NormalizeHEADmain

1 files changed, 0 insertions, 3065 deletions

diff --git a/old/63200-8.txt b/old/63200-8.txt
deleted file mode 100644
index 0d1a31f..0000000
--- a/old/63200-8.txt
+++ /dev/null
@@ -1,3065 +0,0 @@
-The Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige reiser
-og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
-other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
-whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
-the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
-www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
-to check the laws of the country where you are located before using this ebook.
-
-Title: Baron von Münchhausens merkværdige reiser og eventyr
-
-Author: Rudolf Erich Raspe
-
-Illustrator: Gustave Doré
-
-Release Date: September 14, 2020 [EBook #63200]
-
-Language: Norwegian
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-
-
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-
-
-
-
-
-                              MÜNCHHAUSENS
-                     MERKVERDIGE REISER OG EVENTYR
-
-
-                 N. W. DAMM & SØNS FORLAG · KRISTIANIA
-
-
-
-
-                         Baron von Münchhausens
-                              merkværdige
-                           reiser og eventyr.
-
-
-                Med 151 illustrationer av Gustave Doré.
-
-                              3dje oplag.
-
-
-                              Kristiania.
-                      Forlagt av N. W. Damm & Søn.
-
-
-                  W. C. Fabritius & Sønner A/S. 1916.
-
-
-
-
-                                Indhold.
-
-
-                                                                   Side.
-           Forord.
-       I.  Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr         1
-              der
-      II.  Jagthistorier                                               8
-     III.  Anekdoter om baronens hunder og hester                     23
-      IV.  Eventyr i den tyrkiske krig                                32
-       V.  Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen                41
-      VI.  Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser               50
-     VII.  Anden sjøreise                                             61
-    VIII.  Tredje sjøreise                                            66
-      IX.  Fjerde sjøreise                                            69
-       X.  Baronen reiser til Kairo                                   73
-      XI.  Fortsættelse                                               82
-     XII.  Adjutantens beretning                                      92
-    XIII.  Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring         95
-     XIV.  Baronen fortæller om sine forfædre                        107
-      XV.  Baronen reiser til Ishavet                                118
-     XVI.  En sjøreise til Ostindien                                 125
-    XVII.  Anden reise til maanen                                    128
-   XVIII.  Reise gjennem jorden tillikemed flere andre               135
-              merkværdige eventyr
-
-
-
-
-                                Forord.
-
-
-Hvem der har skrevet denne merkelige bok har været omtvistet. Det er dog
-nu saagodtsom bragt utenfor al tvil at boken er av tysk herkomst,
-endskjønt den første gang blev utgit i England. Efter de seneste
-forskninger maa man anta, at forfatteren eller maaske rettere samleren
-var bibliotekar og inspektør ved museet i Kassel, Rudolf Erik Raspe, som
-maatte flygte fra Kassel og ta sin tilflugt til England, hvor han
-vistnok i 1765 utgav «_Baron Münchhausen narrative of his marvellous
-adventures in Russia_».
-
-Boken gjorde lykke og utkom snart i nye, bestandig forøkede oplag, baade
-i England og Tyskland, hvor den første gang blev oversat av digteren
-Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet antat for dens
-forfatter.
-
-Bokens helt er ingen mytisk personlighet; han tilhørte den gamle
-hannoveranske slegt Münchhausen. Han var i sine unge dage i russisk
-krigstjeneste og bokens kjerne og da især jagt- og krigshistorierne
-stammer vistnok fra ham. Forresten gjenfindes mange av historierne i
-forskjellig skikkelse i vidt adskilte land, saa en hel del beror vel paa
-gamle overleveringer.
-
-
-
-
-                                   I.
-
-        Baron von Münchhausens reise til Rusland og eventyr der.
-
-
-Jeg reiste til Rusland mitt paa vinteren da jeg klogelig beregnet at
-kulde og sne nødvendigvis maatte ha utbedret veiene i Nordtyskland,
-Polen, Kurland og Livland, hvilke alle reisende har beskrevet som endnu
-besværligere end veiene til dydens tempel. Jeg reiste paa den maate som
-jeg synes bedst om, nemlig tilhest. Man undgaar derved mange ærgrelser;
-man er ikke nødt til at vente paa skyss saalænge det behager
-skyss-skafferen, eller at bli plukket av graadige skyss-karer. Jeg var
-bare let klædt og jo mere nordøstlig jeg kom, des mere følte jeg alle
-kuldens ubehageligheter. Hvor maatte ikke da i dette frygtelige veir en
-stakkars, gammel mand lide, som jeg traf liggende paa en øde slette i
-Polen, hjælpeløs skjælvende, og næsten uten noget til at skjule sin
-nøkenhet med.
-
-Jeg kunde ikke andet end føle medlidenhet med stakkaren. Skjønt jeg selv
-trængte haardt til min kappe, kastet jeg den dog over ham og kviknet ham
-op med noget av min feltflaske. Knapt hadde jeg utført denne
-kjærlighetsgjerning, før jeg hørte en røst fra skyen:
-
-«Münchhausen, min søn, dette skal du ikke ha gjort for intet.»
-
-Jeg reiste videre, indtil nat og mørke overfaldt mig. Ingensteds kunde
-jeg opdage spor av menneskelige boliger da landet var aldeles nedsnedd;
-heller ikke kjendte jeg veien.
-
-Da jeg var meget træt, steg jeg av hesten og bandt den til en spids
-stolpe som rak over sneen. For sikkerhets skyld la jeg mine pistoler
-under hodet, strakte mig saa lang jeg var og faldt straks i dyp søvn.
-Jeg vaagnet ikke før solen stod høit paa himlen.
-
-Man kan tænke sig min overraskelse, da jeg fandt mig liggende paa en
-kirkegaard midt i en landsby; men min hest kunde jeg ikke se noget til,
-før jeg hørte den knægge over mit hode. Jeg saa op og fik se at den var
-bundet til toppen av kirketaarnet og hang ned fra dette. Nu blev alt mig
-klart; landsbyen var i nattens løp blit nedsnedd; da indtraadte et
-pludseligt tøveir og jeg sank uten at merke det ned paa kirkegaarden,
-eftersom sneen tinte. Det som jeg i nattens mørke hadde tat for en
-stolpe og bundet hesten ved, det var taarnspiret.
-
-Uten lang betænkning tok jeg en av mine pistoler og skjøt bidslet
-tversover, saa hesten faldt ned, og saa fortsatte jeg min reise.
-
-Uten videre nævneværdige eventyr kom jeg til Rusland, hvor det just ikke
-er paa mote at færdes til hest paa vintertiden. Da jeg altid retter mig
-efter skikkene, der jeg kommer, kjøpte jeg mig en smalslæde og satte
-kursen like mot St. Petersburg. Jeg husker ikke om det var i
-Ingermanland eller Estland; men saa meget husker jeg nøie at det var i
-en usedvanlig stor skog, at en glupsk ulv av aller største slags,
-hylende av sult, kom sættende efter mig i fuldt firsprang.
-
-Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, hvorfor jeg la mig
-ned paa bunden av slæden og lot min forskrækkede hest løpe for livet. Da
-skede det som jeg hadde ønsket, men neppe hadde turdet haabe. Ulven brød
-sig ikke det mindste om min ringe person, men satte over mig og anfaldt
-med raseri hesten, hvis bakdel den øieblikkelig sønderslet og slukte med
-graadighet. Det arme dyr for i sin skræk og smerte avsted i frygtelig
-fart. Da jeg saaledes selv var utenfor fare for øieblikket, vovet jeg at
-løfte hodet og saa med skræk, at ulven næsten hadde ætt sig ind i
-hestens krop. Det varte ikke længe før den var dypt inde i hestens
-legeme; men da pisket jeg av alle kræfter paa den bakfra, saa den
-forvirret skyndte sig at æte sig forover, indtil tilslut hestens kadaver
-faldt ned paa jorden. I stedet hadde jeg nu faat ulven i sælen, og da
-jeg brukte pisken saa flittig som jeg kunde, ankom jeg snart mot begges
-forventning og til tilskuernes høieste forbauselse til St. Petersburg.
-
-Jeg skal ikke trætte Dem, mine herrer, ved at utbrede mig om denne
-prægtige russiske hovedstads kunstsamlinger, videnskabelige indretninger
-og lignende lærde saker, ei heller uleilige Dem med at fortælle om de
-mange fornøielige eventyr, som jeg hadde i dette lands høiere kredser,
-hvor husfruen altid mottar gjæsten med et kys og en dram. Jeg skal
-heller indskrænke mig til værdigere gjenstande for Deres opmerksomhet
-som hester og hunder, mine yndlinger i dyreverdenen, og fremdeles ræver,
-ulver og bjørner, som Rusland har en større overflod av end noget andet
-land, som overhodet av alt vildt. Ei heller skal jeg undlate at omtale
-slike ridderlige bedrifter og idrætter, som bedre klær en mand av byrd
-end alt det, som nutidens unge herrer blir oplært i, som skimlet græsk
-eller latin, franske fraser eller dansemesterkrumspring og deslige. Da
-det varte en stund før jeg kunde faa ansættelse i hæren, hadde jeg i
-flere maaneder fuld frihet til at anvende min tid paa den værdigste
-maate. Jeg tilbragte mere end en nat med spil og drik, da veirlagets
-strenghet og folkets vaner gjør dette til meget vigtigere ting end i
-vort ædruelige fædreland, og jeg har ogsaa i Rusland truffet paa
-adskillige folk, endog i de aller høieste stillinger, som var rene
-mestre i den ædle drikkekunst. Men alle var de dog stympere mot en
-gammel graaskjægget, mørkebrun general, som spiste sammen med mig ved
-hotellets bord. Denne hædersmand hadde mistet det øverste av sin
-hjerneskalle i et slag mot tyrkerne, hvorfor han hver gang en fremmed
-blev forestillet for ham, med den mest utsøkte høflighet undskyldte sig,
-fordi han var nødt til at beholde hatten paa. Han pleide hver middag at
-sætte tillivs adskillige flasker fint brændevin, og for at sætte kronen
-paa værket, lot han en flaske eller to av arakpunsch gaa samme vei.
-Allikevel kunde man ikke merke det ringeste til, at han var omtaaket av
-hvad han hadde drukket. Dette var gaadefuldt, men jeg gav mig ikke, før
-jeg hadde faat opløsning paa gaaden.
-
-Jeg hadde ofte lagt merke til, at generalen hadde den vane fra tid til
-anden at løfte paa hatten; men jeg hadde ikke lagt nogen videre vegt
-herpaa, da det bare var aldeles rimelig, at han maatte være varm i
-toppen og kunde trænge til at kjøle sig. Endelig opdaget jeg, at hver
-gang han lettet paa hatten medfulgte den sølvplate, som tjente ham som
-hjerneskalle istedetfor det bortskutte stykke, og alle de flytende varer
-som han hadde indtat i aftenens løp, gik da ut i form av lette damper.
-Saaledes var hemmeligheten opklaret. Jeg fortalte et par av mine venner
-min opdagelse og vi besluttet at gjøre en prøve paa rigtigheten av den.
-Jeg stillet mig med min pipe bak generalen og tændte en fidibus i samme
-øieblik som han lettet paa hatten. Vi blev da vidner til et høist
-overraskende skuespil. Den røksøile, som opsteg fra generalens hode, var
-nu forvandlet til en ildsøile; de dunster som var nærmest hodet, blev i
-den klareste blaa lue til en glorie, pragtfuldere end nogen, som har
-omstraalt en helgens hode. Generalen blev først litt vred over den
-frihet, som jeg tok mig paa hans bekostning; men da det jo gav ham et
-saa høist ærværdig og hellig utseende, tillot han mig snart at gjenta
-det saa ofte, jeg vilde.
-
-
-
-
-                                  II.
-
-                             Jagthistorier.
-
-
-Det var naturlig, at jeg tilbragte meget av min tid utenfor hovedstaden
-i selskap med kjække kamerater, som forstod at sætte pris paa et
-udmerket jagtfelt. Bare jeg tænker paa hine svundne dage, løper mit blod
-hurtigere, og jeg ønsker inderlig at kunne delta i slike idrætter endnu
-en gang. En morgen saa jeg gjennem et av mine sovekammervinduer, at en
-stor dam ikke langt borte bokstavelig talt var dækket med vildænder.
-Øieblikkelig tok jeg riflen fra væggen, løp ned av trapperne og ut av
-døren i slik fart, at jeg ikke saa mig for, men støtte med panden mot
-dørstolpen. Det gnistret og sortnet for mine øine, men det kunde ikke
-stanse mig; jeg kom snart paa skudhold og la an, da jeg til min store
-sorg opdaget, at flintestenen var faldt av ved det voldsomme støt, jeg
-netop hadde faat.
-
-Det var ingen tid at spilde. Jeg hadde aandsnærværelse nok til at huske
-paa det gode fyrtøi, jeg hadde i mine øine, hvorfor jeg aapnet panden,
-sigtet paa fuglene og slog saa av alle kræfter med knyttet næve til mit
-ene øie. (Baronens øine har bestandig været usedvanlig ildfulde og de
-tindrer især, naar han fortæller denne historie). Gnister i mængdevis
-for ut, fængkruttet tændtes, skuddet gik av, og jeg skjøt med et skud 50
-vildænder, 25 stokænder og 3 krikænder.
-
-Aandsnærværelse er sjælen i alle mandige idrætter. Naar sjømænd og
-soldater alene skylder den, at de slipper helskindet ut av faren, saa
-har ogsaa jægeren ofte den at takke for sin lykke.
-
-Saaledes husker jeg at jeg engang kom til et vand, hvor jeg opdaget
-flere dusin ænder, som dog laa altfor spredt til at jeg kunde haabe at
-nedlægge noget nævneværdig antal med mit gevær, især da jeg til alt
-uheld bare hadde et eneste skud igjen.
-
-Jeg husket da, at jeg endnu hadde igjen av nisten et stykke skinke, som
-laa i jagttasken. Denne fete bit fæstet jeg til et grovt snøre, som jeg
-viklet op og knyttet sammen efter enderne, saa det blev meget længere
-end før. Saa gjemte jeg mig i sivet ved bredden, kastet lokkematen ut og
-fik snart til min store glæde se en av ænderne nærme sig og graadig
-sluke fleskestykket.
-
-De andre skyndte sig efter og da flesket var meget fedt, kom det likesaa
-fort ut den anden vei, og da slukte nok en and det og saa en tredje og
-saaledes allesammen den ene efter den anden. Paa nogen faa minutter
-hadde saaledes flesket gaat igjennem alle ænderne uten at snøret var
-gaat stykker, og nu sat de der som perler paa en snor. Jeg trak hele
-bundten med megen glæde ind til stranden, slynget snøret nogen ganger om
-livet og vendte saa næsen hjemover. Da jeg hadde gaat et stykke,
-begyndte dette store jagtbytte at føles tungt, og jeg angret halvveis
-paa at jeg ikke hadde nøiet mig med nogen færre, da en underlig hændelse
-kom mig tilhjælp -- skjøndt jeg ikke kan si andet, end at jeg i første
-øieblik blev endel forvirret ved det.
-
-Ænderne begyndte igjen at bli levende efter den første bedøvelse og slog
-med sine vinger; tilslut steg allesammen tilveirs og drog mig med sig.
-Mange andre vilde i mit sted ha mistet aandsnærværelsen, men jeg drog
-fordel av omstændighetene saa godt jeg kunde og styrte med mine
-frakkeskjøter kursen hjem.
-
-Da jeg var like over mit hus, blev spørsmaalet hvordan jeg skulde komme
-ned uten at komme tilskade. Jeg vred da halsen om paa ænderne, den ene
-efter den anden, sank derved sagte ned og kom til min koks store
-bestyrtelse gjennem skorstenspipen og ned i kjøkkenet, hvor der
-heldigvis ikke var tændt nogen ild.
-
-Noget lignende hændte mig en anden gang med et kuld raphøns. Jeg var
-gaat ut for at prøve en ny rifle og hadde brukt op alt mit hagel, da et
-kuld raphøns pludselig fløi op like for næsen paa mig. Ønsket om at ha
-nogen af dem paa mit aftensbord indga mig en god idé. Jeg naadde det
-sted, hvor flokken hadde slaat sig ned, ladet geværet hurtig med krudt,
-tilspisset ladestokken og stak den ind i løpet istedetfor hagel. Saa gik
-jeg mot raphønsene og i det øieblik de fløi op, fyrte jeg og ladestokken
-gik gjennem syv stykker som saaledes blev sat paa spid.
-
-Det kan ikke ofte nok gjentas, mine herrer, at med snarraadighet hjælper
-man sig frem under alle forhold i livet.
-
-En anden gang hændte det, at jeg dypt inde i en skog i Rusland traf paa
-en prægtig sort ræv, hvis skind er saa værdifuldt, at det vilde ha været
-synd og skam at ødelægge det ved et skud.
-
-Ræven stod tæt ind til et stort træ. Jeg tok hurtig kulen ut av geværet
-og ladet det istedet med en stor spiker, trykket av og traf dyret saa
-godt, at halen blev spikret fast til træet. Saa gik jeg bort til den med
-kniven i haanden, skar et dypt tversnit i panden og brukte saa min pisk
-med slik kraft paa den, at den tilslut bokstavelig talt løp ut av sit
-gode skind.
-
-Ofte ser man, at lykken og tilfældet bøter paa vore feiltagelser. Dette
-fik jeg kort efter ovennævnte hændelse et merkelig bevis paa. Midt inde
-i skogen traf jeg paa et vildsvin med sin unge, som travet like bak
-hinanden. Min kule bommet men allikevel flygtet ungen som var den
-første, mens soen blev staaende uten at røre sig av flekken. Da jeg
-nøiere undersøkte saken, fandt jeg at soen var blind, at hun holdt sin
-unges hale mellem tænderne, og at ungen av barnlig kjærlighet til sin
-gamle mor paa denne maate ledet hendes skridt. Min kule hadde gaat
-imellem begge og truffet halen som var revet tversover, og mens ungen
-hadde rendt sin vei, var soen blit staaende endnu tyggende paa halen.
-Jeg tok derfor blot fat i halestumpen og ledet den gamle hjem uten den
-mindste møie, og uten at det gamle hjælpeløse dyr viste den ringeste
-gjenstridighet eller frygt.
-
-Vildsvin ansees med rette for at være blandt de farligste og vildeste
-dyr, man kan træffe paa, hvilket jeg nok fik føle, engang jeg traf et
-slikt bæst midt inde i skogen. Jeg var ulykkeligvis ikke belaget paa et
-saadant møte, hvorfor jeg ikke kunde gjøre andet end at skynde mig bak
-et stort eketræ, netop som dyret rettet et støt mot mig med en saadan
-kraft, at dens hugtænder trængte igjennem træet, og den kunde hverken
-gjenta støtet eller trække tænderne tilbake. «Aahaa,» tænkte jeg, «nu
-har jeg dig,» og jeg fik fat paa en sten, med hvilken jeg bøide og
-hamret tænderne slik, at det blev aldeles umulig for den at komme løs og
-den pent maatte vente, til jeg kom tilbake fra nærmeste landsby, hvor
-jeg hentet rep og kjærre for at faa den levende hjem, hvilket ogsaa
-fuldstændig lykkedes mig.
-
-I har sikkert, mine herrer, hørt tale om alle jægeres skyts-helgen,
-Sankt Hubert, og om det ædle kronvildt som viste sig for ham i skogen
-med det hellige kors mellem sine horn.[1] Jeg har ydet denne helgen min
-tribut hvert aar ved at følge hans eksempel og jeg har set hans hjort
-vel tusen ganger avbildet enten i kirker eller paa broderier, saa at jeg
-paa ære og samvittighet som god jæger ikke kan si enten der i fordums
-tider virkelig har været eller kanske endnu findes slike dyr med kors.
-Jeg skal heller fortælle, hvad jeg har set med mine egne øine. En dag
-som jeg alt hadde opbrukt baade kuler og hagel, mødte jeg en prægtig
-kronhjort, som saa aldeles ubekymret paa mig, som om den kjendte til min
-tomme hagelpung. Jeg ladet da bøssen øieblikkelig med stenene av nogen
-kirsebær, som jeg hadde gaat og suget paa. Saa fyrte jeg og traf dyret
-midt i panden mellem hornene. Det vaklet, men hadde allikevel kraft nok
-til at undfly.
-
-[Footnote 1: St. Hubert var hertug i det frankiske rike og blev omvendt
-til kristendommen, da han en langfredag var paa jagt og da traf en
-hjort, som hadde et straalende kors mellem sine horn. Han blev aar 723
-biskop i Lüttich og hans minde blev sidenefter feiret hver 3dje november
-med store jagtfester.
-
-_O. a._ ]
-
-Et aar eller to senere var jeg paa jagt i samme skog, da fik jeg se et
-prægtig dyr med et fuldt utvokset kirsebærtræ omtrent ti fot høit mellem
-sine horn. Jeg gjenkjendte øieblikkelig fyren og betragtet den
-naturligvis som min retmæssige eiendom, idet jeg fældte den med et
-velrettet skud, som paa engang gav mig baade stek og kirsebærsauce, for
-træet var fuldt av den saftigste frugt, som jeg nogensinde har smakt.
-
-Hvem vet, om ikke en eller anden høihellig jæger eller kanske en jagende
-biskop eller abbed kan ha skutt og plantet korset paa en lignende maate
-mellem taggerne paa St. Huberts dyr?
-
-Disse hellige mænd (av den katolske kirke naturligvis) har altid været
-kjendt for sin nidkjærhet til at plante kors og horn, og i et vanskelig
-tilfælde er man tilbøielig til at gripe til ethvert middel for at hjælpe
-sig ut av nøden, heller end at la en gunstig leilighet undslippe. Jeg
-har selv ofte befundet mig i slike vanskelige tilfælde og har da altid
-handlet efter øieblikkets indskydelse. Hvad sier De for eksempel til
-følgende hændelse.
-
-Jeg var en dag paa jagt i en av Polens uhyre skoger, og efter at ha
-opbrukt alt mit krudt vendte jeg hjemover da mørket faldt paa. Da møtte
-jeg pludselig en vældig bjørn, som med opspærret gap lot til at ville
-gjøre mit nærmere bekjendtskap. Jeg rotet i en fart gjennem alle mine
-lommer i haab om at finde noget krutt og en kule, men forgjæves.
-
-Jeg fandt bare to reserveflintesten, og den ene slynget jeg da av alle
-kræfter ned i gjennem uhyrets digre gap. Den likte nok ikke dette for
-den gjorde helt om, og idetsamme slynget jeg den anden sten ind den
-motsatte vei, og det frembragte i sandhet en uanet virkning. Begge
-stenene støtte mot hinanden inde i maven og slog øieblikkelig ild, saa
-bjørnen fløi i luften med et frygtelig brak.
-
-Skjønt jeg saaledes kom helskindet fra det denne gang vilde jeg dog
-nødig igjen vaage mig mot en bjørn uten andre forsvarsmidler.
-
-Der synes at hvile en vanskjæbne over mig i den henseende, at de mest
-glubske og farligste dyr i almindelighet møter mig naar jeg er værgeløs,
-som om de instinktmæssig ante det. Saaledes hændte det engang, just som
-jeg hadde tat av flintestenen for at paasætte en ny, at en uhyre bjørn
-kom brummende mot mig. Jeg var aldeles hjælpeløs og hadde netop tid nok
-til at klatre op i et træ for at redde mig. Ulykkeligvis faldt min
-jagtkniv under opklatringen ned, saa jeg ikke hadde andet til at
-paaskrue flinten med end mine fingre, som var aldeles utilstrækkelige,
-da laasen var meget træg. Bjørnen la sig paa vagt under træet, og jeg
-ventet hvert øieblik, at den skulde komme efter mig. Som jeg før har
-fortalt hadde jeg engang med held avfyrt mit gevær ved hjælp av mine
-øines ild; men det middel synes jeg litet om, da jeg hadde faat en
-heftig betændelse i øiet av det, som endnu ikke var helbredet. Jeg
-betragtet med begjærlige blik mit vaaben som laa paa sneen, men det
-hjalp jo ingenting; men saa fik jeg pludselig et heldig indfald.
-
-Mine herrer vet, at jægeren likesom filosofen bestandig har noget paa
-rede haand. For mig har min jagttaske stedse været det arsenal, som
-forsyner mig med ethvert hjælpemiddel. Jeg rotet efter og fandt noget
-hyssing, en kroket spiker og litt voks. Vokset var stivnet i kulden, saa
-jeg maatte først lægge det ind paa brystet for at bløte det op. Spikeren
-strøk jeg saa over med voks, fæstet den til hyssingen og firte den
-øieblikkelig ned paa knivens haandtak.
-
-Den sterke kulde gjorde, at spikeren øieblikkelig frøs fast. Nu drog jeg
-sagte og varsomt det noksaa tunge vaaben op med hyssingen. Med dettes
-hjælp hadde jeg knapt gjort min rifle istand, før bamsen begyndte at
-klatre opover træet; men jeg mottok den nu med en saadan salve, at
-lysten til at klatre forgik den for bestandig.
-
-En anden gang kom en uhyre ulv saa uforvarende over mig, at jeg ingen
-anden utvei kunde finde paa end rent instinktmæssig at kjøre min arm ned
-igjennem dens svælg. For at den ikke skulde bite armen over, stak jeg
-den helt ind til skulderen, men hvad skulde jeg saa gjøre? Min stilling
-var just ikke særdeles behagelig. Man tænke sig bare: ansigt til ansigt
-med en ulv. Vi betragtet hinanden just ikke med de venligste blik, det
-kan jeg forsikre. Hvis jeg trak min arm tilbake, vilde bæstet fare endnu
-mere rasende ind paa mig, det kunde jeg tydelig læse i dets gnistrende
-øine.
-
-Jeg tok derfor et godt tak i dens indvolder, vendte ut og ind paa dem
-som paa en hanske, kastet den saa til jorden og lot den ligge, sig selv
-til straf og andre til advarsel.
-
-Samme middel vilde jeg nødig ha forsøkt overfor en gal hund, som kom
-sættende efter mig i en av St. Petersburgs trangeste gater.
-
-Redde sig hvo kan, tænkte jeg, kastet min pelsværksfrakke og var inden
-døre i et øieblik.
-
-Jeg sendte min tjener ut for at hente frakken, og han hængte den ind i
-garderoben til mine andre klær. Morgenen derefter da jeg sat og spiste
-frokost, blev jeg høilig forbauset ved at høre min kammertjener Josef
-rope:
-
-«For guds skyld, baronens frakke er blit gal.»
-
-Jeg sprang op, ilte ind i garderoben og fandt alle mine klær hulter til
-bulter og nogen aldeles iturevet. Fyren hadde fuldstændig ret, frakken
-var blit gal. Jeg kom netop tidsnok til at se den overfalde min fineste
-selskapsdragt, som den rystet og tumlet med paa den ubarmhjertigste
-maate.
-
-
-
-
-                                  III.
-
-                Anekdoter om baronens hunder og hester.
-
-
-Alle disse merkelige oplevelser, mine herrer, som jeg nu har fortalt
-Dem, faldt kun lykkelig ut ved hjælp av min aandsnærværelse og mine
-kraftige anstrengelser, hvilke egenskaper, som enhver vet, er aldeles
-uundværlige for den egte jæger, soldat og sjømand. Det vilde i sandhet
-være en meget letsindig jæger, admiral eller general, som altid vilde
-stole paa et lykkelig tilfælde eller sin gode lykke uten at bryde sig om
-de forsigtighetsregler, som netop forebygger tilfældet, og uten i
-forveien ved de bedste forholdsregler at sikre sig et heldig utfald. Jeg
-har aldrig været skjødesløs hverken i den ene eller den anden henseende,
-for jeg har altid ikke alene været kjendt for mine udmerkede hester,
-hunder og geværer, men ogsaa for min dygtighet i at bruke dem, saa jeg
-nok kan si uten at smigre mig selv, at jeg har skapt mig et
-uforgjængelig navn i skog og mark.
-
-Jeg skal ikke trætte Dem med lange beskrivelser av mine stalder, mit
-hundehus eller min vaabensamling, men to av mine hunder var dog saa
-udmerkede, at jeg aldrig kan glemme dem eller forbigaa dem i taushet.
-Den ene var en fuglehund, som dag og nat var like nyttig, forstandig og
-utrættelig. Om natten hængte jeg en lygte paa dens hale og jaget
-saaledes godt, ja næsten bedre end paa lyse dagen.
-
-En dag ikke længe efter at jeg var blit gift, fik min hustru det indfald
-at bli med paa jagt. Jeg red i forveien for at opspore noget vildt, og
-det varte heller ikke længe, før min gode hund stod foran nogen hundrede
-raphøns. Jeg ventet imidlertid paa min hustru som skulde komme bakefter,
-ledsaget av min forvalter og en tjener. Jeg ventet og ventet, men ingen
-kom. Tilslut blev jeg ganske ængstelig og vendte om; men jeg var ikke
-kommet halvveis, før jeg hørte stønnen og nødrop, som syntes at komme
-fra et sted i nærheten, og allikevel kunde jeg ikke opdage et levende
-væsen. Jeg steg da av hesten, la øret til jorden og opdaget at lyden kom
-nedenifra jorden. Jeg kjendte paa stemmerne min hustru, forvalteren og
-tjeneren. Saa husket jeg ogsaa at det ikke langt borte var en kulgrube,
-som jeg ganske nylig hadde latt aapne, og det kunde nu desværre ikke
-være nogen tvil om den skjæbne, som hadde rammet min hustru og hendes
-ledsagere.
-
-Fra nærmeste landsby fik jeg da i største hast hentet alle
-minearbeiderne, og med de største anstrengelser lykkedes det os ogsaa
-tilslut at faa draget dem op av gruben, som var over 100 fot dyp. Først
-blev tjeneren og hans hest bragt for dagens lys, saa forvalteren og
-tilslut min hustru og hendes lille kleppert. Det merkeligste ved hele
-saken var, at trods det frygtelige fald kom ingen -- hverken mennesker
-eller dyr -- til nogen skade, med undtagelse av nogen ubetydelige
-skrammer; men saa var de saa meget mere forskrækkede og rædde.
-
-Det blev ikke noget mere av jagten den dag, som man nok kan forstaa, og
-i forskrækkelsen glemte jeg aldeles hunden, og det maa ogsaa være min
-undskyldning for at jeg heller ikke husket paa den næste morgen, da jeg
-maatte reise bort i vigtige forretninger som vilde komme til at holde
-mig væk i fjorten dage. Jeg var neppe kommet hjem før jeg savnet min
-hund, Diana. Ingen av mine tjenere visste nogen besked om den, skjønt de
-hadde søkt overalt efter den. Tilslut fik jeg en god idé. «Du skal se,»
-tænkte jeg, «at den endnu staar for raphønsene.»
-
-Jeg gav mig straks paa vei, fuld av haab, og ganske rigtig, da jeg kom
-dit hvad saa jeg da? Min tispe paa samme sted hvor jeg hadde forlatt den
-for fjorten dage siden.
-
-Avance! ropte jeg.
-
-Diana for frem og jeg fik fem og tyve i et skud. Men det stakkars dyr
-var saa magert og utsultet, at det knapt hadde styrke til at komme bort
-til mig. Jeg skulde heller ikke ha faat hunden hjem, hvis jeg ikke hadde
-tat den foran paa sadelknappen, hvilket man nok kan forstaa at jeg
-gjorde med den største glæde. Nogen dages hvile og god forpleining
-bragte den i likesaa godt hold som før, og nogen uker efter hjalp den
-mig til at løse en gaade, som ellers sandsynligvis vilde være forblit
-uopklart for bestandig.
-
-I to dage jaget jeg den samme hare; Diana opsporet den bestandig for mig
-men det kunde aldrig lykkes mig at komme den paa skud. Jeg har set for
-mange underlige ting til at tro paa hekseri; men jeg tilstaar at min
-forstand stod stille overfor denne avskyelige hare. Tilsidst kom jeg dog
-saa nær den, at jeg næsten kunde berøre den med geværmundingen, da den
-gjorde en kolbøtte og hvad sker da? Jo min hare hadde to par ben under
-buken og to par paa ryggen. Naar derfor de underste var trætte, vendte
-den helt rundt som en dygtig svømmer, som avvekslende svømmer paa maven
-og ryggen, og løp saa videre paa de andre med friske kræfter. Jeg har
-aldrig senere set en lignende hare, og jeg skulde sikkert nok heller
-ikke ha faat fat i den uten med en slik hund som Diana.
-
-Den var saa merkelig overlegen alle andre hunder, at jeg uten frygt for
-at bli beskyldt for overdrivelse skulde erklære den for at være uten
-like, hvis jeg ikke hadde hat en mynde som kunde kappes med den.
-
-Mynden var ikke saa merkværdig paa grund av sit utseende, som paa grund
-av sin rent utrolige hurtighet. Hadde I, mine herrer, set den jage,
-vilde I sikkert likesom jeg, ha beundret og elsket den og fundet det
-ganske naturlig, at jeg tilbragte saa megen tid i dens selskap. Den løp
-saa hurtig og saa længe i min tjeneste, at den slet det underste led av
-benene av sig, men jeg fik allikevel god nytte av den ogsaa da, nemlig
-som grevlingehund.
-
-Engang denne hund skulde hvalpe, var vi ute paa jagt sammen og trods
-alle mine forsøk paa at holde den tilbake, løp den saa hurtig som
-nogensinde, denne gang efter en, som det forekom mig, ualmindelig tyk
-hare som den hadde opsnust. Det var med nød og neppe at jeg i avstand
-kunde følge den tilhest. Paa engang hørte jeg et glam som av et helt
-hundekobbel, men saa svakt og fint, at jeg ikke kunde skjønne hvad det
-var. Men da jeg indhentet hunden, fik jeg se et høist vidunderlig syn.
-Baade hunden og haren hadde kastet i fuldt løp, og der var just likesaa
-mange hareunger som hvalper! Indstinktmæssig tok de smaa harer flugten,
-og av samme aarsak satte hvalperne efter og fanget dem, og saaledes
-sluttet jeg jagten med seks harer og seks hunder, skjønt jeg begyndte
-med én.
-
-Jeg tænker paa denne min vidunderlige tispe med den samme fornøielse og
-glæde, som paa en prægtig lithauisk hest, som intet guld kunde ha
-opveidd. Jeg fik den ved en leilighet, da jeg til megen hæder for mig
-fik anledning til at vise min færdighet i ridekunsten. Jeg var som gjest
-paa grev Przobosskys prægtige slot i Lithauen, og sat en dag sammen med
-damerne ved tebordet, mens herrerne var nede i gaarden for at se paa en
-ung hest av arabisk blod som netop var kommet fra stutteriet.
-
-Pludselig blev vi opskræmt av nødrop, og da jeg skyndte mig ut, saa jeg
-at hesten var saa vild og ubændig at den hadde kastet sin rytter av
-salen, og ingen turde nærme sig den. De mest uforfærdede ryttere stod
-der bleke og motfaldne, og ingen visste hvordan de skulde bære sig ad,
-da jeg med et eneste sprang kastet mig op paa hestens ryg og ved at
-overraske den slik, ikke alene skræmte den, men ogsaa tvang den -- ved
-at opbyde al min ridekunst -- til lydighet, og inden fem minutter var
-den føielig og from som et lam. For at vise damerne dette og for at
-spare dem for unødig angst, tvang jeg hesten til at sætte ind igjennem
-et av vinduerne i salen. Der red jeg rundt værelset flere ganger baade i
-skridt, trav og gallop, og tilslut satte vi op paa tebordet, hvor den
-gjennemgik hele den høiere rideskole, hvilket moret damerne
-overordentlig.
-
-Min hest viste sig saa velopdragen og førte sig saa behændig, at den
-ikke slog istykker det mindste, hverken av glas eller porcelæn. Dette
-gjorde ikke alene paa damerne, men ogsaa paa greven et saa gunstig
-indtryk, at han med sin sedvanlige høflighet bad mig motta hesten og
-føre den til seier og ære i det felttog mot tyrkerne, som jeg skulde
-delta i under anførsel av grev Münnich.
-
-
-
-
-                                  IV.
-
-                      Eventyr i den tyrkiske krig.
-
-
-Jeg kunde virkelig ikke ha faat en mere nyttig eller kjærkommen gave ved
-begyndelsen av det felttog, hvormed min løpebane som kriger begyndte. En
-hest paa engang saa from, livfuld og fyrig -- baade et lam og en
-Bucephalus i en skapning -- maatte jo altid bringe mig til at erindre en
-soldats pligter, og fik mig ogsaa ofte til at tænke paa den unge
-Aleksander og hans bedrifter som hærmand. Hensigten med krigen var at
-gjenoprette den russiske hærs anseelse, som hadde faat et litet knæk ved
-czar Peters siste felttog ved Pruth, og denne hensigt blev ogsaa naadd
-ved flere meget anstrengende og glimrende felttog under anførsel av den
-berømte feltherre, som jeg før har nævnt.
-
-Beskedenhet forbyr en underordnet at tilegne sig nogen andel i store
-seire eller bedrifter, som blir regnet den kommanderende general til
-ære, hvor middelmaadig han end er; ja man ser endog at æren blir
-tilskrevet den hjemmeværende konge, dronning eller krigsminister, skjønt
-de sandsynligvis aldrig har lugtet krutt uten ved parade og aldrig set
-andre valpladser end øvelsesleire. Jeg vil derfor ikke tilegne mig nogen
-andel i den hæder, vi høstet under vore talrige felttog mot fienden. Vi
-gjorde alle vor pligt som i soldatens, fædrelandsvennens og den tapre
-mands sprog overhodet har en ganske anden betydning, end ørkesløse
-kandestøperpolitikere kan gjøre sig noget begrep om. Da jeg hadde faat
-befaling over et husarregiment, blev jeg sendt paa flere tog med ordre
-til at handle efter bedste skjøn, og den hæder som vi da indla os, kan
-vel ikke godt bli tilregnet andre end mig og de tapre folk, som jeg
-førte til strid og seier.
-
-Den dag vi drev tyrkerne tilbake til Oczakow, var jeg i hærens fortrav
-og hadde en meget varm dag. Min fyrige lithauiske ganger hadde den dag
-nær bragt mig i en slem knipe. Jeg var stillet paa en fremskutt post
-langt fra hovedstyrken og fik da se en avdeling av fienden komme imot
-mig indhyllet i en støvsky, som gjorde det umulig for mig at se
-hvormange de var, eller hvad deres hensigt var. At indhylle os i en
-lignende støvsky, vilde ikke ha gjort mig klokere og var litet
-hensigtsvarende. Jeg lot derfor mine forposter ride ut til høire og
-venstre med befaling at støve saa meget som mulig, mens jeg selv red
-nærmere for at iagtta dem. Utfaldet svarte ogsaa til forventningerne.
-Mine forposter bragte forvirring og uorden i fiendens rækker. Da jeg
-derfor med hovedstyrken gjorde et voldsomt anfald paa dem, adsplittet vi
-dem fuldstændig og anrettet et frygtelig nederlag blandt dem, saa de
-snart flygtet alt hvad de kunde. Vi forfulgte dem ikke alene til den
-befæstede by i deres tilbaketogslinje, men endog tversigjennem den, og
-det overgik vore dristigste forventninger.
-
-Min hest fløi som vinden, saa jeg kom langt foran mine folk, og da jeg
-saa fienden i hast flygte ut igjennem den motsatte port, fandt jeg at
-det var fornuftigst at stanse paa torvet og la mine folk samles der; men
-jeg blev høist forbauset ved hverken at kunne opdage en eneste husar
-eller trompeter. Jager de gjennem de øvrige gater, eller hvad kan der
-være blit av dem? Iallefald kunde de ikke være langt borte og maatte
-snart forene sig med mig. I forventning herom lot jeg min anpustne hest
-drikke av en springbrønd paa torvet. Den drak med en overordentlig
-begjærlighet og lot aldrig til at bli utørst, hvilket var naturlig nok,
-for da jeg saa mig nok en gang om efter mine folk, hvad tror dere jeg da
-blev var? Hele min hests bakdel var væk, som skaaret med en kniv! Vandet
-strømmet derfor likesaa fort ut igjen som det kom ind, uten at hesten
-beholdt en draape derav. Hvordan var min stakkars hest kommet i en slik
-tilstand? Jeg grublet endnu forgjæves derover, da min gamle vagtmester
-kom til og efter i de sterkeste uttryk at ha uttrykt sin glæde ved at se
-mig i sikkerhet, gav han mig følgende forklaring:
-
-Da jeg hovedkulds trængte ind i fæstningen sammen med den flygtende
-fiende, lot forsvarerne pludselig porten falde og den skar min hest
-tversover. Bakdelen hadde da ved uophørlig at sparke og spænde
-foraarsaget et frygtelig mandefald blandt fienden, men da den fandt det
-umulig at komme ind i fæstningen, hadde den begit sig til en nærliggende
-eng, hvor jeg uten tvil kunde finde den. Jeg vendte da øieblikkelig om,
-og fordelen bar mig i gallop til engen hvor jeg til min store glæde
-fandt den muntert græssende sammen med en del andre hester.
-
-Efter slike haandgripelige beviser paa, at begge dele endnu var i live,
-sendte jeg bud til vor dyrlæge som uten at tape et øieblik sydde begge
-sammen med det første som var ved haanden, hvilket tilfældigvis var
-tynde grener og unge skud av laurbær.
-
-Da nu dette svære saar blev lægt, hændte noget som ikke godt kunde
-træffe nogen anden end min glorværdige hest. De unge skud skjøt nemlig
-rot i dens legeme, de vokste og dannet tilslut likesom en løvhytte over
-mig, saa at jeg siden efter kunde delta i mange tog i skyggen av mine
-egne og min hests laurbær.
-
-En liten ubehagelighet som denne vaabendaad forvoldte mig, maa jeg ogsaa
-fortælle.
-
-Jeg hadde svunget mit sverd mot fienden saa længe og saa kraftig, at min
-arm uvilkaarlig gjorde den samme bevægelse længe efter at fienden var
-forsvundet. Jeg var saa ræd for at tilføie mig selv eller nogen av mine
-folk naar de kom nær mig, nogen skade, at jeg var nødt til at bære armen
-i bind en ukes tid, aldeles som om jeg skulde ha saaret mig.
-
-En mand som har vist sig at kunne utføre slike bedrifter som jeg med min
-litauer, kan man vel ogsaa tro istand til at utføre en anden daad som
-ved første øiekast synes at høre til umuligheterne, og som jeg selv
-vilde ha hat mine tvil om, hvis jeg hadde hørt den fortælle. Vi beleiret
-en by hvis navn jeg har glemt, og det var vor general meget
-magtpaaliggende at faa vite, hvordan tilstanden var inde i byen. Det
-syntes at være umulig at trænge ind i den; ti man maatte passere først
-forposterne, saa utenverkerne og tilslut selve befæstningerne. Heller
-ikke fandtes der en sjæl som vilde paata sig dette hverv. Maaske litt
-for forfængelig av min krigerdygtighet, men vel ogsaa av tjenesteiver,
-besluttet jeg at anstille et forsøk og stillet mig i den hensigt ved
-siden av en av de største kanoner. Da den blev avfyrt, hoppet jeg op paa
-kulen for paa den maate at komme ind i fæstningen; men da jeg var kommet
-halvveis, begyndte jeg at overtænke saken. «Hm,» tænkte jeg, «komme ind
-kan du nok, men hvordan for pokker vil du bære dig ad med at komme
-tilbake? Du vil bli tat for en spion og hængt i det høieste træ og det
-er en plads, som ikke anstaar en Münchhausen.» Paa grund av disse og
-lignende likesaa hyggelige betragtninger som jeg anstillet, passet jeg
-paa da en kule fra fæstningen strøk like forbi mig, og hoppet bort paa
-denne. Saaledes kom jeg tilbake til mine venner, vistnok uten at ha
-utført mit ærinde, men dog sund og hel.
-
-Min hest var ikke mindre flink end jeg i den høiere gymnastik. Hverken
-hækker, diger eller noget andet kunde stanse den, overalt gik den like
-frem. En dag forfulgte jeg en hare; denne fik det indfald at sætte
-tversover landeveien, men i det samme kom ogsaa en herskapsvogn kjørende
-forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig dog ikke stanse, men
-sprang tvers igjennem vognens aapne vinduer med slik fart, at det var
-saa vidt jeg fik tat hatten av mig og be damerne undskylde min høist
-utidige paatrængenhet.
-
-En anden gang skulde jeg sætte tvers over en sump; men da jeg var kommet
-midt over den, fandt jeg avstanden længere, end jeg hadde trodd og
-vendte derfor om i luften for at ta bedre tilsprang, men forregnet mig
-ogsaa nu og faldt i til halsen. Sikkert hadde jeg fundet en fortidlig
-død, om jeg ikke ved hjælp av min armstyrke hadde løftet mig selv og min
-hest, som jeg holdt fast ved knærne, op ved min haarpisk.
-
-Denne maate at dra sig ut av en forlegenhet, synes jeg fortjener
-almindelig opmerksomhet og jeg vil især anbefale den til alle som har
-sat sin lid til store herrers løfter.
-
-
-
-
-                                   V.
-
-              Eventyr i tyrkisk slaveri og paa hjemreisen.
-
-
-Trods alt mit mod og trods alle mine og min hests udmerkede egenskaper
-var jeg dog engang saa uheldig under krigen med tyrkerne at bli
-overmandet og tat til krigsfange. Og hvad værre var, jeg blev solgt som
-slave, hvilket er meget almindelig hos tyrkerne.
-
-Mit daglige arbeide i denne min fornedrelsens stand var ikke haardt
-eller anstrengende, men derimot ganske forunderlig og kjedsommelig nok.
-Jeg drev nemlig hver morgen sultanens bier paa græs, vogtet dem hele
-dagen og drev dem om aftenen hjem igjen til kuberne. En aften manglet
-jeg en bi, men ved at søke efter den, opdaget jeg at to bjørner holdt
-paa at rive i hver av dens vinger for at komme til den honning som den
-indeholdt. Jeg hadde intet andet vaaben end den sølvøks, som sultanens
-gartnere bærer som tegn paa sin værdighet. Jeg kastet den efter røverne
-for at skræmme den, og befridde ogsaa paa den maate min stakkars bi; men
-jeg kastet uheldigvis med saa stor kraft, at øksen som fik en gal
-retning, for videre og ikke stanset før den naadde maanen.
-
-Hvorledes skulde jeg nu bære mig ad med at faa den igjen? Jeg kom da
-heldigvis til at huske paa at jeg etsteds hadde læst, at tyrkiske bønner
-vokser uhyre hurtig og kan opnaa en utrolig høide. Jeg plantet da straks
-en; den skjøt rot og vokste med slik fart, at den snart slynget sig om
-en av maanens horn. Jeg klatret op ad den og naadde ogsaa i sikkerhet
-maanen, men maatte lete længe før jeg fandt øksen, hvilket aldeles ikke
-var let paa et sted, hvor alting skinner som sølv. Tilslut fandt jeg den
-dog liggende paa en haug med hakkelse og høi. Nu skulde jeg da se til at
-vende tilbake; men uheldigvis hadde solen optørket min bønnestængel, saa
-jeg fik nok se til at finde paa et andet raad. Jeg fandt da paa at
-tvinde et taug av hakkelse, gjorde det saa tykt og langt som jeg kunde,
-fæstet det ved et av maanens horn og begav mig saa paa vei. Eftersom jeg
-klatret ned, kappet jeg av den øvre ende av tauget, som jeg ikke længere
-hadde bruk for, skjøtet paa den nederste ende og kom saaledes et godt
-stykke ned. Tauget blev naturligvis ikke bedre av denne evindelige
-paaskjøtning, saa det brast, da jeg vel kunde være en fire, fem mil over
-jorden. Jeg faldt mot jorden med slik voldsomhet, at jeg aldeles mistet
-bevistheten, og da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg at jeg at hadde
-slaat et hul, som var omtrent atten favner dypt.
-
-Jeg kom mig snart, men kunde ikke begripe hvordan jeg skulde komme op
-igjen. Dog viste sig her som saa ofte ellers, at nøden er mor til
-opfindsomhet. Jeg gravet et slags trappetrin med mine negler (baronens
-negler var da 40 aar gamle) og kom saaledes møisommelig op igjen,
-hvorpaa jeg optok min forrige bestilling. Belært av denne dyrekjøpte
-erfaring opfandt jeg en bedre maate at bli kvit bjørnene paa, dersom
-bekjendt forekommer i store mængder i Tyrkiet og som aldrig vilde la
-mine stakkars bier være i fred. En aften oversmurte jeg en vognstang med
-et tykt lag med honning og la mig saa i bakhold i nærheten for at se,
-hvad der vilde hænde. En uhyre stor bjørn blev tiltrukket av
-honninglugten og begyndte at slikke stangen med en saadan graadighet, at
-den slikket den tversigjennem hals og mave og ut paa den anden side. Da
-den saaledes var godt og vel spiddet, løp jeg til og drev en svær plug
-gjennem stanghullet og hindret den saaledes i at vende tilbake. Jeg lot
-den bli staaende der hele natten, og da sultanen næste morgen
-tilfældigvis kom forbi mens han røkte sin morgenpipe og fik se det puds,
-jeg hadde spillet bjørnen, var han nær ved at dø av latter over et saa
-pudsig syn.
-
-Snart efter blev freden sluttet mellem Tyrkiet og Rusland, og jeg blev
-tillikemed endel andre krigsfanger sendt hjem til St. Petersburg. Jeg
-tok avsked fra russisk tjeneste paa den tid, da den høist besynderlige
-revolution fandt sted, hvorved barnekeiseren i sin vugge, hans mor og
-hendes far, hertugen av Brunsvig, feltmarskalk Münnich og mange andre
-blev forvist til Sibirien. Paa min vei hjemover hadde jeg mange flere
-besværligheter, end da jeg reiste ut, ti vinteren var det aar saa kold,
-at selv solen fik frostblemmer, hvilket endnu tydelig kan sees paa dens
-ansigt.
-
-Jeg reiste med deligencen, og da vi kom ind i en hulvei, paala jeg
-kusken at blæse sterkt i hornet, forat vi kunde undgaa at møte nogen i
-denne trange vei. Han blaaste saa han blev ganske blaa i ansigtet, men
-uten at kunne faa en eneste tone frem, hvilket var os allesammen ganske
-uforklarlig og meget ubehagelig, for snart efter kom en anden vogn imot
-os. Veien var saa smal at det var aldeles ugjørlig at komme forbi
-hinanden. Jeg hoppet derfor ut av vognen og begyndte at spænde hestene
-fra. Saa tok jeg vognen med alt, hvad deri var, paa nakken og hoppet
-over en ni fot høi hæk ind paa en mark og over hækken ut paa veien igjen
-et stykke nedenfor den anden vogn. Naar man betænker vognens tyngde, saa
-kan jeg forsikre at det just ikke var det letteste arbeide. Derpaa tok
-jeg hestene, en under hver arm, og i to vendinger bar jeg dem paa samme
-maate bort til vognen, lot kusken spænde for og fortsatte veien til det
-vertshus, hvor vi skulde overnatte.
-
-Jeg skulde ogsaa ha fortalt, at en av hestene var næsten bare en fole og
-meget livlig, og den likte nok ikke denne slags bevægelse, for den
-begyndte at sparke og bite; men jeg fik den til at være rolig ved at
-stikke dens bakben ned i min frakkelomme. Da vi var kommet til
-vertshuset, forfrisket vi os ved et godt aftensmaaltid; kusken hang sit
-horn paa en knag paa væggen og vi satte os likeoverfor hinanden. Paa
-engang hørte vi: Tatra tatra tatra ta! Nu opdaget vi grunden til at
-kusken ei hadde været istand til at faa en eneste lyd ut av hornet;
-tonerne var frosset fast i hornet, og det var naturlig nok, at de nu lot
-sig høre da de tinte op. Den gode mand kunde saaledes til megen ære for
-sig underholde os en god stund med forskjellige melodier uten at sætte
-hornet til munden, saasom: «Kongen av Prøisens marsch!» «Over berg og
-dale» og mange andre yndede melodier og tilslut aftensalmen: «Nu hviler
-hele jorden.» Dermed ophørte denne aftenunderholdning og jeg faar gjøre
-det samme med mine russiske reiser.
-
-De fleste reisende har den slemme vane naar de fortæller sine
-oplevelser, at lægge til meget mere end de virkelig har set. Man kan da
-ikke undre sig paa, at tilhørere og læsere undertiden begynder at faa
-tvil om deres sandruhet. Men hvis nogen her i selskapet skulde være
-fristet til at tvile paa sandheten av de tildragelser, jeg nu har
-fortalt, da beklager jeg ham meget og vil ogsaa føle mig dypt saaret ved
-denne mangel paa tillit, men jeg vil tillike raade vedkommende til at
-forlate selskapet, før jeg begynder paa mine sjøeventyr, for de er endnu
-mere vidunderlige og dog paa min ære likesaa sandfærdige som de nu
-skildrede.
-
-
-
-
-                                  VI.
-
-             Baron von Münchhausens eventyrlige sjøreiser.
-
-
-Den første gang, jeg reiste utenlands, var lang tid før den russiske
-reise, hvis merkeligste hændelser jeg nylig har hat den ære at berette.
-
-Jeg var i den alder da man ligger i proces med gaasen, som min morbror,
-en husaroberst med de største mustascher som nogen endnu har baaret,
-pleide at si for spøk; det vil si, det var uavgjort om det fine dun som
-bedækket min hake, skulde bli til skjæg eller fjær. Det var da at reiser
-tilsjøs blev mine længslers drømmer. Min far hadde selv tilbragt en stor
-del av sin ungdom paa reiser, og han pleide at forkorte de lange
-vinteraftener for os med at fortælle om sine oplevelser, hvilket han
-gjorde paa en enkel og fordringsløs maate.
-
-Jeg skal kanske siden ha den ære at berette nogen av hans fortællinger.
-
-Saa kan jeg da med skjæl si, at baade fødselen og opdragelsen i like
-maate har bidraget til at nære denne min tilbøielighet for reiselivet.
-Jeg grep enhver leilighet til at tale min sak, men bestandig forgjæves.
-Hvis jeg engang imellem kunde rokke min fars beslutning, saa kunde jeg
-være viss paa at min mor og mine tanter la sig imellem, saa jeg
-bestandig tapte enhver fordel, som jeg kunde ha vundet.
-
-Tilsidst sendte skjæbnen mig tilhjælp en av min mors slægtninger som
-avla os et besøk.
-
-Jeg blev snart hans yndling; han fortalte mig, at jeg var en kjæk gut,
-og at han vilde gjøre alt for at mit ønske skulde bli opfyldt. Hans
-veltalenhet gjorde mere virkning end min egen, og efter mange spørsmaal,
-indvendinger og utflugter, blev det tilslut bestemt at jeg skulde faa
-følge med ham til Ceylon, hvor hans farbror var guvernør.
-
-Vi avseilet fra Amsterdam med meget vigtige depecher fra de hollandske
-generalstater. Vor reise udmerket sig ikke ved merkelige tildragelser,
-med undtagelse av en storm, som jeg maa ofre nogen ord paa, paa grund av
-de merkelige følger som den hadde.
-
-Orkanen brøt løs, just som vi hadde kastet anker ved kysten av et stort
-rike for at indta vand og ved, og den raste med slik voldsomhet, at en
-hel skog av uhyre store trær blev rykket op med roten og slynget op i
-luften. De blev kastet i en saadan høide, at de største trær kun syntes
-os at være som smaa dun, som man undertiden ser flyve omkring i luften.
-Men det hadde ikke saa farlige virkninger endda, for straks stormen
-stilnet av faldt ethvert træ ned paa sin gamle plads hvor roten
-øieblikkelig fæstnet, med undtagelse av et eneste og tilmed det største
-av dem allesammen.
-
-I det øieblik da dette træ blev rykket op, var et egtepar ivrig ifærd
-med at plukke agurker av dets grener, for i den del av verden vokser
-agurker paa trær.
-
-De brave folk fandt sig i sin skjæbne med beundringsværdig taalmod, men
-deres vægt foraarsaket, at træet forandret retning og faldt ned paa
-jorden efter hele sin længde. Nu maa De vite at provinsens statholder
-hadde forlatt sin bolig, som alle der pleier at gjøre under en orkan, av
-frygt for at bli begravet under sit slots ruiner. Da orkanen stilnet av,
-vendte han tilbake gjennem sin have, da træet faldt ned paa ham og
-lykkeligvis slog ham ihjel.
-
-Lykkeligvis?
-
-Ja, lykkeligvis, mine herrer, for statholderen var med Deres tilladelse
-den skammeligste tyran. Alle provinsens indbyggere, hans egne yndlinger
-iberegnet, var de elendigste skapninger under solen. Uhyre forraad laa
-og raatnet i lader og forraadshus, mens folket som han hadde utsuget,
-holdt paa at dø av hunger. Han hadde intet at frygte av fremmede
-voldsmænd, og dog utskrev han alle unge mænd for med vold og magt at
-gjøre helter av dem, og naar de saa var oplært, solgte han hele
-samlingen til høistbydende, for at kunne ophope nye millioner til de
-millioner som hans far hadde efterlatt ham. Man fortalte os at han hadde
-lært denne uhørte fremgangsmaate paa en reise til Norden. Endskjøndt vi
-var store patrioter, saa gjorde vi dog intet forsøk paa at gjendrive
-denne paastand, da en reise til Norden for disse mennesker likesaavel
-kunde bety til de canariske øer som til Grønland; men vi hadde forresten
-mange andre grunder til ikke at indlate os paa dette emne. I taknemlig
-ihukommelse av de store tjenester som dette agurkplukkende par hadde
-bevist sit land, indgav samtlige indbyggere en underdanigst ansøkning
-til regjeringen om at faa manden utnævnt til hans efterfølger, hvilket
-ogsaa naadigst blev indvilget. Vistnok hadde disse brave folk paa sin
-ufrivillige luftreise kommet solen saa nær, at denne vor lyskildes
-blændende glans hadde omtrent utslukket baade deres ytre og indre lys;
-men de styrte derfor kun saa meget desto bedre, og ingen spiste
-sidenefter agurker der i landet uten at rope: «Himlen bevare vor
-statholder!»
-
-Efter at ha utbedret den skade, som stormen hadde tilføiet vort skib og
-overværet festmaaltidet til ære for den nye statholder, avseilet vi med
-gunstig vind og kastet anker ved Ceylon efter seks ukers forløp. Da vi
-hadde været der omtrent fjorten dage, spurte guvernørens ældste søn mig
-om jeg vilde gaa paa jagt med ham, et tilbud som jeg mottok med megen
-glæde. Min ven var stor og sterk og vant til klimaets utaalelige hete,
-mens jeg snart blev træt og derfor var et godt stykke bakefter ham da vi
-naadde skogen.
-
-Jeg vilde just til at sætte mig ned for at hvile ved den bratte bred av
-en elv, som en stund hadde fæstet min opmerksomhet, da jeg med et fik
-høre et forfærdelig brøl bak mig. Jeg saa mig om, og man kan tænke sig
-min forfærdelse ved at se en uhyre løve komme imot mig, og i hvis ansigt
-jeg tydelig kunde se en allernaadigst beslutning om at ta mig til
-frokost uten at spørre mig om lov.
-
-Min bøsse var bare ladd med hagl, og desuten hadde jeg hverken tid eller
-aandsnærværelse nok til at betænke mig. Jeg sigtet paa den, da jeg
-haabet om end ikke at saare den, da idetmindste at kunne skræmme den.
-Men bæstet kom rasende imot mig, som om det hadde forstaat hvad min
-hensigt var. Jeg blev da aldeles fra mig selv, kastet bøssen og forsøkte
-rent instinktmæssig at flygte. Jeg gyser endnu, naar jeg tænker paa det
-syn som da mødte mig. Nogen skridt foran mig laa en uhyre krokodille med
-aapent gap for at sluke mig.
-
-Forestil Dem, mine herrer, min frygtelige stilling: bak mig løven, foran
-mig krokodillen, tilvenstre en rivende strøm, tilhøire en frygtelig
-avgrund som jeg bakefter fik høre, var fuld av giftige ormer.
-
-Det svimlet for mig, og bevidstløs faldt jeg til jorden. Jeg er sikker
-paa at endog Herkules vilde ha gjort det samme i min stilling.
-
-En eneste tanke stod endnu klar for mig, og det var at jeg det næste
-øieblik kunde vente at kjende den rasende løves tænder eller at bli
-opslukt av krokodillen. Nogen sekunder forløp, da hørte jeg et sterkt
-bulder, hvorefter det blev aldeles stille. Om en stund vovet jeg at
-løfte hodet, og hvad tror I vel jeg saa?
-
-Jo, til min uutsigelige glæde fandt jeg, at løven hadde sprunget over
-mig i det øieblik da jeg faldt, og like ind i krokodillens aapne gap.
-Dens hode var kommet ned i krokodillens svælg, og begge arbeidet av alle
-kræfter for at komme løs. Jeg sprang straks op, drog min hirschfænger og
-skilte med et eneste hug løvens hode fra kroppen, som blev liggende ved
-mine føtter. Derpaa støtte jeg med bøssekolben hodet saa langt jeg
-kunde, ned i gapet paa krokodillen, som derved blev kvalt i et øieblik.
-
-En liten stund efter denne min glimrende seir, kom min ven til, da han
-var blit urolig over mit lange fravær. Han lykønsket mig paa det
-varmeste, og vi maalte nu krokodillen som vi fandt var firti fot og syv
-tommer lang.
-
-Saasnart guvernøren fik høre om denne merkelige jagthændelse, sendte han
-en vogn og folk for at hente begge dyrene.
-
-Jeg fik en bundtmaker der paa stedet til at gjøre mig en hel del
-tobakspunger av løvens hud, og forærte bort en del til mine bekjendte
-paa Ceylon. Ved min tilbakekomst til Holland skjænket jeg resten dels
-til borgermesteren i Amsterdam, dels til nogen kjøbmænd, for at bevidne
-dem min særdeles agtelse, formedelst disse herrers almindelig bekjendte
-tilbøielighet til at sætte det almene bedste fremfor sin egen vinding.
-
-Krokodillens hud blev utstoppet paa sædvanlig vis, og den utgjør nu en
-av de største prydelser for Amsterdams museum. Vaktmesteren paa stedet
-fortæller alle besøkende mit eventyr. Jeg maa imidlertid si, at han
-desværre tilføier en hel del, som aldeles ikke bidrager til
-fortællingens troværdighet. Saaledes bruker han f. eks. at berette, at
-løven rendte tvers igjennem krokodillens legeme, og at den just skulde
-til at rende ut gjennem den anden ende, da den «verdensberømte baron»
-avhugget dens hode og tillike tre fot av krokodillens hale. Krokodillen,
-fortsætter den brave vaktmester, blev da saa forarget over tapet av sin
-hale at den vendte helt rundt, snappet hirschfængeren ut av baronens
-haand og slukte den med slik voldsomhet, at den gik tversigjennem
-hjertet saa den kreperte paa flekken.
-
-Jeg behøver ikke at si, mine herrer, at jeg er meget kjed over denne
-slyngels uforskammethet. Vi lever jo i en saa vantro tid, at folk som
-ikke kjender mig, kunde komme til at tvile paa sandfærdigheten av mine
-oplevelser, bare for slike paatagelige løgners skyld, og jeg kan ikke
-andet end si at slikt er i høi grad saarende for en mand av ære.
-
-
-
-
-                                  VII.
-
-                            Anden sjøreise.
-
-
-I 1776 indskibet jeg mig i Portsmouth paa et førsteklasses linjeskib paa
-100 kanoner og med 1400 mands besætning, og vor bestemmelse var
-Nord-Amerika. Jeg kunde her berette adskillige hændelser fra mit ophold
-i England; men jeg vil heller gjøre det senere. Følgende maa jeg dog
-omtale i forbigaaende. Jeg hadde en dag den fornøielse og ære at se hans
-majestæt kjøre i al sin pomp i sin stadsvogn for at aapne parlamentet.
-Paa bukken sat en uhyre tyk kusk, i hvis skjæg Englands vaaben var
-klippet paa den mest kunstfærdige maate, mens han med sin svøpe smeldte
-et tydelig G. R. (Georg Rex).
-
-Hvad vor reise angaar, saa hændte intet av betydning før vi var omtrent
-300 mil fra St. Lorensfloden, da skibet støtte med frygtelig voldsomhet
-paa noget som vi antok var en klippe. Loddet blev kastet; men vi kunde
-ikke træffe bund med en 300 favners line. Hvad som gjorde hændelsen
-endnu mere ubegripelig var, at støtet var saa voldsomt, at vi mistet
-roret, brak baugsprydet av og splintret masterne fra toppen til dækket,
-og to av dem gik overbord.
-
-En stakkars fyr som var tilveis, ifærd med at beslaa store
-mærsseilsskjøte, blev slynget mindst tre mil fra skibet; men han frelste
-heldigvis livet, da han underveis fik tak i nebbet paa en stormfugl som
-holdt ham oppe, til man kom ut og fik tat ham op i en baat. Et andet
-bevis paa støtets voldsomhet var den kraft, hvormed folk som befandt sig
-paa mellemdækket, blev slynget mot dækket over deres hode. Mit hode blev
-derved støtt ned i maven, hvilken stilling det beholdt i flere maaneder.
-
-Mens vi andre forundret os over grunden til dette støt og hele skibet
-endnu var i et eneste røre, blev med engang alt forklart. Vi fik nemlig
-øie paa en uhyre hval, som hadde ligget og døset en seksten fot under
-overflaten. Dyret var blit saa ærgerlig over den forstyrrelse som vort
-skib hadde foranlediget, da roret i forbifarten hadde skrapet det paa
-næsen, at det slog sønder og sammen hele galleriet og en del av
-agterspeilet med sin halefinne, tok derpaa pliktankret som hang i
-forstavnen, mellem sine tænder og svømmet mindst 60 mil avsted med
-skibet med en fart av 12 mil i timen, da lykkeligvis tauget brast og vi
-blev kvit baade hvalen og ankret. Paa vor tilbakereise til Europa nogen
-maaneder senere fandt vi den samme hval flytende død paa havet, bare
-nogen faa mil fra det sted, hvor vi først hadde truffet den. Vi maalte
-den og den var uten overdrivelse næsten en halv mil lang. Da vi bare
-kunde ta en del av et slikt uhyre ombord, satte vi baatene ut og skar
-med meget stræv hodet av, hvor vi til vor store glæde fandt ankret og
-omtrent firti favner av kabelet skjult i en hul tand paa venstre side
-like under tungen. Dette var den eneste merkelige begivenhet paa reisen.
-
-Dog en ting hadde jeg nær glemt; mens hvalen løp avsted med skibet,
-sprang dette læk og vandet fosset ind med slik voldsomhet, at alle vore
-pumper ikke hadde kunnet holde os oven vande i en halv time. Heldigvis
-var jeg den første som opdaget lækken. Jeg saa at der var et stort hul,
-omtrent en fot i diameter. De vil ikke forundre Dem over at jeg føler
-mig litt stolt ved tanken om, at dette prægtige skib med hele dets
-besætning blev frelst ved en lykkelig tanke som faldt mig ind. Jeg satte
-mig ned og fyldte derved lækken fuldstændig.
-
-Man vil ikke forundre sig herover, naar jeg fortæller at jeg baade paa
-fædrene og mødrene side nedstammer fra vestfalske og hollandske
-forfædre. Min stilling blev mig tilslut noget kold, for vandet trængte
-gjennem mine ikke meget tykke klær, men Münchhausen trodser alt, naar
-det gjælder at utføre en ærefuld bedrift.
-
-
-
-
-                                 VIII.
-
-                            Tredje sjøreise.
-
-
-Jeg var engang i Middelhavet i stor fare for at komme ut av verden paa
-en forunderlig maate. Jeg badet mig en sommer-eftermiddag i dette
-herlige hav i nærheten av Marseille, da jeg saa en uhyre hai komme
-sættende imot mig med sit gap vidt opspærret. Her var ingen tid at
-spilde og at komme væk var umulig. Jeg gjorde mig da saa liten som mulig
-ved at slutte mine ben sammen og presse armene langs siden, hvorved jeg
-opnaadde at kunne smyge mig mellem dens tænder og like ned i buken, hvor
-det var belgmørkt, men forøvrig ganske varmt og behagelig. Jeg
-spekulerte paa, hvordan jeg skulde komme ut igjen og fandt paa at naar
-jeg gjorde mig svært ubehagelig, vilde den vel være glad ved at bli mig
-kvit.
-
-Da jeg hadde rundelig plads, begyndte jeg at hoppe, stupe kraake og
-slikt noget, men intet synes at være den saa ubehagelig som en lystig
-skotsk ril. Den begyndte da at brøle ganske forskrækkelig og stod næsten
-ret op og ned i havet. Derved blev den opdaget av et italiensk
-handelsfartøi, som seilte forbi og paa nogen faa minutter harpunerte
-den. Da den var vel bragt ombord, hørte jeg folkene raadslaa sig
-imellem, paa hvilken maate de skulde skjære den op for at faa den mest
-mulige tran ut av den. Da jeg forstaar italiensk, blev jeg dødelig ræd
-for at de, naar de skar op min vert, ogsaa skulde træffe mig. For at
-undgaa denne fare, stillet jeg mig omtrent midt i maven (hvor en hel
-klub hadde kunnet faa rum), for jeg antok at de vilde begynde paa en av
-enderne. Min frygt forsvandt ogsaa da de begyndte med hodet.
-
-Saasnart jeg merket et glimt av dagens lys, skrek jeg av fuld hals, at
-det glædet mig at faa gjøre herrernes bekjendtskap og ved deres hjælp
-bli befridd fra et fængsel, hvor luften just ikke var av første sort. De
-kan ikke forestille Dem den forbauselse som avspeilet sig i alles
-ansigter, da de hørte en menneskelig stemme fra fiskens buk, og endnu
-mere ved at se en stor og lang, naken baron komme spadserende ut. Jeg
-forklarte dog alt ved at fortælle mit eventyr, over hvilket de var nær
-ved at revne av latter.
-
-Efter at ha styrket mig med litt mat, hoppet jeg paany ut i vandet for
-at rense mig, og svømmet derpaa bort efter mine klær, som jeg ganske
-rigtig fandt paa samme sted hvor jeg hadde forlatt dem. Efter min
-beregning hadde jeg tilbragt omtrent tre og en halvtime i dette uhyres
-mave.
-
-
-
-
-                                  IX.
-
-                            Fjerde sjøreise.
-
-
-Mens jeg endnu var i Tyrkiets tjeneste, moret jeg mig ofte med at seile
-ut i en lystbaat paa Marmorahavet, hvorfra man har en herlig utsigt til
-Konstantinopel med sultanens seraljer. En morgen som jeg var ute, sat
-jeg just og betragtet den vidunderlig klare, blaa himmel, da jeg blev
-var en rund tingest deroppe, og som syntes at være saa stor som en
-biljardkule med noget hængende under sig.
-
-Jeg tok straks min groveste og længstrækkende fuglebøsse, som jeg aldrig
-med min gode vilje reiser foruten. Jeg ladde den med en kule og fyrte
-efter tingesten, men uten virkning da den var altfor langt borte. Jeg
-tok da dobbelt portion krudt og fem kuler; da gik det bedre, kulerne
-traf og rev hul paa den ene side. De kan dømme om min forbauselse, da
-jeg fik se en pragtfuld forgyldt gondol, hængende ned fra en uhyre
-ballon, falde ned like ved min baat. I gondolen var der en mand og
-halvdelen av et stekt faar. Da min forbauselse hadde lagt sig noget,
-befalte jeg mine folk at ro ut efter denne herre.
-
-Manden saa ut som han kunde være en franskmand, hvilket siden ogsaa
-viste sig at være tilfældet. Han hadde i hver vestlomme et pragtfuldt
-guldur og vægtige kjæder med medaljoner. I hvert knaphul hang en
-guldmedalje, som mindst var hundrede dukater værd. Paa hver av hans
-fingre glitret en kostbar diamantring, og hans lommer var saa fulde av
-pengeposer, at de tynget hans kjoleskjøter ned mot jorden. Visselig, sa
-jeg til mig selv, maa denne mand ha gjort menneskeheten mange store
-tjenester, siden alle disse høie herskaper har belæsset ham med saa
-mange gaver i slike usle og gjerrige tider som vore. Faldet hadde
-aldeles bedøvet ham, saa det varte en stund før han kunde tale. Litt
-efter litt kom han sig og fortalte følgende:
-
-«Mit hode var ikke sterkt nok for denne maate at reise paa, heller ikke
-er jeg tilstrækkelig inde i videnskapen for at kunne beseire alle
-vanskelighetene dermed. Min tanke var at ydmyge alle døgnfluer av
-linedansere og gjøglere ved at hæve mig langt over deres hoder. For syv
-eller otte dage siden -- jeg kan ikke si det nøiere, da jeg har tapt
-tidsregningen, eftersom jeg hele tiden har været der hvor solen aldrig
-gaar ned -- steg jeg op fra Kap Lizard i Cornwallis i England og tok med
-mig et faar for at gjøre kunster dermed til tilskuernes forlystelse.
-
-Uheldigvis øket vinden paa, og istedetfor at drive til Exeter hvor jeg
-hadde isinde at lande, blev jeg drevet tilhavs, men saa høit at jeg ikke
-kunde gjøre nogen iagttagelser. Jeg blev snart saa sulten, at jeg kunde
-prise mig lykkelig ved at ha tat faaret med mig. Jeg dræpte nu dyret, og
-jeg var da langt ovenfor maanen og i omtrent 16 timer saa nær solen, at
-den sved øienbrynene av mig. Jeg la derfor faareskrotten paa det sted i
-gondolen, hvor solen hadde mest magt, det vil si der hvor ballonen ikke
-kastet skygge, og efter et par timers forløp var alt gjennemstekt. Paa
-denne stek har jeg hele tiden levet. Aarsaken til mit lange luftophold,»
-tilføide han, «var den at en snor som aapnet ballonens ventil, hadde
-sprunget, og hadde De ikke skutt hul paa ballonen, saa var jeg
-sandsynligvis som Muhamed blit svævende mellem himmel og jord til
-dommedag.»
-
-Saaledes sluttet han sin fortælling. Da jeg sa ham, at den midt foran os
-liggende store bygning var sultanens seralj, blev han aldeles
-forbløffet, for han hadde trodd at være paa et ganske andet sted end i
-Konstantinopel.
-
-Gondolen skjænket han siden min styrmand og levningerne av faaret kastet
-han i havet.
-
-Ballonen var blit saa beskadiget av faldet og skuddet, at den ikke kunde
-repareres.
-
-
-
-
-                                   X.
-
-                       Baronen reiser til Kairo.
-
-
-Da vi endnu har tid til at tømme en flaske vin, mine herrer, vil jeg
-fortælle en høist forunderlig oplevelse, som jeg hadde nogen maaneder
-før min tilbakekomst til Europa. Storsultanen, for hvem jeg var blit
-presentert av den keiserlig russiske, den keiserlig romerske og den
-kongelige franske gesant, overdrog mig at utrette en sak av høieste
-vigtighet i Kairo, men av hvad beskaffenhet denne sak var, maa for
-bestandig forbli en dyp hemmelighet.
-
-Jeg reiste landeveien med stor pomp og et talrig følge, men før jeg
-naadde reisens maal, var jeg saa heldig at forøke reiseselskapet med
-nogen høist merkværdige medlemmer av menneskeslægten. Jeg var bare
-kommet nogen faa mil fra Konstantinopel, da jeg saa en tynd, smekker
-mand løpe avsted over markerne med utrolig hurtighet, endskjønt han ved
-hver fot hadde fæstet en jernkule paa mindst et par skippunds vegt.
-Forbauset herover ropte jeg til ham:
-
-«Hvorhen saa hurtig, gode ven? og hvorfor har du hængt disse vegter paa
-dig? de kan da bare være til besvær!»
-
-«Jeg forlot Wien for en halv time siden, naadige herre,» svarte han.
-«Jeg tjente der hos en fornem herre, fra ham har jeg tat avsked. Jeg
-agter mig nu til Konstantinopel for at søke mig en ny plads. Da jeg ikke
-har bruk for al min hurtighet, forminsker jeg den ved hjælp av denne
-vegt, for _moderata durant_ som min gamle lærer pleide at si.»
-
-Fyren behaget mig saa godt, at jeg spurte ham om han vilde ta tjeneste
-hos mig, og til det var han straks villig. Vi reiste derpaa videre
-gjennem mange land og mange byer. En dag fik jeg se en mand ligge
-ubevægelig paa jorden ikke langt fra kongeveien. Han syntes at sove, men
-gjorde det dog ikke, for han laa med det ene øre ned paa marken, som om
-han med den største opmerksomhet lyttet efter noget.
-
-«Hvad lytter du efter, min ven?» spurte jeg. «Aa jeg morer mig med at
-høre græsset gro,» svarte han.
-
-«Og det kan du virkelig høre?»
-
-«Det og mere til.»
-
-«Kom da i min tjeneste, min ven! Hvem vet, om ikke en ambassadør kan faa
-nytte av et fint øre.»
-
-Fyren sprang op og fulgte med os.
-
-Ikke langt derfra paa en bakke saa jeg en jæger staa med en bøsse, som
-han i et væk skjøt av i luften.
-
-«God lykke til jagten,» ropte jeg, «men hvad skyter du paa, for jeg kan
-ikke se andet end den blaa himmel?»
-
-«Aa,» svarte han, «jeg prøver bare en fuglebøsse, som jeg har faat fra
-Kuchenreicher i Regensburg. Jeg skjøt netop nu en spurv som sat paa
-spiret av Strassburgs domkirke.»
-
-Enhver som kjender min kjærlighet til jagtens ædle idræt, vil ikke
-forundre sig over at jeg øieblikkelig faldt denne ualmindelige skytter
-om halsen.
-
-Jeg skyndte mig naturligvis at sikre mig ham. Vi fortsatte vor reise og
-reiste gjennem stæder og land og naadde tilslut Libanon. En dag opdaget
-jeg i utkanten av en cederskog en undersætsig, kraftig kar, som i sin
-høire haand holdt et taug som saa ut til at være slynget rundt hele
-skogen.
-
-«Hvad er det du trækker paa, min ven?» spurte jeg.
-
-«Aa jeg skulde bare fælde noget tømmer, og jeg har glemt øksen hjemme.
-Derfor faar jeg se at hjælpe mig saa godt jeg kan.»
-
-Med disse ord drog han til og rev hele skogen ned i et eneste tak
-likesaa let, som om det hadde været en haandfuld siv. Man kan let
-skjønne hvad jeg nu gjorde. Jeg vilde heller ha opgit min stilling som
-gesant end git slip paa denne skoghugger.
-
-Da vi kom nær Ægyptens grænser, opstod der med engang en saa frygtelig
-storm, at jeg var ræd for at blaase bort med hele mit følge og al min
-bagage. Paa veiens ene side var der syv vindmøller, hvis vinger gik
-likesaa hurtig rundt som den flittigste spindekones rokkehjul. Ikke
-langt borte stod en mand, saa tyk som Falstaff, og holdt hele tiden
-pekefingeren paa sit høire næsebor. Da han saa i hvilken nød vi var, og
-hvorledes vi forgjæves kjæmpet mot stormen, kom han bort til os og tok
-ydmyg hatten av sig, som en soldat for sin oberst.
-
-Vinden stilnet øieblikkelig, og de syv møller stod stille. Høist
-overrasket over dette, som jeg syntes stred mot naturens orden, sa jeg
-til manden:
-
-«Er du besat av den onde, eller kanske du er ham selv i egen høie
-person?»
-
-«Om forladelse, Deres velbaarenhet,» sa han, «jeg gjorde bare litt vind
-for min herre mølleren, og for ikke at rive møllene ned blæste jeg bare
-gjennem det ene næsebor.»
-
-«Her er nok en mand for dig,» tænkte jeg, «han kan bli rent uundværlig
-naar du kommer hjem, og lungerne ikke rækker til for at fortælle alle de
-underbare ting, som hændte dig under dine reiser tillands og tilvands.»
-Vi kom snart til enighet og han forlot sin møller og fulgte med. Det var
-paa tide at komme frem til Kairo. Saasnart jeg hadde utført mit vigtige
-ærinde til min tilfredshet, besluttet jeg mig at avskedige hele mit
-følge, undtagen de sidst antagne talentfulde mænd og i deres selskap
-tiltræde reisen hjem som privatmand. Da veiret var straalende og Nilen
-mere henrivende end jeg kan beskrive, fik jeg det indfald at leie en
-baat og reise til Alexandria. Alt gik ogsaa godt indtil den tredje dag.
-
-De har vistnok allesammen, mine herrer, hørt tale om Nilens aarlige
-oversvømmelser. Paa min reises tredje dag begyndte den at stige i en
-forbausende grad, og den følgende dag bedækket den hele landet milevidt
-paa begge sider, saa langt vi kunde øine. Den femte dag blev min baat
-indviklet i noget som jeg først tok for siv; men næste morgen fandt vi
-at vi sat fast i en skog av mandeltrær, hvis frugter var aldeles modne
-og udmerket velsmakende. Ved at lodde fandt mine folk at vi var paa
-mindst 60 fot vand, og at det var aldeles umulig for os at komme enten
-frem eller tilbake. Klokken var 8 eller 9 om aftenen, saavidt jeg kunde
-skjønne av solens stilling, da der med engang opstod en voldsom bris som
-kantret vor baat, saa den fyldtes med vand og sank. I lang tid hørte
-eller saa jeg intet til baaten.
-
-Lykkeligvis reddet vi os dog allesammen, otte mænd og to gutter paa det
-vis, at vi allesammen klynget os til træets grener som nok var istand
-til at bære os, men ikke vor baat. I denne stilling forblev vi i seks
-uker og tre dage og levde hele tiden udelukkende av mandler. At vi ikke
-led mangel paa vand er vel overflødig at fortælle. Paa den en og
-firtiende dag faldt vandet likesaa pludselig, som det hadde steget, saa
-vi fire dage senere kunde sætte foten paa tørt land. Baaten var den
-første gjenstand, som møtte vort øie; den laa omtrent 200 alen fra det
-sted, hvor den hadde sunket. Saasnart vi hadde tørret alt som var nyttig
-for os i solen, og belæsset os med det nødvendigste fra vore forraad
-ombord, skyndte vi os avsted for at komme ned til floden.
-
-Efter min nøieste beregning var vi blit ført 150 mil over akre, haver og
-indhegnede strækninger. Vi gik i syv dage, før vi naadde floden som nu
-fløt rolig i sit eget leie. Vi fortalte vort uheld til en bey som venlig
-skaffet os, hvad vi behøvde og overlot os en av sine egne baater.
-
-Seks dage efter naadde vi Alexandria, hvorfra vi tok skibsleilighet til
-Konstantinopel. Jeg blev overmaade naadig mottat av storsultanen, som
-gjorde mig den ære at vise mig sit harem. Blandt det store antal
-skjønheter fra alle verdens kanter kunde jeg vælge saa mange jeg fandt
-for godt.
-
-
-
-
-                                  XI.
-
-
-Da baronen hadde endt sin fortælling om den ægyptiske reise, vilde han
-begi sig tilsengs; men det vilde hans tilhørere paa ingen maate tillate,
-da de hadde lyst til at høre mere om sultanens harem. Paa dette vilde
-han dog aldeles ikke indlate sig, men lovet at fortælle nogen historier
-om de merkværdige tjenere, han hadde forskaffet sig. Han fortalte da
-følgende:
-
-Efter min tilbakekomst fra Ægypten, var jeg rigtig i sultanens gunst.
-Hans majestæt kunde aldeles ikke undvære mig og befalte mig til sit
-bord, baade morgen og aften.
-
-Jeg maa da ogsaa bekjende, at ingen regjerende fyrste i hele verden har
-et saa godt bord som sultanen, idetmindste hvad maten angaar; for med
-hensyn til sterke drikker, saa vet I, mine herrer, at Muhameds lov
-forbyder paa det strengeste enhver troende at drikke vin. Ingen som
-spiser hos en tyrk, maa derfor vente at bli traktert aabenlyst med vin;
-men det kan nok hænde at han i smug kan faa hvad han lyster; ti trods
-koranens forskrifter er det mer end en tyrk, som vet at sætte likesaa
-stor pris paa den ædle druesaft som hvilkensomhelst tysk prælat. Hans
-høihet storsultanen var ogsaa blandt disse. Ved det offentlige taffel,
-hvor kirkens øverste, eller som han her kaldes mufti, fremsa bønner
-baade før og efter maaltidet, blev derfor naturligvis vin ikke engang
-nævnt; men efter maaltidet ventet sædvanlig en utsøkt fin flaske vin paa
-hans majestæt i hans private værelse. En vakker dag gav storsultanen mig
-et vink, at jeg skulde følge med ham derind. Efter at ha laast døren,
-tok han frem en flaske av et skap og sa:
-
-«Münchhausen, jeg vet at I kristne skjønner eder paa en flaske god vin.
-Her er en flaske tokaier; men det er den sidste. Saadan vin har De
-aldrig i Deres liv drukket.» Herpaa fyldte han i til os begge og klinket
-med mig.
-
-«Nu, hvad synes De om den? Lar den sig ikke drikke?»
-
-«Vinen er god, Deres høihet,» svarte jeg; «men med Deres keiserlige
-majestæts tilladelse vover jeg at forsikre, at jeg har drukket en endnu
-bedre hos høisalig keiser Karl den sjette. Den skulde Deres høihet ha
-smakt.»
-
-«Min kjære Münchhausen, jeg har al agtelse for Deres ord, men det er
-umulig at finde bedre tokaier end denne. Jeg fik den engang av en
-ungarsk magnat, som lovpriste den for mig som den største sjeldenhet.»
-
-«Skjæmt, Deres majestæt! Det er forskjel paa tokaier ogsaa. Desforuten
-er ikke gavmildhet just de ungarske adelsmænds svake side; de vet nok
-hvad de gir.
-
-Hvad vil Deres høihet vedde om, at jeg inden en time skal skaffe Dem en
-flaske tokaier fra den keiserlige kjelder i Wien, som De vil finde er
-noget ganske andet end denne?»
-
-«Münchhausen, jeg tror De har mistet forstanden.»
-
-«Nei, Deres majestæt, inden en time skal jeg skaffe en flaske tokaier
-fra den keiserlige kjelder i Wien, som skal smake ganske anderledes end
-dette elendige stof.»
-
-«Münchhausen, Münchhausen, De vil nok holde mig for nar; men saadant
-taaler jeg ikke. Jeg har altid anset Dem for en fornuftig og sanddru
-mand, men nu ser det ut som De ikke er bedre end mit hof.»
-
-«Godt, maaske Deres majestæt vil værdiges at motta mit væddemaal. Hvis
-jeg ikke opfylder mit løfte -- og jeg tør si at jeg er en svoren fiende
-af al slags skryt -- saa kan Deres høihet hugge mit hode av, og mit hode
-er ikke noget græskar. Det er hvad jeg sætter op, hvad sætter Deres
-høihet imot?»
-
-«Godt, jeg mottar væddemaalet,» sa sultanen, «hvis ikke flasken er her
-inden klokken slaar fire, saa hugger jeg Deres hode av uten mindste
-barmhjertighet, for jeg liker slet ikke at bli spillet paa næsen, selv
-ikke av mine bedste venner. Paa den anden side, hvis De vinder
-væddemaalet saa har De fuld frihet til at ta fra mit skatkammer saa
-meget guld, sølv, ædelstener og perler, som den sterkeste mand er istand
-til at bære.»
-
-«Det lar sig høre,» sa jeg, bad om pen og blæk og skrev følgende brev
-til keiserinde Maria Theresa:
-
-«Deres majestæt har uten tvil som keiserdømmets arving ogsaa arvet Deres
-majestæts høistsalige fars vinkjælder. Jeg tillader mig derfor
-allerunderdanigst at anholde Deres majestæt om at faa overlatt med budet
-en flaske av den tokaier, som jeg saa ofte har hat den ære at drikke
-sammen med Deres majestæts høie far. Jeg tillader mig ogsaa
-allerunderdanigst at anholde om Deres majestæt naadigst vil behage selv
-at utvælge flasken i kjelderen for at undgaa ethvert bedrageri. Det
-gjælder en sak av allerstørste betydning for Deres ydmyge tjener. Jeg
-griper tillike leiligheten til at forsikre Deres majestæt om den dype
-høiagtelse, hvormed jeg har den ære at være osv. osv. Baron v.
-Münchhausen.» Da klokken alt var fem minutter over tre, gav jeg
-øieblikkelig brevet til min løper som spændte vægtene av benene og løp
-avsted til Wien. Sultanen og jeg drak nu op resten av flasken, mens vi
-ventet paa en ny av en bedre sort. Klokken blev et kvarter over tre, saa
-halv fire og tilslut tre kvarter i fire og endnu hadde ingen løper vendt
-tilbake. Jeg kan ikke negte for, at jeg begyndte at bli noget het om
-ørene, saa meget mere som jeg bemerket, at hans høihet fra tid til anden
-kastet sine øine paa den klokkestreng, hvormed han tilkaldte sin
-skarpretter. Han gav mig vistnok lov til at gaa ned i haven for at
-trække litt frisk luft, men lot mig ogsaa ledsage av et par tjenende
-aander, som ikke tapte mig av syne. Viseren pekte paa fem minutter paa
-fire. Jeg var aldeles ute av mig selv, hvilket min stilling nok kan
-undskylde. Jeg fik fat i skytten og manden med de gode ører. De kom
-øieblikkelig og den sidste la øret paa jorden for at høre, om ikke min
-løper var i anmarsch. De kan forestille Dem min forskrækkelse, da han sa
-at slyngelen laa etsteds langt borte og snorket av alle kræfter. Knapt
-hadde min brave jæger hørt dette, førend han sprang op paa en høi
-terrasse, stillet sig paa tærne og saa sig omkring, hvorpaa han heftig
-ropte:
-
-«Der ligger den dovne slyngel! Ved Belgrad, under en ek med flasken ved
-sin side. Men vent, jeg skal snart faa dig vaaken!»
-
-Han la riflen til skulderen og sendte hele ladningen i trætoppen.
-Nøtter, kvister og blad haglet ned paa snorkeren, vækket ham og satte
-benene igang paa ham med en saadan fart -- han var ræd for at ha
-forsovet sig -- at han ankom til storsultanens kabinet med tokaieren og
-et egenhændig brev fra keiserinden til mig, da den endnu manglet et
-kvart minut paa fire. Min høiædle velynder grep flasken og begyndte at
-smake paa den, som det syntes med de tydeligste tegn paa velbehag.
-
-«Min kjære Münchhausen,» sa han, «De vil ikke bli fornærmet paa mig,
-naar jeg beholder denne flaske for mig selv. De staar bedre anskrevet i
-Wien end jeg, og har derfor lettere for at faa en til af samme sort.»
-
-Dermed laaste han flasken ind i sit skap, stak nøklen i lommen og ringte
-paa skatmesteren. Aa for en deilig lyd det var i den klokke.
-
-«Jeg maa vel betale, naar jeg har tapt,» fortsatte han; «hør her,
-skatmester, du kan la min ven, Münchhausen, ta av mit skatkammer saa
-meget sølv, guld, perler og ædelstener, som den sterkeste mand er istand
-til at bære.»
-
-Skatmesteren bukket tre ganger til jorden for sin herre som hjertelig
-rystet min haand, og saa lot han os begge trække sig tilbake.
-
-Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg ikke spildte et øieblik med at
-faa sultanens befaling opfyldt. Jeg lot min sterke mand -- han som drog
-omkuld skogen -- komme med sit taug og vi gik saa sammen til
-skatkammeret. Jeg forsikrer Dem, at det ikke var store ting igjen da vi
-forlot det.
-
-Jeg skyndte mig ned til havnen, fragtet det største skib som jeg kunde
-faa fat i, og stak øieblikkelig tilsjøs for at bringe mine skatter i
-sikkerhet, før noget ubehagelig kunde komme iveien.
-
-Hvad jeg hadde frygtet indtraf ogsaa snart. Skatmesteren lot døren staa
-paa vid gap -- det hadde visst heller ikke lønnet umaken at lukke den --
-og skyndte sig av alle kræfter til sultanen, hvem han fortalte hvorledes
-jeg hadde benyttet mig av hans gavmildhet.
-
-Hans høihet mottok underretningen med stum forbauselse og begyndte
-derpaa at rase over sin letsindighet. Han gav storadmiralen ordre til
-øieblikkelig at forfølge mig med hele flaaten og gi mig at forstaa, at
-væddemaalet ikke var ment paa den maate.
-
-Jeg var neppe kommet to mil tilsjøs, da vi fik se hele den tyrkiske
-flaate hale ind paa os med alle seil tilsat som trække kunde. Jeg
-tilstaar at mit hode, som just hadde begyndt at føle sig mere sikkert,
-nu rystet voldsommere end nogensinde. Men min vindmaker trøstet mig
-snart.
-
-«Vær ikke urolig, Deres excellence,» sa han, satte sig op i agterstavnen
-og vendte det ene næsebor mot den tyrkiske flaate og det andet mot vore
-seil.
-
-Saa begyndte han at blaase med slik voldsomhet paa den tyrkiske flaate,
-at den ilde tilredt maatte vende tilbake, nogen skibe med tap av master
-og andre med hele riggen, mens mit skib efter nogen timers lykkelig
-reise løp ind i en italiensk havn.
-
-Jeg hadde forresten ikke stor glæde av mine medførte rigdommer, ti i
-Italien er som man vet, fattigdom og tiggeri saa almindelig og politiet
-saa usselt, at jeg som kanske er altfor godhjertet, maatte gi bort
-største delen til tiggere.
-
-En bande stratenrøvere, som jeg under min reise i Rom traf i Lorettos
-hellige egn, gjorde sig tilgode med resten. Disse herrer har vel ikke
-følt noget videre til samvittighetsnag over sin daad, for deres fangst
-var saa stor at de i Rom for hundrededelen kunde kjøpe sig
-syndsforladelse for alle de synder, som de allerede hadde begaat, og som
-de og deres efterkommere vilde komme til at begaa.
-
-Men nu, mine herrer, er det for længe siden sovetid. God nat!
-
-
-
-
-                                  XII.
-
-                         Adjutantens beretning.
-
-
-Da baronen hadde fortalt disse sine oplevelser, var det umulig at holde
-paa ham længere, og han efterlot selskapet i en meget oprømt stemning.
-Før han gik maatte han dog love at fortælle sin fars hændelser samt
-nogen flere fra sit eget minderike liv.
-
-Enhver hadde noget at fortælle om baronens historier. En av de
-tilstedeværende, som hadde været hans adjutant i Konstantinopel,
-fortalte at der findes en uhyre kanon, hvilket ogsaa baron de Thott
-omtaler i sine reiseerindringer. «Saa vidt jeg kan erindre,» sa
-adjutanten, «fortæller han om samme følgende:
-
-«Tyrkerne hadde opstillet utenfor fæstningen og i byens nærhet ved den
-berømte flod Simois en uhyre beleiringskanon av messing, hvis kule var
-av marmor og veide omtrent 1100 pund. Jeg hadde stor lyst til at affyre
-denne kanon for at kunne bedømme dens virkninger. Hele hæren skjælvet
-imidlertid blot ved tanken paa dette, for man paastod at den ikke blot
-vilde rive fæstningen, men hele byen overende. Tilslut la dog denne
-frygt sig saa meget at de tillot mig at prøve den.
-
-Vi brukte ikke mindre end 330 pund krudt for at la den, kulen veide som
-før nævnt 1100 pund. Da kanoneren bragte lunten, trak hele mængden sig
-tilbake i en meget ærbødig avstand, ja det var bare med nød og neppe, at
-jeg fik overbevist paschaen som var tilstede, at der ingen fare var.
-Kanoneren som skulde affyre den, fik slik hjerteklap, at man kunde se
-det utenpaa hans klær. Jeg tok stilling paa en bastion bak kanonen, gav
-det avtalte tegn og følte idetsamme jorden ryste som ved et jordskjælv.
-Tre hundrede favner fra mundingen sprang kulen i tre stykker, som alle
-gik tversover strædet og faldt ned i fjeldene paa den motsatte side,
-mens strædet i hele sin bredde blev pisket til skum!»
-
-Saaledes lyder, saavidt jeg kan huske, baron de Thotts beretning om
-verdens største kanon. Da jeg var i Konstantinopel sammen med baronen,
-blev denne historie om hvordan baron de Thott avfyrte dette uhyre,
-fortalt os som et merkelig bevis paa tapperhet og koldblodighet.
-
-Min herre, Münchhausen, som ikke kunde utholde tanken om at blive
-overfløiet av en franskmand, tok kanonen paa sine skuldre, hoppet med
-den i sjøen og svømmet tversover strædet. Uheldigvis satte han sig i
-hodet at kaste kanonen tilbake til dens gamle plads under fæstningen.
-Jeg sier uheldigvis, for hans haand glippet da han skulde kaste den, saa
-den faldt ned midt i strædet hvor den endnu ligger og vel vil ligge til
-dommedag. Dette var aarsaken til bruddet mellem baronen og sultanen.
-
-Skatkammerhistorien var glemt for længe siden, for sultanen har nok av
-skatskyldige undersaatter, saa det varte ikke længe før det var fuldt
-paanyt, og det var efter hans majestæts egen indbydelse at baronen paa
-den tid befandt sig i Tyrkiet. Han hadde sandsynligvis været der endnu,
-hvis ikke tapet av denne kanon hadde opbragt sultanen slik, at han
-befalte at baronens hode uten naade og barmhjertighet skulde avhugges.
-
-En av sultaninderne, som hadde fattet stort venskap for baronen, gav ham
-itide underretning om denne blodtørstige beslutning og gjemte ham saa
-godt, at bøddelen ikke kunde finde ham, endskjønt han lette overalt. Den
-paafølgende aften flygtet vi ombord paa et skib som skulde seile til
-Venedig, og undslap saaledes vidunderlig ogsaa denne fare. Baronen
-omtaler ikke gjerne selv denne hændelse, fordi hans forsøk mislykkedes
-og han ovenikjøbet var nær ved at miste sit hode.
-
-Men da der intet er i denne hændelse som kaster den ringeste skygge paa
-hans ære eller karakter, nærer jeg ingen betænkeligheter ved stundom at
-fortælle den i hans fravær. Nu, mine herrer, kjender De baron von
-Münchhausen tilbunds og kan ikke, haaber jeg, tvile paa hans
-fuldstændige sanddruhet.»
-
-
-
-
-                                 XIII.
-
-          Iagttagelser og eventyr under Gibraltars beleiring.
-
-
-Man kan let tænke sig, at baronens omgivelser daglig bestormet ham med
-bønner om at fortsætte sine fortællinger, som de fandt likesaa lærerike
-som underholdende.
-
-I lang tid hjalp alle forsøk dog intet, da det var en av baronens
-prisværdige vaner bestandig bare at følge sit eget hode og endvidere
-aldrig under nogensomhelst omstændighet at la sig forlede til at svigte
-sine bestemte grundsætninger.
-
-Tilslut kom dog den saa længselsfuldt ventede aften; med et venlig smil
-hørte baronen paa sine venners paamindelser og nikket denne gang sit
-bifald. Alle blev da aldeles stille og syntes at samle hele sit liv i
-ørene, og Münchhausen begyndte fra sin hædersplads i sofaen som følger:
-
-Under Gibraltars sidste beleiring medfulgte jeg en provisionsflaate
-under lord Rodneys befaling for at hilse paa min gamle ven, lord Elliot,
-som ved sit tapre forsvar av denne fæstning har erhvervet sig uvisnelige
-laurbær.
-
-Efter at den første glæde ved møtet mellem gamle venner og
-krigskamerater hadde lagt sig noget, gik jeg sammen med generalen ut for
-at undersøke fæstningens tilstand og fiendens foretagender.
-
-Jeg hadde med mig en aldeles udmerket kikkert, som jeg hadde kjøpt hos
-Dalland i London, og ved hjelp av denne fandt jeg at fienden just stod i
-begrep med at avfyre en 36-pundig kanon like mot det sted hvor vi stod.
-Jeg underrettet generalen herom; han tok kikkerten og fandt at jeg hadde
-ret.
-
-Jeg fik øieblikkelig med hans tilladelse bragt en 48punder fra det
-nærmeste batteri og rettet den saa nøie som mulig (for med hensyn til
-alt henhørende til artilleri, saa tør jeg si uten at skryte, at jeg
-endnu ikke har fundet min overmand), saa jeg var sikker paa at træffe
-mit maal.
-
-Jeg iagttok fienden helt til det øieblik, da jeg saa at kanoneren satte
-lunten til fænghullet, og i samme øieblik befalte jeg ogsaa at avfyre
-vor kanon. Omtrent midtveis traf begge kulerne sammen og virkningen var
-isandhet forbausende. Fiendens kule sprat tilbake med slik voldsomhet,
-at den ikke alene rev hodet av den artillerist, som hadde avfyret den,
-men ogsaa skilte seksten andre hoder fra sine kropper, som var den
-iveien paa dens løp til Afrika.
-
-Før den naadde Berberiet rev den alle masterne av tre krigsskibe, som
-laa tilankers i en række og fløi derpaa 200 mil ind i det indre av
-landet, faldt ned igjennem taket paa en bondestue og efter at ha berøvet
-en stakkars kone som laa paa ryggen i sengen med vidt aapen mund og
-snorket, de faa tænder hun hadde tilbake, blev den sittende fast i
-halsen paa hende. Hendes mand kom just hjem, og da han fandt alle forsøk
-paa at faa den ut aldeles unyttige, fik han det gode indfald at drive
-den ned i hendes mave ved hjelp av en klubbe, og saaledes kom den ut ad
-naturlig vei. Vor egen kule gjorde ogsaa udmerket nytte, for den ikke
-alene drev den anden tilbake, saaledes som jeg nu har fortalt; men i det
-den fulgte sin bane som jeg hadde beregnet, traf den just den kanon som
-var bleven avfyret mot os, og slynget denne med slik kraft mot et spansk
-orlogsskib, at den gik igjennem alle dæk og tilbunds. Skibet sank
-øieblikkelig, mens dens besætning paa over tusen mand blev reddet av
-tililende smaabaater.
-
-Dette var sikkert et høist merkværdig held. Jeg kan dog ikke tilegne mig
-hele æren alene, for vistnok var det mig som utfandt idéen, men
-tilfældet hjalp mig dog ikke saa litet, ti jeg opdaget siden, at kanonen
-av en feiltagelse var blit ladd med dobbelt portion krudt, ellers skulde
-vort held sikkert ikke være blit saa overraskende stort.
-
-General Elliot vilde gi mig en officersbestalling for denne store
-tjeneste, men jeg avslog at motta andet end hans tak, som han endnu
-samme aften frembar ved officerstaflet i de mest smigrende ordelag.
-
-Da jeg nærer stor forkjærlighet for englænderne, som trods sine store
-feil dog isandhet er et dygtig folk, besluttet jeg ikke at forlate
-fæstningen, før jeg hadde gjort dem en tjeneste til, og i løpet av en
-tre ukers tid frembød der sig ogsaa en god leilighet hertil. Jeg
-forklædte mig som katolsk prest og stjal mig ut av fæstningen ved
-ettiden om natten, passerte fiendens poster og kom ind i hans leir, hvor
-jeg snart støtte paa den kommanderendes telt, hvor jeg traadte ind og
-fandt hertugen av Artois og den øverstkommanderende tillikemed flere
-andre høie officerer holde raad.
-
-Min forklædning beskyttet mig, og det var derfor ingen som tænkte paa at
-vise mig bort, saa jeg i ro og mak kunde overvære deres forhandlinger
-som gik ut paa intet mindre end næste morgen at storme fæstningen.
-
-Raadet opløstes straks efter og enhver gik tilsengs. Jeg opdaget snart,
-at hele leiren, skildvagterne iberegnet, var nedsunket i den dypeste
-søvn. Saa begyndte jeg mit arbeide. Jeg løftet alle kanonerne, omtrent
-300 i tallet, fra 48pundere til 24pundere av lavetterne og kastet dem
-tre mil tilsjøs. Da jeg ingen hjælp hadde, saa maa jeg tilstaa at dette
-var det sværeste arbeide jeg nogensinde har hat, maaske med undtagelse
-av den gang, da jeg svømmet over strædet med hin kanon som Baron de
-Thott omtaler i sine reiseerindringer. Derpaa samlet jeg alle kanon- og
-ammunitionsvogne midt i leiren og for at undgaa støi, bar jeg dem parvis
-under armen og en vakker haug blev det, næsten likesaa høi som
-Gibraltar. Derpaa slog jeg ild ved at slaa en kanonbolt mot en
-flintesten, som sat omtrent tyve fot fra marken i en gammel mur fra
-maurernes tid. Jeg hadde nær glemt at si, at jeg hadde kastet alle
-trosvognene ovenpaa, likesom jeg hadde lagt en hel del letfængelige
-saker tilrette nederst, saa at det hele var i fuld fyr i et øieblik.
-
-For at undgaa mistanke var jeg en av de første til at allarmere. Hele
-leiren blev, som man kan tænke sig, aldeles lamslaat av skræk; den
-almindelige mening var at skildvagterne var blit bestukket, og at en
-syv, otte regimenter hadde gjort et utfald fra fæstningen og ødelagt
-artilleriet.
-
-Mr. Drinkwater nævner i sin historie om Gibraltars beleiring, at fienden
-led et stort tap ved en ildebrand i leiren som man aldrig har kunnet
-opdage grunden til -- hvilket er rimelig nok, da jeg aldrig har
-aabenbart den til et levende væsen (endskjønt Gibraltar bare blev frelst
-ved denne ene nats arbeide), ikke engang til general Elliot. Greven av
-Artois tillikemed hele hans følge flygtet i blind skræk og løp uten at
-stanse paa fjorten dage til Paris. Ulykken hadde gjort et saa dypt
-indtryk paa dem, at de erhvervet sig den eneste av kameleonens
-egenskaper som savnes hos hofmænd, den nemlig at kunne leve av luft
-alene, for i tre maaneder var de ute av stand til at ta næring i sig.
-
-En morgen, et par uker efter denne hændelse, som jeg sat ved
-frokostbordet sammen med general Elliot, trængte en bombe ind i det
-værelse hvor vi sat og faldt midt paa bordet.
-
-Jeg har visst glemt at fortælle, at jeg hin gang ikke fik tid til at ta
-morterne med. Generalen forlot øieblikkelig bordet, som vel alle andre
-ogsaa vilde ha gjort, og skyndte sig ut av døren; men jeg tok bomben før
-den sprang, og skyndte mig op til toppen av klippen.
-
-Da jeg saa ind i fiendens leir, opdaget jeg paa en haug nær kysten et
-stort antal mennesker men hvad de bestilte, kunde jeg ikke skjelne. Jeg
-saa da i min kikkert og opdaget at to av vore officerer, en general og
-en oberst, som hadde spist hos mig den foregaaende aften og som hadde
-listet sig ind i fiendens leir ved midnatstider, var blit tat tilfange
-og nu holdt paa at bli klynget op i galgen som fiendtlige spioner.
-
-Avstanden var for stor til at jeg med held kunde kaste bomben med bare
-hænder; men til at lykke kom jeg til at huske paa, at jeg i min lomme
-hadde den samme slynge, som David dræpte Goliath med, og i den la jeg da
-bomben og kastet den saa midt imellem dem. Den sprang da den faldt og
-dræpte allesammen, undtagen de engelske officerer som til al lykke netop
-var blit heist op.
-
-Et stykke av bomben fløi dog med slik voldsomhet mot galgen, at den
-ramlet ned. Vore to venner følte aldrig saasnart den faste grund under
-sine føtter, før de saa sig om efter aarsaken til sin frelse, og da de
-fandt at bøddelen, vagten og hele tilskuermassen hadde behaget at
-forlate verden før dem, befridde de sig gjensidig fra strikken som
-sluttet ubehagelig tæt om halsen, og sprang ned til stranden hvor de
-bemægtiget sig en baat med to matroser, som de tvang til at ro sig ut
-til et av vore linjeskibe.
-
-Nogen minutter senere, mens jeg holdt paa at fortælle general Elliot
-hvad jeg hadde utført, kom de begge ind i fæstningen, og efter at de paa
-det hjerteligste hadde takket mig og mottat de tilstedeværendes
-lykønskninger, feiret vi denne dag ved et rigtig muntert gilde.
-
-
-
-
-                                  XIV.
-
-                  Baronen fortæller om sine forfædre.
-
-
-Jeg kan se paa Deres miner, mine herrer, at De alle ønsker at faa vite,
-hvordan jeg kom i besiddelse av en slik skat som den slynge jeg nylig
-har omtalt. Jeg skal da gjerne ogsaa fortælle det. I vet maaske at jeg
-er en efterkommer i like linje av Urias hustru, som vi alle vet at kong
-David stod i meget fortrolig forhold til. Men da en tid var gaat, gik
-det som det pleier at gjøre: hans majestæts følelser for grevinden
-kjølnedes betydelig; hun var nemlig blit ophøiet i adelsstanden tre
-maaneder efter at hendes mand var død. En dag trættet hun og kongen om
-en sak av største vigtighet, nemlig om stedet for bygningen av Noahs ark
-og hvor den hadde strandet. Hans majestæt hadde som alle store herrer
-den feil ikke at kunne taale motsigelse, saa et brudd blev følgen av
-denne trætte. Hun hadde ofte hørt ham omtale sin slynge som en av sine
-kosteligste skatter, derfor tok hun den med sig som et minde da hun
-samme nat reiste sin vei.
-
-Kongen savnet den imidlertid før hun var ute av hans riker, og sendte
-øieblikkelig de seks rappeste av sin livgarde efter hende; men hun
-brukte slyngen med slik virkning, at hun rammet kapteinen som av
-tjenesteiver var et stykke foran de øvrige, paa det sted hvor David traf
-Goliath. Da hans folk saa dette, holdt de krigsraad og tok det kloke
-parti at vende hjem igjen for at faa nærmere besked om, hvordan de hadde
-at forholde sig.
-
-Grevinden reiste imidlertid uhindret videre til Ægypten, hvor hun hadde
-mægtige venner. Jeg maa tillike bemerke, at hun av de børn som hun hadde
-med kongen, bare hadde medtat sin yndlingssøn, til hvem hun
-testamenterte slyngen, og saaledes har den gaat fra far til søn, helt
-til den er kommet i mine hænder.
-
-En av mine forfædre -- min tip tip oldefar som levet for omtrent 150 aar
-siden -- var engang paa et besøk i England, hvor han blev meget
-fortrolig med en digter som ogsaa var en stor krybskytte, saavidt jeg
-husker var hans navn Shakespeare.
-
-Denne digter -- paa hvis enemerker baade engelske og tyske forfattere
-driver det frækkeste krybskytteri, sandsynligvis for at gjengjælde hvad
-han gjorde selv i live -- laante hyppig slyngen og nedla saameget vildt
-dermed, at det bare var med nød og neppe, at han undgik den skjæbne som
-nær hadde rammet mine to venner i Gibraltar. Stakkars Shakespeare blev
-fængslet, men min stamfar utvirket hans frihet paa en høist besynderlig
-maate. Dronning Elisabeth var da paa tronen, men hun var paa sine gamle
-dage blit saa lei og kjed av livet at blot det at skulle være nødt til
-at spise og drikke og klæ paa og av sig, gjorde livet til en utaalelig
-byrde for hende.
-
-Min stamfar satte hende istand til at undvære disse ting eller at kunne
-gjøre det ved mellemmand, og hvad tror De vel var det eneste han var til
-at formaa at utbede sig som belønning? Jo Shakespeares frihet. Saa stor
-var hans kjærlighet til denne berømte digter, at han gjerne hadde git en
-del av sin egen levetid for at kunne forlænge sin vens dage.
-
-Jeg har forresten aldrig hørt at nogen av dronningens bifstekætende
-undersaatter har bifaldt denne nye maate at leve paa, nemlig uten mat,
-hvor slaaet de end maa være blit av dens originalitet. Hun levde heller
-ikke paa denne maate mer end i syv og et halvt aar, da hun døde av sult.
-
-Min far som eide denne slynge før mig, fortalte følgende historie som
-hans venner ofte har hørt ham fortælle og hvis sandhet ingen som kjendte
-den værdige gamle herre, vil betvile.
-
-«Paa en av mine besøk i England,» sa han, «gik jeg ned paa stranden ikke
-langt fra Harwich, da en stor sjøhest kom op av havet og gallopperte saa
-hurtig den kunde, henimot mig. Jeg hadde ikke andre vaaben end min
-slynge. Med denne kastet jeg dog saa behændig et par stener, at jeg slog
-ut begge dens øine. I et øieblik var jeg derpaa oppe paa dens ryg og red
-ut i havet, for i samme øieblik som den mistet synet, var dens vildhet
-forsvundet, og den blev saa spak som et lam. Jeg brukte slyngen som
-bidsel og saaledes red jeg med største lethet gjennem havet.
-
-I mindre end tre timer naadde vi den motsatte kyst og hadde saaledes
-gjennemredet 30 sjømil. I Helwoetsluys solgte jeg min ganger til verten
-i «Tre pokaler» for 700 dukater. Han utstillet det underlige dyr til en
-viss pris pr. hode og tjente sig derved en smuk formue.»
-
-De kan se den avtegnet og beskrevet i Buffons naturhistorie.
-
-«Men hvor usædvanlig end denne reisemaate var,» pleide min far at si,
-«saa var dog de opdagelser og iagttagelser jeg gjorde underveis, endnu
-mere overraskende og vidunderlige.»
-
-«Det dyr som bar mig, svømmet ikke; det travet med utrolig hurtighet
-langs havbunden, idet det drev foran sig millioner av fisk, som var
-aldeles forskjellige fra hvad vi faar at se. Nogen hadde hodet paa
-midten av kroppen, andre paa enden av halen; endel som stod opstillet i
-en rundkreds, sang korsanger av ubeskrivelig skjønhet; atter andre var
-ifærd med at bygge gjennemsigtige vandpaladser, omgit av rummelige
-søileganger, gjennem hvilke strømmet en skinnende væske som lignet den
-sterkest glødende ild. Det indre av disse bygninger var forsynt med alle
-de bekvemmeligheter, som fornemme fisker kunde ønske sig, saaledes var
-der store saler bestemt til at opbevare rognen; en lang række pragtsaler
-var anvist til opdragelse for yngelen. Deres undervisningsmaate --
-saavidt jeg kunde skjønne av hvad jeg saa, ti hvad jeg hørte var likesaa
-uforstaaelig for mig som fuglekvidder eller græshoppesang -- forekom mig
-at være saa slaaende lik, hvad man anvender i milde stiftelser paa
-jorden, at jeg er overbevist om at den som har æren av at ha indført
-den, maa ha foretat en lignende reise som jeg, og saaledes snarere
-grepet sin lære ut av vandet end av luften.
-
-Av hvad jeg nu har fortalt kan De skjønne, at der endnu findes en vid
-opdagelsesmark som vel fortjener at bli undersøkt og studert. Men jeg
-faar vel fortsætte min fortælling.
-
-Paa min vei overskred jeg ogsaa en uhyre bergkjede mindst likesaa høi
-som Alperne. I klippekløftene vokste skoger av allehaande store trær,
-til hvis grener var fæstet hummere, krabber, østers, muslinger og
-sjøsnegler av saa uhyre størrelse at en enkelt vilde være nok til at
-utgjøre en hel vognladning.
-
-Alle de eksemplarer som blir kastet op paa vore kyster og solgt paa
-markederne er bare usle elendige skabninger, som vandet river væk av
-grenene, aldeles som vinden paa jorden. De trær som hummerne levde paa,
-forekom mig at bære mest frugt, men de som der sat krabber og østers paa
-syntes at være de største. Smaasnegler vokser paa en slags busk, som
-næsten altid spirer ved foten av de store krabbetrær og slynger sig op
-om dem som vedbend om en ek.
-
-Da jeg var kommet omtrent halvveis befandt jeg mig i en dal mindst 500
-favner under havets overflate. Jeg begyndte nu at lide av mangel paa
-luft. Desuten var min stilling slet ikke behagelig av flere grunder. Jeg
-møtte fra tid til anden uhyre fisker, som saa vidt jeg kunde skjønne av
-den skrækkelige maate de aapnet gapet paa, nok ikke var uvillige til at
-sluke os begge to. Min stakkars Rosinante kunde jo ikke se, saa jeg
-maatte selv se til at undgaa disse sultne herrers fiendtlige hensigter.
-Jeg travet derfor videre uten at stanse, for at naa det tørre land saa
-snart som mulig.»
-
-Saaledes pleide min far at fortælle sin oplevelser. Jeg kom til at huske
-paa denne historie ved at berette om hvordan jeg benyttet slyngen i
-Gibraltar. Denne slynge har som før omtalt været i vor familjes eie i
-umindelige tider; foruten sine andre merkelige egenskaper har den ogsaa
-den, at den kan sætte en istand til at utføre næsten alt hvad man vil.
-Dengang jeg brugte den i Gibraltar, blev den benyttet for sidste gang,
-da et stort stykke blev bortrevet av bomben, men den lille rest gjemmes
-endnu i vort familjearkiv som en skat sammen med andre familjestykker av
-likesaa stor værdi.
-
-Jeg gjorde engang en ballon av saa uhyre størrelse, at hvis jeg nævnte
-den silke som jeg brugte til den, vilde man ikke tro det; ethvert
-kjøbmandslager og alt hvad væverne hadde i hele London og Westminster,
-strøk med. Med denne ballon og med min slynge utførte jeg mange lystige
-indfald, saasom at løfte et hus fra dets grundmur og istedet sætte et
-andet uten at forstyrre beboerne, som almindeligvis sov eller var altfor
-optat til at bry sig om sin boligs vandringer.
-
-Da skildvagten paa Windsor slot hørte klokken paa St. Paul slaa tretten,
-var det min behændighet som var skyld deri. Jeg bragte nemlig
-bygningerne klods ind til hverandre ved at flytte slottet til St. George
-Fields og tilbake igjen før daggry uten at vække en sjæl. Trods alt
-dette vilde sandsynligvis min ballon være forblit en hemmelighet, hvis
-ikke Montgolfier hadde gjort luftskipperkunsten saa almen bekjendt.
-
-Den 30te september, som er den dag, da lægeforeningen avholder sit
-aarlige møte, hvor de vælger foreningens embedsmænd og bakefter styrker
-sig ved et overdaadig festmaaltid, fyldte jeg min ballon, og fik den til
-at svæve ret over deres bygning. Saa fæstet jeg den ene av slyngen til
-bygningens spir og den anden til ballonen og steg saa op med hele
-foreningen til en uhyre høide, hvor jeg forblev i tre maaneder. Man vil
-kanske undre sig over, hvad de levde av i denne tid, dertil jeg kan
-svare, at selv om de hadde opholdt sig dobbelt saa lang tid i disse høie
-regioner, saa vilde de allikevel ikke ha litt nogen nød, saa rikelig
-besat var deres bord.
-
-Endskjønt min mening kun var at drive nogen uskyldige løier, saa
-foraarsaket dog denne strek megen skade for presteskapet, klokkerne og
-graverne, hvilke virkelig ikke led liten avbræk i sin næring derved; for
-det er vel kjendt at i de tre maaneder foreningen var paa luftreise og
-følgelig ute av stand til at tilse sine patienter, forekom næsten intet
-dødsfald med undtagelse af de faa, som tidens le nedslog. Hvis ikke
-apotekene hadde fortsat sin gjerning, vilde høist sandsynlig mindst
-halvdelen av alle bedemænd være gaat fallit.
-
-Kort tid derefter tildrog en av mit livs merkeligste oplevelser sig.
-
-Jeg hadde en dag maattet gaa ned til Wapping for at overvære
-indskibningen av endel varer, som jeg skulde sende til nogen gode venner
-i Hamburg, og la hjemveien om Towerdokken. Klokken var 11 om
-formiddagen, varmen var saa sterk og jeg var saa træt at jeg fik det
-indfald at krype ind i en av Towers kanoner, hvor jeg snart slumrede
-sødelig ind. Nu var det tilfældigvis kong Georg den tredjes fødselsdag,
-hvorfor alle kanonerne blev avfyrt kl. 1, ham til ære. De var allesammen
-blit ladd om morgenen, og da man jo ikke kunde ane at jeg laa inde i en
-av dem, blev jeg skutt over hustakene og over paa den motsatte side av
-elven nær Deptford og ind paa en rik bondes gaard. Der faldt jeg ned paa
-en umaatelig stor høistak, som bonden hadde samlet isammen i haap om
-dyre tider, og blev liggende der uten at vaagne, hvilket var en naturlig
-følge av skuddet.
-
-Omtrent tre maaneder efter blev høiet saa dyrt at bonden syntes det
-kunde være paa tide at sende det tiltorvs. Jeg vaagnet da ved den støi
-som folkene gjorde, da de kløv op paa stakken, og endnu halvt isøvne og
-uten at vite hvor jeg var gjorde jeg mit bedste for at komme væk,
-hvorved jeg kom til at falde like ned paa bondens hode. Mig gjorde det
-ikke det mindste, men bonden blev stygt medfart, for han blev dræbt paa
-stedet ved at jeg aldeles uskyldig kom til at knække halsen paa ham.
-
-Min samvittighet blev dog aldeles beroliget, da jeg senere fik høre at
-fyren var en elendig gnier og aagerkarl, som gjemte paa sit korn og høi
-indtil det blev dyrtid, saa han kunde sælge det til blodige priser.
-
-Hans voldsomme død var derfor en retfærdig gjengjældelse for ham og en
-velgjerning for menneskeheten.
-
-Man kan tænke sig hvor forbauset jeg blev da jeg kom til fuld sans og
-samling og forsøkte paa at erindre mig hvor jeg hadde lagt mig til at
-sove tre maaneder i forveien. Man kan ogsaa forestille sig mine
-londonske venners overraskelse da de saa mig komme tilbake sund og
-frisk, skjønt de hadde lett overalt efter mig uten at kunne finde mig.
-
-
-
-
-                                  XV.
-
-                      Baronen reiser til Ishavet.
-
-
-Den har vel alle hørt tale om, den opdagelsesreise i Nordishavet som
-gjordes av kaptein Phipps, nu lord Mulgrave. Jeg ledsaget kapteinen,
-ikke som officer, men blot som hans ven og passager. Da vi kom op i de
-høie breddegrader, tok jeg min kikkert, hvis gode egenskaper dere
-kjender fra Gibraltars beleiring, og undersøkte synskredsen med den. Jeg
-har altid fundet det meget nyttig av og til at se mig om og da især paa
-reiser.
-
-Omtrent en halv mil borte var et uhyre isberg, mindst saa høit som vor
-stormast, og paa dette opdaget jeg to isbjørner, som saavidt jeg kunde
-skjønne var i en ivrig tvekamp. Jeg tok øieblikkelig min rifle og begav
-mig paa vei til isberget, men jeg fandt veien ditop overmaade besværlig
-og farlig; snart maatte jeg over bundløse avgrunder og snart var isen
-saa glat at jeg faldt omkuld ret som det var. Endelig kom jeg like hen
-til bjørnene; jeg saa nu, at de ikke slos, men bare lekte.
-
-Jeg beregnet straks værdien av deres huder, for enhver av dem var saa
-stor som en velnæret okse; men ulykkeligvis gled min høire fot, idet jeg
-hævet min bøsse, og jeg faldt paa ryggen med en slik voldsomhet, at jeg
-mistet bevisstheten.
-
-Da jeg kom til mig selv igjen, saa jeg til min forfærdelse at et av
-uhyrene hadde vendt mig om paa maven og just tat fast i linningen paa
-mine nye skindbukser for at slæpe mig bort. Det er ikke godt at si hvor
-bæstet vilde ha drat mig hen, hvis jeg hadde mistet min andsnærværelse,
-men jeg drog ut min kniv -- det er denne som I her ser -- og kuttet av
-tre av dens fortær, saa den øieblikkelig lot mig falde, idet den brølte
-frygtelig. Jeg avfyrte straks min bøsse, saa den faldt stendød ned uten
-gi en lyd fra sig. Dette var jo godt og vel, men uheldigvis hadde dens
-brøl opvækket tusender av dens fæller, som laa og sov rundt om paa isen
-i en halv mils omkreds, og som nu kom farende imot mig i fuld fart, saa
-jeg hadde ingen tid at spilde.
-
-Det vilde nu sandsynligvis ha været ute med mig hvis jeg ikke hadde faat
-et glimrende indfald. Paa omtrent halvdelen av den tid som en øvet jæger
-bruker til at flaa en hare, drog jeg skindet av den døde bjørn, krøp ind
-i det og stak hodet der, som den hadde hat sit. Neppe var jeg færdig
-hermed før hele flokken var omkring mig. Jeg maa tilstaa at jeg trods
-min varme pels baade svedte og frøs paa samme tid.
-
-Imidlertid lykkedes mit krigspuds aldeles fortræffelig. Den ene efter
-den anden kom hen til mig, lugtet og antok mig øiensynlig for at høre
-til familien; det eneste jeg manglet for at være aldeles lik dem var
-tykkelsen, endskjønt jeg saa adskillige av de unge som ikke var større
-end jeg. Da alle hadde lugtet tilstrækkelig paa mig og paa levningerne
-av deres døde kamerat, blev vi snart meget gode venner. Jeg kunde ogsaa
-eftergjøre alt hvad de gjorde; det eneste som jeg ikke var deres like i,
-var med hensyn til at brøle og brumme. Men skjønt jeg saa ut som en
-bjørn, var jeg dog allikevel et menneske, jeg begyndte derfor at
-overveie, hvordan jeg bedst skulde dra fordel av det gode forhold som
-var opstaat mellem mig og mine firbente venner.
-
-Jeg hadde hørt av en engelsk kirurg at døden øieblikkelig indtraf ved et
-stik gjennem rygraden. Jeg besluttet nu at prøve rigtigheten herav. Jeg
-trak min kniv, og støtte den ind i rygraden mellem skuldrene paa den
-største bjørn, som jeg kunde se.
-
-Det var et dristig forsøk, som jeg nok kunde ha grund til at være litt
-ræd for, ti hvis dyret skulde overleve sit saar, saa var det ute med
-mig, jeg vilde sikkert bli revet i hundrede stykker.
-
-Heldigvis lykkedes mit forsøk; bjørnen faldt stendød ned ved mine føtter
-uten at gi en lyd fra sig. Jeg hadde nu ingen vanskelighet ved at gjøre
-det av med de andre paa samme maate, for endskjønt de saa sine kamerater
-falde rundt omkring sig, hadde de dog aldeles ingen mistanke til mig;
-denne godtroenhet var min frelse.
-
-Dette er aldeles som i Tyrkiet, tænkte jeg, den skjæbnesvangre silkesnor
-ekspederer den ene efter den anden, og folket lever like ubekymret for
-det, vistnok til gavn baade for sig selv og sultanen, da de ellers av
-frygt ikke skulde kunne nyde livet.
-
-Da de allesammen laa døde omkring mig, vendte jeg tilbake til skibet, og
-fik tilladelse av kapteinen til at ta med mig trefjerdedele av skibets
-besætning for at bringe alle huderne og skinkerne med ombord. Dette var
-gjort paa nogen faa timer, og det utgjorde mere end fuld last for
-skibet. Det tiloversblevne blev kastet i havet, uagtet jeg ikke betviler
-at det behørig saltet vilde ha smakt likesaa godt som skinkerne.
-
-Da vi var kommet tilbake til England, sendte jeg nogen skinker
-i kapteinens navn til admiralitetslorderne, et parti til
-skatkammerlorderne og en hel del til lordmayoren, oldermændene og
-citylaugene. Resten utdelte jeg blandt mine venner.
-
-Fra alle kanter mottok jeg den varmeste tak, og Londons City viste mig
-den opmerksomhet til gjengjæld at indbyde mig til hvert aar at overvære
-det festmaaltid som avholdes til ære for den nyvalgte lordmayor.
-
-Skindene sendte jeg til keiserinden av Rusland til vinterpelser for
-hendes egen høie person og for hendes hofstat. Hun takket for gaven i et
-egenhændig brev, som blev overrakt av et overordentlig sendebud, og i
-hvilket hun bad mig dele tronen med sig. Men da jeg aldrig har brutt mig
-om høie æresposter, avslog jeg i al underdanighet hendes majestæts
-naadige tilbud. Sendebudet, som overrakte mig det keiserlige brev, hadde
-befaling til ogsaa at bringe mit svar tilbake. Ikke længe efter hadde
-jeg den ære at motta et lignende brev fra samme høie haand, hvilket brev
-overbeviste mig om hendes majestæts sterke tilbøielighet for mig
-saavelsom om hendes ophøiede tænkemaate. Den sygdom som ikke længe efter
-endte hendes dage kom, som hun var saa naadig at ytre til grev
-Dolgorucki, alene av græmmelse over mit avslag paa hendes begjæring.
-
-Jeg vet ikke, hvad det er hos mig som damerne synes saa godt om, men
-keiserinden er ikke den eneste dame av høi rang som har beæret mig ved
-at tilbyde mig sin haand.
-
-Kapteinen sa ofte siden at han dypt beklaget ikke at ha hat nogen del
-i denne berømmelige dags hæder, som han spøkende kalder
-bjørneskindsslaget. Han var skinsyk paa mig for den berømmelse jeg
-opnaadde, og søkte at nedsætte den saa meget som mulig. Vi var ofte
-uenige derom og endnu den dag i dag er vi ikke rigtig fine venner. Han
-skammer sig ikke til eksempel for at si, at det ikke var slik stor
-heltedaad at nedlægge alle bjørnene, naar man selv ser aldeles ut som en
-av dem, og at han makelig skulde ha gaat midt ind iblandt dem uten nogen
-forklædning, og de skulde allikevel ha tat ham for en av deres egen
-slegt.
-
-Dette er imidlertid en saa kilden sak at ingen mand som gjør fordring
-paa at bli kaldt dannet, kan disputere herom med en saa høitstaaende
-person som en pair av England.
-
-
-
-
-                                  XVI.
-
-                       En sjøreise til Ostindien.
-
-
-Med kaptein Hamilton gjorde jeg engang en sjøreise fra England til
-Ostindien. Jeg hadde med mig en fuglehund, som i ordets bokstavelige
-forstand er værd sin vegt i guld, da den vist i alle henseender er
-aldeles uovertræffelig. En dag var bestikket opgjort med det resultat at
-vi endnu var mindst 300 mil fra land, da min hund pludselig veiret og
-stod som for vildt. Jeg blev høist overrasket ved at se den staa saadan
-i en time, og visste ikke hvad jeg skulde tro; men tilsidst meddelte jeg
-kapteinen og officererne min formodning at vi maatte være nærmere land
-end de trodde, da min hund veiret vildt. Al den tak som jeg fik for min
-underretning, var en vældig lattersalve midt op i ansigtet. Jeg lot dem
-le, men lot mig ikke rokke i mine gode tanker om hunden.
-
-En længere disput blev dog følgen, og min mening blev paa det
-bestemteste bestridd fra alle kanter. Tilslut sa jeg til kapteinen, at
-jeg hadde mere tiltro til min hund Trays næse end til hele skibets
-besætning, at jeg med glæde vilde vædde 100 guinéer -- som just var den
-sum, hvormed jeg skulde bestride mine reiseomkostninger -- at vi skulde
-faa se vildt inden en halv time.
-
-Kapteinen, som var en munter fyr, lo endnu høiere end før og bad
-skibslægen, hr. Crawford, føle mig paa pulsen. Han gjorde saa, og sa at
-jeg var aldeles normal. De begyndte da at hviske sammen, men jeg
-opfanget dog enkelte sætninger:
-
-«Han er ikke ved sine fulde fem,» sa kapteinen, «jeg kan ikke med god
-samvittighet gaa ind paa et saadant væddemaal.»
-
-«Jeg er aldeles ikke enig med Dem deri,» bemerket doktoren. «Ingen skrue
-er løs i hans hjerne. Det eneste er at han har mere tiltro til sin hunds
-næse end til kapteinens og alle de andre herrers forstand. Han maa
-ialfald tape dette væddemaal, men det har han bare godt av.»
-
-«Det vilde ikke være ærlig spil fra min side at motta et saadant
-væddemaal,» sa kapteinen, «men la gaa, jeg kan komme fra det paa en
-hæderlig maate ved at gi ham pengene tilbake naar jeg har vundet.»
-
-Under denne samtale hadde Tray staat stille paa samme flek, saa jeg blev
-endnu mere bestyrket i min tro. Jeg tilbød derfor væddemaalet nok
-engang, og det blev antat.
-
-Knapt hadde vi sagt det sædvanlige «top» før en av matroserne, som
-fisket i en baat agterut, fik en usædvanlig stor hai til at bite paa
-kroken. Den blev snarest mulig halt paa dæk, og da den blev skaaret op,
-hvad tror I saa kom ut? Jo, ikke mindre end seks par raphøns fløi ut av
-dens buk. De stakkars kræ hadde været der saa længe, at en av dem hadde
-lagt fem egg, som den just holdt paa at ruge ut, og en av kyllingerne
-krøp netop ut av skallet da de blev sat i frihet.
-
-Vi opdrættet kyllingerne sammen med et kuld katunger, som var kommet til
-verden nogen minutter før. Katten tok sig likesaa meget av sine
-pleiebørn som av sine egne og viste den største moderlige uro naar en av
-dem fløi væk fra den og ikke vendte tilbake med det samme. Fire av de
-fem fiskede raphøns var hunner; under hele reisen gjorde de ikke andet
-end værpe og ruge ut, saa vi altid hadde fugl i overflod paa kapteinens
-bord. Min trofaste Tray blev belønnet for de 100 guinéer som den hadde
-vundet for mig ved at faa alle de fugleben som hver dag blev igjen, og
-engang imellem fik den ogsaa en hel fugl.
-
-
-
-
-                                 XVII.
-
-                        Anden reise til maanen.
-
-
-Jeg har fortalt, mine herrer, om min reise til maanen for at finde igjen
-min sølvøkse. Jeg har ogsaa været der engang siden, men denne gang
-reiste jeg dit paa en meget bekvemmere og letvintere maate, og forblev
-der ogsaa længe nok til at iagtta adskillig om maaneforhold, som jeg
-skal søke at gjengi efter hukommelsen, da mine optegnelser endnu ikke er
-ordnet.
-
-En fjern slegtning av mig hadde den fikse idé at der etsteds maatte
-findes et folk av slik kjæmpemæssig størrelse som dem Gulliver foregir
-at ha set i Brobdingnag. Han besluttet at gaa paa opdagelse efter det og
-bad mig ledsage sig. Jeg for min del har altid anset Gullivers reiser
-som bare tant og opdigtelse og trodd akkurat saa meget paa Brobdingnag
-som jeg gjør paa Lilleput; men min ærede slegtning hadde indsat mig til
-sin hovedarving, og derfor var jeg nødt til at føie mig efter ham, da jo
-den ene tjeneste er den anden værd.
-
-Vi naadde snart Sydhavet og vor reise forløp uten nogensomhelst
-hændelse, som er værd at omtale; det eneste skulde da være, at vi saa
-adskillige par flyvende mænd og kvinder, som danset menuet og gjorde
-mange andre rare kunster i luften.
-
-Atten dage efter at vi hadde seilet fra Otaheiti opstod der en voldsom
-orkan, som løftet vort skib 1000 mil op i luften, hvor vi forblev en
-stund. Tilslut fyldte en gunstig vind vore seil og drev os frem med stor
-fart. Da vi omtrent hadde seilt i seks uker over skyene, opdaget vi land
-ret forut. Paa den avstand som vi var, saa det ut som det kunde være
-rundt og skinnende hvitt som en ø, glitrende i solskinnet. Vi traf paa
-en god havn, hvor vi ankret, gik iland og fandt landet bebodd. Vi saa
-byer, trær, fjeld og floder, saa vi kunde næsten indbilde os at vi var
-kommet til jorden igjen.
-
-Jeg behøver vel neppe at fortælle at den verden vi var kommet til, var
-maanen. Vi saa der væsener av en kjæmpemæssig vekst, som red paa griffer
-som hver hadde tre hoder. For at gi Dem et begrep om disse fugles
-størrelse, skal jeg fortælle at længden mellem vingespidsene var mindst
-seks ganger et menneskes almindelige høide. Maanemenneskene bruker disse
-fugler istedenfor hester til ridning og kjørsel.
-
-Keiseren i maanen hadde kort før vor ankomst erklært solen krig. Hans
-majestæt tilbød mig en officerspost, hvilken ære jeg imidlertid maatte
-avslaa, da jeg ikke var inde i maanefolkets kampmaate.
-
-Alt der oppe var av en overnaturlig størrelse. En almindelig flue er
-saaledes omtrent likesaa stor som et faar her paa jorden. De vaaben som
-maanebeboerne bruker i krig, er uhyre ræddikker, som de bruker som
-kastespyd, og som ofte dræper den som blir truffet derav. Naar
-ræddiktiden er forbi, bruker de aspargesstilker. Umaadelig sop blir
-brukt som skjold.
-
-I indbyrdes strid bruker dannede folk tungen, som vistnok er det
-farligste vaaben av dem alle.
-
-Jeg traf paa maanen nogen reisende fra Sirius, de var kommet dit i
-forretninger. De hadde hode som en engelsk buldog og deres øine sat paa
-næsetippen, eller kanske det er rettere at si paa den nedre side av
-dette lem. De har ingen øienlaak; men naar de sover, bedækker de bare
-øinene med tungen. Deres gjennemsnitlige størrelse er tyve fot, mens
-maanemenneskene er seks og treti fot høie. Disse sidste har et navn som
-lyder noksaa underlig, de kaldes nemlig ikke mennesker men «kokende
-væsener,» fordi de tilbereder sin føde ved ildens hjelp, aldeles som vi
-gjør. De ødsler dog ikke bort megen tid med at spise, for paa den
-venstre side av legemet har de en liten dør som de kan aapne, og
-derigjennem stikker de al sin mat ind i maven. Saa lukker de døren igjen
-og gjentar det akkurat paa dagen en maaned bakefter. Saaledes har de
-bare tolv maaltider om aaret, hvilken ordning vel maa vinde alle
-avholdne folks bifald, men litet skulde smake visse folk, i hvis liv
-maven spiller den største rolle.
-
-Saavel de kokende væsener som dyrene er paa maanen bare av et kjøn, og
-alting vokser derfor paa trær. Disse trær er av forskjellig størrelse og
-utseende; men de hvis frugter blir til kokende væsener, er meget
-smukkere og større end de andre.
-
-Frugten ligner en nøt, der har en meget haard skal og er seks fot lang.
-Naar saa disse nøtter er modne, blir de omhyggelig samlet sammen og
-opbevart saa længe, man anser det ønskelig. Vil man nu gi liv til
-kjernen, kaster man bare nøtten i en stor kjel med vand, og efter nogen
-faa timers forløp revner skallet og ut kommer et levende væsen. Før de
-kommer til verden, har allerede naturen bestemt, hvilken stilling enhver
-skal indta. Av en nøt kommer saaledes en teolog, av en anden en jurist,
-av en tredje en filosof, av en fjerde en soldat osv., og enhver begynder
-straks at drive den haandtering som han hittil bare har kjendt
-teoretisk. Det er meget vanskelig at kunne si, hvad enhver nøt
-indeholder. Da jeg var der, forsikret en videnskabsmand at han hadde
-opdaget hemmeligheten; men man viste ham liten opmerksomhet, og han blev
-i almindelighet anset for at være gal.
-
-Naar maanefolket blir gamle, saa dør de ikke, men svinder langsomt ind,
-og forsvinder tilslut som en røk. Mange har bare en finger paa hver
-haand, men med disse to kan de utrette langt mere end vi med alle vore
-ti.
-
-De bærer hodet under sin høire arm, og naar de skal paa reiser eller har
-en eller anden forretning at utføre som kræver endel bevægelse, pleier
-de sedvanligvis at la hodet være hjemme, da de allikevel kan raadspørre
-det, hvor langt de saa end er væk.
-
-Naar fornemme folk paa maanen vil vite, hvad folket siger eller holder
-paa med, saa gaar de ikke selv hen og ser efter. Tvertimot de blir
-hjemme, det vil si kroppen blir hjemme, mens de bare sender sine hoder
-ned paa gaten for at se hvad der er paafærde. Naar erendet saa er
-utrettet, kommer hodet straks tilbake, saasnart dets eiermand kalder paa
-det. Dette er aldeles motsat det man ofte ser paa jorden, tænkte jeg,
-for der træffer man ofte paa folk som man skulde tro hadde glemt hodet
-efter sig hjemme.
-
-Druestenen paa maanen ligner aldeles vor hagl, saa jeg er fast
-overbevist om at hagl opstaar ved at en storm ryster frugten av stilken,
-og stenene falder saa ned paa jorden. Ja, jeg er blit endnu mere
-bestyrket i min tro ved at vinhandlerne sandsynligvis længe har kjendt
-til dette; ialfald har jeg ofte drukket vin, som smakte som om den kunde
-være laget av haglkorn og som smakte aldeles som maanevinen.
-
-De kan ta sine øine ut og sætte dem ind efter behag, og naar de holder
-dem i haanden, ser de derfor likesaa godt som naar de sitter i sine
-huller. Skulde de tilfældigvis miste eller beskadige et øie, saa kan de
-faa kjøpt eller leiet et nyt, som gjør aldeles samme nytte som det
-gamle, ja dette er saa almindelig at paa maanen gaar folk omkring og
-sælger øine; de har et meget stort utvalg, for moden skifter; en tid er
-det høieste mode at ha blaa øine, en anden gang grønne, saa gule osv. Da
-jeg var der, sværmet man for røde øine.
-
-Alt dette kan synes Dem, mine herrer, høist forunderlig, men jeg beder
-bare den som tviler paa sandheten, selv at reise til maanen og se efter,
-og han skal bli overbevist om at jeg har holdt mig nøiere til sandheten
-end nogen reisende før mig.
-
-
-
-
-                                 XVIII.
-
-    Reise gjennem jorden tillikemed flere andre merkværdige eventyr.
-
-
-At dømme efter Deres ansigter, mine herrer, ser det ut til at jeg
-snarere vilde bli træt av at fortælle, end I av at høre paa mig. Dette
-smigrer mig saa meget, at jeg ikke vil friste eders taalmodighet længer.
-Istedetfor at fortsætte fortællingen om min reise til maanen, hvilket
-først var min hensigt, vil jeg heller fortælle en anden historie, hvis
-paalidelighet er likesaa utvilsom som nogen jeg før har fortalt, men som
-overgaar dem alle med hensyn til merkelige og underfulde tildragelser.
-
-Mr. Brydones skildring av sin reise paa Sicilien hadde indgit mig et saa
-heftig ønske efter at besøke Etna at jeg snarest mulig begav mig paa
-vei. Intet merkelig hændte mig paa reisen. Jeg siger _mig_, for mangen
-anden vilde ha omtalt en hel mængde bagateller, som folk bare vilde ha
-ødslet tiden med at høre paa, og altsammen blot for at faa sine
-reiseomkostninger dækket ved at publikum kjøpte deres bok.
-
-Tidlig en morgen begav jeg mig fra en bondegaard som laa ved fjeldets
-fot, hvor jeg hadde overnattet, med den faste beslutning at undersøke
-denne merkelige vulkans indre, om det saa skulde koste mig mit liv.
-Efter en besværlig vandring paa tre timer naadde jeg toppen. Vulkanen
-hadde nu i tre uker været i uavbrutt virksomhet. Hvordan berget ved
-saadanne tilfælde ser ut, er tidligere saa ofte beskrevet at jeg kan
-spare Dem for en kjedelig historie og mig selv for unødig møie.
-
-Tre ganger gik jeg rundt krateret, som nærmest kan lignes med en uhyre
-trakt; men da jeg skjønte at jeg ikke blev et gran klokere ved det, tok
-jeg en rask beslutning og hoppet nedi. Neppe var dette gjort før jeg
-befandt mig som i et gloende varmt dampbad. Min stakkars krop blev ilde
-tilredt av de glødende kul, som fløi i alle retninger. Uagtet kullene
-for op med stor hastighet, saa faldt dog jeg ifølge tyngdeloven med
-endnu større hurtighet ned og fik snart fast grund under mine føtter.
-Det første som tildrog sig min opmerksomhet da jeg kom ned, var en
-forfærdelig larm, en blanding av eder, skrik og brøl, som syntes at
-komme fra alle kanter. Jeg aapnet mine øine og befandt mig til min store
-forbauselse midt imellem Vulkan og hans cykloper. Disse herrer som jeg
-forlængst hadde henvist til fabelens verden, hadde nu i tre uker trættet
-om frihet og lydighetspligter og deslike, og det var denne trætte som
-hadde været aarsak til al forstyrrelsen i oververdenen. Synet av mig
-frembragte øieblikkelig som ved troldom, fred og enighet i den støiende
-forsamling. Vulkan hinket straks bort til et vægskap efter nogen salver
-og plastere, som han med egen høie haand satte paa, og snart var mine
-brandsaar lægt. Saa lot han sætte for mig forskjellige forfriskninger,
-saasom en flaske nektar og andre kostelige saker, som ellers blot guder
-og gudinder faar smake.
-
-Saasnart jeg nogenlunde var kommet til kræfter igjen, forestillet han
-mig for sin hustru Venus, som han bad sørge for mig saa godt hun kunde.
-Man kunde se paa Venus at hun hadde været overnaturlig deilig; det som
-endnu var igjen, var mere end nogen skjønhet her paa jorden kan vise
-frem. Men hvorledes skal jeg kunne beskrive rigdommen i det værelse som
-hun førte mig til, de bløte divaner, den himmelske ynde, som var i
-enhver av hendes bevægelser og hendes hjertes overstrømmende ømme
-følelser! Der findes ikke det sprog paa jorden, som har uttryk for
-dette. Alene tanken derpaa gjør mig aldeles ør.
-
-Vulkan beskrev Etna for mig med den største nøiagtighet. Han fortalte,
-hvorledes dette fjeld bare er en haug med aske og slagger fra hans
-verksted; han fortalte at han ofte var nødt til at anvende strenge
-forholdsregler mot sine arbeidere, og at han da i sin vrede kastet
-glødende kul paa dem, som de avparerte med slig behændighet at de
-istedet for op til jordens overflate, da de paa den maate vilde faa ham
-til at bruke op alt sit kasteskyts. «Vore trætter,» fortsatte han,
-«holder undertiden paa i maaneder, og de foreteelser som er en følge
-herav, er hvad menneskene kalder for utbrud. Vesuv er ogsaa et av mine
-verksteder, og dit kommer jeg ad en vei som ligger mindst 300 mil under
-havbunden. Lignende trætter der, er aarsak til de samme forstyrrelser
-paa jorden.»
-
-Men hvor meget end gudens lærerike samtaler interesserte mig, saa var
-jeg dog endnu mere fængslet og fortryllet ved hans hustrus selskap, og
-jeg skulde sandsynligvis aldrig ha forlatt dette underjordiske paradis,
-hvis ikke nogen bagvaskere og æreskjendere hadde hvisket Vulkan noget i
-øret, som fyldte hans godmodige sind med skinsykens kvaler. En morgen
-som jeg var fordypet i en samtale med gudinden, kom han ind i værelset,
-tok mig fat i kraven, og uten at gi mig tid til at forsvare mig, førte
-han mig ind i et rum som jeg før ikke hadde set. Derpaa holdt han mig
-svævende over en slags brønd av en uudgrundelig dybde og ropte med vred
-stemme:
-
-«Utaknemmelige dødelige! vend tilbake til den verden, du er kommen fra
-og hvortil du er skapt.»
-
-Med disse ord, og uten at la mig faa tid til at fremføre noget til mit
-forsvar, slynget han mig ned i avgrunden.
-
-Jeg faldt og faldt med en hurtighet som økedes for hvert øieblik, saa
-jeg tilsidst aldeles tapte bevisstheten. Men jeg vaagnet ved at finde
-mig kastet hen i et umaadelig hav, belyst av den opgaaende sols
-straaler. Det var som en tilstand av salighet for mig efter den
-skrækkelige reise jeg just hadde gjort, og da jeg bestandig har været en
-udmerket svømmer, behøvde jeg ikke at frygte.
-
-Jeg speidet rundt omkring i alle retninger, men kunde ikke se andet end
-vand. Forskjellen mellem det klimat hvor jeg nu var, og det som jeg var
-vant til hos Vulkan, begyndte ogsaa at bli ubehagelig. Tilsidst fik jeg
-langt borte øie paa en gjenstand som saa ut som en uhyre klippe og som
-øiensynlig kom imot mig. Jeg saa snart, at det var et isberg. Jeg
-undersøkte længe førend jeg fandt en revne, ved hvis hjelp jeg kunde
-komme op. Tilsidst lykkedes det mig dog, og jeg klatret op paa dets top,
-men til min store ærgrelse kunde jeg her heller ikke opdage land paa
-nogen kant.
-
-Endelig ved aftenens frembrud fik jeg øie paa et fartøi som holdt ned
-paa mit isberg. Saasnart det var kommet nær nok, praiet jeg og fik svar
-tilbake paa hollandsk. Jeg hoppet i sjøen og svømte til skibet, hvor jeg
-blev halt ombord. Det første jeg spurte om var, hvor vi befandt os.
-
-«I Sydhavet,» blev svaret.
-
-Dette svar forklarte alt. Det var tydelig at jeg hadde faldt fra Etna
-tversigjennem jordens midtpunkt og ut i Sydhavet, hvilken vei er meget
-kortere end at seile rundt. Ingen før mig har reist denne vei, og skulde
-jeg forsøke det en gang til, saa skal jeg nok passe paa at gjøre
-iagttagelser underveis, som maa bli av den største vigtighet for
-videnskapen.
-
-Jeg fik noget at spise og gik saa tilkøis for at hvile mig ut. Hvilket
-uopdragent folkefærd er ikke hollænderne, mine herrer! Da jeg den
-følgende morgen fortalte officererne min historie paa samme likefremme
-og ukunstlede maate som nu, saa flere av dem og da især kapteinen ut som
-om de tvilte paa mine ord. Men da de hadde tat gjæstfrit imot mig, og
-jeg levde aldeles paa deres bekostning, var jeg nødt til at stikke denne
-fornærmelse i lommen uten at ta til gjenmæle.
-
-Jeg spurte hvilken plads de var bestemt til, og fik det svar at de var
-paa en opdagelsesreise, og at reisens maal var naadd, hvis min
-fortælling var sand. Vi fulgte nøiagtig samme vei som kaptein Cook og
-ankret næste dag i Botany bay. Jeg maa si at det var bedre om den
-engelske regjering vilde belønne ærlige og fortjente folk ved at sende
-dem hit istedetfor at sende sine kjeltringer, saa vakkert er landet og
-saa rikt er det utstyrt av naturen.
-
-Vi laa bare tre dager her. Den fjerde dag efter vor avreise blev vi
-overfaldt av en frygtelig storm, som rev alle seil i filler, feide væk
-baugsprydet og kastet ned bramstangen som faldt ned paa dækket og i
-faldet knuste vort kompas. Enhver som kjender noget til sjølivet ved
-hvad en slik ulykke vil si. Vi visste ikke mer, hverken hvor vi var
-eller hvorhen vi skulde styre. Tilsidst løiet vinden og blev efterfulgt
-av fint veir og gunstig vind. Vi seilte nu i tre maaneder og maatte ha
-tilbakelagt et anselig stykke vei, da vi med engang iagttok en
-merkværdig forandring i alting. Vi blev saa oprømte og glade i hu, vore
-næsebor blev fyldt med de deiligste dufte, og havet skiftet ogsaa farve
-og blev aldeles hvitt istedetfor graat.
-
-Snart efter denne vidunderlige forandring fik vi land isigte og det
-varte ikke længe før vi løp ind i en havn som var baade god og rummelig.
-I stedet for vand var den fyldt med udmerket melk. Vi gik iland og fandt
-at hele øen bare bestod av en eneste umaadelig ost. Vi skulde
-sandsynligvis ikke ha opdaget dette, hvis ikke en løierlig begivenhet
-hadde bragt os til at se efter. En av matrosene hadde nemlig en medfødt
-modbydelighet for ost og besvimte i det øieblik han satte foten paa
-land.
-
-Da han kom til sig selv igjen, bad han os at ta væk den ost som hadde
-klæbet sig fast ved hans støvler. Vi undersøkte tingen nærmere og fandt
-at han hadde fuldstændig ret, hele øen var hverken mere eller mindre end
-som jeg just fortalte, en uhyre ost. Øens indvaanere levde av denne ost,
-og det som blev spist op i dagens løp, vokste ut igjen om natten.
-
-Vi saa likeledes en mængde vinranker, belæsset med svære drueklaser som
-istedetfor vin gav melk, naar de blev krystet.
-
-De indfødte var slanke og vakre folk og i regelen ni fot høie. De hadde
-tre ben, men bare en arm, og de voksne mænd hadde midt i panden et horn,
-som de anvendte med beundringsværdig færdighet. De holder kapløp paa
-melkehavet og gaar paa det likesaa let som vi paa marken.
-
-Der vokser likeledes paa øen eller rettere sagt osten en mængde korn,
-hvis skjælformige frugt indeholder et helt brød, fuldstændig bakt og
-stekt, færdig til at spises.
-
-Paa vor reise tvers over øen traf vi paa ni elver, syv med melk og to
-med vin. Reisen varte seksten dager før vi kom til den motsatte strand.
-I denne del av øen fandt vi store sletter av ost, som var aldeles blaa
-av alder, hvilket jo av skjønnere sættes over alt andet. Men istedetfor
-at være fulde av mark, vokste de deiligste frugter her, saasom kirsebær,
-ferskener, aprikoser og vist tyve andre sorter, som vi aldrig hadde set
-før. I disse trær som er overordentlig store og tykke, var der en mængde
-fuglereder. Vi saa saaledes en fiskeørns rede, som var likesaa stort som
-St. Pauluskirkens kuppel i London. Det var meget kunstfærdig bygget og
-indeholdt -- vent litt, til jeg faar tænkt mig om -- det indeholdt 500
-egg og ethvert av disse var mindst saa stort som et oksehode.
-
-Vi kunde ikke se ungerne, men hørte dem pipe inde i eggene. Da vi efter
-mange forgjæves forsøk tilslut fik aapnet et av eggene, kom der ut en
-fjerløs fugleunge, som vistnok var tyve ganger saa stor som en voksen
-høk.
-
-Neppe hadde ungen krøpet ut av egget, før den gamle kom til ved dens
-pipen, slog ned paa kapteinen og fløi tre mil op i luften med ham, saa
-basket den ham dygtig med vingerne og lot ham falde ned i vandet.
-
-Hollænderne svømmer alle som vandrotter, saa det varte ikke længe før
-kapteinen naadde os igjen, og saa indskibet vi os. Vi reiste dog ikke
-samme vei for at gjøre nye iagttagelser. Blandt det vildt som vi hadde
-fanget paa vor overlandsreise, var ogsaa to bøfler av et eget slags med
-bare et horn, som de hadde midt imellem begge øinene. Vi angret siden at
-vi hadde dræbt dem, da vi fik vite at de indfødte dresserer dem og
-bruker dem som træk- og ridedyr.
-
-Vi fandt deres kjøt overordentlig velsmakende, men det er jo aldeles
-uten værd for et folk som bare lever av ost og melk.
-
-To dager før vi kom ombord igjen, saa vi tre personer indlaast i nogen
-bur, som hang høit op i trærne. Jeg spurte da, hvilken forbrydelse de
-hadde begaat, som blev straffet saa strengt, og det blev mig da fortalt,
-at de hadde reist utenlands og efter sin tilbakekomst hadde villet slaa
-en hel del løgne i sine landsmænd, idet de hadde beskrevet stæder som de
-aldrig hadde set og fortalt om hændelser som de aldrig hadde oplevd. Jeg
-synes ikke andet end at deres straf var vel fortjent, for enhver
-reisendes første pligt er at holde sig strengt paa sandhetens vei.
-
-Da vi alle var ombord igjen, lettet vi anker og sa farvel til dette
-besynderlige land. Alle trærne paa strandbredden, av hvilke mange var
-meget høie og tykke, bøide sig i takt to ganger for at hilse paa os,
-hvorefter de indtok sin forrige stilling. Det var meget smigrende for os
-og tok sig meget godt ut.
-
-Efter nogen dages seilas, Gud ved i hvad retning, for vi var fremdeles
-uten kompas, blev vandet rundt omkring os aldeles sort; da vi undersøkte
-det nøiere, blev vi behagelig overrasket ved at finde at det var den
-deiligste vin istedetfor skiddent vand, som vi hadde trodd. Det var med
-største møie vi kunde avholde vort mandskap fra at drikke sig rent
-fordærvet. Men vor glæde varte ikke længe, for nogen timer efter fandt
-vi os paa alle kanter omringet av hvaler og andre uhyre store fisker,
-hvorav en især var saa stor at vi ikke med den allerbedste kikkert kunde
-se dens hale. Ulykkeligvis opdaget vi ikke uhyret, før vi var like ind
-paa det, da den med engang drog vort fartøi med fulde seil ind i sit
-aapne gap.
-
-Da vi hadde været en stund i gapet, aapnet den kjæften paa nyt, slukte
-en skrækkelig vandmasse, og skylte vort skib med vandet ned i maven,
-hvor det var saa stille som om vi laa tilankers i en dam. Luften maa jeg
-rigtignok tilstaa var noget kvalm og tung. Vi traf her nede i fiskens
-mave fuldt op av fartøier, nogen fuldlastet og andre tomme, og som alle
-hadde lidt samme skjæbne som os. Alt hvad vi foretok os, maatte gjøres
-ved fakkelskin, da vi jo hverken hadde sol, maane eller stjerner til at
-lyse for os. Vi hadde sædvanligvis to ganger om dagen høit vand, og to
-ganger stod vi paa grund. Naar uhyret drak, blev det flod, og ebbe naar
-den sprøitet ut, hvad den hadde drukket. Vi gjorde en nøiagtig beregning
-over det kvantum vand, den drak, og fandt at det var nok til at fylde
-Genfersjøen, som er 30 mil i omkreds. Den anden dag av vort fangeskap i
-dette mørkets rike vovet jeg at gjøre en utflugt, mens det var lavt
-vand, som vi pleide at si.
-
-Vi hadde forsynt os med fakler og møtte omtrent 10000 sjømænd av alle
-folkeslag. De stod just i begrep med at forhandle om den bedste maate
-til at faa sin frihet igjen. En del av dem hadde tilbragt flere aar i
-uhyrets mave.
-
-En formand og to sekretærer blev valgt og den førstnævnte skulde just
-til at tale til folket, da den fordømte fisk blev tørstig og begyndte at
-drikke, og vandet strømte ind med slik voldsomhet at det var med nød og
-neppe vi naadde vore skibe, ja enkelte som var mindre rappe paa foten,
-maatte svømme for at redde sit liv.
-
-Da fisken sprøitet vandet ut igjen, forsamlet vi os paany, og jeg blev
-nu valgt til formand. Jeg fremsatte da det forslag at vi skulde fæste de
-største og sterkeste skibsmaster sammen, og naar saa uhyret aapnet
-gapet, plante dem mellem kjæverne og saaledes hindre fisken fra at kunne
-lukke sit gap igjen. Dette forslag blev mottat med enstemmig bifald, og
-hundrede av de sterkeste mænd blev straks sat i arbeide med at utføre
-det. De to master var neppe blit sammenføiet efter min anvisning, før et
-gunstig tilfælde frembød sig, da uhyret nemlig begyndte at gape. I samme
-øieblik reiste vi masterne paa den maate, at den ene ende stak
-tversigjennem tungen, mens den anden tørnet imot ganen, saa det var
-aldeles umulig for den at faa sine kjæver til at møtes. Saasnart skibene
-var flot, bemandet vi baatene og bukserte skibene ut i verden igjen. Det
-var med ubeskrivelig glæde at vi igjen saa solens lys efter vort fjorten
-dages mørke fængsel. Da alle var kommet ut av uhyrets mave, fandt vi at
-vi var en flaate paa 35 skibe av alle nationer. Vi lot de to master bli
-sittende i bæstets gap, for at andre skibe ikke skulde lide samme
-skjæbne som vi.
-
-Vort første ønske da vi var kommet ut, var at faa vite, hvor i verden vi
-befandt os. Det varte en god stund før vi kom til visshet om dette.
-Tilsidst opdaget jeg ved hjælp av nogen tidligere iagttagelser at vi
-fandt os i det Kaspiske hav. Da dette jo paa alle sider er omgit av land
-og ikke staar i forbindelse med havet ved nogen elv, kunde vi ikke
-forstaa hvordan vi var kommet dit. En indbygger av osteøen, som vi hadde
-tat med, forklarte saken paa en maate som ser høist sandsynlig ut. Efter
-hans mening hadde uhyret naadd sjøen gjennem en underjordisk kanal. La
-det nu være som det vil, der var vi, og meget lykkelige var vi ved at
-befinde os der. Vi satte alle seil til og naadde snart land. Jeg var den
-første som steg iland, men neppe hadde jeg sat foten paa stranden før
-jeg blev angrepet av en uhyre bjørn.
-
-«Oho,» tænkte jeg, «du kommer i rette tid.»
-
-Jeg tok saa fat i dens forlabber med mine hænder og trykket dem med slik
-hjertelighet at den hylte av smerte; men jeg brød mig ikke om dens
-klage, men holdt den fast i denne stilling til den døde av sult.
-
-Takket være denne bedrift, har siden alle bjørner hat en saadan respekt
-for mig at ikke en eneste har vovet at binde an med mig.
-
-Jeg reiste derpaa til St. Petersburg, hvor jeg av en gammel ven fik en
-gave, som jeg satte stor pris paa. Det var nemlig en jagthund, som
-nedstammet fra hin berømte tispe, der bragte til verden et kuld med
-hvalper, mens den jaget en hare. Ulykkeligvis blev denne hund skutt av
-en klodset jæger, som skjøt paa den istedetfor paa haren.
-
-Av dens skind har jeg latt gjøre denne vest, som jeg nu bærer, og som
-bestandig fører mig til det sted hvor vildtet findes, naar jeg er ute
-paa jagt. Er jeg indenfor skudvidde, flyver en knap av vesten henimot
-det sted hvor vildtet ligger, og da jeg altid bærer geværet ladet og i
-helspænd, bringer jeg bestandig noget hjem i jagtvæsken. Jeg har nu bare
-tre knapper igjen, men saa snart jagttiden begynder, skal jeg faa sydd
-paa to nye rader. Kom og besøk mig da, og De kan være sikker paa at vi
-nok skal faa os en god jagt.
-
-Jeg tar mig nu den frihet at trække mig tilbake og ønsker eder
-allesammen en god nat.
-
-
-
-
-                          Transcriber's Notes
-
-
-The original spelling was mostly preserved. Obvious errors were silently
-corrected. Additional changes are listed below (before/after):
-
-   ... digteren Burger, hvorfor denne ofte med urette er blevet
-       antat for dens ...
-   ... digteren Bürger, hvorfor denne ofte med urette er blevet
-       antat for dens ...
-
-   [p. 4]:
-   ... Det var ingen utsigt for mig til at at slippe fra den, ...
-   ... Det var ingen utsigt for mig til at slippe fra den, ...
-
-   [p. 26]:
-   ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at de knapt ...
-   ... det stakkars dyr var saa magert og utsultet, at det knapt ...
-
-   [p. 38]:
-   ... kjørende forbi, med to vakre damer indi. Min hest lot sig ...
-   ... kjørende forbi, med to vakre damer ind i. Min hest lot sig ...
-
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Baron von Münchhausens merkværdige
-reiser og eventyr, by Rudolf Erich Raspe
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BARON VON MÜNCHHAUSENS ***
-
-***** This file should be named 63200-8.txt or 63200-8.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/6/3/2/0/63200/
-
-Produced by Jens Sadowski, Tor Martin Kristiansen, and the
-Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions will
-be renamed.
-
-Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
-law means that no one owns a United States copyright in these works,
-so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
-States without permission and without paying copyright
-royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
-of this license, apply to copying and distributing Project
-Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
-concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
-and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
-specific permission. If you do not charge anything for copies of this
-eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
-for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
-performances and research. They may be modified and printed and given
-away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
-not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
-trademark license, especially commercial redistribution.
-
-START: FULL LICENSE
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
-Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
-www.gutenberg.org/license.
-
-Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
-Gutenberg-tm electronic works
-
-1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or
-destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
-possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
-Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
-by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
-person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
-1.E.8.
-
-1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement. See
-paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
-agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
-electronic works. See paragraph 1.E below.
-
-1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
-Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
-of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
-works in the collection are in the public domain in the United
-States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
-United States and you are located in the United States, we do not
-claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
-displaying or creating derivative works based on the work as long as
-all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
-that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
-free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
-works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
-Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
-comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
-same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
-you share it without charge with others.
-
-1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
-in a constant state of change. If you are outside the United States,
-check the laws of your country in addition to the terms of this
-agreement before downloading, copying, displaying, performing,
-distributing or creating derivative works based on this work or any
-other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
-representations concerning the copyright status of any work in any
-country outside the United States.
-
-1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
-immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
-prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
-on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
-phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
-performed, viewed, copied or distributed:
-
-  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
-  most other parts of the world at no cost and with almost no
-  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
-  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
-  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
-  United States, you'll have to check the laws of the country where you
-  are located before using this ebook.
-
-1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
-derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
-contain a notice indicating that it is posted with permission of the
-copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
-the United States without paying any fees or charges. If you are
-redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
-Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
-either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
-obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
-trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
-additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
-will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
-posted with the permission of the copyright holder found at the
-beginning of this work.
-
-1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
-any word processing or hypertext form. However, if you provide access
-to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
-other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
-version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
-(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
-to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
-of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
-Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
-full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
-provided that
-
-* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
-  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
-  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
-  within 60 days following each date on which you prepare (or are
-  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
-  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
-  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
-  Literary Archive Foundation."
-
-* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-  License. You must require such a user to return or destroy all
-  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
-  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
-  works.
-
-* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
-  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
-  receipt of the work.
-
-* You comply with all other terms of this agreement for free
-  distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
-Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
-are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
-from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
-Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
-trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
-Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
-electronic works, and the medium on which they may be stored, may
-contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
-or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
-intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
-other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
-cannot be read by your equipment.
-
-1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from. If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium
-with your written explanation. The person or entity that provided you
-with the defective work may elect to provide a replacement copy in
-lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
-or entity providing it to you may choose to give you a second
-opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
-the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
-without further opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
-OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
-LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of
-damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
-violates the law of the state applicable to this agreement, the
-agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
-limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
-unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
-remaining provisions.
-
-1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
-accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
-production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
-electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
-including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
-the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
-or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
-additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
-Defect you cause.
-
-Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of
-computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
-exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
-from people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
-generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
-Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
-www.gutenberg.org
-
-
-
-Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
-U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
-mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
-volunteers and employees are scattered throughout numerous
-locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
-Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
-date contact information can be found at the Foundation's web site and
-official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-
-    Dr. Gregory B. Newby
-    Chief Executive and Director
-    gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment. Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements. We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
-DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
-state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations. To
-donate, please visit: www.gutenberg.org/donate
-
-Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
-Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
-freely shared with anyone. For forty years, he produced and
-distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
-volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
-the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
-necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
-edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search
-facility: www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-