diff options
Diffstat (limited to 'old/63200-8.txt')
| -rw-r--r-- | old/63200-8.txt | 3065 |
1 files changed, 0 insertions, 3065 deletions
diff --git a/old/63200-8.txt b/old/63200-8.txt deleted file mode 100644 index 0d1a31f..0000000 --- a/old/63200-8.txt +++ /dev/null @@ -1,3065 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige reiser -og eventyr, by Rudolf Erich Raspe - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr - -Author: Rudolf Erich Raspe - -Illustrator: Gustave Doré - -Release Date: September 14, 2020 [EBook #63200] - -Language: Norwegian - -Character set encoding: ISO-8859-1 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS *** - - - - -Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the -Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net - - - - - - - MÜNCHHAUSENS - MERKVERDIGE REISER OG EVENTYR - - - N. W. DAMM & SØNS FORLAG · KRISTIANIA - - - - - Baron von Münchhausens - merkværdige - reiser og eventyr. - - - Med 151 illustrationer av Gustave Doré. - - 3dje oplag. - - - Kristiania. - Forlagt av N. W. Damm & Søn. - - - W. C. Fabritius & Sønner A/S. 1916. - - - - - Indhold. - - - Side. - Forord. - I. Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr 1 - der - II. Jagthistorier 8 - III. Anekdoter om baronens hunder og hester 23 - IV. Eventyr i den tyrkiske krig 32 - V. Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen 41 - VI. Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser 50 - VII. Anden sjøreise 61 - VIII. Tredje sjøreise 66 - IX. Fjerde sjøreise 69 - X. Baronen reiser til Kairo 73 - XI. Fortsættelse 82 - XII. Adjutantens beretning 92 - XIII. Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring 95 - XIV. Baronen fortæller om sine forfædre 107 - XV. Baronen reiser til Ishavet 118 - XVI. En sjøreise til Ostindien 125 - XVII. Anden reise til maanen 128 - XVIII. Reise gjennem jorden tillikemed flere andre 135 - merkværdige eventyr - - - - - Forord. - - -Hvem der har skrevet denne merkelige bok har været omtvistet. Det er dog -nu saagodtsom bragt utenfor al tvil at boken er av tysk herkomst, -endskjønt den første gang blev utgit i England. Efter de seneste -forskninger maa man anta, at forfatteren eller maaske rettere samleren -var bibliotekar og inspektør ved museet i Kassel, Rudolf Erik Raspe, som -maatte flygte fra Kassel og ta sin tilflugt til England, hvor han -vistnok i 1765 utgav «_Baron Münchhausen narrative of his marvellous -adventures in Russia_». - -Boken gjorde lykke og utkom snart i nye, bestandig forøkede oplag, baade -i England og Tyskland, hvor den første gang blev oversat av digteren -Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens -forfatter. - -Bokens helt er ingen mytisk personlighet; han tilhørte den gamle -hannoveranske slegt Münchhausen. Han var i sine unge dage i russisk -krigstjeneste og bokens kjerne og da især jagt- og krigshistorierne -stammer vistnok fra ham. Forresten gjenfindes mange av historierne i -forskjellig skikkelse i vidt adskilte land, saa en hel del beror vel paa -gamle overleveringer. - - - - - I. - - Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr der. - - -Jeg reiste til Rusland mitt paa vinteren da jeg klogelig beregnet at -kulde og sne nødvendigvis maatte ha utbedret veiene i Nordtyskland, -Polen, Kurland og Livland, hvilke alle reisende har beskrevet som endnu -besværligere end veiene til dydens tempel. Jeg reiste paa den maate som -jeg synes bedst om, nemlig tilhest. Man undgaar derved mange ærgrelser; -man er ikke nødt til at vente paa skyss saalænge det behager -skyss-skafferen, eller at bli plukket av graadige skyss-karer. Jeg var -bare let klædt og jo mere nordøstlig jeg kom, des mere følte jeg alle -kuldens ubehageligheter. Hvor maatte ikke da i dette frygtelige veir en -stakkars, gammel mand lide, som jeg traf liggende paa en øde slette i -Polen, hjælpeløs skjælvende, og næsten uten noget til at skjule sin -nøkenhet med. - -Jeg kunde ikke andet end føle medlidenhet med stakkaren. Skjønt jeg selv -trængte haardt til min kappe, kastet jeg den dog over ham og kviknet ham -op med noget av min feltflaske. Knapt hadde jeg utført denne -kjærlighetsgjerning, før jeg hørte en røst fra skyen: - -«Münchhausen, min søn, dette skal du ikke ha gjort for intet.» - -Jeg reiste videre, indtil nat og mørke overfaldt mig. Ingensteds kunde -jeg opdage spor av menneskelige boliger da landet var aldeles nedsnedd; -heller ikke kjendte jeg veien. - -Da jeg var meget træt, steg jeg av hesten og bandt den til en spids -stolpe som rak over sneen. For sikkerhets skyld la jeg mine pistoler -under hodet, strakte mig saa lang jeg var og faldt straks i dyp søvn. -Jeg vaagnet ikke før solen stod høit paa himlen. - -Man kan tænke sig min overraskelse, da jeg fandt mig liggende paa en -kirkegaard midt i en landsby; men min hest kunde jeg ikke se noget til, -før jeg hørte den knægge over mit hode. Jeg saa op og fik se at den var -bundet til toppen av kirketaarnet og hang ned fra dette. Nu blev alt mig -klart; landsbyen var i nattens løp blit nedsnedd; da indtraadte et -pludseligt tøveir og jeg sank uten at merke det ned paa kirkegaarden, -eftersom sneen tinte. Det som jeg i nattens mørke hadde tat for en -stolpe og bundet hesten ved, det var taarnspiret. - -Uten lang betænkning tok jeg en av mine pistoler og skjøt bidslet -tversover, saa hesten faldt ned, og saa fortsatte jeg min reise. - -Uten videre nævneværdige eventyr kom jeg til Rusland, hvor det just ikke -er paa mote at færdes til hest paa vintertiden. Da jeg altid retter mig -efter skikkene, der jeg kommer, kjøpte jeg mig en smalslæde og satte -kursen like mot St. Petersburg. Jeg husker ikke om det var i -Ingermanland eller Estland; men saa meget husker jeg nøie at det var i -en usedvanlig stor skog, at en glupsk ulv av aller største slags, -hylende av sult, kom sættende efter mig i fuldt firsprang. - -Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, hvorfor jeg la mig -ned paa bunden av slæden og lot min forskrækkede hest løpe for livet. Da -skede det som jeg hadde ønsket, men neppe hadde turdet haabe. Ulven brød -sig ikke det mindste om min ringe person, men satte over mig og anfaldt -med raseri hesten, hvis bakdel den øieblikkelig sønderslet og slukte med -graadighet. Det arme dyr for i sin skræk og smerte avsted i frygtelig -fart. Da jeg saaledes selv var utenfor fare for øieblikket, vovet jeg at -løfte hodet og saa med skræk, at ulven næsten hadde ætt sig ind i -hestens krop. Det varte ikke længe før den var dypt inde i hestens -legeme; men da pisket jeg av alle kræfter paa den bakfra, saa den -forvirret skyndte sig at æte sig forover, indtil tilslut hestens kadaver -faldt ned paa jorden. I stedet hadde jeg nu faat ulven i sælen, og da -jeg brukte pisken saa flittig som jeg kunde, ankom jeg snart mot begges -forventning og til tilskuernes høieste forbauselse til St. Petersburg. - -Jeg skal ikke trætte Dem, mine herrer, ved at utbrede mig om denne -prægtige russiske hovedstads kunstsamlinger, videnskabelige indretninger -og lignende lærde saker, ei heller uleilige Dem med at fortælle om de -mange fornøielige eventyr, som jeg hadde i dette lands høiere kredser, -hvor husfruen altid mottar gjæsten med et kys og en dram. Jeg skal -heller indskrænke mig til værdigere gjenstande for Deres opmerksomhet -som hester og hunder, mine yndlinger i dyreverdenen, og fremdeles ræver, -ulver og bjørner, som Rusland har en større overflod av end noget andet -land, som overhodet av alt vildt. Ei heller skal jeg undlate at omtale -slike ridderlige bedrifter og idrætter, som bedre klær en mand av byrd -end alt det, som nutidens unge herrer blir oplært i, som skimlet græsk -eller latin, franske fraser eller dansemesterkrumspring og deslige. Da -det varte en stund før jeg kunde faa ansættelse i hæren, hadde jeg i -flere maaneder fuld frihet til at anvende min tid paa den værdigste -maate. Jeg tilbragte mere end en nat med spil og drik, da veirlagets -strenghet og folkets vaner gjør dette til meget vigtigere ting end i -vort ædruelige fædreland, og jeg har ogsaa i Rusland truffet paa -adskillige folk, endog i de aller høieste stillinger, som var rene -mestre i den ædle drikkekunst. Men alle var de dog stympere mot en -gammel graaskjægget, mørkebrun general, som spiste sammen med mig ved -hotellets bord. Denne hædersmand hadde mistet det øverste av sin -hjerneskalle i et slag mot tyrkerne, hvorfor han hver gang en fremmed -blev forestillet for ham, med den mest utsøkte høflighet undskyldte sig, -fordi han var nødt til at beholde hatten paa. Han pleide hver middag at -sætte tillivs adskillige flasker fint brændevin, og for at sætte kronen -paa værket, lot han en flaske eller to av arakpunsch gaa samme vei. -Allikevel kunde man ikke merke det ringeste til, at han var omtaaket av -hvad han hadde drukket. Dette var gaadefuldt, men jeg gav mig ikke, før -jeg hadde faat opløsning paa gaaden. - -Jeg hadde ofte lagt merke til, at generalen hadde den vane fra tid til -anden at løfte paa hatten; men jeg hadde ikke lagt nogen videre vegt -herpaa, da det bare var aldeles rimelig, at han maatte være varm i -toppen og kunde trænge til at kjøle sig. Endelig opdaget jeg, at hver -gang han lettet paa hatten medfulgte den sølvplate, som tjente ham som -hjerneskalle istedetfor det bortskutte stykke, og alle de flytende varer -som han hadde indtat i aftenens løp, gik da ut i form av lette damper. -Saaledes var hemmeligheten opklaret. Jeg fortalte et par av mine venner -min opdagelse og vi besluttet at gjøre en prøve paa rigtigheten av den. -Jeg stillet mig med min pipe bak generalen og tændte en fidibus i samme -øieblik som han lettet paa hatten. Vi blev da vidner til et høist -overraskende skuespil. Den røksøile, som opsteg fra generalens hode, var -nu forvandlet til en ildsøile; de dunster som var nærmest hodet, blev i -den klareste blaa lue til en glorie, pragtfuldere end nogen, som har -omstraalt en helgens hode. Generalen blev først litt vred over den -frihet, som jeg tok mig paa hans bekostning; men da det jo gav ham et -saa høist ærværdig og hellig utseende, tillot han mig snart at gjenta -det saa ofte, jeg vilde. - - - - - II. - - Jagthistorier. - - -Det var naturlig, at jeg tilbragte meget av min tid utenfor hovedstaden -i selskap med kjække kamerater, som forstod at sætte pris paa et -udmerket jagtfelt. Bare jeg tænker paa hine svundne dage, løper mit blod -hurtigere, og jeg ønsker inderlig at kunne delta i slike idrætter endnu -en gang. En morgen saa jeg gjennem et av mine sovekammervinduer, at en -stor dam ikke langt borte bokstavelig talt var dækket med vildænder. -Øieblikkelig tok jeg riflen fra væggen, løp ned av trapperne og ut av -døren i slik fart, at jeg ikke saa mig for, men støtte med panden mot -dørstolpen. Det gnistret og sortnet for mine øine, men det kunde ikke -stanse mig; jeg kom snart paa skudhold og la an, da jeg til min store -sorg opdaget, at flintestenen var faldt av ved det voldsomme støt, jeg -netop hadde faat. - -Det var ingen tid at spilde. Jeg hadde aandsnærværelse nok til at huske -paa det gode fyrtøi, jeg hadde i mine øine, hvorfor jeg aapnet panden, -sigtet paa fuglene og slog saa av alle kræfter med knyttet næve til mit -ene øie. (Baronens øine har bestandig været usedvanlig ildfulde og de -tindrer især, naar han fortæller denne historie). Gnister i mængdevis -for ut, fængkruttet tændtes, skuddet gik av, og jeg skjøt med et skud 50 -vildænder, 25 stokænder og 3 krikænder. - -Aandsnærværelse er sjælen i alle mandige idrætter. Naar sjømænd og -soldater alene skylder den, at de slipper helskindet ut av faren, saa -har ogsaa jægeren ofte den at takke for sin lykke. - -Saaledes husker jeg at jeg engang kom til et vand, hvor jeg opdaget -flere dusin ænder, som dog laa altfor spredt til at jeg kunde haabe at -nedlægge noget nævneværdig antal med mit gevær, især da jeg til alt -uheld bare hadde et eneste skud igjen. - -Jeg husket da, at jeg endnu hadde igjen av nisten et stykke skinke, som -laa i jagttasken. Denne fete bit fæstet jeg til et grovt snøre, som jeg -viklet op og knyttet sammen efter enderne, saa det blev meget længere -end før. Saa gjemte jeg mig i sivet ved bredden, kastet lokkematen ut og -fik snart til min store glæde se en av ænderne nærme sig og graadig -sluke fleskestykket. - -De andre skyndte sig efter og da flesket var meget fedt, kom det likesaa -fort ut den anden vei, og da slukte nok en and det og saa en tredje og -saaledes allesammen den ene efter den anden. Paa nogen faa minutter -hadde saaledes flesket gaat igjennem alle ænderne uten at snøret var -gaat stykker, og nu sat de der som perler paa en snor. Jeg trak hele -bundten med megen glæde ind til stranden, slynget snøret nogen ganger om -livet og vendte saa næsen hjemover. Da jeg hadde gaat et stykke, -begyndte dette store jagtbytte at føles tungt, og jeg angret halvveis -paa at jeg ikke hadde nøiet mig med nogen færre, da en underlig hændelse -kom mig tilhjælp -- skjøndt jeg ikke kan si andet, end at jeg i første -øieblik blev endel forvirret ved det. - -Ænderne begyndte igjen at bli levende efter den første bedøvelse og slog -med sine vinger; tilslut steg allesammen tilveirs og drog mig med sig. -Mange andre vilde i mit sted ha mistet aandsnærværelsen, men jeg drog -fordel av omstændighetene saa godt jeg kunde og styrte med mine -frakkeskjøter kursen hjem. - -Da jeg var like over mit hus, blev spørsmaalet hvordan jeg skulde komme -ned uten at komme tilskade. Jeg vred da halsen om paa ænderne, den ene -efter den anden, sank derved sagte ned og kom til min koks store -bestyrtelse gjennem skorstenspipen og ned i kjøkkenet, hvor der -heldigvis ikke var tændt nogen ild. - -Noget lignende hændte mig en anden gang med et kuld raphøns. Jeg var -gaat ut for at prøve en ny rifle og hadde brukt op alt mit hagel, da et -kuld raphøns pludselig fløi op like for næsen paa mig. Ønsket om at ha -nogen af dem paa mit aftensbord indga mig en god idé. Jeg naadde det -sted, hvor flokken hadde slaat sig ned, ladet geværet hurtig med krudt, -tilspisset ladestokken og stak den ind i løpet istedetfor hagel. Saa gik -jeg mot raphønsene og i det øieblik de fløi op, fyrte jeg og ladestokken -gik gjennem syv stykker som saaledes blev sat paa spid. - -Det kan ikke ofte nok gjentas, mine herrer, at med snarraadighet hjælper -man sig frem under alle forhold i livet. - -En anden gang hændte det, at jeg dypt inde i en skog i Rusland traf paa -en prægtig sort ræv, hvis skind er saa værdifuldt, at det vilde ha været -synd og skam at ødelægge det ved et skud. - -Ræven stod tæt ind til et stort træ. Jeg tok hurtig kulen ut av geværet -og ladet det istedet med en stor spiker, trykket av og traf dyret saa -godt, at halen blev spikret fast til træet. Saa gik jeg bort til den med -kniven i haanden, skar et dypt tversnit i panden og brukte saa min pisk -med slik kraft paa den, at den tilslut bokstavelig talt løp ut av sit -gode skind. - -Ofte ser man, at lykken og tilfældet bøter paa vore feiltagelser. Dette -fik jeg kort efter ovennævnte hændelse et merkelig bevis paa. Midt inde -i skogen traf jeg paa et vildsvin med sin unge, som travet like bak -hinanden. Min kule bommet men allikevel flygtet ungen som var den -første, mens soen blev staaende uten at røre sig av flekken. Da jeg -nøiere undersøkte saken, fandt jeg at soen var blind, at hun holdt sin -unges hale mellem tænderne, og at ungen av barnlig kjærlighet til sin -gamle mor paa denne maate ledet hendes skridt. Min kule hadde gaat -imellem begge og truffet halen som var revet tversover, og mens ungen -hadde rendt sin vei, var soen blit staaende endnu tyggende paa halen. -Jeg tok derfor blot fat i halestumpen og ledet den gamle hjem uten den -mindste møie, og uten at det gamle hjælpeløse dyr viste den ringeste -gjenstridighet eller frygt. - -Vildsvin ansees med rette for at være blandt de farligste og vildeste -dyr, man kan træffe paa, hvilket jeg nok fik føle, engang jeg traf et -slikt bæst midt inde i skogen. Jeg var ulykkeligvis ikke belaget paa et -saadant møte, hvorfor jeg ikke kunde gjøre andet end at skynde mig bak -et stort eketræ, netop som dyret rettet et støt mot mig med en saadan -kraft, at dens hugtænder trængte igjennem træet, og den kunde hverken -gjenta støtet eller trække tænderne tilbake. «Aahaa,» tænkte jeg, «nu -har jeg dig,» og jeg fik fat paa en sten, med hvilken jeg bøide og -hamret tænderne slik, at det blev aldeles umulig for den at komme løs og -den pent maatte vente, til jeg kom tilbake fra nærmeste landsby, hvor -jeg hentet rep og kjærre for at faa den levende hjem, hvilket ogsaa -fuldstændig lykkedes mig. - -I har sikkert, mine herrer, hørt tale om alle jægeres skyts-helgen, -Sankt Hubert, og om det ædle kronvildt som viste sig for ham i skogen -med det hellige kors mellem sine horn.[1] Jeg har ydet denne helgen min -tribut hvert aar ved at følge hans eksempel og jeg har set hans hjort -vel tusen ganger avbildet enten i kirker eller paa broderier, saa at jeg -paa ære og samvittighet som god jæger ikke kan si enten der i fordums -tider virkelig har været eller kanske endnu findes slike dyr med kors. -Jeg skal heller fortælle, hvad jeg har set med mine egne øine. En dag -som jeg alt hadde opbrukt baade kuler og hagel, mødte jeg en prægtig -kronhjort, som saa aldeles ubekymret paa mig, som om den kjendte til min -tomme hagelpung. Jeg ladet da bøssen øieblikkelig med stenene av nogen -kirsebær, som jeg hadde gaat og suget paa. Saa fyrte jeg og traf dyret -midt i panden mellem hornene. Det vaklet, men hadde allikevel kraft nok -til at undfly. - -[Footnote 1: St. Hubert var hertug i det frankiske rike og blev omvendt -til kristendommen, da han en langfredag var paa jagt og da traf en -hjort, som hadde et straalende kors mellem sine horn. Han blev aar 723 -biskop i Lüttich og hans minde blev sidenefter feiret hver 3dje november -med store jagtfester. - -_O. a._ ] - -Et aar eller to senere var jeg paa jagt i samme skog, da fik jeg se et -prægtig dyr med et fuldt utvokset kirsebærtræ omtrent ti fot høit mellem -sine horn. Jeg gjenkjendte øieblikkelig fyren og betragtet den -naturligvis som min retmæssige eiendom, idet jeg fældte den med et -velrettet skud, som paa engang gav mig baade stek og kirsebærsauce, for -træet var fuldt av den saftigste frugt, som jeg nogensinde har smakt. - -Hvem vet, om ikke en eller anden høihellig jæger eller kanske en jagende -biskop eller abbed kan ha skutt og plantet korset paa en lignende maate -mellem taggerne paa St. Huberts dyr? - -Disse hellige mænd (av den katolske kirke naturligvis) har altid været -kjendt for sin nidkjærhet til at plante kors og horn, og i et vanskelig -tilfælde er man tilbøielig til at gripe til ethvert middel for at hjælpe -sig ut av nøden, heller end at la en gunstig leilighet undslippe. Jeg -har selv ofte befundet mig i slike vanskelige tilfælde og har da altid -handlet efter øieblikkets indskydelse. Hvad sier De for eksempel til -følgende hændelse. - -Jeg var en dag paa jagt i en av Polens uhyre skoger, og efter at ha -opbrukt alt mit krudt vendte jeg hjemover da mørket faldt paa. Da møtte -jeg pludselig en vældig bjørn, som med opspærret gap lot til at ville -gjøre mit nærmere bekjendtskap. Jeg rotet i en fart gjennem alle mine -lommer i haab om at finde noget krutt og en kule, men forgjæves. - -Jeg fandt bare to reserveflintesten, og den ene slynget jeg da av alle -kræfter ned i gjennem uhyrets digre gap. Den likte nok ikke dette for -den gjorde helt om, og idetsamme slynget jeg den anden sten ind den -motsatte vei, og det frembragte i sandhet en uanet virkning. Begge -stenene støtte mot hinanden inde i maven og slog øieblikkelig ild, saa -bjørnen fløi i luften med et frygtelig brak. - -Skjønt jeg saaledes kom helskindet fra det denne gang vilde jeg dog -nødig igjen vaage mig mot en bjørn uten andre forsvarsmidler. - -Der synes at hvile en vanskjæbne over mig i den henseende, at de mest -glubske og farligste dyr i almindelighet møter mig naar jeg er værgeløs, -som om de instinktmæssig ante det. Saaledes hændte det engang, just som -jeg hadde tat av flintestenen for at paasætte en ny, at en uhyre bjørn -kom brummende mot mig. Jeg var aldeles hjælpeløs og hadde netop tid nok -til at klatre op i et træ for at redde mig. Ulykkeligvis faldt min -jagtkniv under opklatringen ned, saa jeg ikke hadde andet til at -paaskrue flinten med end mine fingre, som var aldeles utilstrækkelige, -da laasen var meget træg. Bjørnen la sig paa vagt under træet, og jeg -ventet hvert øieblik, at den skulde komme efter mig. Som jeg før har -fortalt hadde jeg engang med held avfyrt mit gevær ved hjælp av mine -øines ild; men det middel synes jeg litet om, da jeg hadde faat en -heftig betændelse i øiet av det, som endnu ikke var helbredet. Jeg -betragtet med begjærlige blik mit vaaben som laa paa sneen, men det -hjalp jo ingenting; men saa fik jeg pludselig et heldig indfald. - -Mine herrer vet, at jægeren likesom filosofen bestandig har noget paa -rede haand. For mig har min jagttaske stedse været det arsenal, som -forsyner mig med ethvert hjælpemiddel. Jeg rotet efter og fandt noget -hyssing, en kroket spiker og litt voks. Vokset var stivnet i kulden, saa -jeg maatte først lægge det ind paa brystet for at bløte det op. Spikeren -strøk jeg saa over med voks, fæstet den til hyssingen og firte den -øieblikkelig ned paa knivens haandtak. - -Den sterke kulde gjorde, at spikeren øieblikkelig frøs fast. Nu drog jeg -sagte og varsomt det noksaa tunge vaaben op med hyssingen. Med dettes -hjælp hadde jeg knapt gjort min rifle istand, før bamsen begyndte at -klatre opover træet; men jeg mottok den nu med en saadan salve, at -lysten til at klatre forgik den for bestandig. - -En anden gang kom en uhyre ulv saa uforvarende over mig, at jeg ingen -anden utvei kunde finde paa end rent instinktmæssig at kjøre min arm ned -igjennem dens svælg. For at den ikke skulde bite armen over, stak jeg -den helt ind til skulderen, men hvad skulde jeg saa gjøre? Min stilling -var just ikke særdeles behagelig. Man tænke sig bare: ansigt til ansigt -med en ulv. Vi betragtet hinanden just ikke med de venligste blik, det -kan jeg forsikre. Hvis jeg trak min arm tilbake, vilde bæstet fare endnu -mere rasende ind paa mig, det kunde jeg tydelig læse i dets gnistrende -øine. - -Jeg tok derfor et godt tak i dens indvolder, vendte ut og ind paa dem -som paa en hanske, kastet den saa til jorden og lot den ligge, sig selv -til straf og andre til advarsel. - -Samme middel vilde jeg nødig ha forsøkt overfor en gal hund, som kom -sættende efter mig i en av St. Petersburgs trangeste gater. - -Redde sig hvo kan, tænkte jeg, kastet min pelsværksfrakke og var inden -døre i et øieblik. - -Jeg sendte min tjener ut for at hente frakken, og han hængte den ind i -garderoben til mine andre klær. Morgenen derefter da jeg sat og spiste -frokost, blev jeg høilig forbauset ved at høre min kammertjener Josef -rope: - -«For guds skyld, baronens frakke er blit gal.» - -Jeg sprang op, ilte ind i garderoben og fandt alle mine klær hulter til -bulter og nogen aldeles iturevet. Fyren hadde fuldstændig ret, frakken -var blit gal. Jeg kom netop tidsnok til at se den overfalde min fineste -selskapsdragt, som den rystet og tumlet med paa den ubarmhjertigste -maate. - - - - - III. - - Anekdoter om baronens hunder og hester. - - -Alle disse merkelige oplevelser, mine herrer, som jeg nu har fortalt -Dem, faldt kun lykkelig ut ved hjælp av min aandsnærværelse og mine -kraftige anstrengelser, hvilke egenskaper, som enhver vet, er aldeles -uundværlige for den egte jæger, soldat og sjømand. Det vilde i sandhet -være en meget letsindig jæger, admiral eller general, som altid vilde -stole paa et lykkelig tilfælde eller sin gode lykke uten at bryde sig om -de forsigtighetsregler, som netop forebygger tilfældet, og uten i -forveien ved de bedste forholdsregler at sikre sig et heldig utfald. Jeg -har aldrig været skjødesløs hverken i den ene eller den anden henseende, -for jeg har altid ikke alene været kjendt for mine udmerkede hester, -hunder og geværer, men ogsaa for min dygtighet i at bruke dem, saa jeg -nok kan si uten at smigre mig selv, at jeg har skapt mig et -uforgjængelig navn i skog og mark. - -Jeg skal ikke trætte Dem med lange beskrivelser av mine stalder, mit -hundehus eller min vaabensamling, men to av mine hunder var dog saa -udmerkede, at jeg aldrig kan glemme dem eller forbigaa dem i taushet. -Den ene var en fuglehund, som dag og nat var like nyttig, forstandig og -utrættelig. Om natten hængte jeg en lygte paa dens hale og jaget -saaledes godt, ja næsten bedre end paa lyse dagen. - -En dag ikke længe efter at jeg var blit gift, fik min hustru det indfald -at bli med paa jagt. Jeg red i forveien for at opspore noget vildt, og -det varte heller ikke længe, før min gode hund stod foran nogen hundrede -raphøns. Jeg ventet imidlertid paa min hustru som skulde komme bakefter, -ledsaget av min forvalter og en tjener. Jeg ventet og ventet, men ingen -kom. Tilslut blev jeg ganske ængstelig og vendte om; men jeg var ikke -kommet halvveis, før jeg hørte stønnen og nødrop, som syntes at komme -fra et sted i nærheten, og allikevel kunde jeg ikke opdage et levende -væsen. Jeg steg da av hesten, la øret til jorden og opdaget at lyden kom -nedenifra jorden. Jeg kjendte paa stemmerne min hustru, forvalteren og -tjeneren. Saa husket jeg ogsaa at det ikke langt borte var en kulgrube, -som jeg ganske nylig hadde latt aapne, og det kunde nu desværre ikke -være nogen tvil om den skjæbne, som hadde rammet min hustru og hendes -ledsagere. - -Fra nærmeste landsby fik jeg da i største hast hentet alle -minearbeiderne, og med de største anstrengelser lykkedes det os ogsaa -tilslut at faa draget dem op av gruben, som var over 100 fot dyp. Først -blev tjeneren og hans hest bragt for dagens lys, saa forvalteren og -tilslut min hustru og hendes lille kleppert. Det merkeligste ved hele -saken var, at trods det frygtelige fald kom ingen -- hverken mennesker -eller dyr -- til nogen skade, med undtagelse av nogen ubetydelige -skrammer; men saa var de saa meget mere forskrækkede og rædde. - -Det blev ikke noget mere av jagten den dag, som man nok kan forstaa, og -i forskrækkelsen glemte jeg aldeles hunden, og det maa ogsaa være min -undskyldning for at jeg heller ikke husket paa den næste morgen, da jeg -maatte reise bort i vigtige forretninger som vilde komme til at holde -mig væk i fjorten dage. Jeg var neppe kommet hjem før jeg savnet min -hund, Diana. Ingen av mine tjenere visste nogen besked om den, skjønt de -hadde søkt overalt efter den. Tilslut fik jeg en god idé. «Du skal se,» -tænkte jeg, «at den endnu staar for raphønsene.» - -Jeg gav mig straks paa vei, fuld av haab, og ganske rigtig, da jeg kom -dit hvad saa jeg da? Min tispe paa samme sted hvor jeg hadde forlatt den -for fjorten dage siden. - -Avance! ropte jeg. - -Diana for frem og jeg fik fem og tyve i et skud. Men det stakkars dyr -var saa magert og utsultet, at det knapt hadde styrke til at komme bort -til mig. Jeg skulde heller ikke ha faat hunden hjem, hvis jeg ikke hadde -tat den foran paa sadelknappen, hvilket man nok kan forstaa at jeg -gjorde med den største glæde. Nogen dages hvile og god forpleining -bragte den i likesaa godt hold som før, og nogen uker efter hjalp den -mig til at løse en gaade, som ellers sandsynligvis vilde være forblit -uopklart for bestandig. - -I to dage jaget jeg den samme hare; Diana opsporet den bestandig for mig -men det kunde aldrig lykkes mig at komme den paa skud. Jeg har set for -mange underlige ting til at tro paa hekseri; men jeg tilstaar at min -forstand stod stille overfor denne avskyelige hare. Tilsidst kom jeg dog -saa nær den, at jeg næsten kunde berøre den med geværmundingen, da den -gjorde en kolbøtte og hvad sker da? Jo min hare hadde to par ben under -buken og to par paa ryggen. Naar derfor de underste var trætte, vendte -den helt rundt som en dygtig svømmer, som avvekslende svømmer paa maven -og ryggen, og løp saa videre paa de andre med friske kræfter. Jeg har -aldrig senere set en lignende hare, og jeg skulde sikkert nok heller -ikke ha faat fat i den uten med en slik hund som Diana. - -Den var saa merkelig overlegen alle andre hunder, at jeg uten frygt for -at bli beskyldt for overdrivelse skulde erklære den for at være uten -like, hvis jeg ikke hadde hat en mynde som kunde kappes med den. - -Mynden var ikke saa merkværdig paa grund av sit utseende, som paa grund -av sin rent utrolige hurtighet. Hadde I, mine herrer, set den jage, -vilde I sikkert likesom jeg, ha beundret og elsket den og fundet det -ganske naturlig, at jeg tilbragte saa megen tid i dens selskap. Den løp -saa hurtig og saa længe i min tjeneste, at den slet det underste led av -benene av sig, men jeg fik allikevel god nytte av den ogsaa da, nemlig -som grevlingehund. - -Engang denne hund skulde hvalpe, var vi ute paa jagt sammen og trods -alle mine forsøk paa at holde den tilbake, løp den saa hurtig som -nogensinde, denne gang efter en, som det forekom mig, ualmindelig tyk -hare som den hadde opsnust. Det var med nød og neppe at jeg i avstand -kunde følge den tilhest. Paa engang hørte jeg et glam som av et helt -hundekobbel, men saa svakt og fint, at jeg ikke kunde skjønne hvad det -var. Men da jeg indhentet hunden, fik jeg se et høist vidunderlig syn. -Baade hunden og haren hadde kastet i fuldt løp, og der var just likesaa -mange hareunger som hvalper! Indstinktmæssig tok de smaa harer flugten, -og av samme aarsak satte hvalperne efter og fanget dem, og saaledes -sluttet jeg jagten med seks harer og seks hunder, skjønt jeg begyndte -med én. - -Jeg tænker paa denne min vidunderlige tispe med den samme fornøielse og -glæde, som paa en prægtig lithauisk hest, som intet guld kunde ha -opveidd. Jeg fik den ved en leilighet, da jeg til megen hæder for mig -fik anledning til at vise min færdighet i ridekunsten. Jeg var som gjest -paa grev Przobosskys prægtige slot i Lithauen, og sat en dag sammen med -damerne ved tebordet, mens herrerne var nede i gaarden for at se paa en -ung hest av arabisk blod som netop var kommet fra stutteriet. - -Pludselig blev vi opskræmt av nødrop, og da jeg skyndte mig ut, saa jeg -at hesten var saa vild og ubændig at den hadde kastet sin rytter av -salen, og ingen turde nærme sig den. De mest uforfærdede ryttere stod -der bleke og motfaldne, og ingen visste hvordan de skulde bære sig ad, -da jeg med et eneste sprang kastet mig op paa hestens ryg og ved at -overraske den slik, ikke alene skræmte den, men ogsaa tvang den -- ved -at opbyde al min ridekunst -- til lydighet, og inden fem minutter var -den føielig og from som et lam. For at vise damerne dette og for at -spare dem for unødig angst, tvang jeg hesten til at sætte ind igjennem -et av vinduerne i salen. Der red jeg rundt værelset flere ganger baade i -skridt, trav og gallop, og tilslut satte vi op paa tebordet, hvor den -gjennemgik hele den høiere rideskole, hvilket moret damerne -overordentlig. - -Min hest viste sig saa velopdragen og førte sig saa behændig, at den -ikke slog istykker det mindste, hverken av glas eller porcelæn. Dette -gjorde ikke alene paa damerne, men ogsaa paa greven et saa gunstig -indtryk, at han med sin sedvanlige høflighet bad mig motta hesten og -føre den til seier og ære i det felttog mot tyrkerne, som jeg skulde -delta i under anførsel av grev Münnich. - - - - - IV. - - Eventyr i den tyrkiske krig. - - -Jeg kunde virkelig ikke ha faat en mere nyttig eller kjærkommen gave ved -begyndelsen av det felttog, hvormed min løpebane som kriger begyndte. En -hest paa engang saa from, livfuld og fyrig -- baade et lam og en -Bucephalus i en skapning -- maatte jo altid bringe mig til at erindre en -soldats pligter, og fik mig ogsaa ofte til at tænke paa den unge -Aleksander og hans bedrifter som hærmand. Hensigten med krigen var at -gjenoprette den russiske hærs anseelse, som hadde faat et litet knæk ved -czar Peters siste felttog ved Pruth, og denne hensigt blev ogsaa naadd -ved flere meget anstrengende og glimrende felttog under anførsel av den -berømte feltherre, som jeg før har nævnt. - -Beskedenhet forbyr en underordnet at tilegne sig nogen andel i store -seire eller bedrifter, som blir regnet den kommanderende general til -ære, hvor middelmaadig han end er; ja man ser endog at æren blir -tilskrevet den hjemmeværende konge, dronning eller krigsminister, skjønt -de sandsynligvis aldrig har lugtet krutt uten ved parade og aldrig set -andre valpladser end øvelsesleire. Jeg vil derfor ikke tilegne mig nogen -andel i den hæder, vi høstet under vore talrige felttog mot fienden. Vi -gjorde alle vor pligt som i soldatens, fædrelandsvennens og den tapre -mands sprog overhodet har en ganske anden betydning, end ørkesløse -kandestøperpolitikere kan gjøre sig noget begrep om. Da jeg hadde faat -befaling over et husarregiment, blev jeg sendt paa flere tog med ordre -til at handle efter bedste skjøn, og den hæder som vi da indla os, kan -vel ikke godt bli tilregnet andre end mig og de tapre folk, som jeg -førte til strid og seier. - -Den dag vi drev tyrkerne tilbake til Oczakow, var jeg i hærens fortrav -og hadde en meget varm dag. Min fyrige lithauiske ganger hadde den dag -nær bragt mig i en slem knipe. Jeg var stillet paa en fremskutt post -langt fra hovedstyrken og fik da se en avdeling av fienden komme imot -mig indhyllet i en støvsky, som gjorde det umulig for mig at se -hvormange de var, eller hvad deres hensigt var. At indhylle os i en -lignende støvsky, vilde ikke ha gjort mig klokere og var litet -hensigtsvarende. Jeg lot derfor mine forposter ride ut til høire og -venstre med befaling at støve saa meget som mulig, mens jeg selv red -nærmere for at iagtta dem. Utfaldet svarte ogsaa til forventningerne. -Mine forposter bragte forvirring og uorden i fiendens rækker. Da jeg -derfor med hovedstyrken gjorde et voldsomt anfald paa dem, adsplittet vi -dem fuldstændig og anrettet et frygtelig nederlag blandt dem, saa de -snart flygtet alt hvad de kunde. Vi forfulgte dem ikke alene til den -befæstede by i deres tilbaketogslinje, men endog tversigjennem den, og -det overgik vore dristigste forventninger. - -Min hest fløi som vinden, saa jeg kom langt foran mine folk, og da jeg -saa fienden i hast flygte ut igjennem den motsatte port, fandt jeg at -det var fornuftigst at stanse paa torvet og la mine folk samles der; men -jeg blev høist forbauset ved hverken at kunne opdage en eneste husar -eller trompeter. Jager de gjennem de øvrige gater, eller hvad kan der -være blit av dem? Iallefald kunde de ikke være langt borte og maatte -snart forene sig med mig. I forventning herom lot jeg min anpustne hest -drikke av en springbrønd paa torvet. Den drak med en overordentlig -begjærlighet og lot aldrig til at bli utørst, hvilket var naturlig nok, -for da jeg saa mig nok en gang om efter mine folk, hvad tror dere jeg da -blev var? Hele min hests bakdel var væk, som skaaret med en kniv! Vandet -strømmet derfor likesaa fort ut igjen som det kom ind, uten at hesten -beholdt en draape derav. Hvordan var min stakkars hest kommet i en slik -tilstand? Jeg grublet endnu forgjæves derover, da min gamle vagtmester -kom til og efter i de sterkeste uttryk at ha uttrykt sin glæde ved at se -mig i sikkerhet, gav han mig følgende forklaring: - -Da jeg hovedkulds trængte ind i fæstningen sammen med den flygtende -fiende, lot forsvarerne pludselig porten falde og den skar min hest -tversover. Bakdelen hadde da ved uophørlig at sparke og spænde -foraarsaget et frygtelig mandefald blandt fienden, men da den fandt det -umulig at komme ind i fæstningen, hadde den begit sig til en nærliggende -eng, hvor jeg uten tvil kunde finde den. Jeg vendte da øieblikkelig om, -og fordelen bar mig i gallop til engen hvor jeg til min store glæde -fandt den muntert græssende sammen med en del andre hester. - -Efter slike haandgripelige beviser paa, at begge dele endnu var i live, -sendte jeg bud til vor dyrlæge som uten at tape et øieblik sydde begge -sammen med det første som var ved haanden, hvilket tilfældigvis var -tynde grener og unge skud av laurbær. - -Da nu dette svære saar blev lægt, hændte noget som ikke godt kunde -træffe nogen anden end min glorværdige hest. De unge skud skjøt nemlig -rot i dens legeme, de vokste og dannet tilslut likesom en løvhytte over -mig, saa at jeg siden efter kunde delta i mange tog i skyggen av mine -egne og min hests laurbær. - -En liten ubehagelighet som denne vaabendaad forvoldte mig, maa jeg ogsaa -fortælle. - -Jeg hadde svunget mit sverd mot fienden saa længe og saa kraftig, at min -arm uvilkaarlig gjorde den samme bevægelse længe efter at fienden var -forsvundet. Jeg var saa ræd for at tilføie mig selv eller nogen av mine -folk naar de kom nær mig, nogen skade, at jeg var nødt til at bære armen -i bind en ukes tid, aldeles som om jeg skulde ha saaret mig. - -En mand som har vist sig at kunne utføre slike bedrifter som jeg med min -litauer, kan man vel ogsaa tro istand til at utføre en anden daad som -ved første øiekast synes at høre til umuligheterne, og som jeg selv -vilde ha hat mine tvil om, hvis jeg hadde hørt den fortælle. Vi beleiret -en by hvis navn jeg har glemt, og det var vor general meget -magtpaaliggende at faa vite, hvordan tilstanden var inde i byen. Det -syntes at være umulig at trænge ind i den; ti man maatte passere først -forposterne, saa utenverkerne og tilslut selve befæstningerne. Heller -ikke fandtes der en sjæl som vilde paata sig dette hverv. Maaske litt -for forfængelig av min krigerdygtighet, men vel ogsaa av tjenesteiver, -besluttet jeg at anstille et forsøk og stillet mig i den hensigt ved -siden av en av de største kanoner. Da den blev avfyrt, hoppet jeg op paa -kulen for paa den maate at komme ind i fæstningen; men da jeg var kommet -halvveis, begyndte jeg at overtænke saken. «Hm,» tænkte jeg, «komme ind -kan du nok, men hvordan for pokker vil du bære dig ad med at komme -tilbake? Du vil bli tat for en spion og hængt i det høieste træ og det -er en plads, som ikke anstaar en Münchhausen.» Paa grund av disse og -lignende likesaa hyggelige betragtninger som jeg anstillet, passet jeg -paa da en kule fra fæstningen strøk like forbi mig, og hoppet bort paa -denne. Saaledes kom jeg tilbake til mine venner, vistnok uten at ha -utført mit ærinde, men dog sund og hel. - -Min hest var ikke mindre flink end jeg i den høiere gymnastik. Hverken -hækker, diger eller noget andet kunde stanse den, overalt gik den like -frem. En dag forfulgte jeg en hare; denne fik det indfald at sætte -tversover landeveien, men i det samme kom ogsaa en herskapsvogn kjørende -forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig dog ikke stanse, men -sprang tvers igjennem vognens aapne vinduer med slik fart, at det var -saa vidt jeg fik tat hatten av mig og be damerne undskylde min høist -utidige paatrængenhet. - -En anden gang skulde jeg sætte tvers over en sump; men da jeg var kommet -midt over den, fandt jeg avstanden længere, end jeg hadde trodd og -vendte derfor om i luften for at ta bedre tilsprang, men forregnet mig -ogsaa nu og faldt i til halsen. Sikkert hadde jeg fundet en fortidlig -død, om jeg ikke ved hjælp av min armstyrke hadde løftet mig selv og min -hest, som jeg holdt fast ved knærne, op ved min haarpisk. - -Denne maate at dra sig ut av en forlegenhet, synes jeg fortjener -almindelig opmerksomhet og jeg vil især anbefale den til alle som har -sat sin lid til store herrers løfter. - - - - - V. - - Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen. - - -Trods alt mit mod og trods alle mine og min hests udmerkede egenskaper -var jeg dog engang saa uheldig under krigen med tyrkerne at bli -overmandet og tat til krigsfange. Og hvad værre var, jeg blev solgt som -slave, hvilket er meget almindelig hos tyrkerne. - -Mit daglige arbeide i denne min fornedrelsens stand var ikke haardt -eller anstrengende, men derimot ganske forunderlig og kjedsommelig nok. -Jeg drev nemlig hver morgen sultanens bier paa græs, vogtet dem hele -dagen og drev dem om aftenen hjem igjen til kuberne. En aften manglet -jeg en bi, men ved at søke efter den, opdaget jeg at to bjørner holdt -paa at rive i hver av dens vinger for at komme til den honning som den -indeholdt. Jeg hadde intet andet vaaben end den sølvøks, som sultanens -gartnere bærer som tegn paa sin værdighet. Jeg kastet den efter røverne -for at skræmme den, og befridde ogsaa paa den maate min stakkars bi; men -jeg kastet uheldigvis med saa stor kraft, at øksen som fik en gal -retning, for videre og ikke stanset før den naadde maanen. - -Hvorledes skulde jeg nu bære mig ad med at faa den igjen? Jeg kom da -heldigvis til at huske paa at jeg etsteds hadde læst, at tyrkiske bønner -vokser uhyre hurtig og kan opnaa en utrolig høide. Jeg plantet da straks -en; den skjøt rot og vokste med slik fart, at den snart slynget sig om -en av maanens horn. Jeg klatret op ad den og naadde ogsaa i sikkerhet -maanen, men maatte lete længe før jeg fandt øksen, hvilket aldeles ikke -var let paa et sted, hvor alting skinner som sølv. Tilslut fandt jeg den -dog liggende paa en haug med hakkelse og høi. Nu skulde jeg da se til at -vende tilbake; men uheldigvis hadde solen optørket min bønnestængel, saa -jeg fik nok se til at finde paa et andet raad. Jeg fandt da paa at -tvinde et taug av hakkelse, gjorde det saa tykt og langt som jeg kunde, -fæstet det ved et av maanens horn og begav mig saa paa vei. Eftersom jeg -klatret ned, kappet jeg av den øvre ende av tauget, som jeg ikke længere -hadde bruk for, skjøtet paa den nederste ende og kom saaledes et godt -stykke ned. Tauget blev naturligvis ikke bedre av denne evindelige -paaskjøtning, saa det brast, da jeg vel kunde være en fire, fem mil over -jorden. Jeg faldt mot jorden med slik voldsomhet, at jeg aldeles mistet -bevistheten, og da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg at jeg at hadde -slaat et hul, som var omtrent atten favner dypt. - -Jeg kom mig snart, men kunde ikke begripe hvordan jeg skulde komme op -igjen. Dog viste sig her som saa ofte ellers, at nøden er mor til -opfindsomhet. Jeg gravet et slags trappetrin med mine negler (baronens -negler var da 40 aar gamle) og kom saaledes møisommelig op igjen, -hvorpaa jeg optok min forrige bestilling. Belært av denne dyrekjøpte -erfaring opfandt jeg en bedre maate at bli kvit bjørnene paa, dersom -bekjendt forekommer i store mængder i Tyrkiet og som aldrig vilde la -mine stakkars bier være i fred. En aften oversmurte jeg en vognstang med -et tykt lag med honning og la mig saa i bakhold i nærheten for at se, -hvad der vilde hænde. En uhyre stor bjørn blev tiltrukket av -honninglugten og begyndte at slikke stangen med en saadan graadighet, at -den slikket den tversigjennem hals og mave og ut paa den anden side. Da -den saaledes var godt og vel spiddet, løp jeg til og drev en svær plug -gjennem stanghullet og hindret den saaledes i at vende tilbake. Jeg lot -den bli staaende der hele natten, og da sultanen næste morgen -tilfældigvis kom forbi mens han røkte sin morgenpipe og fik se det puds, -jeg hadde spillet bjørnen, var han nær ved at dø av latter over et saa -pudsig syn. - -Snart efter blev freden sluttet mellem Tyrkiet og Rusland, og jeg blev -tillikemed endel andre krigsfanger sendt hjem til St. Petersburg. Jeg -tok avsked fra russisk tjeneste paa den tid, da den høist besynderlige -revolution fandt sted, hvorved barnekeiseren i sin vugge, hans mor og -hendes far, hertugen av Brunsvig, feltmarskalk Münnich og mange andre -blev forvist til Sibirien. Paa min vei hjemover hadde jeg mange flere -besværligheter, end da jeg reiste ut, ti vinteren var det aar saa kold, -at selv solen fik frostblemmer, hvilket endnu tydelig kan sees paa dens -ansigt. - -Jeg reiste med deligencen, og da vi kom ind i en hulvei, paala jeg -kusken at blæse sterkt i hornet, forat vi kunde undgaa at møte nogen i -denne trange vei. Han blaaste saa han blev ganske blaa i ansigtet, men -uten at kunne faa en eneste tone frem, hvilket var os allesammen ganske -uforklarlig og meget ubehagelig, for snart efter kom en anden vogn imot -os. Veien var saa smal at det var aldeles ugjørlig at komme forbi -hinanden. Jeg hoppet derfor ut av vognen og begyndte at spænde hestene -fra. Saa tok jeg vognen med alt, hvad deri var, paa nakken og hoppet -over en ni fot høi hæk ind paa en mark og over hækken ut paa veien igjen -et stykke nedenfor den anden vogn. Naar man betænker vognens tyngde, saa -kan jeg forsikre at det just ikke var det letteste arbeide. Derpaa tok -jeg hestene, en under hver arm, og i to vendinger bar jeg dem paa samme -maate bort til vognen, lot kusken spænde for og fortsatte veien til det -vertshus, hvor vi skulde overnatte. - -Jeg skulde ogsaa ha fortalt, at en av hestene var næsten bare en fole og -meget livlig, og den likte nok ikke denne slags bevægelse, for den -begyndte at sparke og bite; men jeg fik den til at være rolig ved at -stikke dens bakben ned i min frakkelomme. Da vi var kommet til -vertshuset, forfrisket vi os ved et godt aftensmaaltid; kusken hang sit -horn paa en knag paa væggen og vi satte os likeoverfor hinanden. Paa -engang hørte vi: Tatra tatra tatra ta! Nu opdaget vi grunden til at -kusken ei hadde været istand til at faa en eneste lyd ut av hornet; -tonerne var frosset fast i hornet, og det var naturlig nok, at de nu lot -sig høre da de tinte op. Den gode mand kunde saaledes til megen ære for -sig underholde os en god stund med forskjellige melodier uten at sætte -hornet til munden, saasom: «Kongen av Prøisens marsch!» «Over berg og -dale» og mange andre yndede melodier og tilslut aftensalmen: «Nu hviler -hele jorden.» Dermed ophørte denne aftenunderholdning og jeg faar gjøre -det samme med mine russiske reiser. - -De fleste reisende har den slemme vane naar de fortæller sine -oplevelser, at lægge til meget mere end de virkelig har set. Man kan da -ikke undre sig paa, at tilhørere og læsere undertiden begynder at faa -tvil om deres sandruhet. Men hvis nogen her i selskapet skulde være -fristet til at tvile paa sandheten av de tildragelser, jeg nu har -fortalt, da beklager jeg ham meget og vil ogsaa føle mig dypt saaret ved -denne mangel paa tillit, men jeg vil tillike raade vedkommende til at -forlate selskapet, før jeg begynder paa mine sjøeventyr, for de er endnu -mere vidunderlige og dog paa min ære likesaa sandfærdige som de nu -skildrede. - - - - - VI. - - Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser. - - -Den første gang, jeg reiste utenlands, var lang tid før den russiske -reise, hvis merkeligste hændelser jeg nylig har hat den ære at berette. - -Jeg var i den alder da man ligger i proces med gaasen, som min morbror, -en husaroberst med de største mustascher som nogen endnu har baaret, -pleide at si for spøk; det vil si, det var uavgjort om det fine dun som -bedækket min hake, skulde bli til skjæg eller fjær. Det var da at reiser -tilsjøs blev mine længslers drømmer. Min far hadde selv tilbragt en stor -del av sin ungdom paa reiser, og han pleide at forkorte de lange -vinteraftener for os med at fortælle om sine oplevelser, hvilket han -gjorde paa en enkel og fordringsløs maate. - -Jeg skal kanske siden ha den ære at berette nogen av hans fortællinger. - -Saa kan jeg da med skjæl si, at baade fødselen og opdragelsen i like -maate har bidraget til at nære denne min tilbøielighet for reiselivet. -Jeg grep enhver leilighet til at tale min sak, men bestandig forgjæves. -Hvis jeg engang imellem kunde rokke min fars beslutning, saa kunde jeg -være viss paa at min mor og mine tanter la sig imellem, saa jeg -bestandig tapte enhver fordel, som jeg kunde ha vundet. - -Tilsidst sendte skjæbnen mig tilhjælp en av min mors slægtninger som -avla os et besøk. - -Jeg blev snart hans yndling; han fortalte mig, at jeg var en kjæk gut, -og at han vilde gjøre alt for at mit ønske skulde bli opfyldt. Hans -veltalenhet gjorde mere virkning end min egen, og efter mange spørsmaal, -indvendinger og utflugter, blev det tilslut bestemt at jeg skulde faa -følge med ham til Ceylon, hvor hans farbror var guvernør. - -Vi avseilet fra Amsterdam med meget vigtige depecher fra de hollandske -generalstater. Vor reise udmerket sig ikke ved merkelige tildragelser, -med undtagelse av en storm, som jeg maa ofre nogen ord paa, paa grund av -de merkelige følger som den hadde. - -Orkanen brøt løs, just som vi hadde kastet anker ved kysten av et stort -rike for at indta vand og ved, og den raste med slik voldsomhet, at en -hel skog av uhyre store trær blev rykket op med roten og slynget op i -luften. De blev kastet i en saadan høide, at de største trær kun syntes -os at være som smaa dun, som man undertiden ser flyve omkring i luften. -Men det hadde ikke saa farlige virkninger endda, for straks stormen -stilnet av faldt ethvert træ ned paa sin gamle plads hvor roten -øieblikkelig fæstnet, med undtagelse av et eneste og tilmed det største -av dem allesammen. - -I det øieblik da dette træ blev rykket op, var et egtepar ivrig ifærd -med at plukke agurker av dets grener, for i den del av verden vokser -agurker paa trær. - -De brave folk fandt sig i sin skjæbne med beundringsværdig taalmod, men -deres vægt foraarsaket, at træet forandret retning og faldt ned paa -jorden efter hele sin længde. Nu maa De vite at provinsens statholder -hadde forlatt sin bolig, som alle der pleier at gjøre under en orkan, av -frygt for at bli begravet under sit slots ruiner. Da orkanen stilnet av, -vendte han tilbake gjennem sin have, da træet faldt ned paa ham og -lykkeligvis slog ham ihjel. - -Lykkeligvis? - -Ja, lykkeligvis, mine herrer, for statholderen var med Deres tilladelse -den skammeligste tyran. Alle provinsens indbyggere, hans egne yndlinger -iberegnet, var de elendigste skapninger under solen. Uhyre forraad laa -og raatnet i lader og forraadshus, mens folket som han hadde utsuget, -holdt paa at dø av hunger. Han hadde intet at frygte av fremmede -voldsmænd, og dog utskrev han alle unge mænd for med vold og magt at -gjøre helter av dem, og naar de saa var oplært, solgte han hele -samlingen til høistbydende, for at kunne ophope nye millioner til de -millioner som hans far hadde efterlatt ham. Man fortalte os at han hadde -lært denne uhørte fremgangsmaate paa en reise til Norden. Endskjøndt vi -var store patrioter, saa gjorde vi dog intet forsøk paa at gjendrive -denne paastand, da en reise til Norden for disse mennesker likesaavel -kunde bety til de canariske øer som til Grønland; men vi hadde forresten -mange andre grunder til ikke at indlate os paa dette emne. I taknemlig -ihukommelse av de store tjenester som dette agurkplukkende par hadde -bevist sit land, indgav samtlige indbyggere en underdanigst ansøkning -til regjeringen om at faa manden utnævnt til hans efterfølger, hvilket -ogsaa naadigst blev indvilget. Vistnok hadde disse brave folk paa sin -ufrivillige luftreise kommet solen saa nær, at denne vor lyskildes -blændende glans hadde omtrent utslukket baade deres ytre og indre lys; -men de styrte derfor kun saa meget desto bedre, og ingen spiste -sidenefter agurker der i landet uten at rope: «Himlen bevare vor -statholder!» - -Efter at ha utbedret den skade, som stormen hadde tilføiet vort skib og -overværet festmaaltidet til ære for den nye statholder, avseilet vi med -gunstig vind og kastet anker ved Ceylon efter seks ukers forløp. Da vi -hadde været der omtrent fjorten dage, spurte guvernørens ældste søn mig -om jeg vilde gaa paa jagt med ham, et tilbud som jeg mottok med megen -glæde. Min ven var stor og sterk og vant til klimaets utaalelige hete, -mens jeg snart blev træt og derfor var et godt stykke bakefter ham da vi -naadde skogen. - -Jeg vilde just til at sætte mig ned for at hvile ved den bratte bred av -en elv, som en stund hadde fæstet min opmerksomhet, da jeg med et fik -høre et forfærdelig brøl bak mig. Jeg saa mig om, og man kan tænke sig -min forfærdelse ved at se en uhyre løve komme imot mig, og i hvis ansigt -jeg tydelig kunde se en allernaadigst beslutning om at ta mig til -frokost uten at spørre mig om lov. - -Min bøsse var bare ladd med hagl, og desuten hadde jeg hverken tid eller -aandsnærværelse nok til at betænke mig. Jeg sigtet paa den, da jeg -haabet om end ikke at saare den, da idetmindste at kunne skræmme den. -Men bæstet kom rasende imot mig, som om det hadde forstaat hvad min -hensigt var. Jeg blev da aldeles fra mig selv, kastet bøssen og forsøkte -rent instinktmæssig at flygte. Jeg gyser endnu, naar jeg tænker paa det -syn som da mødte mig. Nogen skridt foran mig laa en uhyre krokodille med -aapent gap for at sluke mig. - -Forestil Dem, mine herrer, min frygtelige stilling: bak mig løven, foran -mig krokodillen, tilvenstre en rivende strøm, tilhøire en frygtelig -avgrund som jeg bakefter fik høre, var fuld av giftige ormer. - -Det svimlet for mig, og bevidstløs faldt jeg til jorden. Jeg er sikker -paa at endog Herkules vilde ha gjort det samme i min stilling. - -En eneste tanke stod endnu klar for mig, og det var at jeg det næste -øieblik kunde vente at kjende den rasende løves tænder eller at bli -opslukt av krokodillen. Nogen sekunder forløp, da hørte jeg et sterkt -bulder, hvorefter det blev aldeles stille. Om en stund vovet jeg at -løfte hodet, og hvad tror I vel jeg saa? - -Jo, til min uutsigelige glæde fandt jeg, at løven hadde sprunget over -mig i det øieblik da jeg faldt, og like ind i krokodillens aapne gap. -Dens hode var kommet ned i krokodillens svælg, og begge arbeidet av alle -kræfter for at komme løs. Jeg sprang straks op, drog min hirschfænger og -skilte med et eneste hug løvens hode fra kroppen, som blev liggende ved -mine føtter. Derpaa støtte jeg med bøssekolben hodet saa langt jeg -kunde, ned i gapet paa krokodillen, som derved blev kvalt i et øieblik. - -En liten stund efter denne min glimrende seir, kom min ven til, da han -var blit urolig over mit lange fravær. Han lykønsket mig paa det -varmeste, og vi maalte nu krokodillen som vi fandt var firti fot og syv -tommer lang. - -Saasnart guvernøren fik høre om denne merkelige jagthændelse, sendte han -en vogn og folk for at hente begge dyrene. - -Jeg fik en bundtmaker der paa stedet til at gjøre mig en hel del -tobakspunger av løvens hud, og forærte bort en del til mine bekjendte -paa Ceylon. Ved min tilbakekomst til Holland skjænket jeg resten dels -til borgermesteren i Amsterdam, dels til nogen kjøbmænd, for at bevidne -dem min særdeles agtelse, formedelst disse herrers almindelig bekjendte -tilbøielighet til at sætte det almene bedste fremfor sin egen vinding. - -Krokodillens hud blev utstoppet paa sædvanlig vis, og den utgjør nu en -av de største prydelser for Amsterdams museum. Vaktmesteren paa stedet -fortæller alle besøkende mit eventyr. Jeg maa imidlertid si, at han -desværre tilføier en hel del, som aldeles ikke bidrager til -fortællingens troværdighet. Saaledes bruker han f. eks. at berette, at -løven rendte tvers igjennem krokodillens legeme, og at den just skulde -til at rende ut gjennem den anden ende, da den «verdensberømte baron» -avhugget dens hode og tillike tre fot av krokodillens hale. Krokodillen, -fortsætter den brave vaktmester, blev da saa forarget over tapet av sin -hale at den vendte helt rundt, snappet hirschfængeren ut av baronens -haand og slukte den med slik voldsomhet, at den gik tversigjennem -hjertet saa den kreperte paa flekken. - -Jeg behøver ikke at si, mine herrer, at jeg er meget kjed over denne -slyngels uforskammethet. Vi lever jo i en saa vantro tid, at folk som -ikke kjender mig, kunde komme til at tvile paa sandfærdigheten av mine -oplevelser, bare for slike paatagelige løgners skyld, og jeg kan ikke -andet end si at slikt er i høi grad saarende for en mand av ære. - - - - - VII. - - Anden sjøreise. - - -I 1776 indskibet jeg mig i Portsmouth paa et førsteklasses linjeskib paa -100 kanoner og med 1400 mands besætning, og vor bestemmelse var -Nord-Amerika. Jeg kunde her berette adskillige hændelser fra mit ophold -i England; men jeg vil heller gjøre det senere. Følgende maa jeg dog -omtale i forbigaaende. Jeg hadde en dag den fornøielse og ære at se hans -majestæt kjøre i al sin pomp i sin stadsvogn for at aapne parlamentet. -Paa bukken sat en uhyre tyk kusk, i hvis skjæg Englands vaaben var -klippet paa den mest kunstfærdige maate, mens han med sin svøpe smeldte -et tydelig G. R. (Georg Rex). - -Hvad vor reise angaar, saa hændte intet av betydning før vi var omtrent -300 mil fra St. Lorensfloden, da skibet støtte med frygtelig voldsomhet -paa noget som vi antok var en klippe. Loddet blev kastet; men vi kunde -ikke træffe bund med en 300 favners line. Hvad som gjorde hændelsen -endnu mere ubegripelig var, at støtet var saa voldsomt, at vi mistet -roret, brak baugsprydet av og splintret masterne fra toppen til dækket, -og to av dem gik overbord. - -En stakkars fyr som var tilveis, ifærd med at beslaa store -mærsseilsskjøte, blev slynget mindst tre mil fra skibet; men han frelste -heldigvis livet, da han underveis fik tak i nebbet paa en stormfugl som -holdt ham oppe, til man kom ut og fik tat ham op i en baat. Et andet -bevis paa støtets voldsomhet var den kraft, hvormed folk som befandt sig -paa mellemdækket, blev slynget mot dækket over deres hode. Mit hode blev -derved støtt ned i maven, hvilken stilling det beholdt i flere maaneder. - -Mens vi andre forundret os over grunden til dette støt og hele skibet -endnu var i et eneste røre, blev med engang alt forklart. Vi fik nemlig -øie paa en uhyre hval, som hadde ligget og døset en seksten fot under -overflaten. Dyret var blit saa ærgerlig over den forstyrrelse som vort -skib hadde foranlediget, da roret i forbifarten hadde skrapet det paa -næsen, at det slog sønder og sammen hele galleriet og en del av -agterspeilet med sin halefinne, tok derpaa pliktankret som hang i -forstavnen, mellem sine tænder og svømmet mindst 60 mil avsted med -skibet med en fart av 12 mil i timen, da lykkeligvis tauget brast og vi -blev kvit baade hvalen og ankret. Paa vor tilbakereise til Europa nogen -maaneder senere fandt vi den samme hval flytende død paa havet, bare -nogen faa mil fra det sted, hvor vi først hadde truffet den. Vi maalte -den og den var uten overdrivelse næsten en halv mil lang. Da vi bare -kunde ta en del av et slikt uhyre ombord, satte vi baatene ut og skar -med meget stræv hodet av, hvor vi til vor store glæde fandt ankret og -omtrent firti favner av kabelet skjult i en hul tand paa venstre side -like under tungen. Dette var den eneste merkelige begivenhet paa reisen. - -Dog en ting hadde jeg nær glemt; mens hvalen løp avsted med skibet, -sprang dette læk og vandet fosset ind med slik voldsomhet, at alle vore -pumper ikke hadde kunnet holde os oven vande i en halv time. Heldigvis -var jeg den første som opdaget lækken. Jeg saa at der var et stort hul, -omtrent en fot i diameter. De vil ikke forundre Dem over at jeg føler -mig litt stolt ved tanken om, at dette prægtige skib med hele dets -besætning blev frelst ved en lykkelig tanke som faldt mig ind. Jeg satte -mig ned og fyldte derved lækken fuldstændig. - -Man vil ikke forundre sig herover, naar jeg fortæller at jeg baade paa -fædrene og mødrene side nedstammer fra vestfalske og hollandske -forfædre. Min stilling blev mig tilslut noget kold, for vandet trængte -gjennem mine ikke meget tykke klær, men Münchhausen trodser alt, naar -det gjælder at utføre en ærefuld bedrift. - - - - - VIII. - - Tredje sjøreise. - - -Jeg var engang i Middelhavet i stor fare for at komme ut av verden paa -en forunderlig maate. Jeg badet mig en sommer-eftermiddag i dette -herlige hav i nærheten av Marseille, da jeg saa en uhyre hai komme -sættende imot mig med sit gap vidt opspærret. Her var ingen tid at -spilde og at komme væk var umulig. Jeg gjorde mig da saa liten som mulig -ved at slutte mine ben sammen og presse armene langs siden, hvorved jeg -opnaadde at kunne smyge mig mellem dens tænder og like ned i buken, hvor -det var belgmørkt, men forøvrig ganske varmt og behagelig. Jeg -spekulerte paa, hvordan jeg skulde komme ut igjen og fandt paa at naar -jeg gjorde mig svært ubehagelig, vilde den vel være glad ved at bli mig -kvit. - -Da jeg hadde rundelig plads, begyndte jeg at hoppe, stupe kraake og -slikt noget, men intet synes at være den saa ubehagelig som en lystig -skotsk ril. Den begyndte da at brøle ganske forskrækkelig og stod næsten -ret op og ned i havet. Derved blev den opdaget av et italiensk -handelsfartøi, som seilte forbi og paa nogen faa minutter harpunerte -den. Da den var vel bragt ombord, hørte jeg folkene raadslaa sig -imellem, paa hvilken maate de skulde skjære den op for at faa den mest -mulige tran ut av den. Da jeg forstaar italiensk, blev jeg dødelig ræd -for at de, naar de skar op min vert, ogsaa skulde træffe mig. For at -undgaa denne fare, stillet jeg mig omtrent midt i maven (hvor en hel -klub hadde kunnet faa rum), for jeg antok at de vilde begynde paa en av -enderne. Min frygt forsvandt ogsaa da de begyndte med hodet. - -Saasnart jeg merket et glimt av dagens lys, skrek jeg av fuld hals, at -det glædet mig at faa gjøre herrernes bekjendtskap og ved deres hjælp -bli befridd fra et fængsel, hvor luften just ikke var av første sort. De -kan ikke forestille Dem den forbauselse som avspeilet sig i alles -ansigter, da de hørte en menneskelig stemme fra fiskens buk, og endnu -mere ved at se en stor og lang, naken baron komme spadserende ut. Jeg -forklarte dog alt ved at fortælle mit eventyr, over hvilket de var nær -ved at revne av latter. - -Efter at ha styrket mig med litt mat, hoppet jeg paany ut i vandet for -at rense mig, og svømmet derpaa bort efter mine klær, som jeg ganske -rigtig fandt paa samme sted hvor jeg hadde forlatt dem. Efter min -beregning hadde jeg tilbragt omtrent tre og en halvtime i dette uhyres -mave. - - - - - IX. - - Fjerde sjøreise. - - -Mens jeg endnu var i Tyrkiets tjeneste, moret jeg mig ofte med at seile -ut i en lystbaat paa Marmorahavet, hvorfra man har en herlig utsigt til -Konstantinopel med sultanens seraljer. En morgen som jeg var ute, sat -jeg just og betragtet den vidunderlig klare, blaa himmel, da jeg blev -var en rund tingest deroppe, og som syntes at være saa stor som en -biljardkule med noget hængende under sig. - -Jeg tok straks min groveste og længstrækkende fuglebøsse, som jeg aldrig -med min gode vilje reiser foruten. Jeg ladde den med en kule og fyrte -efter tingesten, men uten virkning da den var altfor langt borte. Jeg -tok da dobbelt portion krudt og fem kuler; da gik det bedre, kulerne -traf og rev hul paa den ene side. De kan dømme om min forbauselse, da -jeg fik se en pragtfuld forgyldt gondol, hængende ned fra en uhyre -ballon, falde ned like ved min baat. I gondolen var der en mand og -halvdelen av et stekt faar. Da min forbauselse hadde lagt sig noget, -befalte jeg mine folk at ro ut efter denne herre. - -Manden saa ut som han kunde være en franskmand, hvilket siden ogsaa -viste sig at være tilfældet. Han hadde i hver vestlomme et pragtfuldt -guldur og vægtige kjæder med medaljoner. I hvert knaphul hang en -guldmedalje, som mindst var hundrede dukater værd. Paa hver av hans -fingre glitret en kostbar diamantring, og hans lommer var saa fulde av -pengeposer, at de tynget hans kjoleskjøter ned mot jorden. Visselig, sa -jeg til mig selv, maa denne mand ha gjort menneskeheten mange store -tjenester, siden alle disse høie herskaper har belæsset ham med saa -mange gaver i slike usle og gjerrige tider som vore. Faldet hadde -aldeles bedøvet ham, saa det varte en stund før han kunde tale. Litt -efter litt kom han sig og fortalte følgende: - -«Mit hode var ikke sterkt nok for denne maate at reise paa, heller ikke -er jeg tilstrækkelig inde i videnskapen for at kunne beseire alle -vanskelighetene dermed. Min tanke var at ydmyge alle døgnfluer av -linedansere og gjøglere ved at hæve mig langt over deres hoder. For syv -eller otte dage siden -- jeg kan ikke si det nøiere, da jeg har tapt -tidsregningen, eftersom jeg hele tiden har været der hvor solen aldrig -gaar ned -- steg jeg op fra Kap Lizard i Cornwallis i England og tok med -mig et faar for at gjøre kunster dermed til tilskuernes forlystelse. - -Uheldigvis øket vinden paa, og istedetfor at drive til Exeter hvor jeg -hadde isinde at lande, blev jeg drevet tilhavs, men saa høit at jeg ikke -kunde gjøre nogen iagttagelser. Jeg blev snart saa sulten, at jeg kunde -prise mig lykkelig ved at ha tat faaret med mig. Jeg dræpte nu dyret, og -jeg var da langt ovenfor maanen og i omtrent 16 timer saa nær solen, at -den sved øienbrynene av mig. Jeg la derfor faareskrotten paa det sted i -gondolen, hvor solen hadde mest magt, det vil si der hvor ballonen ikke -kastet skygge, og efter et par timers forløp var alt gjennemstekt. Paa -denne stek har jeg hele tiden levet. Aarsaken til mit lange luftophold,» -tilføide han, «var den at en snor som aapnet ballonens ventil, hadde -sprunget, og hadde De ikke skutt hul paa ballonen, saa var jeg -sandsynligvis som Muhamed blit svævende mellem himmel og jord til -dommedag.» - -Saaledes sluttet han sin fortælling. Da jeg sa ham, at den midt foran os -liggende store bygning var sultanens seralj, blev han aldeles -forbløffet, for han hadde trodd at være paa et ganske andet sted end i -Konstantinopel. - -Gondolen skjænket han siden min styrmand og levningerne av faaret kastet -han i havet. - -Ballonen var blit saa beskadiget av faldet og skuddet, at den ikke kunde -repareres. - - - - - X. - - Baronen reiser til Kairo. - - -Da vi endnu har tid til at tømme en flaske vin, mine herrer, vil jeg -fortælle en høist forunderlig oplevelse, som jeg hadde nogen maaneder -før min tilbakekomst til Europa. Storsultanen, for hvem jeg var blit -presentert av den keiserlig russiske, den keiserlig romerske og den -kongelige franske gesant, overdrog mig at utrette en sak av høieste -vigtighet i Kairo, men av hvad beskaffenhet denne sak var, maa for -bestandig forbli en dyp hemmelighet. - -Jeg reiste landeveien med stor pomp og et talrig følge, men før jeg -naadde reisens maal, var jeg saa heldig at forøke reiseselskapet med -nogen høist merkværdige medlemmer av menneskeslægten. Jeg var bare -kommet nogen faa mil fra Konstantinopel, da jeg saa en tynd, smekker -mand løpe avsted over markerne med utrolig hurtighet, endskjønt han ved -hver fot hadde fæstet en jernkule paa mindst et par skippunds vegt. -Forbauset herover ropte jeg til ham: - -«Hvorhen saa hurtig, gode ven? og hvorfor har du hængt disse vegter paa -dig? de kan da bare være til besvær!» - -«Jeg forlot Wien for en halv time siden, naadige herre,» svarte han. -«Jeg tjente der hos en fornem herre, fra ham har jeg tat avsked. Jeg -agter mig nu til Konstantinopel for at søke mig en ny plads. Da jeg ikke -har bruk for al min hurtighet, forminsker jeg den ved hjælp av denne -vegt, for _moderata durant_ som min gamle lærer pleide at si.» - -Fyren behaget mig saa godt, at jeg spurte ham om han vilde ta tjeneste -hos mig, og til det var han straks villig. Vi reiste derpaa videre -gjennem mange land og mange byer. En dag fik jeg se en mand ligge -ubevægelig paa jorden ikke langt fra kongeveien. Han syntes at sove, men -gjorde det dog ikke, for han laa med det ene øre ned paa marken, som om -han med den største opmerksomhet lyttet efter noget. - -«Hvad lytter du efter, min ven?» spurte jeg. «Aa jeg morer mig med at -høre græsset gro,» svarte han. - -«Og det kan du virkelig høre?» - -«Det og mere til.» - -«Kom da i min tjeneste, min ven! Hvem vet, om ikke en ambassadør kan faa -nytte av et fint øre.» - -Fyren sprang op og fulgte med os. - -Ikke langt derfra paa en bakke saa jeg en jæger staa med en bøsse, som -han i et væk skjøt av i luften. - -«God lykke til jagten,» ropte jeg, «men hvad skyter du paa, for jeg kan -ikke se andet end den blaa himmel?» - -«Aa,» svarte han, «jeg prøver bare en fuglebøsse, som jeg har faat fra -Kuchenreicher i Regensburg. Jeg skjøt netop nu en spurv som sat paa -spiret av Strassburgs domkirke.» - -Enhver som kjender min kjærlighet til jagtens ædle idræt, vil ikke -forundre sig over at jeg øieblikkelig faldt denne ualmindelige skytter -om halsen. - -Jeg skyndte mig naturligvis at sikre mig ham. Vi fortsatte vor reise og -reiste gjennem stæder og land og naadde tilslut Libanon. En dag opdaget -jeg i utkanten av en cederskog en undersætsig, kraftig kar, som i sin -høire haand holdt et taug som saa ut til at være slynget rundt hele -skogen. - -«Hvad er det du trækker paa, min ven?» spurte jeg. - -«Aa jeg skulde bare fælde noget tømmer, og jeg har glemt øksen hjemme. -Derfor faar jeg se at hjælpe mig saa godt jeg kan.» - -Med disse ord drog han til og rev hele skogen ned i et eneste tak -likesaa let, som om det hadde været en haandfuld siv. Man kan let -skjønne hvad jeg nu gjorde. Jeg vilde heller ha opgit min stilling som -gesant end git slip paa denne skoghugger. - -Da vi kom nær Ægyptens grænser, opstod der med engang en saa frygtelig -storm, at jeg var ræd for at blaase bort med hele mit følge og al min -bagage. Paa veiens ene side var der syv vindmøller, hvis vinger gik -likesaa hurtig rundt som den flittigste spindekones rokkehjul. Ikke -langt borte stod en mand, saa tyk som Falstaff, og holdt hele tiden -pekefingeren paa sit høire næsebor. Da han saa i hvilken nød vi var, og -hvorledes vi forgjæves kjæmpet mot stormen, kom han bort til os og tok -ydmyg hatten av sig, som en soldat for sin oberst. - -Vinden stilnet øieblikkelig, og de syv møller stod stille. Høist -overrasket over dette, som jeg syntes stred mot naturens orden, sa jeg -til manden: - -«Er du besat av den onde, eller kanske du er ham selv i egen høie -person?» - -«Om forladelse, Deres velbaarenhet,» sa han, «jeg gjorde bare litt vind -for min herre mølleren, og for ikke at rive møllene ned blæste jeg bare -gjennem det ene næsebor.» - -«Her er nok en mand for dig,» tænkte jeg, «han kan bli rent uundværlig -naar du kommer hjem, og lungerne ikke rækker til for at fortælle alle de -underbare ting, som hændte dig under dine reiser tillands og tilvands.» -Vi kom snart til enighet og han forlot sin møller og fulgte med. Det var -paa tide at komme frem til Kairo. Saasnart jeg hadde utført mit vigtige -ærinde til min tilfredshet, besluttet jeg mig at avskedige hele mit -følge, undtagen de sidst antagne talentfulde mænd og i deres selskap -tiltræde reisen hjem som privatmand. Da veiret var straalende og Nilen -mere henrivende end jeg kan beskrive, fik jeg det indfald at leie en -baat og reise til Alexandria. Alt gik ogsaa godt indtil den tredje dag. - -De har vistnok allesammen, mine herrer, hørt tale om Nilens aarlige -oversvømmelser. Paa min reises tredje dag begyndte den at stige i en -forbausende grad, og den følgende dag bedækket den hele landet milevidt -paa begge sider, saa langt vi kunde øine. Den femte dag blev min baat -indviklet i noget som jeg først tok for siv; men næste morgen fandt vi -at vi sat fast i en skog av mandeltrær, hvis frugter var aldeles modne -og udmerket velsmakende. Ved at lodde fandt mine folk at vi var paa -mindst 60 fot vand, og at det var aldeles umulig for os at komme enten -frem eller tilbake. Klokken var 8 eller 9 om aftenen, saavidt jeg kunde -skjønne av solens stilling, da der med engang opstod en voldsom bris som -kantret vor baat, saa den fyldtes med vand og sank. I lang tid hørte -eller saa jeg intet til baaten. - -Lykkeligvis reddet vi os dog allesammen, otte mænd og to gutter paa det -vis, at vi allesammen klynget os til træets grener som nok var istand -til at bære os, men ikke vor baat. I denne stilling forblev vi i seks -uker og tre dage og levde hele tiden udelukkende av mandler. At vi ikke -led mangel paa vand er vel overflødig at fortælle. Paa den en og -firtiende dag faldt vandet likesaa pludselig, som det hadde steget, saa -vi fire dage senere kunde sætte foten paa tørt land. Baaten var den -første gjenstand, som møtte vort øie; den laa omtrent 200 alen fra det -sted, hvor den hadde sunket. Saasnart vi hadde tørret alt som var nyttig -for os i solen, og belæsset os med det nødvendigste fra vore forraad -ombord, skyndte vi os avsted for at komme ned til floden. - -Efter min nøieste beregning var vi blit ført 150 mil over akre, haver og -indhegnede strækninger. Vi gik i syv dage, før vi naadde floden som nu -fløt rolig i sit eget leie. Vi fortalte vort uheld til en bey som venlig -skaffet os, hvad vi behøvde og overlot os en av sine egne baater. - -Seks dage efter naadde vi Alexandria, hvorfra vi tok skibsleilighet til -Konstantinopel. Jeg blev overmaade naadig mottat av storsultanen, som -gjorde mig den ære at vise mig sit harem. Blandt det store antal -skjønheter fra alle verdens kanter kunde jeg vælge saa mange jeg fandt -for godt. - - - - - XI. - - -Da baronen hadde endt sin fortælling om den ægyptiske reise, vilde han -begi sig tilsengs; men det vilde hans tilhørere paa ingen maate tillate, -da de hadde lyst til at høre mere om sultanens harem. Paa dette vilde -han dog aldeles ikke indlate sig, men lovet at fortælle nogen historier -om de merkværdige tjenere, han hadde forskaffet sig. Han fortalte da -følgende: - -Efter min tilbakekomst fra Ægypten, var jeg rigtig i sultanens gunst. -Hans majestæt kunde aldeles ikke undvære mig og befalte mig til sit -bord, baade morgen og aften. - -Jeg maa da ogsaa bekjende, at ingen regjerende fyrste i hele verden har -et saa godt bord som sultanen, idetmindste hvad maten angaar; for med -hensyn til sterke drikker, saa vet I, mine herrer, at Muhameds lov -forbyder paa det strengeste enhver troende at drikke vin. Ingen som -spiser hos en tyrk, maa derfor vente at bli traktert aabenlyst med vin; -men det kan nok hænde at han i smug kan faa hvad han lyster; ti trods -koranens forskrifter er det mer end en tyrk, som vet at sætte likesaa -stor pris paa den ædle druesaft som hvilkensomhelst tysk prælat. Hans -høihet storsultanen var ogsaa blandt disse. Ved det offentlige taffel, -hvor kirkens øverste, eller som han her kaldes mufti, fremsa bønner -baade før og efter maaltidet, blev derfor naturligvis vin ikke engang -nævnt; men efter maaltidet ventet sædvanlig en utsøkt fin flaske vin paa -hans majestæt i hans private værelse. En vakker dag gav storsultanen mig -et vink, at jeg skulde følge med ham derind. Efter at ha laast døren, -tok han frem en flaske av et skap og sa: - -«Münchhausen, jeg vet at I kristne skjønner eder paa en flaske god vin. -Her er en flaske tokaier; men det er den sidste. Saadan vin har De -aldrig i Deres liv drukket.» Herpaa fyldte han i til os begge og klinket -med mig. - -«Nu, hvad synes De om den? Lar den sig ikke drikke?» - -«Vinen er god, Deres høihet,» svarte jeg; «men med Deres keiserlige -majestæts tilladelse vover jeg at forsikre, at jeg har drukket en endnu -bedre hos høisalig keiser Karl den sjette. Den skulde Deres høihet ha -smakt.» - -«Min kjære Münchhausen, jeg har al agtelse for Deres ord, men det er -umulig at finde bedre tokaier end denne. Jeg fik den engang av en -ungarsk magnat, som lovpriste den for mig som den største sjeldenhet.» - -«Skjæmt, Deres majestæt! Det er forskjel paa tokaier ogsaa. Desforuten -er ikke gavmildhet just de ungarske adelsmænds svake side; de vet nok -hvad de gir. - -Hvad vil Deres høihet vedde om, at jeg inden en time skal skaffe Dem en -flaske tokaier fra den keiserlige kjelder i Wien, som De vil finde er -noget ganske andet end denne?» - -«Münchhausen, jeg tror De har mistet forstanden.» - -«Nei, Deres majestæt, inden en time skal jeg skaffe en flaske tokaier -fra den keiserlige kjelder i Wien, som skal smake ganske anderledes end -dette elendige stof.» - -«Münchhausen, Münchhausen, De vil nok holde mig for nar; men saadant -taaler jeg ikke. Jeg har altid anset Dem for en fornuftig og sanddru -mand, men nu ser det ut som De ikke er bedre end mit hof.» - -«Godt, maaske Deres majestæt vil værdiges at motta mit væddemaal. Hvis -jeg ikke opfylder mit løfte -- og jeg tør si at jeg er en svoren fiende -af al slags skryt -- saa kan Deres høihet hugge mit hode av, og mit hode -er ikke noget græskar. Det er hvad jeg sætter op, hvad sætter Deres -høihet imot?» - -«Godt, jeg mottar væddemaalet,» sa sultanen, «hvis ikke flasken er her -inden klokken slaar fire, saa hugger jeg Deres hode av uten mindste -barmhjertighet, for jeg liker slet ikke at bli spillet paa næsen, selv -ikke av mine bedste venner. Paa den anden side, hvis De vinder -væddemaalet saa har De fuld frihet til at ta fra mit skatkammer saa -meget guld, sølv, ædelstener og perler, som den sterkeste mand er istand -til at bære.» - -«Det lar sig høre,» sa jeg, bad om pen og blæk og skrev følgende brev -til keiserinde Maria Theresa: - -«Deres majestæt har uten tvil som keiserdømmets arving ogsaa arvet Deres -majestæts høistsalige fars vinkjælder. Jeg tillader mig derfor -allerunderdanigst at anholde Deres majestæt om at faa overlatt med budet -en flaske av den tokaier, som jeg saa ofte har hat den ære at drikke -sammen med Deres majestæts høie far. Jeg tillader mig ogsaa -allerunderdanigst at anholde om Deres majestæt naadigst vil behage selv -at utvælge flasken i kjelderen for at undgaa ethvert bedrageri. Det -gjælder en sak av allerstørste betydning for Deres ydmyge tjener. Jeg -griper tillike leiligheten til at forsikre Deres majestæt om den dype -høiagtelse, hvormed jeg har den ære at være osv. osv. Baron v. -Münchhausen.» Da klokken alt var fem minutter over tre, gav jeg -øieblikkelig brevet til min løper som spændte vægtene av benene og løp -avsted til Wien. Sultanen og jeg drak nu op resten av flasken, mens vi -ventet paa en ny av en bedre sort. Klokken blev et kvarter over tre, saa -halv fire og tilslut tre kvarter i fire og endnu hadde ingen løper vendt -tilbake. Jeg kan ikke negte for, at jeg begyndte at bli noget het om -ørene, saa meget mere som jeg bemerket, at hans høihet fra tid til anden -kastet sine øine paa den klokkestreng, hvormed han tilkaldte sin -skarpretter. Han gav mig vistnok lov til at gaa ned i haven for at -trække litt frisk luft, men lot mig ogsaa ledsage av et par tjenende -aander, som ikke tapte mig av syne. Viseren pekte paa fem minutter paa -fire. Jeg var aldeles ute av mig selv, hvilket min stilling nok kan -undskylde. Jeg fik fat i skytten og manden med de gode ører. De kom -øieblikkelig og den sidste la øret paa jorden for at høre, om ikke min -løper var i anmarsch. De kan forestille Dem min forskrækkelse, da han sa -at slyngelen laa etsteds langt borte og snorket av alle kræfter. Knapt -hadde min brave jæger hørt dette, førend han sprang op paa en høi -terrasse, stillet sig paa tærne og saa sig omkring, hvorpaa han heftig -ropte: - -«Der ligger den dovne slyngel! Ved Belgrad, under en ek med flasken ved -sin side. Men vent, jeg skal snart faa dig vaaken!» - -Han la riflen til skulderen og sendte hele ladningen i trætoppen. -Nøtter, kvister og blad haglet ned paa snorkeren, vækket ham og satte -benene igang paa ham med en saadan fart -- han var ræd for at ha -forsovet sig -- at han ankom til storsultanens kabinet med tokaieren og -et egenhændig brev fra keiserinden til mig, da den endnu manglet et -kvart minut paa fire. Min høiædle velynder grep flasken og begyndte at -smake paa den, som det syntes med de tydeligste tegn paa velbehag. - -«Min kjære Münchhausen,» sa han, «De vil ikke bli fornærmet paa mig, -naar jeg beholder denne flaske for mig selv. De staar bedre anskrevet i -Wien end jeg, og har derfor lettere for at faa en til af samme sort.» - -Dermed laaste han flasken ind i sit skap, stak nøklen i lommen og ringte -paa skatmesteren. Aa for en deilig lyd det var i den klokke. - -«Jeg maa vel betale, naar jeg har tapt,» fortsatte han; «hør her, -skatmester, du kan la min ven, Münchhausen, ta av mit skatkammer saa -meget sølv, guld, perler og ædelstener, som den sterkeste mand er istand -til at bære.» - -Skatmesteren bukket tre ganger til jorden for sin herre som hjertelig -rystet min haand, og saa lot han os begge trække sig tilbake. - -Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg ikke spildte et øieblik med at -faa sultanens befaling opfyldt. Jeg lot min sterke mand -- han som drog -omkuld skogen -- komme med sit taug og vi gik saa sammen til -skatkammeret. Jeg forsikrer Dem, at det ikke var store ting igjen da vi -forlot det. - -Jeg skyndte mig ned til havnen, fragtet det største skib som jeg kunde -faa fat i, og stak øieblikkelig tilsjøs for at bringe mine skatter i -sikkerhet, før noget ubehagelig kunde komme iveien. - -Hvad jeg hadde frygtet indtraf ogsaa snart. Skatmesteren lot døren staa -paa vid gap -- det hadde visst heller ikke lønnet umaken at lukke den -- -og skyndte sig av alle kræfter til sultanen, hvem han fortalte hvorledes -jeg hadde benyttet mig av hans gavmildhet. - -Hans høihet mottok underretningen med stum forbauselse og begyndte -derpaa at rase over sin letsindighet. Han gav storadmiralen ordre til -øieblikkelig at forfølge mig med hele flaaten og gi mig at forstaa, at -væddemaalet ikke var ment paa den maate. - -Jeg var neppe kommet to mil tilsjøs, da vi fik se hele den tyrkiske -flaate hale ind paa os med alle seil tilsat som trække kunde. Jeg -tilstaar at mit hode, som just hadde begyndt at føle sig mere sikkert, -nu rystet voldsommere end nogensinde. Men min vindmaker trøstet mig -snart. - -«Vær ikke urolig, Deres excellence,» sa han, satte sig op i agterstavnen -og vendte det ene næsebor mot den tyrkiske flaate og det andet mot vore -seil. - -Saa begyndte han at blaase med slik voldsomhet paa den tyrkiske flaate, -at den ilde tilredt maatte vende tilbake, nogen skibe med tap av master -og andre med hele riggen, mens mit skib efter nogen timers lykkelig -reise løp ind i en italiensk havn. - -Jeg hadde forresten ikke stor glæde av mine medførte rigdommer, ti i -Italien er som man vet, fattigdom og tiggeri saa almindelig og politiet -saa usselt, at jeg som kanske er altfor godhjertet, maatte gi bort -største delen til tiggere. - -En bande stratenrøvere, som jeg under min reise i Rom traf i Lorettos -hellige egn, gjorde sig tilgode med resten. Disse herrer har vel ikke -følt noget videre til samvittighetsnag over sin daad, for deres fangst -var saa stor at de i Rom for hundrededelen kunde kjøpe sig -syndsforladelse for alle de synder, som de allerede hadde begaat, og som -de og deres efterkommere vilde komme til at begaa. - -Men nu, mine herrer, er det for længe siden sovetid. God nat! - - - - - XII. - - Adjutantens beretning. - - -Da baronen hadde fortalt disse sine oplevelser, var det umulig at holde -paa ham længere, og han efterlot selskapet i en meget oprømt stemning. -Før han gik maatte han dog love at fortælle sin fars hændelser samt -nogen flere fra sit eget minderike liv. - -Enhver hadde noget at fortælle om baronens historier. En av de -tilstedeværende, som hadde været hans adjutant i Konstantinopel, -fortalte at der findes en uhyre kanon, hvilket ogsaa baron de Thott -omtaler i sine reiseerindringer. «Saa vidt jeg kan erindre,» sa -adjutanten, «fortæller han om samme følgende: - -«Tyrkerne hadde opstillet utenfor fæstningen og i byens nærhet ved den -berømte flod Simois en uhyre beleiringskanon av messing, hvis kule var -av marmor og veide omtrent 1100 pund. Jeg hadde stor lyst til at affyre -denne kanon for at kunne bedømme dens virkninger. Hele hæren skjælvet -imidlertid blot ved tanken paa dette, for man paastod at den ikke blot -vilde rive fæstningen, men hele byen overende. Tilslut la dog denne -frygt sig saa meget at de tillot mig at prøve den. - -Vi brukte ikke mindre end 330 pund krudt for at la den, kulen veide som -før nævnt 1100 pund. Da kanoneren bragte lunten, trak hele mængden sig -tilbake i en meget ærbødig avstand, ja det var bare med nød og neppe, at -jeg fik overbevist paschaen som var tilstede, at der ingen fare var. -Kanoneren som skulde affyre den, fik slik hjerteklap, at man kunde se -det utenpaa hans klær. Jeg tok stilling paa en bastion bak kanonen, gav -det avtalte tegn og følte idetsamme jorden ryste som ved et jordskjælv. -Tre hundrede favner fra mundingen sprang kulen i tre stykker, som alle -gik tversover strædet og faldt ned i fjeldene paa den motsatte side, -mens strædet i hele sin bredde blev pisket til skum!» - -Saaledes lyder, saavidt jeg kan huske, baron de Thotts beretning om -verdens største kanon. Da jeg var i Konstantinopel sammen med baronen, -blev denne historie om hvordan baron de Thott avfyrte dette uhyre, -fortalt os som et merkelig bevis paa tapperhet og koldblodighet. - -Min herre, Münchhausen, som ikke kunde utholde tanken om at blive -overfløiet av en franskmand, tok kanonen paa sine skuldre, hoppet med -den i sjøen og svømmet tversover strædet. Uheldigvis satte han sig i -hodet at kaste kanonen tilbake til dens gamle plads under fæstningen. -Jeg sier uheldigvis, for hans haand glippet da han skulde kaste den, saa -den faldt ned midt i strædet hvor den endnu ligger og vel vil ligge til -dommedag. Dette var aarsaken til bruddet mellem baronen og sultanen. - -Skatkammerhistorien var glemt for længe siden, for sultanen har nok av -skatskyldige undersaatter, saa det varte ikke længe før det var fuldt -paanyt, og det var efter hans majestæts egen indbydelse at baronen paa -den tid befandt sig i Tyrkiet. Han hadde sandsynligvis været der endnu, -hvis ikke tapet av denne kanon hadde opbragt sultanen slik, at han -befalte at baronens hode uten naade og barmhjertighet skulde avhugges. - -En av sultaninderne, som hadde fattet stort venskap for baronen, gav ham -itide underretning om denne blodtørstige beslutning og gjemte ham saa -godt, at bøddelen ikke kunde finde ham, endskjønt han lette overalt. Den -paafølgende aften flygtet vi ombord paa et skib som skulde seile til -Venedig, og undslap saaledes vidunderlig ogsaa denne fare. Baronen -omtaler ikke gjerne selv denne hændelse, fordi hans forsøk mislykkedes -og han ovenikjøbet var nær ved at miste sit hode. - -Men da der intet er i denne hændelse som kaster den ringeste skygge paa -hans ære eller karakter, nærer jeg ingen betænkeligheter ved stundom at -fortælle den i hans fravær. Nu, mine herrer, kjender De baron von -Münchhausen tilbunds og kan ikke, haaber jeg, tvile paa hans -fuldstændige sanddruhet.» - - - - - XIII. - - Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring. - - -Man kan let tænke sig, at baronens omgivelser daglig bestormet ham med -bønner om at fortsætte sine fortællinger, som de fandt likesaa lærerike -som underholdende. - -I lang tid hjalp alle forsøk dog intet, da det var en av baronens -prisværdige vaner bestandig bare at følge sit eget hode og endvidere -aldrig under nogensomhelst omstændighet at la sig forlede til at svigte -sine bestemte grundsætninger. - -Tilslut kom dog den saa længselsfuldt ventede aften; med et venlig smil -hørte baronen paa sine venners paamindelser og nikket denne gang sit -bifald. Alle blev da aldeles stille og syntes at samle hele sit liv i -ørene, og Münchhausen begyndte fra sin hædersplads i sofaen som følger: - -Under Gibraltars sidste beleiring medfulgte jeg en provisionsflaate -under lord Rodneys befaling for at hilse paa min gamle ven, lord Elliot, -som ved sit tapre forsvar av denne fæstning har erhvervet sig uvisnelige -laurbær. - -Efter at den første glæde ved møtet mellem gamle venner og -krigskamerater hadde lagt sig noget, gik jeg sammen med generalen ut for -at undersøke fæstningens tilstand og fiendens foretagender. - -Jeg hadde med mig en aldeles udmerket kikkert, som jeg hadde kjøpt hos -Dalland i London, og ved hjelp av denne fandt jeg at fienden just stod i -begrep med at avfyre en 36-pundig kanon like mot det sted hvor vi stod. -Jeg underrettet generalen herom; han tok kikkerten og fandt at jeg hadde -ret. - -Jeg fik øieblikkelig med hans tilladelse bragt en 48punder fra det -nærmeste batteri og rettet den saa nøie som mulig (for med hensyn til -alt henhørende til artilleri, saa tør jeg si uten at skryte, at jeg -endnu ikke har fundet min overmand), saa jeg var sikker paa at træffe -mit maal. - -Jeg iagttok fienden helt til det øieblik, da jeg saa at kanoneren satte -lunten til fænghullet, og i samme øieblik befalte jeg ogsaa at avfyre -vor kanon. Omtrent midtveis traf begge kulerne sammen og virkningen var -isandhet forbausende. Fiendens kule sprat tilbake med slik voldsomhet, -at den ikke alene rev hodet av den artillerist, som hadde avfyret den, -men ogsaa skilte seksten andre hoder fra sine kropper, som var den -iveien paa dens løp til Afrika. - -Før den naadde Berberiet rev den alle masterne av tre krigsskibe, som -laa tilankers i en række og fløi derpaa 200 mil ind i det indre av -landet, faldt ned igjennem taket paa en bondestue og efter at ha berøvet -en stakkars kone som laa paa ryggen i sengen med vidt aapen mund og -snorket, de faa tænder hun hadde tilbake, blev den sittende fast i -halsen paa hende. Hendes mand kom just hjem, og da han fandt alle forsøk -paa at faa den ut aldeles unyttige, fik han det gode indfald at drive -den ned i hendes mave ved hjelp av en klubbe, og saaledes kom den ut ad -naturlig vei. Vor egen kule gjorde ogsaa udmerket nytte, for den ikke -alene drev den anden tilbake, saaledes som jeg nu har fortalt; men i det -den fulgte sin bane som jeg hadde beregnet, traf den just den kanon som -var bleven avfyret mot os, og slynget denne med slik kraft mot et spansk -orlogsskib, at den gik igjennem alle dæk og tilbunds. Skibet sank -øieblikkelig, mens dens besætning paa over tusen mand blev reddet av -tililende smaabaater. - -Dette var sikkert et høist merkværdig held. Jeg kan dog ikke tilegne mig -hele æren alene, for vistnok var det mig som utfandt idéen, men -tilfældet hjalp mig dog ikke saa litet, ti jeg opdaget siden, at kanonen -av en feiltagelse var blit ladd med dobbelt portion krudt, ellers skulde -vort held sikkert ikke være blit saa overraskende stort. - -General Elliot vilde gi mig en officersbestalling for denne store -tjeneste, men jeg avslog at motta andet end hans tak, som han endnu -samme aften frembar ved officerstaflet i de mest smigrende ordelag. - -Da jeg nærer stor forkjærlighet for englænderne, som trods sine store -feil dog isandhet er et dygtig folk, besluttet jeg ikke at forlate -fæstningen, før jeg hadde gjort dem en tjeneste til, og i løpet av en -tre ukers tid frembød der sig ogsaa en god leilighet hertil. Jeg -forklædte mig som katolsk prest og stjal mig ut av fæstningen ved -ettiden om natten, passerte fiendens poster og kom ind i hans leir, hvor -jeg snart støtte paa den kommanderendes telt, hvor jeg traadte ind og -fandt hertugen av Artois og den øverstkommanderende tillikemed flere -andre høie officerer holde raad. - -Min forklædning beskyttet mig, og det var derfor ingen som tænkte paa at -vise mig bort, saa jeg i ro og mak kunde overvære deres forhandlinger -som gik ut paa intet mindre end næste morgen at storme fæstningen. - -Raadet opløstes straks efter og enhver gik tilsengs. Jeg opdaget snart, -at hele leiren, skildvagterne iberegnet, var nedsunket i den dypeste -søvn. Saa begyndte jeg mit arbeide. Jeg løftet alle kanonerne, omtrent -300 i tallet, fra 48pundere til 24pundere av lavetterne og kastet dem -tre mil tilsjøs. Da jeg ingen hjælp hadde, saa maa jeg tilstaa at dette -var det sværeste arbeide jeg nogensinde har hat, maaske med undtagelse -av den gang, da jeg svømmet over strædet med hin kanon som Baron de -Thott omtaler i sine reiseerindringer. Derpaa samlet jeg alle kanon- og -ammunitionsvogne midt i leiren og for at undgaa støi, bar jeg dem parvis -under armen og en vakker haug blev det, næsten likesaa høi som -Gibraltar. Derpaa slog jeg ild ved at slaa en kanonbolt mot en -flintesten, som sat omtrent tyve fot fra marken i en gammel mur fra -maurernes tid. Jeg hadde nær glemt at si, at jeg hadde kastet alle -trosvognene ovenpaa, likesom jeg hadde lagt en hel del letfængelige -saker tilrette nederst, saa at det hele var i fuld fyr i et øieblik. - -For at undgaa mistanke var jeg en av de første til at allarmere. Hele -leiren blev, som man kan tænke sig, aldeles lamslaat av skræk; den -almindelige mening var at skildvagterne var blit bestukket, og at en -syv, otte regimenter hadde gjort et utfald fra fæstningen og ødelagt -artilleriet. - -Mr. Drinkwater nævner i sin historie om Gibraltars beleiring, at fienden -led et stort tap ved en ildebrand i leiren som man aldrig har kunnet -opdage grunden til -- hvilket er rimelig nok, da jeg aldrig har -aabenbart den til et levende væsen (endskjønt Gibraltar bare blev frelst -ved denne ene nats arbeide), ikke engang til general Elliot. Greven av -Artois tillikemed hele hans følge flygtet i blind skræk og løp uten at -stanse paa fjorten dage til Paris. Ulykken hadde gjort et saa dypt -indtryk paa dem, at de erhvervet sig den eneste av kameleonens -egenskaper som savnes hos hofmænd, den nemlig at kunne leve av luft -alene, for i tre maaneder var de ute av stand til at ta næring i sig. - -En morgen, et par uker efter denne hændelse, som jeg sat ved -frokostbordet sammen med general Elliot, trængte en bombe ind i det -værelse hvor vi sat og faldt midt paa bordet. - -Jeg har visst glemt at fortælle, at jeg hin gang ikke fik tid til at ta -morterne med. Generalen forlot øieblikkelig bordet, som vel alle andre -ogsaa vilde ha gjort, og skyndte sig ut av døren; men jeg tok bomben før -den sprang, og skyndte mig op til toppen av klippen. - -Da jeg saa ind i fiendens leir, opdaget jeg paa en haug nær kysten et -stort antal mennesker men hvad de bestilte, kunde jeg ikke skjelne. Jeg -saa da i min kikkert og opdaget at to av vore officerer, en general og -en oberst, som hadde spist hos mig den foregaaende aften og som hadde -listet sig ind i fiendens leir ved midnatstider, var blit tat tilfange -og nu holdt paa at bli klynget op i galgen som fiendtlige spioner. - -Avstanden var for stor til at jeg med held kunde kaste bomben med bare -hænder; men til at lykke kom jeg til at huske paa, at jeg i min lomme -hadde den samme slynge, som David dræpte Goliath med, og i den la jeg da -bomben og kastet den saa midt imellem dem. Den sprang da den faldt og -dræpte allesammen, undtagen de engelske officerer som til al lykke netop -var blit heist op. - -Et stykke av bomben fløi dog med slik voldsomhet mot galgen, at den -ramlet ned. Vore to venner følte aldrig saasnart den faste grund under -sine føtter, før de saa sig om efter aarsaken til sin frelse, og da de -fandt at bøddelen, vagten og hele tilskuermassen hadde behaget at -forlate verden før dem, befridde de sig gjensidig fra strikken som -sluttet ubehagelig tæt om halsen, og sprang ned til stranden hvor de -bemægtiget sig en baat med to matroser, som de tvang til at ro sig ut -til et av vore linjeskibe. - -Nogen minutter senere, mens jeg holdt paa at fortælle general Elliot -hvad jeg hadde utført, kom de begge ind i fæstningen, og efter at de paa -det hjerteligste hadde takket mig og mottat de tilstedeværendes -lykønskninger, feiret vi denne dag ved et rigtig muntert gilde. - - - - - XIV. - - Baronen fortæller om sine forfædre. - - -Jeg kan se paa Deres miner, mine herrer, at De alle ønsker at faa vite, -hvordan jeg kom i besiddelse av en slik skat som den slynge jeg nylig -har omtalt. Jeg skal da gjerne ogsaa fortælle det. I vet maaske at jeg -er en efterkommer i like linje av Urias hustru, som vi alle vet at kong -David stod i meget fortrolig forhold til. Men da en tid var gaat, gik -det som det pleier at gjøre: hans majestæts følelser for grevinden -kjølnedes betydelig; hun var nemlig blit ophøiet i adelsstanden tre -maaneder efter at hendes mand var død. En dag trættet hun og kongen om -en sak av største vigtighet, nemlig om stedet for bygningen av Noahs ark -og hvor den hadde strandet. Hans majestæt hadde som alle store herrer -den feil ikke at kunne taale motsigelse, saa et brudd blev følgen av -denne trætte. Hun hadde ofte hørt ham omtale sin slynge som en av sine -kosteligste skatter, derfor tok hun den med sig som et minde da hun -samme nat reiste sin vei. - -Kongen savnet den imidlertid før hun var ute av hans riker, og sendte -øieblikkelig de seks rappeste av sin livgarde efter hende; men hun -brukte slyngen med slik virkning, at hun rammet kapteinen som av -tjenesteiver var et stykke foran de øvrige, paa det sted hvor David traf -Goliath. Da hans folk saa dette, holdt de krigsraad og tok det kloke -parti at vende hjem igjen for at faa nærmere besked om, hvordan de hadde -at forholde sig. - -Grevinden reiste imidlertid uhindret videre til Ægypten, hvor hun hadde -mægtige venner. Jeg maa tillike bemerke, at hun av de børn som hun hadde -med kongen, bare hadde medtat sin yndlingssøn, til hvem hun -testamenterte slyngen, og saaledes har den gaat fra far til søn, helt -til den er kommet i mine hænder. - -En av mine forfædre -- min tip tip oldefar som levet for omtrent 150 aar -siden -- var engang paa et besøk i England, hvor han blev meget -fortrolig med en digter som ogsaa var en stor krybskytte, saavidt jeg -husker var hans navn Shakespeare. - -Denne digter -- paa hvis enemerker baade engelske og tyske forfattere -driver det frækkeste krybskytteri, sandsynligvis for at gjengjælde hvad -han gjorde selv i live -- laante hyppig slyngen og nedla saameget vildt -dermed, at det bare var med nød og neppe, at han undgik den skjæbne som -nær hadde rammet mine to venner i Gibraltar. Stakkars Shakespeare blev -fængslet, men min stamfar utvirket hans frihet paa en høist besynderlig -maate. Dronning Elisabeth var da paa tronen, men hun var paa sine gamle -dage blit saa lei og kjed av livet at blot det at skulle være nødt til -at spise og drikke og klæ paa og av sig, gjorde livet til en utaalelig -byrde for hende. - -Min stamfar satte hende istand til at undvære disse ting eller at kunne -gjøre det ved mellemmand, og hvad tror De vel var det eneste han var til -at formaa at utbede sig som belønning? Jo Shakespeares frihet. Saa stor -var hans kjærlighet til denne berømte digter, at han gjerne hadde git en -del av sin egen levetid for at kunne forlænge sin vens dage. - -Jeg har forresten aldrig hørt at nogen av dronningens bifstekætende -undersaatter har bifaldt denne nye maate at leve paa, nemlig uten mat, -hvor slaaet de end maa være blit av dens originalitet. Hun levde heller -ikke paa denne maate mer end i syv og et halvt aar, da hun døde av sult. - -Min far som eide denne slynge før mig, fortalte følgende historie som -hans venner ofte har hørt ham fortælle og hvis sandhet ingen som kjendte -den værdige gamle herre, vil betvile. - -«Paa en av mine besøk i England,» sa han, «gik jeg ned paa stranden ikke -langt fra Harwich, da en stor sjøhest kom op av havet og gallopperte saa -hurtig den kunde, henimot mig. Jeg hadde ikke andre vaaben end min -slynge. Med denne kastet jeg dog saa behændig et par stener, at jeg slog -ut begge dens øine. I et øieblik var jeg derpaa oppe paa dens ryg og red -ut i havet, for i samme øieblik som den mistet synet, var dens vildhet -forsvundet, og den blev saa spak som et lam. Jeg brukte slyngen som -bidsel og saaledes red jeg med største lethet gjennem havet. - -I mindre end tre timer naadde vi den motsatte kyst og hadde saaledes -gjennemredet 30 sjømil. I Helwoetsluys solgte jeg min ganger til verten -i «Tre pokaler» for 700 dukater. Han utstillet det underlige dyr til en -viss pris pr. hode og tjente sig derved en smuk formue.» - -De kan se den avtegnet og beskrevet i Buffons naturhistorie. - -«Men hvor usædvanlig end denne reisemaate var,» pleide min far at si, -«saa var dog de opdagelser og iagttagelser jeg gjorde underveis, endnu -mere overraskende og vidunderlige.» - -«Det dyr som bar mig, svømmet ikke; det travet med utrolig hurtighet -langs havbunden, idet det drev foran sig millioner av fisk, som var -aldeles forskjellige fra hvad vi faar at se. Nogen hadde hodet paa -midten av kroppen, andre paa enden av halen; endel som stod opstillet i -en rundkreds, sang korsanger av ubeskrivelig skjønhet; atter andre var -ifærd med at bygge gjennemsigtige vandpaladser, omgit av rummelige -søileganger, gjennem hvilke strømmet en skinnende væske som lignet den -sterkest glødende ild. Det indre av disse bygninger var forsynt med alle -de bekvemmeligheter, som fornemme fisker kunde ønske sig, saaledes var -der store saler bestemt til at opbevare rognen; en lang række pragtsaler -var anvist til opdragelse for yngelen. Deres undervisningsmaate -- -saavidt jeg kunde skjønne av hvad jeg saa, ti hvad jeg hørte var likesaa -uforstaaelig for mig som fuglekvidder eller græshoppesang -- forekom mig -at være saa slaaende lik, hvad man anvender i milde stiftelser paa -jorden, at jeg er overbevist om at den som har æren av at ha indført -den, maa ha foretat en lignende reise som jeg, og saaledes snarere -grepet sin lære ut av vandet end av luften. - -Av hvad jeg nu har fortalt kan De skjønne, at der endnu findes en vid -opdagelsesmark som vel fortjener at bli undersøkt og studert. Men jeg -faar vel fortsætte min fortælling. - -Paa min vei overskred jeg ogsaa en uhyre bergkjede mindst likesaa høi -som Alperne. I klippekløftene vokste skoger av allehaande store trær, -til hvis grener var fæstet hummere, krabber, østers, muslinger og -sjøsnegler av saa uhyre størrelse at en enkelt vilde være nok til at -utgjøre en hel vognladning. - -Alle de eksemplarer som blir kastet op paa vore kyster og solgt paa -markederne er bare usle elendige skabninger, som vandet river væk av -grenene, aldeles som vinden paa jorden. De trær som hummerne levde paa, -forekom mig at bære mest frugt, men de som der sat krabber og østers paa -syntes at være de største. Smaasnegler vokser paa en slags busk, som -næsten altid spirer ved foten av de store krabbetrær og slynger sig op -om dem som vedbend om en ek. - -Da jeg var kommet omtrent halvveis befandt jeg mig i en dal mindst 500 -favner under havets overflate. Jeg begyndte nu at lide av mangel paa -luft. Desuten var min stilling slet ikke behagelig av flere grunder. Jeg -møtte fra tid til anden uhyre fisker, som saa vidt jeg kunde skjønne av -den skrækkelige maate de aapnet gapet paa, nok ikke var uvillige til at -sluke os begge to. Min stakkars Rosinante kunde jo ikke se, saa jeg -maatte selv se til at undgaa disse sultne herrers fiendtlige hensigter. -Jeg travet derfor videre uten at stanse, for at naa det tørre land saa -snart som mulig.» - -Saaledes pleide min far at fortælle sin oplevelser. Jeg kom til at huske -paa denne historie ved at berette om hvordan jeg benyttet slyngen i -Gibraltar. Denne slynge har som før omtalt været i vor familjes eie i -umindelige tider; foruten sine andre merkelige egenskaper har den ogsaa -den, at den kan sætte en istand til at utføre næsten alt hvad man vil. -Dengang jeg brugte den i Gibraltar, blev den benyttet for sidste gang, -da et stort stykke blev bortrevet av bomben, men den lille rest gjemmes -endnu i vort familjearkiv som en skat sammen med andre familjestykker av -likesaa stor værdi. - -Jeg gjorde engang en ballon av saa uhyre størrelse, at hvis jeg nævnte -den silke som jeg brugte til den, vilde man ikke tro det; ethvert -kjøbmandslager og alt hvad væverne hadde i hele London og Westminster, -strøk med. Med denne ballon og med min slynge utførte jeg mange lystige -indfald, saasom at løfte et hus fra dets grundmur og istedet sætte et -andet uten at forstyrre beboerne, som almindeligvis sov eller var altfor -optat til at bry sig om sin boligs vandringer. - -Da skildvagten paa Windsor slot hørte klokken paa St. Paul slaa tretten, -var det min behændighet som var skyld deri. Jeg bragte nemlig -bygningerne klods ind til hverandre ved at flytte slottet til St. George -Fields og tilbake igjen før daggry uten at vække en sjæl. Trods alt -dette vilde sandsynligvis min ballon være forblit en hemmelighet, hvis -ikke Montgolfier hadde gjort luftskipperkunsten saa almen bekjendt. - -Den 30te september, som er den dag, da lægeforeningen avholder sit -aarlige møte, hvor de vælger foreningens embedsmænd og bakefter styrker -sig ved et overdaadig festmaaltid, fyldte jeg min ballon, og fik den til -at svæve ret over deres bygning. Saa fæstet jeg den ene av slyngen til -bygningens spir og den anden til ballonen og steg saa op med hele -foreningen til en uhyre høide, hvor jeg forblev i tre maaneder. Man vil -kanske undre sig over, hvad de levde av i denne tid, dertil jeg kan -svare, at selv om de hadde opholdt sig dobbelt saa lang tid i disse høie -regioner, saa vilde de allikevel ikke ha litt nogen nød, saa rikelig -besat var deres bord. - -Endskjønt min mening kun var at drive nogen uskyldige løier, saa -foraarsaket dog denne strek megen skade for presteskapet, klokkerne og -graverne, hvilke virkelig ikke led liten avbræk i sin næring derved; for -det er vel kjendt at i de tre maaneder foreningen var paa luftreise og -følgelig ute av stand til at tilse sine patienter, forekom næsten intet -dødsfald med undtagelse af de faa, som tidens le nedslog. Hvis ikke -apotekene hadde fortsat sin gjerning, vilde høist sandsynlig mindst -halvdelen av alle bedemænd være gaat fallit. - -Kort tid derefter tildrog en av mit livs merkeligste oplevelser sig. - -Jeg hadde en dag maattet gaa ned til Wapping for at overvære -indskibningen av endel varer, som jeg skulde sende til nogen gode venner -i Hamburg, og la hjemveien om Towerdokken. Klokken var 11 om -formiddagen, varmen var saa sterk og jeg var saa træt at jeg fik det -indfald at krype ind i en av Towers kanoner, hvor jeg snart slumrede -sødelig ind. Nu var det tilfældigvis kong Georg den tredjes fødselsdag, -hvorfor alle kanonerne blev avfyrt kl. 1, ham til ære. De var allesammen -blit ladd om morgenen, og da man jo ikke kunde ane at jeg laa inde i en -av dem, blev jeg skutt over hustakene og over paa den motsatte side av -elven nær Deptford og ind paa en rik bondes gaard. Der faldt jeg ned paa -en umaatelig stor høistak, som bonden hadde samlet isammen i haap om -dyre tider, og blev liggende der uten at vaagne, hvilket var en naturlig -følge av skuddet. - -Omtrent tre maaneder efter blev høiet saa dyrt at bonden syntes det -kunde være paa tide at sende det tiltorvs. Jeg vaagnet da ved den støi -som folkene gjorde, da de kløv op paa stakken, og endnu halvt isøvne og -uten at vite hvor jeg var gjorde jeg mit bedste for at komme væk, -hvorved jeg kom til at falde like ned paa bondens hode. Mig gjorde det -ikke det mindste, men bonden blev stygt medfart, for han blev dræbt paa -stedet ved at jeg aldeles uskyldig kom til at knække halsen paa ham. - -Min samvittighet blev dog aldeles beroliget, da jeg senere fik høre at -fyren var en elendig gnier og aagerkarl, som gjemte paa sit korn og høi -indtil det blev dyrtid, saa han kunde sælge det til blodige priser. - -Hans voldsomme død var derfor en retfærdig gjengjældelse for ham og en -velgjerning for menneskeheten. - -Man kan tænke sig hvor forbauset jeg blev da jeg kom til fuld sans og -samling og forsøkte paa at erindre mig hvor jeg hadde lagt mig til at -sove tre maaneder i forveien. Man kan ogsaa forestille sig mine -londonske venners overraskelse da de saa mig komme tilbake sund og -frisk, skjønt de hadde lett overalt efter mig uten at kunne finde mig. - - - - - XV. - - Baronen reiser til Ishavet. - - -Den har vel alle hørt tale om, den opdagelsesreise i Nordishavet som -gjordes av kaptein Phipps, nu lord Mulgrave. Jeg ledsaget kapteinen, -ikke som officer, men blot som hans ven og passager. Da vi kom op i de -høie breddegrader, tok jeg min kikkert, hvis gode egenskaper dere -kjender fra Gibraltars beleiring, og undersøkte synskredsen med den. Jeg -har altid fundet det meget nyttig av og til at se mig om og da især paa -reiser. - -Omtrent en halv mil borte var et uhyre isberg, mindst saa høit som vor -stormast, og paa dette opdaget jeg to isbjørner, som saavidt jeg kunde -skjønne var i en ivrig tvekamp. Jeg tok øieblikkelig min rifle og begav -mig paa vei til isberget, men jeg fandt veien ditop overmaade besværlig -og farlig; snart maatte jeg over bundløse avgrunder og snart var isen -saa glat at jeg faldt omkuld ret som det var. Endelig kom jeg like hen -til bjørnene; jeg saa nu, at de ikke slos, men bare lekte. - -Jeg beregnet straks værdien av deres huder, for enhver av dem var saa -stor som en velnæret okse; men ulykkeligvis gled min høire fot, idet jeg -hævet min bøsse, og jeg faldt paa ryggen med en slik voldsomhet, at jeg -mistet bevisstheten. - -Da jeg kom til mig selv igjen, saa jeg til min forfærdelse at et av -uhyrene hadde vendt mig om paa maven og just tat fast i linningen paa -mine nye skindbukser for at slæpe mig bort. Det er ikke godt at si hvor -bæstet vilde ha drat mig hen, hvis jeg hadde mistet min andsnærværelse, -men jeg drog ut min kniv -- det er denne som I her ser -- og kuttet av -tre av dens fortær, saa den øieblikkelig lot mig falde, idet den brølte -frygtelig. Jeg avfyrte straks min bøsse, saa den faldt stendød ned uten -gi en lyd fra sig. Dette var jo godt og vel, men uheldigvis hadde dens -brøl opvækket tusender av dens fæller, som laa og sov rundt om paa isen -i en halv mils omkreds, og som nu kom farende imot mig i fuld fart, saa -jeg hadde ingen tid at spilde. - -Det vilde nu sandsynligvis ha været ute med mig hvis jeg ikke hadde faat -et glimrende indfald. Paa omtrent halvdelen av den tid som en øvet jæger -bruker til at flaa en hare, drog jeg skindet av den døde bjørn, krøp ind -i det og stak hodet der, som den hadde hat sit. Neppe var jeg færdig -hermed før hele flokken var omkring mig. Jeg maa tilstaa at jeg trods -min varme pels baade svedte og frøs paa samme tid. - -Imidlertid lykkedes mit krigspuds aldeles fortræffelig. Den ene efter -den anden kom hen til mig, lugtet og antok mig øiensynlig for at høre -til familien; det eneste jeg manglet for at være aldeles lik dem var -tykkelsen, endskjønt jeg saa adskillige av de unge som ikke var større -end jeg. Da alle hadde lugtet tilstrækkelig paa mig og paa levningerne -av deres døde kamerat, blev vi snart meget gode venner. Jeg kunde ogsaa -eftergjøre alt hvad de gjorde; det eneste som jeg ikke var deres like i, -var med hensyn til at brøle og brumme. Men skjønt jeg saa ut som en -bjørn, var jeg dog allikevel et menneske, jeg begyndte derfor at -overveie, hvordan jeg bedst skulde dra fordel av det gode forhold som -var opstaat mellem mig og mine firbente venner. - -Jeg hadde hørt av en engelsk kirurg at døden øieblikkelig indtraf ved et -stik gjennem rygraden. Jeg besluttet nu at prøve rigtigheten herav. Jeg -trak min kniv, og støtte den ind i rygraden mellem skuldrene paa den -største bjørn, som jeg kunde se. - -Det var et dristig forsøk, som jeg nok kunde ha grund til at være litt -ræd for, ti hvis dyret skulde overleve sit saar, saa var det ute med -mig, jeg vilde sikkert bli revet i hundrede stykker. - -Heldigvis lykkedes mit forsøk; bjørnen faldt stendød ned ved mine føtter -uten at gi en lyd fra sig. Jeg hadde nu ingen vanskelighet ved at gjøre -det av med de andre paa samme maate, for endskjønt de saa sine kamerater -falde rundt omkring sig, hadde de dog aldeles ingen mistanke til mig; -denne godtroenhet var min frelse. - -Dette er aldeles som i Tyrkiet, tænkte jeg, den skjæbnesvangre silkesnor -ekspederer den ene efter den anden, og folket lever like ubekymret for -det, vistnok til gavn baade for sig selv og sultanen, da de ellers av -frygt ikke skulde kunne nyde livet. - -Da de allesammen laa døde omkring mig, vendte jeg tilbake til skibet, og -fik tilladelse av kapteinen til at ta med mig trefjerdedele av skibets -besætning for at bringe alle huderne og skinkerne med ombord. Dette var -gjort paa nogen faa timer, og det utgjorde mere end fuld last for -skibet. Det tiloversblevne blev kastet i havet, uagtet jeg ikke betviler -at det behørig saltet vilde ha smakt likesaa godt som skinkerne. - -Da vi var kommet tilbake til England, sendte jeg nogen skinker -i kapteinens navn til admiralitetslorderne, et parti til -skatkammerlorderne og en hel del til lordmayoren, oldermændene og -citylaugene. Resten utdelte jeg blandt mine venner. - -Fra alle kanter mottok jeg den varmeste tak, og Londons City viste mig -den opmerksomhet til gjengjæld at indbyde mig til hvert aar at overvære -det festmaaltid som avholdes til ære for den nyvalgte lordmayor. - -Skindene sendte jeg til keiserinden av Rusland til vinterpelser for -hendes egen høie person og for hendes hofstat. Hun takket for gaven i et -egenhændig brev, som blev overrakt av et overordentlig sendebud, og i -hvilket hun bad mig dele tronen med sig. Men da jeg aldrig har brutt mig -om høie æresposter, avslog jeg i al underdanighet hendes majestæts -naadige tilbud. Sendebudet, som overrakte mig det keiserlige brev, hadde -befaling til ogsaa at bringe mit svar tilbake. Ikke længe efter hadde -jeg den ære at motta et lignende brev fra samme høie haand, hvilket brev -overbeviste mig om hendes majestæts sterke tilbøielighet for mig -saavelsom om hendes ophøiede tænkemaate. Den sygdom som ikke længe efter -endte hendes dage kom, som hun var saa naadig at ytre til grev -Dolgorucki, alene av græmmelse over mit avslag paa hendes begjæring. - -Jeg vet ikke, hvad det er hos mig som damerne synes saa godt om, men -keiserinden er ikke den eneste dame av høi rang som har beæret mig ved -at tilbyde mig sin haand. - -Kapteinen sa ofte siden at han dypt beklaget ikke at ha hat nogen del -i denne berømmelige dags hæder, som han spøkende kalder -bjørneskindsslaget. Han var skinsyk paa mig for den berømmelse jeg -opnaadde, og søkte at nedsætte den saa meget som mulig. Vi var ofte -uenige derom og endnu den dag i dag er vi ikke rigtig fine venner. Han -skammer sig ikke til eksempel for at si, at det ikke var slik stor -heltedaad at nedlægge alle bjørnene, naar man selv ser aldeles ut som en -av dem, og at han makelig skulde ha gaat midt ind iblandt dem uten nogen -forklædning, og de skulde allikevel ha tat ham for en av deres egen -slegt. - -Dette er imidlertid en saa kilden sak at ingen mand som gjør fordring -paa at bli kaldt dannet, kan disputere herom med en saa høitstaaende -person som en pair av England. - - - - - XVI. - - En sjøreise til Ostindien. - - -Med kaptein Hamilton gjorde jeg engang en sjøreise fra England til -Ostindien. Jeg hadde med mig en fuglehund, som i ordets bokstavelige -forstand er værd sin vegt i guld, da den vist i alle henseender er -aldeles uovertræffelig. En dag var bestikket opgjort med det resultat at -vi endnu var mindst 300 mil fra land, da min hund pludselig veiret og -stod som for vildt. Jeg blev høist overrasket ved at se den staa saadan -i en time, og visste ikke hvad jeg skulde tro; men tilsidst meddelte jeg -kapteinen og officererne min formodning at vi maatte være nærmere land -end de trodde, da min hund veiret vildt. Al den tak som jeg fik for min -underretning, var en vældig lattersalve midt op i ansigtet. Jeg lot dem -le, men lot mig ikke rokke i mine gode tanker om hunden. - -En længere disput blev dog følgen, og min mening blev paa det -bestemteste bestridd fra alle kanter. Tilslut sa jeg til kapteinen, at -jeg hadde mere tiltro til min hund Trays næse end til hele skibets -besætning, at jeg med glæde vilde vædde 100 guinéer -- som just var den -sum, hvormed jeg skulde bestride mine reiseomkostninger -- at vi skulde -faa se vildt inden en halv time. - -Kapteinen, som var en munter fyr, lo endnu høiere end før og bad -skibslægen, hr. Crawford, føle mig paa pulsen. Han gjorde saa, og sa at -jeg var aldeles normal. De begyndte da at hviske sammen, men jeg -opfanget dog enkelte sætninger: - -«Han er ikke ved sine fulde fem,» sa kapteinen, «jeg kan ikke med god -samvittighet gaa ind paa et saadant væddemaal.» - -«Jeg er aldeles ikke enig med Dem deri,» bemerket doktoren. «Ingen skrue -er løs i hans hjerne. Det eneste er at han har mere tiltro til sin hunds -næse end til kapteinens og alle de andre herrers forstand. Han maa -ialfald tape dette væddemaal, men det har han bare godt av.» - -«Det vilde ikke være ærlig spil fra min side at motta et saadant -væddemaal,» sa kapteinen, «men la gaa, jeg kan komme fra det paa en -hæderlig maate ved at gi ham pengene tilbake naar jeg har vundet.» - -Under denne samtale hadde Tray staat stille paa samme flek, saa jeg blev -endnu mere bestyrket i min tro. Jeg tilbød derfor væddemaalet nok -engang, og det blev antat. - -Knapt hadde vi sagt det sædvanlige «top» før en av matroserne, som -fisket i en baat agterut, fik en usædvanlig stor hai til at bite paa -kroken. Den blev snarest mulig halt paa dæk, og da den blev skaaret op, -hvad tror I saa kom ut? Jo, ikke mindre end seks par raphøns fløi ut av -dens buk. De stakkars kræ hadde været der saa længe, at en av dem hadde -lagt fem egg, som den just holdt paa at ruge ut, og en av kyllingerne -krøp netop ut av skallet da de blev sat i frihet. - -Vi opdrættet kyllingerne sammen med et kuld katunger, som var kommet til -verden nogen minutter før. Katten tok sig likesaa meget av sine -pleiebørn som av sine egne og viste den største moderlige uro naar en av -dem fløi væk fra den og ikke vendte tilbake med det samme. Fire av de -fem fiskede raphøns var hunner; under hele reisen gjorde de ikke andet -end værpe og ruge ut, saa vi altid hadde fugl i overflod paa kapteinens -bord. Min trofaste Tray blev belønnet for de 100 guinéer som den hadde -vundet for mig ved at faa alle de fugleben som hver dag blev igjen, og -engang imellem fik den ogsaa en hel fugl. - - - - - XVII. - - Anden reise til maanen. - - -Jeg har fortalt, mine herrer, om min reise til maanen for at finde igjen -min sølvøkse. Jeg har ogsaa været der engang siden, men denne gang -reiste jeg dit paa en meget bekvemmere og letvintere maate, og forblev -der ogsaa længe nok til at iagtta adskillig om maaneforhold, som jeg -skal søke at gjengi efter hukommelsen, da mine optegnelser endnu ikke er -ordnet. - -En fjern slegtning av mig hadde den fikse idé at der etsteds maatte -findes et folk av slik kjæmpemæssig størrelse som dem Gulliver foregir -at ha set i Brobdingnag. Han besluttet at gaa paa opdagelse efter det og -bad mig ledsage sig. Jeg for min del har altid anset Gullivers reiser -som bare tant og opdigtelse og trodd akkurat saa meget paa Brobdingnag -som jeg gjør paa Lilleput; men min ærede slegtning hadde indsat mig til -sin hovedarving, og derfor var jeg nødt til at føie mig efter ham, da jo -den ene tjeneste er den anden værd. - -Vi naadde snart Sydhavet og vor reise forløp uten nogensomhelst -hændelse, som er værd at omtale; det eneste skulde da være, at vi saa -adskillige par flyvende mænd og kvinder, som danset menuet og gjorde -mange andre rare kunster i luften. - -Atten dage efter at vi hadde seilet fra Otaheiti opstod der en voldsom -orkan, som løftet vort skib 1000 mil op i luften, hvor vi forblev en -stund. Tilslut fyldte en gunstig vind vore seil og drev os frem med stor -fart. Da vi omtrent hadde seilt i seks uker over skyene, opdaget vi land -ret forut. Paa den avstand som vi var, saa det ut som det kunde være -rundt og skinnende hvitt som en ø, glitrende i solskinnet. Vi traf paa -en god havn, hvor vi ankret, gik iland og fandt landet bebodd. Vi saa -byer, trær, fjeld og floder, saa vi kunde næsten indbilde os at vi var -kommet til jorden igjen. - -Jeg behøver vel neppe at fortælle at den verden vi var kommet til, var -maanen. Vi saa der væsener av en kjæmpemæssig vekst, som red paa griffer -som hver hadde tre hoder. For at gi Dem et begrep om disse fugles -størrelse, skal jeg fortælle at længden mellem vingespidsene var mindst -seks ganger et menneskes almindelige høide. Maanemenneskene bruker disse -fugler istedenfor hester til ridning og kjørsel. - -Keiseren i maanen hadde kort før vor ankomst erklært solen krig. Hans -majestæt tilbød mig en officerspost, hvilken ære jeg imidlertid maatte -avslaa, da jeg ikke var inde i maanefolkets kampmaate. - -Alt der oppe var av en overnaturlig størrelse. En almindelig flue er -saaledes omtrent likesaa stor som et faar her paa jorden. De vaaben som -maanebeboerne bruker i krig, er uhyre ræddikker, som de bruker som -kastespyd, og som ofte dræper den som blir truffet derav. Naar -ræddiktiden er forbi, bruker de aspargesstilker. Umaadelig sop blir -brukt som skjold. - -I indbyrdes strid bruker dannede folk tungen, som vistnok er det -farligste vaaben av dem alle. - -Jeg traf paa maanen nogen reisende fra Sirius, de var kommet dit i -forretninger. De hadde hode som en engelsk buldog og deres øine sat paa -næsetippen, eller kanske det er rettere at si paa den nedre side av -dette lem. De har ingen øienlaak; men naar de sover, bedækker de bare -øinene med tungen. Deres gjennemsnitlige størrelse er tyve fot, mens -maanemenneskene er seks og treti fot høie. Disse sidste har et navn som -lyder noksaa underlig, de kaldes nemlig ikke mennesker men «kokende -væsener,» fordi de tilbereder sin føde ved ildens hjelp, aldeles som vi -gjør. De ødsler dog ikke bort megen tid med at spise, for paa den -venstre side av legemet har de en liten dør som de kan aapne, og -derigjennem stikker de al sin mat ind i maven. Saa lukker de døren igjen -og gjentar det akkurat paa dagen en maaned bakefter. Saaledes har de -bare tolv maaltider om aaret, hvilken ordning vel maa vinde alle -avholdne folks bifald, men litet skulde smake visse folk, i hvis liv -maven spiller den største rolle. - -Saavel de kokende væsener som dyrene er paa maanen bare av et kjøn, og -alting vokser derfor paa trær. Disse trær er av forskjellig størrelse og -utseende; men de hvis frugter blir til kokende væsener, er meget -smukkere og større end de andre. - -Frugten ligner en nøt, der har en meget haard skal og er seks fot lang. -Naar saa disse nøtter er modne, blir de omhyggelig samlet sammen og -opbevart saa længe, man anser det ønskelig. Vil man nu gi liv til -kjernen, kaster man bare nøtten i en stor kjel med vand, og efter nogen -faa timers forløp revner skallet og ut kommer et levende væsen. Før de -kommer til verden, har allerede naturen bestemt, hvilken stilling enhver -skal indta. Av en nøt kommer saaledes en teolog, av en anden en jurist, -av en tredje en filosof, av en fjerde en soldat osv., og enhver begynder -straks at drive den haandtering som han hittil bare har kjendt -teoretisk. Det er meget vanskelig at kunne si, hvad enhver nøt -indeholder. Da jeg var der, forsikret en videnskabsmand at han hadde -opdaget hemmeligheten; men man viste ham liten opmerksomhet, og han blev -i almindelighet anset for at være gal. - -Naar maanefolket blir gamle, saa dør de ikke, men svinder langsomt ind, -og forsvinder tilslut som en røk. Mange har bare en finger paa hver -haand, men med disse to kan de utrette langt mere end vi med alle vore -ti. - -De bærer hodet under sin høire arm, og naar de skal paa reiser eller har -en eller anden forretning at utføre som kræver endel bevægelse, pleier -de sedvanligvis at la hodet være hjemme, da de allikevel kan raadspørre -det, hvor langt de saa end er væk. - -Naar fornemme folk paa maanen vil vite, hvad folket siger eller holder -paa med, saa gaar de ikke selv hen og ser efter. Tvertimot de blir -hjemme, det vil si kroppen blir hjemme, mens de bare sender sine hoder -ned paa gaten for at se hvad der er paafærde. Naar erendet saa er -utrettet, kommer hodet straks tilbake, saasnart dets eiermand kalder paa -det. Dette er aldeles motsat det man ofte ser paa jorden, tænkte jeg, -for der træffer man ofte paa folk som man skulde tro hadde glemt hodet -efter sig hjemme. - -Druestenen paa maanen ligner aldeles vor hagl, saa jeg er fast -overbevist om at hagl opstaar ved at en storm ryster frugten av stilken, -og stenene falder saa ned paa jorden. Ja, jeg er blit endnu mere -bestyrket i min tro ved at vinhandlerne sandsynligvis længe har kjendt -til dette; ialfald har jeg ofte drukket vin, som smakte som om den kunde -være laget av haglkorn og som smakte aldeles som maanevinen. - -De kan ta sine øine ut og sætte dem ind efter behag, og naar de holder -dem i haanden, ser de derfor likesaa godt som naar de sitter i sine -huller. Skulde de tilfældigvis miste eller beskadige et øie, saa kan de -faa kjøpt eller leiet et nyt, som gjør aldeles samme nytte som det -gamle, ja dette er saa almindelig at paa maanen gaar folk omkring og -sælger øine; de har et meget stort utvalg, for moden skifter; en tid er -det høieste mode at ha blaa øine, en anden gang grønne, saa gule osv. Da -jeg var der, sværmet man for røde øine. - -Alt dette kan synes Dem, mine herrer, høist forunderlig, men jeg beder -bare den som tviler paa sandheten, selv at reise til maanen og se efter, -og han skal bli overbevist om at jeg har holdt mig nøiere til sandheten -end nogen reisende før mig. - - - - - XVIII. - - Reise gjennem jorden tillikemed flere andre merkværdige eventyr. - - -At dømme efter Deres ansigter, mine herrer, ser det ut til at jeg -snarere vilde bli træt av at fortælle, end I av at høre paa mig. Dette -smigrer mig saa meget, at jeg ikke vil friste eders taalmodighet længer. -Istedetfor at fortsætte fortællingen om min reise til maanen, hvilket -først var min hensigt, vil jeg heller fortælle en anden historie, hvis -paalidelighet er likesaa utvilsom som nogen jeg før har fortalt, men som -overgaar dem alle med hensyn til merkelige og underfulde tildragelser. - -Mr. Brydones skildring av sin reise paa Sicilien hadde indgit mig et saa -heftig ønske efter at besøke Etna at jeg snarest mulig begav mig paa -vei. Intet merkelig hændte mig paa reisen. Jeg siger _mig_, for mangen -anden vilde ha omtalt en hel mængde bagateller, som folk bare vilde ha -ødslet tiden med at høre paa, og altsammen blot for at faa sine -reiseomkostninger dækket ved at publikum kjøpte deres bok. - -Tidlig en morgen begav jeg mig fra en bondegaard som laa ved fjeldets -fot, hvor jeg hadde overnattet, med den faste beslutning at undersøke -denne merkelige vulkans indre, om det saa skulde koste mig mit liv. -Efter en besværlig vandring paa tre timer naadde jeg toppen. Vulkanen -hadde nu i tre uker været i uavbrutt virksomhet. Hvordan berget ved -saadanne tilfælde ser ut, er tidligere saa ofte beskrevet at jeg kan -spare Dem for en kjedelig historie og mig selv for unødig møie. - -Tre ganger gik jeg rundt krateret, som nærmest kan lignes med en uhyre -trakt; men da jeg skjønte at jeg ikke blev et gran klokere ved det, tok -jeg en rask beslutning og hoppet nedi. Neppe var dette gjort før jeg -befandt mig som i et gloende varmt dampbad. Min stakkars krop blev ilde -tilredt av de glødende kul, som fløi i alle retninger. Uagtet kullene -for op med stor hastighet, saa faldt dog jeg ifølge tyngdeloven med -endnu større hurtighet ned og fik snart fast grund under mine føtter. -Det første som tildrog sig min opmerksomhet da jeg kom ned, var en -forfærdelig larm, en blanding av eder, skrik og brøl, som syntes at -komme fra alle kanter. Jeg aapnet mine øine og befandt mig til min store -forbauselse midt imellem Vulkan og hans cykloper. Disse herrer som jeg -forlængst hadde henvist til fabelens verden, hadde nu i tre uker trættet -om frihet og lydighetspligter og deslike, og det var denne trætte som -hadde været aarsak til al forstyrrelsen i oververdenen. Synet av mig -frembragte øieblikkelig som ved troldom, fred og enighet i den støiende -forsamling. Vulkan hinket straks bort til et vægskap efter nogen salver -og plastere, som han med egen høie haand satte paa, og snart var mine -brandsaar lægt. Saa lot han sætte for mig forskjellige forfriskninger, -saasom en flaske nektar og andre kostelige saker, som ellers blot guder -og gudinder faar smake. - -Saasnart jeg nogenlunde var kommet til kræfter igjen, forestillet han -mig for sin hustru Venus, som han bad sørge for mig saa godt hun kunde. -Man kunde se paa Venus at hun hadde været overnaturlig deilig; det som -endnu var igjen, var mere end nogen skjønhet her paa jorden kan vise -frem. Men hvorledes skal jeg kunne beskrive rigdommen i det værelse som -hun førte mig til, de bløte divaner, den himmelske ynde, som var i -enhver av hendes bevægelser og hendes hjertes overstrømmende ømme -følelser! Der findes ikke det sprog paa jorden, som har uttryk for -dette. Alene tanken derpaa gjør mig aldeles ør. - -Vulkan beskrev Etna for mig med den største nøiagtighet. Han fortalte, -hvorledes dette fjeld bare er en haug med aske og slagger fra hans -verksted; han fortalte at han ofte var nødt til at anvende strenge -forholdsregler mot sine arbeidere, og at han da i sin vrede kastet -glødende kul paa dem, som de avparerte med slig behændighet at de -istedet for op til jordens overflate, da de paa den maate vilde faa ham -til at bruke op alt sit kasteskyts. «Vore trætter,» fortsatte han, -«holder undertiden paa i maaneder, og de foreteelser som er en følge -herav, er hvad menneskene kalder for utbrud. Vesuv er ogsaa et av mine -verksteder, og dit kommer jeg ad en vei som ligger mindst 300 mil under -havbunden. Lignende trætter der, er aarsak til de samme forstyrrelser -paa jorden.» - -Men hvor meget end gudens lærerike samtaler interesserte mig, saa var -jeg dog endnu mere fængslet og fortryllet ved hans hustrus selskap, og -jeg skulde sandsynligvis aldrig ha forlatt dette underjordiske paradis, -hvis ikke nogen bagvaskere og æreskjendere hadde hvisket Vulkan noget i -øret, som fyldte hans godmodige sind med skinsykens kvaler. En morgen -som jeg var fordypet i en samtale med gudinden, kom han ind i værelset, -tok mig fat i kraven, og uten at gi mig tid til at forsvare mig, førte -han mig ind i et rum som jeg før ikke hadde set. Derpaa holdt han mig -svævende over en slags brønd av en uudgrundelig dybde og ropte med vred -stemme: - -«Utaknemmelige dødelige! vend tilbake til den verden, du er kommen fra -og hvortil du er skapt.» - -Med disse ord, og uten at la mig faa tid til at fremføre noget til mit -forsvar, slynget han mig ned i avgrunden. - -Jeg faldt og faldt med en hurtighet som økedes for hvert øieblik, saa -jeg tilsidst aldeles tapte bevisstheten. Men jeg vaagnet ved at finde -mig kastet hen i et umaadelig hav, belyst av den opgaaende sols -straaler. Det var som en tilstand av salighet for mig efter den -skrækkelige reise jeg just hadde gjort, og da jeg bestandig har været en -udmerket svømmer, behøvde jeg ikke at frygte. - -Jeg speidet rundt omkring i alle retninger, men kunde ikke se andet end -vand. Forskjellen mellem det klimat hvor jeg nu var, og det som jeg var -vant til hos Vulkan, begyndte ogsaa at bli ubehagelig. Tilsidst fik jeg -langt borte øie paa en gjenstand som saa ut som en uhyre klippe og som -øiensynlig kom imot mig. Jeg saa snart, at det var et isberg. Jeg -undersøkte længe førend jeg fandt en revne, ved hvis hjelp jeg kunde -komme op. Tilsidst lykkedes det mig dog, og jeg klatret op paa dets top, -men til min store ærgrelse kunde jeg her heller ikke opdage land paa -nogen kant. - -Endelig ved aftenens frembrud fik jeg øie paa et fartøi som holdt ned -paa mit isberg. Saasnart det var kommet nær nok, praiet jeg og fik svar -tilbake paa hollandsk. Jeg hoppet i sjøen og svømte til skibet, hvor jeg -blev halt ombord. Det første jeg spurte om var, hvor vi befandt os. - -«I Sydhavet,» blev svaret. - -Dette svar forklarte alt. Det var tydelig at jeg hadde faldt fra Etna -tversigjennem jordens midtpunkt og ut i Sydhavet, hvilken vei er meget -kortere end at seile rundt. Ingen før mig har reist denne vei, og skulde -jeg forsøke det en gang til, saa skal jeg nok passe paa at gjøre -iagttagelser underveis, som maa bli av den største vigtighet for -videnskapen. - -Jeg fik noget at spise og gik saa tilkøis for at hvile mig ut. Hvilket -uopdragent folkefærd er ikke hollænderne, mine herrer! Da jeg den -følgende morgen fortalte officererne min historie paa samme likefremme -og ukunstlede maate som nu, saa flere av dem og da især kapteinen ut som -om de tvilte paa mine ord. Men da de hadde tat gjæstfrit imot mig, og -jeg levde aldeles paa deres bekostning, var jeg nødt til at stikke denne -fornærmelse i lommen uten at ta til gjenmæle. - -Jeg spurte hvilken plads de var bestemt til, og fik det svar at de var -paa en opdagelsesreise, og at reisens maal var naadd, hvis min -fortælling var sand. Vi fulgte nøiagtig samme vei som kaptein Cook og -ankret næste dag i Botany bay. Jeg maa si at det var bedre om den -engelske regjering vilde belønne ærlige og fortjente folk ved at sende -dem hit istedetfor at sende sine kjeltringer, saa vakkert er landet og -saa rikt er det utstyrt av naturen. - -Vi laa bare tre dager her. Den fjerde dag efter vor avreise blev vi -overfaldt av en frygtelig storm, som rev alle seil i filler, feide væk -baugsprydet og kastet ned bramstangen som faldt ned paa dækket og i -faldet knuste vort kompas. Enhver som kjender noget til sjølivet ved -hvad en slik ulykke vil si. Vi visste ikke mer, hverken hvor vi var -eller hvorhen vi skulde styre. Tilsidst løiet vinden og blev efterfulgt -av fint veir og gunstig vind. Vi seilte nu i tre maaneder og maatte ha -tilbakelagt et anselig stykke vei, da vi med engang iagttok en -merkværdig forandring i alting. Vi blev saa oprømte og glade i hu, vore -næsebor blev fyldt med de deiligste dufte, og havet skiftet ogsaa farve -og blev aldeles hvitt istedetfor graat. - -Snart efter denne vidunderlige forandring fik vi land isigte og det -varte ikke længe før vi løp ind i en havn som var baade god og rummelig. -I stedet for vand var den fyldt med udmerket melk. Vi gik iland og fandt -at hele øen bare bestod av en eneste umaadelig ost. Vi skulde -sandsynligvis ikke ha opdaget dette, hvis ikke en løierlig begivenhet -hadde bragt os til at se efter. En av matrosene hadde nemlig en medfødt -modbydelighet for ost og besvimte i det øieblik han satte foten paa -land. - -Da han kom til sig selv igjen, bad han os at ta væk den ost som hadde -klæbet sig fast ved hans støvler. Vi undersøkte tingen nærmere og fandt -at han hadde fuldstændig ret, hele øen var hverken mere eller mindre end -som jeg just fortalte, en uhyre ost. Øens indvaanere levde av denne ost, -og det som blev spist op i dagens løp, vokste ut igjen om natten. - -Vi saa likeledes en mængde vinranker, belæsset med svære drueklaser som -istedetfor vin gav melk, naar de blev krystet. - -De indfødte var slanke og vakre folk og i regelen ni fot høie. De hadde -tre ben, men bare en arm, og de voksne mænd hadde midt i panden et horn, -som de anvendte med beundringsværdig færdighet. De holder kapløp paa -melkehavet og gaar paa det likesaa let som vi paa marken. - -Der vokser likeledes paa øen eller rettere sagt osten en mængde korn, -hvis skjælformige frugt indeholder et helt brød, fuldstændig bakt og -stekt, færdig til at spises. - -Paa vor reise tvers over øen traf vi paa ni elver, syv med melk og to -med vin. Reisen varte seksten dager før vi kom til den motsatte strand. -I denne del av øen fandt vi store sletter av ost, som var aldeles blaa -av alder, hvilket jo av skjønnere sættes over alt andet. Men istedetfor -at være fulde av mark, vokste de deiligste frugter her, saasom kirsebær, -ferskener, aprikoser og vist tyve andre sorter, som vi aldrig hadde set -før. I disse trær som er overordentlig store og tykke, var der en mængde -fuglereder. Vi saa saaledes en fiskeørns rede, som var likesaa stort som -St. Pauluskirkens kuppel i London. Det var meget kunstfærdig bygget og -indeholdt -- vent litt, til jeg faar tænkt mig om -- det indeholdt 500 -egg og ethvert av disse var mindst saa stort som et oksehode. - -Vi kunde ikke se ungerne, men hørte dem pipe inde i eggene. Da vi efter -mange forgjæves forsøk tilslut fik aapnet et av eggene, kom der ut en -fjerløs fugleunge, som vistnok var tyve ganger saa stor som en voksen -høk. - -Neppe hadde ungen krøpet ut av egget, før den gamle kom til ved dens -pipen, slog ned paa kapteinen og fløi tre mil op i luften med ham, saa -basket den ham dygtig med vingerne og lot ham falde ned i vandet. - -Hollænderne svømmer alle som vandrotter, saa det varte ikke længe før -kapteinen naadde os igjen, og saa indskibet vi os. Vi reiste dog ikke -samme vei for at gjøre nye iagttagelser. Blandt det vildt som vi hadde -fanget paa vor overlandsreise, var ogsaa to bøfler av et eget slags med -bare et horn, som de hadde midt imellem begge øinene. Vi angret siden at -vi hadde dræbt dem, da vi fik vite at de indfødte dresserer dem og -bruker dem som træk- og ridedyr. - -Vi fandt deres kjøt overordentlig velsmakende, men det er jo aldeles -uten værd for et folk som bare lever av ost og melk. - -To dager før vi kom ombord igjen, saa vi tre personer indlaast i nogen -bur, som hang høit op i trærne. Jeg spurte da, hvilken forbrydelse de -hadde begaat, som blev straffet saa strengt, og det blev mig da fortalt, -at de hadde reist utenlands og efter sin tilbakekomst hadde villet slaa -en hel del løgne i sine landsmænd, idet de hadde beskrevet stæder som de -aldrig hadde set og fortalt om hændelser som de aldrig hadde oplevd. Jeg -synes ikke andet end at deres straf var vel fortjent, for enhver -reisendes første pligt er at holde sig strengt paa sandhetens vei. - -Da vi alle var ombord igjen, lettet vi anker og sa farvel til dette -besynderlige land. Alle trærne paa strandbredden, av hvilke mange var -meget høie og tykke, bøide sig i takt to ganger for at hilse paa os, -hvorefter de indtok sin forrige stilling. Det var meget smigrende for os -og tok sig meget godt ut. - -Efter nogen dages seilas, Gud ved i hvad retning, for vi var fremdeles -uten kompas, blev vandet rundt omkring os aldeles sort; da vi undersøkte -det nøiere, blev vi behagelig overrasket ved at finde at det var den -deiligste vin istedetfor skiddent vand, som vi hadde trodd. Det var med -største møie vi kunde avholde vort mandskap fra at drikke sig rent -fordærvet. Men vor glæde varte ikke længe, for nogen timer efter fandt -vi os paa alle kanter omringet av hvaler og andre uhyre store fisker, -hvorav en især var saa stor at vi ikke med den allerbedste kikkert kunde -se dens hale. Ulykkeligvis opdaget vi ikke uhyret, før vi var like ind -paa det, da den med engang drog vort fartøi med fulde seil ind i sit -aapne gap. - -Da vi hadde været en stund i gapet, aapnet den kjæften paa nyt, slukte -en skrækkelig vandmasse, og skylte vort skib med vandet ned i maven, -hvor det var saa stille som om vi laa tilankers i en dam. Luften maa jeg -rigtignok tilstaa var noget kvalm og tung. Vi traf her nede i fiskens -mave fuldt op av fartøier, nogen fuldlastet og andre tomme, og som alle -hadde lidt samme skjæbne som os. Alt hvad vi foretok os, maatte gjøres -ved fakkelskin, da vi jo hverken hadde sol, maane eller stjerner til at -lyse for os. Vi hadde sædvanligvis to ganger om dagen høit vand, og to -ganger stod vi paa grund. Naar uhyret drak, blev det flod, og ebbe naar -den sprøitet ut, hvad den hadde drukket. Vi gjorde en nøiagtig beregning -over det kvantum vand, den drak, og fandt at det var nok til at fylde -Genfersjøen, som er 30 mil i omkreds. Den anden dag av vort fangeskap i -dette mørkets rike vovet jeg at gjøre en utflugt, mens det var lavt -vand, som vi pleide at si. - -Vi hadde forsynt os med fakler og møtte omtrent 10000 sjømænd av alle -folkeslag. De stod just i begrep med at forhandle om den bedste maate -til at faa sin frihet igjen. En del av dem hadde tilbragt flere aar i -uhyrets mave. - -En formand og to sekretærer blev valgt og den førstnævnte skulde just -til at tale til folket, da den fordømte fisk blev tørstig og begyndte at -drikke, og vandet strømte ind med slik voldsomhet at det var med nød og -neppe vi naadde vore skibe, ja enkelte som var mindre rappe paa foten, -maatte svømme for at redde sit liv. - -Da fisken sprøitet vandet ut igjen, forsamlet vi os paany, og jeg blev -nu valgt til formand. Jeg fremsatte da det forslag at vi skulde fæste de -største og sterkeste skibsmaster sammen, og naar saa uhyret aapnet -gapet, plante dem mellem kjæverne og saaledes hindre fisken fra at kunne -lukke sit gap igjen. Dette forslag blev mottat med enstemmig bifald, og -hundrede av de sterkeste mænd blev straks sat i arbeide med at utføre -det. De to master var neppe blit sammenføiet efter min anvisning, før et -gunstig tilfælde frembød sig, da uhyret nemlig begyndte at gape. I samme -øieblik reiste vi masterne paa den maate, at den ene ende stak -tversigjennem tungen, mens den anden tørnet imot ganen, saa det var -aldeles umulig for den at faa sine kjæver til at møtes. Saasnart skibene -var flot, bemandet vi baatene og bukserte skibene ut i verden igjen. Det -var med ubeskrivelig glæde at vi igjen saa solens lys efter vort fjorten -dages mørke fængsel. Da alle var kommet ut av uhyrets mave, fandt vi at -vi var en flaate paa 35 skibe av alle nationer. Vi lot de to master bli -sittende i bæstets gap, for at andre skibe ikke skulde lide samme -skjæbne som vi. - -Vort første ønske da vi var kommet ut, var at faa vite, hvor i verden vi -befandt os. Det varte en god stund før vi kom til visshet om dette. -Tilsidst opdaget jeg ved hjælp av nogen tidligere iagttagelser at vi -fandt os i det Kaspiske hav. Da dette jo paa alle sider er omgit av land -og ikke staar i forbindelse med havet ved nogen elv, kunde vi ikke -forstaa hvordan vi var kommet dit. En indbygger av osteøen, som vi hadde -tat med, forklarte saken paa en maate som ser høist sandsynlig ut. Efter -hans mening hadde uhyret naadd sjøen gjennem en underjordisk kanal. La -det nu være som det vil, der var vi, og meget lykkelige var vi ved at -befinde os der. Vi satte alle seil til og naadde snart land. Jeg var den -første som steg iland, men neppe hadde jeg sat foten paa stranden før -jeg blev angrepet av en uhyre bjørn. - -«Oho,» tænkte jeg, «du kommer i rette tid.» - -Jeg tok saa fat i dens forlabber med mine hænder og trykket dem med slik -hjertelighet at den hylte av smerte; men jeg brød mig ikke om dens -klage, men holdt den fast i denne stilling til den døde av sult. - -Takket være denne bedrift, har siden alle bjørner hat en saadan respekt -for mig at ikke en eneste har vovet at binde an med mig. - -Jeg reiste derpaa til St. Petersburg, hvor jeg av en gammel ven fik en -gave, som jeg satte stor pris paa. Det var nemlig en jagthund, som -nedstammet fra hin berømte tispe, der bragte til verden et kuld med -hvalper, mens den jaget en hare. Ulykkeligvis blev denne hund skutt av -en klodset jæger, som skjøt paa den istedetfor paa haren. - -Av dens skind har jeg latt gjøre denne vest, som jeg nu bærer, og som -bestandig fører mig til det sted hvor vildtet findes, naar jeg er ute -paa jagt. Er jeg indenfor skudvidde, flyver en knap av vesten henimot -det sted hvor vildtet ligger, og da jeg altid bærer geværet ladet og i -helspænd, bringer jeg bestandig noget hjem i jagtvæsken. Jeg har nu bare -tre knapper igjen, men saa snart jagttiden begynder, skal jeg faa sydd -paa to nye rader. Kom og besøk mig da, og De kan være sikker paa at vi -nok skal faa os en god jagt. - -Jeg tar mig nu den frihet at trække mig tilbake og ønsker eder -allesammen en god nat. - - - - - Transcriber's Notes - - -The original spelling was mostly preserved. Obvious errors were silently -corrected. Additional changes are listed below (before/after): - - ... digteren Burger, hvorfor denne ofte med urette er blevet - antat for dens ... - ... digteren Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet - antat for dens ... - - [p. 4]: - ... Det var ingen utsigt for mig til at at slippe fra den, ... - ... Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, ... - - [p. 26]: - ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at de knapt ... - ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at det knapt ... - - [p. 38]: - ... kjørende forbi, med to vakre damer indi. Min hest lot sig ... - ... kjørende forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig ... - - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige -reiser og eventyr, by Rudolf Erich Raspe - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS *** - -***** This file should be named 63200-8.txt or 63200-8.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/6/3/2/0/63200/ - -Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the -Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - |