing,
-distributing or creating derivative works based on this work or any
-other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
-representations concerning the copyright status of any work in any
-country outside the United States.
-
-1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
-immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
-prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
-on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
-phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
-performed, viewed, copied or distributed:
-
-  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
-  most other parts of the world at no cost and with almost no
-  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
-  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
-  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
-  United States, you'll have to check the laws of the country where you
-  are located before using this ebook.
-
-1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
-derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
-contain a notice indicating that it is posted with permission of the
-copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
-the United States without paying any fees or charges. If you are
-redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
-Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
-either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
-obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
-trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
-additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
-will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
-posted with the permission of the copyright holder found at the
-beginning of this work.
-
-1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
-any word processing or hypertext form. However, if you provide access
-to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
-other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
-version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
-(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
-to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
-of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
-Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
-full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
-provided that
-
-* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
-  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
-  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
-  within 60 days following each date on which you prepare (or are
-  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
-  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
-  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
-  Literary Archive Foundation."
-
-* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-  License. You must require such a user to return or destroy all
-  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
-  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
-  works.
-
-* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
-  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
-  receipt of the work.
-
-* You comply with all other terms of this agreement for free
-  distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
-Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
-are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
-from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
-Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
-trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
-Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
-electronic works, and the medium on which they may be stored, may
-contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
-or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
-intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
-other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
-cannot be read by your equipment.
-
-1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from. If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium
-with your written explanation. The person or entity that provided you
-with the defective work may elect to provide a replacement copy in
-lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
-or entity providing it to you may choose to give you a second
-opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
-the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
-without further opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
-OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
-LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of
-damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
-violates the law of the state applicable to this agreement, the
-agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
-limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
-unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
-remaining provisions.
-
-1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
-accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
-production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
-electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
-including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
-the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
-or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
-additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
-Defect you cause.
-
-Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of
-computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
-exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
-from people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
-generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
-Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
-www.gutenberg.org
-
-
-
-Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
-U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
-mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
-volunteers and employees are scattered throughout numerous
-locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
-Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
-date contact information can be found at the Foundation's web site and
-official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-
-    Dr. Gregory B. Newby
-    Chief Executive and Director
-    gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment. Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements. We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
-DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
-state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations. To
-donate, please visit: www.gutenberg.org/donate
-
-Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
-Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
-freely shared with anyone. For forty years, he produced and
-distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
-volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
-the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
-necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
-edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search
-facility: www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
diff --git a/old/63200-8.zip b/old/63200-8.zip
deleted file mode 100644
index b9eaeb9..0000000
--- a/old/63200-8.zip
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h.zip b/old/63200-h.zip
deleted file mode 100644
index 3c70cd3..0000000
--- a/old/63200-h.zip
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/63200-h.htm b/old/63200-h/63200-h.htm
deleted file mode 100644
index 0d45c16..0000000
--- a/old/63200-h/63200-h.htm
+++ /dev/null
@@ -1,5105 +0,0 @@
-<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
-"http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
-<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="no" xml:lang="no">
-<head>
-<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
-<title>The Project Gutenberg eBook of Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr, by Rudolf Erich Raspe</title>
-   <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" />
-   <meta name="cover" content="images/cover.jpg" />
-   <!-- TITLE="Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr" -->
-   <!-- AUTHOR="Rudolf Erich Raspe" -->
-   <!-- ILLUSTRATOR="Gustave Doré" -->
-   <!-- LANGUAGE="no" -->
-   <!-- PUBLISHER="N. W. Damm & Søn, Kristiania" -->
-   <!-- DATE="1916" -->
-   <!-- COVER="images/cover.jpg" -->
-
-<style type='text/css'>
-
-body       { margin-left:15%; margin-right:15%; }
-
-div.frontmatter            { margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:30em; }
-div.frontmatter .tit       { text-indent:0; text-align:center; font-size:2em;
-                             font-weight:bold; }
-div.frontmatter .tit .line2{ font-size:0.5em; }
-div.frontmatter h1.title   { text-indent:0; text-align:center; font-size:2em;
-                              margin-bottom:1em; }
-div.frontmatter h1.title .line2 { font-size:0.4em; }
-div.frontmatter h1.title .line3 { font-size:0.5em; }
-div.frontmatter h1.title sup { font-size:0.7em; vertical-align:20%;
-                               text-decoration:underline; }
-div.frontmatter .ill       { text-indent:0; text-align:center; font-size:0.8em;
-                             margin-bottom:1em; }
-div.frontmatter .edn       { text-indent:0; text-align:center; margin-bottom:2em; }
-div.frontmatter .pub       { text-indent:0; text-align:center; }
-div.frontmatter .printer   { text-indent:0; text-align:center; font-size:0.8em;
-                             margin-top:8em; }
-
-div.chapter{ page-break-before:always; }
-h2         { text-indent:0; text-align:center; margin-top:0.5em; margin-bottom:1em; }
-h2.chapter .firstline { font-size:0.8em; }
-h2.toc     { margin-top:2em; }
-h2.foreword{ margin-top:2em; }
-
-p          { margin:0; text-align:justify; text-indent:1em; }
-p.first    { text-indent:0; }
-p.noindent { text-indent:0; }
-p.footnote { text-indent:0; margin:1em; font-size:0.8em; }
-p.footnote2{ text-indent:0; margin:1em; font-size:0.8em; margin-top:0; }
-p.sign     { text-align:right; margin-right:1em; }
-
-/* spans */
-.underline  { text-decoration:underline; }
-.hidden     { display:none; }
-
-/* tables */
-/* TOC table */
-div.table { text-align:center; }
-table { margin-left:auto; margin-right:auto; border-collapse:collapse; }
-table td { padding-left:0em; padding-right:0em; vertical-align:top; text-align:left;
-           text-indent:0; }
-table.toc td { font-size:0.8em; }
-table.toc td.col1 { text-align:right; padding-right:0.5em; }
-table.toc td.col2 { text-align:left; }
-table.toc td.col_page { padding-left:1em; text-align:right; }
-
-a:link      { text-decoration: none; color: rgb(10%,30%,60%); }
-a:visited   { text-decoration: none; color: rgb(10%,30%,60%); }
-a:hover     { text-decoration: underline; }
-a:active    { text-decoration: underline; }
-
-/* Transcriber's note */
-.trnote     { font-size:0.8em; line-height:1.2em; background-color: #ccc;
-              color: #000; border: black 1px dotted; margin: 2em; padding: 1em;
-              page-break-before:always; margin-top:3em; }
-.trnote p   { text-indent:0; margin-bottom:1em; }
-.trnote ul  { margin-left: 0; padding-left: 0; }
-.trnote li  { text-align: left; margin-bottom: 0.5em; margin-left: 1em; }
-.trnote ul li { list-style-type: square; }
-.trnote .transnote { text-indent:0; text-align:center; font-weight:bold; }
-
-/* page numbers */
-a[title].pagenum { position: absolute; right: 1%; }
-a[title].pagenum:after { content: attr(title); color: gray; background-color: inherit;
-              letter-spacing: 0; text-indent: 0; text-align: right; font-style: normal;
-              font-variant: normal; font-weight: normal; font-size: x-small;
-              border: 1px solid silver; padding: 1px 4px 1px 4px;
-              display: inline; }
-
-/* images */
-div.centerpic { text-align:center; text-indent:0; display:block; clear:both; }
-img { max-width:100%; margin:0; padding:0; }
-h2.chapter img { max-width:80%; }
-.w80 img { max-width:80%; }
-.w70 img { max-width:70%; }
-.w60 img { max-width:60%; }
-.w50 img { max-width:50%; }
-.w40 img { max-width:40%; }
-.w30 img { max-width:30%; }
-
-.fc { float:left; clear:both; padding:0; padding-top:4px; padding-bottom:4px;
-      text-align:center; text-indent:0; width:100%; display:block; }
-.fl { float:left; clear:both; padding:4px; text-indent:0; }
-.fr { float:right; clear:both; padding:4px; text-indent:0; }
-
-.w80.fc img { max-width:80%; }
-.w70.fc img { max-width:70%; }
-.w60.fc img { max-width:60%; }
-.w50.fc img { max-width:50%; }
-.w40.fc img { max-width:40%; }
-.w30.fc img { max-width:30%; }
-
-.w80.fl { max-width:80%; }
-.w70.fl { max-width:70%; }
-.w60.fl { max-width:60%; }
-.w50.fl { max-width:50%; }
-.w40.fl { max-width:40%; }
-.w30.fl { max-width:30%; }
-
-.w80.fr { max-width:80%; }
-.w70.fr { max-width:70%; }
-.w60.fr { max-width:60%; }
-.w50.fr { max-width:50%; }
-.w40.fr { max-width:40%; }
-.w30.fr { max-width:30%; }
-
-.w80.fl img { max-width:100%; }
-.w70.fl img { max-width:100%; }
-.w60.fl img { max-width:100%; }
-.w50.fl img { max-width:100%; }
-.w40.fl img { max-width:100%; }
-.w30.fl img { max-width:100%; }
-
-.w80.fr img { max-width:100%; }
-.w70.fr img { max-width:100%; }
-.w60.fr img { max-width:100%; }
-.w50.fr img { max-width:100%; }
-.w40.fr img { max-width:100%; }
-.w30.fr img { max-width:100%; }
-
-@media handheld {
-   body { margin-left:0; margin-right:0; }
-   div.frontmatter { max-width:inherit; }
-   .fc { float:left; width:100%; }
-   .fl { float:left; }
-   .fr { float:right; }
-   a.pagenum { display:none; }
-   a.pagenum:after { display:none; }
-}
-
-</style>
-</head>
-
-<body>
-
-
-<pre>
-
-The Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige reiser
-og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
-other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
-whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
-the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
-www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
-to check the laws of the country where you are located before using this ebook.
-
-Title: Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr
-
-Author: Rudolf Erich Raspe
-
-Illustrator: Gustave Doré
-
-Release Date: September 14, 2020 [EBook #63200]
-
-Language: Norwegian
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-
-
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-
-
-
-
-
-</pre>
-
-
-<div class="frontmatter chapter">
-<p class="tit">
-<span class="line1">MÜNCHHAUSENS</span><br />
-<span class="line2">MERKVERDIGE REISER OG EVENTYR</span>
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/title.jpg" alt="" /></div>
-
-<p class="pub">
-N. W. DAMM &amp; SØNS FORLAG · KRISTIANIA
-</p>
-
-</div>
-
-<div class="frontmatter chapter">
-<div class="centerpic">
-<img src="images/frontispiece.jpg" alt="" /></div>
-
-</div>
-
-<div class="frontmatter chapter">
-<h1 class="title">
-<span class="line1">Baron von Münchhausen<sup>s</sup></span><br />
-<span class="line2">merkværdige</span><br />
-<span class="line3">reiser og eventyr.</span>
-</h1>
-
-<p class="ill">
-Med 151 illustrationer av Gustave Doré.
-</p>
-
-<p class="edn">
-3dje oplag.
-</p>
-
-<p class="pub">
-Kristiania.<br />
-Forlagt av N. W. Damm &amp; Søn.
-</p>
-
-</div>
-
-<div class="frontmatter chapter">
-<p class="printer">
-W. C. Fabritius &amp; Sønner A/S. 1916.
-</p>
-
-</div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="toc" id="chapter-0-1">
-Indhold.
-</h2>
-
-</div>
-
-<div class="table">
-<table class="toc" summary="TOC">
-<tbody>
-   <tr>
-      <td class="col1">&nbsp;</td>
-      <td class="col2">&nbsp;</td>
-      <td class="col_page">Side.</td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">&nbsp;</td>
-      <td class="col2">Forord.</td>
-      <td class="col_page">&nbsp;</td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">I.</td>
-      <td class="col2">Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr der</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-1">1</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">II.</td>
-      <td class="col2">Jagthistorier</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-8">8</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">III.</td>
-      <td class="col2">Anekdoter om baronens hunder og hester</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-23">23</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">IV.</td>
-      <td class="col2">Eventyr i den tyrkiske krig</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-32">32</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">V.</td>
-      <td class="col2">Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-41">41</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">VI.</td>
-      <td class="col2">Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-50">50</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">VII.</td>
-      <td class="col2">Anden sjøreise</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-61">61</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">VIII.</td>
-      <td class="col2">Tredje sjøreise</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-66">66</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">IX.</td>
-      <td class="col2">Fjerde sjøreise</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-69">69</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">X.</td>
-      <td class="col2">Baronen reiser til Kairo</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-73">73</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XI.</td>
-      <td class="col2">Fortsættelse</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-82">82</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XII.</td>
-      <td class="col2">Adjutantens beretning</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-92">92</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XIII.</td>
-      <td class="col2">Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-95">95</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XIV.</td>
-      <td class="col2">Baronen fortæller om sine forfædre</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-107">107</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XV.</td>
-      <td class="col2">Baronen reiser til Ishavet</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-118">118</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XVI.</td>
-      <td class="col2">En sjøreise til Ostindien</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-125">125</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XVII.</td>
-      <td class="col2">Anden reise til maanen</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-128">128</a></td>
-   </tr>
-   <tr>
-      <td class="col1">XVIII.</td>
-      <td class="col2">Reise gjennem jorden tillikemed flere andre merkværdige eventyr</td>
-      <td class="col_page"><a href="#page-135">135</a></td>
-   </tr>
-</tbody>
-</table>
-</div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="foreword" id="chapter-0-2">
-Forord.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Hvem der har skrevet denne merkelige bok har været omtvistet.
-Det er dog nu saagodtsom bragt utenfor al tvil at boken er av tysk
-herkomst, endskjønt den første gang blev utgit i England. Efter de
-seneste forskninger maa man anta, at forfatteren eller maaske rettere
-samleren var bibliotekar og inspektør ved museet i Kassel, Rudolf Erik
-Raspe, som maatte flygte fra Kassel og ta sin tilflugt til England, hvor
-han vistnok i 1765 utgav «<i>Baron Münchhausen narrative of his marvellous
-adventures in Russia</i>».
-</p>
-
-<p>
-Boken gjorde lykke og utkom snart i nye, bestandig forøkede oplag,
-baade i England og Tyskland, hvor den første gang blev oversat av
-digteren <a id="corr-1"></a>Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens
-forfatter.
-</p>
-
-<p>
-Bokens helt er ingen mytisk personlighet; han tilhørte den gamle
-hannoveranske slegt Münchhausen. Han var i sine unge dage i russisk
-krigstjeneste og bokens kjerne og da især jagt- og krigshistorierne stammer
-vistnok fra ham. Forresten gjenfindes mange av historierne i forskjellig
-skikkelse i vidt adskilte land, saa en hel del beror vel paa
-gamle overleveringer.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-3">
-<a id="page-1" class="pagenum" title="1"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/001.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />I.</span><br />
-Baron von Münchhausens reise til Rusland og
-eventyr der.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Jeg reiste til Rusland mitt paa vinteren da jeg klogelig
-beregnet at kulde og sne nødvendigvis maatte ha utbedret
-veiene i Nordtyskland, Polen, Kurland og Livland, hvilke
-alle reisende har beskrevet som endnu besværligere end
-veiene til dydens tempel. Jeg reiste paa den maate som
-jeg synes bedst om, nemlig tilhest. Man undgaar derved
-mange ærgrelser; man er ikke nødt til at vente paa skyss
-saalænge det behager skyss-skafferen, eller at bli plukket av
-graadige skyss-karer. Jeg var bare let klædt og jo mere nordøstlig
-jeg kom, des mere følte jeg alle kuldens ubehageligheter.
-Hvor maatte ikke da i dette frygtelige veir en stakkars,
-gammel mand lide, som jeg traf liggende paa en øde
-<a id="page-2" class="pagenum" title="2"></a>
-slette i Polen, hjælpeløs skjælvende, og næsten uten noget
-til at skjule sin nøkenhet med.
-</p>
-
-<p>
-Jeg kunde ikke andet end føle medlidenhet med stakkaren.
-Skjønt jeg selv trængte haardt til min kappe, kastet
-jeg den dog over ham og kviknet ham op med noget av
-min feltflaske. Knapt hadde jeg utført denne kjærlighetsgjerning,
-før jeg hørte en røst fra skyen:
-</p>
-
-<p>
-«Münchhausen, min søn, dette skal du ikke ha gjort
-for intet.»
-</p>
-
-<p>
-Jeg reiste videre, indtil nat og mørke overfaldt mig.
-Ingensteds kunde jeg opdage spor av menneskelige boliger
-da landet var aldeles nedsnedd; heller ikke kjendte jeg veien.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/002.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Da jeg var meget træt, steg jeg av hesten og bandt den
-til en spids stolpe som rak over sneen. For sikkerhets
-skyld la jeg mine pistoler under hodet, strakte mig saa lang
-jeg var og faldt straks i dyp søvn. Jeg vaagnet ikke før
-solen stod høit paa himlen.
-</p>
-
-<p>
-Man kan tænke sig min overraskelse, da jeg fandt mig
-liggende paa en kirkegaard midt i en landsby; men min
-<a id="page-3" class="pagenum" title="3"></a>
-hest kunde jeg ikke se noget til, før jeg hørte den knægge
-over mit hode. Jeg saa op og fik se at den var bundet til
-<span class="fc"><img src="images/003.jpg" alt="" /></span>
-toppen av kirketaarnet og hang ned fra dette. Nu blev alt
-mig klart; landsbyen var i nattens løp blit nedsnedd; da indtraadte
-et pludseligt tøveir og jeg sank uten at merke det
-<a id="page-4" class="pagenum" title="4"></a>
-ned paa kirkegaarden, eftersom sneen tinte. Det som jeg i
-nattens mørke hadde tat for en stolpe og bundet hesten ved,
-det var taarnspiret.
-</p>
-
-<p>
-Uten lang betænkning tok jeg en av mine pistoler og
-skjøt bidslet tversover, saa hesten faldt ned, og saa fortsatte
-jeg min reise.
-</p>
-
-<p>
-Uten videre nævneværdige eventyr kom jeg til Rusland,
-hvor det just ikke er paa mote at færdes til hest paa vintertiden.
-Da jeg altid retter mig efter skikkene, der jeg kommer,
-kjøpte jeg mig en smalslæde og satte kursen like mot
-<span class="fc"><img src="images/004.jpg" alt="" /></span>
-St. Petersburg. Jeg husker ikke om det var i Ingermanland
-eller Estland; men saa meget husker jeg nøie at det
-var i en usedvanlig stor skog, at en glupsk ulv av aller
-største slags, hylende av sult, kom sættende efter mig i fuldt
-firsprang.
-</p>
-
-<p>
-Det var ingen utsigt for mig til <a id="corr-2"></a>at slippe fra den,
-hvorfor jeg la mig ned paa bunden av slæden og lot min
-forskrækkede hest løpe for livet. Da skede det som jeg
-hadde ønsket, men neppe hadde turdet haabe. Ulven brød
-sig ikke det mindste om min ringe person, men satte over
-<a id="page-5" class="pagenum" title="5"></a>
-mig og anfaldt med raseri hesten, hvis bakdel den øieblikkelig
-sønderslet og slukte med graadighet. Det arme dyr
-for i sin skræk og smerte avsted i frygtelig fart. Da jeg
-saaledes selv var utenfor fare for øieblikket, vovet jeg at
-løfte hodet og saa med skræk, at ulven næsten hadde ætt
-sig ind i hestens krop. Det varte ikke længe før den var
-dypt inde i hestens legeme; men da pisket jeg av alle kræfter
-paa den bakfra, saa den forvirret skyndte sig at æte sig forover,
-indtil tilslut hestens kadaver faldt ned paa jorden.
-I stedet hadde jeg nu faat ulven i sælen, og da jeg brukte
-pisken saa flittig som jeg kunde, ankom jeg snart mot
-begges forventning og til tilskuernes høieste forbauselse til
-St. Petersburg.
-</p>
-
-<p>
-Jeg skal ikke trætte Dem, mine herrer, ved at utbrede
-mig om denne prægtige russiske hovedstads kunstsamlinger,
-videnskabelige indretninger og lignende lærde saker, ei heller
-uleilige Dem med at fortælle om de mange fornøielige eventyr,
-som jeg hadde i dette lands høiere kredser, hvor husfruen
-altid mottar gjæsten med et kys og en dram. Jeg skal
-heller indskrænke mig til værdigere gjenstande for Deres
-opmerksomhet som hester og hunder, mine yndlinger i dyreverdenen,
-og fremdeles ræver, ulver og bjørner, som Rusland
-har en større overflod av end noget andet land, som overhodet
-av alt vildt. Ei heller skal jeg undlate at omtale slike ridderlige
-bedrifter og idrætter, som bedre klær en mand av
-byrd end alt det, som nutidens unge herrer blir oplært i,
-som skimlet græsk eller latin, franske fraser eller dansemesterkrumspring
-og deslige. Da det varte en stund før
-jeg kunde faa ansættelse i hæren, hadde jeg i flere maaneder
-fuld frihet til at anvende min tid paa den værdigste
-maate. Jeg tilbragte mere end en nat med spil og drik,
-da veirlagets strenghet og folkets vaner gjør dette til meget vigtigere
-<a id="page-6" class="pagenum" title="6"></a>
-ting end i vort ædruelige fædreland, og jeg har ogsaa
-i Rusland truffet paa adskillige folk, endog i de aller høieste
-stillinger, som var rene mestre i den ædle drikkekunst. Men
-alle var de dog stympere mot en gammel graaskjægget,
-mørkebrun general, som spiste sammen med mig ved hotellets
-bord. Denne hædersmand hadde mistet det øverste av
-sin hjerneskalle i et slag mot tyrkerne, hvorfor han hver
-gang en fremmed blev forestillet for ham, med den mest
-utsøkte høflighet undskyldte sig, fordi han var nødt til at
-<span class="fc w50"><img src="images/006.jpg" alt="" /></span>
-beholde hatten paa. Han pleide hver middag at sætte tillivs
-adskillige flasker fint brændevin, og for at sætte kronen
-paa værket, lot han en flaske eller to av arakpunsch gaa
-samme vei. Allikevel kunde man ikke merke det ringeste
-til, at han var omtaaket av hvad han hadde drukket. Dette
-var gaadefuldt, men jeg gav mig ikke, før jeg hadde faat
-opløsning paa gaaden.
-</p>
-
-<p>
-Jeg hadde ofte lagt merke til, at generalen hadde den vane
-fra tid til anden at løfte paa hatten; men jeg hadde ikke
-<a id="page-7" class="pagenum" title="7"></a>
-lagt nogen videre vegt herpaa, da det bare var aldeles rimelig,
-at han maatte være varm i toppen og kunde trænge
-til at kjøle sig. Endelig opdaget jeg, at hver gang han
-lettet paa hatten medfulgte den sølvplate, som tjente ham
-som hjerneskalle istedetfor det bortskutte stykke, og alle de
-flytende varer som han hadde indtat i aftenens løp, gik da
-ut i form av lette damper. Saaledes var hemmeligheten
-opklaret. Jeg fortalte et par av mine venner min opdagelse
-og vi besluttet at gjøre en prøve paa rigtigheten av den.
-Jeg stillet mig med min pipe bak generalen og tændte en
-fidibus i samme øieblik som han lettet paa hatten. Vi blev
-da vidner til et høist overraskende skuespil. Den røksøile,
-som opsteg fra generalens hode, var nu forvandlet til en
-ildsøile; de dunster som var nærmest hodet, blev i den
-klareste blaa lue til en glorie, pragtfuldere end nogen,
-som har omstraalt en helgens hode. Generalen blev først
-litt vred over den frihet, som jeg tok mig paa hans bekostning;
-men da det jo gav ham et saa høist ærværdig og
-hellig utseende, tillot han mig snart at gjenta det saa ofte,
-jeg vilde.
-</p>
-
-<div class="centerpic w30">
-<img src="images/007.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-4">
-<a id="page-8" class="pagenum" title="8"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/008.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />II.</span><br />
-Jagthistorier.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Det var naturlig, at jeg tilbragte meget av min tid utenfor
-hovedstaden i selskap med kjække kamerater, som forstod
-at sætte pris paa et udmerket jagtfelt. Bare jeg tænker
-paa hine svundne dage, løper mit blod hurtigere, og jeg
-ønsker inderlig at kunne delta i slike idrætter endnu en
-gang. En morgen saa jeg gjennem et av mine sovekammervinduer,
-at en stor dam ikke langt borte bokstavelig talt
-var dækket med vildænder. Øieblikkelig tok jeg riflen fra
-væggen, løp ned av trapperne og ut av døren i slik fart, at
-jeg ikke saa mig for, men støtte med panden mot dørstolpen.
-Det gnistret og sortnet for mine øine, men det kunde
-ikke stanse mig; jeg kom snart paa skudhold og la an, da
-jeg til min store sorg opdaget, at flintestenen var faldt av
-ved det voldsomme støt, jeg netop hadde faat.
-</p>
-
-<p>
-Det var ingen tid at spilde. Jeg hadde aandsnærværelse
-nok til at huske paa det gode fyrtøi, jeg hadde i mine øine,
-hvorfor jeg aapnet panden, sigtet paa fuglene og slog saa
-av alle kræfter med knyttet næve til mit ene øie. (Baronens
-øine har bestandig været usedvanlig ildfulde og de tindrer
-især, naar han fortæller denne historie). Gnister i mængdevis
-for ut, fængkruttet tændtes, skuddet gik av, og jeg
-<a id="page-9" class="pagenum" title="9"></a>
-skjøt med et skud 50 vildænder, 25 stokænder og 3 krikænder.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/009.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Aandsnærværelse er sjælen i alle mandige idrætter.
-Naar sjømænd og soldater alene skylder den, at de slipper
-helskindet ut av faren, saa har ogsaa jægeren ofte den at
-takke for sin lykke.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-10" class="pagenum" title="10"></a>
-Saaledes husker jeg at jeg engang kom til et vand,
-hvor jeg opdaget flere dusin ænder, som dog laa altfor
-<span class="fc"><img src="images/010.jpg" alt="" /></span>
-spredt til at jeg kunde haabe at nedlægge noget nævneværdig
-antal med mit gevær, især da jeg til alt uheld bare
-hadde et eneste skud igjen.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-11" class="pagenum" title="11"></a>
-Jeg husket da, at jeg endnu hadde igjen av nisten et
-stykke skinke, som laa i jagttasken. Denne fete bit fæstet
-jeg til et grovt snøre, som jeg viklet op og knyttet sammen
-efter enderne, saa det blev meget længere end før. Saa
-gjemte jeg mig i sivet ved bredden, kastet lokkematen ut
-og fik snart til min store glæde se en av ænderne nærme
-sig og graadig sluke fleskestykket.
-</p>
-
-<p>
-De andre skyndte sig efter og da flesket var meget fedt,
-kom det likesaa fort ut den anden vei, og da slukte nok
-en and det og saa en tredje og saaledes allesammen den
-<span class="fc w70"><img src="images/011.jpg" alt="" /></span>
-ene efter den anden. Paa nogen faa minutter hadde saaledes
-flesket gaat igjennem alle ænderne uten at snøret var
-gaat stykker, og nu sat de der som perler paa en snor. Jeg
-trak hele bundten med megen glæde ind til stranden, slynget
-snøret nogen ganger om livet og vendte saa næsen hjemover.
-Da jeg hadde gaat et stykke, begyndte dette store
-jagtbytte at føles tungt, og jeg angret halvveis paa at jeg
-ikke hadde nøiet mig med nogen færre, da en underlig
-hændelse kom mig tilhjælp &mdash; skjøndt jeg ikke kan si andet,
-end at jeg i første øieblik blev endel forvirret ved det.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-12" class="pagenum" title="12"></a>
-Ænderne begyndte igjen at bli levende efter den første
-bedøvelse og slog med sine vinger; tilslut steg allesammen
-tilveirs og drog mig med sig. Mange andre vilde
-i mit sted ha mistet aandsnærværelsen, men jeg drog fordel
-av omstændighetene saa godt jeg kunde og styrte
-med mine frakkeskjøter kursen hjem.
-</p>
-
-<div class="centerpic fl w30">
-<img src="images/012.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Da jeg var like over mit hus, blev
-spørsmaalet hvordan jeg skulde komme
-ned uten at komme tilskade. Jeg vred
-da halsen om paa ænderne, den ene
-efter den anden, sank derved sagte
-ned og kom til min koks store bestyrtelse
-gjennem skorstenspipen og ned
-i kjøkkenet, hvor der heldigvis ikke
-var tændt nogen ild.
-</p>
-
-<p>
-Noget lignende hændte mig en
-anden gang med et kuld raphøns.
-Jeg var gaat ut for at prøve en ny
-rifle og hadde brukt op alt mit hagel,
-da et kuld raphøns pludselig fløi op
-like for næsen paa mig. Ønsket om
-at ha nogen af dem paa mit aftensbord
-indga mig en god idé. Jeg
-naadde det sted, hvor flokken hadde slaat sig ned, ladet
-geværet hurtig med krudt, tilspisset ladestokken og stak den
-ind i løpet istedetfor hagel. Saa gik jeg mot raphønsene
-og i det øieblik de fløi op, fyrte jeg og ladestokken gik
-gjennem syv stykker som saaledes blev sat paa spid.
-</p>
-
-<p>
-Det kan ikke ofte nok gjentas, mine herrer, at med
-snarraadighet hjælper man sig frem under alle forhold i
-livet.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-13" class="pagenum" title="13"></a>
-En anden gang hændte det, at jeg dypt inde i en skog i
-Rusland traf paa en prægtig sort ræv, hvis skind er saa værdifuldt,
-at det vilde ha været synd og skam at ødelægge det
-ved et skud.
-</p>
-
-<p>
-Ræven stod tæt ind til et stort træ. Jeg tok hurtig
-kulen ut av geværet og ladet det istedet med en stor spiker,
-trykket av og traf dyret saa godt, at halen blev spikret fast
-til træet. Saa gik jeg bort
-<span class="fr w50"><img src="images/013.jpg" alt="" /></span>
-til den med kniven i haanden,
-skar et dypt tversnit i
-panden og brukte saa min
-pisk med slik kraft paa den,
-at den tilslut bokstavelig talt
-løp ut av sit gode skind.
-</p>
-
-<p>
-Ofte ser man, at lykken
-og tilfældet bøter paa vore
-feiltagelser. Dette fik jeg kort
-efter ovennævnte hændelse et
-merkelig bevis paa. Midt
-inde i skogen traf jeg paa et
-vildsvin med sin unge, som
-travet like bak hinanden.
-Min kule bommet men allikevel
-flygtet ungen som var den første, mens soen blev
-staaende uten at røre sig av flekken. Da jeg nøiere undersøkte
-saken, fandt jeg at soen var blind, at hun holdt sin
-unges hale mellem tænderne, og at ungen av barnlig kjærlighet
-til sin gamle mor paa denne maate ledet hendes
-skridt. Min kule hadde gaat imellem begge og truffet halen
-som var revet tversover, og mens ungen hadde rendt sin
-vei, var soen blit staaende endnu tyggende paa halen. Jeg
-tok derfor blot fat i halestumpen og ledet den gamle hjem
-<a id="page-14" class="pagenum" title="14"></a>
-uten den mindste møie, og uten at det gamle hjælpeløse dyr
-viste den ringeste gjenstridighet eller frygt.
-</p>
-
-<p>
-Vildsvin ansees med rette for at være blandt de farligste
-og vildeste dyr, man kan træffe paa, hvilket jeg nok fik føle,
-engang jeg traf et slikt bæst midt inde i skogen. Jeg var
-ulykkeligvis ikke belaget paa et saadant møte, hvorfor jeg
-ikke kunde gjøre andet end at skynde mig bak et stort
-eketræ, netop som dyret rettet et støt mot mig med en saadan
-kraft, at dens hugtænder trængte igjennem træet, og
-<span class="fc"><img src="images/014.jpg" alt="" /></span>
-den kunde hverken gjenta støtet eller trække tænderne tilbake.
-«Aahaa,» tænkte jeg, «nu har jeg dig,» og jeg fik fat
-paa en sten, med hvilken jeg bøide og hamret tænderne slik,
-at det blev aldeles umulig for den at komme løs og den
-pent maatte vente, til jeg kom tilbake fra nærmeste landsby,
-hvor jeg hentet rep og kjærre for at faa den levende hjem,
-hvilket ogsaa fuldstændig lykkedes mig.
-</p>
-
-<p>
-I har sikkert, mine herrer, hørt tale om alle jægeres
-skyts-helgen, Sankt Hubert, og om det ædle kronvildt som
-viste sig for ham i skogen med det hellige kors mellem sine
-<a id="page-15" class="pagenum" title="15"></a>
-horn.<a class="fnote" href="#footnote-1" id="fnote-1">[1]</a> Jeg har ydet denne helgen min tribut hvert aar
-ved at følge hans eksempel og jeg har set hans hjort vel
-tusen ganger avbildet enten i kirker eller paa broderier,
-saa at jeg paa ære og samvittighet som god jæger ikke kan
-si enten der i fordums tider virkelig har været eller kanske
-endnu findes slike dyr med kors. Jeg skal heller fortælle,
-hvad jeg har set med mine egne øine. En dag som jeg alt
-hadde opbrukt baade kuler og hagel, mødte jeg en prægtig
-kronhjort, som saa aldeles ubekymret paa mig, som om
-den kjendte til min tomme hagelpung. Jeg ladet da bøssen
-øieblikkelig med stenene av nogen kirsebær, som jeg hadde
-gaat og suget paa. Saa fyrte jeg og traf dyret midt i panden
-mellem hornene. Det vaklet, men hadde allikevel kraft nok
-til at undfly.
-</p>
-
-<p class="footnote">
-<a class="footnote" href="#fnote-1" id="footnote-1">[1]</a> St. Hubert var hertug i det frankiske rike og blev omvendt til kristendommen,
-da han en langfredag var paa jagt og da traf en hjort, som
-hadde et straalende kors mellem sine horn. Han blev aar 723 biskop
-i Lüttich og hans minde blev sidenefter feiret hver 3dje november
-med store jagtfester.
-</p>
-
-<p class="sign footnote2">
-<i>O. a.</i>
-
-</p>
-
-<p>
-Et aar eller to senere var jeg paa jagt i samme skog,
-da fik jeg se et prægtig dyr med et fuldt utvokset kirsebærtræ
-omtrent ti fot høit mellem sine horn. Jeg gjenkjendte
-øieblikkelig fyren og betragtet den naturligvis som min retmæssige
-eiendom, idet jeg fældte den med et velrettet skud,
-som paa engang gav mig baade stek og kirsebærsauce, for
-træet var fuldt av den saftigste frugt, som jeg nogensinde
-har smakt.
-</p>
-
-<p>
-Hvem vet, om ikke en eller anden høihellig jæger eller
-kanske en jagende biskop eller abbed kan ha skutt og
-plantet korset paa en lignende maate mellem taggerne paa
-St. Huberts dyr?
-</p>
-
-<p>
-Disse hellige mænd (av den katolske kirke naturligvis)
-<a id="page-16" class="pagenum" title="16"></a>
-har altid været kjendt for sin nidkjærhet til at plante kors og
-horn, og i et vanskelig tilfælde er man tilbøielig til at
-<span class="fc"><img src="images/016.jpg" alt="" /></span>
-gripe til ethvert middel for at hjælpe sig ut av nøden, heller
-end at la en gunstig leilighet undslippe. Jeg har selv
-<a id="page-17" class="pagenum" title="17"></a>
-ofte befundet mig i slike vanskelige tilfælde og har da altid
-handlet efter øieblikkets indskydelse. Hvad sier De for
-eksempel til følgende hændelse.
-</p>
-
-<p>
-Jeg var en dag paa jagt i en av Polens uhyre skoger, og
-efter at ha opbrukt alt mit krudt vendte jeg hjemover da mørket
-faldt paa. Da møtte jeg pludselig
-<span class="fr w50"><img src="images/017.jpg" alt="" /></span>
-en vældig bjørn, som med
-opspærret gap lot til at ville gjøre
-mit nærmere bekjendtskap. Jeg
-rotet i en fart gjennem alle mine
-lommer i haab om at finde noget
-krutt og en kule, men forgjæves.
-</p>
-
-<p>
-Jeg fandt bare to reserveflintesten,
-og den ene slynget jeg
-da av alle kræfter ned i gjennem
-uhyrets digre gap. Den likte
-nok ikke dette for den gjorde
-helt om, og idetsamme slynget
-jeg den anden sten ind den
-motsatte vei, og det frembragte i
-sandhet en uanet virkning. Begge
-stenene støtte mot hinanden inde
-i maven og slog øieblikkelig ild,
-saa bjørnen fløi i luften med et
-frygtelig brak.
-</p>
-
-<p>
-Skjønt jeg saaledes kom helskindet fra det denne gang
-vilde jeg dog nødig igjen vaage mig mot en bjørn uten andre
-forsvarsmidler.
-</p>
-
-<p>
-Der synes at hvile en vanskjæbne over mig i den henseende,
-at de mest glubske og farligste dyr i almindelighet
-møter mig naar jeg er værgeløs, som om de instinktmæssig
-ante det. Saaledes hændte det engang, just som jeg hadde
-<a id="page-18" class="pagenum" title="18"></a>
-tat av flintestenen for at paasætte en ny, at en uhyre bjørn
-kom brummende mot mig. Jeg var aldeles hjælpeløs og
-hadde netop tid nok til at klatre op i et træ for at redde
-mig. Ulykkeligvis faldt min jagtkniv under opklatringen
-ned, saa jeg ikke hadde andet til at paaskrue flinten med
-end mine fingre, som var aldeles utilstrækkelige, da laasen
-var meget træg. Bjørnen la sig paa vagt under træet, og jeg
-ventet hvert øieblik,
-<span class="fl w70"><img src="images/018.jpg" alt="" /></span>
-at den skulde komme
-efter mig. Som jeg
-før har fortalt hadde
-jeg engang med held
-avfyrt mit gevær ved
-hjælp av mine øines
-ild; men det middel
-synes jeg litet om, da
-jeg hadde faat en
-heftig betændelse i
-øiet av det, som
-endnu ikke var helbredet.
-Jeg betragtet
-med begjærlige
-blik mit vaaben som
-laa paa sneen, men det hjalp jo ingenting; men saa fik jeg
-pludselig et heldig indfald.
-</p>
-
-<p>
-Mine herrer vet, at jægeren likesom filosofen bestandig
-har noget paa rede haand. For mig har min jagttaske
-stedse været det arsenal, som forsyner mig med ethvert
-hjælpemiddel. Jeg rotet efter og fandt noget hyssing, en
-kroket spiker og litt voks. Vokset var stivnet i kulden,
-saa jeg maatte først lægge det ind paa brystet for at bløte
-det op. Spikeren strøk jeg saa over med voks, fæstet den
-<a id="page-19" class="pagenum" title="19"></a>
-til hyssingen og firte den øieblikkelig ned paa knivens
-haandtak.
-</p>
-
-<p>
-Den sterke kulde gjorde, at spikeren øieblikkelig frøs
-fast. Nu drog jeg sagte og varsomt det noksaa tunge vaaben
-op med hyssingen. Med dettes hjælp hadde jeg knapt gjort
-min rifle istand, før bamsen begyndte at klatre opover træet;
-men jeg mottok den nu med en saadan salve, at lysten til
-at klatre forgik den for bestandig.
-</p>
-
-<div class="centerpic w80">
-<img src="images/019.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-En anden gang kom en uhyre ulv saa uforvarende
-over mig, at jeg ingen anden utvei kunde finde paa end
-rent instinktmæssig at kjøre min arm ned igjennem dens
-svælg. For at den ikke skulde bite armen over, stak jeg
-den helt ind til skulderen, men hvad skulde jeg saa gjøre?
-Min stilling var just ikke særdeles behagelig. Man tænke
-sig bare: ansigt til ansigt med en ulv. Vi betragtet hinanden
-just ikke med de venligste blik, det kan jeg forsikre.
-<a id="page-20" class="pagenum" title="20"></a>
-Hvis jeg trak min arm tilbake, vilde bæstet fare endnu
-mere rasende ind paa mig, det kunde jeg tydelig læse i dets
-gnistrende øine.
-</p>
-
-<div class="centerpic w80">
-<img src="images/020a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg tok derfor et godt tak i dens indvolder, vendte ut
-og ind paa dem som paa en hanske, kastet den saa til
-<span class="fc w80"><img src="images/020b.jpg" alt="" /></span>
-jorden og lot den ligge, sig selv til straf og andre til
-advarsel.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-21" class="pagenum" title="21"></a>
-Samme middel vilde jeg nødig ha forsøkt overfor en
-gal hund, som kom sættende efter mig i en av St. Petersburgs
-<span class="fc"><img src="images/021.jpg" alt="" /></span>
-trangeste gater.
-</p>
-
-<p>
-Redde sig hvo kan, tænkte jeg, kastet min pelsværksfrakke
-og var inden døre i et øieblik.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-22" class="pagenum" title="22"></a>
-Jeg sendte min tjener ut for at hente frakken, og han
-hængte den ind i garderoben til mine andre klær. Morgenen
-derefter da jeg sat og spiste frokost, blev jeg høilig
-forbauset ved at høre min kammertjener Josef rope:
-</p>
-
-<p>
-«For guds skyld, baronens frakke er blit gal.»
-</p>
-
-<p>
-Jeg sprang op, ilte ind i garderoben og fandt alle mine
-klær hulter til bulter og nogen aldeles iturevet. Fyren hadde
-fuldstændig ret, frakken var blit gal. Jeg kom netop tidsnok
-til at se den overfalde min fineste selskapsdragt, som den
-rystet og tumlet med paa den ubarmhjertigste maate.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-5">
-<a id="page-23" class="pagenum" title="23"></a>
-<span class="w60"><img src="images/023.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />III.</span><br />
-Anekdoter om baronens hunder og hester.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Alle disse merkelige oplevelser, mine herrer, som jeg
-nu har fortalt Dem, faldt kun lykkelig ut ved hjælp av
-min aandsnærværelse og mine kraftige anstrengelser, hvilke
-egenskaper, som enhver vet, er aldeles uundværlige for den
-egte jæger, soldat og sjømand. Det vilde i sandhet være en
-meget letsindig jæger, admiral eller general, som altid vilde
-stole paa et lykkelig tilfælde eller sin gode lykke uten at
-bryde sig om de forsigtighetsregler, som netop forebygger tilfældet,
-og uten i forveien ved de bedste forholdsregler at
-sikre sig et heldig utfald. Jeg har aldrig været skjødesløs
-hverken i den ene eller den anden henseende, for jeg har
-altid ikke alene været kjendt for mine udmerkede hester,
-hunder og geværer, men ogsaa for min dygtighet i at bruke
-dem, saa jeg nok kan si uten at smigre mig selv, at jeg
-har skapt mig et uforgjængelig navn i skog og mark.
-</p>
-
-<p>
-Jeg skal ikke trætte Dem med lange beskrivelser av
-mine stalder, mit hundehus eller min vaabensamling, men
-to av mine hunder var dog saa udmerkede, at jeg aldrig
-kan glemme dem eller forbigaa dem i taushet. Den ene
-var en fuglehund, som dag og nat var like nyttig, forstandig
-og utrættelig. Om natten hængte jeg en lygte paa dens
-<a id="page-24" class="pagenum" title="24"></a>
-hale og jaget saaledes godt, ja næsten bedre end paa lyse
-dagen.
-</p>
-
-<p>
-En dag ikke længe efter at jeg var blit gift, fik min hustru
-det indfald at bli med paa jagt. Jeg red i forveien for at
-opspore noget vildt, og det varte heller ikke længe, før min
-gode hund stod foran nogen hundrede raphøns. Jeg ventet
-imidlertid paa min hustru som skulde komme bakefter,
-<span class="fc"><img src="images/024.jpg" alt="" /></span>
-ledsaget av min forvalter og en tjener. Jeg ventet og ventet,
-men ingen kom. Tilslut blev jeg ganske ængstelig og vendte
-om; men jeg var ikke kommet halvveis, før jeg hørte stønnen
-og nødrop, som syntes at komme fra et sted i nærheten, og
-allikevel kunde jeg ikke opdage et levende væsen. Jeg steg
-da av hesten, la øret til jorden og opdaget at lyden kom
-nedenifra jorden. Jeg kjendte paa stemmerne min hustru,
-forvalteren og tjeneren. Saa husket jeg ogsaa at det ikke
-langt borte var en kulgrube, som jeg ganske nylig hadde
-latt aapne, og det kunde nu desværre ikke være nogen tvil
-<a id="page-25" class="pagenum" title="25"></a>
-om den skjæbne, som hadde rammet min hustru og hendes
-ledsagere.
-</p>
-
-<p>
-Fra nærmeste landsby fik jeg da i største hast hentet
-alle minearbeiderne, og med de største anstrengelser lykkedes
-det os ogsaa tilslut at faa draget dem op av gruben,
-som var over 100 fot dyp. Først blev tjeneren og hans
-hest bragt for dagens lys, saa forvalteren og tilslut min
-hustru og hendes lille kleppert. Det merkeligste ved hele
-saken var, at trods det frygtelige fald kom ingen &mdash; hverken
-mennesker eller dyr &mdash; til
-<span class="fr w50"><img src="images/025.jpg" alt="" /></span>
-nogen skade, med undtagelse
-av nogen ubetydelige skrammer;
-men saa var de saa
-meget mere forskrækkede og
-rædde.
-</p>
-
-<p>
-Det blev ikke noget mere
-av jagten den dag, som man
-nok kan forstaa, og i forskrækkelsen
-glemte jeg aldeles
-hunden, og det maa ogsaa være min undskyldning for at
-jeg heller ikke husket paa den næste morgen, da jeg maatte
-reise bort i vigtige forretninger som vilde komme til at
-holde mig væk i fjorten dage. Jeg var neppe kommet hjem
-før jeg savnet min hund, Diana. Ingen av mine tjenere
-visste nogen besked om den, skjønt de hadde søkt overalt
-efter den. Tilslut fik jeg en god idé. «Du skal se,» tænkte
-jeg, «at den endnu staar for raphønsene.»
-</p>
-
-<p>
-Jeg gav mig straks paa vei, fuld av haab, og ganske
-rigtig, da jeg kom dit hvad saa jeg da? Min tispe paa
-samme sted hvor jeg hadde forlatt den for fjorten dage
-siden.
-</p>
-
-<p>
-Avance! ropte jeg.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-26" class="pagenum" title="26"></a>
-Diana for frem og jeg fik fem og tyve i et skud. Men
-det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at <a id="corr-8"></a>det knapt
-<span class="fc"><img src="images/026.jpg" alt="" /></span>
-hadde styrke til at komme bort til mig. Jeg skulde heller
-ikke ha faat hunden hjem, hvis jeg ikke hadde tat den
-<a id="page-27" class="pagenum" title="27"></a>
-foran paa sadelknappen, hvilket man nok kan forstaa at
-jeg gjorde med den største glæde. Nogen dages hvile og god
-forpleining bragte den i likesaa godt hold som før, og nogen
-uker efter hjalp den mig til at løse en gaade, som ellers
-sandsynligvis vilde være forblit uopklart for bestandig.
-</p>
-
-<p>
-I to dage jaget jeg den samme hare; Diana opsporet
-den bestandig for mig men det kunde aldrig lykkes
-<span class="fc"><img src="images/027.jpg" alt="" /></span>
-mig at komme den paa skud. Jeg har set for mange underlige
-ting til at tro paa hekseri; men jeg tilstaar at min
-forstand stod stille overfor denne avskyelige hare. Tilsidst
-kom jeg dog saa nær den, at jeg næsten kunde berøre den
-med geværmundingen, da den gjorde en kolbøtte og hvad
-sker da? Jo min hare hadde to par ben under buken og
-to par paa ryggen. Naar derfor de underste var trætte,
-vendte den helt rundt som en dygtig svømmer, som avvekslende
-svømmer paa maven og ryggen, og løp saa videre
-<a id="page-28" class="pagenum" title="28"></a>
-paa de andre med friske kræfter. Jeg har aldrig senere set
-en lignende hare, og jeg skulde sikkert nok heller ikke ha
-faat fat i den uten med en slik hund som Diana.
-</p>
-
-<p>
-Den var saa merkelig overlegen alle andre hunder, at
-jeg uten frygt for at bli beskyldt for overdrivelse skulde
-<span class="fc"><img src="images/028a.jpg" alt="" /></span>
-erklære den for at være uten like, hvis jeg ikke hadde hat
-en mynde som kunde kappes med den.
-</p>
-
-<p>
-Mynden var ikke saa merkværdig paa grund av sit
-utseende, som paa grund av sin rent utrolige hurtighet.
-Hadde I, mine herrer, set den jage, vilde I sikkert likesom
-jeg, ha beundret og elsket den og fundet det ganske naturlig,
-at jeg tilbragte saa megen tid i dens selskap. Den løp
-saa hurtig og saa længe i min tjeneste, at den slet det underste
-led av benene av sig, men jeg fik allikevel god nytte
-av den ogsaa da, nemlig som grevlingehund.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/028b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Engang denne hund skulde hvalpe, var vi ute paa jagt
-sammen og trods alle mine forsøk paa at holde den tilbake,
-løp den saa hurtig som nogensinde, denne gang efter en,
-som det forekom mig, ualmindelig tyk hare som den hadde
-opsnust. Det var med nød og neppe at jeg i avstand
-<a id="page-29" class="pagenum" title="29"></a>
-kunde følge den tilhest. Paa engang hørte jeg et glam som
-av et helt hundekobbel, men saa svakt og fint, at jeg ikke
-<span class="fc"><img src="images/029.jpg" alt="" /></span>
-kunde skjønne hvad det var. Men da jeg indhentet hunden,
-fik jeg se et høist vidunderlig syn. Baade hunden og haren
-hadde kastet i fuldt løp, og der var just likesaa mange hareunger
-<a id="page-30" class="pagenum" title="30"></a>
-som hvalper! Indstinktmæssig tok de smaa harer
-flugten, og av samme aarsak satte hvalperne efter og fanget
-dem, og saaledes sluttet jeg jagten med seks harer og seks
-hunder, skjønt jeg begyndte med én.
-</p>
-
-<p>
-Jeg tænker paa denne min vidunderlige tispe med den
-samme fornøielse og glæde, som paa en prægtig lithauisk
-hest, som intet guld kunde ha opveidd. Jeg fik den ved en
-leilighet, da jeg til megen hæder for mig fik anledning til
-at vise min færdighet i ridekunsten. Jeg var som gjest paa
-grev Przobosskys prægtige slot i Lithauen, og sat en dag
-sammen med damerne ved tebordet, mens herrerne var nede
-i gaarden for at se paa en ung hest av arabisk blod som
-netop var kommet fra stutteriet.
-</p>
-
-<p>
-Pludselig blev vi opskræmt av nødrop, og da jeg skyndte
-mig ut, saa jeg at hesten var saa vild og ubændig at den
-hadde kastet sin rytter av salen, og ingen turde nærme sig
-den. De mest uforfærdede ryttere stod der bleke og motfaldne,
-og ingen visste hvordan de skulde bære sig ad, da
-jeg med et eneste sprang kastet mig op paa hestens ryg og
-ved at overraske den slik, ikke alene skræmte den, men
-ogsaa tvang den &mdash; ved at opbyde al min ridekunst &mdash; til
-lydighet, og inden fem minutter var den føielig og from
-som et lam. For at vise damerne dette og for at spare dem
-for unødig angst, tvang jeg hesten til at sætte ind igjennem
-et av vinduerne i salen. Der red jeg rundt værelset flere
-ganger baade i skridt, trav og gallop, og tilslut satte vi op
-paa tebordet, hvor den gjennemgik hele den høiere rideskole,
-hvilket moret damerne overordentlig.
-</p>
-
-<p>
-Min hest viste sig saa velopdragen og førte sig saa behændig,
-at den ikke slog istykker det mindste, hverken av
-glas eller porcelæn. Dette gjorde ikke alene paa damerne,
-men ogsaa paa greven et saa gunstig indtryk, at han med
-<a id="page-31" class="pagenum" title="31"></a>
-sin sedvanlige høflighet bad mig motta hesten og føre den
-til seier og ære i det felttog mot tyrkerne, som jeg skulde
-delta i under anførsel av grev Münnich.
-</p>
-
-<div class="centerpic w70">
-<img src="images/031.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-6">
-<a id="page-32" class="pagenum" title="32"></a>
-<span class="w80"><img src="images/032.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />IV.</span><br />
-Eventyr i den tyrkiske krig.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Jeg kunde virkelig ikke ha faat en mere nyttig eller kjærkommen
-gave ved begyndelsen av det felttog, hvormed min
-løpebane som kriger begyndte. En hest paa engang saa
-from, livfuld og fyrig &mdash; baade et lam og en Bucephalus
-i en skapning &mdash; maatte jo altid bringe mig til at erindre en
-soldats pligter, og fik mig ogsaa ofte til at tænke paa den unge
-Aleksander og hans bedrifter som hærmand. Hensigten med
-krigen var at gjenoprette den russiske hærs anseelse, som
-hadde faat et litet knæk ved czar Peters siste felttog ved
-Pruth, og denne hensigt blev ogsaa naadd ved flere meget
-anstrengende og glimrende felttog under anførsel av den
-berømte feltherre, som jeg før har nævnt.
-</p>
-
-<p>
-Beskedenhet forbyr en underordnet at tilegne sig nogen
-andel i store seire eller bedrifter, som blir regnet den kommanderende
-general til ære, hvor middelmaadig han end er;
-ja man ser endog at æren blir tilskrevet den hjemmeværende
-konge, dronning eller krigsminister, skjønt de sandsynligvis
-<a id="page-33" class="pagenum" title="33"></a>
-aldrig har lugtet krutt uten ved parade og aldrig set andre
-valpladser end øvelsesleire. Jeg vil derfor ikke tilegne mig
-nogen andel i den hæder, vi høstet under vore talrige felttog
-mot fienden. Vi gjorde alle vor pligt som i soldatens, fædrelandsvennens
-og den tapre mands sprog overhodet har en
-ganske anden betydning, end ørkesløse kandestøperpolitikere
-kan gjøre sig noget begrep om. Da jeg hadde faat befaling
-over et husarregiment, blev jeg sendt paa flere tog med
-ordre til at handle efter bedste skjøn, og den hæder som
-<span class="fc"><img src="images/033.jpg" alt="" /></span>
-vi da indla os, kan vel ikke godt bli tilregnet andre end
-mig og de tapre folk, som jeg førte til strid og seier.
-</p>
-
-<p>
-Den dag vi drev tyrkerne tilbake til Oczakow, var jeg
-i hærens fortrav og hadde en meget varm dag. Min fyrige
-lithauiske ganger hadde den dag nær bragt mig i en slem
-knipe. Jeg var stillet paa en fremskutt post langt fra hovedstyrken
-og fik da se en avdeling av fienden komme imot
-mig indhyllet i en støvsky, som gjorde det umulig for mig
-at se hvormange de var, eller hvad deres hensigt var. At
-indhylle os i en lignende støvsky, vilde ikke ha gjort mig
-<a id="page-34" class="pagenum" title="34"></a>
-klokere og var litet hensigtsvarende. Jeg lot derfor mine
-forposter ride ut til høire og venstre med befaling at støve
-<span class="fc"><img src="images/034.jpg" alt="" /></span>
-saa meget som mulig, mens jeg selv red nærmere for at
-iagtta dem. Utfaldet svarte ogsaa til forventningerne. Mine
-forposter bragte forvirring og uorden i fiendens rækker. Da
-<a id="page-35" class="pagenum" title="35"></a>
-jeg derfor med hovedstyrken gjorde et voldsomt anfald paa
-dem, adsplittet vi dem fuldstændig og anrettet et frygtelig
-nederlag blandt dem, saa de snart flygtet alt hvad de kunde.
-Vi forfulgte dem ikke alene til den befæstede by i deres tilbaketogslinje,
-men endog tversigjennem den, og det overgik
-vore dristigste forventninger.
-</p>
-
-<p>
-Min hest fløi som vinden, saa jeg kom langt foran mine
-folk, og da jeg saa fienden i hast flygte ut igjennem den
-motsatte port, fandt jeg at det var fornuftigst at stanse paa
-torvet og la mine folk samles der; men jeg blev høist forbauset
-ved hverken at kunne opdage en eneste husar eller
-trompeter. Jager de gjennem de øvrige gater, eller hvad
-kan der være blit av dem? Iallefald kunde de ikke være
-langt borte og maatte snart forene sig med mig. I forventning
-herom lot jeg min anpustne hest drikke av en springbrønd
-paa torvet. Den drak med en overordentlig begjærlighet
-og lot aldrig til at bli utørst, hvilket var naturlig nok,
-for da jeg saa mig nok en gang om efter mine folk, hvad
-tror dere jeg da blev var? Hele min hests bakdel var væk,
-som skaaret med en kniv! Vandet strømmet derfor likesaa
-fort ut igjen som det kom ind, uten at hesten beholdt en
-draape derav. Hvordan var min stakkars hest kommet i en
-slik tilstand? Jeg grublet endnu forgjæves derover, da min
-gamle vagtmester kom til og efter i de sterkeste uttryk at
-ha uttrykt sin glæde ved at se mig i sikkerhet, gav han
-mig følgende forklaring:
-</p>
-
-<p>
-Da jeg hovedkulds trængte ind i fæstningen sammen med
-den flygtende fiende, lot forsvarerne pludselig porten falde
-og den skar min hest tversover. Bakdelen hadde da ved
-uophørlig at sparke og spænde foraarsaget et frygtelig mandefald
-blandt fienden, men da den fandt det umulig at komme
-ind i fæstningen, hadde den begit sig til en nærliggende
-<a id="page-36" class="pagenum" title="36"></a>
-eng, hvor jeg uten tvil kunde finde den. Jeg vendte da
-øieblikkelig om, og fordelen bar mig i gallop til engen hvor
-jeg til min store glæde fandt den muntert græssende sammen
-med en del andre hester.
-</p>
-
-<p>
-Efter slike haandgripelige beviser paa, at begge dele
-endnu var i live, sendte jeg bud til vor dyrlæge som uten
-at tape et øieblik sydde begge sammen med det første som
-<span class="fc"><img src="images/036.jpg" alt="" /></span>
-var ved haanden, hvilket tilfældigvis var tynde grener og unge
-skud av laurbær.
-</p>
-
-<p>
-Da nu dette svære saar blev lægt, hændte noget som
-ikke godt kunde træffe nogen anden end min glorværdige
-hest. De unge skud skjøt nemlig rot i dens legeme, de
-vokste og dannet tilslut likesom en løvhytte over mig, saa
-at jeg siden efter kunde delta i mange tog i skyggen av mine
-egne og min hests laurbær.
-</p>
-
-<p>
-En liten ubehagelighet som denne vaabendaad forvoldte
-mig, maa jeg ogsaa fortælle.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-37" class="pagenum" title="37"></a>
-Jeg hadde svunget mit sverd mot fienden saa længe og
-saa kraftig, at min arm uvilkaarlig gjorde den samme bevægelse
-længe efter at fienden var forsvundet. Jeg var saa
-ræd for at tilføie mig selv eller nogen av mine folk naar
-de kom nær mig, nogen skade, at jeg var nødt til at bære
-armen i bind en ukes tid, aldeles som om jeg skulde ha
-saaret mig.
-</p>
-
-<p>
-En mand som har vist sig at kunne utføre slike bedrifter
-som jeg med min litauer, kan man vel ogsaa tro
-istand til at utføre en anden daad som ved første øiekast
-<span class="fc"><img src="images/037.jpg" alt="" /></span>
-synes at høre til umuligheterne, og som jeg selv vilde ha
-hat mine tvil om, hvis jeg hadde hørt den fortælle. Vi beleiret
-en by hvis navn jeg har glemt, og det var vor general
-meget magtpaaliggende at faa vite, hvordan tilstanden
-var inde i byen. Det syntes at være umulig at trænge ind
-i den; ti man maatte passere først forposterne, saa utenverkerne
-og tilslut selve befæstningerne. Heller ikke fandtes
-der en sjæl som vilde paata sig dette hverv. Maaske litt
-for forfængelig av min krigerdygtighet, men vel ogsaa av
-tjenesteiver, besluttet jeg at anstille et forsøk og stillet mig
-i den hensigt ved siden av en av de største kanoner. Da
-<a id="page-38" class="pagenum" title="38"></a>
-den blev avfyrt, hoppet jeg op paa kulen for paa den
-maate at komme ind i fæstningen; men da jeg var kommet
-halvveis, begyndte jeg at overtænke saken. «Hm,» tænkte
-jeg, «komme ind kan du nok, men hvordan for pokker vil
-du bære dig ad med at komme tilbake? Du vil bli tat for
-en spion og hængt i det høieste træ og det er en plads,
-som ikke anstaar en Münchhausen.» Paa grund av disse
-og lignende likesaa hyggelige betragtninger som jeg anstillet,
-passet jeg paa da en kule fra fæstningen strøk like forbi
-<span class="fc"><img src="images/038.jpg" alt="" /></span>
-mig, og hoppet bort paa denne. Saaledes kom jeg tilbake
-til mine venner, vistnok uten at ha utført mit ærinde, men
-dog sund og hel.
-</p>
-
-<p>
-Min hest var ikke mindre flink end jeg i den høiere
-gymnastik. Hverken hækker, diger eller noget andet
-kunde stanse den, overalt gik den like frem. En dag forfulgte
-jeg en hare; denne fik det indfald at sætte tversover
-landeveien, men i det samme kom ogsaa en herskapsvogn
-kjørende forbi, med to vakre damer <a id="corr-9"></a>ind i. Min hest lot sig
-dog ikke stanse, men sprang tvers igjennem vognens aapne
-<a id="page-39" class="pagenum" title="39"></a>
-vinduer med slik fart, at det var saa vidt jeg fik tat hatten
-av mig og be damerne undskylde min høist utidige paatrængenhet.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/039.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-En anden gang skulde jeg sætte tvers over en sump;
-men da jeg var kommet midt over den, fandt jeg avstanden
-<a id="page-40" class="pagenum" title="40"></a>
-længere, end jeg hadde trodd og vendte derfor om i luften
-for at ta bedre tilsprang, men forregnet mig ogsaa nu og
-faldt i til halsen. Sikkert hadde jeg fundet en fortidlig død,
-om jeg ikke ved hjælp av min armstyrke hadde løftet mig
-selv og min hest, som jeg holdt fast ved knærne, op ved
-min haarpisk.
-</p>
-
-<p>
-Denne maate at dra sig ut av en forlegenhet, synes jeg
-fortjener almindelig opmerksomhet og jeg vil især anbefale
-den til alle som har sat sin lid til store herrers løfter.
-</p>
-
-<div class="centerpic w70">
-<img src="images/040.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-7">
-<a id="page-41" class="pagenum" title="41"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/041.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />V.</span><br />
-Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Trods alt mit mod og trods alle mine og min hests
-udmerkede egenskaper var jeg dog engang saa uheldig under
-krigen med tyrkerne at bli overmandet og tat til krigsfange.
-Og hvad værre var, jeg blev solgt som slave, hvilket er
-meget almindelig hos tyrkerne.
-</p>
-
-<p>
-Mit daglige arbeide i denne min fornedrelsens stand
-var ikke haardt eller anstrengende, men derimot ganske forunderlig
-og kjedsommelig nok. Jeg drev nemlig hver morgen
-sultanens bier paa græs, vogtet dem hele dagen og drev
-dem om aftenen hjem igjen til kuberne. En aften manglet
-jeg en bi, men ved at søke efter den, opdaget jeg at to
-bjørner holdt paa at rive i hver av dens vinger for at komme
-til den honning som den indeholdt. Jeg hadde intet andet
-vaaben end den sølvøks, som sultanens gartnere bærer som
-tegn paa sin værdighet. Jeg kastet den efter røverne for at
-skræmme den, og befridde ogsaa paa den maate min stakkars
-bi; men jeg kastet uheldigvis med saa stor kraft, at øksen
-som fik en gal retning, for videre og ikke stanset før den
-naadde maanen.
-</p>
-
-<p>
-Hvorledes skulde jeg nu bære mig ad med at faa den
-igjen? Jeg kom da heldigvis til at huske paa at jeg etsteds
-hadde læst, at tyrkiske bønner vokser uhyre hurtig og kan
-opnaa en utrolig høide. Jeg plantet da straks en; den skjøt
-<a id="page-42" class="pagenum" title="42"></a>
-rot og vokste med slik fart, at den snart slynget sig om en
-av maanens horn. Jeg klatret op ad den og naadde ogsaa
-i sikkerhet maanen, men maatte lete længe før jeg fandt
-øksen, hvilket aldeles ikke var let paa et sted, hvor alting
-skinner som sølv. Tilslut fandt jeg den dog liggende paa
-en haug med hakkelse og høi. Nu skulde jeg da se til at
-<span class="fc w70"><img src="images/042.jpg" alt="" /></span>
-vende tilbake; men uheldigvis hadde solen optørket min
-bønnestængel, saa jeg fik nok se til at finde paa et andet
-raad. Jeg fandt da paa at tvinde et taug av hakkelse, gjorde
-det saa tykt og langt som jeg kunde, fæstet det ved et av
-maanens horn og begav mig saa paa vei. Eftersom jeg
-klatret ned, kappet jeg av den øvre ende av tauget, som jeg
-ikke længere hadde bruk for, skjøtet paa den nederste ende
-og kom saaledes et godt stykke ned. Tauget blev naturligvis
-<a id="page-43" class="pagenum" title="43"></a>
-ikke bedre av denne evindelige paaskjøtning,
-<span class="fr w30"><img src="images/043.jpg" alt="" /></span>
-saa det brast, da jeg vel
-kunde være en fire, fem mil over jorden.
-Jeg faldt mot jorden med slik voldsomhet,
-at jeg aldeles mistet bevistheten,
-og da jeg kom til mig selv igjen, fandt
-jeg at jeg at hadde slaat et hul, som
-var omtrent atten favner dypt.
-</p>
-
-<p>
-Jeg kom mig snart, men kunde
-ikke begripe hvordan jeg skulde komme
-op igjen. Dog viste sig her som saa
-ofte ellers, at nøden er mor til opfindsomhet.
-Jeg gravet et slags trappetrin
-med mine negler (baronens negler var
-da 40 aar gamle) og kom saaledes møisommelig
-op igjen, hvorpaa jeg optok
-min forrige bestilling. Belært av denne
-dyrekjøpte erfaring opfandt jeg en bedre
-maate at bli kvit bjørnene paa, dersom
-bekjendt forekommer i store mængder
-i Tyrkiet og som aldrig vilde la mine
-stakkars bier være i fred. En aften
-oversmurte jeg en vognstang med et
-tykt lag med honning og la mig saa
-i bakhold i nærheten for at se, hvad
-der vilde hænde. En uhyre stor bjørn
-blev tiltrukket av honninglugten og begyndte
-at slikke stangen med en saadan
-graadighet, at den slikket den tversigjennem hals og mave
-og ut paa den anden side. Da den saaledes var godt og
-vel spiddet, løp jeg til og drev en svær plug gjennem
-stanghullet og hindret den saaledes i at vende tilbake. Jeg
-<a id="page-44" class="pagenum" title="44"></a>
-lot den bli staaende der hele natten, og da sultanen næste
-morgen tilfældigvis kom forbi mens han røkte sin morgenpipe
-og fik se det puds, jeg hadde spillet bjørnen, var han
-nær ved at dø av latter over et saa pudsig syn.
-</p>
-
-<p>
-Snart efter blev freden sluttet mellem Tyrkiet og Rusland,
-og jeg blev tillikemed endel andre krigsfanger sendt
-hjem til St. Petersburg. Jeg tok avsked fra russisk tjeneste
-paa den tid, da den høist besynderlige revolution fandt sted,
-hvorved barnekeiseren i sin
-<span class="fl w40"><img src="images/044.jpg" alt="" /></span>
-vugge, hans mor og hendes far,
-hertugen av Brunsvig, feltmarskalk
-Münnich og mange andre
-blev forvist til Sibirien. Paa
-min vei hjemover hadde jeg
-mange flere besværligheter, end
-da jeg reiste ut, ti vinteren var
-det aar saa kold, at selv solen
-fik frostblemmer, hvilket endnu
-tydelig kan sees paa dens ansigt.
-</p>
-
-<p>
-Jeg reiste med deligencen,
-og da vi kom ind i en hulvei,
-paala jeg kusken at blæse sterkt
-i hornet, forat vi kunde undgaa
-at møte nogen i denne trange vei.
-Han blaaste saa han blev ganske blaa i ansigtet, men uten at
-kunne faa en eneste tone frem, hvilket var os allesammen
-ganske uforklarlig og meget ubehagelig, for snart efter kom en
-anden vogn imot os. Veien var saa smal at det var aldeles
-ugjørlig at komme forbi hinanden. Jeg hoppet derfor ut av
-vognen og begyndte at spænde hestene fra. Saa tok jeg
-vognen med alt, hvad deri var, paa nakken og hoppet over
-en ni fot høi hæk ind paa en mark og over hækken ut paa
-<a id="page-45" class="pagenum" title="45"></a>
-veien igjen et stykke nedenfor den anden vogn. Naar man
-betænker vognens tyngde, saa kan jeg forsikre at det just
-ikke var det letteste arbeide. Derpaa tok jeg hestene, en
-<span class="fc"><img src="images/045.jpg" alt="" /></span>
-under hver arm, og i to vendinger bar jeg dem paa samme
-maate bort til vognen, lot kusken spænde for og fortsatte
-veien til det vertshus, hvor vi skulde overnatte.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-46" class="pagenum" title="46"></a>
-Jeg skulde ogsaa ha fortalt, at en av hestene var næsten
-bare en fole og meget livlig, og den likte nok ikke denne
-<span class="fc"><img src="images/046.jpg" alt="" /></span>
-slags bevægelse, for den begyndte at sparke og bite; men
-jeg fik den til at være rolig ved at stikke dens bakben ned
-i min frakkelomme. Da vi var kommet til vertshuset, forfrisket
-<a id="page-47" class="pagenum" title="47"></a>
-vi os ved et godt aftensmaaltid; kusken hang sit
-horn paa en knag paa væggen og vi satte os likeoverfor
-hinanden. Paa engang
-<span class="fr w50"><img src="images/047a.jpg" alt="" /></span>
-hørte vi: Tatra tatra
-tatra ta! Nu opdaget vi
-grunden til at kusken
-ei hadde været istand til
-at faa en eneste lyd ut
-av hornet; tonerne var
-frosset fast i hornet, og
-det var naturlig nok, at
-<span class="fl w50"><img src="images/047b.jpg" alt="" /></span>
-de nu lot sig høre da de
-tinte op. Den gode mand
-kunde saaledes til megen
-ære for sig underholde
-os en god stund med
-forskjellige melodier
-uten at sætte hornet til
-munden, saasom: «Kongen
-av Prøisens marsch!»
-«Over berg og dale» og
-mange andre yndede
-melodier og tilslut aftensalmen:
-«Nu hviler hele
-jorden.» Dermed ophørte
-denne aftenunderholdning
-og jeg faar
-gjøre det samme med
-mine russiske reiser.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-48" class="pagenum" title="48"></a><img src="images/048a.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="centerpic fl w30">
-<img src="images/048b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-De fleste reisende har den slemme vane
-naar de fortæller sine oplevelser, at lægge til
-meget mere end de virkelig har set. Man kan
-da ikke undre sig paa, at tilhørere og læsere
-undertiden begynder at faa tvil om deres sandruhet.
-Men hvis nogen her i selskapet skulde
-være fristet til at tvile paa sandheten av de tildragelser,
-jeg nu har fortalt, da beklager jeg
-ham meget og vil ogsaa føle mig dypt saaret
-<a id="page-49" class="pagenum" title="49"></a>
-ved denne mangel paa tillit, men jeg vil tillike raade vedkommende
-til at forlate selskapet, før jeg begynder paa
-mine sjøeventyr, for de er endnu mere vidunderlige og dog
-paa min ære likesaa sandfærdige som de nu skildrede.
-</p>
-
-<div class="centerpic w30">
-<img src="images/049.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-8">
-<a id="page-50" class="pagenum" title="50"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/050.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />VI.</span><br />
-Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Den første gang, jeg reiste utenlands, var lang tid før
-den russiske reise, hvis merkeligste hændelser jeg nylig har
-hat den ære at berette.
-</p>
-
-<p>
-Jeg var i den alder da man ligger i proces med gaasen,
-som min morbror, en husaroberst med de største mustascher
-som nogen endnu har baaret, pleide at si for spøk; det vil
-si, det var uavgjort om det fine dun som bedækket min
-hake, skulde bli til skjæg eller fjær. Det var da at reiser
-tilsjøs blev mine længslers drømmer. Min far hadde selv
-tilbragt en stor del av sin ungdom paa reiser, og han pleide
-at forkorte de lange vinteraftener for os med at fortælle om
-sine oplevelser, hvilket han gjorde paa en enkel og fordringsløs
-maate.
-</p>
-
-<p>
-Jeg skal kanske siden ha den ære at berette nogen av
-hans fortællinger.
-</p>
-
-<p>
-Saa kan jeg da med skjæl si, at baade fødselen og opdragelsen
-i like maate har bidraget til at nære denne min tilbøielighet
-for reiselivet. Jeg grep enhver leilighet til at tale
-<a id="page-51" class="pagenum" title="51"></a>
-min sak, men bestandig forgjæves. Hvis jeg engang imellem
-kunde rokke min fars beslutning, saa kunde jeg være viss
-paa at min mor og mine tanter la sig imellem, saa jeg
-bestandig tapte enhver fordel, som jeg kunde ha vundet.
-</p>
-
-<p>
-Tilsidst sendte skjæbnen mig tilhjælp en av min mors
-slægtninger som avla os et besøk.
-</p>
-
-<div class="centerpic fr w60">
-<img src="images/051.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg blev snart hans
-yndling; han fortalte mig,
-at jeg var en kjæk gut,
-og at han vilde gjøre alt
-for at mit ønske skulde
-bli opfyldt. Hans veltalenhet
-gjorde mere virkning
-end min egen, og
-efter mange spørsmaal,
-indvendinger og utflugter,
-blev det tilslut bestemt
-at jeg skulde faa følge
-med ham til Ceylon, hvor
-hans farbror var guvernør.
-</p>
-
-<p>
-Vi avseilet fra Amsterdam
-med meget vigtige
-depecher fra de hollandske
-generalstater. Vor
-reise udmerket sig ikke ved merkelige tildragelser, med undtagelse
-av en storm, som jeg maa ofre nogen ord paa, paa
-grund av de merkelige følger som den hadde.
-</p>
-
-<p>
-Orkanen brøt løs, just som vi hadde kastet anker ved
-kysten av et stort rike for at indta vand og ved, og den
-raste med slik voldsomhet, at en hel skog av uhyre store
-trær blev rykket op med roten og slynget op i luften. De
-blev kastet i en saadan høide, at de største trær kun syntes
-<a id="page-52" class="pagenum" title="52"></a>
-os at være som smaa dun, som man undertiden ser flyve
-omkring i luften. Men det hadde ikke saa farlige virkninger
-endda, for straks stormen stilnet av faldt ethvert træ ned
-paa sin gamle plads hvor roten øieblikkelig fæstnet, med
-undtagelse av et eneste og tilmed det største av dem allesammen.
-</p>
-
-<p>
-I det øieblik da dette træ blev rykket op, var et egtepar
-ivrig ifærd med at plukke agurker av dets grener, for
-i den del av verden vokser agurker paa trær.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/052.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-De brave folk fandt sig i sin skjæbne med beundringsværdig
-taalmod, men deres vægt foraarsaket, at træet forandret
-retning og faldt ned paa jorden efter hele sin længde.
-Nu maa De vite at provinsens statholder hadde forlatt sin
-bolig, som alle der pleier at gjøre under en orkan, av frygt
-for at bli begravet under sit slots ruiner. Da orkanen stilnet
-av, vendte han tilbake gjennem sin have, da træet faldt ned
-paa ham og lykkeligvis slog ham ihjel.
-</p>
-
-<p>
-Lykkeligvis?
-</p>
-
-<p>
-Ja, lykkeligvis, mine herrer, for statholderen var med
-Deres tilladelse den skammeligste tyran. Alle provinsens
-<a id="page-53" class="pagenum" title="53"></a>
-indbyggere, hans egne yndlinger iberegnet, var de elendigste
-skapninger under solen. Uhyre forraad laa og raatnet i
-lader og forraadshus, mens folket som han hadde utsuget,
-<span class="fc"><img src="images/053.jpg" alt="" /></span>
-holdt paa at dø av hunger. Han hadde intet at frygte av
-fremmede voldsmænd, og dog utskrev han alle unge mænd
-for med vold og magt at gjøre helter av dem, og naar de
-<a id="page-54" class="pagenum" title="54"></a>
-saa var oplært, solgte han hele samlingen til høistbydende,
-for at kunne ophope nye millioner til de millioner som
-hans far hadde efterlatt ham. Man fortalte os at han hadde
-lært denne uhørte fremgangsmaate paa en reise til Norden.
-Endskjøndt vi var store patrioter, saa gjorde vi dog intet
-forsøk paa at gjendrive denne paastand, da en reise til
-Norden for disse mennesker likesaavel kunde bety til de
-canariske øer som til Grønland; men vi hadde forresten mange
-andre grunder til ikke at indlate os paa dette emne. I
-taknemlig ihukommelse av de store tjenester som dette
-agurkplukkende par hadde bevist sit land, indgav samtlige
-<span class="fc"><img src="images/054.jpg" alt="" /></span>
-indbyggere en underdanigst ansøkning til regjeringen om
-at faa manden utnævnt til hans efterfølger, hvilket ogsaa
-naadigst blev indvilget. Vistnok hadde disse brave folk paa
-sin ufrivillige luftreise kommet solen saa nær, at denne vor
-lyskildes blændende glans hadde omtrent utslukket baade
-deres ytre og indre lys; men de styrte derfor kun saa meget
-desto bedre, og ingen spiste sidenefter agurker der i landet
-uten at rope: «Himlen bevare vor statholder!»
-</p>
-
-<p>
-Efter at ha utbedret den skade, som stormen hadde
-tilføiet vort skib og overværet festmaaltidet til ære for den
-nye statholder, avseilet vi med gunstig vind og kastet anker
-<a id="page-55" class="pagenum" title="55"></a>
-ved Ceylon efter seks ukers forløp. Da vi hadde været der
-omtrent fjorten dage, spurte guvernørens ældste søn mig
-om jeg vilde gaa paa jagt med ham, et tilbud som jeg
-mottok med megen glæde. Min ven var stor og sterk og
-vant til klimaets utaalelige hete, mens jeg snart blev træt
-og derfor var et godt stykke bakefter ham da vi naadde
-skogen.
-</p>
-
-<p>
-Jeg vilde just til at sætte mig ned for at hvile ved den
-bratte bred av en elv, som en stund hadde fæstet min opmerksomhet,
-da jeg med et fik høre et forfærdelig brøl
-<span class="fc w80"><img src="images/055.jpg" alt="" /></span>
-bak mig. Jeg saa mig om, og man kan tænke sig min
-forfærdelse ved at se en uhyre løve komme imot mig, og i
-hvis ansigt jeg tydelig kunde se en allernaadigst beslutning
-om at ta mig til frokost uten at spørre mig om lov.
-</p>
-
-<p>
-Min bøsse var bare ladd med hagl, og desuten hadde
-jeg hverken tid eller aandsnærværelse nok til at betænke
-mig. Jeg sigtet paa den, da jeg haabet om end ikke at
-saare den, da idetmindste at kunne skræmme den. Men
-bæstet kom rasende imot mig, som om det hadde forstaat
-hvad min hensigt var. Jeg blev da aldeles fra mig selv,
-<a id="page-56" class="pagenum" title="56"></a>
-kastet bøssen og forsøkte rent instinktmæssig at flygte.
-Jeg gyser endnu, naar jeg tænker paa det syn som da
-mødte mig. Nogen skridt foran mig laa en uhyre krokodille
-med aapent gap for at sluke mig.
-</p>
-
-<p>
-Forestil Dem, mine herrer, min frygtelige stilling: bak
-mig løven, foran mig krokodillen, tilvenstre en rivende
-strøm, tilhøire en frygtelig avgrund som jeg bakefter fik
-høre, var fuld av giftige ormer.
-</p>
-
-<p>
-Det svimlet for mig, og bevidstløs faldt jeg til jorden.
-Jeg er sikker paa at endog Herkules vilde ha gjort det
-samme i min stilling.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/056.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-En eneste tanke stod endnu klar for mig, og det var
-at jeg det næste øieblik kunde vente at kjende den rasende
-løves tænder eller at bli opslukt av krokodillen. Nogen sekunder
-forløp, da hørte jeg et sterkt bulder, hvorefter det blev
-aldeles stille. Om en stund vovet jeg at løfte hodet, og
-hvad tror I vel jeg saa?
-</p>
-
-<p>
-Jo, til min uutsigelige glæde fandt jeg, at løven hadde
-sprunget over mig i det øieblik da jeg faldt, og like ind i
-krokodillens aapne gap. Dens hode var kommet ned i
-krokodillens svælg, og begge arbeidet av alle kræfter for
-<a id="page-57" class="pagenum" title="57"></a>
-at komme løs. Jeg sprang straks op, drog min hirschfænger
-og skilte med et eneste hug løvens hode fra kroppen, som
-blev liggende ved mine føtter. Derpaa støtte jeg med
-bøssekolben hodet saa langt jeg kunde, ned i gapet paa
-krokodillen, som derved blev kvalt i
-et øieblik.
-</p>
-
-<div class="centerpic fr w30">
-<img src="images/057.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-En liten stund efter denne min
-glimrende seir, kom min ven til, da
-han var blit urolig over mit lange fravær.
-Han lykønsket mig paa det varmeste,
-og vi maalte nu krokodillen
-som vi fandt var firti fot og syv tommer
-lang.
-</p>
-
-<p>
-Saasnart guvernøren fik høre om
-denne merkelige jagthændelse, sendte
-han en vogn og folk for at hente begge
-dyrene.
-</p>
-
-<p>
-Jeg fik en bundtmaker der paa
-stedet til at gjøre mig en hel del
-tobakspunger av løvens hud, og forærte
-bort en del til mine bekjendte
-paa Ceylon. Ved min tilbakekomst
-til Holland skjænket jeg resten dels
-til borgermesteren i Amsterdam, dels
-til nogen kjøbmænd, for at bevidne
-dem min særdeles agtelse, formedelst
-disse herrers almindelig bekjendte tilbøielighet til at sætte
-det almene bedste fremfor sin egen vinding.
-</p>
-
-<p>
-Krokodillens hud blev utstoppet paa sædvanlig vis, og
-den utgjør nu en av de største prydelser for Amsterdams
-museum. Vaktmesteren paa stedet fortæller alle besøkende
-mit eventyr. Jeg maa imidlertid si, at han desværre tilføier
-<span class="fc"><img src="images/058.jpg" alt="" /></span>
-<a id="page-59" class="pagenum" title="59"></a>
-en hel del, som aldeles ikke bidrager til fortællingens
-troværdighet. Saaledes bruker han f. eks. at berette, at
-løven rendte tvers igjennem krokodillens legeme, og at den
-just skulde til at rende ut gjennem den anden ende, da den
-«verdensberømte baron» avhugget dens hode og tillike tre
-fot av krokodillens hale. Krokodillen, fortsætter den brave
-<span class="fc w70"><img src="images/059.jpg" alt="" /></span>
-vaktmester, blev da saa forarget over tapet av sin hale at
-den vendte helt rundt, snappet hirschfængeren ut av baronens
-haand og slukte den med slik voldsomhet, at den gik tversigjennem
-hjertet saa den kreperte paa flekken.
-</p>
-
-<p>
-Jeg behøver ikke at si, mine herrer, at jeg er meget
-kjed over denne slyngels uforskammethet. Vi lever jo i en
-saa vantro tid, at folk som ikke kjender mig, kunde
-<a id="page-60" class="pagenum" title="60"></a>
-<span class="fc w50"><img src="images/060.jpg" alt="" /></span>
-komme til at tvile paa sandfærdigheten av mine oplevelser,
-bare for slike paatagelige løgners skyld, og jeg kan ikke
-andet end si at slikt er i høi grad saarende for en mand
-av ære.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-9">
-<a id="page-61" class="pagenum" title="61"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/061.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />VII.</span><br />
-Anden sjøreise.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-I 1776 indskibet jeg mig i Portsmouth paa et førsteklasses
-linjeskib paa 100 kanoner og med 1400 mands besætning,
-og vor bestemmelse var Nord-Amerika. Jeg kunde
-her berette adskillige hændelser fra mit ophold i England;
-men jeg vil heller gjøre det senere. Følgende maa jeg dog
-omtale i forbigaaende. Jeg hadde en dag den fornøielse og
-ære at se hans majestæt kjøre i al sin pomp i sin stadsvogn
-for at aapne parlamentet. Paa bukken sat en uhyre
-tyk kusk, i hvis skjæg Englands vaaben var klippet paa den
-mest kunstfærdige maate, mens han med sin svøpe smeldte
-et tydelig G. R. (Georg Rex).
-</p>
-
-<p>
-Hvad vor reise angaar, saa hændte intet av betydning
-før vi var omtrent 300 mil fra St. Lorensfloden, da skibet
-støtte med frygtelig voldsomhet paa noget som vi antok
-var en klippe. Loddet blev kastet; men vi kunde ikke
-træffe bund med en 300 favners line. Hvad som gjorde
-<a id="page-62" class="pagenum" title="62"></a>
-hændelsen endnu mere ubegripelig var, at støtet var saa
-voldsomt, at vi mistet roret, brak baugsprydet av og splintret
-<span class="fc"><img src="images/062.jpg" alt="" /></span>
-masterne fra toppen til dækket, og to av dem gik overbord.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-63" class="pagenum" title="63"></a>
-En stakkars fyr som var tilveis, ifærd med at beslaa
-store mærsseilsskjøte, blev slynget mindst tre mil fra skibet;
-men han frelste heldigvis livet, da han underveis fik tak i
-nebbet paa en stormfugl som holdt ham oppe, til man kom
-ut og fik tat ham op i en baat. Et andet bevis paa støtets
-voldsomhet var den kraft, hvormed
-<span class="fr w40"><img src="images/063a.jpg" alt="" /></span>
-folk som befandt sig paa
-mellemdækket, blev slynget mot
-dækket over deres hode. Mit hode
-blev derved støtt ned i maven,
-hvilken stilling det beholdt i flere
-maaneder.
-</p>
-
-<p>
-Mens vi andre forundret os
-over grunden til dette støt og hele
-skibet endnu var i et eneste røre,
-blev med engang alt forklart. Vi fik nemlig øie paa en
-uhyre hval, som hadde ligget og døset en seksten fot under
-overflaten. Dyret var blit saa ærgerlig over den forstyrrelse
-som vort skib hadde foranlediget, da roret i forbifarten
-<span class="fc w70"><img src="images/063b.jpg" alt="" /></span>
-hadde skrapet det paa næsen, at det slog sønder og sammen
-hele galleriet og en del av agterspeilet med sin halefinne,
-tok derpaa pliktankret som hang i forstavnen, mellem
-sine tænder og svømmet mindst 60 mil avsted med skibet
-med en fart av 12 mil i timen, da lykkeligvis tauget brast
-og vi blev kvit baade hvalen og ankret. Paa vor tilbakereise
-<a id="page-64" class="pagenum" title="64"></a>
-til Europa nogen maaneder senere fandt vi den samme
-hval flytende død paa havet, bare nogen faa mil fra det
-sted, hvor vi først hadde truffet den. Vi maalte den og
-den var uten overdrivelse næsten en halv mil lang. Da vi
-bare kunde ta en del av et slikt uhyre ombord, satte vi
-baatene ut og skar med meget stræv hodet av, hvor vi til vor
-store glæde fandt ankret og omtrent firti favner av kabelet
-skjult i en hul tand paa venstre side like under tungen.
-Dette var den eneste merkelige begivenhet paa reisen.
-</p>
-
-<div class="centerpic fl w30">
-<img src="images/064.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Dog en ting hadde jeg nær glemt;
-mens hvalen løp avsted med skibet,
-sprang dette læk og vandet fosset ind
-med slik voldsomhet, at alle vore pumper
-ikke hadde kunnet holde os oven
-vande i en halv time. Heldigvis var jeg
-den første som opdaget lækken. Jeg
-saa at der var et stort hul, omtrent en
-fot i diameter. De vil ikke forundre
-Dem over at jeg føler mig litt stolt ved
-tanken om, at dette prægtige skib med
-hele dets besætning blev frelst ved en
-lykkelig tanke som faldt mig ind. Jeg satte mig ned og
-fyldte derved lækken fuldstændig.
-</p>
-
-<p>
-Man vil ikke forundre sig herover, naar jeg fortæller
-at jeg baade paa fædrene og mødrene side nedstammer fra
-vestfalske og hollandske forfædre. Min stilling blev mig
-tilslut noget kold, for vandet trængte gjennem mine ikke
-meget tykke klær, men Münchhausen trodser alt, naar
-det gjælder at utføre en ærefuld bedrift.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-65" class="pagenum" title="65"></a><img src="images/065.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-10">
-<a id="page-66" class="pagenum" title="66"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/066.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />VIII.</span><br />
-Tredje sjøreise.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Jeg var engang i Middelhavet i stor fare for at komme
-ut av verden paa en forunderlig maate. Jeg badet mig en
-sommer-eftermiddag i dette herlige hav i nærheten av Marseille,
-da jeg saa en uhyre hai komme sættende imot mig
-med sit gap vidt opspærret. Her var ingen tid at spilde og
-at komme væk var umulig. Jeg gjorde mig da saa liten
-som mulig ved at slutte mine ben sammen og presse armene
-langs siden, hvorved jeg opnaadde at kunne smyge mig
-mellem dens tænder og like ned i buken, hvor det var
-belgmørkt, men forøvrig ganske varmt og behagelig. Jeg
-spekulerte paa, hvordan jeg skulde komme ut igjen og fandt
-paa at naar jeg gjorde mig svært ubehagelig, vilde den vel
-være glad ved at bli mig kvit.
-</p>
-
-<p>
-Da jeg hadde rundelig plads, begyndte jeg at hoppe, stupe
-kraake og slikt noget, men intet synes at være den saa ubehagelig
-som en lystig skotsk ril. Den begyndte da at brøle ganske
-forskrækkelig og stod næsten ret op og ned i havet. Derved
-blev den opdaget av et italiensk handelsfartøi, som
-seilte forbi og paa nogen faa minutter harpunerte den. Da
-den var vel bragt ombord, hørte jeg folkene raadslaa sig
-<a id="page-67" class="pagenum" title="67"></a>
-imellem, paa hvilken maate de skulde skjære den op for
-at faa den mest mulige tran ut av den. Da jeg forstaar
-<span class="fc"><img src="images/067.jpg" alt="" /></span>
-italiensk, blev jeg dødelig ræd for at de, naar de skar op
-min vert, ogsaa skulde træffe mig. For at undgaa denne
-fare, stillet jeg mig omtrent midt i maven (hvor en hel klub
-<a id="page-68" class="pagenum" title="68"></a>
-hadde kunnet faa rum), for jeg antok at de vilde begynde
-paa en av enderne. Min frygt forsvandt ogsaa da de begyndte
-med hodet.
-</p>
-
-<p>
-Saasnart jeg merket et glimt av dagens lys, skrek jeg
-av fuld hals, at det glædet mig at faa gjøre herrernes
-bekjendtskap og ved deres hjælp bli befridd fra et fængsel,
-hvor luften just ikke var av første sort. De kan ikke forestille
-Dem den forbauselse som avspeilet sig i alles ansigter,
-da de hørte en menneskelig stemme fra fiskens buk, og
-endnu mere ved at se en stor og lang, naken baron komme
-spadserende ut. Jeg forklarte dog alt ved at fortælle mit
-eventyr, over hvilket de var nær ved at revne av latter.
-</p>
-
-<p>
-Efter at ha styrket mig med litt mat, hoppet jeg paany
-ut i vandet for at rense mig, og svømmet derpaa bort efter
-mine klær, som jeg ganske rigtig fandt paa samme sted
-hvor jeg hadde forlatt dem. Efter min beregning hadde
-jeg tilbragt omtrent tre og en halvtime i dette uhyres mave.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-11">
-<a id="page-69" class="pagenum" title="69"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/069.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />IX.</span><br />
-Fjerde sjøreise.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Mens jeg endnu var i Tyrkiets tjeneste, moret jeg mig
-ofte med at seile ut i en lystbaat paa Marmorahavet, hvorfra
-man har en herlig utsigt til Konstantinopel med sultanens
-seraljer. En morgen som jeg var ute, sat jeg just og betragtet
-den vidunderlig klare, blaa himmel, da jeg blev var
-en rund tingest deroppe, og som syntes at være saa stor
-som en biljardkule med noget hængende under sig.
-</p>
-
-<p>
-Jeg tok straks min groveste og længstrækkende fuglebøsse,
-som jeg aldrig med min gode vilje reiser foruten.
-Jeg ladde den med en kule og fyrte efter tingesten, men
-uten virkning da den var altfor langt borte. Jeg tok da
-dobbelt portion krudt og fem kuler; da gik det bedre,
-kulerne traf og rev hul paa den ene side. De kan dømme
-om min forbauselse, da jeg fik se en pragtfuld forgyldt gondol,
-hængende ned fra en uhyre ballon, falde ned like ved
-<a id="page-70" class="pagenum" title="70"></a>
-min baat. I gondolen var der en mand og halvdelen av et
-stekt faar. Da min forbauselse hadde lagt sig noget, befalte
-jeg mine folk at ro ut efter denne herre.
-</p>
-
-<p>
-Manden saa ut som han kunde være en franskmand,
-hvilket siden ogsaa viste sig at være tilfældet. Han hadde
-i hver vestlomme et pragtfuldt guldur og vægtige kjæder med
-<span class="fc w70"><img src="images/070.jpg" alt="" /></span>
-medaljoner. I hvert knaphul hang en guldmedalje, som
-mindst var hundrede dukater værd. Paa hver av hans fingre
-glitret en kostbar diamantring, og hans lommer var saa
-fulde av pengeposer, at de tynget hans kjoleskjøter ned mot
-jorden. Visselig, sa jeg til mig selv, maa denne mand ha
-gjort menneskeheten mange store tjenester, siden alle disse
-høie herskaper har belæsset ham med saa mange gaver i
-slike usle og gjerrige tider som vore. Faldet hadde aldeles
-<a id="page-71" class="pagenum" title="71"></a>
-bedøvet ham, saa det varte en stund før han kunde tale.
-Litt efter litt kom han sig og fortalte følgende:
-</p>
-
-<p>
-«Mit hode var ikke sterkt nok for denne maate at reise
-paa, heller ikke er jeg tilstrækkelig inde i videnskapen for
-at kunne beseire alle vanskelighetene dermed. Min tanke
-var at ydmyge alle døgnfluer av linedansere og gjøglere ved
-at hæve mig langt over deres hoder. For syv eller otte
-dage siden &mdash; jeg kan ikke si det nøiere, da jeg har tapt
-tidsregningen, eftersom jeg hele
-<span class="fr w40"><img src="images/071.jpg" alt="" /></span>
-tiden har været der hvor solen
-aldrig gaar ned &mdash; steg jeg op
-fra Kap Lizard i Cornwallis i
-England og tok med mig et
-faar for at gjøre kunster dermed
-til tilskuernes forlystelse.
-</p>
-
-<p>
-Uheldigvis øket vinden paa,
-og istedetfor at drive til Exeter
-hvor jeg hadde isinde at lande,
-blev jeg drevet tilhavs, men saa
-høit at jeg ikke kunde gjøre
-nogen iagttagelser. Jeg blev
-snart saa sulten, at jeg kunde
-prise mig lykkelig ved at ha
-tat faaret med mig. Jeg dræpte nu dyret, og jeg var da
-langt ovenfor maanen og i omtrent 16 timer saa nær solen,
-at den sved øienbrynene av mig. Jeg la derfor faareskrotten
-paa det sted i gondolen, hvor solen hadde mest magt, det
-vil si der hvor ballonen ikke kastet skygge, og efter et par
-timers forløp var alt gjennemstekt. Paa denne stek har jeg
-hele tiden levet. Aarsaken til mit lange luftophold,» tilføide
-han, «var den at en snor som aapnet ballonens ventil,
-hadde sprunget, og hadde De ikke skutt hul paa ballonen,
-<a id="page-72" class="pagenum" title="72"></a>
-saa var jeg sandsynligvis som Muhamed blit svævende mellem
-himmel og jord til dommedag.»
-</p>
-
-<p>
-Saaledes sluttet han sin fortælling. Da jeg sa ham, at
-den midt foran os liggende store bygning var sultanens
-seralj, blev han aldeles forbløffet, for han hadde trodd at
-være paa et ganske andet sted end i Konstantinopel.
-</p>
-
-<div class="centerpic w70">
-<img src="images/072.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Gondolen skjænket han siden min styrmand og levningerne
-av faaret kastet han i havet.
-</p>
-
-<p>
-Ballonen var blit saa beskadiget av faldet og skuddet,
-at den ikke kunde repareres.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-12">
-<a id="page-73" class="pagenum" title="73"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/073.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />X.</span><br />
-Baronen reiser til Kairo.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Da vi endnu har tid til at tømme en flaske vin, mine
-herrer, vil jeg fortælle en høist forunderlig oplevelse, som
-jeg hadde nogen maaneder før min tilbakekomst til Europa.
-Storsultanen, for hvem jeg var blit presentert av den keiserlig
-russiske, den keiserlig romerske og den kongelige franske
-gesant, overdrog mig at utrette en sak av høieste vigtighet
-i Kairo, men av hvad beskaffenhet denne sak var, maa for
-bestandig forbli en dyp hemmelighet.
-</p>
-
-<p>
-Jeg reiste landeveien med stor pomp og et talrig følge,
-men før jeg naadde reisens maal, var jeg saa heldig at forøke
-reiseselskapet med nogen høist merkværdige medlemmer
-av menneskeslægten. Jeg var bare kommet nogen faa mil
-fra Konstantinopel, da jeg saa en tynd, smekker mand løpe
-avsted over markerne med utrolig hurtighet, endskjønt han
-ved hver fot hadde fæstet en jernkule paa mindst et par
-skippunds vegt. Forbauset herover ropte jeg til ham:
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-74" class="pagenum" title="74"></a>
-«Hvorhen saa hurtig, gode ven? og hvorfor har du hængt
-disse vegter paa dig? de kan da bare være til besvær!»
-</p>
-
-<p>
-«Jeg forlot Wien for en halv time siden, naadige herre,»
-svarte han. «Jeg tjente der hos en fornem herre, fra ham
-har jeg tat avsked. Jeg agter mig nu til Konstantinopel for
-at søke mig en ny plads. Da jeg ikke har bruk for al min
-hurtighet, forminsker jeg den ved hjælp av denne vegt, for
-<i>moderata durant</i> som min gamle lærer pleide at si.»
-</p>
-
-<p>
-Fyren behaget mig saa godt, at jeg spurte ham om han
-vilde ta tjeneste hos mig, og til det var han straks villig.
-<span class="fc"><img src="images/074.jpg" alt="" /></span>
-Vi reiste derpaa videre gjennem mange land og mange byer.
-En dag fik jeg se en mand ligge ubevægelig paa jorden
-ikke langt fra kongeveien. Han syntes at sove, men gjorde
-det dog ikke, for han laa med det ene øre ned paa marken,
-som om han med den største opmerksomhet lyttet efter
-noget.
-</p>
-
-<p>
-«Hvad lytter du efter, min ven?» spurte jeg. «Aa jeg
-morer mig med at høre græsset gro,» svarte han.
-</p>
-
-<p>
-«Og det kan du virkelig høre?»
-</p>
-
-<p>
-«Det og mere til.»
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-75" class="pagenum" title="75"></a>
-«Kom da i min tjeneste, min ven! Hvem vet, om ikke
-en ambassadør kan faa nytte av et fint øre.»
-</p>
-
-<p>
-Fyren sprang op og fulgte med os.
-</p>
-
-<p>
-Ikke langt derfra paa en bakke saa jeg en jæger staa
-med en bøsse, som han i et væk skjøt av i luften.
-</p>
-
-<p>
-«God lykke til jagten,» ropte jeg, «men hvad skyter du
-paa, for jeg kan ikke se andet end den blaa himmel?»
-</p>
-
-<p>
-«Aa,» svarte han, «jeg prøver bare en fuglebøsse, som
-jeg har faat fra Kuchenreicher i Regensburg. Jeg skjøt
-netop nu en spurv som sat paa spiret av Strassburgs domkirke.»
-</p>
-
-<p>
-Enhver som kjender min kjærlighet til jagtens ædle
-<span class="fr w30"><img src="images/075.jpg" alt="" /></span>
-idræt, vil ikke forundre sig over at
-jeg øieblikkelig faldt denne ualmindelige
-skytter om halsen.
-</p>
-
-<p>
-Jeg skyndte mig naturligvis at
-sikre mig ham. Vi fortsatte vor reise
-og reiste gjennem stæder og land og
-naadde tilslut Libanon. En dag opdaget
-jeg i utkanten av en cederskog
-en undersætsig, kraftig kar, som i sin
-høire haand holdt et taug som saa ut til at være slynget
-rundt hele skogen.
-</p>
-
-<p>
-«Hvad er det du trækker paa, min ven?» spurte jeg.
-</p>
-
-<p>
-«Aa jeg skulde bare fælde noget tømmer, og jeg har
-glemt øksen hjemme. Derfor faar jeg se at hjælpe mig saa
-godt jeg kan.»
-</p>
-
-<p>
-Med disse ord drog han til og rev hele skogen ned i et
-eneste tak likesaa let, som om det hadde været en haandfuld
-siv. Man kan let skjønne hvad jeg nu gjorde. Jeg
-vilde heller ha opgit min stilling som gesant end git slip
-paa denne skoghugger.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-76" class="pagenum" title="76"></a>
-Da vi kom nær Ægyptens grænser, opstod der med engang
-en saa frygtelig storm, at jeg var ræd for at blaase
-bort med hele mit følge og al min bagage. Paa veiens ene
-side var der syv vindmøller, hvis vinger gik likesaa hurtig
-rundt som den flittigste spindekones rokkehjul. Ikke langt
-borte stod en mand, saa tyk som Falstaff, og holdt hele
-tiden pekefingeren paa sit høire næsebor. Da han saa i
-<span class="fc w70"><img src="images/076.jpg" alt="" /></span>
-hvilken nød vi var, og hvorledes vi forgjæves kjæmpet mot
-stormen, kom han bort til os og tok ydmyg hatten av sig,
-som en soldat for sin oberst.
-</p>
-
-<p>
-Vinden stilnet øieblikkelig, og de syv møller stod stille.
-Høist overrasket over dette, som jeg syntes stred mot naturens
-orden, sa jeg til manden:
-</p>
-
-<p>
-«Er du besat av den onde, eller kanske du er ham selv
-i egen høie person?»
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-77" class="pagenum" title="77"></a>
-«Om forladelse, Deres velbaarenhet,» sa han, «jeg gjorde
-bare litt vind for min herre mølleren, og for ikke at rive
-møllene ned blæste jeg bare gjennem det ene næsebor.»
-</p>
-
-<p>
-«Her er nok en mand for dig,» tænkte jeg, «han kan
-<span class="fc"><img src="images/077.jpg" alt="" /></span>
-bli rent uundværlig naar du kommer hjem, og lungerne
-ikke rækker til for at fortælle alle de underbare ting, som
-hændte dig under dine reiser tillands og tilvands.» Vi
-kom snart til enighet og han forlot sin møller og fulgte
-med. Det var paa tide at komme frem til Kairo. Saasnart
-<a id="page-78" class="pagenum" title="78"></a>
-jeg hadde utført mit vigtige ærinde til min tilfredshet, besluttet
-jeg mig at avskedige hele mit følge, undtagen de
-sidst antagne talentfulde mænd og i deres selskap tiltræde
-<span class="fc"><img src="images/078a.jpg" alt="" /></span>
-reisen hjem som privatmand. Da veiret var straalende og
-Nilen mere henrivende end jeg kan beskrive, fik jeg det
-indfald at leie en baat og reise til Alexandria. Alt gik ogsaa
-godt indtil den tredje dag.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/078b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-De har vistnok allesammen, mine herrer, hørt tale om
-Nilens aarlige oversvømmelser. Paa min reises tredje dag
-begyndte den at stige i en forbausende grad, og den følgende
-<a id="page-79" class="pagenum" title="79"></a>
-dag bedækket den hele landet milevidt paa begge
-sider, saa langt vi kunde øine. Den femte dag blev min
-baat indviklet i noget som jeg først tok for siv; men næste
-morgen fandt vi at vi sat fast i en skog av mandeltrær,
-hvis frugter var aldeles modne og udmerket velsmakende.
-<span class="fc"><img src="images/079a.jpg" alt="" /></span>
-Ved at lodde fandt mine folk at vi var paa mindst 60 fot
-vand, og at det var aldeles umulig for os at komme enten
-frem eller tilbake. Klokken var 8 eller 9 om aftenen, saavidt
-jeg kunde skjønne av solens stilling, da der med
-engang opstod en voldsom bris som kantret vor baat, saa
-den fyldtes med vand og sank. I lang tid hørte eller saa
-jeg intet til baaten.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/079b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Lykkeligvis reddet vi os dog allesammen, otte mænd
-og to gutter paa det vis, at vi allesammen klynget os til
-træets grener som nok var istand til at bære os, men ikke
-vor baat. I denne stilling forblev vi i seks uker og tre
-dage og levde hele tiden udelukkende av mandler. At vi
-ikke led mangel paa vand er vel overflødig at fortælle. Paa
-den en og firtiende dag faldt vandet likesaa pludselig, som
-<a id="page-80" class="pagenum" title="80"></a>
-det hadde steget, saa vi fire dage senere kunde sætte foten
-paa tørt land. Baaten var den første gjenstand, som
-møtte vort øie; den laa omtrent 200 alen fra det sted, hvor
-den hadde sunket. Saasnart vi hadde tørret alt som var
-nyttig for os i solen, og belæsset os med det nødvendigste
-fra vore forraad ombord, skyndte vi os avsted for at komme
-ned til floden.
-</p>
-
-<div class="centerpic w70">
-<img src="images/080.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Efter min nøieste beregning var vi blit ført 150 mil
-over akre, haver og indhegnede strækninger. Vi gik i syv
-dage, før vi naadde floden som nu fløt rolig i sit eget leie.
-Vi fortalte vort uheld til en bey som venlig skaffet os, hvad
-vi behøvde og overlot os en av sine egne baater.
-</p>
-
-<p>
-Seks dage efter naadde vi Alexandria, hvorfra vi tok
-skibsleilighet til Konstantinopel. Jeg blev overmaade naadig
-mottat av storsultanen, som gjorde mig den ære at vise mig
-sit harem. Blandt det store antal skjønheter fra alle verdens
-kanter kunde jeg vælge saa mange jeg fandt for godt.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-81" class="pagenum" title="81"></a><img src="images/081.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-13">
-<a id="page-82" class="pagenum" title="82"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/082.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XI.</span>
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Da baronen hadde endt sin fortælling om den ægyptiske
-reise, vilde han begi sig tilsengs; men det vilde hans
-tilhørere paa ingen maate tillate, da de hadde lyst til at
-høre mere om sultanens harem. Paa dette vilde han dog
-aldeles ikke indlate sig, men lovet at fortælle nogen historier
-om de merkværdige tjenere, han hadde forskaffet sig.
-Han fortalte da følgende:
-</p>
-
-<p>
-Efter min tilbakekomst fra Ægypten, var jeg rigtig i
-sultanens gunst. Hans majestæt kunde aldeles ikke undvære
-mig og befalte mig til sit bord, baade morgen og
-aften.
-</p>
-
-<p>
-Jeg maa da ogsaa bekjende, at ingen regjerende fyrste
-i hele verden har et saa godt bord som sultanen, idetmindste
-hvad maten angaar; for med hensyn til sterke
-drikker, saa vet I, mine herrer, at Muhameds lov forbyder
-paa det strengeste enhver troende at drikke vin. Ingen som
-spiser hos en tyrk, maa derfor vente at bli traktert aabenlyst
-med vin; men det kan nok hænde at han i smug kan
-faa hvad han lyster; ti trods koranens forskrifter er det
-mer end en tyrk, som vet at sætte likesaa stor pris paa den
-ædle druesaft som hvilkensomhelst tysk prælat. Hans høihet
-storsultanen var ogsaa blandt disse. Ved det offentlige
-<a id="page-83" class="pagenum" title="83"></a>
-taffel, hvor kirkens øverste, eller som han her kaldes mufti,
-fremsa bønner baade før og efter maaltidet, blev derfor
-naturligvis vin ikke engang nævnt; men efter maaltidet
-ventet sædvanlig en utsøkt fin flaske vin paa hans majestæt
-i hans private værelse. En vakker dag gav storsultanen
-mig et vink, at jeg skulde følge med ham derind. Efter at
-ha laast døren, tok han frem en flaske av et skap og sa:
-</p>
-
-<p>
-«Münchhausen, jeg vet at I kristne skjønner eder paa
-en flaske god vin. Her er en flaske tokaier; men det er
-den sidste. Saadan vin har De aldrig
-<span class="fr w40"><img src="images/083.jpg" alt="" /></span>
-i Deres liv drukket.» Herpaa fyldte
-han i til os begge og klinket med
-mig.
-</p>
-
-<p>
-«Nu, hvad synes De om den?
-Lar den sig ikke drikke?»
-</p>
-
-<p>
-«Vinen er god, Deres høihet,»
-svarte jeg; «men med Deres keiserlige
-majestæts tilladelse vover jeg at
-forsikre, at jeg har drukket en endnu
-bedre hos høisalig keiser Karl den
-sjette. Den skulde Deres høihet ha
-smakt.»
-</p>
-
-<p>
-«Min kjære Münchhausen, jeg har al agtelse for Deres
-ord, men det er umulig at finde bedre tokaier end denne.
-Jeg fik den engang av en ungarsk magnat, som lovpriste
-den for mig som den største sjeldenhet.»
-</p>
-
-<p>
-«Skjæmt, Deres majestæt! Det er forskjel paa tokaier
-ogsaa. Desforuten er ikke gavmildhet just de ungarske
-adelsmænds svake side; de vet nok hvad de gir.
-</p>
-
-<p>
-Hvad vil Deres høihet vedde om, at jeg inden en time
-skal skaffe Dem en flaske tokaier fra den keiserlige kjelder
-i Wien, som De vil finde er noget ganske andet end denne?»
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-84" class="pagenum" title="84"></a>
-«Münchhausen, jeg tror De har mistet forstanden.»
-</p>
-
-<p>
-«Nei, Deres majestæt, inden en time skal jeg skaffe en
-flaske tokaier fra den keiserlige kjelder i Wien, som skal
-smake ganske anderledes end dette elendige stof.»
-</p>
-
-<p>
-«Münchhausen, Münchhausen, De vil nok holde mig
-for nar; men saadant taaler jeg ikke. Jeg har altid anset
-<span class="fc w70"><img src="images/084.jpg" alt="" /></span>
-Dem for en fornuftig og sanddru mand, men nu ser det
-ut som De ikke er bedre end mit hof.»
-</p>
-
-<p>
-«Godt, maaske Deres majestæt vil værdiges at motta
-mit væddemaal. Hvis jeg ikke opfylder mit løfte &mdash; og jeg
-tør si at jeg er en svoren fiende af al slags skryt &mdash; saa kan
-Deres høihet hugge mit hode av, og mit hode er ikke noget
-græskar. Det er hvad jeg sætter op, hvad sætter Deres
-høihet imot?»
-</p>
-
-<p>
-«Godt, jeg mottar væddemaalet,» sa sultanen, «hvis
-ikke flasken er her inden klokken slaar fire, saa hugger
-<a id="page-85" class="pagenum" title="85"></a>
-jeg Deres hode av uten mindste barmhjertighet, for jeg liker
-slet ikke at bli spillet paa næsen, selv ikke av mine bedste
-venner. Paa den anden side, hvis De vinder væddemaalet
-saa har De fuld frihet til at ta
-<span class="fr w40"><img src="images/085a.jpg" alt="" /></span>
-fra mit skatkammer saa meget
-guld, sølv, ædelstener og perler,
-som den sterkeste mand er istand
-til at bære.»
-</p>
-
-<p>
-«Det lar sig høre,» sa jeg, bad
-om pen og blæk og skrev følgende
-brev til keiserinde Maria Theresa:
-</p>
-
-<p>
-«Deres majestæt har uten tvil
-som keiserdømmets arving ogsaa
-arvet Deres majestæts høistsalige
-fars vinkjælder. Jeg tillader mig
-derfor allerunderdanigst at anholde
-Deres majestæt om at faa overlatt med budet en
-flaske av den tokaier, som jeg saa ofte har hat den ære at
-drikke sammen med Deres majestæts høie far. Jeg tillader
-mig ogsaa allerunderdanigst at anholde om Deres majestæt
-naadigst vil behage selv at utvælge flasken i kjelderen for
-at undgaa ethvert bedrageri. Det gjælder en sak av allerstørste
-betydning for Deres ydmyge tjener. Jeg griper tillike
-leiligheten til at
-<span class="fl w60"><img src="images/085b.jpg" alt="" /></span>
-forsikre Deres majestæt
-om den dype høiagtelse,
-hvormed jeg
-har den ære at være
-osv. osv. Baron v. Münchhausen.» Da klokken alt var
-fem minutter over tre, gav jeg øieblikkelig brevet til min
-løper som spændte vægtene av benene og løp avsted til
-Wien. Sultanen og jeg drak nu op resten av flasken, mens
-<a id="page-86" class="pagenum" title="86"></a>
-vi ventet paa en ny av en bedre sort. Klokken blev et
-kvarter over tre, saa halv fire og tilslut tre kvarter i fire
-og endnu hadde ingen løper vendt tilbake. Jeg kan ikke
-negte for, at jeg begyndte at bli noget het om ørene, saa
-<span class="fc w80"><img src="images/086a.jpg" alt="" /></span>
-meget mere som jeg bemerket, at hans høihet fra tid til
-anden kastet sine øine paa den klokkestreng, hvormed han
-tilkaldte sin skarpretter. Han gav mig vistnok lov til at
-gaa ned i haven for at trække litt frisk luft, men lot mig
-ogsaa ledsage av et par tjenende aander, som ikke tapte
-mig av syne. Viseren pekte paa fem minutter paa fire.
-Jeg var aldeles ute av mig selv, hvilket min stilling nok
-kan undskylde. Jeg fik fat i skytten og manden med de
-gode ører. De kom øieblikkelig og den sidste la øret paa
-jorden for at høre, om ikke
-<span class="fl w60"><img src="images/086b.jpg" alt="" /></span>
-min løper var i anmarsch.
-De kan forestille Dem min
-forskrækkelse, da han sa
-at slyngelen laa etsteds
-langt borte og snorket av
-alle kræfter. Knapt hadde
-min brave jæger hørt dette,
-<a id="page-87" class="pagenum" title="87"></a>
-førend han sprang op paa en høi terrasse, stillet sig
-paa tærne og saa sig omkring, hvorpaa han heftig
-ropte:
-</p>
-
-<p>
-«Der ligger den dovne slyngel! Ved Belgrad, under en
-ek med flasken ved sin side. Men vent, jeg skal snart faa
-dig vaaken!»
-</p>
-
-<p>
-Han la riflen til skulderen og sendte hele ladningen i
-trætoppen. Nøtter, kvister og blad haglet ned paa snorkeren,
-vækket ham og satte benene igang paa ham med en saadan
-fart &mdash; han var ræd for at ha forsovet sig &mdash; at han
-ankom til storsultanens kabinet med tokaieren og et egenhændig
-brev fra keiserinden til mig, da den endnu manglet
-et kvart minut paa fire. Min høiædle velynder grep
-flasken og begyndte at smake paa
-<span class="fr w40"><img src="images/087.jpg" alt="" /></span>
-den, som det syntes med de tydeligste
-tegn paa velbehag.
-</p>
-
-<p>
-«Min kjære Münchhausen,»
-sa han, «De vil ikke bli fornærmet
-paa mig, naar jeg beholder
-denne flaske for mig selv. De
-staar bedre anskrevet i Wien end
-jeg, og har derfor lettere for at faa
-en til af samme sort.»
-</p>
-
-<p>
-Dermed laaste han flasken ind
-i sit skap, stak nøklen i lommen
-og ringte paa skatmesteren. Aa for
-en deilig lyd det var i den klokke.
-</p>
-
-<p>
-«Jeg maa vel betale, naar jeg har tapt,» fortsatte han;
-«hør her, skatmester, du kan la min ven, Münchhausen,
-ta av mit skatkammer saa meget sølv, guld, perler og
-ædelstener, som den sterkeste mand er istand til at
-bære.»
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-88" class="pagenum" title="88"></a>
-Skatmesteren bukket tre ganger til jorden for sin herre
-som hjertelig rystet min haand, og saa lot han os begge
-trække sig tilbake.
-</p>
-
-<div class="centerpic fr w40">
-<img src="images/088a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg behøver vel ikke at fortælle,
-at jeg ikke spildte et øieblik
-med at faa sultanens befaling opfyldt.
-Jeg lot min sterke mand &mdash; han
-som drog omkuld skogen &mdash; komme
-med sit taug og vi gik saa
-sammen til skatkammeret. Jeg
-forsikrer Dem, at det ikke var
-store ting igjen da vi forlot det.
-</p>
-
-<p>
-Jeg skyndte mig ned til havnen, fragtet det største skib
-som jeg kunde faa fat i, og stak øieblikkelig tilsjøs for at
-bringe mine skatter i sikkerhet, før noget ubehagelig kunde
-komme iveien.
-</p>
-
-<p>
-Hvad jeg hadde frygtet indtraf ogsaa snart. Skatmesteren
-lot døren staa paa vid gap &mdash; det hadde visst heller
-ikke lønnet umaken at lukke den &mdash; og skyndte sig av alle
-kræfter til sultanen, hvem han fortalte
-<span class="fl w40"><img src="images/088b.jpg" alt="" /></span>
-hvorledes jeg hadde benyttet
-mig av hans gavmildhet.
-</p>
-
-<p>
-Hans høihet mottok underretningen
-med stum forbauselse og begyndte
-derpaa at rase over sin letsindighet.
-Han gav storadmiralen
-ordre til øieblikkelig at forfølge mig
-med hele flaaten og gi mig at forstaa,
-at væddemaalet ikke var ment
-paa den maate.
-</p>
-
-<p>
-Jeg var neppe kommet to mil
-tilsjøs, da vi fik se hele den tyrkiske
-<a id="page-89" class="pagenum" title="89"></a>
-flaate hale ind paa os med alle seil tilsat som trække kunde.
-Jeg tilstaar at mit hode, som just hadde begyndt at føle
-<span class="fc"><img src="images/089a.jpg" alt="" /></span>
-sig mere sikkert, nu rystet voldsommere end nogensinde.
-Men min vindmaker trøstet mig snart.
-</p>
-
-<p>
-«Vær ikke urolig, Deres excellence,» sa han, satte sig op
-i agterstavnen og vendte det ene næsebor mot den tyrkiske
-flaate og det andet mot vore seil.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/089b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Saa begyndte han at blaase med slik voldsomhet paa
-den tyrkiske flaate, at den ilde tilredt maatte vende tilbake,
-<span class="fc"><img src="images/090.jpg" alt="" /></span>
-<a id="page-91" class="pagenum" title="91"></a>
-nogen skibe med tap av master og andre med hele riggen,
-mens mit skib efter nogen timers lykkelig reise løp ind i
-en italiensk havn.
-</p>
-
-<div class="centerpic fr w60">
-<img src="images/091a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg hadde forresten
-ikke stor glæde av mine
-medførte rigdommer, ti
-i Italien er som man vet,
-fattigdom og tiggeri saa
-almindelig og politiet saa
-usselt, at jeg som kanske
-er altfor godhjertet, maatte
-gi bort største delen
-til tiggere.
-</p>
-
-<p>
-En bande stratenrøvere,
-som jeg under min
-reise i Rom traf i Lorettos
-hellige egn, gjorde sig tilgode med resten. Disse herrer
-har vel ikke følt noget videre til samvittighetsnag over
-sin daad, for deres fangst var saa stor at de i Rom for
-hundrededelen kunde
-<span class="fl w60"><img src="images/091b.jpg" alt="" /></span>
-kjøpe sig syndsforladelse
-for alle de synder, som
-de allerede hadde begaat,
-og som de og
-deres efterkommere vilde
-komme til at begaa.
-</p>
-
-<p>
-Men nu, mine herrer,
-er det for længe
-siden sovetid. God nat!
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-14">
-<a id="page-92" class="pagenum" title="92"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/092.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XII.</span><br />
-Adjutantens beretning.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Da baronen hadde fortalt disse sine oplevelser, var det
-umulig at holde paa ham længere, og han efterlot selskapet
-i en meget oprømt stemning. Før han gik maatte han dog
-love at fortælle sin fars hændelser samt nogen flere fra sit
-eget minderike liv.
-</p>
-
-<p>
-Enhver hadde noget at fortælle om baronens historier.
-En av de tilstedeværende, som hadde været hans adjutant
-i Konstantinopel, fortalte at der findes en uhyre kanon,
-hvilket ogsaa baron de Thott omtaler i sine reiseerindringer.
-«Saa vidt jeg kan erindre,» sa adjutanten, «fortæller han
-om samme følgende:
-</p>
-
-<p>
-«Tyrkerne hadde opstillet utenfor fæstningen og i byens
-nærhet ved den berømte flod Simois en uhyre beleiringskanon
-av messing, hvis kule var av marmor og veide omtrent
-1100 pund. Jeg hadde stor lyst til at affyre denne
-kanon for at kunne bedømme dens virkninger. Hele hæren
-skjælvet imidlertid blot ved tanken paa dette, for man paastod
-at den ikke blot vilde rive fæstningen, men hele byen
-overende. Tilslut la dog denne frygt sig saa meget at de
-tillot mig at prøve den.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-93" class="pagenum" title="93"></a>
-Vi brukte ikke mindre end 330 pund krudt for at la
-den, kulen veide som før nævnt 1100 pund. Da kanoneren
-bragte lunten, trak hele mængden sig tilbake i en meget
-ærbødig avstand, ja det var bare med nød og neppe, at jeg
-fik overbevist paschaen som var tilstede, at der ingen fare
-var. Kanoneren som skulde affyre den, fik slik hjerteklap,
-at man kunde se det utenpaa hans klær. Jeg tok stilling
-paa en bastion bak kanonen, gav det avtalte tegn og følte
-idetsamme jorden ryste som ved et jordskjælv. Tre hundrede
-favner fra mundingen sprang kulen i tre stykker, som
-alle gik tversover strædet og faldt ned i fjeldene paa den
-motsatte side, mens strædet i hele sin bredde blev pisket til
-skum!»
-</p>
-
-<p>
-Saaledes lyder, saavidt jeg kan huske, baron de Thotts
-beretning om verdens største kanon. Da jeg var i Konstantinopel
-sammen med baronen, blev denne historie om
-hvordan baron de Thott avfyrte dette uhyre, fortalt os som
-et merkelig bevis paa tapperhet og koldblodighet.
-</p>
-
-<p>
-Min herre, Münchhausen, som ikke kunde utholde tanken
-om at blive overfløiet av en franskmand, tok kanonen
-paa sine skuldre, hoppet med den i sjøen og svømmet tversover
-strædet. Uheldigvis satte han sig i hodet at kaste
-kanonen tilbake til dens gamle plads under fæstningen. Jeg
-sier uheldigvis, for hans haand glippet da han skulde
-kaste den, saa den faldt ned midt i strædet hvor den
-endnu ligger og vel vil ligge til dommedag. Dette var aarsaken
-til bruddet mellem baronen og sultanen.
-</p>
-
-<p>
-Skatkammerhistorien var glemt for længe siden, for
-sultanen har nok av skatskyldige undersaatter, saa det
-varte ikke længe før det var fuldt paanyt, og det var efter
-hans majestæts egen indbydelse at baronen paa den tid befandt
-sig i Tyrkiet. Han hadde sandsynligvis været der
-<a id="page-94" class="pagenum" title="94"></a>
-endnu, hvis ikke tapet av denne kanon hadde opbragt sultanen
-slik, at han befalte at baronens hode uten naade og
-barmhjertighet skulde avhugges.
-</p>
-
-<p>
-En av sultaninderne, som hadde fattet stort venskap
-for baronen, gav ham itide underretning om denne blodtørstige
-beslutning og gjemte ham saa godt, at bøddelen
-ikke kunde finde ham, endskjønt han lette overalt. Den
-<span class="fc w50"><img src="images/094.jpg" alt="" /></span>
-paafølgende aften flygtet vi ombord paa et skib som skulde
-seile til Venedig, og undslap saaledes vidunderlig ogsaa
-denne fare. Baronen omtaler ikke gjerne selv denne hændelse,
-fordi hans forsøk mislykkedes og han ovenikjøbet var
-nær ved at miste sit hode.
-</p>
-
-<p>
-Men da der intet er i denne hændelse som kaster den
-ringeste skygge paa hans ære eller karakter, nærer jeg ingen
-betænkeligheter ved stundom at fortælle den i hans fravær.
-Nu, mine herrer, kjender De baron von Münchhausen tilbunds
-og kan ikke, haaber jeg, tvile paa hans fuldstændige
-sanddruhet.»
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-15">
-<a id="page-95" class="pagenum" title="95"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/095.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XIII.</span><br />
-Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Man kan let tænke sig, at baronens omgivelser daglig
-bestormet ham med bønner om at fortsætte sine fortællinger,
-som de fandt likesaa lærerike som underholdende.
-</p>
-
-<p>
-I lang tid hjalp alle forsøk dog intet, da det var en av
-baronens prisværdige vaner bestandig bare at følge sit eget
-hode og endvidere aldrig under nogensomhelst omstændighet
-at la sig forlede til at svigte sine bestemte grundsætninger.
-</p>
-
-<p>
-Tilslut kom dog den saa længselsfuldt ventede aften;
-med et venlig smil hørte baronen paa sine venners paamindelser
-og nikket denne gang sit bifald. Alle blev da aldeles
-stille og syntes at samle hele sit liv i ørene, og Münchhausen
-begyndte fra sin hædersplads i sofaen som følger:
-</p>
-
-<p>
-Under Gibraltars sidste beleiring medfulgte jeg en provisionsflaate
-under lord Rodneys befaling for at hilse paa
-min gamle ven, lord Elliot, som ved sit tapre forsvar av
-denne fæstning har erhvervet sig uvisnelige laurbær.
-</p>
-
-<p>
-Efter at den første glæde ved møtet mellem gamle venner
-og krigskamerater hadde lagt sig noget, gik jeg sammen
-med generalen ut for at undersøke fæstningens tilstand og
-fiendens foretagender.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-96" class="pagenum" title="96"></a><img src="images/096.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="centerpic fr w50">
-<a id="page-97" class="pagenum" title="97"></a><img src="images/097a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg hadde med mig en aldeles
-udmerket kikkert, som jeg
-hadde kjøpt hos Dalland i London,
-og ved hjelp av denne
-fandt jeg at fienden just stod i
-begrep med at avfyre en 36-pundig
-kanon like mot det sted
-hvor vi stod. Jeg underrettet
-generalen herom; han tok kikkerten
-og fandt at jeg hadde
-ret.
-</p>
-
-<p>
-Jeg fik øieblikkelig med
-hans tilladelse bragt en 48punder
-fra det nærmeste batteri og
-rettet den saa nøie som mulig
-(for med hensyn til alt henhørende til artilleri, saa tør jeg
-si uten at skryte, at jeg endnu ikke har fundet min overmand),
-saa jeg var sikker paa at træffe mit maal.
-</p>
-
-<div class="centerpic fl w70">
-<img src="images/097b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Jeg iagttok fienden
-helt til det øieblik, da
-jeg saa at kanoneren
-satte lunten til fænghullet,
-og i samme øieblik
-befalte jeg ogsaa at
-avfyre vor kanon. Omtrent
-midtveis traf begge
-kulerne sammen og
-virkningen var isandhet
-forbausende. Fiendens
-kule sprat tilbake
-med slik voldsomhet, at
-den ikke alene rev hodet
-<a id="page-98" class="pagenum" title="98"></a>
-<span class="fc"><img src="images/098a.jpg" alt="" /></span>
-av den artillerist, som hadde avfyret den, men ogsaa
-skilte seksten andre hoder fra sine kropper, som var den
-iveien paa dens løp til Afrika.
-</p>
-
-<p>
-Før den naadde Berberiet rev den alle masterne av tre
-krigsskibe, som laa tilankers i en række og fløi derpaa 200
-mil ind i det indre av landet, faldt ned igjennem taket paa
-en bondestue og efter at ha berøvet en stakkars kone som
-laa paa ryggen i sengen med vidt aapen mund og snorket,
-de faa tænder hun hadde tilbake, blev den sittende fast i
-halsen paa hende. Hendes mand kom just hjem, og da han
-fandt alle forsøk paa at faa den ut aldeles unyttige, fik han
-det gode indfald at drive den ned i hendes mave ved hjelp
-av en klubbe, og saaledes kom
-<span class="fl w40"><img src="images/098b.jpg" alt="" /></span>
-den ut ad naturlig vei. Vor egen
-kule gjorde ogsaa udmerket nytte,
-for den ikke alene drev den anden
-tilbake, saaledes som jeg nu har
-fortalt; men i det den fulgte sin
-bane som jeg hadde beregnet,
-traf den just den kanon som var
-bleven avfyret mot os, og slynget
-denne med slik kraft mot et spansk
-orlogsskib, at den gik igjennem
-alle dæk og tilbunds. Skibet sank øieblikkelig, mens dens
-besætning paa over tusen mand blev reddet av tililende
-smaabaater.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-99" class="pagenum" title="99"></a><img src="images/099a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Dette var sikkert et høist merkværdig held. Jeg kan
-dog ikke tilegne mig hele æren alene, for vistnok var det
-mig som utfandt idéen,
-<span class="fr w60"><img src="images/099b.jpg" alt="" /></span>
-men tilfældet hjalp mig
-dog ikke saa litet, ti jeg
-opdaget siden, at kanonen
-av en feiltagelse var blit
-ladd med dobbelt portion
-krudt, ellers skulde
-vort held sikkert ikke
-være blit saa overraskende
-stort.
-</p>
-
-<p>
-General Elliot vilde
-gi mig en officersbestalling
-for denne store tjeneste,
-men jeg avslog at
-motta andet end hans
-tak, som han endnu samme
-aften frembar ved
-officerstaflet i de mest
-smigrende ordelag.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-100" class="pagenum" title="100"></a>
-Da jeg nærer stor forkjærlighet for englænderne, som
-trods sine store feil dog isandhet er et dygtig folk, besluttet
-jeg ikke at forlate fæstningen, før jeg hadde gjort dem en
-tjeneste til, og i løpet av en tre ukers
-<span class="fl w40"><img src="images/100a.jpg" alt="" /></span>
-tid frembød der sig ogsaa en god
-leilighet hertil. Jeg forklædte mig
-som katolsk prest og stjal mig ut
-av fæstningen ved ettiden om natten,
-passerte fiendens poster og kom ind
-i hans leir, hvor jeg snart støtte paa
-den kommanderendes telt, hvor jeg
-traadte ind og fandt hertugen av
-Artois og den øverstkommanderende
-tillikemed flere andre høie officerer
-holde raad.
-</p>
-
-<p>
-Min forklædning beskyttet mig,
-og det var derfor ingen som tænkte
-paa at vise mig bort, saa jeg i ro og
-mak kunde overvære deres forhandlinger
-som gik ut paa intet mindre
-end næste morgen at storme fæstningen.
-</p>
-
-<p>
-Raadet opløstes straks efter og enhver gik tilsengs. Jeg
-opdaget snart, at hele leiren, skildvagterne iberegnet, var
-<span class="fc"><img src="images/100b.jpg" alt="" /></span>
-<a id="page-101" class="pagenum" title="101"></a>
-nedsunket i den dypeste søvn. Saa begyndte jeg mit arbeide.
-Jeg løftet alle kanonerne, omtrent 300 i tallet, fra
-48pundere til 24pundere av lavetterne og kastet dem tre mil
-tilsjøs. Da jeg ingen hjælp hadde, saa maa jeg tilstaa at
-dette var det sværeste arbeide jeg nogensinde har hat,
-<span class="fc w80"><img src="images/101.jpg" alt="" /></span>
-maaske med undtagelse av den gang, da jeg svømmet over
-strædet med hin kanon som Baron de Thott omtaler i sine
-reiseerindringer. Derpaa samlet jeg alle kanon- og ammunitionsvogne
-midt i leiren og for at undgaa støi, bar jeg
-dem parvis under armen og en vakker haug blev det, næsten
-likesaa høi som Gibraltar. Derpaa slog jeg ild ved at
-slaa en kanonbolt mot en flintesten, som sat omtrent tyve
-fot fra marken i en gammel mur fra maurernes tid. Jeg
-hadde nær glemt at si, at jeg hadde kastet alle trosvognene
-<a id="page-102" class="pagenum" title="102"></a>
-ovenpaa, likesom jeg hadde lagt en hel del letfængelige saker
-tilrette nederst, saa at det hele var i fuld fyr i et øieblik.
-</p>
-
-<div class="centerpic w80">
-<img src="images/102.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-For at undgaa mistanke var jeg en av de første til at
-allarmere. Hele leiren blev, som man kan tænke sig, aldeles
-lamslaat av skræk; den almindelige mening var at skildvagterne
-var blit bestukket, og at en syv, otte regimenter
-hadde gjort et utfald fra fæstningen og ødelagt artilleriet.
-</p>
-
-<p>
-Mr. Drinkwater nævner i sin historie om Gibraltars
-beleiring, at fienden led et stort tap ved en ildebrand i
-leiren som man aldrig har kunnet opdage grunden til &mdash; hvilket
-er rimelig nok, da jeg aldrig har aabenbart den til
-et levende væsen (endskjønt Gibraltar bare blev frelst ved
-denne ene nats arbeide), ikke engang til general Elliot.
-Greven av Artois tillikemed hele hans følge flygtet i blind
-skræk og løp uten at stanse paa fjorten dage til Paris.
-Ulykken hadde gjort et saa dypt indtryk paa dem, at de
-erhvervet sig den eneste av kameleonens egenskaper som
-savnes hos hofmænd, den nemlig at kunne leve av luft
-alene, for i tre maaneder var de ute av stand til at ta næring
-i sig.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-103" class="pagenum" title="103"></a><img src="images/103a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-En morgen, et par uker efter denne hændelse, som jeg
-sat ved frokostbordet sammen med general Elliot, trængte
-en bombe ind i det værelse hvor vi sat og faldt midt paa
-bordet.
-</p>
-
-<p>
-Jeg har visst glemt at fortælle, at jeg hin gang ikke fik
-tid til at ta morterne med. Generalen forlot øieblikkelig
-bordet, som vel alle
-<span class="fr w60"><img src="images/103b.jpg" alt="" /></span>
-andre ogsaa vilde ha
-gjort, og skyndte sig ut
-av døren; men jeg tok
-bomben før den sprang,
-og skyndte mig op til
-toppen av klippen.
-</p>
-
-<p>
-Da jeg saa ind i
-fiendens leir, opdaget jeg
-paa en haug nær kysten
-et stort antal mennesker
-men hvad de bestilte,
-<a id="page-104" class="pagenum" title="104"></a>
-<span class="fc w80"><img src="images/104a.jpg" alt="" /></span>
-kunde jeg ikke skjelne. Jeg saa da i min kikkert og opdaget
-at to av vore officerer, en general og en oberst, som
-hadde spist hos mig den foregaaende aften og som hadde
-listet sig ind i fiendens leir ved midnatstider, var blit tat
-tilfange og nu holdt paa at bli klynget op i galgen som
-fiendtlige spioner.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/104b.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-105" class="pagenum" title="105"></a><img src="images/105.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-<a id="page-106" class="pagenum" title="106"></a>
-Avstanden var for stor til at jeg med held kunde kaste
-bomben med bare hænder; men til at lykke kom jeg til at
-huske paa, at jeg i min lomme hadde den samme slynge,
-som David dræpte Goliath med, og i den la jeg da bomben
-og kastet den saa midt imellem dem. Den sprang da den
-faldt og dræpte allesammen, undtagen de engelske officerer
-som til al lykke netop var blit heist op.
-</p>
-
-<div class="centerpic fl w50">
-<img src="images/106.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Et stykke av bomben
-fløi dog med slik voldsomhet
-mot galgen, at den ramlet
-ned. Vore to venner følte
-aldrig saasnart den faste
-grund under sine føtter, før
-de saa sig om efter aarsaken
-til sin frelse, og da de fandt
-at bøddelen, vagten og hele
-tilskuermassen hadde behaget
-at forlate verden før dem,
-befridde de sig gjensidig fra
-strikken som sluttet ubehagelig
-tæt om halsen, og
-sprang ned til stranden hvor
-de bemægtiget sig en baat
-med to matroser, som de
-tvang til at ro sig ut til et av vore linjeskibe.
-</p>
-
-<p>
-Nogen minutter senere, mens jeg holdt paa at fortælle
-general Elliot hvad jeg hadde utført, kom de begge ind i
-fæstningen, og efter at de paa det hjerteligste hadde takket
-mig og mottat de tilstedeværendes lykønskninger, feiret vi
-denne dag ved et rigtig muntert gilde.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-16">
-<a id="page-107" class="pagenum" title="107"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/107.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XIV.</span><br />
-Baronen fortæller om sine forfædre.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Jeg kan se paa Deres miner, mine herrer, at De alle ønsker
-at faa vite, hvordan jeg kom i besiddelse av en slik
-skat som den slynge jeg nylig har omtalt. Jeg skal da
-gjerne ogsaa fortælle det. I vet maaske at jeg er en efterkommer
-i like linje av Urias hustru, som vi alle vet at
-kong David stod i meget fortrolig forhold til. Men da en
-tid var gaat, gik det som det pleier at gjøre: hans majestæts
-følelser for grevinden kjølnedes betydelig; hun var
-nemlig blit ophøiet i adelsstanden tre maaneder efter at
-hendes mand var død. En dag trættet hun og kongen
-om en sak av største vigtighet, nemlig om stedet for bygningen
-av Noahs ark og hvor den hadde strandet. Hans
-majestæt hadde som alle store herrer den feil ikke at kunne
-taale motsigelse, saa et brudd blev følgen av denne trætte.
-Hun hadde ofte hørt ham omtale sin slynge som en av sine
-kosteligste skatter, derfor tok hun den med sig som et
-minde da hun samme nat reiste sin vei.
-</p>
-
-<p>
-Kongen savnet den imidlertid før hun var ute av hans
-riker, og sendte øieblikkelig de seks rappeste av sin livgarde
-<a id="page-108" class="pagenum" title="108"></a>
-efter hende; men hun brukte slyngen med slik virkning,
-at hun rammet kapteinen som av tjenesteiver var et stykke
-foran de øvrige, paa det sted hvor David traf Goliath. Da
-<span class="fc"><img src="images/108.jpg" alt="" /></span>
-hans folk saa dette, holdt de krigsraad og tok det kloke
-parti at vende hjem igjen for at faa nærmere besked om,
-hvordan de hadde at forholde sig.
-</p>
-
-<p>
-Grevinden reiste imidlertid uhindret videre til Ægypten,
-hvor hun hadde mægtige venner. Jeg maa tillike bemerke,
-at hun av de børn som hun hadde med kongen, bare hadde
-medtat sin yndlingssøn, til hvem hun testamenterte slyngen,
-og saaledes har den gaat fra far til søn, helt til den er kommet
-i mine hænder.
-</p>
-
-<p>
-En av mine forfædre &mdash; min tip tip oldefar som levet
-for omtrent 150 aar siden &mdash; var engang paa et besøk i
-England, hvor han blev meget fortrolig med en digter som
-ogsaa var en stor krybskytte, saavidt jeg husker var hans
-navn Shakespeare.
-</p>
-
-<p>
-Denne digter &mdash; paa hvis enemerker baade engelske og
-tyske forfattere driver det frækkeste krybskytteri, sandsynligvis
-for at gjengjælde hvad han gjorde selv i live &mdash; laante
-hyppig slyngen og nedla saameget vildt dermed, at det bare
-var med nød og neppe, at han undgik den skjæbne som
-<a id="page-109" class="pagenum" title="109"></a>
-nær hadde rammet mine to venner i Gibraltar. Stakkars
-Shakespeare blev fængslet, men min stamfar utvirket hans
-frihet paa en høist besynderlig maate. Dronning Elisabeth
-var da paa tronen, men hun var paa sine gamle dage blit
-saa lei og kjed av livet at blot det at skulle være nødt til
-at spise og drikke og klæ paa og av sig, gjorde livet til en
-utaalelig byrde for hende.
-</p>
-
-<p>
-Min stamfar satte hende istand til at undvære disse
-ting eller at kunne gjøre det ved mellemmand, og hvad tror
-De vel var det eneste han
-<span class="fr w50"><img src="images/109.jpg" alt="" /></span>
-var til at formaa at utbede sig
-som belønning? Jo Shakespeares
-frihet. Saa stor var
-hans kjærlighet til denne berømte
-digter, at han gjerne
-hadde git en del av sin egen
-levetid for at kunne forlænge
-sin vens dage.
-</p>
-
-<p>
-Jeg har forresten aldrig
-hørt at nogen av dronningens
-bifstekætende undersaatter
-har bifaldt denne nye
-maate at leve paa, nemlig uten mat, hvor slaaet de end
-maa være blit av dens originalitet. Hun levde heller ikke
-paa denne maate mer end i syv og et halvt aar, da hun
-døde av sult.
-</p>
-
-<p>
-Min far som eide denne slynge før mig, fortalte følgende
-historie som hans venner ofte har hørt ham fortælle
-og hvis sandhet ingen som kjendte den værdige gamle
-herre, vil betvile.
-</p>
-
-<p>
-«Paa en av mine besøk i England,» sa han, «gik jeg
-ned paa stranden ikke langt fra Harwich, da en stor sjøhest
-<a id="page-110" class="pagenum" title="110"></a>
-kom op av havet og gallopperte saa hurtig den kunde,
-henimot mig. Jeg hadde ikke andre vaaben end min slynge.
-Med denne kastet jeg dog saa behændig et par stener, at jeg
-<span class="fc"><img src="images/110.jpg" alt="" /></span>
-slog ut begge dens øine. I et øieblik var jeg derpaa oppe
-paa dens ryg og red ut i havet, for i samme øieblik som
-den mistet synet, var dens vildhet forsvundet, og den blev
-<a id="page-111" class="pagenum" title="111"></a>
-saa spak som et lam. Jeg brukte slyngen som bidsel og
-saaledes red jeg med største lethet gjennem havet.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/111.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-I mindre end tre timer naadde vi den motsatte kyst og
-hadde saaledes gjennemredet 30 sjømil. I Helwoetsluys
-<a id="page-112" class="pagenum" title="112"></a>
-solgte jeg min ganger til verten i «Tre pokaler» for 700
-dukater. Han utstillet det underlige dyr til en viss pris pr.
-hode og tjente sig derved en smuk formue.»
-</p>
-
-<p>
-De kan se den avtegnet og beskrevet i Buffons naturhistorie.
-</p>
-
-<p>
-«Men hvor usædvanlig end denne reisemaate var,»
-pleide min far at si, «saa var dog de opdagelser og iagttagelser
-jeg gjorde underveis, endnu mere overraskende og
-vidunderlige.»
-</p>
-
-<p>
-«Det dyr som bar mig, svømmet ikke; det travet med
-utrolig hurtighet langs havbunden, idet det drev foran sig
-millioner av fisk, som var aldeles forskjellige fra hvad vi
-faar at se. Nogen hadde hodet paa midten av kroppen,
-andre paa enden av halen; endel som stod opstillet i en
-rundkreds, sang korsanger av ubeskrivelig skjønhet; atter
-andre var ifærd med at bygge gjennemsigtige vandpaladser,
-omgit av rummelige søileganger, gjennem hvilke strømmet
-en skinnende væske som lignet den sterkest glødende ild.
-Det indre av disse bygninger var forsynt med alle de bekvemmeligheter,
-som fornemme fisker kunde ønske sig, saaledes
-var der store saler bestemt til at opbevare rognen;
-en lang række pragtsaler var anvist til opdragelse for yngelen.
-Deres undervisningsmaate &mdash; saavidt jeg kunde skjønne
-av hvad jeg saa, ti hvad jeg hørte var likesaa uforstaaelig
-for mig som fuglekvidder eller græshoppesang &mdash; forekom
-mig at være saa slaaende lik, hvad man anvender i milde
-stiftelser paa jorden, at jeg er overbevist om at den som
-har æren av at ha indført den, maa ha foretat en lignende
-reise som jeg, og saaledes snarere grepet sin lære ut av
-vandet end av luften.
-</p>
-
-<p>
-Av hvad jeg nu har fortalt kan De skjønne, at der
-endnu findes en vid opdagelsesmark som vel fortjener
-<a id="page-113" class="pagenum" title="113"></a>
-at bli undersøkt og studert. Men jeg faar vel fortsætte
-min fortælling.
-</p>
-
-<p>
-Paa min vei overskred jeg ogsaa en uhyre bergkjede
-mindst likesaa høi som Alperne. I klippekløftene vokste
-skoger av allehaande store trær, til hvis grener var fæstet
-hummere, krabber, østers, muslinger og sjøsnegler av saa
-uhyre størrelse at en enkelt vilde være nok til at utgjøre
-en hel vognladning.
-</p>
-
-<p>
-Alle de eksemplarer som blir kastet op paa vore kyster
-og solgt paa markederne er bare usle elendige skabninger,
-som vandet river væk av grenene, aldeles som vinden paa
-jorden. De trær som hummerne levde paa, forekom mig
-at bære mest frugt, men de som der sat krabber og østers
-paa syntes at være de største. Smaasnegler vokser paa en
-slags busk, som næsten altid spirer ved foten av de store
-krabbetrær og slynger sig op om dem som vedbend om
-en ek.
-</p>
-
-<p>
-Da jeg var kommet omtrent halvveis befandt jeg mig
-i en dal mindst 500 favner under havets overflate. Jeg begyndte
-nu at lide av mangel paa luft. Desuten var min
-stilling slet ikke behagelig av flere grunder. Jeg møtte fra
-tid til anden uhyre fisker, som saa vidt jeg kunde skjønne
-av den skrækkelige maate de aapnet gapet paa, nok ikke
-var uvillige til at sluke os begge to. Min stakkars Rosinante
-kunde jo ikke se, saa jeg maatte selv se til at undgaa
-disse sultne herrers fiendtlige hensigter. Jeg travet
-derfor videre uten at stanse, for at naa det tørre land saa
-snart som mulig.»
-</p>
-
-<p>
-Saaledes pleide min far at fortælle sin oplevelser. Jeg
-kom til at huske paa denne historie ved at berette om
-hvordan jeg benyttet slyngen i Gibraltar. Denne slynge
-har som før omtalt været i vor familjes eie i umindelige
-<a id="page-114" class="pagenum" title="114"></a>
-tider; foruten sine andre merkelige egenskaper har den ogsaa
-den, at den kan sætte en istand til at utføre næsten
-alt hvad man vil. Dengang jeg brugte den i Gibraltar, blev
-den benyttet for sidste gang, da et stort stykke blev bortrevet
-av bomben, men den lille rest gjemmes endnu i vort
-familjearkiv som en skat sammen med andre familjestykker
-av likesaa stor værdi.
-</p>
-
-<p>
-Jeg gjorde engang en ballon av saa uhyre størrelse, at
-hvis jeg nævnte den silke som jeg brugte til den, vilde man
-ikke tro det; ethvert kjøbmandslager og alt hvad væverne
-hadde i hele London og Westminster, strøk med. Med denne
-ballon og med min slynge utførte jeg mange lystige indfald,
-saasom at løfte et hus fra dets grundmur og istedet sætte
-et andet uten at forstyrre beboerne, som almindeligvis sov
-eller var altfor optat til at bry sig om sin boligs vandringer.
-</p>
-
-<p>
-Da skildvagten paa Windsor slot hørte klokken paa
-St. Paul slaa tretten, var det min behændighet som var
-skyld deri. Jeg bragte nemlig bygningerne klods ind til
-hverandre ved at flytte slottet til St. George Fields og tilbake
-igjen før daggry uten at vække en sjæl. Trods alt dette
-vilde sandsynligvis min ballon være forblit en hemmelighet,
-hvis ikke Montgolfier hadde gjort luftskipperkunsten saa
-almen bekjendt.
-</p>
-
-<p>
-Den 30te september, som er den dag, da lægeforeningen
-avholder sit aarlige møte, hvor de vælger foreningens embedsmænd
-og bakefter styrker sig ved et overdaadig festmaaltid,
-fyldte jeg min ballon, og fik den til at svæve ret
-over deres bygning. Saa fæstet jeg den ene av slyngen til
-bygningens spir og den anden til ballonen og steg saa op
-med hele foreningen til en uhyre høide, hvor jeg forblev i
-tre maaneder. Man vil kanske undre sig over, hvad de
-levde av i denne tid, dertil jeg kan svare, at selv om de
-<a id="page-115" class="pagenum" title="115"></a>
-hadde opholdt sig dobbelt saa lang tid i disse høie regioner,
-saa vilde de allikevel ikke ha litt nogen nød, saa rikelig
-besat var deres bord.
-</p>
-
-<p>
-Endskjønt min mening kun var at drive nogen uskyldige
-løier, saa foraarsaket dog denne strek megen skade for
-presteskapet, klokkerne og graverne, hvilke virkelig ikke led
-liten avbræk i sin næring derved; for det er vel kjendt at
-i de tre maaneder foreningen var paa luftreise og følgelig
-ute av stand til at tilse sine patienter, forekom næsten intet
-dødsfald med undtagelse af de faa, som tidens le nedslog.
-Hvis ikke apotekene hadde fortsat sin gjerning, vilde høist
-sandsynlig mindst halvdelen av alle bedemænd være gaat
-fallit.
-</p>
-
-<p>
-Kort tid derefter tildrog en av mit livs merkeligste oplevelser
-sig.
-</p>
-
-<p>
-Jeg hadde en dag maattet gaa ned til Wapping for at
-overvære indskibningen av endel varer, som jeg skulde sende
-til nogen gode venner i Hamburg, og la hjemveien om
-Towerdokken. Klokken var 11 om formiddagen, varmen
-var saa sterk og jeg var saa træt at jeg fik det indfald at
-krype ind i en av Towers kanoner, hvor jeg snart slumrede
-sødelig ind. Nu var det tilfældigvis kong Georg den tredjes
-fødselsdag, hvorfor alle kanonerne blev avfyrt kl. 1, ham
-til ære. De var allesammen blit ladd om morgenen, og da
-man jo ikke kunde ane at jeg laa inde i en av dem, blev
-jeg skutt over hustakene og over paa den motsatte side av
-elven nær Deptford og ind paa en rik bondes gaard. Der
-faldt jeg ned paa en umaatelig stor høistak, som bonden
-hadde samlet isammen i haap om dyre tider, og blev liggende
-der uten at vaagne, hvilket var en naturlig følge av
-skuddet.
-</p>
-
-<p>
-Omtrent tre maaneder efter blev høiet saa dyrt at bonden
-<a id="page-116" class="pagenum" title="116"></a>
-<span class="fc w80"><img src="images/116.jpg" alt="" /></span>
-syntes det kunde være paa tide at sende det tiltorvs.
-Jeg vaagnet da ved den støi som folkene gjorde, da de kløv
-op paa stakken, og endnu halvt isøvne og uten at vite hvor
-jeg var gjorde jeg mit bedste for at komme væk, hvorved
-jeg kom til at falde like ned paa bondens hode. Mig gjorde
-det ikke det mindste, men bonden blev stygt medfart, for
-han blev dræbt paa stedet ved at jeg aldeles uskyldig kom
-til at knække halsen paa ham.
-</p>
-
-<p>
-Min samvittighet blev dog aldeles beroliget, da jeg senere
-fik høre at fyren var en elendig gnier og aagerkarl, som
-gjemte paa sit korn og høi indtil det blev dyrtid, saa han
-kunde sælge det til blodige priser.
-</p>
-
-<p>
-Hans voldsomme død var derfor en retfærdig gjengjældelse
-for ham og en velgjerning for menneskeheten.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-117" class="pagenum" title="117"></a>
-Man kan tænke sig hvor forbauset jeg blev da jeg kom
-til fuld sans og samling og forsøkte paa at erindre mig
-hvor jeg hadde lagt mig til at sove tre maaneder i forveien.
-Man kan ogsaa forestille sig mine londonske venners overraskelse
-da de saa mig komme tilbake sund og frisk, skjønt
-de hadde lett overalt efter mig uten at kunne finde mig.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-17">
-<a id="page-118" class="pagenum" title="118"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/118.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XV.</span><br />
-Baronen reiser til Ishavet.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Den har vel alle hørt tale om, den opdagelsesreise i
-Nordishavet som gjordes av kaptein Phipps, nu lord Mulgrave.
-Jeg ledsaget kapteinen, ikke som officer, men blot
-som hans ven og passager. Da vi kom op i de høie breddegrader,
-tok jeg min kikkert, hvis gode egenskaper dere
-kjender fra Gibraltars beleiring, og undersøkte synskredsen
-med den. Jeg har altid fundet det meget nyttig av og til
-at se mig om og da især paa reiser.
-</p>
-
-<p>
-Omtrent en halv mil borte var et uhyre isberg, mindst
-saa høit som vor stormast, og paa dette opdaget jeg to
-isbjørner, som saavidt jeg kunde skjønne var i en ivrig
-tvekamp. Jeg tok øieblikkelig min rifle og begav mig paa
-vei til isberget, men jeg fandt veien ditop overmaade besværlig
-og farlig; snart maatte jeg over bundløse avgrunder
-og snart var isen saa glat at jeg faldt omkuld ret som det
-var. Endelig kom jeg like hen til bjørnene; jeg saa nu, at
-de ikke slos, men bare lekte.
-</p>
-
-<p>
-Jeg beregnet straks værdien av deres huder, for enhver
-av dem var saa stor som en velnæret okse; men ulykkeligvis
-gled min høire fot, idet jeg hævet min bøsse, og jeg
-<a id="page-119" class="pagenum" title="119"></a>
-faldt paa ryggen med en slik voldsomhet, at jeg mistet
-bevisstheten.
-</p>
-
-<p>
-Da jeg kom til mig selv igjen, saa jeg til min forfærdelse
-at et av uhyrene hadde vendt mig om paa maven og just
-tat fast i linningen paa mine nye skindbukser for at slæpe
-mig bort. Det er ikke godt at si hvor bæstet vilde ha drat
-mig hen, hvis jeg hadde mistet min andsnærværelse, men
-jeg drog ut min kniv &mdash; det er denne som I her ser &mdash; og
-kuttet av tre av dens fortær, saa den øieblikkelig lot mig
-falde, idet den brølte frygtelig. Jeg avfyrte straks min bøsse,
-saa den faldt stendød ned uten gi en lyd fra sig. Dette var
-jo godt og vel, men uheldigvis hadde dens brøl opvækket
-tusender av dens fæller, som laa og sov rundt om paa isen
-i en halv mils omkreds, og som nu kom farende imot mig
-i fuld fart, saa jeg hadde ingen tid at spilde.
-</p>
-
-<p>
-Det vilde nu sandsynligvis ha været ute med mig hvis
-jeg ikke hadde faat et glimrende indfald. Paa omtrent halvdelen
-av den tid som en øvet jæger bruker til at flaa en
-hare, drog jeg skindet av den døde bjørn, krøp ind i det
-og stak hodet der, som den hadde hat sit. Neppe var jeg
-færdig hermed før hele flokken var omkring mig. Jeg maa
-tilstaa at jeg trods min varme pels baade svedte og frøs
-paa samme tid.
-</p>
-
-<p>
-Imidlertid lykkedes mit krigspuds aldeles fortræffelig.
-Den ene efter den anden kom hen til mig, lugtet og
-antok mig øiensynlig for at høre til familien; det eneste jeg
-manglet for at være aldeles lik dem var tykkelsen, endskjønt
-jeg saa adskillige av de unge som ikke var
-større end jeg. Da alle hadde lugtet tilstrækkelig paa mig
-og paa levningerne av deres døde kamerat, blev vi snart
-meget gode venner. Jeg kunde ogsaa eftergjøre alt hvad
-de gjorde; det eneste som jeg ikke var deres like i, var med
-<a id="page-120" class="pagenum" title="120"></a>
-hensyn til at brøle og brumme. Men skjønt jeg saa ut som
-en bjørn, var jeg dog allikevel et menneske, jeg begyndte
-derfor at overveie, hvordan jeg bedst skulde dra fordel
-<span class="fc"><img src="images/120.jpg" alt="" /></span>
-av det gode forhold som var opstaat mellem mig og mine
-firbente venner.
-</p>
-
-<p>
-Jeg hadde hørt av en engelsk kirurg at døden øieblikkelig
-indtraf ved et stik gjennem rygraden. Jeg besluttet
-<a id="page-121" class="pagenum" title="121"></a>
-nu at prøve rigtigheten herav. Jeg trak min kniv, og støtte
-den ind i rygraden mellem skuldrene paa den største bjørn,
-som jeg kunde se.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/121.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Det var et dristig forsøk, som jeg nok kunde ha grund
-til at være litt ræd for, ti hvis dyret skulde overleve sit
-saar, saa var det ute med mig, jeg vilde sikkert bli revet i
-hundrede stykker.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-122" class="pagenum" title="122"></a>
-Heldigvis lykkedes mit forsøk; bjørnen faldt stendød
-ned ved mine føtter uten at gi en lyd fra sig. Jeg
-hadde nu ingen vanskelighet ved at gjøre det av med de
-andre paa samme maate, for endskjønt de saa sine kamerater
-falde rundt omkring sig, hadde de dog aldeles ingen
-mistanke til mig; denne godtroenhet var min frelse.
-</p>
-
-<p>
-Dette er aldeles som i Tyrkiet, tænkte jeg, den skjæbnesvangre
-silkesnor ekspederer den ene efter den anden, og
-folket lever like ubekymret for det, vistnok til gavn baade
-for sig selv og sultanen, da de ellers av frygt ikke skulde
-kunne nyde livet.
-</p>
-
-<p>
-Da de allesammen laa døde omkring mig, vendte jeg
-tilbake til skibet, og fik tilladelse av kapteinen til at ta med
-mig trefjerdedele av skibets besætning for at bringe alle
-huderne og skinkerne med ombord. Dette var gjort paa
-nogen faa timer, og det utgjorde mere end fuld last for
-skibet. Det tiloversblevne blev kastet i havet, uagtet jeg
-ikke betviler at det behørig saltet vilde ha smakt likesaa
-godt som skinkerne.
-</p>
-
-<p>
-Da vi var kommet tilbake til England, sendte jeg nogen
-skinker i kapteinens navn til admiralitetslorderne, et parti til
-skatkammerlorderne og en hel del til lordmayoren, oldermændene
-og citylaugene. Resten utdelte jeg blandt mine venner.
-</p>
-
-<p>
-Fra alle kanter mottok jeg den varmeste tak, og Londons
-City viste mig den opmerksomhet til gjengjæld at
-indbyde mig til hvert aar at overvære det festmaaltid som
-avholdes til ære for den nyvalgte lordmayor.
-</p>
-
-<p>
-Skindene sendte jeg til keiserinden av Rusland til vinterpelser
-for hendes egen høie person og for hendes hofstat.
-Hun takket for gaven i et egenhændig brev, som blev overrakt
-av et overordentlig sendebud, og i hvilket hun bad
-mig dele tronen med sig. Men da jeg aldrig har brutt mig
-<a id="page-123" class="pagenum" title="123"></a>
-om høie æresposter, avslog jeg i al underdanighet hendes
-majestæts naadige tilbud. Sendebudet, som overrakte mig
-det keiserlige brev, hadde befaling til ogsaa at bringe mit
-svar tilbake. Ikke længe efter hadde jeg den ære at motta
-et lignende brev fra samme høie haand, hvilket brev overbeviste
-mig om hendes majestæts sterke tilbøielighet for
-mig saavelsom om hendes ophøiede tænkemaate. Den sygdom
-som ikke længe efter endte hendes dage kom, som
-hun var saa naadig at ytre til grev Dolgorucki, alene av
-græmmelse over mit avslag paa hendes begjæring.
-</p>
-
-<p>
-Jeg vet ikke, hvad det er hos mig som damerne synes
-saa godt om, men keiserinden er ikke den eneste dame av
-høi rang som har beæret mig ved at tilbyde mig sin haand.
-</p>
-
-<p>
-Kapteinen sa ofte siden at han dypt beklaget ikke at
-ha hat nogen del i denne berømmelige dags hæder, som
-han spøkende kalder bjørneskindsslaget. Han var skinsyk
-paa mig for den berømmelse jeg opnaadde, og søkte at
-nedsætte den saa meget som mulig. Vi var ofte uenige
-derom og endnu den dag i dag er vi ikke rigtig fine venner.
-Han skammer sig ikke til eksempel for at si, at det ikke
-var slik stor heltedaad at nedlægge alle bjørnene, naar man
-<span class="fc"><img src="images/123.jpg" alt="" /></span>
-<a id="page-124" class="pagenum" title="124"></a>
-selv ser aldeles ut som en av dem, og at han makelig skulde
-ha gaat midt ind iblandt dem uten nogen forklædning, og
-de skulde allikevel ha tat ham for en av deres egen slegt.
-</p>
-
-<p>
-Dette er imidlertid en saa kilden sak at ingen mand
-som gjør fordring paa at bli kaldt dannet, kan disputere
-herom med en saa høitstaaende person som en pair av
-England.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-18">
-<a id="page-125" class="pagenum" title="125"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/125.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XVI.</span><br />
-En sjøreise til Ostindien.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Med kaptein Hamilton gjorde jeg engang en sjøreise fra
-England til Ostindien. Jeg hadde med mig en fuglehund,
-som i ordets bokstavelige forstand er værd sin vegt i guld,
-da den vist i alle henseender er aldeles uovertræffelig. En
-dag var bestikket opgjort med det resultat at vi endnu var
-mindst 300 mil fra land, da min hund pludselig veiret og
-stod som for vildt. Jeg blev høist overrasket ved at se den
-staa saadan i en time, og visste ikke hvad jeg skulde tro;
-men tilsidst meddelte jeg kapteinen og officererne min formodning
-at vi maatte være nærmere land end de trodde,
-da min hund veiret vildt. Al den tak som jeg fik for min
-underretning, var en vældig lattersalve midt op i ansigtet.
-Jeg lot dem le, men lot mig ikke rokke i mine gode tanker
-om hunden.
-</p>
-
-<p>
-En længere disput blev dog følgen, og min mening blev
-paa det bestemteste bestridd fra alle kanter. Tilslut sa jeg
-til kapteinen, at jeg hadde mere tiltro til min hund Trays
-næse end til hele skibets besætning, at jeg med glæde vilde
-vædde 100 guinéer &mdash; som just var den sum, hvormed jeg
-<a id="page-126" class="pagenum" title="126"></a>
-skulde bestride mine reiseomkostninger &mdash; at vi skulde faa
-se vildt inden en halv time.
-</p>
-
-<p>
-Kapteinen, som var en munter fyr, lo endnu høiere end
-før og bad skibslægen, hr. Crawford, føle mig paa pulsen.
-Han gjorde saa, og sa at jeg var aldeles normal. De begyndte
-da at hviske sammen, men jeg opfanget dog enkelte
-sætninger:
-</p>
-
-<p>
-«Han er ikke ved sine fulde fem,» sa kapteinen, «jeg kan
-ikke med god samvittighet gaa ind paa et saadant væddemaal.»
-</p>
-
-<p>
-«Jeg er aldeles ikke enig med Dem deri,» bemerket doktoren.
-«Ingen skrue er løs i hans hjerne. Det eneste er
-at han har mere tiltro til sin hunds næse end til kapteinens
-og alle de andre herrers forstand. Han maa ialfald
-tape dette væddemaal, men det har han bare godt av.»
-</p>
-
-<p>
-«Det vilde ikke være ærlig spil fra min side at motta
-et saadant væddemaal,» sa kapteinen, «men la gaa, jeg kan
-komme fra det paa en hæderlig maate ved at gi ham pengene
-tilbake naar jeg har vundet.»
-</p>
-
-<p>
-Under denne samtale hadde Tray staat stille paa samme
-flek, saa jeg blev endnu mere bestyrket i min tro.
-Jeg tilbød derfor væddemaalet nok engang, og det blev
-antat.
-</p>
-
-<p>
-Knapt hadde vi sagt det sædvanlige «top» før en av
-matroserne, som fisket i en baat agterut, fik en usædvanlig
-stor hai til at bite paa kroken. Den blev snarest mulig
-halt paa dæk, og da den blev skaaret op, hvad tror I saa
-kom ut? Jo, ikke mindre end seks par raphøns fløi ut av
-dens buk. De stakkars kræ hadde været der saa længe, at
-en av dem hadde lagt fem egg, som den just holdt paa at
-ruge ut, og en av kyllingerne krøp netop ut av skallet da
-de blev sat i frihet.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-127" class="pagenum" title="127"></a>
-Vi opdrættet kyllingerne sammen med et kuld katunger,
-som var kommet til verden nogen minutter før. Katten tok
-sig likesaa meget av sine pleiebørn som av sine egne og
-viste den største moderlige uro naar en av dem fløi væk
-fra den og ikke vendte tilbake med det samme. Fire av
-de fem fiskede raphøns var hunner; under hele reisen gjorde
-de ikke andet end værpe og ruge ut, saa vi altid hadde fugl
-i overflod paa kapteinens bord. Min trofaste Tray blev belønnet
-for de 100 guinéer som den hadde vundet for mig
-ved at faa alle de fugleben som hver dag blev igjen, og
-engang imellem fik den ogsaa en hel fugl.
-</p>
-
-<div class="centerpic w50">
-<img src="images/127.jpg" alt="" /></div>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-19">
-<a id="page-128" class="pagenum" title="128"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/128.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XVII.</span><br />
-Anden reise til maanen.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-Jeg har fortalt, mine herrer, om min reise til maanen
-for at finde igjen min sølvøkse. Jeg har ogsaa været der
-engang siden, men denne gang reiste jeg dit paa en meget
-bekvemmere og letvintere maate, og forblev der ogsaa længe
-nok til at iagtta adskillig om maaneforhold, som jeg skal
-søke at gjengi efter hukommelsen, da mine optegnelser
-endnu ikke er ordnet.
-</p>
-
-<p>
-En fjern slegtning av mig hadde den fikse idé at der
-etsteds maatte findes et folk av slik kjæmpemæssig størrelse
-som dem Gulliver foregir at ha set i Brobdingnag. Han
-besluttet at gaa paa opdagelse efter det og bad mig ledsage
-sig. Jeg for min del har altid anset Gullivers reiser som
-bare tant og opdigtelse og trodd akkurat saa meget paa
-Brobdingnag som jeg gjør paa Lilleput; men min ærede
-slegtning hadde indsat mig til sin hovedarving, og derfor
-var jeg nødt til at føie mig efter ham, da jo den ene tjeneste
-er den anden værd.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-129" class="pagenum" title="129"></a>
-Vi naadde snart Sydhavet og vor reise forløp uten
-nogensomhelst hændelse, som er værd at omtale; det eneste
-<span class="fc"><img src="images/129.jpg" alt="" /></span>
-skulde da være, at vi saa adskillige par flyvende mænd og
-kvinder, som danset menuet og gjorde mange andre rare
-kunster i luften.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-130" class="pagenum" title="130"></a>
-Atten dage efter at vi hadde seilet fra Otaheiti opstod
-der en voldsom orkan, som løftet vort skib 1000 mil op i
-luften, hvor vi forblev en stund. Tilslut fyldte en gunstig
-vind vore seil og drev os frem med stor fart. Da vi omtrent
-hadde seilt i seks uker over skyene, opdaget vi land ret
-forut. Paa den avstand som vi var, saa det ut som det
-kunde være rundt og skinnende hvitt som en ø, glitrende
-i solskinnet. Vi traf paa en god havn, hvor vi ankret, gik
-iland og fandt landet bebodd. Vi saa byer, trær, fjeld og
-<span class="fc"><img src="images/130.jpg" alt="" /></span>
-floder, saa vi kunde næsten indbilde os at vi var kommet
-til jorden igjen.
-</p>
-
-<p>
-Jeg behøver vel neppe at fortælle at den verden vi var
-kommet til, var maanen. Vi saa der væsener av en kjæmpemæssig
-vekst, som red paa griffer som hver hadde tre
-hoder. For at gi Dem et begrep om disse fugles størrelse,
-skal jeg fortælle at længden mellem vingespidsene var
-mindst seks ganger et menneskes almindelige høide. Maanemenneskene
-bruker disse fugler istedenfor hester til ridning
-og kjørsel.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-131" class="pagenum" title="131"></a>
-Keiseren i maanen hadde kort før vor ankomst erklært
-solen krig. Hans majestæt tilbød mig en officerspost, hvilken
-ære jeg imidlertid maatte avslaa, da jeg ikke var inde
-i maanefolkets kampmaate.
-</p>
-
-<p>
-Alt der oppe var av en overnaturlig størrelse. En almindelig
-flue er saaledes omtrent likesaa stor som et faar
-her paa jorden. De vaaben som maanebeboerne bruker i
-krig, er uhyre ræddikker, som de bruker som kastespyd, og
-som ofte dræper den som blir truffet derav. Naar ræddiktiden
-er forbi, bruker de aspargesstilker. Umaadelig sop
-blir brukt som skjold.
-</p>
-
-<p>
-I indbyrdes strid bruker dannede folk tungen, som vistnok
-er det farligste vaaben av dem alle.
-</p>
-
-<p>
-Jeg traf paa maanen nogen reisende fra Sirius, de var
-kommet dit i forretninger. De hadde hode som en engelsk
-buldog og deres øine sat paa næsetippen, eller kanske det
-er rettere at si paa den nedre side av dette lem. De har
-ingen øienlaak; men naar de sover, bedækker de bare
-øinene med tungen. Deres gjennemsnitlige størrelse er tyve
-fot, mens maanemenneskene er seks og treti fot høie. Disse
-sidste har et navn som lyder noksaa underlig, de kaldes
-nemlig ikke mennesker men «kokende væsener,» fordi de
-tilbereder sin føde ved ildens hjelp, aldeles som vi gjør.
-De ødsler dog ikke bort megen tid med at spise, for paa
-den venstre side av legemet har de en liten dør som de
-kan aapne, og derigjennem stikker de al sin mat ind i
-maven. Saa lukker de døren igjen og gjentar det akkurat
-paa dagen en maaned bakefter. Saaledes har de bare tolv
-maaltider om aaret, hvilken ordning vel maa vinde alle
-avholdne folks bifald, men litet skulde smake visse folk, i
-hvis liv maven spiller den største rolle.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-132" class="pagenum" title="132"></a>
-Saavel de kokende væsener som dyrene er paa maanen
-bare av et kjøn, og alting vokser derfor paa trær. Disse
-trær er av forskjellig størrelse og utseende; men de hvis
-frugter blir til kokende væsener, er meget smukkere og
-større end de andre.
-</p>
-
-<p>
-Frugten ligner en nøt, der har en meget haard skal og
-er seks fot lang. Naar saa disse nøtter er modne, blir de
-omhyggelig samlet sammen og opbevart saa længe, man
-anser det ønskelig. Vil man nu gi liv til kjernen, kaster
-man bare nøtten i en stor kjel med vand, og efter nogen
-faa timers forløp revner skallet og ut kommer et levende
-væsen. Før de kommer til verden, har allerede naturen
-bestemt, hvilken stilling enhver skal indta. Av en nøt
-kommer saaledes en teolog, av en anden en jurist, av en
-tredje en filosof, av en fjerde en soldat osv., og enhver
-begynder straks at drive den haandtering som han hittil
-bare har kjendt teoretisk. Det er meget vanskelig at kunne
-si, hvad enhver nøt indeholder. Da jeg var der, forsikret
-en videnskabsmand at han hadde opdaget hemmeligheten;
-men man viste ham liten opmerksomhet, og han blev i
-almindelighet anset for at være gal.
-</p>
-
-<p>
-Naar maanefolket blir gamle, saa dør de ikke, men
-svinder langsomt ind, og forsvinder tilslut som en røk.
-Mange har bare en finger paa hver haand, men med disse
-to kan de utrette langt mere end vi med alle vore ti.
-</p>
-
-<p>
-De bærer hodet under sin høire arm, og naar de skal
-paa reiser eller har en eller anden forretning at utføre som
-kræver endel bevægelse, pleier de sedvanligvis at la hodet
-være hjemme, da de allikevel kan raadspørre det, hvor langt
-de saa end er væk.
-</p>
-
-<p>
-Naar fornemme folk paa maanen vil vite, hvad folket
-siger eller holder paa med, saa gaar de ikke selv hen og
-<a id="page-133" class="pagenum" title="133"></a>
-ser efter. Tvertimot de blir hjemme, det vil si kroppen
-blir hjemme, mens de bare sender sine hoder ned paa gaten
-for at se hvad der er paafærde. Naar erendet saa er utrettet,
-<span class="fc w80"><img src="images/133a.jpg" alt="" /></span>
-kommer hodet straks tilbake, saasnart dets eiermand
-kalder paa det. Dette er aldeles motsat det man ofte ser
-paa jorden, tænkte jeg, for der træffer man ofte paa folk
-som man skulde tro hadde glemt hodet efter sig hjemme.
-</p>
-
-<div class="centerpic w80">
-<img src="images/133b.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Druestenen paa maanen ligner aldeles vor hagl, saa jeg
-er fast overbevist om at hagl opstaar ved at en storm ryster
-frugten av stilken, og stenene falder saa ned paa jorden.
-<a id="page-134" class="pagenum" title="134"></a>
-Ja, jeg er blit endnu mere bestyrket i min tro ved at vinhandlerne
-sandsynligvis længe har kjendt til dette; ialfald
-har jeg ofte drukket vin, som smakte som om den kunde
-være laget av haglkorn og som smakte aldeles som maanevinen.
-</p>
-
-<p>
-De kan ta sine øine ut og sætte dem ind efter behag,
-og naar de holder dem i haanden, ser de derfor likesaa
-godt som naar de sitter i sine huller. Skulde de tilfældigvis
-miste eller beskadige et øie, saa kan de faa kjøpt eller leiet
-et nyt, som gjør aldeles samme nytte som det gamle, ja
-dette er saa almindelig at paa maanen gaar folk omkring
-og sælger øine; de har et meget stort utvalg, for moden
-skifter; en tid er det høieste mode at ha blaa øine, en anden
-gang grønne, saa gule osv. Da jeg var der, sværmet man
-for røde øine.
-</p>
-
-<p>
-Alt dette kan synes Dem, mine herrer, høist forunderlig,
-men jeg beder bare den som tviler paa sandheten, selv at
-reise til maanen og se efter, og han skal bli overbevist om
-at jeg har holdt mig nøiere til sandheten end nogen reisende
-før mig.
-</p>
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="chapter" id="chapter-0-20">
-<a id="page-135" class="pagenum" title="135"></a>
-<span class="centerpic"><img src="images/135.jpg" alt="" /></span>
-<span class="firstline"><br />XVIII.</span><br />
-Reise gjennem jorden tillikemed flere andre merkværdige
-eventyr.
-</h2>
-
-</div>
-
-<p class="first">
-At dømme efter Deres ansigter, mine herrer, ser det ut
-til at jeg snarere vilde bli træt av at fortælle, end I av at
-høre paa mig. Dette smigrer mig saa meget, at jeg ikke
-vil friste eders taalmodighet længer. Istedetfor at fortsætte
-fortællingen om min reise til maanen, hvilket først var min
-hensigt, vil jeg heller fortælle en anden historie, hvis paalidelighet
-er likesaa utvilsom som nogen jeg før har fortalt,
-men som overgaar dem alle med hensyn til merkelige og
-underfulde tildragelser.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-136" class="pagenum" title="136"></a>
-Mr. Brydones skildring av sin reise paa Sicilien hadde
-indgit mig et saa heftig ønske efter at besøke Etna at jeg
-snarest mulig begav mig paa vei. Intet merkelig hændte
-mig paa reisen. Jeg siger <i>mig</i>, for mangen anden vilde ha
-omtalt en hel mængde bagateller,
-<span class="fl w40"><img src="images/136.jpg" alt="" /></span>
-som folk bare vilde ha ødslet tiden
-med at høre paa, og altsammen blot
-for at faa sine reiseomkostninger
-dækket ved at publikum kjøpte
-deres bok.
-</p>
-
-<p>
-Tidlig en morgen begav jeg mig
-fra en bondegaard som laa ved fjeldets
-fot, hvor jeg hadde overnattet,
-med den faste beslutning at undersøke
-denne merkelige vulkans indre,
-om det saa skulde koste mig mit
-liv. Efter en besværlig vandring paa
-tre timer naadde jeg toppen. Vulkanen
-hadde nu i tre uker været
-i uavbrutt virksomhet. Hvordan
-berget ved saadanne tilfælde ser ut,
-er tidligere saa ofte beskrevet at
-jeg kan spare Dem for en kjedelig
-historie og mig selv for unødig møie.
-</p>
-
-<p>
-Tre ganger gik jeg rundt krateret,
-som nærmest kan lignes med en
-uhyre trakt; men da jeg skjønte at
-jeg ikke blev et gran klokere ved
-det, tok jeg en rask beslutning og hoppet nedi. Neppe var
-dette gjort før jeg befandt mig som i et gloende varmt
-dampbad. Min stakkars krop blev ilde tilredt av de glødende
-kul, som fløi i alle retninger. Uagtet kullene for op med
-<a id="page-137" class="pagenum" title="137"></a>
-stor hastighet, saa faldt dog jeg ifølge tyngdeloven med
-endnu større hurtighet ned og fik snart fast grund under
-mine føtter. Det første som tildrog sig min opmerksomhet
-da jeg kom ned, var en forfærdelig larm, en blanding av
-eder, skrik og brøl, som syntes at komme fra alle kanter.
-Jeg aapnet mine øine og befandt mig til min store forbauselse
-midt imellem Vulkan og hans cykloper. Disse
-herrer som jeg forlængst hadde henvist til fabelens verden,
-hadde nu i tre uker trættet om frihet og lydighetspligter og
-deslike, og det var denne trætte som hadde været aarsak
-til al forstyrrelsen i oververdenen. Synet av mig frembragte
-øieblikkelig som ved troldom, fred og
-<span class="fr w30"><img src="images/137.jpg" alt="" /></span>
-enighet i den støiende forsamling. Vulkan
-hinket straks bort til et vægskap efter
-nogen salver og plastere, som han med
-egen høie haand satte paa, og snart var
-mine brandsaar lægt. Saa lot han sætte
-for mig forskjellige forfriskninger, saasom
-en flaske nektar og andre kostelige saker,
-som ellers blot guder og gudinder faar
-smake.
-</p>
-
-<p>
-Saasnart jeg nogenlunde var kommet til kræfter igjen,
-forestillet han mig for sin hustru Venus, som han bad sørge
-for mig saa godt hun kunde. Man kunde se paa Venus at
-hun hadde været overnaturlig deilig; det som endnu var
-igjen, var mere end nogen skjønhet her paa jorden kan
-vise frem. Men hvorledes skal jeg kunne beskrive rigdommen
-i det værelse som hun førte mig til, de bløte
-divaner, den himmelske ynde, som var i enhver av hendes
-bevægelser og hendes hjertes overstrømmende ømme følelser!
-Der findes ikke det sprog paa jorden, som har uttryk for
-dette. Alene tanken derpaa gjør mig aldeles ør.
-</p>
-
-<p>
-<a id="page-138" class="pagenum" title="138"></a>
-Vulkan beskrev Etna for mig med den største nøiagtighet.
-Han fortalte, hvorledes dette fjeld bare er en haug
-med aske og slagger fra hans verksted; han fortalte at han
-ofte var nødt til at anvende strenge forholdsregler mot sine
-arbeidere, og at han da i sin vrede kastet glødende kul
-<span class="fc w80"><img src="images/138.jpg" alt="" /></span>
-paa dem, som de avparerte med slig behændighet at de
-istedet for op til jordens overflate, da de paa den maate
-vilde faa ham til at bruke op alt sit kasteskyts. «Vore
-trætter,» fortsatte han, «holder undertiden paa i maaneder,
-og de foreteelser som er en følge herav, er hvad menneskene
-kalder for utbrud. Vesuv er ogsaa et av mine verksteder,
-<a id="page-139" class="pagenum" title="139"></a>
-og dit kommer jeg ad en vei som ligger mindst 300
-mil under havbunden. Lignende trætter der, er aarsak til
-de samme forstyrrelser paa jorden.»
-</p>
-
-<p>
-Men hvor meget end gudens lærerike samtaler interesserte
-mig, saa var jeg dog endnu mere fængslet og fortryllet
-ved hans hustrus selskap, og jeg skulde sandsynligvis
-aldrig ha forlatt dette underjordiske paradis, hvis ikke
-nogen bagvaskere og æreskjendere hadde hvisket Vulkan
-<span class="fc w70"><img src="images/139.jpg" alt="" /></span>
-noget i øret, som fyldte hans godmodige sind med skinsykens
-kvaler. En morgen som jeg var fordypet i en samtale
-med gudinden, kom han ind i værelset, tok mig fat i
-kraven, og uten at gi mig tid til at forsvare mig, førte han
-mig ind i et rum som jeg før ikke hadde set. Derpaa
-holdt han mig svævende over en slags brønd av en uudgrundelig
-dybde og ropte med vred stemme:
-</p>
-
-<p>
-«Utaknemmelige dødelige! vend tilbake til den verden,
-du er kommen fra og hvortil du er skapt.»
-</p>
-
-<div class="centerpic fl w70">
-<a id="page-140" class="pagenum" title="140"></a><img src="images/140a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Med disse ord,
-og uten at la
-mig faa tid til at
-fremføre noget
-til mit forsvar,
-slynget han mig
-ned i avgrunden.
-</p>
-
-<p>
-Jeg faldt og
-faldt med en
-hurtighet som
-økedes for hvert
-øieblik, saa jeg
-tilsidst aldeles
-tapte bevisstheten.
-Men jeg
-vaagnet ved at
-finde mig kastet
-hen i et umaadelig
-hav, belyst
-av den opgaaende
-sols straaler. Det var som en tilstand
-<span class="fr w30"><img src="images/140b.jpg" alt="" /></span>
-av salighet for mig efter den skrækkelige
-reise jeg just hadde gjort, og da jeg bestandig
-har været en udmerket svømmer,
-behøvde jeg ikke at frygte.
-</p>
-
-<p>
-Jeg speidet rundt omkring i alle retninger,
-men kunde ikke se andet end vand.
-Forskjellen mellem det klimat hvor jeg nu
-var, og det som jeg var vant til hos Vulkan,
-begyndte ogsaa at bli ubehagelig. Tilsidst
-fik jeg langt borte øie paa en gjenstand
-som saa ut som en uhyre klippe og
-<a id="page-141" class="pagenum" title="141"></a>
-som øiensynlig kom imot mig. Jeg saa snart, at det var et
-isberg. Jeg undersøkte længe førend jeg fandt en revne,
-ved hvis hjelp jeg kunde komme op. Tilsidst lykkedes det
-mig dog, og jeg klatret op paa dets top, men til min store
-ærgrelse kunde jeg her heller ikke opdage land paa nogen kant.
-</p>
-
-<p>
-Endelig ved aftenens frembrud fik jeg øie paa et fartøi
-som holdt ned paa mit isberg. Saasnart det var kommet
-<span class="fc w80"><img src="images/141.jpg" alt="" /></span>
-nær nok, praiet jeg og fik svar tilbake paa hollandsk. Jeg
-hoppet i sjøen og svømte til skibet, hvor jeg blev halt
-ombord. Det første jeg spurte om var, hvor vi befandt os.
-</p>
-
-<p>
-«I Sydhavet,» blev svaret.
-</p>
-
-<p>
-Dette svar forklarte alt. Det var tydelig at jeg hadde
-faldt fra Etna tversigjennem jordens midtpunkt og ut i Sydhavet,
-<a id="page-142" class="pagenum" title="142"></a>
-hvilken vei er meget kortere end at seile rundt. Ingen
-før mig har reist denne vei, og skulde jeg forsøke det en gang
-til, saa skal jeg nok passe paa at gjøre iagttagelser underveis,
-som maa bli av den største vigtighet for videnskapen.
-</p>
-
-<p>
-Jeg fik noget at spise og gik saa tilkøis for at hvile mig
-ut. Hvilket uopdragent folkefærd er ikke hollænderne, mine
-herrer! Da jeg den følgende morgen fortalte officererne
-min historie paa samme likefremme og ukunstlede maate
-som nu, saa flere av dem og da især kapteinen ut som om
-de tvilte paa mine ord. Men da de hadde tat gjæstfrit imot
-mig, og jeg levde aldeles paa deres bekostning, var jeg nødt
-til at stikke denne fornærmelse i lommen uten at ta til
-gjenmæle.
-</p>
-
-<p>
-Jeg spurte hvilken plads de var bestemt til, og fik det
-svar at de var paa en opdagelsesreise, og at reisens maal
-var naadd, hvis min fortælling var sand. Vi fulgte nøiagtig
-samme vei som kaptein Cook og ankret næste dag i Botany
-bay. Jeg maa si at det var bedre om den engelske regjering
-vilde belønne ærlige og fortjente folk ved at sende dem
-hit istedetfor at sende sine kjeltringer, saa vakkert er landet
-og saa rikt er det utstyrt av naturen.
-</p>
-
-<p>
-Vi laa bare tre dager her. Den fjerde dag efter vor
-avreise blev vi overfaldt av en frygtelig storm, som rev alle
-seil i filler, feide væk baugsprydet og kastet ned bramstangen
-som faldt ned paa dækket og i faldet knuste vort kompas.
-Enhver som kjender noget til sjølivet ved hvad en
-slik ulykke vil si. Vi visste ikke mer, hverken hvor vi var
-eller hvorhen vi skulde styre. Tilsidst løiet vinden og blev
-efterfulgt av fint veir og gunstig vind. Vi seilte nu i tre
-maaneder og maatte ha tilbakelagt et anselig stykke vei, da
-vi med engang iagttok en merkværdig forandring i alting.
-Vi blev saa oprømte og glade i hu, vore næsebor blev fyldt
-<a id="page-143" class="pagenum" title="143"></a>
-<span class="fc"><img src="images/143a.jpg" alt="" /></span>
-med de deiligste dufte, og havet skiftet ogsaa farve og blev
-aldeles hvitt istedetfor graat.
-</p>
-
-<p>
-Snart efter denne vidunderlige forandring fik vi land
-isigte og det varte ikke længe før vi løp ind i en havn
-som var baade god og rummelig. I stedet for vand var den
-<span class="fc w70"><img src="images/143b.jpg" alt="" /></span>
-fyldt med udmerket melk. Vi gik iland og fandt at hele
-øen bare bestod av en eneste umaadelig ost. Vi skulde
-sandsynligvis ikke ha opdaget dette, hvis ikke en løierlig
-begivenhet hadde bragt os til at se efter. En av matrosene
-<a id="page-144" class="pagenum" title="144"></a>
-hadde nemlig en medfødt modbydelighet for ost og besvimte
-i det øieblik han satte foten paa land.
-</p>
-
-<p>
-Da han kom til sig selv igjen, bad han os at ta væk
-den ost som hadde klæbet sig fast ved hans støvler. Vi
-undersøkte tingen nærmere og fandt at han hadde fuldstændig
-ret, hele øen var hverken mere eller mindre end
-som jeg just fortalte, en uhyre ost. Øens indvaanere levde
-av denne ost, og det som blev spist op i dagens løp, vokste
-ut igjen om natten.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/144.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Vi saa likeledes en mængde vinranker, belæsset med
-svære drueklaser som istedetfor vin gav melk, naar de blev
-krystet.
-</p>
-
-<p>
-De indfødte var slanke og vakre folk og i regelen
-ni fot høie. De hadde tre ben, men bare en arm, og
-de voksne mænd hadde midt i panden et horn, som de
-anvendte med beundringsværdig færdighet. De holder kapløp
-paa melkehavet og gaar paa det likesaa let som vi
-paa marken.
-</p>
-
-<div class="centerpic w60">
-<a id="page-145" class="pagenum" title="145"></a><img src="images/145.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Der vokser likeledes paa øen eller rettere sagt osten en
-mængde korn, hvis skjælformige frugt indeholder et helt
-brød, fuldstændig bakt og stekt, færdig til at spises.
-</p>
-
-<p>
-Paa vor reise tvers over øen traf vi paa ni elver, syv
-med melk og to med vin. Reisen varte seksten dager før
-vi kom til den motsatte strand. I denne del av øen fandt
-vi store sletter av ost, som var aldeles blaa av alder, hvilket
-jo av skjønnere sættes over alt andet. Men istedetfor
-at være fulde av mark, vokste de deiligste frugter her, saasom
-kirsebær, ferskener, aprikoser og vist tyve andre sorter,
-som vi aldrig hadde set før. I disse trær som er overordentlig
-store og tykke, var der en mængde fuglereder. Vi
-saa saaledes en fiskeørns rede, som var likesaa stort som
-St. Pauluskirkens kuppel i London. Det var meget kunstfærdig
-bygget og indeholdt &mdash; vent litt, til jeg faar tænkt
-<a id="page-146" class="pagenum" title="146"></a>
-mig om &mdash; det indeholdt 500 egg og ethvert av disse var
-mindst saa stort som et oksehode.
-</p>
-
-<p>
-Vi kunde ikke se ungerne, men hørte dem pipe inde i
-eggene. Da vi efter mange forgjæves forsøk tilslut fik aapnet
-et av eggene, kom der ut en fjerløs fugleunge, som vistnok
-var tyve ganger saa stor som en voksen høk.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<img src="images/146.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Neppe hadde ungen krøpet ut av egget, før den gamle
-kom til ved dens pipen, slog ned paa kapteinen og fløi tre
-mil op i luften med ham, saa basket den ham dygtig med
-vingerne og lot ham falde ned i vandet.
-</p>
-
-<p>
-Hollænderne svømmer alle som vandrotter, saa det varte
-ikke længe før kapteinen naadde os igjen, og saa indskibet
-vi os. Vi reiste dog ikke samme vei for at gjøre nye iagttagelser.
-Blandt det vildt som vi hadde fanget paa vor overlandsreise,
-var ogsaa to bøfler av et eget slags med bare et
-horn, som de hadde midt imellem begge øinene. Vi angret
-siden at vi hadde dræbt dem, da vi fik vite at de indfødte
-dresserer dem og bruker dem som træk- og ridedyr.
-</p>
-
-<div class="centerpic">
-<a id="page-147" class="pagenum" title="147"></a><img src="images/147.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-<a id="page-148" class="pagenum" title="148"></a>
-Vi fandt deres kjøt overordentlig velsmakende, men det
-er jo aldeles uten værd for et folk som bare lever av ost
-og melk.
-</p>
-
-<p>
-To dager før vi kom ombord igjen, saa vi tre personer
-indlaast i nogen bur, som hang høit op i trærne. Jeg spurte
-da, hvilken forbrydelse de hadde begaat, som blev straffet
-saa strengt, og det blev mig da fortalt, at de hadde reist
-utenlands og efter sin tilbakekomst hadde villet slaa en hel
-del løgne i sine landsmænd, idet de hadde beskrevet stæder
-som de aldrig hadde set og fortalt om hændelser som de
-aldrig hadde oplevd. Jeg synes ikke andet end at deres
-straf var vel fortjent, for enhver reisendes første pligt er at
-holde sig strengt paa sandhetens vei.
-</p>
-
-<p>
-Da vi alle var ombord igjen, lettet vi anker og sa farvel
-til dette besynderlige land. Alle trærne paa strandbredden,
-av hvilke mange var meget høie og tykke, bøide
-sig i takt to ganger for at hilse paa os, hvorefter de indtok
-sin forrige stilling. Det var meget smigrende for os og tok
-sig meget godt ut.
-</p>
-
-<p>
-Efter nogen dages seilas, Gud ved i hvad retning, for
-vi var fremdeles uten kompas, blev vandet rundt omkring
-os aldeles sort; da vi undersøkte det nøiere, blev vi behagelig
-overrasket ved at finde at det var den deiligste vin istedetfor
-skiddent vand, som vi hadde trodd. Det var med
-største møie vi kunde avholde vort mandskap fra at drikke
-sig rent fordærvet. Men vor glæde varte ikke længe,
-for nogen timer efter fandt vi os paa alle kanter omringet
-av hvaler og andre uhyre store fisker, hvorav en især var
-saa stor at vi ikke med den allerbedste kikkert kunde se
-dens hale. Ulykkeligvis opdaget vi ikke uhyret, før vi var
-like ind paa det, da den med engang drog vort fartøi med
-fulde seil ind i sit aapne gap.
-</p>
-
-<div class="centerpic w80">
-<a id="page-149" class="pagenum" title="149"></a><img src="images/149a.jpg" alt="" /></div>
-
-<p>
-Da vi hadde været en stund i gapet, aapnet den kjæften
-paa nyt, slukte en skrækkelig vandmasse, og skylte vort
-skib med vandet ned i maven, hvor det var saa stille som
-om vi laa tilankers i en dam. Luften maa jeg rigtignok
-tilstaa var noget kvalm og tung. Vi traf her nede i fiskens
-mave fuldt op av fartøier, nogen fuldlastet og andre tomme,
-og som alle hadde lidt samme skjæbne som os. Alt hvad
-<span class="fc w80"><img src="images/149b.jpg" alt="" /></span>
-<a id="page-150" class="pagenum" title="150"></a>
-vi foretok os, maatte gjøres ved fakkelskin, da vi jo hverken
-hadde sol, maane eller stjerner til at lyse for os. Vi
-hadde sædvanligvis to ganger om dagen høit vand, og to
-ganger stod vi paa grund. Naar uhyret drak, blev det flod,
-og ebbe naar den sprøitet ut, hvad den hadde drukket. Vi
-gjorde en nøiagtig beregning over det kvantum vand, den
-drak, og fandt at det var nok til at fylde Genfersjøen, som
-er 30 mil i omkreds. Den anden dag av vort fangeskap i
-dette mørkets rike vovet jeg at gjøre en utflugt, mens det
-var lavt vand, som vi pleide at si.
-</p>
-
-<p>
-Vi hadde forsynt os med fakler og møtte omtrent
-10000 sjømænd av alle folkeslag. De stod just i begrep
-med at forhandle om den bedste maate til at faa sin frihet
-igjen. En del av dem hadde tilbragt flere aar i uhyrets
-mave.
-</p>
-
-<p>
-En formand og to sekretærer blev valgt og den førstnævnte
-skulde just til at tale til folket, da den fordømte
-fisk blev tørstig og begyndte at drikke, og vandet strømte
-ind med slik voldsomhet at det var med nød og neppe vi
-naadde vore skibe, ja enkelte som var mindre rappe paa
-foten, maatte svømme for at redde sit liv.
-</p>
-
-<p>
-Da fisken sprøitet vandet ut igjen, forsamlet vi os paany,
-og jeg blev nu valgt til formand. Jeg fremsatte da det forslag
-at vi skulde fæste de største og sterkeste skibsmaster
-sammen, og naar saa uhyret aapnet gapet, plante dem mellem
-kjæverne og saaledes hindre fisken fra at kunne lukke sit
-gap igjen. Dette forslag blev mottat med enstemmig bifald,
-og hundrede av de sterkeste mænd blev straks sat i arbeide
-med at utføre det. De to master var neppe blit sammenføiet
-efter min anvisning, før et gunstig tilfælde frembød
-sig, da uhyret nemlig begyndte at gape. I samme øieblik
-reiste vi masterne paa den maate, at den ene ende stak
-<a id="page-151" class="pagenum" title="151"></a>
-<span class="fc"><img src="images/151.jpg" alt="" /></span>
-tversigjennem tungen, mens den anden tørnet imot ganen,
-saa det var aldeles umulig for den at faa sine kjæver til
-at møtes. Saasnart skibene var flot, bemandet vi baatene
-og bukserte skibene ut i verden igjen. Det var med ubeskrivelig
-glæde at vi igjen saa solens lys efter vort fjorten
-dages mørke fængsel. Da alle var kommet ut av uhyrets
-mave, fandt vi at vi var en flaate paa 35 skibe av alle
-nationer. Vi lot de to master bli sittende i bæstets gap,
-for at andre skibe ikke skulde lide samme skjæbne som vi.
-</p>
-
-<p>
-Vort første ønske da vi var kommet ut, var at faa vite,
-hvor i verden vi befandt os. Det varte en god stund før
-vi kom til visshet om dette. Tilsidst opdaget jeg ved hjælp
-av nogen tidligere iagttagelser at vi fandt os i det Kaspiske
-hav. Da dette jo paa alle sider er omgit av land og ikke
-staar i forbindelse med havet ved nogen elv, kunde vi ikke
-forstaa hvordan vi var kommet dit. En indbygger av osteøen,
-som vi hadde tat med, forklarte saken paa en maate
-<a id="page-152" class="pagenum" title="152"></a>
-som ser høist sandsynlig ut. Efter hans mening hadde
-uhyret naadd sjøen gjennem en underjordisk kanal. La det
-nu være som det vil, der var vi, og meget lykkelige var vi
-ved at befinde os der. Vi satte alle seil til og naadde snart
-land. Jeg var den første som steg iland, men neppe hadde
-jeg sat foten paa stranden før jeg blev angrepet av en
-uhyre bjørn.
-</p>
-
-<p>
-«Oho,» tænkte jeg, «du kommer i rette tid.»
-</p>
-
-<p>
-Jeg tok saa fat i dens forlabber med mine hænder og
-trykket dem med slik hjertelighet at den hylte av smerte;
-<span class="fc"><img src="images/152.jpg" alt="" /></span>
-men jeg brød mig ikke om dens klage, men holdt den fast
-i denne stilling til den døde av sult.
-</p>
-
-<p>
-Takket være denne bedrift, har siden alle bjørner hat
-en saadan respekt for mig at ikke en eneste har vovet at
-binde an med mig.
-</p>
-
-<p>
-Jeg reiste derpaa til St. Petersburg, hvor jeg av en
-gammel ven fik en gave, som jeg satte stor pris paa. Det
-var nemlig en jagthund, som nedstammet fra hin berømte
-tispe, der bragte til verden et kuld med hvalper, mens den
-<a id="page-153" class="pagenum" title="153"></a>
-jaget en hare. Ulykkeligvis blev denne hund skutt av en
-klodset jæger, som skjøt paa den istedetfor paa haren.
-</p>
-
-<p>
-Av dens skind har jeg latt gjøre denne vest, som jeg
-nu bærer, og som bestandig fører mig til det sted hvor
-vildtet findes, naar jeg er ute paa jagt. Er jeg indenfor
-skudvidde, flyver en knap av vesten henimot det sted hvor
-vildtet ligger, og da jeg altid bærer geværet ladet og i helspænd,
-bringer jeg bestandig noget hjem i jagtvæsken. Jeg
-har nu bare tre knapper igjen, men saa snart jagttiden begynder,
-skal jeg faa sydd paa to nye rader. Kom og besøk
-mig da, og De kan være sikker paa at vi nok skal faa os
-en god jagt.
-</p>
-
-<p>
-Jeg tar mig nu den frihet at trække mig tilbake og
-ønsker eder allesammen en god nat.
-</p>
-
-<div class="trnote chapter">
-<p class="transnote">
-Transcriber&rsquo;s Notes
-</p>
-
-<p>
-The original spelling was mostly preserved.
-Obvious errors were silently corrected. Additional changes are listed
-below (before/after):
-</p>
-
-
-
-<ul>
-
-<li>
-... digteren <span class="underline">Burger</span>, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens ...<br />
-... digteren <a href="#corr-1"><span class="underline">Bürger</span></a>, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens ...<br />
-</li>
-
-<li>
-... Det var ingen utsigt for mig til <span class="underline">at at</span> slippe fra den, ...<br />
-... Det var ingen utsigt for mig til <a href="#corr-2"><span class="underline">at</span></a> slippe fra den, ...<br />
-</li>
-
-<li>
-... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at <span class="underline">de</span> knapt ...<br />
-... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at <a href="#corr-8"><span class="underline">det</span></a> knapt ...<br />
-</li>
-
-<li>
-... kjørende forbi, med to vakre damer <span class="underline">indi</span>. Min hest lot sig ...<br />
-... kjørende forbi, med to vakre damer <a href="#corr-9"><span class="underline">ind i</span></a>. Min hest lot sig ...<br />
-</li>
-</ul>
-</div>
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-<pre>
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige
-reiser og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-***** This file should be named 63200-h.htm or 63200-h.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/6/3/2/0/63200/
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions will
-be renamed.
-
-Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
-law means that no one owns a United States copyright in these works,
-so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
-States without permission and without paying copyright
-royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
-of this license, apply to copying and distributing Project
-Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
-concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
-and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
-specific permission. If you do not charge anything for copies of this
-eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
-for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
-performances and research. They may be modified and printed and given
-away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
-not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
-trademark license, especially commercial redistribution.
-
-START: FULL LICENSE
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
-Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
-www.gutenberg.org/license.
-
-Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
-Gutenberg-tm electronic works
-
-1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or
-destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
-possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
-Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
-by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
-person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
-1.E.8.
-
-1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement. See
-paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
-agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
-electronic works. See paragraph 1.E below.
-
-1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
-Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
-of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
-works in the collection are in the public domain in the United
-States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
-United States and you are located in the United States, we do not
-claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
-displaying or creating derivative works based on the work as long as
-all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
-that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
-free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
-works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
-Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
-comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
-same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
-you share it without charge with others.
-
-1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
-in a constant state of change. If you are outside the United States,
-check the laws of your country in addition to the terms of this
-agreement before downloading, copying, displaying, performing,
-distributing or creating derivative works based on this work or any
-other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
-representations concerning the copyright status of any work in any
-country outside the United States.
-
-1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
-immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
-prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
-on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
-phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
-performed, viewed, copied or distributed:
-
-  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
-  most other parts of the world at no cost and with almost no
-  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
-  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
-  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
-  United States, you'll have to check the laws of the country where you
-  are located before using this ebook.
-
-1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
-derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
-contain a notice indicating that it is posted with permission of the
-copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
-the United States without paying any fees or charges. If you are
-redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
-Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
-either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
-obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
-trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
-additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
-will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
-posted with the permission of the copyright holder found at the
-beginning of this work.
-
-1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
-any word processing or hypertext form. However, if you provide access
-to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
-other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
-version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
-(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
-to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
-of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
-Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
-full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
-provided that
-
-* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
-  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
-  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
-  within 60 days following each date on which you prepare (or are
-  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
-  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
-  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
-  Literary Archive Foundation."
-
-* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-  License. You must require such a user to return or destroy all
-  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
-  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
-  works.
-
-* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
-  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
-  receipt of the work.
-
-* You comply with all other terms of this agreement for free
-  distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
-Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
-are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
-from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
-Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
-trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
-Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
-electronic works, and the medium on which they may be stored, may
-contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
-or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
-intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
-other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
-cannot be read by your equipment.
-
-1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from. If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium
-with your written explanation. The person or entity that provided you
-with the defective work may elect to provide a replacement copy in
-lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
-or entity providing it to you may choose to give you a second
-opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
-the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
-without further opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
-OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
-LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of
-damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
-violates the law of the state applicable to this agreement, the
-agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
-limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
-unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
-remaining provisions.
-
-1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
-accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
-production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
-electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
-including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
-the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
-or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
-additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
-Defect you cause.
-
-Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of
-computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
-exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
-from people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
-generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
-Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
-www.gutenberg.org
-
-
-
-Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
-U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
-mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
-volunteers and employees are scattered throughout numerous
-locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
-Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
-date contact information can be found at the Foundation's web site and
-official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-
-    Dr. Gregory B. Newby
-    Chief Executive and Director
-    gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment. Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements. We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
-DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
-state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations. To
-donate, please visit: www.gutenberg.org/donate
-
-Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
-Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
-freely shared with anyone. For forty years, he produced and
-distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
-volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
-the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
-necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
-edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search
-facility: www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
-
-
-</pre>
-
-</body>
-</html>
diff --git a/old/63200-h/images/001.jpg b/old/63200-h/images/001.jpg
deleted file mode 100644
index d740875..0000000
--- a/old/63200-h/images/001.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/002.jpg b/old/63200-h/images/002.jpg
deleted file mode 100644
index 0c59060..0000000
--- a/old/63200-h/images/002.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/003.jpg b/old/63200-h/images/003.jpg
deleted file mode 100644
index 2518232..0000000
--- a/old/63200-h/images/003.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/004.jpg b/old/63200-h/images/004.jpg
deleted file mode 100644
index adfbc2b..0000000
--- a/old/63200-h/images/004.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/006.jpg b/old/63200-h/images/006.jpg
deleted file mode 100644
index c63d5cc..0000000
--- a/old/63200-h/images/006.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/007.jpg b/old/63200-h/images/007.jpg
deleted file mode 100644
index 9ed4382..0000000
--- a/old/63200-h/images/007.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/008.jpg b/old/63200-h/images/008.jpg
deleted file mode 100644
index 3be9b38..0000000
--- a/old/63200-h/images/008.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/009.jpg b/old/63200-h/images/009.jpg
deleted file mode 100644
index 48629a1..0000000
--- a/old/63200-h/images/009.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/010.jpg b/old/63200-h/images/010.jpg
deleted file mode 100644
index 6060c9d..0000000
--- a/old/63200-h/images/010.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/011.jpg b/old/63200-h/images/011.jpg
deleted file mode 100644
index c645720..0000000
--- a/old/63200-h/images/011.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/012.jpg b/old/63200-h/images/012.jpg
deleted file mode 100644
index bfb51f6..0000000
--- a/old/63200-h/images/012.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/013.jpg b/old/63200-h/images/013.jpg
deleted file mode 100644
index 4a089a9..0000000
--- a/old/63200-h/images/013.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/014.jpg b/old/63200-h/images/014.jpg
deleted file mode 100644
index d638894..0000000
--- a/old/63200-h/images/014.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/016.jpg b/old/63200-h/images/016.jpg
deleted file mode 100644
index 4f1c6e0..0000000
--- a/old/63200-h/images/016.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/017.jpg b/old/63200-h/images/017.jpg
deleted file mode 100644
index 389c762..0000000
--- a/old/63200-h/images/017.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/018.jpg b/old/63200-h/images/018.jpg
deleted file mode 100644
index 6cb252e..0000000
--- a/old/63200-h/images/018.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/019.jpg b/old/63200-h/images/019.jpg
deleted file mode 100644
index c405df6..0000000
--- a/old/63200-h/images/019.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/020a.jpg b/old/63200-h/images/020a.jpg
deleted file mode 100644
index 40d0e44..0000000
--- a/old/63200-h/images/020a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/020b.jpg b/old/63200-h/images/020b.jpg
deleted file mode 100644
index 4c62759..0000000
--- a/old/63200-h/images/020b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/021.jpg b/old/63200-h/images/021.jpg
deleted file mode 100644
index 8eabc6d..0000000
--- a/old/63200-h/images/021.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/023.jpg b/old/63200-h/images/023.jpg
deleted file mode 100644
index 51a5013..0000000
--- a/old/63200-h/images/023.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/024.jpg b/old/63200-h/images/024.jpg
deleted file mode 100644
index 890f8bc..0000000
--- a/old/63200-h/images/024.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/025.jpg b/old/63200-h/images/025.jpg
deleted file mode 100644
index 7c7356b..0000000
--- a/old/63200-h/images/025.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/026.jpg b/old/63200-h/images/026.jpg
deleted file mode 100644
index 7604427..0000000
--- a/old/63200-h/images/026.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/027.jpg b/old/63200-h/images/027.jpg
deleted file mode 100644
index a0e892b..0000000
--- a/old/63200-h/images/027.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/028a.jpg b/old/63200-h/images/028a.jpg
deleted file mode 100644
index 46b008d..0000000
--- a/old/63200-h/images/028a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/028b.jpg b/old/63200-h/images/028b.jpg
deleted file mode 100644
index 69456fd..0000000
--- a/old/63200-h/images/028b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/029.jpg b/old/63200-h/images/029.jpg
deleted file mode 100644
index 8173030..0000000
--- a/old/63200-h/images/029.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/031.jpg b/old/63200-h/images/031.jpg
deleted file mode 100644
index 96b0e9a..0000000
--- a/old/63200-h/images/031.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/032.jpg b/old/63200-h/images/032.jpg
deleted file mode 100644
index ac304ff..0000000
--- a/old/63200-h/images/032.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/033.jpg b/old/63200-h/images/033.jpg
deleted file mode 100644
index c00e6b3..0000000
--- a/old/63200-h/images/033.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/034.jpg b/old/63200-h/images/034.jpg
deleted file mode 100644
index 7b59359..0000000
--- a/old/63200-h/images/034.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/036.jpg b/old/63200-h/images/036.jpg
deleted file mode 100644
index 423fb5e..0000000
--- a/old/63200-h/images/036.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/037.jpg b/old/63200-h/images/037.jpg
deleted file mode 100644
index 2236691..0000000
--- a/old/63200-h/images/037.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/038.jpg b/old/63200-h/images/038.jpg
deleted file mode 100644
index 31b7c42..0000000
--- a/old/63200-h/images/038.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/039.jpg b/old/63200-h/images/039.jpg
deleted file mode 100644
index 2f7950e..0000000
--- a/old/63200-h/images/039.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/040.jpg b/old/63200-h/images/040.jpg
deleted file mode 100644
index 7dbc9b0..0000000
--- a/old/63200-h/images/040.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/041.jpg b/old/63200-h/images/041.jpg
deleted file mode 100644
index 8f6bc1a..0000000
--- a/old/63200-h/images/041.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/042.jpg b/old/63200-h/images/042.jpg
deleted file mode 100644
index 11ae079..0000000
--- a/old/63200-h/images/042.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/043.jpg b/old/63200-h/images/043.jpg
deleted file mode 100644
index 0da98d3..0000000
--- a/old/63200-h/images/043.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/044.jpg b/old/63200-h/images/044.jpg
deleted file mode 100644
index 99182e2..0000000
--- a/old/63200-h/images/044.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/045.jpg b/old/63200-h/images/045.jpg
deleted file mode 100644
index 68ae975..0000000
--- a/old/63200-h/images/045.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/046.jpg b/old/63200-h/images/046.jpg
deleted file mode 100644
index 9212c82..0000000
--- a/old/63200-h/images/046.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/047a.jpg b/old/63200-h/images/047a.jpg
deleted file mode 100644
index 6d3ef7a..0000000
--- a/old/63200-h/images/047a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/047b.jpg b/old/63200-h/images/047b.jpg
deleted file mode 100644
index 94f48e0..0000000
--- a/old/63200-h/images/047b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/048a.jpg b/old/63200-h/images/048a.jpg
deleted file mode 100644
index ddc147c..0000000
--- a/old/63200-h/images/048a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/048b.jpg b/old/63200-h/images/048b.jpg
deleted file mode 100644
index 9087401..0000000
--- a/old/63200-h/images/048b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/049.jpg b/old/63200-h/images/049.jpg
deleted file mode 100644
index 2f62f39..0000000
--- a/old/63200-h/images/049.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/050.jpg b/old/63200-h/images/050.jpg
deleted file mode 100644
index aaf87cd..0000000
--- a/old/63200-h/images/050.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/051.jpg b/old/63200-h/images/051.jpg
deleted file mode 100644
index 377ab82..0000000
--- a/old/63200-h/images/051.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/052.jpg b/old/63200-h/images/052.jpg
deleted file mode 100644
index 99cf5cd..0000000
--- a/old/63200-h/images/052.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/053.jpg b/old/63200-h/images/053.jpg
deleted file mode 100644
index 58c50ce..0000000
--- a/old/63200-h/images/053.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/054.jpg b/old/63200-h/images/054.jpg
deleted file mode 100644
index 08b12f6..0000000
--- a/old/63200-h/images/054.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/055.jpg b/old/63200-h/images/055.jpg
deleted file mode 100644
index d5d0561..0000000
--- a/old/63200-h/images/055.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/056.jpg b/old/63200-h/images/056.jpg
deleted file mode 100644
index 01fa696..0000000
--- a/old/63200-h/images/056.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/057.jpg b/old/63200-h/images/057.jpg
deleted file mode 100644
index dc71887..0000000
--- a/old/63200-h/images/057.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/058.jpg b/old/63200-h/images/058.jpg
deleted file mode 100644
index 16f83b0..0000000
--- a/old/63200-h/images/058.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/059.jpg b/old/63200-h/images/059.jpg
deleted file mode 100644
index e6e2a9c..0000000
--- a/old/63200-h/images/059.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/060.jpg b/old/63200-h/images/060.jpg
deleted file mode 100644
index 4d2904b..0000000
--- a/old/63200-h/images/060.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/061.jpg b/old/63200-h/images/061.jpg
deleted file mode 100644
index e61db8a..0000000
--- a/old/63200-h/images/061.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/062.jpg b/old/63200-h/images/062.jpg
deleted file mode 100644
index 1b73c86..0000000
--- a/old/63200-h/images/062.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/063a.jpg b/old/63200-h/images/063a.jpg
deleted file mode 100644
index ff033fb..0000000
--- a/old/63200-h/images/063a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/063b.jpg b/old/63200-h/images/063b.jpg
deleted file mode 100644
index 1ac1bd3..0000000
--- a/old/63200-h/images/063b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/064.jpg b/old/63200-h/images/064.jpg
deleted file mode 100644
index 03636fb..0000000
--- a/old/63200-h/images/064.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/065.jpg b/old/63200-h/images/065.jpg
deleted file mode 100644
index 7a48ff1..0000000
--- a/old/63200-h/images/065.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/066.jpg b/old/63200-h/images/066.jpg
deleted file mode 100644
index f3e65a4..0000000
--- a/old/63200-h/images/066.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/067.jpg b/old/63200-h/images/067.jpg
deleted file mode 100644
index 6d45983..0000000
--- a/old/63200-h/images/067.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/069.jpg b/old/63200-h/images/069.jpg
deleted file mode 100644
index 1699a8b..0000000
--- a/old/63200-h/images/069.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/070.jpg b/old/63200-h/images/070.jpg
deleted file mode 100644
index 4b1dc37..0000000
--- a/old/63200-h/images/070.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/071.jpg b/old/63200-h/images/071.jpg
deleted file mode 100644
index 0c37644..0000000
--- a/old/63200-h/images/071.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/072.jpg b/old/63200-h/images/072.jpg
deleted file mode 100644
index 17ea565..0000000
--- a/old/63200-h/images/072.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/073.jpg b/old/63200-h/images/073.jpg
deleted file mode 100644
index e9e4a03..0000000
--- a/old/63200-h/images/073.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/074.jpg b/old/63200-h/images/074.jpg
deleted file mode 100644
index 9ceec19..0000000
--- a/old/63200-h/images/074.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/075.jpg b/old/63200-h/images/075.jpg
deleted file mode 100644
index bf1ce6b..0000000
--- a/old/63200-h/images/075.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/076.jpg b/old/63200-h/images/076.jpg
deleted file mode 100644
index bf2ed2a..0000000
--- a/old/63200-h/images/076.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/077.jpg b/old/63200-h/images/077.jpg
deleted file mode 100644
index 9082d55..0000000
--- a/old/63200-h/images/077.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/078a.jpg b/old/63200-h/images/078a.jpg
deleted file mode 100644
index 95d1d76..0000000
--- a/old/63200-h/images/078a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/078b.jpg b/old/63200-h/images/078b.jpg
deleted file mode 100644
index f3d7052..0000000
--- a/old/63200-h/images/078b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/079a.jpg b/old/63200-h/images/079a.jpg
deleted file mode 100644
index ac3b9ea..0000000
--- a/old/63200-h/images/079a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/079b.jpg b/old/63200-h/images/079b.jpg
deleted file mode 100644
index 15625c8..0000000
--- a/old/63200-h/images/079b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/080.jpg b/old/63200-h/images/080.jpg
deleted file mode 100644
index b07a616..0000000
--- a/old/63200-h/images/080.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/081.jpg b/old/63200-h/images/081.jpg
deleted file mode 100644
index 9d87d7f..0000000
--- a/old/63200-h/images/081.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/082.jpg b/old/63200-h/images/082.jpg
deleted file mode 100644
index 9a34e85..0000000
--- a/old/63200-h/images/082.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/083.jpg b/old/63200-h/images/083.jpg
deleted file mode 100644
index 9e34253..0000000
--- a/old/63200-h/images/083.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/084.jpg b/old/63200-h/images/084.jpg
deleted file mode 100644
index 1cc3124..0000000
--- a/old/63200-h/images/084.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/085a.jpg b/old/63200-h/images/085a.jpg
deleted file mode 100644
index 9847723..0000000
--- a/old/63200-h/images/085a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/085b.jpg b/old/63200-h/images/085b.jpg
deleted file mode 100644
index 2621035..0000000
--- a/old/63200-h/images/085b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/086a.jpg b/old/63200-h/images/086a.jpg
deleted file mode 100644
index 2cd8544..0000000
--- a/old/63200-h/images/086a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/086b.jpg b/old/63200-h/images/086b.jpg
deleted file mode 100644
index e8c616e..0000000
--- a/old/63200-h/images/086b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/087.jpg b/old/63200-h/images/087.jpg
deleted file mode 100644
index 9a8dea8..0000000
--- a/old/63200-h/images/087.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/088a.jpg b/old/63200-h/images/088a.jpg
deleted file mode 100644
index cf270e4..0000000
--- a/old/63200-h/images/088a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/088b.jpg b/old/63200-h/images/088b.jpg
deleted file mode 100644
index c6c9263..0000000
--- a/old/63200-h/images/088b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/089a.jpg b/old/63200-h/images/089a.jpg
deleted file mode 100644
index b89f94b..0000000
--- a/old/63200-h/images/089a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/089b.jpg b/old/63200-h/images/089b.jpg
deleted file mode 100644
index 37920c8..0000000
--- a/old/63200-h/images/089b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/090.jpg b/old/63200-h/images/090.jpg
deleted file mode 100644
index efe01b1..0000000
--- a/old/63200-h/images/090.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/091a.jpg b/old/63200-h/images/091a.jpg
deleted file mode 100644
index 6359c37..0000000
--- a/old/63200-h/images/091a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/091b.jpg b/old/63200-h/images/091b.jpg
deleted file mode 100644
index d6217ec..0000000
--- a/old/63200-h/images/091b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/092.jpg b/old/63200-h/images/092.jpg
deleted file mode 100644
index 6defe15..0000000
--- a/old/63200-h/images/092.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/094.jpg b/old/63200-h/images/094.jpg
deleted file mode 100644
index 804a4d2..0000000
--- a/old/63200-h/images/094.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/095.jpg b/old/63200-h/images/095.jpg
deleted file mode 100644
index 074c4aa..0000000
--- a/old/63200-h/images/095.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/096.jpg b/old/63200-h/images/096.jpg
deleted file mode 100644
index 0270727..0000000
--- a/old/63200-h/images/096.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/097a.jpg b/old/63200-h/images/097a.jpg
deleted file mode 100644
index 36093fb..0000000
--- a/old/63200-h/images/097a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/097b.jpg b/old/63200-h/images/097b.jpg
deleted file mode 100644
index 08d9113..0000000
--- a/old/63200-h/images/097b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/098a.jpg b/old/63200-h/images/098a.jpg
deleted file mode 100644
index 22cb1e2..0000000
--- a/old/63200-h/images/098a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/098b.jpg b/old/63200-h/images/098b.jpg
deleted file mode 100644
index 3d8e3eb..0000000
--- a/old/63200-h/images/098b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/099a.jpg b/old/63200-h/images/099a.jpg
deleted file mode 100644
index d3a5fd3..0000000
--- a/old/63200-h/images/099a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/099b.jpg b/old/63200-h/images/099b.jpg
deleted file mode 100644
index debf573..0000000
--- a/old/63200-h/images/099b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/100a.jpg b/old/63200-h/images/100a.jpg
deleted file mode 100644
index 71b5ca7..0000000
--- a/old/63200-h/images/100a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/100b.jpg b/old/63200-h/images/100b.jpg
deleted file mode 100644
index a545713..0000000
--- a/old/63200-h/images/100b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/101.jpg b/old/63200-h/images/101.jpg
deleted file mode 100644
index 165e777..0000000
--- a/old/63200-h/images/101.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/102.jpg b/old/63200-h/images/102.jpg
deleted file mode 100644
index ceb4968..0000000
--- a/old/63200-h/images/102.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/103a.jpg b/old/63200-h/images/103a.jpg
deleted file mode 100644
index 76212f5..0000000
--- a/old/63200-h/images/103a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/103b.jpg b/old/63200-h/images/103b.jpg
deleted file mode 100644
index 37fe777..0000000
--- a/old/63200-h/images/103b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/104a.jpg b/old/63200-h/images/104a.jpg
deleted file mode 100644
index e7d034f..0000000
--- a/old/63200-h/images/104a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/104b.jpg b/old/63200-h/images/104b.jpg
deleted file mode 100644
index be83487..0000000
--- a/old/63200-h/images/104b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/105.jpg b/old/63200-h/images/105.jpg
deleted file mode 100644
index 87dd598..0000000
--- a/old/63200-h/images/105.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/106.jpg b/old/63200-h/images/106.jpg
deleted file mode 100644
index aa3f7be..0000000
--- a/old/63200-h/images/106.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/107.jpg b/old/63200-h/images/107.jpg
deleted file mode 100644
index 00905e4..0000000
--- a/old/63200-h/images/107.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/108.jpg b/old/63200-h/images/108.jpg
deleted file mode 100644
index 4e09546..0000000
--- a/old/63200-h/images/108.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/109.jpg b/old/63200-h/images/109.jpg
deleted file mode 100644
index e2951e4..0000000
--- a/old/63200-h/images/109.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/110.jpg b/old/63200-h/images/110.jpg
deleted file mode 100644
index 848729b..0000000
--- a/old/63200-h/images/110.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/111.jpg b/old/63200-h/images/111.jpg
deleted file mode 100644
index b4b3123..0000000
--- a/old/63200-h/images/111.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/116.jpg b/old/63200-h/images/116.jpg
deleted file mode 100644
index a5ee846..0000000
--- a/old/63200-h/images/116.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/118.jpg b/old/63200-h/images/118.jpg
deleted file mode 100644
index 453a472..0000000
--- a/old/63200-h/images/118.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/120.jpg b/old/63200-h/images/120.jpg
deleted file mode 100644
index 379ba47..0000000
--- a/old/63200-h/images/120.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/121.jpg b/old/63200-h/images/121.jpg
deleted file mode 100644
index b3abb81..0000000
--- a/old/63200-h/images/121.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/123.jpg b/old/63200-h/images/123.jpg
deleted file mode 100644
index aa6d557..0000000
--- a/old/63200-h/images/123.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/125.jpg b/old/63200-h/images/125.jpg
deleted file mode 100644
index 6161b5b..0000000
--- a/old/63200-h/images/125.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/127.jpg b/old/63200-h/images/127.jpg
deleted file mode 100644
index 8fddccd..0000000
--- a/old/63200-h/images/127.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/128.jpg b/old/63200-h/images/128.jpg
deleted file mode 100644
index eaf549f..0000000
--- a/old/63200-h/images/128.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/129.jpg b/old/63200-h/images/129.jpg
deleted file mode 100644
index 4a3324f..0000000
--- a/old/63200-h/images/129.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/130.jpg b/old/63200-h/images/130.jpg
deleted file mode 100644
index 9ead21c..0000000
--- a/old/63200-h/images/130.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/133a.jpg b/old/63200-h/images/133a.jpg
deleted file mode 100644
index 2a6d250..0000000
--- a/old/63200-h/images/133a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/133b.jpg b/old/63200-h/images/133b.jpg
deleted file mode 100644
index ab1a002..0000000
--- a/old/63200-h/images/133b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/135.jpg b/old/63200-h/images/135.jpg
deleted file mode 100644
index 3d16a8d..0000000
--- a/old/63200-h/images/135.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/136.jpg b/old/63200-h/images/136.jpg
deleted file mode 100644
index 83ccb3c..0000000
--- a/old/63200-h/images/136.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/137.jpg b/old/63200-h/images/137.jpg
deleted file mode 100644
index d50daee..0000000
--- a/old/63200-h/images/137.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/138.jpg b/old/63200-h/images/138.jpg
deleted file mode 100644
index 221125a..0000000
--- a/old/63200-h/images/138.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/139.jpg b/old/63200-h/images/139.jpg
deleted file mode 100644
index 828f0a3..0000000
--- a/old/63200-h/images/139.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/140a.jpg b/old/63200-h/images/140a.jpg
deleted file mode 100644
index 027280e..0000000
--- a/old/63200-h/images/140a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/140b.jpg b/old/63200-h/images/140b.jpg
deleted file mode 100644
index 326557c..0000000
--- a/old/63200-h/images/140b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/141.jpg b/old/63200-h/images/141.jpg
deleted file mode 100644
index b4142b0..0000000
--- a/old/63200-h/images/141.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/143a.jpg b/old/63200-h/images/143a.jpg
deleted file mode 100644
index 1316369..0000000
--- a/old/63200-h/images/143a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/143b.jpg b/old/63200-h/images/143b.jpg
deleted file mode 100644
index fb42b0d..0000000
--- a/old/63200-h/images/143b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/144.jpg b/old/63200-h/images/144.jpg
deleted file mode 100644
index 07b2c5c..0000000
--- a/old/63200-h/images/144.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/145.jpg b/old/63200-h/images/145.jpg
deleted file mode 100644
index f54aaf8..0000000
--- a/old/63200-h/images/145.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/146.jpg b/old/63200-h/images/146.jpg
deleted file mode 100644
index b4046e1..0000000
--- a/old/63200-h/images/146.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/147.jpg b/old/63200-h/images/147.jpg
deleted file mode 100644
index 25c0080..0000000
--- a/old/63200-h/images/147.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/149a.jpg b/old/63200-h/images/149a.jpg
deleted file mode 100644
index 6d6c50d..0000000
--- a/old/63200-h/images/149a.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/149b.jpg b/old/63200-h/images/149b.jpg
deleted file mode 100644
index 1bad48b..0000000
--- a/old/63200-h/images/149b.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/151.jpg b/old/63200-h/images/151.jpg
deleted file mode 100644
index d4dbd06..0000000
--- a/old/63200-h/images/151.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/152.jpg b/old/63200-h/images/152.jpg
deleted file mode 100644
index 8f9b07f..0000000
--- a/old/63200-h/images/152.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/cover.jpg b/old/63200-h/images/cover.jpg
deleted file mode 100644
index 89f225c..0000000
--- a/old/63200-h/images/cover.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/frontispiece.jpg b/old/63200-h/images/frontispiece.jpg
deleted file mode 100644
index 6aaf16d..0000000
--- a/old/63200-h/images/frontispiece.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63200-h/images/title.jpg b/old/63200-h/images/title.jpg
deleted file mode 100644
index c89fd5d..0000000
--- a/old/63200-h/images/title.jpg
+++ /dev/null